02009R1072 — DA — 21.02.2022 — 003.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1072/2009

af 21.oktober 2009

om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 612/2012 af 9. juli 2012

  L 178

5

10.7.2012

►M2

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 517/2013 af 13. maj 2013

  L 158

1

10.6.2013

►M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020

  L 249

17

31.7.2020



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1072/2009

af 21.oktober 2009

om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.  
Denne forordning gælder for international godskørsel for fremmed regning på de strækninger, der tilbagelægges på Fællesskabets område.
2.  
I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på den strækning, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, før den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået.
3.  

Indtil der er indgået aftaler, jf. stk. 2, berører denne forordning ikke:

a) 

bestemmelser vedrørende den transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, som henhører under bilaterale aftaler mellem en medlemsstat og de pågældende tredjelande

b) 

bestemmelser vedrørende den transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, som henhører under bilaterale aftaler mellem medlemsstater, og som enten i form af bilaterale tilladelser eller i form af en ordning med fri erhvervsudøvelse tillader, at læsning og aflæsning i en medlemsstat foretages af transportvirksomheder, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat.

4.  
Denne forordning finder anvendelse på national godskørsel, som en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed midlertidigt udfører, jf. bestemmelserne i kapitel III.
5.  

De følgende former for transport og kørsel uden last i forbindelse med sådan transport kræver ikke en fællesskabstilladelse og fritages for enhver form for transporttilladelse:

a) 

transport af postforsendelser som led i en universel tjenesteydelse

b) 

transport af beskadigede køretøjer, der er ude af drift

▼M3

c) 

indtil den 20. maj 2022: transport af gods med køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 ton

▼M3

ca) 

fra den 21. maj 2022: transport af gods med køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 2,5 ton

▼B

d) 

transport af gods med motorkøretøjer, såfremt nedenstående betingelser er opfyldt:

i) 

det befordrede gods er virksomhedens ejendom eller er blevet solgt, købt, udlånt, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret af denne

ii) 

transporten tjener til at bringe godset til virksomheden, at bringe det bort fra virksomheden, at flytte det enten inden eller uden for virksomhedens område til eget brug

iii) 

motorkøretøjer, der anvendes til sådan transport, skal føres af personale, der er ansat af eller stilles til rådighed for virksomheden i henhold til en kontraktlig forpligtelse

iv) 

de køretøjer, der transporterer godset, skal tilhøre virksomheden eller være købt af denne på kredit eller være lejet, i sidstnævnte tilfælde forudsat at de opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej ( 1 )

v) 

transporten er kun en underordnet aktivitet i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter

e) 

transport af lægemidler, lægeligt apparatur og udstyr samt andre artikler, der er nødvendige i tilfælde af udrykning, særlig i tilfælde af naturkatastrofer.

Første afsnit, litra d), nr. iv), gælder ikke for anvendelse af et reservekøretøj i tilfælde, hvor det normalt anvendte køretøj er ude af drift for kortere tid.

6.  
Bestemmelserne i stk. 5 medfører ingen ændringer i de betingelser, på hvilke hver medlemsstat giver sine statsborgere tilladelse til de former for virksomhed, der omhandles i samme stykke.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»køretøj«: et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport

2) 

»international transport«:

a) 

kørsel med et læsset køretøj, som kører fra en medlemsstat til en anden, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

b) 

kørsel med et læsset køretøj fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

c) 

kørsel med et læsset køretøj mellem tredjelande med transit gennem en eller flere medlemsstaters område, eller

d) 

kørsel uden last i forbindelse med de former for transport, der er nævnt i litra a), b) og c)

3) 

»værtsmedlemsstat«: en medlemsstat, hvor en transportvirksomhed udfører transport, ud over i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret

4) 

»ikke-hjemmehørende transportvirksomhed«: en transportvirksomhed, der udfører transport i en værtsmedlemsstat

5) 

»fører«: enhver person, som fører køretøjet, selv for et kort tidsrum, eller som befordres i et køretøj som led i sine arbejdsopgaver for i givet fald at kunne føre køretøjet

6) 

»cabotagekørsel«: national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat i overensstemmelse med denne forordning

7) 

»alvorlig overtrædelse af fællesskabslovgivningen om vejtransport«: overtrædelser, der kan medføre, at vandelskravet ikke er opfyldt, jf. artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1071//2009 og/eller at fællesskabstilladelsen kaldes tilbage midlertidigt eller permanent.



KAPITEL II

INTERNATIONAL TRANSPORT

Artikel 3

Generelt princip

Til international transport kræves en fællesskabstilladelse og, såfremt føreren er statsborger i et tredjeland, en førerattest.

Artikel 4

Fællesskabstilladelse

1.  

