02009R0443 — DA — 17.05.2018 — 005.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 397/2013 af 30. april 2013 |
L 120 |
4 |
1.5.2013 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 333/2014 af 11. marts 2014 |
L 103 |
15 |
5.4.2014 |
|
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/6 af 31. oktober 2014 |
L 3 |
1 |
7.1.2015 |
|
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1502 af 2. juni 2017 |
L 221 |
4 |
26.8.2017 |
|
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/649 af 23. januar 2018 |
L 108 |
14 |
27.4.2018 |
|
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 443/2009
af 23. april 2009
om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand og mål
I denne forordning fastsættes præstationsmål for nye personbilers CO2-emissioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og opfylde Det Europæiske Fællesskabs overordnede mål om, at bilparken af nye biler gennemsnitligt bør opnå emissioner på 120 g CO2/km. I denne forordning fastsættes nye personbilers gennemsnitlige CO2-emissioner til 130 g CO2/km, ved hjælp af forbedringer af bilmotorteknologien, og disse måles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 og gennemførelsesforanstaltninger hertil samt innovative teknologier.
Fra og med 2020 fastsættes der i denne forordning et mål på 95 g CO2/km for de gennemsnitlige emissioner fra bilparken af nye biler målt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 og bilag XII til forordning (EF) nr. 692/2008 og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt innovative teknologier.
Denne forordning vil blive suppleret med foranstaltninger for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km inden for Fællesskabets integrerede tilgang.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M1, jf. bilag II til direktiv 2007/46/EF (»personbiler«), som er registreret i Fællesskabet for første gang, og som ikke tidligere er registreret uden for Fællesskabet (»nye personbiler«).
2. En tidligere registrering foretaget uden for Fællesskabet mindre end tre måneder før registreringen i Fællesskabet tages ikke i betragtning.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på »køretøjer til særlig anvendelse«, jf. punkt 5, del A, i bilag II til direktiv 2007/46/EF.
4. Med virkning fra den 1. januar 2012 finder artikel 4, artikel 8, stk. 4, litra b) og c), artikel 9 og artikel 10, stk. 1, litra a) og c), ikke anvendelse på en fabrikant, som med alle sine sammenhørende virksomheder er ansvarlig for mindre end 1 000 nye personbiler, der er registreret i Unionen i det foregående kalenderår.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
a) »gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner« i relation til en fabrikant: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra alle nye personbiler, som fabrikanten har fremstillet
b) »typeattest«: den attest, der er nævnt i artikel 18 i direktiv 2007/46/EF
c) »fabrikant«: en person eller organisation, som over for den godkendende myndighed er ansvarlig for alle aspekter af EF-typegodkendelsesproceduren, jf. direktiv 2007/46/EF, og for produktionens overensstemmelse
d) »masse«: massen af bilen med karrosseri i køreklar stand som anført på typeattesten og defineret i punkt 2.6 i bilag I til direktiv 2007/46/EF
e) »fodaftryk«: en bils sporvidde gange akselafstanden som anført på typeattesten og defineret i punkt 2.1 og 2.3 i bilag I til direktiv 2007/46/EF
f) »specifikke CO2-emissioner«: en personbils CO2-emissioner målt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 og specificeret som CO2-emission (kombineret) på typeattesten. For personbiler, som ikke er typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, forstås ved »specifikke CO2-emissioner« CO2-emissioner målt i overensstemmelse med den samme måleprocedure, som er præciseret for personbiler i forordning (EF) nr. 692/2008 eller i overensstemmelse med de procedurer, som Kommissionen har vedtaget for at etablere CO2-emissionerne fra sådanne personbiler
g) »specifikt emissionsmål« i relation til en fabrikant: gennemsnittet af de specifikke CO2-emissioner, der er tilladt ifølge bilag I, for hver ny personbil, som fabrikanten har fremstillet, eller, hvis fabrikanten har fået tildelt en undtagelsesbestemmelse efter artikel 11, de specifikke emissionsmål, der er fastsat ifølge denne undtagelsesbestemmelse.
2. I denne forordning forstås ved »en gruppe af sammenhørende fabrikanter« en fabrikant og dennes sammenhørende virksomheder. For så vidt angår fabrikanter forstås ved »sammenhørende virksomheder«:
a) virksomheder, hvor fabrikanten direkte eller indirekte:
— kan udøve mere end halvdelen af stemmerettighederne, eller
— kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i tilsynsorganet, bestyrelsen eller i de organer, som retligt repræsenterer den anden virksomhed, eller
— har ret til at lede virksomhedens forretninger
b) virksomheder, som direkte eller indirekte har de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser over for fabrikanten
c) virksomheder, hvori en virksomhed som omhandlet i litra b) direkte eller indirekte har de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser
d) virksomheder, hvor fabrikanten sammen med en eller flere af de i litra a), b) eller c) omhandlede virksomheder, eller hvori to eller flere af sidstnævnte virksomheder i fællesskab har de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser
e) virksomheder, hvori de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser indehaves i fællesskab af fabrikanten eller en eller flere af dennes sammenhørende virksomheder, jf. litra a) til d), og en eller flere tredjeparter.
