2009R0828 — DA — 01.11.2013 — 004.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 828/2009

af 10. september 2009

om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2009/10 til 2014/15 for import og raffinering af sukkerprodukter henhørende under pos. 1701 i forbindelse med præferenceaftaler

(EFT L 240, 11.9.2009, p.14)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 703/2010 af 4. august 2010

  L 203

14

5.8.2010

 M2

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 470/2011 af 16. maj 2011

  L 129

5

17.5.2011

►M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2013 af 21. februar 2013

  L 158

74

10.6.2013

 M4

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 954/2013 af 4. oktober 2013

  L 263

6

5.10.2013

►M5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1048/2013 af 28. oktober 2013

  L 285

2

29.10.2013




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 828/2009

af 10. september 2009

om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2009/10 til 2014/15 for import og raffinering af sukkerprodukter henhørende under pos. 1701 i forbindelse med præferenceaftaler



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) ( 1 ), særlig artikel 156 sammenholdt med artikel 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler ( 2 ), særlig artikel 9, stk. 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 ( 3 ), særlig artikel 11, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1528/2007 afskaffes told for varer henhørende under pos. 1701 for de regioner og stater, som er opført i bilag I til nævnte forordning, med virkning fra den 1. oktober 2009. Hvis importen når op på det dobbelte af den tærskel, som er fastsat i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1528/2007, kan denne præference dog suspenderes for de regioner og stater, der er opført i forordningens bilag I, og som ikke er mindst udviklede lande opført i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008. Ifølge artikel 9, stk. 2, bør der fastsættes en regional beskyttelsestærskel.

(2)

Ifølge artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 732/2008 suspenderes toldsatserne i den fælles toldtarif fuldstændigt med virkning fra den 1. oktober 2009 for varer henhørende under pos. 1701 for de lande, der i henhold til nævnte forordnings bilag I er omfattet af den særlige ordning for de mindst udviklede lande.

(3)

Ifølge artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 732/2008 kræves der importlicens ved import af varer henhørende under pos. 1701 for perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2015.

(4)

For at forenkle licensproceduren bør hvert referencenummer knyttes til et land, som er opført i bilag I til nærværende forordning. For at undgå svigagtige ansøgninger bør listen kun omfatte de lande, der er identificeret som nuværende eller potentielle sukkereksportører til EU. Lande, der ikke for øjeblikket er opført i bilag I til nærværende forordning, men som enten er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007 eller i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008, vil kunne optages i bilag I til nærværende forordning. Med henblik herpå anmoder et sådant land blot Kommissionen om at blive opført i bilag I til nærværende forordning.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter ( 4 ) bør anvendes på importlicenser, der udstedes i henhold til nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(6)

For at alle erhvervsdrivende kan blive behandlet ens, bør den periode, hvori der kan ansøges om og udstedes licenser, fastsættes.

(7)

Ifølge artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning ( 5 ) skal de erhvervsdrivende sende myndighederne i den medlemsstat, hvor de er momsregistreret, et bevis for, at de har handlet med sukker i en bestemt periode. Erhvervsdrivende, der er godkendt i henhold til artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen ( 6 ), bør dog kunne deltage i handelen med præferencesukker.

(8)

Sukker, der importeres til raffinering, kræver særlig overvågning fra medlemsstaternes side. Derfor bør de erhvervsdrivende allerede i importlicensansøgningen anføre, hvorvidt det importerede sukker er beregnet til raffinering.

(9)

For at undgå spekulation eller handel med importlicenser og for at sikre, at ansøgeren har erhvervsmæssig kontakt med det eksporterende tredjeland, bør importlicensansøgningerne vedlægges et eksportdokument, som en myndighed i det eksporterende tredjeland har udstedt for en mængde, der svarer til den mængde, som er anført i importlicensansøgningen.

