Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank ( 2 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kreditvurderingsbureauer spiller en afgørende rolle på de globale værdipapir- og bankmarkeder, da deres kreditvurderinger anvendes af investorer, låntagere, udstedere og regeringer som hjælp til at træffe investerings- og finansieringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikrings-, livsforsikrings- og genforsikringsselskaber, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser kan anvende disse kreditvurderinger som grundlag for beregningen af deres kapitalkrav til solvensmæssige formål eller for risikoberegningen i forbindelse med deres investeringsaktivitet. Kreditvurderinger har således en stor betydning for markedernes funktion og investorers og forbrugeres tillid. Det er derfor vigtigt, at kreditvurderingsaktiviteter udføres i overensstemmelse med principperne om integritet, gennemsigtighed, ansvarlighed og god ledelse for at sikre, at kreditvurderinger, der anvendes i Fællesskabet, er uafhængige, objektive og af tilstrækkelig høj kvalitet.

(2)

I øjeblikket har de fleste kreditvurderingsbureauer deres hovedsæde uden for Fællesskabet. De fleste medlemsstater regulerer ikke kreditvurderingsbureauernes aktiviteter eller betingelserne for udstedelse af kreditvurderinger. Selv om kreditvurderingsbureauerne har en stor betydning for de finansielle markeder, er de kun på enkelte områder omfattet af fællesskabsretten, bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation ( 4 ). Derudover er kreditvurderingsbureauerne omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ( 5 ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag ( 6 ). Det er derfor vigtigt at fastsætte nogle regler, der sikrer, at alle kreditvurderinger, som udstedes af de kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Fællesskabet, er af tilstrækkelig høj kvalitet og udstedes af kreditvurderingsbureauer, der er underlagt strenge krav. Kommissionen vil fortsat samarbejde med sine internationale partnere for at sikre, at de regler, som finder anvendelse på kreditvurderingsbureauer, bringes i overensstemmelse med hinanden. Det bør være muligt at undtage visse centralbanker, der udsteder kreditvurderinger, fra denne forordning, forudsat at de opfylder de relevante gældende betingelser, der sikrer uafhængigheden og integriteten af deres kreditvurderingsaktiviteter, og som er lige så strenge som kravene i denne forordning.

(3)

Denne forordning bør ikke skabe en generel forpligtelse til, at finansielle instrumenter eller finansielle forpligtelser skal kreditvurderes i henhold til denne forordning. Den bør navnlig ikke forpligte institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) som defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) ( 7 ) og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed ( 8 ) til kun at investere i finansielle instrumenter, som er vurderet efter denne forordning.

(4)

Denne forordning bør ikke skabe en generel forpligtelse til, at finansielle institutioner eller investorer kun må investere i værdipapirer, for hvilke der er blevet offentliggjort et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel ( 9 ), og Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering ( 10 ), og som kreditvurderes i henhold til denne forordning. Denne forordning bør desuden ikke forpligte udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, til at indhente kreditvurderinger for værdipapirer, for hvilke der er en pligt til at offentliggøre et prospekt i henhold til direktiv 2003/71/EF og forordning (EF) nr. 809/2004.

(5)

Et prospekt, der offentliggøres i henhold til direktiv 2003/71/EF og forordning (EF) nr. 809/2004, bør indeholde præcise og tydelige oplysninger om, hvorvidt de respektive værdipapirers kreditvurdering er udstedt af et kreditvurderingsbureau, der er etableret i Fællesskabet og registreret i henhold til denne forordning. Intet i denne forordning bør imidlertid forhindre personer, som er ansvarlige for offentliggørelsen af et prospekt i henhold til direktiv 2003/71/EF og forordning (EF) nr. 809/2004, i at medtage væsentlig information i prospektet, herunder kreditvurderinger der er udstedt i tredjelande og dertil hørende information.

(6)

Udover at udstede kreditvurderinger og udføre kreditvurderingsaktiviteter, bør kreditvurderingsbureauer ligeledes kunne udføre accessoriske aktiviteter som led i deres virksomhed. Udførelsen af accessoriske aktiviteter bør ikke kompromittere uafhængigheden eller integriteten af kreditvurderingsbureauernes kreditvurderingsaktiviteter.

(7)

Denne forordning bør gælde for kreditvurderinger, der er udstedt af kreditvurderingsbureauer, som er registreret i Fællesskabet. Hovedformålet med denne forordning er at beskytte de finansielle markeders stabilitet og investorerne. Credit scores, credit scoring-systemer og tilsvarende vurderinger, som knytter sig til forpligtelser opstået ved forbruger-, kommercielle og industrielle relationer, bør ikke falde inden for denne forordnings anvendelsesområde.

(8)

Kreditvurderingsbureauer bør på frivillig basis anvende adfærdskodeksen for kreditvurderingsbureauer (Code of Conduct Fundamentals for credit rating agencies), der er udstedt af International Organisation of Securities Commissions (»IOSCO-kodeksen«). I en meddelelse fra Kommissionen fra 2006 om kreditvurderingsbureauer ( 11 ) blev Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (»CESR«), der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2009/77/EF ( 12 ), opfordret til at overvåge, hvorvidt IOSCO-kodeksen overholdes, og til en gang om året at rapportere herom til Kommissionen.

(9)

Der var på Det Europæiske Råd den 13. og 14. marts 2008 enighed om en række konklusioner med henblik på at finde en løsning på de væsentligste svagheder, som har vist sig i det finansielle system. En af målsætningerne var at forbedre markedsforholdene og de gældende incitamentsstrukturer, herunder kreditvurderingsbureauernes rolle.

(10)

Kreditvurderingsbureauerne kritiseres på den ene side for ikke i tide at have givet indikationer om en forværring af markedet i deres kreditvurderinger og på den anden side for ikke i tide at have tilpasset deres kreditvurderinger som reaktion på den stadig forværrede markedskrise. Den bedste måde, hvorpå disse mangler bedst kan korrigeres, er ved hjælp af foranstaltninger vedrørende interessekonflikter, kreditvurderingernes kvalitet, kreditvurderingsbureauernes gennemsigtighed og deres interne ledelsesstruktur og tilsynet med kreditvurderingsbureauernes aktiviteter. Brugerne af kreditvurderinger bør ikke stole blindt på disse vurderinger men bør så vidt muligt bestræbe sig på at foretage deres egne analyser og altid forholde sig passende kritisk over for sådanne kreditvurderinger.

(11)

Det er nødvendigt at etablere et fælles regelsæt for at forbedre kvaliteten af kreditvurderinger, navnlig vedrørende kvaliteten af kreditvurderinger, der skal anvendes af finansielle institutioner og personer, som er omfattet af harmoniserede regler i Fællesskabet. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på nationalt niveau, som vil have en direkte negativ effekt på og skabe forhindringer for et velfungerende indre marked, eftersom kreditvurderingsbureauerne, der udsteder kreditvurderinger til brug for finansielle institutioner i Fællesskabet, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Desuden kan divergerende kvalitetskrav med hensyn til kreditvurderinger føre til forskellige niveauer af investor- og forbrugerbeskyttelse. Derudover bør brugerne have mulighed for at sammenligne kreditvurderinger, som er udstedt i Fællesskabet, med kreditvurderinger, som er udstedt på internationalt plan.

(12)	Denne forordning bør ikke påvirke anvendelsen af kreditvurderinger for andre personer end dem, der henvises til i denne forordning.

(13)

Det er ønskværdigt at åbne mulighed for, at kreditvurderinger, der er udstedt i tredjelande, kan anvendes i reguleringsøjemed inden for Fællesskabet, forudsat at de overholder krav, der er lige så strenge som dem, der fremgår af denne forordning. Denne forordning indfører en valideringsordning, der tillader kreditvurderingsbureauer, der er etableret inden for Fællesskabet og registreret i henhold til dens bestemmelser, at validere kreditvurderinger udstedt i tredjelande. Ved valideringen af en kreditvurdering udstedt i tredjelande bør kreditvurderingsbureauet løbende afgøre og kontrollere, om kreditvurderingsaktiviteter, der fører til udstedelsen af sådanne kreditvurderinger i et tredjeland, opfylder krav, der er lige så strenge som dem, der fremgår af denne forordning, og hvormed der i praksis opnås samme mål og virkninger.

(14)

For at kunne imødegå bekymringen om, at manglende etablering i Fællesskabet kan være en alvorlig hindring for et effektivt tilsyn, som er af væsentlig interesse for de finansielle markeder i Fællesskabet, bør der indføres en sådan valideringsordning for kreditvurderingsbureauer, som er associeret eller samarbejder tæt med kreditvurderingsbureauer i Fællesskabet. Det kan imidlertid i visse tilfælde være nødvendigt at justere kravet om fysisk tilstedeværelse i Fællesskabet, navnlig for så vidt angår mindre kreditvurderingsbureauer fra tredjelande, som ikke er repræsenteret eller associeret i Fællesskabet. En særlig godkendelsesordning for sådanne kreditvurderingsbureauer bør derfor fastsættes, forudsat at de ikke har systemisk betydning for finansmarkedernes stabilitet eller integritet i en eller flere medlemsstater.

(15)

Godkendelse bør være mulig, efter at Kommissionen har fastsat ækvivalensen af et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer i forhold til kravene i denne forordning. Den forudsete ækvivalensmekanisme bør ikke automatisk give adgang til Fællesskabet, men bør åbne mulighed for, at kvalificerede kreditvurderingsbureauer fra tredjelande kan blive vurderet individuelt og opnå undtagelse fra nogle af de organisatoriske krav til kreditvurderingsbureauer, der opererer i Fællesskabet, herunder kravet om fysisk tilstedeværelse i Fællesskabet.

(16)

Denne forordning bør ligeledes kræve, at et kreditvurderingsbureau fra et tredjeland opfylder kriterier, som er generelle forudsætninger for integriteten i dens kreditvurderingsaktiviteter, med henblik på at forebygge, at tredjelandenes kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder blander sig i kreditvurderingernes indhold, og for at åbne mulighed for en hensigtsmæssig politik for håndtering af interessekonflikter, en rotationsordning for kreditvurderingsanalytikere samt periodisk og løbende offentliggørelse af oplysninger.

(17)	Velfungerende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og de relevante kompetente myndigheder for kreditvurderingsbureauer i tredjelande er endnu en vigtig forudsætning for en velfunderet valideringsordning og et ækvivalenssystem.

(18)	Et kreditvurderingsbureau, som har valideret kreditvurderinger, der er udstedt i et tredjeland, bør være helt og ubetinget ansvarligt for de validerede kreditvurderinger og for opfyldelsen af de relevante betingelser i denne forordning.