Artikel 4
Specifikke emissionsmål
For kalenderåret, der påbegyndes den 1. januar 2012, og hvert efterfølgende kalenderår sikrer hver personbilsfabrikant, at dennes gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner ikke overskrider vedkommendes specifikke emissionsmål, som fastsat i bilag I, eller, hvis fabrikanten har fået tildelt en undtagelsesbestemmelse efter artikel 11, som fastsat i denne undtagelsesbestemmelse.
Med henblik på at fastlægge hver fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner tages følgende procentsatser af hver fabrikants nye personbiler, der er registreret i det relevante år, i betragtning:
— 65 % i 2012
— 75 % i 2013
— 80 % i 2014
— 100 % fra 2015-2019
— 95 % i 2020
— 100 % fra udgangen af 2020 og fremefter.
Artikel 5
Superkreditter
Ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner indgår hver ny personbil med specifikke CO2-emissioner på under 50g CO2/km som:
— 3,5 bil i 2012
— 3,5 bil i 2013
— 2,5 bil i 2014
— 1,5 bil i 2015
— 1 bil fra 2016.
Artikel 5a
Superkreditter for målet om 95 g CO2/km
Ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner indgår hver ny personbil med specifikke CO2-emissioner på under 50 g CO2/km som:
— 2 personbiler i 2020
— 1,67 personbiler i 2021
— 1,33 personbiler i 2022
— 1 personbil fra 2023
for dens registreringsår i perioden fra 2020 til 2022, med et loft på7,5 g CO2/km pr. år i løbet af denne periode for hver fabrikant.
Artikel 6
Specifikke emissionsmål for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer
For at sikre, at en fabrikant overholder de specifikke emissionsmål, som fastsat i artikel 4, reduceres de specifikke CO2-emissioner for hvert enkelt køretøj, der er udformet til at kunne køre på en blanding af benzin og bioethanol med et bioethanolindhold på 85 % (»E85«), som opfylder den relevante fællesskabslovgivning eller de relevante europæiske tekniske standarder, med 5 % indtil den 31. december 2015 i erkendelse af den større teknologiske og emissionsreducerende kapacitet, der er forbundet med at køre på biobrændstoffer. Denne reduktion finder kun anvendelse, hvis mindst 30 % af tankstationerne i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret, sælger denne form for alternativt brændstof, som opfylder de bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, der er opstillet i den relevante fællesskabslovgivning.
Artikel 7
Pooldannelse
1. Fabrikanter, som ikke har fået tildelt en undtagelsesbestemmelse efter artikel 11, kan danne en pool med henblik på at opfylde deres forpligtelser i medfør af artikel 4.
2. En aftale om at danne en pool kan gælde for et eller flere kalenderår, når hver aftales samlede varighed ikke overstiger fem kalenderår, og aftalen skal indgås senest den 31. december i det første kalenderår, hvori emissionerne sammenlægges i poolen. Fabrikanter, der danner en pool, forelægger Kommissionen følgende oplysninger:
a) angivelse af, hvilke fabrikanter der deltager i poolen
b) angivelse af den fabrikant, der er udpeget som forvalter af poolen, og som er kontaktpunkt for poolen og ansvarlig for at indbetale eventuelle afgifter for emissionsoverskridelser, der måtte blive pålagt i overensstemmelse med artikel 9, og
c) dokumentation for, at forvalteren af poolen vil være i stand til at opfylde forpligtelserne i litra b).
3. Opfylder den foreslåede forvalter af poolen ikke kravene om betaling af enhver afgift for emissionsoverskridelse, der pålægges poolen i overensstemmelse med artikel 9, underretter Kommissionen fabrikanterne herom.
4. Fabrikanterne i en pool informerer i fællesskab Kommissionen om enhver ændring med hensyn til forvalter af poolen eller dens finansielle status, for så vidt ændringen kan påvirke dens evne til at opfylde kravene om betaling af enhver afgift for emissionsoverskridelse, der pålægges poolen i overensstemmelse med artikel 9 samt eventuelle ændringer med hensyn til medlemskab eller opløsning af poolen.
