(1)

Forordning (EF) nr. 246/2009 giver Kommissionen beføjelse til ved en forordning at anvende traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis mellem rederier (konsortier) angående fælles drift af linjeskibsfart, som, i kraft af det samarbejde de afføder mellem de deltagende rederier, kan begrænse konkurrencen inden for fællesmarkedet og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og som derfor kan falde ind under forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1.

(2)

Kommissionen bragte sin beføjelse i anvendelse, da den vedtog Kommissionens forordning (EF) nr. 823/2000 af 19. april 2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) ( 3 ). Den forordning udløber den 25. april 2010. På grundlag af Kommissionens hidtidige erfaringer må det konkluderes, at en gruppefritagelse for konsortier fortsat er berettiget. Det er imidlertid nødvendigt at foretage visse ændringer for at fjerne henvisninger til Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 af22. december 1986 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport ( 4 ), der gav linjerederier mulighed for at fastsætte priser og kapacitet, men som nu er ophævet. Det er også nødvendigt med ændringer, der kan sikre en bedre sammenhæng med andre gældende gruppefritagelsesforordninger for horisontalt samarbejde under hensyntagen til den nuværende markedspraksis inden for linjeskibsfart.

(3)

Der findes mange forskellige typer konsortieaftaler, lige fra stærkt integrerede aftaler, hvor konsortiemedlemmerne har måttet foretage meget betydelige investeringer, f.eks. i form af køb eller befragtning af skibe specielt med henblik på etablering af konsortiet og fælles driftscentre, og til fleksible slotudvekslingsaftaler. Ved anvendelsen af denne forordning bør der ved en konsortieaftale forstås en eller en række særskilte, men indbyrdes forbundne aftaler, der regulerer parternes drift af fælles farter. Aftalernes retlige form er af mindre betydning end det underliggende økonomiske forhold, at parterne udbyder en ydelse i fællesskab.

(4)

Gruppefritagelsen bør begrænses til kun at gælde for aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3. Der er imidlertid ingen fast formodning for, at konsortier, der ikke er omfattet af denne forordning, altid falder ind under traktatens artikel 81, stk. 1, eller i så fald ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3. Ved vurderingen af, om deres egen aftale er forenelig med traktatens artikel 81, kan konsortieparter tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende på markeder med små fragtmængder eller til situationer, hvor overskridelsen af markedsandelstærsklen skyldes, at et lille rederi uden større ressourcer deltager i konsortiet men hvor tilstedeværelsen i konsortiet kun resulterer i en ubetydelig forøgelse af den samlede markedsandel.

(5)

Konsortier som defineret i nærværende forordning bidrager generelt til at øge produktiviteten og forbedre servicekvaliteten inden for linjeskibsfart, fordi de fremmer en rationalisering af de deltagende rederiers virksomhed og kan føre til stordriftsfordele med hensyn til brug af skibe og havneanlæg. De bidrager også til at fremme den tekniske og økonomiske udvikling ved at lette og tilskynde til øget brug af containere samt en mere effektiv udnyttelse af skibskapaciteten. Et af de væsentligste træk ved et konsortium, hvis formål består i at etablere og drive fælles farter, er, at det foretager kapacitetstilpasninger i forhold til skiftende udbud og efterspørgsel. Uberettigede nedskæringer af kapacitet og salg samt fælles fastsættelse af fragtrater eller markeds- eller kundedeling kan derimod ikke antages at føre til større effektivitet. Uanset parternes markedsstyrke bør fritagelsen efter denne forordning derfor ikke finde anvendelse på konsortieaftaler, der indeholder sådanne elementer.

(6)

Transportbrugerne bør sikres en rimelig andel af de fordele, der følger af den forbedrede effektivitet. Den produktivitetsforbedring, konsortierne afføder, kan indebære fordele for brugerne af de søtransportydelser, der udbydes af konsortierne. Disse fordele kan bl.a. bestå i øget anløbsfrekvens eller bedre sejlplaner samt i højere kvalitet og større variation i udbuddet af transportydelser som følge af brug af mere moderne skibe og havne- eller andre anlæg.