(19)	Denne forordning bør ikke finde anvendelse på kreditvurderinger, som et kreditvurderingsbureau udsteder efter en individuel bestilling og udelukkende til den person, der bestilte dem, og som ikke er bestemt for offentliggørelse eller distribution pr. abonnement.

(20)	Investeringsanalyser, investeringsanbefalinger og andre udtalelser om værdien af eller prisen for et finansielt instrument eller en finansiel forpligtelse bør ikke anses for kreditvurderinger.

(21)	En uopfordret kreditvurdering, dvs. en kreditvurdering, der ikke er foretaget efter anmodning fra udstederen eller den kreditvurderede enhed, bør være tydeligt angivet som sådan og adskilles fra bestilte kreditvurderinger på passende vis.

(22)

For at undgå potentielle interessekonflikter bør kreditvurderingsbureauerne koncentrere deres erhvervsaktiviteter om udstedelse af kreditvurderinger. Et kreditvurderingsbureau bør ikke have tilladelse til at udføre konsulent- eller rådgivningsaktiviteter. Et kreditvurderingsbureau bør især ikke afgive forslag eller anbefalinger om udformningen af strukturerede finansielle instrumenter. Kreditvurderingsbureauer bør dog have mulighed for at levere accessoriske tjenesteydelser, når dette ikke medfører potentielle interessekonflikter i forhold til udstedelsen af kreditvurderinger.

(23)

Kreditvurderingsbureauer bør anvende vurderingsmetoder, der er stringente, systematiske og tidsmæssigt sammenhængende, og som skal valideres bl.a. på baggrund af relevant historiske erfaring og nærmere efterprøvning (»backtesting«). Et sådant krav bør dog ikke give anledning til indblanding i indholdet af kreditvurderinger og metoder fra de kompetente myndigheders eller medlemsstaternes side. På tilsvarende vis bør kravet om, at kreditvurderingsbureauerne mindst hvert år skal revurdere deres kreditvurderinger, ikke berøre kreditvurderingsbureauernes forpligtelse til at kontrollere kreditvurderingerne løbende og om nødvendigt revurdere disse. Disse krav bør ikke anvendes på en sådan måde, at det forhindrer nye kreditvurderingsbureauer i at komme ind på markedet.

(24)	Kreditvurderinger bør være velfunderede og solidt underbyggede for at undgå, at der gås på kompromis med kreditvurderingerne.

(25)

Kreditvurderingsbureauerne bør offentliggøre oplysninger om de metoder, modeller og vigtigste udgangshypoteser, som de anvender i deres kreditvurderingsaktiviteter. Offentliggørelsen af oplysninger om modeller bør være så detaljeret, at brugerne af kreditvurderinger modtager tilstrækkelige oplysninger til, at de selv kan udvise den fornødne omhu ved vurderingen af, om de skal stole på disse kreditvurderinger eller ej. Offentliggørelsen af oplysninger om modeller bør dog ikke afsløre følsomme forretningsmæssige oplysninger eller hindre innovation i alvorlig grad.

(26)

Kreditvurderingsbureauer bør indføre passende interne politikker og procedurer i forhold til de ansatte og andre personer, der beskæftiger sig med kreditvurdering, for således at forebygge, indkredse, eliminere eller styre og offentliggøre interessekonflikter og hele tiden sikre kreditvurderings- og kontrolprocessens kvalitet, integritet og grundighed. Disse politikker og procedurer bør især omfatte de interne kontrolmekanismer og compliancefunktionen.

(27)

Kreditvurderingsbureauer bør undgå interessekonflikter og i givet fald håndtere sådanne konflikter på passende vis, når de ikke kan undgås, for således at sikre deres uafhængighed. Kreditvurderingsbureauer bør oplyse om eventuelle interessekonflikter i god tid. De bør ligeledes føre registre over alle alvorlige trusler for kreditvurderingsbureauets uafhængighed eller uafhængigheden af de ansatte og andre personer, der beskæftiger sig med kreditvurdering, sammen med de beskyttelsesforanstaltninger, der træffes for at imødegå disse trusler.

(28)

Et kreditvurderingsbureau eller en gruppe af kreditvurderingsbureauer bør opretholde ordninger for sund virksomhedsledelse. Et kreditvurderingsbureau eller en gruppe af kreditvurderingsbureauer bør ved fastlæggelsen af sine virksomhedsledelsesordninger tage hensyn til behovet for at sikre, at der udstedes kreditvurderinger, der er uafhængige, objektive og af tilstrækkelig høj kvalitet.

(29)

For at sikre, at kreditvurderingsprocessen foregår uafhængigt af kreditvurderingsbureauets egne forretningsinteresser som selskab, bør kreditvurderingsbureauerne sikre, at der i administrations- eller tilsynsorganet sidder mindst en tredjedel, men ikke mindre end to medlemmer, der er uafhængige på en måde, der er i overensstemmelse med punkt 13 i afsnit III i Kommissionens henstilling 2005/162/EF af 15. februar 2005 om den rolle, der spilles af menige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af tilsynsorganer i børsnoterede selskaber og om udvalg nedsat i bestyrelsen/ledelsesorganet ( 13 ). Det er desuden nødvendigt, at den øverste ledelse, herunder alle uafhængige medlemmer af tilsynsorganet, har tilstrækkelig ekspertise på relevante områder inden for finansielle tjenester. Den medarbejder, som er ansvarlig for compliancefunktionen, bør foretage regelmæssige indberetninger om udførelsen af sine opgaver til den øverste ledelse og administrations- eller tilsynsorganets uafhængige medlemmer.

(30)	For at undgå interessekonflikter bør godtgørelsen til de uafhængige medlemmer af administrations- eller tilsynsorganet ikke være afhængigt af kreditvurderingsbureauets driftsresultater.

(31)

Kreditvurderingsbureauer bør afsætte et tilstrækkeligt antal ansatte med passende viden og erfaring til deres kreditvurderingsaktiviteter. Kreditvurderingsbureauerne bør især sikre, at der er afsat passende menneskelige og finansielle ressourcer til udstedelse, kontrol og ajourføring af kreditvurderinger.

(32)

For at tage hensyn til de særlige forhold for kreditvurderingsbureauer med mindre end 50 ansatte bør de kompetente myndigheder kunne undtage sådanne kreditvurderingsbureauer fra dele af forpligtelserne i denne forordning, for så vidt angår den rolle, som de uafhængige medlemmer af bestyrelsen, compliancefunktionen og rotationsordningen spiller, og såfremt disse kreditvurderingsbureauer kan godtgøre, at de opfylder bestemte betingelser. De kompetente myndigheder bør navnlig undersøge, om et kreditvurderingsbureaus størrelse er fastsat på en sådan måde, at kreditvurderingsbureauet eller en gruppe af kreditvurderingsbureauer undgår at opfylde kravene i denne forordning. Medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af undtagelsen bør ske med henblik på at undgå risikoen for en fragmentering af det indre marked og sikre ensartet anvendelse af fællesskabsretten.

(33)

Langvarige forbindelser med de samme kreditvurderede enheder eller deres tilknyttede tredjeparter kan være til skade for uafhængigheden af analytikere og valideringsansvarlige. Disse analytikere og andre personer bør derfor være omfattet af en passende rotationsordning, der sikrer en gradvis ændring af de analytiske hold og kreditvurderingsudvalgene.

(34)

Kreditvurderingsbureauer bør sikre, at metoder, modeller og de vigtigste matematiske, korrelationsmæssige og øvrige hypoteser for udarbejdelsen af kreditvurderinger på passende vis holdes ajour og er genstand for en regelmæssig og gennemgribende gennemgang, samt at deres beskrivelser offentliggøres på en måde, der giver mulighed for en omfattende vurdering. I de tilfælde, hvor manglen på pålidelige oplysninger eller kompleksiteten af en ny type finansielle instrumenter, især strukturerede finansielle instrumenter, rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til, hvorvidt kreditvurderingsbureauet kan udstede en pålidelig kreditvurdering, bør kreditvurderingsbureauet undlade at udstede en kreditvurdering eller bør trække en eksisterende kreditvurdering tilbage. Ændringer i kvaliteten af den information, der er tilgængelig for tilsyn med en eksisterende kreditvurdering, bør offentliggøres i forbindelse med denne gennemgang, og der bør, hvis det er hensigtsmæssigt, foretages en revurdering af kreditvurderingen.

(35)

For at sikre kreditvurderingernes kvalitet bør kreditvurderingsbureauer træffe foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger, som de anvender i deres kreditvurderinger, er pålidelige. Kreditvurderingsbureauer bør til dette formål herunder være i stand til at påtænke brug af uafhængigt reviderede årsregnskaber og offentlige erklæringer, kontrol foretaget af velrenommerede tredjepartstjenester, stikprøveundersøgelser foretaget af kreditvurderingsbureauerne selv af de oplysninger, der modtages, eller anvende kontraktbestemmelser, hvoraf det klart fremgår, at den kreditvurderede enhed eller dens tilknyttede tredjeparter kan holdes til ansvar, hvis de oplysninger, der leveres i henhold til kontrakten, er bevidst forkerte eller vildledende, eller hvis den kreditvurderede enhed eller dens tilknyttede tredjeparter ikke udviser passende omhu med hensyn til nøjagtigheden af de oplysninger, der leveres i henhold til kontrakten.

(36)

Denne forordning berører ikke kreditvurderingsbureauernes pligt til at beskytte fysiske personers ret til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 14 ).

(37)

Kreditvurderingsbureauerne bør fastlægge egnede procedurer for regelmæssig gennemgang af de metoder, modeller og vigtigste udgangshypoteser, som anvendes af kreditvurderingsbureauer, for på passende vis at tage hensyn til ændrede forhold på de underliggende kapitalmarkeder. For at sikre gennemsigtighed bør alle væsentlige ændringer af kreditvurderingsbureauers metoder og praksis, procedurer og processer offentliggøres, inden de træder i kraft, medmindre kreditvurderingerne på grund af ekstreme markedsforhold bør ændres øjeblikkeligt.