5. Fabrikanter kan indgå poolordninger, når deres aftaler er i overensstemmelse med traktatens artikel 81 og 82, og når aftalerne gør det muligt for fabrikanter, der anmoder om medlemskab af poolen, at deltage på åbne, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forretningsmæssigt rimelige vilkår. Med forbehold af den almene gyldighed af Fællesskabets konkurrenceregler for sådanne pools sikrer alle medlemmer af en pool blandt andet, at der hverken deles andre data eller udveksles andre oplysninger inden for rammerne af deres poolordning end følgende oplysninger:
a) de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner
b) det specifikke emissionsmål
c) det samlede antal registrerede køretøjer.
6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, når alle fabrikanter i poolen er en del af samme gruppe sammenhørende fabrikanter.
7. Medmindre der foretages en underretning i henhold til stk. 3, anses fabrikanterne i en pool, som Kommissionen har fået forelagt oplysninger om, for at være én fabrikant, for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 4. Overvågnings- og rapporteringsoplysninger med hensyn til individuelle fabrikanter samt alle pooler vil blive registreret, rapporteret og stillet til rådighed i det centrale register, der er nævnt i artikel 8, stk. 4.
Artikel 8
Overvågning og rapportering af gennemsnitlige emissioner
1. For det kalenderår, der påbegyndes den 1. januar 2010, og hvert efterfølgende kalenderår registrerer hver medlemsstat oplysninger om hver ny personbil, som registreres på dens område, jf. del A i bilag II. Disse oplysninger stilles til rådighed for fabrikanterne og deres udpegede importører eller repræsentanter i de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne gør alt for at sikre, at rapporteringsorganerne arbejder på en gennemskuelig måde. Hver medlemsstat sikrer, at de specifikke CO2-emissioner fra personbiler, som ikke er typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, måles og registreres i typeattesten.
2. Senest den 28. februar 2011 og hvert efterfølgende år fastlægger hver medlemsstat de oplysninger, der er specificeret i del B i bilag II, for det foregående kalenderår og tilsender Kommissionen disse. Data skal forelægges i overensstemmelse med det format, der er specificeret i del C i bilag II.
3. Efter Kommissionens anmodning forelægger en medlemsstat også det fulde datamateriale, der er indsamlet i medfør af stk. 1.
4. Kommissionen fører et centralt register over de data, som medlemsstaterne har rapporteret i medfør af denne artikel, og senest den 30. juni 2011 og hvert efterfølgende år foretager den følgende foreløbige beregning for hver fabrikant:
a) de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår
b) de specifikke emissionsmål i det foregående kalenderår, og
c) forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår og de specifikke emissionsmål for samme år.
Kommissionen underretter hver fabrikant om sin foreløbige beregning for denne fabrikant. Underretningen skal indeholde data for hver medlemsstat om antallet af registrerede nye personbiler og deres specifikke CO2-emissioner.
Registeret skal være offentligt tilgængeligt.
5. Fabrikanterne kan inden tre måneder efter underretningen om den foreløbige beregning, jf. stk. 4, underrette Kommissionen om eventuelle fejl i dataene med angivelse af, i hvilken medlemsstat fejlen efter fabrikantens mening er sket.
Kommissionen ser nærmere på eventuelle underretninger fra fabrikanterne og ændrer eller stadfæster senest den 31. oktober de foreløbige beregninger, jf. stk. 4.
6. Skønner Kommissionen på grundlag af beregningerne i stk. 5, at en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i kalenderåret 2010 eller 2011 overskrider dennes specifikke emissionsmål for samme år, underretter Kommissionen fabrikanten herom.
7. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed, som står for indsamlingen og meddelelsen af overvågningsdata i overensstemmelse med denne forordning, og oplyser Kommissionen om den udpegede kompetente myndighed senest 8. december 2009. Kommissionen underretter efterfølgende Europa-Parlamentet og Rådet herom.
8. Medlemsstaterne forelægger for hvert kalenderår, hvor artikel 6 finder anvendelse, Kommissionen oplysninger vedrørende andelen af tankstationer og bæredygtighedskriterier i forhold til E85-brændstoffet som anført i nævnte artikel.
9. Kommissionen vedtager nærmere regler om procedurerne for overvågning og rapportering af data i medfør af denne artikel og om anvendelsen af bilag II ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a for at ændre datakravene og -parametrene i bilag II.
Artikel 9
Afgift for emissionsoverskridelse
1. Overstiger en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for hvert kalenderår fra og med 2012 dennes specifikke emissionsmål for samme år, pålægger Kommissionen fabrikanten, eller forvalteren af poolen, hvis det drejer sig om en pool, en afgift for emissionsoverskridelsen.