(10)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 732/2008 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 1528/2007 skal importøren acceptere at købe varer henhørende under pos. 1701 til en pris, der ikke er lavere end 90 % af den referencepris (på cif-basis), der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(11)

Når de mængder, der er ansøgt om importlicens for, overstiger de mængder, som er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1528/2007, bør der ved medlemsstaternes udstedelse af licenser anvendes en tildelingskoefficient, som Kommissionen fastsætter på samme måde som fastlagt i forordning (EF) nr. 1301/2006. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1528/2007 bør denne koefficient beregnes efter region.

(12)

Artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1528/2007 øger muligheden for, at de mængder, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1528/2007, overskrides. Kommissionen bør derfor aflægge rapport om anvendelsen af den midlertidige beskyttelsesordning for sukker og om nødvendigt fremsætte relevante forslag. Denne rapport bør indeholde en oversigt over importmønstret i de første produktionsår, hvor nærværende forordning anvendes, en analyse af den fremtidige handelsudvikling og en evaluering af risikoen for overskridelse, og hvor store mængder det drejer sig om.

(13)

Tærsklerne for forvaltning af den midlertidige beskyttelsesordning for sukker er baseret på importen i et bestemt produktionsår. Importlicenser bør derfor gælde fra 1. oktober til 30. september.

(14)

Ifølge artikel 8 i forordning (EF) nr. 1528/2007 afskaffes importtolden kun for de importører, der betaler en pris, som ikke er lavere end 90 % af referenceprisen (på cif-basis). I international handel indebærer sådanne kontrakter, at importøren bærer det fulde ansvar for sukkeret fra lastetidspunktet. I forbindelse med licenser, der er gyldige indtil den 30. september for sukker, der lastes senest den 15. september, vil små forsinkelser i logistikkæden bortset fra force majeure kunne resultere i, at den fysiske import finder sted efter den 30. september. For at undgå risikoen for, at den fulde told på 419 EUR/t skal betales, og sikkerhedsstillelsen fortabes, bør importørerne have mulighed for at importere det sukker, der er lastet senest den 15. september i et produktionsår på grundlag af en importlicens, som er udstedt for det pågældende produktionsår. Derfor bør medlemsstaterne forlænge importlicensens gyldighed, hvis importøren fremlægger bevis for, at sukkeret er lastet senest den 15. september.

(15)

Når der skelnes mellem »sukker til raffinering« og »sukker, der ikke er til raffinering«, er det ikke ensbetydende med, at der skelnes mellem hvidt sukker og råsukker som defineret i del II, punkt 1 og 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 1234/2007. Derfor bør de KN-koder, der er godkendt til import inden for hver importlicensgruppe, fastsættes.

(16)

For at kunne administrere aftalerne forsvarligt bør Kommissionen have de relevante oplysninger i god tid.

(17)

Ifølge artikel 153, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der kun udstedes importlicenser til heltidsraffinaderier i de første tre måneder af hvert produktionsår for en maksimal mængde som fastsat i artikel 153, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. I den periode bør kun heltidsraffinaderier kunne ansøge om importlicenser for sukker til raffinering. Licenserne bør være gyldige indtil udgangen af det produktionsår, de er udstedt for.

(18)

Medlemsstaterne bør kontrollere, om forpligtelsen til at raffinere sukkeret er overholdt. Er den oprindelige indehaver af importlicensen ikke i stand til at dokumentere dette, bør der skulle betales en bøde.

(19)

For alt importeret sukker, der raffineres af en godkendt virksomhed, bør der foreligge en importlicens for sukker til raffinering. Der bør opkræves en bøde for de mængder, som der ikke kan fremlægges en sådan dokumentation for.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.  Ved denne forordning fastsættes der for produktionsåret 2009/10 til 2014/15 gennemførelsesbestemmelser for import af produkter henhørende under pos. 1701 som nævnt i:

a) artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1528/2007

b) artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 732/2008.

2.  Importen fra tredjelande, der er opført som mindst udviklede lande i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008, uanset om de tilhører lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller ikke er AVS-lande, er toldfri og kontingentfri og foregår under de referencenumre, der er fastsat i del I i bilag I til nærværende forordning.

3.  Importen fra de AVS-lande, der ikke hører til de mindst udviklede lande, og som er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008, er toldfri på de betingelser, der gælder i henhold til den midlertidige beskyttelsesordning for sukker, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1528/2007, og foregår under de referencenumre, der er fastsat i del II i bilag I til nærværende forordning.