(38)

Et kreditvurderingsbureau bør offentliggøre en passende risikoadvarsel, der omfatter en følsomhedsanalyse af de relevante forudsætninger. Der bør i denne analyse redegøres for, hvorledes forskellige udviklinger i markedet, som berører de parametre, der er indbygget i modellen, kan påvirke kreditvurderingerne (f.eks. volatilitet). Kreditvurderingsbureauer bør sikre, at oplysningerne om de historiske misligholdelsesrater for deres kreditvurderingskategorier er verificerbare og målelige og giver et tilstrækkeligt grundlag for interesserede parter til at forstå de hidtidige resultater for hver kreditvurderingskategori, samt hvorvidt og hvorledes disse kategorier har ændret sig. Hvis en historisk misligholdelsesrate på grund af kreditvurderingens art eller andre forhold bliver utilstrækkelig, statistisk ugyldig eller på anden vis kan vildlede brugerne af kreditvurderingen, bør kreditvurderingsbureauerne give passende afklaringer. Disse oplysninger bør så vidt muligt være sammenlignelige med andre modeller, der anvendes i branchen, for at give investorer mulighed for at sammenligne resultaterne fra forskellige kreditvurderingsbureauer.

(39)

Med henblik på at styrke gennemsigtigheden af kreditvurderinger samt bidrage til beskyttelsen af investorer bør CESR føre et centralt register med oplysninger om kreditvurderingsbureauernes tidligere resultater og tidligere offentliggjort information om kreditvurderinger. Kreditvurderingsbureauerne bør afgive oplysninger til dette register på en ensartet måde. CESR bør offentliggøre disse oplysninger og bør hvert år udgive et sammendrag af oplysninger om den vigtigste udvikling, der er sket.

(40)

Under visse omstændigheder kan strukturerede finansielle instrumenter have andre virkninger end traditionelle virksomhedsgældsinstrumenter. Det kan være vildledende for investorer, hvis samme kreditvurderingskategori anvendes for begge typer instrumenter uden yderligere forklaringer. Kreditvurderingsbureauer bør spille en betydelig rolle med hensyn til at gøre brugerne af kreditvurderinger mere bevidste om de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med strukturerede finansielle produkter i forhold til traditionelle produkter. Kreditvurderingsbureauer bør derfor klart skelne mellem på den ene side kreditvurderingskategorier, der anvendes når de vurderer strukturerede finansielle instrumenter, og på den anden side kreditvurderingskategorier, der anvendes i forbindelse med andre finansielle instrumenter eller finansielle forpligtelser, ved at tilføje et passende symbol til kreditvurderingskategorien.

(41)

Kreditvurderingsbureauer bør træffe foranstaltninger for at undgå situationer, hvor udstedere anmoder om en foreløbig vurdering af det pågældende strukturerede finansielle instrument fra en række kreditvurderingsbureauer for at finde frem til det bureau, der giver den bedste kreditvurdering for den foreslåede struktur. Udstedere bør også undgå at anvende en sådan praksis.

(42)

Kreditvurderingsbureauer bør føre et register over kreditvurderingsmetoderne og regelmæssigt ajourføre eventuelle ændringer samt føre et register over de væsentligste elementer af dialogen mellem den pågældende kreditvurderingsanalytiker og den kreditvurderede enhed eller dens tilknyttede tredjeparter.

(43)

For at sikre et højt niveau af investor- og forbrugertillid i det indre marked bør kreditvurderingsbureauer, der udsteder kreditvurderinger i Fællesskabet, være omfattet af en registreringsordning. En sådan registrering er den vigtigste forudsætning for, at kreditvurderingsbureauerne kan udstede kreditvurderinger, som skal anvendes i reguleringsøjemed i Fællesskabet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de harmoniserede betingelser og proceduren for meddelelse, suspension og tilbagetrækning af en sådan registrering.

(44)	Denne forordning bør ikke erstatte den gældende procedure for anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter (»ECAI«), i henhold til direktiv 2006/48/EF. ECAI'er, der allerede er anerkendt i Fællesskabet, bør ansøge om registrering efter denne forordning.

(45)

Kreditvurderingsbureauer, der registreres af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, bør have tilladelse til at udstede kreditvurderinger i hele Fællesskabet. Det er derfor nødvendigt at etablere en enkelt registreringsprocedure for hvert kreditvurderingsbureau, der har virkning i hele Fællesskabet. Registreringen af et kreditvurderingsbureau bør få virkning, når den afgørelse, der er truffet af den kompetente myndighed i hjemlandet om at meddele registrering, har fået virkning i medfør af den relevante nationale lovgivning.

(46)

Det er nødvendigt at etablere et enkelt kontaktpunkt for indgivelse af ansøgninger om registrering. Ansøgningerne om registrering bør indgives til CESR, der på passende vis informerer de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne. CESR bør også rådgive den kompetente myndighed i hjemlandet om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Behandlingen af ansøgningerne om registrering bør dog foretages på nationalt niveau af den relevante kompetente myndighed. For på effektiv vis at behandle kreditvurderingsbureauer bør de kompetente myndigheder etablere operationelle netværk (»kollegier«) baseret på en effektiv it-infrastruktur. CESR bør nedsætte et underudvalg, der er specialiseret inden for kreditvurdering af hver aktivklasse, som vurderes af kreditvurderingsbureauerne.

(47)

Visse kreditvurderingsbureauer består af flere juridiske personer, der sammen danner en gruppe af kreditvurderingsbureauer. Ved registrering af hvert af de kreditvurderingsbureauer, der er en del af en sådan gruppe, bør de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater koordinere behandlingen af de ansøgninger, der indgives af kreditvurderingsbureauer tilhørende samme gruppe, samt beslutningstagningen vedrørende meddelelse af registrering. Det bør dog være muligt at nægte registrering af et kreditvurderingsbureau inden for en gruppe af kreditvurderingsbureauer, når dette kreditvurderingsbureau ikke opfylder kravene til registrering, mens andre medlemmer af en sådan gruppe opfylder alle kravene til registrering efter denne forordning. Da kollegiet ikke bør have beføjelse til at træffe retligt bindende afgørelser, bør de kompetente myndigheder i hjemlandene for medlemmerne af gruppen af kreditvurderingsbureauer hver især træffe en individuel afgørelse om det kreditvurderingsbureau, der er etableret på den pågældende medlemsstats område.

(48)

Kollegiet bør udgøre den effektive platform for udveksling af tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder, koordination af deres aktiviteter og tilsynsforanstaltninger, der er nødvendige for det effektive tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Kollegiet bør navnlig lette tilsynet med opfyldelsen af betingelserne for valideringen af kreditvurderinger udstedt i tredjelande, godkendelse, outsourcingaftaler og undtagelser, som fremgår af nærværende forordning. De aktiviteter, der udføres af kollegiet, bør bidrage til den harmoniserede anvendelse af bestemmelserne i denne forordning og til konvergens i tilsynspraksis.

(49)

Med henblik på at forbedre den praktiske koordination af de aktiviteter, som kollegiet udfører, bør medlemmer af kollegiet udvælge en koordinator af deres midte. Koordinatoren bør lede kollegiets møder, indføre dets skriftlige koordinationsordninger og koordinere dets arbejde. Under registreringsprocessen bør koordinatoren vurdere behovet for at forlænge fristen for behandling af ansøgninger, koordinere denne behandling og arbejde tæt sammen med CESR.

(50)	Kommissionen nedsatte i november 2008 en gruppe på højt plan, der fik til opgave at vurdere den kommende europæiske tilsynsstruktur inden for finansielle tjenester, herunder CESR's rolle.

(51)

Den nuværende tilsynsstruktur bør ikke betragtes som en langsigtet løsning på tilsynet med kreditvurderingsbureauer. Kollegier af kompetente myndigheder, som forventes at strømline tilsynssamarbejde og -konvergens i Fællesskabet inden for dette område, er et væsentligt skridt i den rigtige retning, men erstatter muligvis ikke alle fordelene ved et mere konsolideret tilsyn med kreditvurderingsbranchen. Krisen på de internationale finansielle markeder har tydeligt vist, at det er på sin plads yderligere at undersøge behovet for vidtrækkende reformer af regulerings- og tilsynsmodellerne i den finansielle sektor i Fællesskabet. For at kunne opnå den nødvendige grad af tilsynssamarbejde og -konvergens i Fællesskabet og for at understøtte stabiliteten i det finansielle system er der stærkt behov for yderligere vidtrækkende reformer af regulerings- og tilsynsmodellerne i den finansielle sektor i Fællesskabet, og disse bør snarest muligt forelægges af Kommissionen under behørig hensyntagen til de konklusioner, som den 25. februar 2009 blev forelagt af ekspertgruppen under ledelse af Jacques de Larosière. Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder inden den 1. juli 2010 underrette Europa-Parlamentet, Rådet og de andre berørte institutioner om alle resultater i denne forbindelse, og den bør forelægge de lovforslag, som er nødvendige for at løse de problemer, der er konstateret, for så vidt angår tilsynssamarbejdsordningerne.

(52)	Betydelige ændringer i valideringsordningen, outsourcingaftaler samt åbning og lukning af filialer bør herunder anses for væsentlige ændringer af betingelserne for den første registrering af et kreditvurderingsbureau.

(53)	Tilsynet med kreditvurderingsbureauer bør føres af den kompetente myndighed i hjemlandet i samarbejde med de kompetente myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater, idet der gøres brug af det relevante kollegium og CESR holdes behørigt underrettet.

(54)

Hjemlandets kompetente myndighed og andre medlemmer af det relevante kollegium bør ikke hæmmes i deres muligheder for at vurdere og overvåge kreditvurderingsbureauets overholdelse af forpligtelserne i denne forordning på grund af, at kreditvurderingsbureauet har indgået outsourcingaftaler. Kreditvurderingsbureauet bør fortsat være ansvarligt for overholdelse af alle forpligtelserne i denne forordning, såfremt det anvender outsourcingaftaler.

(55)

For at fastholde et højt niveau af investor- og forbrugertillid og give mulighed for det løbende tilsyn med de kreditvurderinger, der udstedes i Fællesskabet, bør de kreditvurderingsbureauer, der har deres hovedsæde uden for Fællesskabet, pålægges at etablere en dattervirksomhed i Fællesskabet for at gøre det muligt at føre effektivt tilsyn med deres aktiviteter i Fællesskabet og gøre effektiv brug af valideringsordningen. Nye aktører bør også tilskyndes til at etablere sig på markedet for kreditvurderingsbureauer.

(56)

De kompetente myndigheder bør kunne anvende de beføjelser, der er fastlagt i denne forordning, i forbindelse med kreditvurderingsbureauer, personer, som er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, kreditvurderede enheder og tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, hvortil kreditvurderingsbureauerne har outsourcet visse funktioner eller aktiviteter, og andre personer, der på anden vis har forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter. Sådanne personer bør omfatte aktionærer eller medlemmer af kreditvurderingsbureauers og kreditvurderede enheders administrations- eller tilsynsorganer.

