2009R0479 — DA — 01.09.2014 — 002.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 479/2009

af 25. maj 2009

af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

(kodificeret udgave)

(EFT L 145, 10.6.2009, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 679/2010 af 26. juli 2010

  L 198

1

30.7.2010

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 220/2014 af 7. marts 2014

  L 69

101

8.3.2014




▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 479/2009

af 25. maj 2009

af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

(kodificeret udgave)



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 14, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank ( 2 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ( 3 ) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder ( 4 ). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Definitionen af ordene offentlig, underskud og investering er fastlagt i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud med henvisning til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), som er erstattet af det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (vedtaget ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt ►M2  »ENS 2010« ◄  ( 5 ). Det er nødvendigt med præcise definitioner med henvisning til klassifikationskoderne i ►M2  ENS 2010 ◄ . Disse definitioner kan revideres i forbindelse med den nødvendige harmonisering af de nationale statistikker eller af andre grunde. Revisioner af ENS besluttes af Rådet efter traktatens kompetence- og procedureregler.

(3)

I ►M2  ENS 2010 ◄ skal rentestrømme som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler (FRA'er) klassificeres som finansielle derivater og kræver en særlig behandling af de oplysninger, der indsendes i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(4)

Den definition af gæld, der er fastlagt i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, bør specificeres ved henvisning til klassifikationskoderne i ►M2  ENS 2010 ◄ .

(5)

For så vidt angår finansielle derivater, således som de er defineret i ►M2  ENS 2010 ◄ , eksisterer der ikke en nominel værdi, der er identisk med den værdi, som observeres for de andre gældsinstrumenter. Det er derfor nødvendigt, at finansielle derivater ikke indgår i de forpligtelser, der udgør den offentlige gæld med henblik på protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. For forpligtelser, der er omfattet af aftaler om fastsættelse af valutakursen, bør der endvidere tages hensyn til denne kurs ved omregningen til national valuta.

(6)

►M2  ENS 2010 ◄ giver en detaljeret definition af bruttonationalproduktet i markedspriser, der er hensigtsmæssig med henblik på beregningen af de procentdele, som det offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet og den offentlige gæld af bruttonationalproduktet, og som er nævnt i traktatens artikel 104.

(7)

De offentlige konsoliderede renteudgifter er en væsentlig indikator i forbindelse med overvågningen af budgetsituationen i medlemsstaterne. Renteudgifterne hænger nøje sammen med den offentlige gæld. Den offentlige gæld, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen, skal være konsolideret for den samlede offentlige sektor. Niveauerne for offentlig gæld og renteudgifterne bør indbyrdes gøres sammenhængende. Det fremgår af metodologien i ►M2  ENS 2010 ◄ (punkt 1.58), at konsoliderede aggregater for visse analyser er vigtigere end de globale bruttotal.

(8)

I henhold til protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skal Kommissionen tilvejebringe de statistiske data, der skal benyttes i forbindelse med denne procedure.

(9)

Kommissionens rolle som statistisk myndighed i den forbindelse udøves specifikt af Eurostat på Kommissionens vegne. Som den tjenestegren i Kommissionen, der er ansvarlig for at udføre de opgaver, der påhviler Kommissionen med hensyn til udarbejdelse af EF-statistikker, skal Eurostat udføre sine opgaver i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed og gennemsigtighed, jf. Kommissionens afgørelse 97/281/EF af 21. april 1997 om Eurostats rolle ved udarbejdelse af EF-statistikker ( 6 ). Medlemsstaternes og Fællesskabets statistiske myndigheders gennemførelse af Kommissionens henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed bør styrke princippet om faglig uafhængighed, tilstrækkelige ressourcer og de statistiske datas kvalitet.

(10)

Eurostat er på Kommissionens vegne ansvarlig for at vurdere kvaliteten af dataene og for at tilvejebringe de data, der skal benyttes som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, jf. Kommissionens afgørelse 97/281/EF.

(11)

Der bør etableres en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaternes statistiske myndigheder for at sikre kvaliteten af såvel de data, der indberettes af medlemsstaterne, som de tilgrundliggende regnskaber for det offentlige udarbejdet efter ►M2  ENS 2010 ◄ .