Fællesskabstilladelsen udstedes i overensstemmelse med denne forordning af en medlemsstat til enhver transportvirksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning, og som:

a) 

er etableret i denne medlemsstat i overensstemmelse med Fællesskabets og medlemsstatens lovgivning, og

b) 

i overensstemmelse med Fællesskabets og etableringsmedlemsstatens lovgivning om adgang til transporterhvervet har ret til at udføre international godskørsel i etableringsmedlemsstaten.

2.  

Fællesskabstilladelsen udstedes af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten for en periode på op til ti år og kan fornyes.

Fællesskabstilladelser og bekræftede kopier, der er udstedt inden denne forordnings anvendelsesdato, forbliver gyldige indtil udløbsdatoen.

▼M3 —————

▼B

3.  
Etableringsmedlemsstaten overdrager indehaveren originaleksemplaret af fællesskabstilladelsen, som skal opbevares af transportvirksomheden, samt et antal bekræftede kopier svarende til antallet af køretøjer, som indehaveren af fællesskabstilladelsen råder over som ejer eller på et andet grundlag, navnlig i kraft af en afbetalingsaftale eller en leje- eller leasingkontrakt.

▼M3

4.  
Fællesskabstilladelsen og de bekræftede kopier skal være i overensstemmelse med modellen i bilag II, der endvidere fastsætter betingelserne for anvendelsen af fællesskabstilladelsen. Den skal indeholde mindst to af de sikkerhedselementer, der er nævnt i bilag I.

For køretøjer, der anvendes til transport af gods, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 ton, og for hvilke der anvendes de lavere økonomiske krav som fastsat i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1071/2009, skal den udstedende myndighed i rubrikken »særlige bemærkninger« på fællesskabstilladelsen eller den bekræftede kopi heraf anføre: »≤ 3,5 ton«.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende ændring af bilag I og II for at tilpasse dem til de tekniske fremskridt.

▼B

5.  
Fællesskabstilladelsen og de bekræftede kopier forsynes med den udstedende myndigheds segl samt en underskrift og et serienummer. Fællesskabstilladelsens og de bekræftede kopiers serienumre skal indføres i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder blandt oplysningerne om transportvirksomheden.
6.  

Fællesskabstilladelsen udstedes til transportvirksomheden, og den kan ikke overdrages til tredjemand. En bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal opbevares i hvert af transportvirksomhedens køretøjer og forevises kontrolpersonalet på forlangende.

Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal den bekræftede kopi følge motorkøretøjet. Den skal omfatte det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.

Artikel 5

Førerattest

1.  

Førerattesten udstedes af en medlemsstat i overensstemmelse med denne forordning til en transportvirksomhed, som:

a) 

er indehaver af en fællesskabstilladelse, og

b) 

lovligt beskæftiger en fører, der hverken er statsborger i en medlemsstat eller fastboende udlænding i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding ( 2 ) eller lovligt benytter en fører, der hverken er statsborger i en medlemsstat eller fastboende udlænding i henhold til dette direktiv, og som er stillet til virksomhedens rådighed i henhold til de betingelser for beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse af førere, der i denne medlemsstat er fastsat

i) 

i love og administrative bestemmelser, og efter omstændighederne

ii) 

i kollektive aftaler, efter de regler der gælder i denne medlemsstat.

2.  
Førerattesten udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, på anmodning af indehaveren af fællesskabstilladelsen for hver fører, der hverken er statsborger i en medlemsstat eller fastboende udlænding i henhold til direktiv 2003/109/EF, og som er lovligt beskæftiget, eller for hver fører, der er stillet til rådighed for indehaveren, og som hverken er statsborger i en medlemsstat eller fastboende udlænding i henhold til direktivet. Hver enkelt førerattest attesterer, at den deri nævnte fører er beskæftiget på de i stk. 1 fastsatte betingelser.
3.  
Førerattesten skal være i overensstemmelse med modellen i bilag III. Den skal indeholde mindst to af de sikkerhedselementer, der er nævnt i bilag I.

▼M3

4.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende ændring af bilag III for at tilpasse det til de tekniske fremskridt.

▼B

5.  
Førerattesten skal forsynes med den udstedende myndigheds stempel samt en underskrift og et serienummer. Førerattestens serienummer skal indføres i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder blandt oplysningerne om den transportvirksomhed, der stiller førerattesten til rådighed for den i attesten anførte fører.
6.  
Førerattesten tilhører transportvirksomheden, som stiller den til rådighed for den deri anførte fører, når føreren fører et køretøj, der foretager transport i henhold til en fællesskabstilladelse, der er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. En bekræftet kopi af førerattesten udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, opbevares i transportvirksomhedens lokaler. Førerattesten skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.
7.  