(57)	Bestemmelserne i denne forordning om tilsynsafgifter bør ikke berøre de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning om tilsynsafgifter eller tilsvarende afgifter.

(58)

Det er hensigtsmæssigt at etablere en mekanisme til at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør råde over tilstrækkelige midler til at sikre, at kreditvurderinger, som udstedes i Fællesskabet, udstedes i overensstemmelse med denne forordning. Anvendelsen af disse tilsynsforanstaltninger bør altid koordineres med det relevante kollegium. Foranstaltninger såsom tilbagetrækning af registreringen eller suspension af anvendelsen af kreditvurderinger i reguleringsøjemed bør iværksættes, når de anses for at stå i et rimeligt forhold til den manglende overholdelse af forpligtelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør i udøvelsen af deres tilsynsbeføjelser tage behørigt hensyn til investorernes interesser og markedernes stabilitet. Eftersom det bør sikres, at kreditvurderingsbureauer bevarer deres uafhængighed, når de udsteder en kreditvurdering, bør hverken de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne forsøge at øve indflydelse på kreditvurderingernes indhold og de metoder, som kreditvurderingsbureauerne anvender til udarbejdelsen af kreditvurderinger for at undgå, at kreditvurderingerne bliver kompromitteret. Såfremt et kreditvurderingsbureau udsættes for pression, bør det oplyse Kommissionen og CESR om dette. Kommissionen bør i hvert enkelt tilfælde undersøge, om der skal skrides yderligere ind over for den pågældende medlemsstat på grund af manglende overholdelse af forpligtelserne i denne forordning.

(59)

Det er ønskeligt at sikre, at beslutningstagning, der er omhandlet i denne forordning, bygger på tæt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, og vedtagelsen af afgørelser om meddelelse af registrering bør derfor finde sted på grundlag af en aftale. Dette er en nødvendig forudsætning for en effektiv registreringsproces og for tilsynets gennemførelse. Beslutningstagningen bør være effektiv, hurtig og bygge på konsensus.

(60)	Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør samarbejde for at opnå et effektivt tilsyn og undgå dobbeltarbejde.

(61)

Det er også vigtigt at sørge for udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med kreditvurderingsbureauer efter denne forordning, og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med finansielle institutioner, og navnlig de der er ansvarlige for forsigtighedstilsyn eller for finansiel stabilitet i medlemsstaterne.

(62)

Andre kompetente myndigheder i medlemsstaterne end de kompetente myndigheder i hjemlandene bør kunne gribe ind og træffe passende tilsynsforanstaltninger efter at have underrettet CESR og de kompetente myndigheder i hjemlandet og efter at have hørt det relevante kollegium, såfremt de har konstateret, at et registreret kreditvurderingsbureau, hvis vurderinger anvendes på deres område, ikke overholder de forpligtelser, der følger af denne forordning.

(63)

Medmindre denne forordning fastsætter en særlig procedure for registrering, godkendelse eller tilbagetrækning deraf, vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og udøvelse af tilsynsbeføjelser, bør den nationale lovgivning vedrørende sådanne procedurer, herunder anvendte sprog, tavshedspligt og beskyttelse af fortroligheden, finde anvendelse, og kreditvurderingsbureauernes og andre personers rettigheder i henhold til denne lovgivning bør ikke berøres.

(64)	Det er nødvendigt at gøre de beføjelser, som de kompetente myndigheder har til rådighed, mere ensartede for at opnå, at bestemmelserne håndhæves med lige stor styrke i hele det indre marked.

(65)

CESR bør sikre en ensartet anvendelse af denne forordning. Det bør forbedre og lette de kompetente myndigheders tilsynsmæssige samarbejde og koordination og udstede retningslinjer, hvor det er hensigtsmæssigt. CESR bør derfor etablere en mæglingsordning og peer review med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder anvender en ensartet praksis.

(66)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sørge for, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning og bør mindst omfatte grov embedsforseelse og manglende fornøden omhu. Det bør være muligt for medlemsstaterne at fastsætte administrative eller strafferetlige sanktioner. CESR bør fastsætte retningslinjer for en ensartet praksis i forbindelse med sådanne sanktioner.

(67)	Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder, andre myndigheder, organer eller personer bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat direktiv 95/46/EF.

(68)	Denne forordning bør også fastsætte bestemmelser om udveksling af oplysninger med kompetente myndigheder i tredjelande, navnlig dem, der er ansvarlige for tilsynet med de kreditvurderingsbureauer, som er involveret i validering og godkendelse.

(69)	Alle krav over for kreditvurderingsbureauer i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, bør rejses i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning om civilretligt ansvar, uden at det berører anvendelsen af fællesskabsretten.

(70)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 15 ).

(71)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til under hensyntagen til den internationale udvikling at ændre bilag I og II, hvori fastsættes de specifikke kriterier til vurdering af, hvorvidt kreditvurderingsbureauer overholder deres forpligtelser med hensyn til intern organisation, arbejdsgang, personaleregler, udstedelse af kreditvurderinger og fremlæggelse af oplysninger og til at præcisere eller ændre kriterierne for at afgøre ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer i forhold til kravene i denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(72)

Med henblik på at kunne tage højde for yderligere udviklinger på de finansielle markeder, bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som vurderer anvendelsen af denne forordning, navnlig i hvor høj grad kreditvurderingerne benyttes i reguleringsøjemed, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at kreditvurderingsbureauet modtager vederlag fra den kreditvurderede enhed. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag.

(73)

Kommissionen bør endvidere forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som vurderer udstedernes incitament til at anvende kreditvurderingsbureauer, der er etableret i Fællesskabet, til en del af deres kreditvurderinger, eventuelle alternativer til »udsteder betaler-modellen«, herunder etableringen af et offentligt fællesskabskreditvurderingsbureau, samt konvergensen af nationale regler om overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag.

(74)

Endelig bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som vurderer udviklingen inden for rammerne vedrørende regulering og tilsyn med kreditvurderingsbureauer i tredjelande og virkningerne af denne udvikling og af de i forordningen omhandlede overgangsbestemmelser for finansmarkedernes stabilitet i Fællesskabet.

(75)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse ved at etablere fælles rammer for kvaliteten af de kreditvurderinger, der udstedes i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af den nuværende mangel på national lovgivning og det forhold, at flertallet af kredit-vurderingsbureauer er etableret uden for Fællesskabet, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Ved denne forordning indføres en fælles reguleringsstrategi med henblik på at øge integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden, den gode ledelse og pålideligheden i de kreditvurderingsaktiviteter, der bidrager til kvaliteten af kreditvurderinger, der udstedes i Fællesskabet, hvilket bidrager til at sikre, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis samtidig med, at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse. Ved forordningen fastsættes betingelserne for udstedelse af kreditvurderinger og regler for kreditvurderingsbureauers organisation og adfærd for at øge deres uafhængighed og undgå interessekonflikter.

1. Denne forordning finder anvendelse på kreditvurderinger, der udstedes af kreditvurderingsbureauer registreret i Fællesskabet, og som offentliggøres eller distribueres pr. abonnement.

3. Et kreditvurderingsbureau skal ansøge om registrering efter denne forordning som en betingelse for at blive anerkendt som eksternt kreditvurderingsinstitut (»ECAI«), jf. del 2 i bilag VI i direktiv 2006/48/EF, medmindre det kun udsteder de kreditvurderinger, som er omhandlet i stk. 2.

4. For at sikre ensartet gennemførelse af stk. 2, litra d), kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat i henhold til forskriftsproceduren i artikel 38, stk. 3, og i overensstemmelse med stk. 2, litra d), i denne artikel, træffe en afgørelse, som angiver, at en centralbank falder inden for rammerne af dette litra, og at dets kreditvurderinger derfor er undtaget fra anvendelsen af denne forordning.

Kommissionen offentliggør på sit websted listen over centralbanker, der falder inden for rammerne af stk. 2, litra d), i denne artikel.

2. For så vidt angår stk. 1, litra a), betragtes følgende ikke som kreditvurderinger:

1. Kreditinstitutter som defineret i direktiv 2006/48/EF, investeringsselskaber som defineret i direktiv 2004/39/EF, forsikringsselskaber, der er omfattet af Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring ( 20 ), livsforsikringsselskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring ( 21 ), genforsikringsselskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed ( 22 ), institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EØF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) ( 23 ), arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i direktiv 2003/41/EF og alternative investeringsfonde som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde ( 24 ) kan kun anvende kreditvurderinger i reguleringsøjemed, hvis disse vurderinger er udstedt af kreditvurderingsbureauer, som er etableret i Unionen og registreret i henhold til denne forordning.

Indeholder et prospekt, der offentliggøres i henhold til direktiv 2003/71/EF og forordning (EF) nr. 809/2004, en henvisning til en eller flere kreditvurderinger, sikrer udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, at prospektet også indeholder præcise og tydelige oplysninger om, hvorvidt kreditvurderingerne er udstedt af et kreditvurderingsbureau, der er etableret i Fællesskabet og registreret i henhold til denne forordning.

2. Et kreditvurderingsbureau, der er etableret i Fællesskabet og registreret i overensstemmelse med denne forordning, anses for at have udstedt en kreditvurdering, når kreditvurderingen er blevet offentliggjort på kreditvurderingsbureauets websted eller på anden vis eller distribueret pr. abonnement og fremlagt og offentliggjort i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 10 med en klar angivelse af, at kreditvurderingen er valideret i overensstemmelse med denne artikels stk. 3.

3. Et kreditvurderingsbureau, der er etableret i Fællesskabet og registreret i overensstemmelse med denne forordning, kan kun validere en kreditvurdering udstedt i et tredjeland, når de kreditvurderingsaktiviteter, der fører til udstedelse af en sådan kreditvurdering, opfylder følgende betingelser:

4. En kreditvurdering, der er valideret i henhold til stk. 3, betragtes som en kreditvurdering, der er udstedt af et kreditvurderingsbureau, som er etableret i Fællesskabet og registreret i overensstemmelse med denne forordning.

Et kreditvurderingsbureau, som er etableret i Fællesskabet og registreret i overensstemmelse med denne forordning, må ikke udnytte en sådan validering med henblik på at omgå kravene i denne forordning.

5. Det kreditvurderingsbureau, der i overensstemmelse med stk. 3 har valideret en kreditvurdering udstedt i et tredjeland, bevarer det fulde ansvar for denne kreditvurdering og for opfyldelsen af betingelserne i stk. 3.