(12)

Det er nødvendigt med detaljerede regler, således at medlemsstaterne straks og regelmæssigt kan underrette Kommissionen (Eurostat) om deres forventede og faktiske underskud og om niveauerne for deres gæld.

(13)

I henhold til traktatens artikel 104 C, stk. 2 og 3, overvåger Kommissionen udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld og undersøger, om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af kriterierne for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier, er det nødvendigt, at Kommissionen tager hensyn til alle relevante forhold. Kommissionen skal undersøge, om der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



KAPITEL I

DEFINITIONER

Artikel 1

1.   ►M2  Med henblik på protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og denne forordning defineres begreberne i stk. 2-6 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010). Koderne i parentes henviser til ENS 2010. ◄

2.  »Offentlig« betyder »offentlig forvaltning og service« (S.13) (i det følgende benævnt »den offentlige sektor«), der er underopdelt i undersektorerne »statslig forvaltning og service« (S.1311), »offentlig forvaltning og service på delstatsniveau« (S.1312), »kommunal forvaltning og service« (S.1313) og »sociale kasser og fonde« (S.1314), med undtagelse af kommercielle transaktioner som defineret i ►M2  ENS 2010 ◄ .

Udelukkelsen af kommercielle transaktioner indebærer, at den »offentlige sektor« (S.13) alene omfatter de institutionelle enheder, hvis væsentligste funktion er at frembringe ikke-markedsmæssige tjenester.

3.  »Det offentlige underskud (overskud)« er den »offentlige sektors« (S.13) nettofordringserhvervelse ( ►M2  B.9 ◄ ) som defineret i ►M2  ENS 2010 ◄ . Det rentebeløb, der indgår i det offentlige underskud, er renterne (EDP ►M2  D.41 ◄ ) som defineret i ►M2  ENS 2010 ◄ .

4.  »Offentlige investeringer« er den »offentlige sektors« (S.13) faste bruttoinvesteringer (P.51) som defineret i ►M2  ENS 2010 ◄ .

5.  »Den offentlige gæld« er den samlede nominelle værdi af den »offentlige sektors« (S.13) udestående forpligtelser pr. 31. december med undtagelse af de forpligtelser, for hvilke de hertil svarende aktiver holdes af den »offentlige sektor« (S.13).

▼M2

Den offentlige gæld består af sektoren offentlig forvaltning og services passiver i følgende kategorier: sedler og mønt samt indskud (AF.2), gældsværdipapirer (AF.3) og lån (AF.4) som defineret i ENS 2010.

▼B

Den nominelle værdi af en forpligtelse, der er udestående pr. 31. december, er den pålydende værdi.

En indeksreguleret forpligtelses nominelle værdi svarer til den pålydende værdi justeret med den indeksregulerede kapitalændring pr. 31. december.

Forpligtelser i udenlandsk valuta eller forpligtelser, der veksles fra en udenlandsk valuta til en eller flere andre udenlandske valutaer efter kontraktlige aftaler, omregnes til de andre udenlandske valutaer til den kurs, der er fastsat i aftalerne, og omregnes til national valuta til den repræsentative markedskurs på årets sidste arbejdsdag.

Forpligtelser i national valuta, der veksles til en udenlandsk valuta efter kontraktlige aftaler, omregnes til den udenlandske valuta til den kurs, der er fastsat i aftalerne, og omregnes til national valuta til den repræsentative markedskurs på årets sidste arbejdsdag.

Forpligtelser i udenlandsk valuta, som veksles til national valuta efter kontraktlige aftaler, omregnes til national valuta til den kurs, der er fastsat i aftalerne.

6.  »Bruttonationalprodukt« er bruttonationalproduktet i markedspriser (BNP mp) (B.1*g) som defineret i ►M2  ENS 2010 ◄ .

Artikel 2

1.  Tallene for det forventede offentlige underskud og for niveauet for den forventede offentlige gæld er de tal, som medlemsstaterne udarbejder for det indeværende år. De skal bygge på de seneste officielle prognoser under hensyntagen til de seneste budgetmæssige beslutninger, den økonomiske udvikling og de økonomiske udsigter. Beregning af tallene bør ske så tæt som muligt på indberetningsfristen.