Førerattesten udstedes for en periode, der fastsættes af udstedelsesmedlemsstaten, med en gyldighed på højst fem år. Førerattester, der er udstedt inden denne forordnings anvendelsesdato, forbliver gyldige indtil udløbsdatoen.

Førerattesten er kun gyldig så længe de betingelser, i henhold til hvilke den blev udstedt, stadig er opfyldt. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at attesten øjeblikkeligt returneres af transportvirksomheden til den udstedende myndighed, hvis disse betingelser ikke længere foreligger.

Artikel 6

Kontrol

1.  
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om fællesskabstilladelse eller ansøgningen om fornyelse af fællesskabstilladelsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, kontrollerer de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, om transportvirksomheden opfylder eller stadig opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1.
2.  
De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten kontrollerer regelmæssigt, om de i artikel 5, stk. 1, nævnte betingelser for udstedelse af førerattesten stadig er opfyldt, idet de hvert år kontrollerer mindst 20 % af de gyldige attester, som er udstedt i denne medlemsstat.

Artikel 7

Afslag på ansøgning om fællesskabstilladelse og førerattest samt tilbagekaldelse

1.  
Hvis betingelserne i artikel 4, stk. 1, eller artikel 5, stk. 1, ikke er opfyldt, giver etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder et begrundet afslag på udstedelse eller fornyelse af fællesskabstilladelsen eller førerattesten.
2.  

De kompetente myndigheder tilbagekalder fællesskabstilladelsen eller førerattesten, hvis indehaveren:

a) 

ikke længere opfylder betingelserne i artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 1, eller

b) 

har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med en ansøgning om fællesskabstilladelse eller førerattest.



KAPITEL III

CABOTAGEKØRSEL

Artikel 8

Generelt princip

1.  
Enhver transportvirksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning, som er indehaver af en fællesskabstilladelse, og hvis fører, såfremt denne er statsborger i et tredjeland, er i besiddelse af en førerattest, har adgang til på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, at udføre cabotagekørsel.
2.  

Transportvirksomheder, som beskrevet i stk. 1, har adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler med samme køretøj eller, hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri, i tilslutning til en international transport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til værtsmedlemsstaten, efter at de varer, der blev transporteret ved den indgående internationale transport, er leveret. Den sidste aflæsning af en last som led i en cabotagekørsel, før værtsmedlemsstaten forlades, skal finde sted inden for syv dage efter den sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport.

Inden for det i første afsnit omhandlede tidsrum kan transportvirksomheder udføre nogle eller alle de cabotagekørsler, der er tilladt i henhold til nævnte afsnit, i en hvilken som helst medlemsstat, idet de dog er begrænset til én cabotagekørsel pr. medlemsstat inden for tre dage efter indrejse i den pågældende medlemsstats område uden last.

▼M3

2a.  
Transportvirksomheder har ikke tilladelse til at udføre cabotagekørsler med samme køretøj eller, hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri, i den samme værtsmedlemsstat i fire dage fra afslutningen af dets cabotagekørsel i denne medlemsstat.

▼M3

3.  

National godskørsel, der udføres i værtsmedlemsstaten af en ikkehjemmehørende transportvirksomhed, anses kun for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis transportvirksomheden kan fremlægge klart bevis for den forudgående internationale transport samt bevis for hver efterfølgende cabotagekørsel, der er udført dér. I det tilfælde at køretøjet har befundet sig på værtsmedlemsstatens område i fire dage før den internationale transport, skal transportvirksomheden desuden fremlægge klart bevis for alle kørsler, der har været udført i den pågældende periode.

▼B

Et sådant bevis skal, jf. første afsnit, omfatte følgende oplysninger om hver transport:

a) 

afsenderens navn, adresse og underskrift

b) 

transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift

c) 

modtagerens navn og adresse samt — efter at varerne er leveret — modtagerens underskrift og datoen for leveringen

d) 

sted og dato for overtagelsen af varerne samt det sted, hvor varerne skal leveres

e) 

den almindeligt benyttede betegnelse for varerne og emballeringsmetoden samt, hvis der er tale om farligt gods, en alment anerkendt beskrivelse af varerne samt antallet af pakker og særlig mærkning og særlige numre på pakkerne

f) 

varernes bruttovægt eller mængden af varer udtrykt på anden vis

g) 

motorkøretøjets og påhængsvognens nummerplader.

4.  
Der må ikke forlanges yderligere dokumentation som godtgørelse for, at betingelserne i denne artikel er blevet opfyldt.