2. Afgiften for den i stk. l nævnte emissionsoverskridelse beregnes efter følgende formel:
a) Fra 2012 til 2018:
i) Hvor fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overskrider dennes specifikke emissionsmål med mere end 3 g CO2/km:
((emissionsoverskridelse — 3 g CO2/km) × 95 EUR/g CO2/km + 1 g CO2/km × 25 EUR/g CO2/km + 1 g CO2/km × 15 EUR/g CO2/km) + 1 g CO2/km × 5 EUR/g CO2/km) × antal nye personbiler.
ii) Hvor fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overskrider dennes specifikke emissionsmål med mere end 2 g CO2/km, men ikke mere end 3 g CO2/km:
((emissionsoverskridelse — 2 g CO2/km) × 25 EUR/g CO2/km + 1 g CO2/km × 15 EUR/g CO2/km + 1 g CO2/km × 5 EUR/g CO2/km) × antal nye personbiler.
iii) Hvor fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overskrider dennes specifikke emissionsmål med mere end 1 g CO2/km, men ikke mere end 2 g CO2/km:
((emissionsoverskridelse — 1 g CO2/km) × 15 EUR/g CO2/km + 1 g CO2/km × 5 EUR/g CO2/km) × antal nye personbiler.
iv) Hvor fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overskrider dennes specifikke emissionsmål med mindre end 1 g CO2/km:
(emissionsoverskridelse × 5 EUR/g CO2/km) × antal nye personbiler.
b) Fra 2019:
(emissionsoverskridelse × 95 EUR/g CO2/km) x antal nye personbiler.
I denne artikel forstås ved »emissionsoverskridelse«, som angivet i artikel 4, det positive antal g/km, med hvilket fabrikantens gennemsnitlige specifikke emissioner — under hensyntagen til CO2-emissionsreduktionerne som følge af godkendte innovative teknologier — overskred dennes specifikke emissionsmål i kalenderåret afrundet til nærmeste tre decimaler; og »antal nye personbiler« betegner det antal nye personbiler, som fabrikanten har fremstillet, og som er registreret i det pågældende år i henhold til indfasningskriteriet.
3. Kommissionen fastsætter metoderne til opkrævning af afgifter for emissionsoverskridelser i henhold til stk. 1 ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.
4. Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Den Europæiske Unions almindelige budget.
Artikel 10
Offentliggørelse af fabrikanternes præstationer
1. Senest den 31. oktober 2011 og hvert efterfølgende år offentliggør Kommissionen en liste, hvor følgende angives for hver fabrikant:
a) fabrikantens specifikke emissionsmål for det foregående kalenderår
b) fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår
c) forskellen mellem fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår og dennes specifikke emissionsmål i samme år
d) de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye personbiler i Fællesskabet i det foregående kalenderår, og
e) den gennemsnitlige masse for alle nye personbiler i Fællesskabet i det foregående kalenderår.
2. Fra den 31. oktober 2013 anføres det også i den liste, som offentliggøres i henhold til stk. 1, hvorvidt fabrikanten har levet op til kravene i artikel 4 for så vidt angår det foregående kalenderår.
Artikel 11
Dispensationer for visse fabrikanter
1. En ansøgning om en dispensation fra det specifikke emissionsmål, der beregnes i overensstemmelse med bilag I, kan indgives af en fabrikant, som er ansvarlig for færre end 10 000 nye personbiler, der registreres i Fællesskabet, for hvert kalenderår og:
a) ikke er en del af en gruppe sammenhørende fabrikanter, eller
b) er en del af en gruppe af sammenhørende fabrikanter, der i alt er ansvarlig for færre end 10 000 nye personbiler, der registreres i Fællesskabet, for hvert kalenderår, eller
c) er en del af en gruppe af sammenhørende fabrikanter, men driver sit eget produktionsanlæg og sin egen udviklingsafdeling.
2. En dispensation, jf. stk. 1, kan gives i en periode på højst fem kalenderår. En ansøgning, der forelægges Kommissionen, skal indeholde:
a) fabrikantens navn og navnet på en kontaktperson
b) dokumentation for, at fabrikanten kan komme i betragtning til en undtagelsesbestemmelse, jf. stk. 1
c) nærmere oplysninger om de personbiler, som fabrikanten fremstiller, herunder disse personbilers masse og specifikke CO2-emissioner, og
d) et specifikt emissionsmål, der er i overensstemmelse med reduktionspotentialet, herunder det økonomiske og teknologiske potentiale til at nedbringe de specifikke CO2-emissioner, og under hensyntagen til de særlige forhold på markedet for den type biler, der fabrikeres.