2.  Tallene for det faktiske offentlige underskud og for niveauet for den faktiske offentlige gæld er de anslåede, foreløbige eller endelige resultater for et afsluttet år. De forventede data skal for så vidt angår definitioner og begreber udarbejdes efter samme metode som de faktiske data uden afbrydelser i serierne.

▼M1

Artikel 2a

»Adgang«: relevante dokumenter og andre oplysninger stilles efter anmodning til rådighed enten straks eller så hurtigt som muligt, afhængigt af hvor lang tid det tager at indhente de oplysninger, der er anmodet om.

▼B



KAPITEL II

FREMSENDELSE AF OPLYSNINGER

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne underretter to gange om året Kommissionen (Eurostat) om deres forventede og faktiske offentlige underskud og om niveauet for deres faktiske offentlige gæld, første gang inden den 1. april i det indeværende år (år n) og anden gang inden den 1. oktober i år n.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om, hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for indberetning af data som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

2.  Inden den 1. april i år n skal medlemsstaterne:

a) underrette Kommissionen (Eurostat) om deres forventede offentlige underskud i år n, om det seneste skøn over deres faktiske offentlige underskud i år n-1 og om deres faktiske offentlige underskud i årene n-2, n-3 og n-4

b) samtidig for år n underrette Kommissionen (Eurostat) om de forventede data og for årene n-1, n-2, n-3 og n-4 om de faktiske data for det tilsvarende budgetunderskud, opgjort efter den definition, som er mest anvendt i hver enkelt medlemsstat, og om de tal, som forklarer sammenhængen mellem budgetunderskuddet og det offentlige underskud i undersektoren S.1311

c) samtidig for årene n-1, n-2, n-3 og n-4 underrette Kommissionen (Eurostat) om de faktiske data for deres tilsvarende almindelige afregningskonti (»working balances«) og om de tal, som forklarer sammenhængen mellem de almindelige afregningskonti for hver offentlig undersektor og det offentlige underskud i undersektorerne S.1312, S.1313 og S.1314

d) underrette Kommissionen (Eurostat) om det forventede niveau for deres offentlige gæld ved udgangen af år n og niveauet for deres faktiske offentlige gæld ved udgangen af årene n-1, n-2, n-3 og n-4

e) samtidig for årene n-1, n-2, n-3 og n-4 underrette Kommissionen (Eurostat) om de tal, der forklarer, hvorledes det offentlige underskud og andre relevante faktorer har bidraget til variationen i niveauet for deres offentlige gæld, opdelt efter undersektor.

3.  Inden den 1. oktober i år n skal medlemsstaterne:

a) underrette Kommissionen (Eurostat) om deres ajourførte forventede offentlige underskud i år n og om deres faktiske offentlige underskud i årene n-1, n-2, n-3 og n-4 samt opfylde kravene i stk. 2, litra b) og c)

b) underrette Kommissionen (Eurostat) om det ajourførte forventede niveau for deres offentlige gæld ved udgangen af år n og om niveauet for deres faktiske offentlige gæld ved udgangen af år n-1, n-2, n-3 og n-4 samt opfylde kravene i stk. 2, litra e).

4.  De tal for det forventede offentlige underskud, der meddeles Kommissionen (Eurostat) efter stk. 2 og 3, angives i national valuta og i finansår.

Tallene for det faktiske offentlige underskud og for niveauet for den faktiske offentlige gæld, der meddeles Kommissionen (Eurostat) efter stk. 2 og 3, anføres i national valuta og i kalenderår bortset fra de ajourførte skøn for år n-1, som kan anføres i finansår.

Hvis finansåret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, meddeler medlemsstaterne også Kommissionen (Eurostat) tallene for deres faktiske offentlige underskud og for niveauet for deres faktiske offentlige gæld i finansår for de to finansår, der er gået forud for det indeværende finansår.

Artikel 4

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen (Eurostat) tallene for deres offentlige investeringer og (konsoliderede) renteudgifter i overensstemmelse med procedurerne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3.