6. Når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, har anerkendt ækvivalensen af et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer i forhold til kravene i denne forordning, og de i artikel 5, stk. 7, omhandlede samarbejdsaftaler fungerer, er det kreditvurderingsbureau, der validerer kreditvurderinger, der er udstedt i tredjelandet, ikke længere forpligtet til at kontrollere eller godtgøre, at betingelserne i stk. 3, litra g), i denne artikel er opfyldt.

1. Kreditvurderinger vedrørende enheder, der er etableret i tredjelande, eller finansielle instrumenter, der er udstedt i tredjelande, og som er udstedt af et kreditvurderingsbureau etableret i et tredjeland, kan anvendes i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, uden at de valideres i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, såfremt:

2. Det i stk. 1 omhandlede kreditvurderingsbureau kan ansøge om godkendelse. Ansøgningen indgives til ESMA i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 15.

3. ESMA behandler og træffer afgørelse om ansøgningen om godkendelse efter proceduren i artikel 16. Afgørelsen om godkendelse træffes på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i stk. 1, litra a)-d), i nærværende artikel.

Afgørelsen om godkendelse meddeles og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 18.

4. Det i stk. 1 omhandlede kreditvurderingsbureau kan også indgive en ansøgning om undtagelse:

Kreditvurderingsbureauet indgiver en ansøgning om en undtagelse i henhold til første afsnit, litra a) og b), sammen med ansøgningen om godkendelse. I forbindelse med vurderingen af denne ansøgning tager ESMA hensyn til det i stk. 1 omhandlede kreditvurderingsbureaus størrelse i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af dets virksomhed og til arten og omfanget af dets udstedelse af kreditvurderinger samt til betydningen af de kreditvurderinger, der udstedes af kreditvurderingsbureauet, for en eller flere medlemsstaters finansielle markeders stabilitet og integritet. På grundlag af disse betragtninger kan ESMA indrømme det i stk. 1 omhandlede kreditvurderingsbureau en sådan undtagelse.

6. Kommissionen kan træffe en afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 38, stk. 3, under henvisning til, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i denne forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

Et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med denne forordning, hvis de retlige og tilsynsmæssige rammer som et minimum opfylder følgende betingelser:

For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder træffer Kommissionen foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c, for at præcisere eller ændre de kriterier, der er angivet i andet afsnit, litra a), b) og c) i nærværende stykke.

7. ESMA etablerer samarbejdsaftaler med de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis retlige og tilsynsmæssige rammer er blevet anset for at være ækvivalente med denne forordning i henhold til stk. 6. Aftalerne præciserer som et minimum:

8. Artikel 20 og 24 finder tilsvarende anvendelse på godkendte kreditvurderingsbureauer og på kreditvurderinger, der udstedes af disse bureauer.

1. Et kreditvurderingsbureau træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udstedelsen af en kreditvurdering ikke påvirkes af eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter eller forretningsrelationer, der berører det kreditvurderingsbureau, som udsteder kreditvurderingen, dets ledere, kreditvurderingsanalytikere, ansatte, enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for eller kontrolleres af kreditvurderingsbureauet, eller enhver person, der er direkte eller indirekte forbundet med bureauet ved et kontrolforhold.

2. For at sikre, at stk. 1 bliver overholdt, skal kreditvurderingsbureauet overholde kravene i afsnit A og B i bilag I.

3. På anmodning af et kreditvurderingsbureau kan ESMA undtage et kreditvurderingsbureau fra at opfylde kravene i bilag I, afsnit A, punkt 2, 5 og 6, og artikel 7, stk. 4, hvis kreditvurderingsbureauet kan godtgøre, at disse krav ikke står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af dets virksomhed og arten og omfanget af udstedelsen af kreditvurderinger, og at:

Er der tale om en gruppe af kreditvurderingsbureauer, skal ESMA sikre, at mindst ét af kreditvurderingsbureauerne i gruppen ikke er undtaget fra overholdelsen af kravene i bilag I, afsnit A, punkt 2 og 5 og 6, og artikel 7, stk. 4.

Kreditvurderingsanalytikere, ansatte og andre personer, der er involveret i udstedelsen af kreditvurderinger

1. Et kreditvurderingsbureau sikrer, at kreditvurderingsanalytikere, dets ansatte samt enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for eller er under dets kontrol, og som er direkte involveret i kreditvurderingsaktiviteter, besidder en passende viden og erfaring i forhold til de opgaver, de udfører.

2. Et kreditvurderingsbureau sikrer, at de i stk. 1 nævnte personer ikke tager initiativ til eller deltager i forhandlinger vedrørende vederlag eller betalinger med en kreditvurderet enhed, en tilknyttet tredjepart eller enhver person, der er direkte eller indirekte forbundet med den kreditvurderede enhed ved et kontrolforhold.

3. Et kreditvurderingsbureau sikrer, at de i stk. 1 nævnte personer opfylder kravene i afsnit C i bilag I.

4. Et kreditvurderingsbureau etablerer en passende gradvis rotationsordning for de kreditvurderingsanalytikere og personer, der godkender kreditvurderinger, som defineret i afsnit C i bilag I. Denne rotationsordning skal gennemføres i stadier på grundlag af individer snarere end hele hold.

5. Løn- og præstationsevaluering af kreditvurderingsanalytikere og personer, der godkender kreditvurderinger, må ikke være afhængig af den indtægt, som kreditvurderingsbureauet får fra de kreditvurderede enheder eller tilknyttede tredjeparter.

1. Et kreditvurderingsbureau offentliggør de metoder, modeller og vigtigste udgangshypoteser, det anvender i dets kreditvurderingsaktiviteter, jf. afsnit E, del I, punkt 5, i bilag I.

2. Et kreditvurderingsbureau vedtager, gennemfører og håndhæver passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de kreditvurderinger, som det udsteder, er baseret på en grundig analyse af alle de oplysninger, som det er i besiddelse af, og som er relevante for analysen i henhold til de anvendte vurderingsmetoder. Det skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, som det anvender ved udstedelsen af en kreditvurdering, er af tilstrækkelig kvalitet og stammer fra pålidelige kilder.

3. Et kreditvurderingsbureau skal anvende vurderingsmetoder, der er stringente, systematiske og kontinuerlige, og som verificeres på baggrund af den historiske erfaring, herunder nærmere efterprøvning (»backtesting«).

4. Et kreditvurderingsbureau, der anvender en eksisterende kreditvurdering, som er udarbejdet af et andet kreditvurderingsbureau vedrørende underliggende aktiver eller strukturerede finansielle instrumenter, må ikke nægte at udstede en kreditvurdering af en enhed eller et finansielt instrument under henvisning til, at en del af enheden eller det finansielle instrument tidligere er blevet vurderet af et andet kreditvurderingsbureau.

Et kreditvurderingsbureau registrerer alle de tilfælde, hvor det i forbindelse med kreditvurderingsprocessen afviger fra eksisterende kreditvurderinger, der er udarbejdet af et andet kreditvurderingsbureau, for så vidt angår underliggende aktiver eller strukturerede finansielle instrumenter, og giver en begrundelse for denne afvigelse.

5. Et kreditvurderingsbureau overvåger dets kreditvurderinger og revurderer dets kreditvurderinger og metoder løbende og mindst en gang om året, navnlig når der opstår væsentlige ændringer, som kan have indflydelse på en kreditvurdering. Et kreditvurderingsbureau etablerer interne procedurer til at overvåge de konsekvenser, som makroøkonomiske ændringer eller ændringer af de finansielle markedsbetingelser har for dets kreditvurderinger.

6. Ved ændring af de metoder, modeller og vigtigste udgangshypoteser, der anvendes i forbindelse med kreditvurderingsaktiviteter, sørger et kreditvurderingsbureau for:

Væsentlige driftsmæssige funktioner må ikke overlades til tredjemand på en sådan måde, at kvaliteten af kreditvurderingsbureauets interne kontrol og ESMA's mulighed for at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauets overholdelse af forpligtelser i henhold til denne forordning, forringes væsentligt.

1. Et kreditvurderingsbureau offentliggør enhver kreditvurdering og enhver beslutning om at indstille en kreditvurdering rettidigt og på et ikke-selektivt grundlag. I tilfælde af beslutning om at indstille en kreditvurdering skal den offentliggjorte information indeholde en fyldestgørende begrundelse for beslutningen.

Første afsnit finder også anvendelse på kreditvurderinger, der distribueres pr. abonnement.

2. Kreditvurderingsbureauer sikrer, at kreditvurderinger fremlægges og behandles i overensstemmelse med kravene i afsnit D i bilag I.

3. Når et kreditvurderingsbureau udsteder kreditvurderinger af strukturerede finansielle instrumenter, sikrer det, at de kreditvurderingskategorier, der anvendes for strukturerede finansielle instrumenter, klart adskilles ved at benytte et symbol, som adskiller dem fra de kreditvurderingskategorier, der er forbundet med alle andre enheder, finansielle instrumenter eller finansielle forpligtelser.

4. Et kreditvurderingsbureau offentliggør dets politikker og procedurer vedrørende uopfordrede kreditvurderinger.

5. Når et kreditvurderingsbureau udsteder en uopfordret kreditvurdering, skal det i dets kreditvurdering tydeligt anføre, om den kreditvurderede enhed eller dens tilknyttede tredjepart har deltaget i kreditvurderingsprocessen, og om kreditvurderingsbureauet har haft adgang til regnskaber og andre relevante interne dokumenter fra den kreditvurderede enhed eller en tilknyttet tredjepart.

6. Kreditvurderingsbureauet benytter ikke ESMA's eller nogen anden kompetent myndigheds navn på en sådan måde, at det giver det udseende af eller lader formode, at ESMA eller en kompetent myndighed har valideret eller godkendt kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger eller kreditvurderingsaktiviteter.

1. Et kreditvurderingsbureau offentliggør på fuldstændig vis og ajourfører straks alle oplysninger om de i bilag I, afsnit E, del I, anførte forhold.

2. Et kreditvurderingsbureau stiller oplysninger om dets hidtidige resultater, herunder frekvensen af migration mellem kreditvurderingskategorier og oplysninger om tidligere udstedte kreditvurderinger og ændringer af disse, til rådighed i et centralt register, der oprettes af ESMA. Et kreditvurderingsbureau afgiver oplysninger til dette register i et standardiseret format fastlagt af ESMA. ESMA offentliggør disse oplysninger og udgiver hvert år et sammendrag af oplysninger om den væsentligste konstaterede udvikling.

3. Et kreditvurderingsbureau afgiver årligt, senest den 31. marts, oplysninger om de i bilag I, afsnit E, del II, punkt 2, anførte forhold til ESMA.