▼M3

4a.  
Bevis som omhandlet i stk. 3 skal forelægges for eller fremsendes til kontrolpersonalet i værtsmedlemsstaten på anmodning og i løbet af vejkontrollen. Det kan forelægges eller fremsendes elektronisk ved brug af et reviderbart struktureret format, der kan anvendes direkte til elektronisk lagring og behandling, såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR) i henhold til Genève-tillægsprotokollen til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR) vedrørende det elektroniske fragtbrev af 20. februar 2008. I forbindelse med vejkontrollen er det tilladt for føreren at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person eller enhed, således at ethvert bevis, der er omhandlet i stk. 3, kan fremsendes inden afslutningen af vejkontrollen.

▼M3

5.  
Enhver transportvirksomhed, der i etableringsmedlemsstaten har ret til at udføre godskørsel for fremmed regning som fastsat i artikel 1, stk. 5, litra a)-ca), i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat, har på de betingelser, der er fastsat i nærværende kapitel, alt efter det enkelte tilfælde, adgang til at udføre cabotagekørsel af samme art eller cabotagekørsel med køretøjer af samme kategori.

▼B

6.  
Der gælder ingen restriktioner for adgang til cabotagekørsel som led i transport som omhandlet i artikel 1, stk. 5, litra d) og e).

Artikel 9

Regler for cabotagekørsel

1.  

Udførelsen af cabotagekørsel er, medmindre der i de fællesskabsretlige regler er truffet bestemmelse om noget andet, undergivet værtsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser inden for følgende områder:

a) 

betingelser gældende for transportkontrakter

b) 

køretøjernes vægt og dimensioner

c) 

forskrifter vedrørende transport af visse kategorier gods, navnlig farligt gods, letfordærvelige levnedsmidler og levende dyr

d) 

køre- og hviletid

e) 

merværdiafgift (moms) på transportydelser.

Vægt og dimensioner nævnt i første afsnit, litra b), kan efter omstændighederne overstige dem, der er gældende i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, men de kan under ingen omstændigheder overstige de begrænsninger, som værtsmedlemsstaten har fastsat for national trafik, eller de tekniske egenskaber, der fremgår af de beviser, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet ( 3 ).

2.  
De love og administrative bestemmelser, der henvises til i stk. 1, skal finde anvendelse på ikke-hjemmehørende transportvirksomheder på samme betingelser som dem, der gælder for de i værtsmedlemsstaten hjemmehørende virksomheder, for at forhindre forskelsbehandling som følge af nationalitet eller etableringssted.

Artikel 10

Beskyttelsesforanstaltninger

1.  
I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på markedet for national transport inden for et bestemt geografisk område, som skyldes cabotagekørsel, eller som forværres af denne, kan enhver medlemsstat forelægge sagen for Kommissionen med henblik på vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger, idet medlemsstaten meddeler Kommissionen de nødvendige oplysninger, samt hvilke foranstaltninger den påtænker at træffe over for de hjemmehørende transportvirksomheder.
2.  

I stk. 1 forstås ved:

– »alvorlige forstyrrelser på markedet for intern transport inden for et bestemt geografisk område«, at der på dette marked opstår problemer, der er specifikke for dette marked, og som medfører et alvorligt og tilsyneladende vedvarende udbudsoverskud i forhold til efterspørgslen, hvilket indebærer en trussel for mange vejgodstransportvirksomheders økonomiske ligevægt og overlevelsesevne

– »geografisk område« et område, som omfatter en del af eller hele en medlemsstats område, eller som udstrækker sig til at omfatte en del af andre medlemsstaters område eller hele deres område.

▼M3

3.  

Kommissionen undersøger situationen på grundlag af navnlig de relevante oplysninger og træffer efter høring af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 ( 4 ), inden for en frist på en måned efter modtagelsen af medlemsstatens anmodning afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at træffe beskyttelsesforanstaltninger, og vedtager dem i bekræftende fald.

▼B

Disse foranstaltninger kan gå så vidt som til midlertidigt at udelukke det pågældende område fra denne forordnings anvendelsesområde.

Gyldighedsperioden for de foranstaltninger, der vedtages i medfør af denne artikel, er højst seks måneder, og den kan forlænges én gang med de samme begrænsninger.

Kommissionen underretter straks medlemsstaterne og Rådet om enhver afgørelse, der træffes i henhold til dette stykke.

4.  
Hvis Kommissionen beslutter at vedtage beskyttelsesforanstaltninger vedrørende en eller flere medlemsstater, skal de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder træffe foranstaltninger af tilsvarende omfang over for de hjemmehørende transportvirksomheder og underrette Kommissionen herom. Sidstnævnte foranstaltninger anvendes senest fra samme dato som de beskyttelsesforanstaltninger, som Kommissionen vedtager.
5.  