(7)

Brugerne vil imidlertid kun kunne drage reelle fordele heraf i det omfang der er tilstrækkelig konkurrence på de relevante markeder som konsortierne opererer på. Denne betingelse bør anses for at være opfyldt, når et konsortiums markedsandel holder sig under et bestemt niveau, og konsortiet derfor kan formodes at være udsat for faktisk eller potentiel effektiv konkurrence fra rederier uden for konsortiet. Ved vurderingen af det relevante marked bør der tages hensyn til såvel den direkte trafik mellem konsortiets anløbshavne som til enhver konkurrence fra andre linjetransportydelser fra havne, der kan besejles i stedet for de af konsortiet benyttede havne, samt til den konkurrence, der måtte udgå fra andre transportformer.

(8)

Forordningen bør ikke fritage aftaler, der indeholder konkurrencebegrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå de mål, der ligger til grund for fritagelsen. Alvorlige konkurrencebegrænsninger (»hardcore-begrænsninger«) knyttet til fastsættelse af priser over for tredjemand, begrænsning af kapacitet eller salg samt markeds- eller kundedeling bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Udover de aktiviteter, der udtrykkeligt fritages ved denne forordning, bør den kun gælde for accessoriske aktiviteter, der er direkte knyttet til driften af konsortiet, nødvendige for dets gennemførelse og står i et rimeligt forhold hertil.

(9)

Loftet for markedsandele og de andre betingelser i denne forordning samt udelukkelsen af visse former for adfærd fra fritagelsen vil normalt sikre, at de aftaler, som gruppefritagelsen finder anvendelse på, ikke giver de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af det relevante marked.

(10)

Hvorvidt et konsortium opfylder markedsandelskriteriet, bør vurderes på grundlag af en sammenlægning af samtlige konsortiemedlemmers markedsandele. Ved beregning af de enkelte medlemmers markedsandel bør der tages hensyn til de samlede mængder, det pågældende rederi transporterer såvel inden for som uden for konsortiet. I sidstnævnte tilfælde bør der desuden tages hensyn til alle fragter, som et konsortiemedlem transporterer inden for rammerne af et andet konsortium eller individuelt på sine egne skibe eller skibe tilhørende tredjemand i henhold til kontraktlige arrangementer såsom slotcharteraftaler.

(11)

Gruppefritagelsen bør endvidere kun gælde på betingelse af, at hvert konsortiemedlem har ret til med et rimeligt varsel at træde ud af konsortiet. I stærkt integrerede konsortier bør opsigelsesvarslerne og bindingsperioderne dog kunne være længere i betragtning af de større investeringer, det kræver at etablere konsortiet, og den mere omfattende reorganisering, der må foretages ved et medlems udtræden.

(12)

I særlige tilfælde, hvor aftaler, der falder ind under denne forordning, ikke desto mindre har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 81, stk. 3, kan Kommissionen inddrage gruppefritagelsen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 ( 5 ). Af særlig betydning vil i den forbindelse være de eventuelle negative virkninger af de forbindelser, der måtte bestå mellem konsortiet og/eller dets medlemmer og andre konsortier og/eller linjerederier på det samme relevante marked.

(13)

Forordning (EF) nr. 1/2003 giver også medlemsstaternes konkurrencemyndigheder beføjelse til at inddrage gruppefritagelsen for aftaler, der har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 81, stk. 3, på en den pågældende medlemsstats område, eller på en del af dette område, der frembyder alle et særskilt geografisk markeds karakteristika.

(14)

Denne forordning er ikke til hinder for anvendelse af traktatens artikel 82.

(15)

Forordning (EF) nr. 823/2000 udløber, og der bør derfor vedtages en ny forordning om fornyelse af gruppefritagelsen —