Et kreditvurderingsbureau offentliggør årligt en rapport om gennemsigtighed, der omfatter oplysninger om de i bilag I, afsnit E, del III, anførte forhold. Et kreditvurderingsbureau offentliggør dets årlige rapport om gennemsigtighed senest tre måneder efter hvert regnskabsårs afslutning og sikrer, at den forbliver tilgængelig på bureauets websted i mindst fem år.

Et kreditvurderingsbureau opkræver ikke gebyr for de oplysninger, der leveres i henhold til artikel 8-12.

1. Et kreditvurderingsbureau skal ansøge om registrering med henblik på artikel 2, stk. 1, såfremt det er en juridisk person, der er etableret inden for Fællesskabet.

2. Registreringen gælder for hele Unionens område, når den afgørelse om registrering af et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 16, stk. 3, eller artikel 17, stk. 3, som ESMA har vedtaget, har fået virkning.

3. Registrerede kreditvurderingsbureauer overholder til enhver tid betingelserne for den første registrering.

Et kreditvurderingsbureau underretter uden unødig forsinkelse ESMA om enhver væsentlig ændring af betingelserne for den første registrering, herunder enhver åbning eller lukning af en filial i Unionen.

4. Med forbehold af artikel 16 og 17 meddeler ESMA registrering af et kreditvurderingsbureau, hvis den på grundlag af behandlingen af ansøgningen konkluderer, at kreditvurderingsbureauet opfylder betingelserne for udstedelse af kreditvurderinger som fastsat i denne forordning under hensyn til artikel 4 og 6.

5. ESMA indfører ikke betingelser for registrering, som ikke er fastsat i denne forordning.

1. Kreditvurderingsbureauet indgiver en ansøgning om registrering til ESMA. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om de i bilag II anførte forhold.

2. Indgives en ansøgning om registrering af en gruppe af kreditvurderingsbureauer, giver gruppens medlemmer et af dens medlemmer bemyndigelse til at indgive en ansøgning til ESMA på gruppens vegne. Det bemyndigede kreditvurderingsbureau leverer alle oplysninger om de i bilag II anførte forhold for hvert medlem af gruppen.

3. Et kreditvurderingsbureau indgiver sin ansøgning på et hvilket som helst af EU-institutionernes officielle sprog. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område ( 26 ) finder tilsvarende anvendelse på enhver anden form for kommunikation mellem ESMA og kreditvurderingsbureauerne og disses personale.

4. Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken kreditvurderingsbureauet skal fremlægge supplerende oplysninger.

Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA kreditvurderingsbureauet herom.

1. ESMA behandler senest 45 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 15, stk. 4, andet afsnit, et kreditvurderingsbureaus ansøgning om registrering på grundlag af kreditvurderingsbureauets opfyldelse af betingelserne i denne forordning.

2. ESMA kan forlænge behandlingen med 15 arbejdsdage, navnlig hvis kreditvurderingsbureauet:

3. Senest 45 arbejdsdage efter den i artikel 15, stk. 4, andet afsnit, omhandlede underretning eller, hvis artikel 16, stk. 2, finder anvendelse, senest 60 arbejdsdage derefter vedtager ESMA en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse eller nægtelse af registrering.

4. Den afgørelse, som ESMA vedtager i henhold til stk. 3, får virkning på den femte arbejdsdag efter vedtagelsen.

ESMA's behandling af ansøgninger om registrering fra en gruppe af kreditvurderingsbureauer

1. ESMA behandler senest 55 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 15, stk. 4, andet afsnit, ansøgninger om registrering af en gruppe af kreditvurderingsbureauer på grundlag af kreditvurderingsbureauernes opfyldelse af betingelserne i denne forordning.

2. ESMA kan forlænge behandlingen med 15 arbejdsdage, navnlig hvis et af kreditvurderingsbureauerne i gruppen:

3. Senest 55 arbejdsdage efter den i artikel 15, stk. 4, andet afsnit, omhandlede underretning eller senest 70 arbejdsdage derefter, hvis stk. 2, i denne artikel finder anvendelse, vedtager ESMA fuldt begrundede individuelle afgørelser om meddelelse eller nægtelse af registrering for hvert kreditvurderingsbureau i gruppen.

4. Afgørelser, som ESMA vedtager i henhold til stk. 3, får virkning på den femte arbejdsdag efter deres vedtagelse.

Underretning om en afgørelse om meddelelse, nægtelse eller tilbagetrækning af registrering og offentliggørelse af listen over registrerede kreditvurderingsbureauer

1. ESMA underretter senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 16, 17 eller 20 det pågældende kreditvurderingsbureau herom. Når ESMA nægter at meddele registrering til et kreditvurderingsbureau eller trækker et kreditvurderingsbureaus registrering tilbage, giver den en fuldstændig begrundelse herfor i afgørelsen.

2. ESMA underretter Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 ( 27 ) EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 ( 28 ) EIOPA de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder om enhver afgørelse i henhold til artikel 16, 17 eller 20.

3. ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle kreditvurderingsbureauer, der er registreret i henhold til denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 16, 17 eller 20. Kommissionen offentliggør den ajourførte liste i Den Europæiske Unions Tidende senest 30 dage efter ajourføringen.

1. ESMA opkræver kreditvurderingsbureauerne afgifter i overensstemmelse med denne forordning og den i stk. 2 omhandlede forordning om afgifter. Disse afgifter skal fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter til registrering og tilsyn med kreditvurderingsbureauer samt tilbagebetaling af de omkostninger, som de kompetente myndigheder eventuelt afholder under udførelse af arbejde i medfør af nærværende forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver, jf. artikel 30.

2. Kommissionen vedtager en forordning om afgifter. I forordningen fastsættes navnlig typen af afgifter og i hvilke tilfælde, der skal betales afgifter, afgifternes størrelse, hvorledes de skal betales samt hvorledes ESMA skal tilbagebetale de omkostninger, som de kompetente myndigheder afholder i medfør af nærværende forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver, jf. artikel 30.

Størrelsen af den afgift, der opkræves hos et kreditvurderingsbureau, skal dække alle administrative omkostninger og stå i et rimeligt forhold til det berørte kreditvurderingsbureaus omsætning.

Den i første afsnit omhandlede forordning om afgifter vedtages af Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38a, og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c.

1. Med forbehold af artikel 24 trækker ESMA registreringen af et kreditvurderingsbureau tilbage, når kreditvurderingsbureauet:

2. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor kreditvurderinger, som er udstedt af det pågældende kreditvurderingsbureau, anvendes, og som finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækningen af registreringen af det pågældende kreditvurderingsbureau er opfyldt. Hvis ESMA beslutter ikke at trække registreringen af det pågældende kreditvurderingsbureau tilbage, skal ESMA give en fuldstændig begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagetrækning af registreringen får øjeblikkelig virkning i hele Unionen med forbehold af de overgangsperioder for anvendelse af kreditvurderinger, der er fastsat i artikel 24, stk. 4.

2. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder og ajourfører ESMA retningslinjer om samarbejdet mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder med henblik på denne forordning og på den relevante sektorlovgivning, herunder procedurerne og de nærmere betingelser vedrørende delegationen af opgaver.

3. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder og ajourfører ESMA i samarbejde med EBA og EIOPA retningslinjer om anvendelsen af valideringsordningen i henhold til artikel 4, stk. 3, i nærværende forordning senest den 7. juni 2011.

4. Senest 2 januar 2012 EUT: indsæt venligst datoen syv måneder efter denne forordnings ikrafttræden. forelægger ESMA udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som skal godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om:

5. ESMA offentliggør hvert år og første gang senest den 1. januar 2012 en rapport om anvendelsen af denne forordning. Denne rapport skal navnlig indeholde en vurdering af, hvordan de kreditvurderingsbureauer, der er registreret i medfør af denne forordning, gennemfører bilag I.

6. ESMA forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om de tilsynsforanstaltninger, der er truffet, og de sanktioner, der er pålagt af ESMA i medfør af denne forordning, herunder bøder og tvangsbøder.

7. ESMA samarbejder med EBA og EIOPA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver og hører EBA og EIOPA, inden den udsteder og ajourfører retningslinjer og forelægger udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, jf. stk. 2, 3 og 4.

1. Hver medlemsstat udpeger senest 7. juni 2010 en kompetent myndighed i forbindelse med denne forordning.

2. Kompetente myndigheder skal have personale med tilstrækkelig kapacitet og ekspertise for at være i stand til at anvende denne forordning.

Undersøgelse af overholdelse af forpligtelsen til nærmere efterprøvning (»backtesting«)

1. ESMA undersøger i forbindelse med sit løbende tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der er registreret i henhold til denne forordning, regelmæssigt overholdelsen af artikel 8, stk. 3.

2. Med forbehold af artikel 23 skal ESMA også i forbindelse med den i stk. 1 nævnte undersøgelse:

ESMA, Kommissionen eller en offentlig myndighed i en medlemsstat må ikke under udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning blande sig i kreditvurderingernes indhold eller vurderingsmetoder.

De beføjelser, som i medfør af artikel 23b, 23c og 23d er tillagt ESMA eller enhver embedsmand fra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt krav om fortrolighed.

1. ESMA kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at kreditvurderingsbureauer, personer, som er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, kreditvurderede enheder og tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, hvortil kreditvurderingsbureauerne har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, og personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter, forelægger alle de oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

2. Når ESMA sender en simpel anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA:

3. Når ESMA ved afgørelse kræver, at der forelægges oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA

4. De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter, eller, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, giver de ønskede oplysninger. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på klienternes vegne. Klienterne bærer det fulde ansvar for, at oplysningerne er fuldstændige, korrekte og ikke-vildledende.

5. ESMA sender hurtigst muligt et eksemplar af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område de i stk. 1 omhandlede personer, som er berørt af anmodningen om oplysninger, er bosat eller etableret.

1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige undersøgelser af personer som omhandlet i artikel 23b, stk. 1. Med henblik herpå har embedsmænd fra ESMA eller andre personer bemyndiget af ESMA, beføjelse til at:

2. Embedsmænd fra ESMA og andre personer bemyndiget af ESMA til at udføre de i stk. 1 nævnte undersøgelser udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver undersøgelsens genstand og formål. Tilladelsen oplyser også om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, som finder anvendelse, hvis de ønskede registre, data, procedurer og eventuelt andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, ikke udleveres eller er ufuldstændige, og de bøder, der er omhandlet i artikel 36a sammenholdt med bilag III, afsnit II, punkt 8, som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, er ukorrekte eller vildledende.

3. De personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, skal underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på baggrund af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol.