Hver medlemsstat kan forelægge den i stk. 3 nævnte kommissionsafgørelse for Rådet inden for en frist på 30 dage efter datoen for meddelelsen af denne. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en frist på 30 dage efter den dato, hvor det får sagen forelagt af en medlemsstat, eller, hvis det får sagen forelagt af flere medlemsstater, efter den dato, hvor det får den forelagt første gang.

De i stk. 3, tredje afsnit, fastsatte begrænsninger gælder for Rådets afgørelse. De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater skal træffe foranstaltninger af tilsvarende omfang over for de hjemmehørende transportvirksomheder og underrette Kommissionen herom. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse inden for den frist, der er nævnt i første afsnit, bliver Kommissionens afgørelse endelig.

6.  
Hvis Kommissionen finder, at de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger skal videreføres, forelægger den et forslag for Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

▼M3

7.  
Ud over denne artikels stk. 1-6 og uanset artikel 4 i direktiv 92/106/EØF, kan medlemsstater, hvor det er nødvendigt for at undgå misbrug af sidstnævnte bestemmelse ved at udføre ubegrænsede og kontinuerlige tjenester bestående af indledende eller afsluttende vejstrækninger i en værtsmedlemsstat, der indgår i kombineret transport mellem medlemsstater, fastsætte, at artikel 8 i denne forordning finder anvendelse på transportvirksomheder, når de gennemfører sådanne indledende og/eller afsluttende vejstrækninger i den pågældende medlemsstat. For så vidt angår sådanne vejstrækninger kan medlemsstaterne fastsætte en længere periode end den i denne forordnings artikel 8, stk. 2, fastsatte frist på syv dage og kan fastsætte en kortere periode end den i denne forordnings artikel 8, stk. 2a, fastsatte frist på fire dage. Anvendelsen af denne forordnings artikel 8, stk. 4, på sådanne transporter berører ikke krav, der følger af direktiv 92/106/EØF. Medlemsstater, der gør brug af undtagelsen i nærværende stykke, underretter Kommissionen herom inden anvendelsen af deres relevante nationale foranstaltninger. De reviderer disse foranstaltninger mindst hvert femte år og underretter Kommissionen om resultaterne af denne revision. De gør reglerne, herunder varigheden af de respektive perioder, offentligt tilgængelige på en gennemsigtig måde.

Artikel 10a

Kontrolforanstaltninger

1.  
Med henblik på yderligere håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel, sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område. Denne strategi skal fokusere på virksomheder i en høj risikoklasse som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF ( 5 ).
2.  
Hver medlemsstat sikrer, at den kontrol, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF, omfatter en kontrol af cabotagekørsel, hvor det er relevant.
3.  
Medlemsstaterne gennemfører mindst to gange om året samordnet vejkontrol af cabotagekørsel. Sådan kontrol gennemføres samtidigt af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for vejtransport i to eller flere medlemsstater, idet hver national myndighed udfører kontrollen på dens eget område. Medlemsstaterne kan kombinere disse aktiviteter med dem, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2006/22/EF. De nationale kontaktpunkter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1071/2009, udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted.

▼B



KAPITEL IV

GENSIDIG BISTAND OG SANKTIONER

Artikel 11

Gensidig bistand

Medlemsstaterne bistår hinanden i anvendelsen af denne forordning og kontrollen dermed. De udveksler oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009.

Artikel 12

Sanktioner fra etableringsmedlemsstatens side

1.  

Hvis der i en medlemsstat begås eller konstateres en alvorlig overtrædelse af fællesskabslovgivningen om vejtransport, træffer de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, er etableret, hensigtsmæssige foranstaltninger til at forfølge sagen, som kan indbefatte en advarsel, for så vidt der er hjemmel herfor i national lovgivning, hvilket bl.a. kan føre til, at følgende administrative sanktioner pålægges:

a) 

tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af visse eller alle bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen

b) 

tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen.

Sanktionerne kan fastsættes, når der er truffet endelig afgørelse om spørgsmålet, under hensyn til, hvor alvorlig en overtrædelse, indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, samt under hensyn til, hvor mange bekræftede kopier af tilladelsen vedkommende råder over i alt med henblik på sin internationale transport.

2.  

Hvis en transportvirksomhed begår en alvorlig overtrædelse med hensyn til enhver form for misbrug af førerattester, skal de kompetente myndigheder i den pågældende transportvirksomheds etableringsmedlemsstat pålægge passende sanktioner, såsom:

a) 

at suspendere udstedelse af førerattester

b) 

at tilbagekalde førerattester

c) 

at gøre udstedelse af førerattester betinget af yderligere betingelser for at forhindre misbrug

d) 

varigt eller for en tidsbegrænset periode at tilbagekalde visse eller alle bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen

e) 

varigt eller for en tidsbegrænset periode at tilbagekalde fællesskabstilladelsen.