3. Finder Kommissionen det godtgjort, at fabrikanten er berettiget til dispensation efter stk. 1, og at fabrikantens forslag til specifikt emissionsmål er i overensstemmelse med reduktionspotentialet, herunder det økonomiske og teknologiske potentiale til at nedbringe de specifikke CO2-emissioner, og under hensyntagen til de særlige forhold på markedet for den type biler, der fabrikeres, indrømmer Kommissionen fabrikanten dispensation. ►M2 ————— ◄
4. En ansøgning om dispensation fra det specifikke emissionsmål, der beregnes i overensstemmelse med bilag I, kan indgives af en fabrikant, som med alle sine sammenhørende virksomheder er ansvarlig for mellem 10 000 og 300 000 nye personbiler, der registreres i Fællesskabet hvert kalenderår.
En sådan ansøgning kan indgives af en fabrikant for sig selv eller for sig selv sammen med enhver af fabrikantens sammenhørende virksomheder. En ansøgning, der forelægges Kommissionen, skal indeholde:
a) alle de i stk. 2, litra a) og c), anførte oplysninger, herunder i givet fald oplysninger om enhver sammenhørende virksomhed
b) hvis anvendelsen vedrører bilag I, punkt 1, litra a) og b), et mål, som udgør en reduktion på 25 % i forhold til de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i 2007, eller når flere sammenhørende virksomheder indgiver en enkelt ansøgning, udgør en gennemsnitlig reduktion på 25 % i forhold til disse virksomheders gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i 2007
c) hvis anvendelsen vedrører bilag I, punkt 1, litra c), et mål, som udgør en reduktion på 45 % i forhold til de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i 2007, eller når flere sammenhørende virksomheder indgiver en enkelt ansøgning, udgør en gennemsnitlig reduktion på 45 % i forhold til disse virksomheders gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i 2007.
Hvis der ikke foreligger oplysninger om fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for 2007, fastsætter Kommissionen et tilsvarende reduktionsmål på grundlag af de bedste tilgængelige teknologier til reduktion af CO2-emissioner, der anvendes i personbiler med tilsvarende masse, og i betragtning af de særlige forhold på markedet for den type biler, der fabrikeres. Dette mål anvendes af ansøgeren til det i litra b) anførte formål.
Kommissionen skal give dispensation til fabrikanten i de tilfælde, hvor det er godtgjort, at kriterierne for den i dette stykke nævnte dispensation er opfyldt.
5. En fabrikant, der har opnået dispensation i overensstemmelse med denne artikel, underretter øjeblikkeligt Kommissionen om ændringer, som påvirker eller kunne påvirke fabrikantens berettigelse til dispensation.
6. Hvis Kommissionen på grundlag af en underretning, jf. stk. 5, eller på anden måde finder det godtgjort, at en fabrikant ikke længere er berettiget til dispensation, tilbagekalder Kommissionen dispensationen med virkning fra den 1. januar i det følgende kalenderår, og den underretter fabrikanten herom.
7. Hvis fabrikanten ikke når op på sit specifikke emissionsmål, pålægger Kommissionen fabrikanten en afgift for emissionsoverskridelse, jf. artikel 9.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a om fastsættelse af regler for at supplere stk. 1-7 i nærværende artikel for så vidt angår fortolkningen af kriterierne for indrømmelse af dispensationer, indholdet af ansøgningerne og indholdet og vurderingen af programmer til nedbringelse af de specifikke CO2-emissioner.
9. Ansøgninger om en undtagelse, med ledsagende oplysninger, underretninger, jf. stk. 5, tilbagekaldelser, jf. stk. 6 eller enhver pålæggelse af en afgift for emissionsoverskridelse jf. stk. 7, og foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med stk. 8, gøres tilgængelig for offentligheden i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 1 ).
Artikel 12
Miljøinnovationer
1. Efter anmodning fra en leverandør eller en fabrikant tages der hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier eller en kombination af innovative teknologier (»innovative teknologipakker«).
Der tages kun hensyn til disse teknologier, hvis den metodologi, der bruges til at vurdere dem, er i stand til at tilvejebringe resultater, som kan verificeres, gentages og sammenlignes.
Det samlede bidrag fra disse teknologier til reduktion af det gennemsnitlige specifikke emissionsmål for en fabrikant kan være op til 7 g CO2/km.
2. ►M2 Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser om en procedure til godkendelse af de i stk. 1 omhandlede innovative teknologier eller innovative teknologipakker. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. ◄ Disse detaljerede bestemmelser skal være baseret på følgende kriterier for innovative teknologier:
a) Leverandøren eller fabrikanten skal holdes ansvarlig for de CO2-besparelser, der er opnået ved anvendelse af innovative teknologier.
b) De innovative teknologier skal yde et verificeret bidrag til CO2-reduktionen.
c) Deinnovative teknologier må ikke være omfattet af CO2-målingerne i standardprøvecyklussen eller af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger gennemført for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km, jf. artikel 1, eller være obligatoriske i henhold til andre fællesskabsretlige bestemmelser.