Artikel 5

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen (Eurostat) en prognose vedrørende deres bruttonationalprodukt for år n og de faktiske tal for deres bruttonationalprodukt for år n-1, n-2, n-3 og n-4 efter samme tidsfrister som fastsat i artikel 3, stk. 1.

Artikel 6

1.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om alle væsentlige ændringer i de allerede indberettede tal for deres faktiske og forventede offentlige underskud og gæld, så snart disse foreligger.

2.  Væsentlige ændringer i de allerede indberettede tal for det faktiske underskud og den faktiske gæld skal ledsages af behørig dokumentation. Under alle omstændigheder skal ændringer, der medfører en overskridelse af referenceværdierne i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, eller ændringer, der betyder, at data fra en medlemsstat ikke længere overskrider referenceværdierne, indberettes og behørigt dokumenteres.

Artikel 7

Medlemsstaterne offentliggør dataene for det faktiske underskud og den faktiske gæld og andre data for afsluttede år, som er indberettet til Kommissionen (Eurostat) efter artikel 3 til 6.



KAPITEL III

DATAENES KVALITET

Artikel 8

1.  Kommissionen (Eurostat) vurderer regelmæssigt kvaliteten af såvel de faktiske data, der indberettes af medlemsstaterne, som de tilgrundliggende regnskaber for det offentlige udarbejdet efter ►M2  ENS 2010 ◄ (i det følgende benævnt »offentlige regnskaber«). Ved de faktiske datas kvalitet forstås de statistiske datas overensstemmelse med regnskabsreglerne og deres fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og konsistens. Der fokuseres i vurderingen på områder, der er specificeret i medlemsstaternes oversigter, som f.eks. afgrænsning af den offentlige sektor, klassificering af de offentlige transaktioner og forpligtelser samt registreringstidspunktet.

▼M1

2.  Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) de ønskede relevante statistiske oplysninger, som er nødvendige for at vurdere datakvaliteten, jf. dog bestemmelserne om statistisk fortrolighed i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker ( 7 ).

De statistiske oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, skal begrænses til kun at omfatte de data, der er absolut nødvendige for at kontrollere, at ENS-reglerne overholdes. De statistiske oplysninger omfatter især:

a) data fra nationalregnskaber

b) oversigter

c) skemaer til indberetning af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

d) yderligere spørgeskemaer og præciseringer i forbindelse med indberetningerne.

Spørgeskemaernes udformning fastlægges af Kommissionen (Eurostat) efter høring af Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (i det følgende benævnt »CMFB«).

▼B

3.  Kommissionen (Eurostat) aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om kvaliteten af de faktiske data, der indberettes af medlemsstaterne. Rapporten skal omhandle den generelle vurdering af de faktiske data, der indberettes af medlemsstaterne, for så vidt angår disses overensstemmelse med regnskabsreglerne og deres fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og konsistens.

Artikel 9

1.  Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) en detaljeret oversigt over de metoder, procedurer og kilder, der anvendes ved udarbejdelsen af dataene om det faktiske underskud og den faktiske gæld og de tilgrundliggende offentlige regnskaber.

2.  Medlemsstaterne udarbejder disse oversigter efter retningslinjer, der vedtages af Kommissionen (Eurostat) efter høring af CMFB.

3.  Medlemsstaterne ajourfører disse oversigter, når de foretager ændringer i de metoder, procedurer og kilder, de anvender ved udarbejdelsen af deres statistiske data.

4.  Medlemsstaterne offentliggør deres oversigter.

5.  De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede emner kan tages op i forbindelse med de i artikel 11 nævnte besøg.

Artikel 10

1.  I tilfælde af tvivl om den korrekte anvendelse af regnskabsreglerne efter ►M2  ENS 2010 ◄ anmoder den berørte medlemsstat Kommissionen (Eurostat) om en præcisering. Kommissionen (Eurostat) behandler spørgsmålet straks og sender sin præcisering til den berørte medlemsstat og, hvis relevant, tillige til CMFB.