Sanktionerne kan fastsættes, når der er truffet endelig afgørelse om spørgsmålet, under hensyn til, hvor alvorlig en overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået.

3.  

De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten underretter hurtigst muligt og senest seks uger efter den endelige afgørelse i sagen de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, om og hvilke af sanktionerne i nærværende artikels stk. 1 og 2 er blevet pålagt.

Hvis der ikke pålægges sådanne sanktioner, giver de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten en begrundelse herfor.

4.  
De kompetente myndigheder skal sikre sig, at de sanktioner, der pålægges den pågældende transportvirksomhed, samlet set står i et rimeligt forhold til den eller de overtrædelser, der ligger til grund for sanktionerne under hensyntagen til sanktioner i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret.
5.  
De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, kan også i henhold til national lovgivning anlægge sag mod den pågældende transportvirksomhed ved en kompetent national retsinstans. De underretter værtsmedlemsstatens kompetente myndighed om beslutninger herom.
6.  
Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel, til prøvelse for en højere instans.

Artikel 13

Sanktioner fra værtsmedlemsstatens side

1.  

Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat har kendskab til, at en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed har begået en alvorlig overtrædelse af denne forordning eller af fællesskabslovgivningen om vejtransport, sender den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, hurtigst muligt og senest seks uger efter den endelige afgørelse i spørgsmålet følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten:

a) 

en beskrivelse af overtrædelsen samt dato og klokkeslæt for overtrædelsen

b) 

hvilken kategori overtrædelsen tilhører samt overtrædelsens art og grovhed, og

c) 

de pålagte sanktioner og de gennemførte sanktioner.

De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder om at iværksætte administrative sanktioner i henhold til artikel 12.

2.  
Værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kan, uden at det berører en eventuel strafferetlig forfølgning, iværksætte sanktioner over for de ikke-hjemmehørende transportvirksomheder, som i forbindelse med cabotagekørsel på denne medlemsstats område har gjort sig skyldige i overtrædelse af denne forordning eller af national lovgivning eller fællesskabslovgivning om vejtransport. Myndighederne iværksætter disse sanktioner på et ikke-diskriminerende grundlag. Disse sanktioner kan bl.a. bestå i en advarsel eller ved en alvorlig overtrædelse i et midlertidigt forbud mod cabotagekørsel på den værtsmedlemsstats område, hvor overtrædelsen er begået.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe alle administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel, til prøvelse for en højere instans.

Artikel 14

Indførelse i nationale elektroniske registre

Medlemsstaterne sørger for, at alvorlige overtrædelser af fællesskabslovgivningen om vejtransport, der er begået af transportvirksomheder etableret på deres område, og som har ført til pålæggelse af sanktioner i en medlemsstat, registreres sammen med en eventuel midlertidig eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen eller den bekræftede kopi heraf i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder. Oplysninger i registeret om en tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af en fællesskabstilladelse skal opbevares i databasen i to år at regne fra tidspunktet for udløbet af tilbagekaldelsesperioden for så vidt angår tidsbegrænset tilbagekaldelse eller fra tilbagekaldelsesdatoen for så vidt angår varig tilbagekaldelse.

▼M3

Artikel 14a

Ansvar

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underkontrahenter for manglende overholdelse af kapitel II og III, hvor de havde kendskab til eller i lyset af alle relevante omstændigheder burde have haft kendskab til, at de transporttjenesteydelser, som de har afgivet ordre på, indebar overtrædelser af denne forordnings bestemmelser.

Artikel 14b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra 20. august 2020.
3.  
Den i artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 6 ).
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼B



KAPITEL V

ANVENDELSESFORANSTALTNINGER

▼M3 —————

▼B

Artikel 16

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 4. december 2011 Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger, og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Medlemsstaterne sikrer, at alle sådanne foranstaltninger gennemføres uden forskelsbehandling på grund af transportvirksomhedens nationalitet eller hjemsted.