3. En leverandør eller en fabrikant, der anmoder om, at en foranstaltning godkendes som en innovativ teknologi eller en innovativ teknologipakke, forelægger Kommissionen en rapport, som bl.a. skal omfatte en verifikationsrapport udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ. I tilfælde af en mulig interaktion mellem den pågældende foranstaltning og en anden innovativ teknologi eller en anden innovativ teknologipakke, der allerede er anerkendt, nævnes denne interaktion i rapporten, og verifikationsrapporten skal indeholde en evaluering af, i hvilket omfang denne interaktion ændrer den reduktion, der opnås ved hver foranstaltning.
4. Kommissionen attesterer den opnåede reduktion på grundlag af de opstillede kriterier, jf. stk. 2.
Artikel 13
Gennemgang og rapportering
1. I 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en gennemgang af fremskridtene for så vidt angår gennemførelsen af Fællesskabets integrerede tilgang for at nedbringe personbilers og lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner.
2. Senest 31. oktober 2014 og derefter hvert tredje år vedtages foranstaltninger til ændring af bilag I for at justere værdien M0 som nævnt heri, til nye personbilers gennemsnitlige masse i de foregående tre kalenderår.
Disse foranstaltninger træder i kraft første gang den 1. januar 2016 og derefter hvert tredje år.
Kommissionen vedtager disse foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a.
3. Fra 2012 gennemfører Kommissionen en konsekvensevaluering med det formål inden 2014, som anført i artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2007, at revidere de procedurer for måling af CO2-emissioner, der er angivet i nævnte forordning. Navnlig fremsætter Kommissionen forslag, der kan sikre en tilpasning af procedurerne, så de på passende vis afspejler bilernes faktiske CO2-emissionsmønster, og forslag om medtagelse af godkendte innovative teknologier, jf. artikel 12, der kan afspejles i prøvecyklussen. Kommissionen sikrer, at disse procedurer efterfølgende revideres regelmæssigt.
▼M2 —————
4. Senest i 2010 reviderer Kommissionen direktiv 2007/46/EF, således at hver type/variant/version svarer til et unikt sæt innovative teknologier.
5. Senest den 31. december 2015 reviderer Kommissionen de specifikke emissionsmål og de nærmere bestemmelser fastsat i denne forordning og andre aspekter i forbindelse hermed, herunder om der stadig er behov for et nytteparameter, og om masse eller fodaftryk er det mest bæredygtige nytteparameter, for at fastlægge mål for CO2-emissionerne fra nye personbiler for perioden efter 2020. Vurderingen af den nødvendige reduktionstakt skal i den forbindelse være i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimamål og konsekvenserne for udviklingen af omkostningseffektiv CO2-reducerende teknologi til biler. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultatet af denne vurdering. Den nævnte rapport skal omfatte eventuelle passende forslag til ændring af denne forordning, herunder en eventuel fastsættelse af et realistisk og opnåeligt mål, baseret på en samlet konsekvensanalyse, der tager hensyn til den fortsatte konkurrenceevne i bilindustrien og de heraf afhængige erhvervsgrene. Kommissionen sikrer, når den udarbejder sådanne forslag, at de er så neutrale som muligt ud fra et konkurrencesynspunkt og er socialt retfærdige og bæredygtige.
6. Kommissionen offentliggør senest i 2014 efter en konsekvensanalyse en rapport om tilgængeligheden af data om fodaftryk og deres anvendelse som et nytteparameter til at fastsætte specifikke emissionsmål og forelægger om nødvendigt et forslag om ændring af bilag I for Europa-Parlamentet og Rådet.
7. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige sammenligningsparametre for at afspejle eventuelle ændringer af de forskriftsmæssige afprøvningsprocedurer til måling af specifikke CO2-emissioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 692/2008. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2, i nærværende forordning.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a med henblik på tilpasning af formlerne i bilag I, under anvendelse af den metode, der fastlægges i medfør af første afsnit, samtidig med at det sikres, at der fastsættes reduktionskrav af tilsvarende strenghed for fabrikanter og køretøjer af forskellig nytte under de gamle og de nye afprøvningsprocedurer.
Artikel 14
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF ( 2 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 3 ).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
Artikel 14a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 9, andet afsnit, artikel 11, stk. 8, artikel 13, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 13, stk. 7, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 8. april 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 8, stk. 9, andet afsnit, artikel 11, stk. 8, artikel 13, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 13, stk. 7, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 9, andet afsnit, artikel 11, stk. 8, artikel 13, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 13, stk. 7, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 15
Ophævelse
Beslutning nr. 1753/2000/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2010.