2.  I tilfælde, som efter Kommissionens eller den berørte medlemsstats opfattelse er særlig vanskelige eller af almen interesse, træffer Kommissionen (Eurostat) en beslutning efter høring af CMFB. Kommissionen (Eurostat) offentliggør disse beslutninger sammen med udtalelsen fra CMFB, jf. dog bestemmelserne om statistisk fortrolighed i forordning (EF) nr. 322/97.

▼M1

Artikel 11

1.  Kommissionen (Eurostat) sørger for løbende dialog med medlemsstaternes statistiske myndigheder. I dette øjemed gennemfører Kommissionen (Eurostat) regelmæssige dialogbesøg og eventuelle metodologiske besøg.

2.  I forbindelse med tilrettelæggelsen af dialogbesøg og metodologiske besøg forelægger Kommissionen (Eurostat) sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.

▼M1

Artikel 11a

Formålet med dialogbesøgene er at gennemgå indberettede faktiske data, jf. artikel 8, behandle metodespørgsmål, drøfte de statistiske procedurer og kilder, der er beskrevet i oversigterne, og vurdere, hvorvidt regnskabsreglerne er overholdt. Dialogbesøgene skal tjene til at klarlægge, om der er risici ved eller potentielle problemer i forbindelse med kvaliteten af de indberettede data.

Artikel 11b

1.  De metodologiske besøg tager sigte på at overvåge de procedurer og kontrollere de regnskaber, der ligger til grund for de indberettede data, og drage detaljerede konklusioner om de indberettede datas kvalitet, jf. artikel 8, stk. 1.

2.  Metodologiske besøg skal kun foretages i ekstraordinære tilfælde, når der klart er konstateret signifikante risici eller problemer i forbindelse med dataenes kvalitet.

3.  Med henblik på denne forordning kan det antages, at der er betydelige risici eller problemer i forbindelse med kvaliteten af de data, som en medlemsstat har indberettet i de tilfælde, hvor

a) der foretages hyppige og omfattende revisioner af underskuddet eller gælden, som der ikke er redegjort klart og tilstrækkeligt for

b) den berørte medlemsstat ikke sender alle de statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat), som denne har anmodet om i forbindelse med EDP-indberetningens præciseringsrunder eller som følge af et dialogbesøg i den periode, de er blevet enige om, og ikke klart og tilstrækkeligt har redegjort for grunden til forsinkelsen eller det manglende svar

c) den berørte medlemsstat ensidigt og uden nogen tydelig forklaring ændrer kilderne og metoderne for vurdering af det samlede offentlige underskud og den samlede offentlige gæld som fastlagt i oversigten med en væsentlig virkning på skønnene

d) der er udestående metodologiske spørgsmål, som sandsynligvis får en væsentlig virkning på gælds- eller underskudsstatistikkerne, og som ikke er blevet løst mellem medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat), på baggrund af præciseringsrunderne eller de tidligere dialogbesøg, hvilket har resulteret i forbehold fra Kommissionen (Eurostat) i to på hinanden følgende EDP-indberetninger

e) der er vedvarende, usædvanligt høje stockflowjusteringer, som der ikke klart er redegjort for.

4.  Kommissionen (Eurostat) træffer efter at have informeret CMFB og hovedsagelig under hensyn til de kriterier, der er nævnt i stk. 3, afgørelse om at gennemføre et metodologisk besøg.

5.  Kommissionen giver Det Økonomiske og Finansielle Udvalg fuldstændige oplysninger om grunden til de metodologiske besøg.

▼B

Artikel 12

▼M1

1.  Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) og på frivilligt grundlag forventes medlemsstaterne at tilbyde bistand fra nationalregnskabseksperter, herunder også i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af metodologiske besøg. I udøvelsen af deres hverv stiller disse eksperter uafhængig ekspertviden til rådighed. En liste over disse nationalregnskabseksperter udarbejdes på grundlag af indstillinger til Kommissionen (Eurostat) fra de nationale myndigheder, der er ansvarlige for indberetning af data om uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen fastlægger reglerne og procedurerne vedrørende udvælgelsen af eksperter, idet der tages hensyn til en passende fordeling og rotation af eksperter mellem medlemsstaterne, deres arbejde og de nærmere finansielle oplysninger. Kommissionen og medlemsstaterne deler alle medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med de nationale eksperters bistand.