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1528/2007 fastsættes der en regional beskyttelsestærskel i del II i bilag I til nærværende forordning for hvert produktionsår.

▼M1

4.  Et land, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007, eller som er opført som LDC-land (mindst udviklede lande) i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008, optages på egen anmodning i bilag I til nærværende forordning.

▼B

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»vægt tel quel« : vægten af sukkeret i foreliggende stand

b)

»raffinering« : forarbejdning af råsukker til hvidt sukker, jf. definitionen i del II, punkt 1 og 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 1234/2007, og enhver anden tilsvarende teknisk forarbejdning af hvidt sukker i løs afladning.



KAPITEL II

IMPORTLICENSER

Artikel 3

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 376/2008

Forordning (EF) nr. 376/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 4

Importlicensansøgninger og importlicenser

1.  Der indgives importlicensansøgninger hver uge fra mandag til fredag, og første gang den anden mandag i september før det produktionsår, som ansøgningerne gælder for.

Der kan ikke indgives ansøgninger fra fredag den 11. december 2009, kl. 13.00 (Bruxelles-tid) til fredag den 1. januar 2010, kl. 13.00 (Bruxelles-tid).

2.  Artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006 finder tilsvarende anvendelse. Det bevis, der skal fremlægges i henhold til nævnte artikel, kræves dog ikke af erhvervsdrivende, som er godkendt i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 952/2006.

3.  Importlicensansøgningerne og importlicenserne skal indeholde følgende oplysninger:

a) i rubrik 8: oprindelsesland (et af de lande, der er opført i bilag I til nærværende forordning).

Ordet »ja«, som afkrydses

b) i rubrik 16 en ottecifret KN-kode

c) i rubrik 17 og 18: sukkermængden, udtrykt i hvidt sukker

d) i rubrik 20:

i) »sukker til raffinering« eller »sukker, der ikke er til raffinering«

ii) mindst én af de angivelser, der er anført i del A i bilag V

iii) det produktionsår, de gælder for

e) i rubrik 24: mindst én af de angivelser, der er anført i del B i bilag V.

4.  Importlicensansøgninger vedlægges:

a) bevis for, at ansøgeren har stillet en sikkerhed på 20 EUR/t af den sukkermængde, der er anført i licensens rubrik 17

b) de originale eksportlicenser udstedt af myndighederne i det eksporterende tredjeland, jf. forlægget i bilag III, for en mængde svarende til den mængde, der er anført i licensansøgningerne

c) for sukker til raffinering tilsagn fra ansøgeren om, at de pågældende mængder sukker vil blive raffineret inden udgangen af den tredje måned efter den måned, hvor den pågældende eksportlicens udløber

d) for produktionsåret 2009/10, 2010/11 og 2011/12 ansøgerens tilsagn om at ville købe sukkeret til en pris, der ikke er lavere end 90 % af referenceprisen (på cif-basis), jf. artikel 8, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, for det pågældende produktionsår, og et bindende dokument vedrørende transaktionen, som både er underskrevet af køberen og leverandøren.

I stedet for de eksportlicenser, der er nævnt i litra b), kan der vedlægges bekræftede kopier udstedt af myndighederne i det eksporterende tredjeland af det oprindelsesbevis, der er omhandlet i artikel 14 i bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007, for lande, som er opført i bilag I til nævnte forordning, eller i artikel 67 til 97 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 ( 7 ), for lande, der ikke er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007, men derimod i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008.

5.  De originale eksportlicenser, der er nævnt i stk. 4, litra b), eller de bekræftede kopier, der er nævnt i stk. 4, andet afsnit, opbevares af medlemsstatens myndigheder.

6.  Konstateres det, at et dokument, som en ansøger har indgivet i henhold til stk. 4, indeholder urigtige oplysninger, og er disse oplysninger afgørende for tildelingen af licenser for præferenceimport, udelukker medlemsstaterne ansøgeren fra licensansøgningsordningen for det igangværende og det følgende produktionsår, medmindre ansøgeren over for myndighederne kan dokumentere, at dette ikke skyldes grov uagtsomhed, eller at det skyldes »force majeure«, eller at der er tale om en åbenlys fejl.