4. ESMA underretter i god tid før undersøgelsen den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA's anmodning de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser.

5. Kræves der i overensstemmelse med national lovgivning en dommerkendelse fra en domstol for at få oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik i henhold til stk. 1, litra e), anmodes der om en sådan kendelse. Der kan også anmodes om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

6. Anmodes der om en kendelse som omhandlet i stk. 5, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsernes genstand. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer især relateret til grunden til ESMA's mistanke om overtrædelse af denne forordning samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om undersøgelsen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun gøres til genstand for prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol efter proceduren i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontroller på stedet af forretningslokaler tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage uvarslede kontroller på stedet.

2. Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af ESMA, og har alle de beføjelser, der er beskrevet i artikel 23c, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrollen nødvendige tidsrum og omfang.

3. Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver kontrollens genstand og formål samt de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, og som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig undersøgelsen. ESMA underretter i god tid den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

4. De personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, skal underkaste sig den kontrol på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen angiver kontrollens genstand og formål, angiver tidspunktet for dens påbegyndelse, oplyser om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt retten til at få prøvet afgørelsen ved Den Europæiske Unions Domstol. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

5. Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, skal efter anmodning fra ESMA aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer, der er bemyndiget af ESMA. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontroller på stedet.

6. ESMA kan også kræve, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontroller på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 23c, stk. 1, på ESMA's vegne. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 23c, stk. 1.

7. Fastslår embedsmænd fra og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig en undersøgelse, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan gennemføre deres kontrol på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

8. Kræver den i stk. 1 omhandlede kontrol på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand i overensstemmelse med national lovgivning en dommerkendelse, skal der anmodes derom. Der kan også anmodes om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

9. Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 8, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

1. Fastslår ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der udgør en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag III, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand internt i ESMA til at undersøge sagen. Efterforskningsembedsmanden må ikke deltage eller have deltaget i det direkte eller indirekte tilsyn med eller registrering af det pågældende kreditvurderingsbureau og skal udføre sine opgaver uafhængigt af ESMA's tilsynsråd.

2. Efterforskningsembedsmanden undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med sine resultater til ESMA's tilsynsråd.

Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på udførelsen af sine arbejdsopgaver udøve beføjelsen til at kræve oplysninger i henhold til artikel 23b og til at foretage undersøgelser og kontroller på stedet i henhold til artikel 23c og 23d. I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser skal efterforskningsembedsmanden overholde artikel 23a.

Under udførelsen af sine opgaver har efterforskningsembedsmanden adgang til alle de dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

3. Efterforskningsembedsmanden skal efter afslutning af sin undersøgelse og før indsendelse af dossieret med resultaterne til ESMA's tilsynsråd give de personer, der er genstand for undersøgelserne, lejlighed til at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de personer, der er genstand for undersøgelserne, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Retten til forsvar for de berørte personer skal sikres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

4. Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til ESMA's tilsynsråd underretter efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelserne, har ret til aktindsigt med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.

5. På baggrund af dossieret med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de personer, der er genstand for undersøgelserne i overensstemmelse med artikel 25 og 36c, beslutter ESMA's tilsynsråd, om de personer, der har været genstand for undersøgelserne, har gjort sig skyldige i en eller flere af de overtrædelser, der er anført i bilag III, og træffer i så fald en tilsynsforanstaltning i henhold til artikel 24 og pålægger en bøde i henhold til artikel 36a.

6. Efterforskningsembedsmanden deltager ikke i drøftelser i ESMA's tilsynsråd og griber ikke på anden måde ind i tilsynsrådets beslutningsproces.

7. Kommissionen vedtager yderligere procedureregler for udøvelsen af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser og opkrævning af bøder eller tvangsbøder, og vedtager nærmere regler for forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner.

De i første afsnit omhandlede regler vedtages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c.

8. ESMA henviser sager til strafferetlig forfølgelse til de relevante nationale myndigheder, hvis ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning fastslår, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffelovgivningen. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis der allerede foreligger en retskraftig dom om en tidligere frifindelse eller domfældelse på baggrund af identiske forhold eller forhold, som i det væsentlige er ens, som følge af en straffesag i henhold til national ret.

1. Fastslår ESMA's tilsynsråd i henhold til artikel 23e, stk. 5, at et kreditvurderingsbureau har gjort sig skyldig i en af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag III, træffer det en eller flere af følgende afgørelser om at:

2. ESMA's tilsynsråd tager i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede afgørelser hensyn til overtrædelsens art og alvor ud fra følgende kriterier:

3. Inden ESMA's tilsynsråd træffer de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede afgørelser, underretter det EBA og EIOPA herom.

4. Kreditvurderingerne kan fortsat anvendes i reguleringsøjemed efter vedtagelsen af de i stk. 1, litra a) og c), omhandlede afgørelser i en periode på højst:

ESMA's tilsynsråd kan forlænge perioden i litra b), herunder på anmodning af EBA eller EIOPA, med tre måneder under ekstraordinære omstændigheder, der kan medføre en forstyrrelse af markedet eller indvirke på den finansielle stabilitet.

5. ESMA's tilsynsråd underretter uden unødig forsinkelse det berørte kreditvurderingsbureau om enhver afgørelse truffet i henhold til stk. 1 og meddeler de kompetente myndigheder og kompetente sektormyndigheder, Kommissionen, EBA og EIOPA sådanne afgørelser. Det offentliggør sådanne afgørelser på sit websted senest ti arbejdsdage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet.

Når ESMA's tilsynsråd offentliggør den i første afsnit omhandlede afgørelse, offentliggør det også det pågældende kreditvurderingsbureaus ret til at påklage afgørelsen, i givet fald at en sådan klage er indgivet med angivelse af, at en sådan klage ikke har opsættende virkning, samt at klagenævnet kan suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1. Før ESMA's tilsynsråd træffer afgørelse i henhold til artikel 24, stk. 1, giver det de personer, som proceduren omfatter, lejlighed til at blive hørt om ESMA's resultater. ESMA's tilsynsråd lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, som proceduren omfatter, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der er behov for en hasteforanstaltning for at imødegå en overhængende fare for, at det finansielle system lider væsentlig skade. I så fald kan ESMA's tilsynsråd træffe midlertidige afgørelser og giver de berørte personer lejlighed til at blive hørt, snarest muligt efter at det har truffet sin afgørelse.

2. Retten til forsvar for de personer, som proceduren omfatter, skal sikres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til indsigt i ESMA's sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger.

Kompetente sektormyndigheder med ansvar for at føre tilsyn med og håndhæve artikel 4, stk. 1 (brug af kreditvurderinger)

De kompetente sektormyndigheder er ansvarlige for at føre tilsyn med og håndhæve artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med den relevante sektorlovgivning.

ESMA, EBA, EIOPA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder samarbejder i det omfang, det er nødvendigt med henblik på denne forordning og den relevante sektorlovgivning.

1. ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning og den relevante sektorlovgivning.

2. ESMA kan til centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og eventuelt andre offentlige myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med betalings- og afviklingssystemer, videregive de fortrolige oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. På tilsvarende vis må sådanne myndigheder eller organer ikke forhindres i at videregive oplysninger til ESMA, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

1. ESMA kan, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, delegere særlige tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med de af ESMA udarbejdede retningslinjer, jf. artikel 21, stk. 2. Disse særlige tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelse til at anmode om oplysninger, jf. artikel 23b, og foretage undersøgelser og kontroller på stedet, jf. artikel 23d, stk. 6.

2. ESMA hører den relevante kompetente myndighed inden delegationen af en opgave. Høringerne skal vedrøre:

3. I overensstemmelse med forordningen om afgifter, som skal vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 19, stk. 2, tilbagebetaler ESMA de omkostninger, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver.

4. ESMA tager den i stk. 1 omhandlede delegation op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. Delegationen af opgaver kan tilbagekaldes på et hvilket som helst tidspunkt.

Delegationen af opgaver berører ikke ESMA's ansvar og begrænser ikke ESMA's mulighed for at varetage og overvåge delegerede aktiviteter. Tilsynsopgaver i medfør af denne forordning, herunder registreringsafgørelser, endelige vurderinger og opfølgende afgørelser vedrørende overtrædelser delegeres ikke.

1. Finder en kompetent myndighed i en medlemsstat, at handlinger, som er i strid med denne forordning, finder eller har fundet sted på den pågældende medlemsstats eller en anden medlemsstats område, underretter den så præcist som muligt ESMA herom. Finder den kompetente myndighed det hensigtsmæssigt af undersøgelsesmæssige hensyn, kan den også foreslå ESMA, at den undersøger behovet for at anvende de i artikel 23b og 23c omhandlede beføjelser over for et kreditvurderingsbureau, der er indblandet i sådanne handlinger.

ESMA træffer passende foranstaltninger. ESMA oplyser den underrettende kompetente myndighed om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens forløb.

2. Er den underrettende kompetente myndighed i en medlemsstat af den opfattelse, at et registreret kreditvurderingsbureau, hvis kreditvurderinger anvendes inden for den pågældende medlemsstats område, ikke opfylder de forpligtelser, som følger af denne forordning, og at overtrædelserne er tilstrækkeligt alvorlige og vedvarende til at have en væsentlig betydning for beskyttelsen af investorer eller det finansielle systems stabilitet i den pågældende medlemsstat, kan den underrettende kompetente myndighed anmode om, at ESMA suspenderer brugen af det berørte kreditvurderingsbureaus kreditvurderinger i reguleringsøjemed for de finansielle institutioner og andre enheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, jf. dog den i stk. 1 omhandlede underretningspligt. Den underrettende kompetente myndighed begrunder anmodningen fuldt ud over for ESMA.

Anser ESMA ikke anmodningen for begrundet, oplyser ESMA skriftligt den underrettende kompetente myndighed herom og angiver årsagerne hertil. Anser ESMA anmodningen for begrundet, træffer ESMA passende foranstaltninger med henblik på at løse problemet.

1. Tavshedspligten gælder for ESMA, for de kompetente myndigheder og for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for ESMA, for de kompetente myndigheder eller for enhver anden person, som ESMA har delegeret opgaver til, herunder revisorer og sagkyndige, der har indgået en kontrakt med ESMA. Oplysninger, der er underlagt tavshedspligt, må ikke videregives til en anden person eller myndighed, medmindre sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

2. Alle oplysninger, der i henhold til denne forordning erhverves af eller udveksles mellem ESMA, de kompetente myndigheder, de kompetente sektormyndigheder og andre myndigheder og organer som omhandlet i artikel 27, stk. 2, betragtes som fortrolige, undtagen når ESMA eller den kompetente myndighed eller en anden myndighed eller et andet organ på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev meddelt, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives, eller når en sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

ESMA kan kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, når de videregivne oplysninger er omfattet af regler om tavshedspligt, som mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 32.