Artikel 4, 9 og 10 i beslutningen forbliver i kraft, indtil Kommissionen har forelagt Europa-Parlamentet en rapport om overvågningsdata for kalenderåret 2009.
Artikel 16
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
SPECIFIKKE EMISSIONSMÅL
|
1. |
Med henblik på beregningerne i dette bilag fastsættes de specifikke CO2-emissioner målt i g/km for hver ny personbil i overensstemmelse med følgende formel: a) Fra 2012 til 2015: Specifik CO2-emission = 130 + a × (M – M0) hvor:
b) Fra 2016: Specifik CO2-emission = 130 + a × (M – M0) hvor: M = køretøjets masse i kilogram (kg) M0 = 1 392,4 a = 0,0457 ba) Fra 2019: Specifik CO2-emission = 130 + a × (M – M0) hvor:
c) Fra 2020:
hvor M = køretøjets masse i kilogram (kg) M0 = 1 379,88 a = 0,0333 |
|
2. |
Det specifikke CO2-emissionsmål for en fabrikant i et kalenderår beregnes som gennemsnittet af de tilladte specifikke emissioner af CO2 for hver ny personbil, som er registreret i dette kalenderår og som vedkommende har fremstillet. |
|
3. |
Det specifikke emissionsreferencemål for en fabrikant i 2021 beregnes således:
Hvor:
|
|
4. |
Fra starten af 2021 beregnes det specifikke emissionsmål for en fabrikant således: Specifikt emissionsmål = WLTPreference target + a [(Mø – M0) – (Mø2020 – M0,2020)] hvor:
|
|
5. |
For en fabrikant, der har fået indrømmet en undtagelse for et specifikt NEDC-baseret emissionsmål for 2021, beregnes det WLTP-baserede undtagelsesmål således:
hvor:
|
BILAG II
OVERVÅGNING OG RAPPORTERING AF EMISSIONER
DEL A — Indsamling af data om nye personbiler og fastsættelse af oplysninger om overvågning af CO2
1. Medlemsstaterne registrerer for hvert kalenderår følgende detaljerede data for hver ny personbil, der registreres på deres territorium:
a) fabrikant
b) typegodkendelsesnummer med udvidelsesnummer
c) type, variant og version (hvis relevant)
d) mærke og handelsbetegnelse
e) kategori for godkendt køretøjstype
f) samlet antal nye registreringer
g) masse i køreklar stand
h) de specifikke CO2-emissioner (NEDC og WLTP)
i) fodaftryk: akselafstand, sporvidde for styreaksel og sporvidde for anden aksel
j) brændstoftype og brændstofdriftsmåde
k) slagvolumen
l) elektrisk energiforbrug
m) koden for den innovative teknologi eller gruppe af innovative teknologier og den CO2-emissionsreduktion, som denne teknologi har medført (NEDC og WLTP)
n) maksimal nettoeffekt
o) køretøjets identifikationsnummer
p) WLTP-testmasse
q) afvigelses- og verifikationsfaktor omhandlet i punkt 3.2.8 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153
r) kategori for registreret køretøj.
For kalenderåret 2017 kan de data, der er omhandlet i litra g) vedrørende CO2-emissionsværdier efter WLTP og i litra l) vedrørende WLTP-miljøinnovationsreduktioner, samt data omhandlet i litra n), o) og q) dog indberettes på frivillig basis.
Fra starten af kalenderåret 2018 skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8 stille alle parametre, der er anført under dette punkt, til rådighed for Kommissionen i det format, der er angivet i andet afsnit af del C.
Medlemsstaterne stiller de i litra f) omhandlede data til rådighed for kalenderårene 2017 og 2018.
2. De detaljerede data, der omtales i punkt 1, skal tages fra den pågældende personbils typeattest eller være i overensstemmelse med den typeattest, som fabrikanten udsteder for den pågældende personbil. Hvor typeattesten ikke anvendes, iværksætter medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig nøjagtighed i overvågningsproceduren. Hvis der for en personbil både er anført en minimumsværdi og en maksimumsværdi for massen eller fodaftryksværdierne, jf. punkt 1, litra i), gør medlemsstaterne alene brug af maksimumværdien med henblik på anvendelsen af denne forordning. For køretøjer med dual-fuel-motor (benzin/gas), hvor typeattesterne angiver specifikke CO2-emissionstal for begge typer brændstof, anvender medlemsstaterne kun den værdi, der måles for gas.