Artikel 5

Midlertidig beskyttelsesordning for sukker

1.  Overstiger den samlede mængde, som der er ansøgt om licenser for i forbindelse med referencenummer 09.4231 til 09.4247, 3,5 mio. t, og overstiger den samlede mængde, som der er ansøgt om licenser for i forbindelse med referencenummer 09.4241 til 09.4247, den mængde, der er anført i bilag II for det pågældende produktionsår, fastsætter Kommissionen en tildelingskoefficient for referencenummer 09.4241 til 09.4247, som medlemsstaterne skal anvende på hver af de mængder, der er ansøgt om i forbindelse med disse referencenumre.

Tildelingskoefficienten for et referencenummer beregnes i forhold til den disponible mængde inden for den regionale beskyttelsestærskel for referencenummeret og det pågældende produktionsår.

Udgør den mængde, der er ansøgt om licenser for i forbindelse med referencenummer 09.4231 til 09.4247, efter anvendelsen af tildelingskoefficienter på de ugentlige ansøgninger under 3,5 mio. t, eller er den mængde, der er ansøgt om licenser for i forbindelse med referencenummer 09.4241 til 09.4247 lavere end den mængde, der er anført i bilag II for det pågældende produktionsår, fordeles den største forskel mellem referencenumrene 09.4241 til 09.4247 med en tildelingskoefficient på under 100 % i forhold til den ugentlige mængde, som ikke er tildelt for det pågældende referencenummer. For disse referencenumre omberegnes tildelingskoefficienten under hensyntagen til den forhøjede tildeling.

Den algoritme, der anvendes til beregning af tildelingskoefficienten, er fastsat i bilag IV.

2.  Fastsættes der tildelingskoefficienter i henhold til stk. 1, suspenderer Kommissionen muligheden for at ansøge om licenser indtil udgangen af produktionsåret for de referencenumre, som den regionale beskyttelsestærskel er nået for. Kommissionen ophæver dog suspensionen og genindfører mulighed for at indgive ansøgninger, når der igen bliver mængder til rådighed som følge af de meddelelser, som er nævnt i artikel 9, stk. 3.

3.  Kommissionen fremlægger senest den 31. marts 2013 en rapport om, hvordan den midlertidige beskyttelsesordning for sukker fungerer, og fremsætter om nødvendigt relevante forslag. I rapporten tages handelen med sukker fra de tredjelande, der er nævnt i bilag I til nærværende forordning, i betragtning.

Artikel 6

Udstedelse af importlicenser

1.  Medlemsstaterne udsteder hver torsdag eller senest fredag licenser på grundlag af de ansøgninger, som er indgivet den foregående uge, og som der er givet meddelelse om i henhold til artikel 9, stk. 1, idet der eventuelt tages hensyn til den tildelingskoefficient, som Kommissionen fastsætter i henhold til artikel 5, stk. 1.

Der udstedes ikke importlicenser for mængder, som der ikke er blevet givet meddelelse om.

2.  Licenserne gælder fra udstedelsesdatoen eller den 1. oktober i det produktionsår, som de er udstedt for, afhængigt af hvilken dato der er den seneste.

Licenserne gælder indtil udgangen af den tredje måned fra den dag, gyldighedsperioden begynder, dog højst indtil den 30. september i det produktionsår, som de er udstedt for.

Artikel 7

Forlængelse af importlicensernes gyldighedsperiode

For importlicenser, der udløber den 30. september i et produktionsår, forlænger udstedelsesmedlemsstatens ansvarlige organ efter anmodning fra importlicensens indehaver importlicensens gyldighedsperiode til den 31. oktober, hvis indehaveren over for udstedelsesmedlemsstatens ansvarlige organ kan dokumentere, fx ved hjælp af konnossementet, at sukkeret er blevet lastet senest den 15. september i det pågældende produktionsår. Medlemsstaterne giver senest den første arbejdsdag i ugen, efter at gyldigheden er blevet forlænget, Kommissionen meddelelse herom.