2.  Som led i de metodologiske besøg har Kommissionen (Eurostat) ret til at få adgang til regnskaberne for alle offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger, herunder også ret til at få udleveret eksisterende tilgrundliggende detaljeret regnskabs- og budgetinformation.

I denne forbindelse omfatter regnskabs- og budgetinformation

 transaktionsdokumenter og balancer

 den offentlige sektors relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer og yderligere oplysninger i tilknytning hertil, f.eks. analysedokumenter

 oplysninger fra relevante nationale, regionale og lokale myndigheder om gennemførelsen af budgettet i alle den offentlige sektors undersektorer

 regnskaberne fra organer uden for budgettet, virksomheder og nonprofitinstitutioner og andre lignende organer, der er en del af den offentlige sektor i nationalregnskaberne

 regnskaberne for sociale sikringsordninger.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette de metodologiske besøg. Disse besøg kan aflægges hos nationale myndigheder, der deltager i indberetningen af data vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, samt hos de tjenester, som direkte eller indirekte deltager i udarbejdelsen af offentlige regnskaber og gældsopgørelser. I begge tilfælde skal de nationale statistiske kontorer støtte Kommissionen (Eurostat) som nationale koordinatorer, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009, i tilrettelæggelsen og koordineringen af besøgene. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder og tjenester og om nødvendigt de nationale myndigheder, der har et opgavemæssigt ansvar for kontrollen af de offentlige regnskaber, yder Kommissionens embedsmænd og andre eksperter som omhandlet i stk. 1 den bistand, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver, bl.a. ved at stille dokumenter til rådighed, som underbygger de indberettede data om det faktiske underskud og den faktiske gæld og de tilgrundliggende offentlige regnskaber. Kommissionen (Eurostat) bør udelukkende gives adgang til fortrolige akter i det nationale statistiske system og andre fortrolige data med henblik på at vurdere kvaliteten deraf. Nationalregnskabseksperter, der bistår Kommissionen (Eurostat) inden for rammerne af de metodologiske besøg, skal skriftligt forpligte sig til at overholde fortroligheden, inden de får adgang til de fortrolige akter eller data.

▼B

3.  Kommissionen (Eurostat) sikrer, at tjenestemænd og eksperter, der deltager i besøgene, opfylder alle garantier med hensyn til teknisk kompetence, faglig uafhængighed og overholdelse af tavshedspligten.

Artikel 13

Kommissionen (Eurostat) aflægger rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om resultaterne af dialogbesøgene og de metodologiske besøg ledsaget af eventuelle bemærkninger, som den berørte medlemsstat har fremsat til disse resultater. Efter at være blevet forelagt for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg offentliggøres disse rapporter sammen med den berørte medlemsstats eventuelle bemærkninger, jf. dog bestemmelserne om statistisk fortrolighed i forordning (EF) nr. 322/97.



KAPITEL IV

KOMMISSIONENS (EUROSTATS) FREMLÆGGELSE AF DATA

Artikel 14

1.  Kommissionen (Eurostat) fremlægger dataene om det faktiske offentlige underskud og den faktiske offentlige gæld med henblik på anvendelsen af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud senest tre uger efter udløbet af de indberetningsfrister, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, eller efter eventuelle ændringer som omhandlet i artikel 6, stk. 1. Fremlæggelsen af dataene sker ved offentliggørelse.

2.  Kommissionen (Eurostat) udskyder ikke fremlæggelsen af dataene om medlemsstaternes faktiske offentlige underskud og gæld, hvis en medlemsstat ikke har indberettet sine data.

Artikel 15

1.  Kommissionen (Eurostat) kan tage forbehold for kvaliteten af de faktiske data, der indberettes af medlemsstaterne. Senest tre arbejdsdage før den planlagte offentliggørelsesdato meddeler Kommissionen (Eurostat) den berørte medlemsstat og formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg det forbehold, den agter at tage og offentliggøre. Hvis situationen løses efter offentliggørelsen af dataene og forbeholdet, trækkes forbeholdet tilbage, og der offentliggøres straks en meddelelse herom.