3. Medlemsstaterne skal for hvert kalenderår fastslå:
a) de kilder, som anvendes til at indsamle de detaljerede data, som omtales i punkt 1
b) det samlede antal nye registreringer af nye personbiler, der omfattes af EF-typegodkendelse
c) det samlede antal nye registreringer af nye individuelt godkendte personbiler
d) det samlede antal nye registreringer af nye personbiler, der er godkendt nationalt i små serier
e) procentdelen af tankstationer på deres territorium, der sælger E85.
DEL B — Metode til tilvejebringelse af oplysninger om overvågning af CO2 for nye personbiler
De overvågningsoplysninger, som medlemsstaterne skal tilvejebringe i henhold til punkt 1 og 3 i del A, fastslås i overensstemmelse med metoden i denne del.
1. Antal registrerede nye personbiler
Medlemsstaterne skal fastslå antallet af nye personbiler, som er registreret på deres område i det pågældende overvågningsår, inddelt efter, om køretøjerne er omfattet af EF-typegodkendelse, individuel godkendelse eller national godkendelse af små serier.
2. Nye personbilers fordeling på versioner
For hver version af hver variant af hver type ny personbil registreres antallet af nyregistrerede personbiler og de detaljerede data, der omtales i punkt 1 i del A.
3. Der oplyses om tankstationer på deres territorium, som sælger E85-brændstof, i overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 ( 6 ).
DEL C — Format til brug ved indsendelse af data
For hvert år indberetter medlemsstaterne de i punkt 1 og 3 i del A nævnte oplysninger i følgende formater.
Afsnit 1 — Aggregerede overvågningsdata
|
Medlemsstat (1) |
|
|
År |
|
|
Datakilde |
|
|
Samlet antal nye registreringer af nye personbiler omfattet af EF-typegodkendelse |
|
|
Samlet antal nye registreringer af nye individuelt godkendte personbiler |
|
|
Samlet antal nye registreringer af nye personbiler, der er godkendt nationalt i små serier |
|
|
(1) ISO 3166 alpha-2 koder med undtagelse af Grækenland og Det Forenede Kongerige, hvis kode er henholdsvis »EL« og »UK«. |
|
Afsnit 2 — Detaljerede overvågningsdata — registrering af ét køretøj
|
Henvisning til punkt 1 i del A |
Detaljerede data pr. registreret køretøj |
|
a) |
Fabrikantens navn — EU-standardbenævnelse |
|
Fabrikantens navn — OEM-erklæring |
|
|
Fabrikantens navn i medlemsstatens register (1) |
|
|
b) |
Typegodkendelsesnummer og udvidelsesnummer |
|
c) |
Type |
|
Variant |
|
|
Version |
|
|
d) |
Mærke og handelsbetegnelse |
|
e) |
Kategori for godkendt køretøjstype |
|
f) |
Samlet antal nye registreringer (for 2017 og 2018) |
|
g) |
Masse i køreklar stand |
|
h) |
Specifikke CO2-emissioner (kombineret) NEDC-værdi |
|
Specifikke CO2-emissioner (kombineret) WLTP-værdi (fra 2019) |
|
|
i) |
Akselafstand |
|
Sporvidde for styreaksel (aksel 1) |
|
|
Sporvidde for styreaksel (aksel 2) |
|
|
j) |
Brændstoftype |
|
Brændstofdriftsmåde |
|
|
k) |
Slagvolumen (cm3) |
|
l) |
Elektrisk energiforbrug (Wh/km) |
|
m) |
Miljøinnovationens(-ernes) kode(-r) |
|
Samlede CO2-emissionsreduktioner efter NEDC på grund af miljøinnovation(-er) |
|
|
Samlede CO2-emissionsreduktioner efter WLTP på grund af miljøinnovation(-er) (fra 2019) |
|
|
n) |
Maksimal nettoeffekt |
|
o) |
Køretøjsidentifikationsnummer (fra 2019) |
|
p) |
WLTP-testmasse (fra 2019) |
|
q) |
Afvigelsesfaktor De (hvis den foreligger) |
|
Verifikationsfaktor (hvis den foreligger) |
|
|
r) |
Kategori for registreret køretøj |
|
(1) I forbindelse med nationale godkendelser i små serier (NSS) eller individuelle godkendelser (IVA) anføres fabrikantens navn i kolonnen »fabrikantens navn i medlemsstatens register«, hvorimod der i kolonnen »fabrikantens navn — EU-standardbenævnelse« anføres følgende: henholdsvis »AA-NSS« eller »AA-IVA«. |
|
( 1 ) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
( 4 ) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
( 5 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige testprocedure og om ændring af forordning (EU) nr. 1014/2010 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 679).
( 6 ) EUT L 293 af 11.11.2010, s. 15.