Artikel 8

Overgang til fri omsætning

Importlicenser, hvor der i rubrik 20 står »sukker til raffinering«, kan anvendes til import af varer henhørende under KN-kode 1701 11 10, 1701 91 00, 1701 99 10 eller 1701 99 90.

Importlicenser, hvor der i rubrik 20 står »sukker, der ikke er til raffinering«, kan anvendes til import af varer henhørende under KN-kode 1701 11 90, 1701 91 00, 1701 99 10 eller 1701 99 90.

Artikel 9

Meddelelser til Kommissionen

1.  Medlemsstaterne giver mellem fredag kl. 13.00 (Bruxelles-tid) og den følgende mandag kl. 18.00 (Bruxelles-tid) Kommissionen meddelelse om de mængder sukker, der er ansøgt om importlicenser for i henhold til artikel 4, herunder også om der ikke er modtaget nogen ansøgninger.

2.  Medlemsstaterne giver mellem fredag kl. 13.00 (Bruxelles-tid) og den følgende mandag kl. 18.00 (Bruxelles-tid) Kommissionen meddelelse om de mængder sukker, der er udstedt importlicenser for siden den foregående torsdag i henhold til artikel 6, herunder også om der ikke er udstedt nogen licenser.

3.  Medlemsstaterne giver mellem fredag kl. 13.00 (Bruxelles-tid) og den følgende mandag kl. 18.00 (Bruxelles-tid) Kommissionen meddelelse om de mængder, der omfattes af uudnyttede eller delvis udnyttede importlicenser, svarende til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, de blev udstedt for, eller om der ingen uudnyttede mængder er.

4.  De mængder, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, opdeles efter referencenummer, oprindelsesland og ottecifret KN-kode med angivelse af produktionsår, og hvorvidt de omfatter sukker til raffinering. De udtrykkes i kg hvidt sukker.

▼M1

Inden den 1. marts giver medlemsstaterne for det foregående produktionsår Kommissionen meddelelse om de mængder sukker, der rent faktisk er blevet importeret, opdelt efter referencenummer og oprindelsesland og udtrykt i kg hvidt sukker.

▼B

5.  Inden den 1. marts giver medlemsstaterne for det foregående produktionsår Kommissionen meddelelse om de mængder sukker, der rent faktisk er blevet raffineret, opdelt efter referencenummer og oprindelsesland og udtrykt i kg tel quel og i hvidt sukker.

6.  Meddelelserne sendes elektronisk i overensstemmelse med de formater og metoder, som Kommissionen opstiller til brug for medlemsstaterne.

7.  Medlemsstaterne sender nærmere oplysninger om de mængder produkter, der overgår til fri omsætning, jf. artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93.



KAPITEL III

TRADITIONELLE FORSYNINGSBEHOV

Artikel 10

Ordning for heltidsraffinaderier

1.  Det er kun heltidsraffinaderier, der kan ansøge om importlicenser for sukker til raffinering, hvis gyldighedsperiode begynder i de første tre måneder af hvert produktionsår. Uanset artikel 6, stk. 2, andet afsnit, gælder disse licenser indtil udgangen af det produktionsår, som de er udstedt for.

2.  Hvis ansøgningerne om importlicenser for sukker til raffinering inden den 1. januar i et produktionsår svarer til eller overstiger de samlede mængder, der er nævnt i artikel 153, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, underretter Kommissionen medlemsstaterne om, at grænsen for EF's traditionelle forsyningsbehov er nået for det pågældende produktionsår.

Fra tidspunktet for denne meddelelse gælder stk. 1 ikke længere for det pågældende produktionsår.

Artikel 11

Dokumentation for raffinering og sanktioner

1.  Hver oprindelig indehaver af en importlicens for sukker til raffinering forelægger senest seks måneder efter udløbet af den pågældende licens den licensudstedende medlemsstat dokumentation for, at raffineringen har fundet sted inden for den frist, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, litra c).