2.  Kommissionen (Eurostat) kan ændre de faktiske data, medlemsstaterne har indberettet, og fremlægge de ændrede data sammen med en begrundelse for ændringen, hvis de indberettede faktiske data klart ikke opfylder kravene i artikel 8, stk. 1. Senest tre arbejdsdage før den planlagte offentliggørelsesdato meddeler Kommissionen (Eurostat) den berørte medlemsstat og formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg de ændrede data og begrundelsen for ændringen.



KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

▼M1

Artikel 16

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de faktiske data, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 223/2009. Det er i den forbindelse de nationale statistiske myndigheder, der har ansvaret for at sikre overensstemmelse mellem de indberettede data og artikel 1 i denne forordning samt de tilgrundliggende regnskabsregler efter ►M2  ENS 2010 ◄ . Medlemsstaterne sikrer, at de nationale statistiske myndigheder får adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre disse opgaver.

2.  Medlemsstaterne træffer relevante foranstaltninger for at sikre, at de institutioner og embedsmænd, der har ansvaret for indberetningen af de faktiske data til Kommissionen (Eurostat) og de tilgrundliggende offentlige regnskaber, er ansvarlige og handler i overensstemmelse med principperne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 223/2009.

▼B

Artikel 17

I tilfælde af en revision af ►M2  ENS 2010 ◄ eller en ændring af metodologien i ►M2  ENS 2010 ◄ , som skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet eller Kommissionen efter kompetence- og procedurereglerne i traktaten og forordning (EF) nr. 2223/96, indsætter Kommissionen de nye henvisninger til ►M2  ENS 2010 ◄ i artikel 1 og 3 i denne forordning.

Artikel 18

Forordning (EF) nr. 3605/93 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I



Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 3605/93

(EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7)

Rådets forordning (EF) nr. 475/2000

(EFT L 58 af 3.3.2000, s. 1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002

(EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23)

Rådets forordning (EF) nr. 2103/2005

(EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1)




BILAG II



SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 3605/93

Nærværende forordning

Afsnit 1

Kapitel I

Artikel 1, stk. 1 til 5

Artikel 1, stk. 1 til 5

Artikel 2

Artikel 1, stk. 6

Artikel 3

Artikel 2

Afsnit 2

Kapitel II

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 4, stk. 2, første til femte led

Artikel 3, stk. 2, litra a) — e)

Artikel 4, stk. 3, første og andet led

Artikel 3, stk. 3, litra a) og b)

Artikel 4, stk. 4

Artikel 3, stk. 4

Artikel 5

Artikel 4

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 7

Afsnit 2a

Kapitel III

Artikel 8a, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8a, stk. 2, første afsnit

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

Artikel 8a, stk. 2, andet afsnit, første til fjerde led

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit, litra a) til d)

Artikel 8a, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 8a, stk. 3

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8b

Artikel 9

Artikel 8c

Artikel 10

Artikel 8d, stk. 1, første og andet punktum

Artikel 11, stk. 1

Artikel 8d, stk. 1, tredje punktum

Artikel 11, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 8d, stk. 2, første og andet punktum

Artikel 11, stk. 2

Artikel 8d, stk. 2, tredje punktum

Artikel 11, stk. 3, andet afsnit

Artikel 8d, stk. 2, fjerde og femte punktum

Artikel 11, stk. 3, første afsnit

Artikel 8d, stk. 3

Artikel 11, stk. 4

Artikel 8e

Artikel 12

Artikel 8f

Artikel 13

Afsnit 2b

Kapitel IV

Artikel 8g

Artikel 14

Artikel 8h

Artikel 15

Afsnit 2c

Kapitel V

Artikel 8i

Artikel 16

Artikel 8j

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Bilag I

Bilag II



( 1 ) Udtalelse af 21. oktober 2008 (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).

( 2 ) EUT C 88 af 9.4.2008, s. 1.

( 3 ) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7.

( 4 ) Se bilag I.

( 5 ) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

( 6 ) EFT L 112 af 29.4.1997, s. 56.

( 7 ) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.