Sådan udveksling af oplysninger skal have til formål at give disse tilsynsmyndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.

For så vidt angår overførsel af personoplysninger til et tredjeland anvender ESMA Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 29 ).

ESMA må kun videregive oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis ESMA eller en kompetent myndighed har fået en udtrykkelig tilladelse fra den tilsynsmyndighed, der har overført oplysningerne, og må i givet fald kun videregive oplysningerne til de formål, til hvilke denne tilsynsmyndighed har givet sin tilladelse, eller når sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

SANKTIONER, UDVALGSPROCEDURE, RAPPORTERING SAMT OVERGANGS- OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Sanktioner, bøder, tvangsbøder, udvalgsprocedure, delegerede beføjelser og rapportering

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente sektormyndighed offentliggør enhver sanktion, der er blevet pålagt for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de i stk. 1 omhandlede bestemmelser senest 7. december 2010. De giver straks Kommissionen meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

1. Fastslår ESMA's tilsynsråd i henhold til artikel 23e, stk. 5, at et kreditvurderingsbureau forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag III, vedtager tilsynsrådet en afgørelse om pålæggelse af en bøde i overensstemmelse med stk. 2.

Et kreditvurderingsbureaus overtrædelse anses for at være begået forsætligt, hvis ESMA finder objektive faktorer, der viser, at kreditvurderingsbureauet eller dets øverste ledelse handlede bevidst med henblik på at begå overtrædelsen.

2. Grundbeløbet for de i stk. 1 omhandlede bøder ligger inden for følgende grænser:

Med henblik på at afgøre, hvorvidt bødernes grundbeløb skal være i den lavere, midterste eller højere ende af de i første afsnit fastsatte beløb, tager ESMA hensyn til det pågældende kreditvurderingsbureaus årlige omsætning i det foregående regnskabsår. Grundbeløbet skal være i den lavere ende for kreditvurderingsbureauer, hvis årlige omsætning er under 10 mio. EUR, den midterste ende for kreditvurderingsbureauer, hvis årlige omsætning er mellem 10 og 50 mio. EUR, og den højere ende for kreditvurderingsbureauer, hvis årlige omsætning er over 50 mio. EUR.

3. De grundbeløb, der er fastsat inden for de i stk. 2 nævnte grænser, justeres om nødvendigt under hensyn til forværrende og formildende faktorer i overensstemmelse med de relevante koefficienter, der er fastsat i bilag IV.

De relevante forværrende koefficienter anvendes en for en på grundbeløbet. Finder mere end én forværrende koefficient anvendelse, lægges forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt forværrende koefficient, til grundbeløbet.

De relevante formildende koefficienter anvendes en for en på grundbeløbet. Finder mere end én formildende koefficient anvendelse, trækkes forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt formildende koefficient, fra grundbeløbet.

4. Uanset stk. 2 og 3, må bøden højst udgøre 20 % af det pågældende kreditvurderingsbureaus årlige omsætning i det foregående regnskabsår, og hvis kreditvurderingsbureauet direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til den pågældende økonomiske fortjeneste.

Udgør en handling eller undladelse fra et kreditvurderingsbureaus side mere end én overtrædelse som anført i bilag III, anvendes kun den største bøde i tilknytning til en af disse overtrædelser beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

1. ESMA's tilsynsråd pålægger ved afgørelse tvangsbøder med henblik på at tvinge:

2. Tvangsbøderne skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne. Tvangsbøderne pålægges dagligt indtil kreditvurderingsbureauet eller den pågældende person opfylder den relevante afgørelse, jf. stk. 1.

3. Uanset stk. 2 skal tvangsbøderne udgøre 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller forbindelse med fysiske personer 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. De beregnes fra den dato, der er angivet i den afgørelse, hvorved tvangsbøden pålægges.

4. Tvangsbøder kan højst pålægges i seks måneder efter underretningen om ESMA's afgørelse.

1. Før ESMA træffer afgørelse om pålæggelse af en bøde og/eller tvangsbøde i henhold til artikel 36a eller artikel 36b, stk. 1, litra a)-d), giver ESMA's tilsynsråd de personer, som proceduren omfatter, lejlighed til at blive hørt om ESMA's resultater. ESMA's tilsynsråd lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, som proceduren omfatter, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og overførsel af bøder og tvangsbøder

1. ESMA offentliggør, hvilke bøder og tvangsbøder der er pålagt i henhold til artikel 36a og 36b, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig skade for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

2. Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 36a og 36b, er af administrativ karakter.

3. Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 36a og 36b, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget og gjort ESMA og Den Europæiske Unions Domstol bekendt med.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for det organ, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed hører dog under den berørte medlemsstats domstoles kompetence.

4. Bøder og tvangsbøder overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret over afgørelser, hvorved ESMA pålægger en bøde eller en tvangsbøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c, vedtage foranstaltninger til ændring af bilagene, bortset fra bilag III, for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, herunder udviklingen på internationalt plan, særlig i forbindelse med nye finansielle instrumenter.

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF ( 30 ).

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, artikel 19, stk. 2, artikel 23e, stk. 7, og artikel 37, for en periode på fire år fra den 1 juni 2011 EUT: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 38b.

2. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 38b og 38c anførte betingelser.

1. Den i artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, artikel 19, stk. 2, artikel 23e, stk. 7, og artikel 37 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelser herfor, jf. artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

1. Kommissionen udarbejder senest 7. december 2012 en vurdering af anvendelsen af denne forordning, herunder en vurdering af, i hvor høj grad der gøres brug af kreditvurderinger i Fællesskabet, af konsekvenserne for graden af koncentration på kreditvurderingsmarkedet, af omkostninger og fordele i forbindelse med forordningens følgevirkninger og af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den kreditvurderede enhed betaler kreditvurderingsbureauet (»udsteder betaler-modellen«), og forelægger en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Senest den 1. juli 2011 forelægger Kommissionen på baggrund af udviklingen i de regulerings- og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer i tredjelande Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om virkningerne af denne udvikling og af de i artikel 40 omhandlede overgangsbestemmelser for de finansielle markeders stabilitet i Unionen.

Senest den 31. december 2011 foretager ESMA et skøn over personale- og ressourcebehovene i forbindelse med udøvelsen af dens beføjelser og varetagelsen af dens opgaver i overensstemmelse med denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

Kreditvurderingsbureauer, der opererer i Fællesskabet inden 7. juni 2010 (eksisterende kreditvurderingsbureauer), og som agter at ansøge om registrering i henhold til denne forordning, vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at overholde dens bestemmelser senest 7. september 2010.

Kreditvurderingsbureauerne indgiver en ansøgning om registrering tidligst 7. juni 2010. Eksisterende kreditvurderingsbureauer indgiver deres ansøgning om registrering senest 7. september 2010.

Eksisterende kreditvurderingsbureauer kan fortsætte med at udstede kreditvurderinger, der kan anvendes i reguleringsøjemed af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede finansielle institutioner og andre enheder, medmindre registrering nægtes. Nægtes registrering, finder artikel 24, stk. 4 og 5, anvendelse.

1. Alle beføjelser og opgaver, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med kreditvurderingsbureauer, som blev overdraget til de kompetente myndigheder, uanset om de fungerede som kompetente myndigheder i hjemlandet eller ikke, og tilsynskollegier (kollegier) i de tilfælde, hvor de er oprettet, bringes til ophør den 1. juli 2011.

En ansøgning om registrering, der er modtaget af hjemlandets kompetente myndigheder eller af det relevante kollegium senest den 7. september 2010, overføres dog ikke til ESMA, og afgørelsen om meddelelse eller nægtelse af registrering, træffes af disse myndigheder og det relevante kollegium.

2. Med forbehold af stk. 1, andet afsnit, overtages eventuelle sagsakter og arbejdsdokumenter, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med kreditvurderingsbureauer, herunder eventuelle igangværende undersøgelser eller håndhævelsesforanstaltninger, eller bekræftede genparter heraf, af ESMA på den i stk. 1 omhandlede dato.

3. De kompetente myndigheder og kollegier, som er omhandlet i stk. 1, sikrer, at eventuelle eksisterende registre og arbejdsdokumenter, eller bekræftede genparter heraf, overføres til ESMA snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 1. juli 2011. Disse kompetente myndigheder og kollegier yder også ESMA den bistand og rådgivning, der er nødvendig for at fremme en effektiv overdragelse og videreførelse af tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med kreditvurderingsbureauer.

4. ESMA fungerer som den retlige efterfølger for de kompetente myndigheder og kollegier, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med eventuelle administrative eller retlige procedurer som følge af disse kompetente myndigheders og kollegiers tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med forhold, der henhører under denne forordning.

5. Enhver registrering af et kreditvurderingsbureau, jf. afsnit III, kapitel I, der er foretaget af en kompetent myndighed som omhandlet i denne artikels stk. 1, bevarer sin gyldighed efter overdragelsen af beføjelser til ESMA.

6. Senest den 1. juli 2014 gennemfører ESMA som led i sit løbende tilsyn mindst en undersøgelse af alle kreditvurderingsbureauer, der henhører under dens tilsynsbeføjelser.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Regler vedrørende kreditvurderingsanalytikere og andre personer, der er direkte involveret i kreditvurderingsaktiviteter

II. Supplerende oplysninger om kreditvurderinger af strukturerede finansielle instrumenter

Et kreditvurderingsbureau skal generelt oplyse, at det er registreret i overensstemmelse med denne forordning og fremlægge følgende oplysninger:

Liste over de i artikel 24, stk. 1, og artikel 36a, stk. 1, omhandlede overtrædelser

I. Overtrædelser i forbindelse med interessekonflikter samt organisatoriske krav eller driftskrav

Liste over koefficienter knyttet til skærpende og formildende faktorer i forbindelse med anvendelsen af artikel 36a, stk. 3

Følgende koefficienter anvendes kumulativt på grundbeløbene i artikel 36a, stk. 2, på grundlag af hver af følgende skærpende og formildende faktorer:

( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 23.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.7.2009.

( 7 ) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Direktivet erstattes med virkning fra 1. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (Se side 32 i denne EUT).

( 19 ) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26).

( 31 ) Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF, for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 70).

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 513/2011 af 11. maj 2011	L 145	30	31.5.2011
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/61/EU EØS-relevant tekst af 8. juni 2011	L 174	1	1.7.2011