Fremlægges der ingen dokumentation, skal ansøgeren inden den 1. juni efter det pågældende produktionsår betale et beløb på 500 EUR/t for de pågældende sukkermængder, medmindre der er tale om force majeure.

2.  Sukkerproducenter, der er godkendt i henhold til artikel 57 i forordning (EF) nr. 1234/2007, giver inden den 1. marts efter det pågældende produktionsår medlemsstatens myndigheder meddelelse om de mængder sukker, de har raffineret i det omhandlede produktionsår, med oplysning om:

a) de sukkermængder, der svarer til importlicenserne for sukker til raffinering

b) de sukkermængder, der er produceret i EF, med angivelse af referencerne for den godkendte virksomhed, der har produceret dette sukker

c) de øvrige sukkermængder med angivelse af deres oprindelse.

▼M1

Producenterne skal inden den 1. juni efter det pågældende produktionsår betale et beløb på 500 EUR pr. ton for de sukkermængder, der er omhandlet i første afsnit, litra c), og for hvilke de ikke over for en medlemsstat kan godtgøre, at raffineringen var berettiget som følge af ekstraordinære tekniske årsager.

▼B



KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes indtil den 30. september 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

REFERENCENUMRE

▼M5



Del I:  Mindst udviklede lande (LDC)

Gruppebetegnelse

Tredjeland

Referencenummer

IKKE-AVS-LDC

Bangladesh

Cambodja

Laos

Myanmar/Burma

Nepal

09.4221

AVS-LDC

Benin

Burkina Faso

Den Demokratiske Republik Congo

Etiopien

Madagaskar

Malawi

Mozambique

Senegal

Sierra Leone

Sudan

Tanzania

Togo

Uganda

Zambia

09.4231

▼B



Del II:  Lande, der ikke hører til de mindst udviklede lande

Region

Tredjeland

Referencenummer

Regional beskyttelsestærskel

2009/10

(udtrykt i ton hvidt sukker

Regional beskyttelsestærskel

2010/11

(udtrykt i ton hvidt sukker)

Regional beskyttelsestærskel

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

(udtrykt i ton hvidt sukker)

Centralafrika-IKKE-LDC

 

09.4241

10 186,1

10 186,1

10 186,1

Vestafrika-IKKE-LDC

Côte d'Ivoire

09.4242

10 186,1

10 186,1

10 186,1

SADC-IKKE-LDC

Swaziland

09.4243

166 081,2

174 631,9

192 954,5

ØAF-IKKE-LDC

Kenya

09.4244

12 907,9

13 572,4

14 996,5

ESA-IKKE-LDC

Mauritius

Zimbabwe

09.4245

544 711,6

572 755,9

632 850,9

Stillehavsområdet-IKKE-LDC

Fiji

09.4246

181 570,5

190 918,6

210 950,3

Cariforum-IKKE-LDC

Barbados

Belize

Den Dominikanske Republik

Guyana

Jamaica

Trinidad & Tobago

09.4247

454 356,6

477 749,0

527 875,6




BILAG II



2009/10

(udtrykt i ton hvidt sukker)

2010/11

(udtrykt i ton hvidt sukker)

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

(udtrykt i ton hvidt sukker)

1 380 000

1 450 000

1 600 000




BILAG III

Forlæg til eksportlicens, jf. artikel 4, stk. 4, litra b)

1. Eksportør (navn, fuldstændig adresse, land)ORIGINAL2.Nr.3. Produktionsår4. Importør (navn, fuldstændig adresse, land)(fakultativt)LICENS FOR EKSPORT AFREFERENCESUKKER TIL EU5. Lastested og -dato — transportmiddel(fakultativt)6. Oprindelsesland7. Land/landegruppe eller bestemmelsområde8. Supplerende oplysninger9. Varebeskrivelse10. KN-kode(8 cifre)11. Mængde(kg)12. DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS PÅTEGNING13. Den kompetente myndighed (navn, fuldstændig adresse, land)Sted: …dato: …(underskrift)(stempel)




BILAG IV

I.