▼M3

Artikel 17

Rapport og gennemgang

1.  
Senest den 31. marts hvert andet år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af transportvirksomheder, der var indehavere af en fællesskabstilladelse pr. 31. december i hvert af de to foregående år, og om antallet af bekræftede kopier, der svarer til antallet af køretøjer, som var i brug på det pågældende tidspunkt. Rapporter vedrørende perioden efter den 20. maj 2022 skal også indeholde en opdeling af disse tilladelser efter udøvere af godskørselhvervet, der kun beskæftiger sig med international transport ved hjælp af køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 ton, og øvrige udøvere af godskørselhvervet.
2.  
Senest den 31. marts hvert andet år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af førerattester, der er udstedt i hvert af de to foregående kalenderår, samt om det samlede antal førerattester, der var i brug pr. 31. december i hvert af de to foregående år. Rapporter vedrørende perioden efter den 20. maj 2022 skal også indeholde en opdeling af disse tilladelser efter udøvere af godskørselhvervet, der kun beskæftiger sig med international transport ved hjælp af køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 ton, og øvrige udøvere af godskørselhvervet.
3.  
Senest den 21. august 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres nationale håndhævelsesstrategi vedtaget i henhold til artikel 10a. Senest den 31. marts hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om de håndhævelsesaktiviteter, der er foretaget i henhold til artikel 10a i det foregående kalenderår, herunder, hvor det er relevant, antallet af foretagne kontroller. Oplysningerne skal omfatte antallet af kontrollerede køretøjer.
4.  
Kommissionen udarbejder en rapport, hvori der gøres status over EU-markedet for vejtransport ved udgangen af 21. august 2024. Rapporten skal indeholde en analyse af markedssituationen, herunder en evaluering af kontrollens effektivitet, og udviklingen med hensyn til beskæftigelsesforholdene i erhvervet.
5.  
Kommissionen evaluerer gennemførelsen af denne forordning, navnlig virkningen af ændringerne af artikel 8, som indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 ( 7 ), senest den 21. august 2023 og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af nærværende forordning.
6.  
Efter den i stk. 5 nævnte rapport evaluerer Kommissionen regelmæssigt denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af evalueringen.
7.  
Hvor det er hensigtsmæssigt, ledsages de rapporter, der er omhandlet i stk. 5 og 6, af relevante lovgivningsmæssige forslag.

▼B



KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 881/92, forordning (EØF) nr. 3118/93 og direktiv 2006/94/EF ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger og det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 4. december 2011 med undtagelse af artikel 8 og 9, der anvendes fra den 14. maj 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



BILAG I

Sikkerhedselementer for fællesskabstilladelsen og førerattesten

Fællesskabstilladelsen og førerattesten skal have mindst to af følgende sikkerhedselementer:

— 
et hologram
— 
særlige fibre i papiret, som bliver synlige i UV-lys
— 
mindst én linje mikroprint (kan kun ses med et forstørrelsesglas og gengives ikke af fotokopieringsmaskiner)
— 
taktile bogstaver, symboler eller mønstre
— 
dobbelt nummerering: serienummer på fællesskabstilladelsen, på den bekræftede kopi heraf eller på førerattesten samt, i hvert enkelt tilfælde, udstedelsesnummer
— 
et sikkerhedsbundtryk med et fint guillochemønster og regnbuetryk.



BILAG II

Model for fællesskabstilladelsen

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

(a)

▼M1

(Pantone lyseblå 290, eller så tæt som muligt på denne farve, cellulosepapir, mindst 100 g/m2, format DIN A4)

▼B

(Tilladelsens side 1)

(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)

image

►(1) M2  

(b)

(Tilladelsens side 2)

(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Denne tilladelse er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009.

Den giver ret til på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, og eventuelt på de betingelser, der stilles i tilladelsen, at udføre international godskørsel for fremmed regning:

— 
fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
— 
fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
— 
fra et tredjeland til et andet tredjeland med transit gennem en eller flere medlemsstater

samt til kørsel uden last i forbindelse med denne transport.

I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder denne tilladelse for den strækning, der tilbagelægges i Fællesskabet. Den gælder først i den medlemsstat, hvor læsning eller aflæsning finder sted, når der er indgået den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1072/2009.

Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages.

Den kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt den, hvis indehaveren f.eks.:

— 
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af tilladelsen
— 
har afgivet unøjagtige urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af tilladelsen.

Originaleksemplaret af tilladelsen skal opbevares af transportvirksomheden.

En bekræftet kopi af tilladelsen skal medføres i køretøjet ( 8 ). Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal tilladelsen følge motorkøretøjet. Den gælder for det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.

Tilladelsen skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.

Indehaveren skal på hver medlemsstats område overholde de der gældende love og administrative bestemmelser, navnlig transportbestemmelser og færdselsregler.



BILAG III

Model for førerattest

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

(a)

▼M1

(Pantone-lyserød 182, eller så tæt som muligt på denne farve, format DIN A4, cellulosepapir, mindst 100g/m2)

▼B

(Attestens side 1)

(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder attesten)

image

►(1) M2  

(b)

(Attestens side 2)

(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder attesten)

GENERELLE BESTEMMELSER

Denne attest er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009.