Definitioner:

TACPLDC = samlede mængder, der er ansøgt om i ugen for AVS-LDC-lande (referencenummer 09.4231)

N = referencenummer for AVS-IKKE-LDC-lande (09.4241 til 09.4247)

RSTN = regional beskyttelsestærskel for referencenummer N

WAN = mængder, der er ansøgt om i ugen for referencenummer N

CWAN = samlede mængder, der er ansøgt om i ugen for referencenummer N ekskl. den sidste meddelelse

ACN = tildelingskoefficient for referencenummer N

RESQ = restmængde, der skal fordeles efter anvendelsen af ACN

RESQN = restmængde for referencenummer N

II.

Beregning af den tildelingskoefficient, der er nævnt i artikel 5, stk. 1

II.1. For hvert N:

ACN = ((RSTN – CWAN)/WAN * 100) %

Hvis ACN er negativ, sættes ACN til 0 %.

Hvis ACN er 100 % eller derover, sættes ACN til 100 %.

II.2. Hvis

(TACPLDC + Σ (CWAN + ACN * WAN) for alle regioner med en RST) er på under 3,5 mio. t

eller

Σ ((CWAN + ACN * WAN) for alle regioner med en RST) ligger under RST

så er:

RESQ = den største mængde af følgende:

3,5 mio. t – (TACPDLC + Σ ((CWAN + ACN * WAN) for alle regioner med en RST))

og

RST – Σ ((CWAN + ACN * WAN) for alle regioner med en RST).

Når ACN er på under 100 %:

RESQN = RESQ * (((1-ACN) * WAN)/(Σ (((1-ACN) * WAN) for referencenumre med ACN < 100 %)))

»ny ACN« = ((»gammel ACN«*WAN) + RESQN)/WAN




BILAG V

A.   Angivelser omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra d), nr. ii):

på bulgarsk

:

Прилагане на Регламент (ЕО) № 828/2009, ВОО/СИП. Референтен номер [вписва се референтен номер в съответствие с приложение I]

på spansk

:

Aplicación del Reglamento (CE) no 828/2009, TMA/AAE. Número de referencia [el número de referencia se incluirá conforme a lo dispuesto en el anexo I]

på tjekkisk

:

Použití nařízení (ES) č. 828/2009, EBA/EPA. Referenční číslo (vloží se referenční číslo v souladu s přílohou I)

på dansk

:

Anvendelse af forordning (EF) nr. 828/2009 EBA/EPA. Referencenummer [referencenummer skal indsættes i overensstemmelse med bilag I]

på tysk

:

Anwendung der Verordnung (EG) Nr. 828/2009, EBA/EPA. Referenznummer [Referenznummer gemäß Anhang I einfügen]

på estisk

:

Kohaldatakse määrust (EÜ) nr 828/2009, EBA/EPA. Viitenumber [lisatakse vastavalt I lisale]

på græsk

:

Εφαρμογή του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 828/2009, EB A/ΕΡΑ. Αύξων αριθμός (να συμπληρώνεται ο αύξων αριθμός σύμφωνα με το παράρτημα Ι)

på engelsk

:

Application of Regulation (EC) No 828/2009, EBA/EPA. Reference number [reference number to be inserted in accordance with Annex I]

på fransk

:

Application du règlement (CE) no 828/2009, EBA/APE. Numéro de référence (numéro de référence à insérer conformément à l’annexe I)

▼M3

på kroatisk

:

Primjena Uredbe (EZ) br. 828/2009, EBA/EPA. Referentni broj (umetnuti referentni broj u skladu s Prilogom I)

▼B

på italiensk

:

Applicazione del regolamento (CE) n. 828/2009, EBA/APE. Numero di riferimento (inserire in base all’allegato I)

på lettisk

:

Regulas (EK) Nr. 828/2009 piemērošana, EBA/EPA. Atsauces numurs [jāieraksta atsauces numurs saskaņā ar I pielikumu]

på litauisk

:

Taikomas reglamentas (EB) Nr. 828/2009, EBA/EPS. Eilės Nr. (eilės numeris įrašytinas pagal I priedą)

på ungarsk

:

A(z) 828/2009/EK rendelet alkalmazása, EBA/GPM. Hivatkozási szám [hivatkozási szám az I. melléklet szerint]

på maltesisk

:

Applikazzjoni tar-Regolament (KE) Nru 828/2009, EBA/EPA. Numru ta’ referenza [in-numru ta’ referenza għandu jiddaħħal skont l-Anness I]

på nederlandsk

:

Toepassing van Verordening (EG) nr. 828/2009, EBA/EPO. Referentienummer [zie bijlage I]

på polsk

:

Zastosowanie rozporządzenia (WE) nr 828/2009, EBA/EPA. Numer referencyjny [numer referencyjny należy wstawić zgodnie z załącznikiem I]

på portugisisk

:

Aplicação do Regulamento (CE) n.o 828/2009, TMA/APE. Número de referência [número de referência a inserir em conformidade com o anexo I]

på rumænsk

:

Aplicarea Regulamentului (CE) nr. 828/2009, EBA/EPA. Număr de referință [a se introduce numărul de referință în conformitate cu anexa I]

på slovakisk

:

Uplatňovanie nariadenia (ES) č. 828/2009, EBA/EPA. Referenčné číslo (referenčné číslo sa vloží podľa prílohy I)

på slovensk

:

Uporaba Uredbe (ES) št. 828/2009, EBA/EPA. Zaporedna številka [vstaviti zaporedno številko v skladu s Prilogo I].

på finsk

:

Asetuksen (EY) N:o 828/2009 soveltaminen, kaikki paitsi aseet/talouskumppanuussopimus. Viitenumero [viitenumero lisätään liitteen I mukaisesti]

på svensk

:

Tillämpning av förordning (EG) nr 828/2009, EBA/EPA. Referensnummer [referensnumret ska anges i enlighet med bilaga I]

B.   Angivelser omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra e):

på bulgarsk

:

Мито „0“ — Регламент (ЕО) № 828/2009

på spansk

:

Derecho de aduana «0» — Reglamento (CE) no 828/2009,

på tjekkisk

:

Clo „0“ – nařízení (ES) č. 828/2009

på dansk

:

Toldsats »0« — Forordning (EF) nr. 828/2009

på tysk

:

Zollsatz „0“ — Verordnung (EG) Nr. 828/2009

på estisk

:

Tollimaks „0” – määrus (EÜ) nr 828/2009

på græsk

:

Τελωνειακός δασμός «0» — Κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 828/2009 της ΕΕ

på engelsk

:

Customs duty ‘0’ — Regulation (EC) No 828/2009

på fransk

:

Droit de douane «0» — règlement (CE) no 828/2009

▼M3

på kroatisk

:

Carina „0” — Uredba (EZ) br. 828/2009

▼B

på italiensk

:

Dazio doganale nullo — Regolamento (CE) n. 828/2009

på lettisk

:

Muitas nodoklis ar “0” likmi – Regula (EK) Nr. 828/2009

på litauisk

:

Muito mokestis „0“ – Reglamentas (EB) Nr. 828/2009

på ungarsk

:

„0” vámtétel – 828/2009/EK rendelet

på maltesisk

:

Id-dazju tad-dwana “0” – Ir-Regolament (KE) Nru 828/2009

på nederlandsk

:

Douanerecht „0” — Verordening (EG) nr. 828/2009

på polsk

:

Stawka celna „0” – rozporządzenie (WE) nr 828/2009

på portugisisk

:

Direito aduaneiro nulo — Regulamento (CE) n.o 828/2009

på rumænsk

:

Taxă vamală „0” – Regulamentul (CE) nr. 828/2009

på slovakisk

:

Clo „0“ – nariadenie (ES) č. 828/2009

på slovensk

:

Carina „0“ – Uredba (ES) št. 828/2009

på finsk

:

Tulli ”0” – Asetus (EY) N:o 828/2009

på svensk

:

Tullsats ”0” – Förordning (EG) nr 828/2009



( 1 ) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

( 2 ) EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1.

( 3 ) EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.

( 4 ) EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3.

( 5 ) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

( 6 ) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.

( 7 ) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.