Den attesterer, at den i attesten nævnte fører er beskæftiget i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats love og administrative bestemmelser og i givet fald kollektive aftaler, efter de regler, der gælder i den medlemsstat, der er anført på attesten, om betingelserne for beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse af førere med henblik på at udføre vejtransport dér.

Førerattesten tilhører den transportvirksomhed, som stiller den til rådighed for den i attesten nævnte fører, når denne fører et køretøj ( 9 ), der foretager transport i henhold til en fællesskabstilladelse, som er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. Førerattesten kan ikke overdrages. Førerattesten er kun gyldig, så længe de betingelser, i henhold til hvilken den er udstedt, er opfyldt, og skal øjeblikkelig returneres af transportvirksomheden til de udstedende myndigheder, hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt.

Den kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i udstedelsesmedlemsstaten, hvis indehaveren f.eks.:

— 
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af attesten
— 
har afgivet urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af attesten.

En bekræftet kopi af attesten skal opbevares af transportvirksomheden.

Originalattesten skal medføres i køretøjet og skal forevises af føreren på forlangende af kontrolpersonalet.



BILAG IV

Sammenligningstabel



Forordning (EØF) nr. 881/92

Forordning (EØF) nr. 3118/93

Direktiv 2006/94/EF

Denne forordning

Artikel 1, stk. 1

 

 

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 2

 

 

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

 

 

Artikel 1, stk. 3

Bilag II

 

Artikel 1, stk. 1-2; bilag I; artikel 2

Artikel 1, stk. 5

 

 

Artikel 2

Artikel 1, stk. 6

Artikel 2

 

 

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1

 

 

Artikel 3

Artikel 3, stk. 2

 

 

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3, stk. 3

 

 

Artikel 5, stk. 1

Artikel 4

 

 

 

Artikel 5, stk. 1

 

 

Artikel 4, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

 

 

Artikel 4, stk. 3

Artikel 5, stk. 3

 

 

Artikel 4, stk. 4

 

 

 

Artikel 4, stk. 5

Artikel 5, stk. 4, og bilag I

 

 

Artikel 4, stk. 6

Artikel 5, stk. 5

 

 

Artikel 4, stk. 2

Artikel 6, stk. 1

 

 

Artikel 5, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

 

 

Artikel 5, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

 

 

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6, stk. 4

 

 

Artikel 5, stk. 6

Artikel 6, stk. 5

 

 

Artikel 5, stk. 7

Artikel 7

 

 

Artikel 6

Artikel 8, stk. 1

 

 

Artikel 7, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

 

 

Artikel 7, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

 

 

Artikel 12, stk. 1

Artikel 8, stk. 4

 

 

Artikel 12, stk. 2

Artikel 9, stk. 1 og 2

 

 

Artikel 12, stk. 6

 

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 8, stk. 1

 

Artikel 1, stk. 2

 

Artikel 8, stk. 5

 

Artikel 1, stk. 3 og 4

 

Artikel 8, stk. 6

 

Artikel 2

 

 

 

Artikel 3

 

 

 

Artikel 4

 

 

 

Artikel 5

 

 

 

Artikel 6, stk. 1

 

Artikel 9, stk. 1

 

Artikel 6, stk. 2

 

 

 

Artikel 6, stk. 3

 

Artikel 9, stk. 2

 

Artikel 6, stk. 4

 

 

 

Artikel 7

 

Artikel 10

Artikel 10

 

 

Artikel 17, stk. 1

Artikel 11, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

 

Artikel 11

Artikel 11, stk. 2

 

 

Artikel 13, stk. 1

Artikel 11, stk. 3

 

 

Artikel 12, stk. 4

Artikel 11a

 

 

 

 

Artikel 8, stk. 2 og 3

 

Artikel 13, stk. 2

 

Artikel 8, stk. 4, første og tredje afsnit

 

 

 

Artikel 8, stk. 4, andet afsnit

 

Artikel 12, stk. 4

 

Artikel 8, stk. 4, fjerde og femte afsnit

 

Artikel 12, stk. 5

 

Artikel 9

 

Artikel 13, stk. 3

Artikel 12

 

 

Artikel 18

Artikel 13

 

 

 

Artikel 14

Artikel 10

 

 

 

Artikel 11

 

 

Artikel 15

Artikel 12

Artikel 4

Artikel 19

 

 

Artikel 3

 

 

 

Artikel 5

 

 

 

Bilag II, III

 

Bilag I

 

 

Bilag II

Bilag III

 

 

Bilag III

 

Bilag I

 

 

 

Bilag II

 

 

 

Bilag III

 

 

 

Bilag IV

 

 


( 1 ) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 82.

( 2 ) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.

( 3 ) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59.

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).

( 6 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17).

( 8 ) Ved »køretøj« forstås et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport.

( 9 ) Ved »køretøj« forstås et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport.