02009L0103 — DA — 23.12.2023 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (kodificeret udgave) (EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 |
L 430 |
1 |
2.12.2021 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/103/EF
af 16. september 2009
om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
(kodificeret udgave)
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»køretøj« :
a)
ethvert motordrevet køretøj, der udelukkende drives frem ved mekanisk kraft på land, men som ikke kører på skinner, med:
i)
en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 25 km/t eller
ii)
en maksimal nettovægt på over 25 kg og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 14 km/t
b)
ethvert påhængskøretøj, der skal anvendes sammen med et køretøj som omhandlet i litra a), uanset om det er tilkoblet eller afkoblet. Med forbehold af litra a) og b) betragtes kørestolskøretøjer, der udelukkende er beregnet til personer med fysiske handicap, ikke som køretøjer som omhandlet i dette direktiv |
|
1a) |
»færdsel med køretøj« : færdsel med et køretøj på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel på ulykkestidspunktet, uanset køretøjets karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og om det er stationært eller i bevægelse |
|
2) |
»skadelidte« : enhver person, der har ret til erstatning for tab eller skade forvoldt af et køretøj |
|
3) |
»nationalt forsikringsbureau« : forening af ansvarsforsikringsselskaber, oprettet i overensstemmelse med henstilling nr. 5 af 25. januar 1949 fra arbejdsgruppen vedrørende landevejstransport under transportkomiteen i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, og som omfatter forsikringsselskaber, der i en stat er godkendt inden for branchen: »ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer« |
|
4) |
»det område, hvor et køretøj er hjemmehørende« :
a)
den stats område, hvis nummerplader køretøjet er forsynet med, uanset om nummerpladen er permanent eller midlertidig
b)
i tilfælde af, at der for en bestemt køretøjsart ikke kræves registrering, men vedkommende køretøj dog er forsynet med forsikringsplade eller andet identifikationsmærke i lighed med nummerplader, den stats område, hvor denne plade eller dette mærke er udleveret
c)
i tilfælde af, at der for bestemte køretøjsarter hverken kræves registrering, forsikringsplade eller andet mærke, den stats område, hvor køretøjets bruger har sin bopæl, eller
d)
i tilfælde af, at køretøjet ikke er forsynet med en nummerplade, eller er forsynet med en nummerplade, der ikke eller ikke længere svarer til køretøjet, og er involveret i en ulykke, den stats område, hvor ulykken fandt sted, ved behandling af skadesager som fastsat i artikel 2, litra a), eller artikel 10 |
|
5) |
»grønt kort« : internationalt forsikringsbevis udstedt af et nationalt forsikringsbureau på grundlag af henstilling nr. 5 af 25. januar 1949 fra arbejdsgruppen vedrørende landevejstransport under transportkomiteen i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa |
|
6) |
»forsikringsselskab« : et selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 eller artikel 23, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF |
|
7) |
»etableret forretningssted« : et forsikringsselskabs vedtægtsmæssige hjemsted, agentur eller filial, som defineret i artikel 2, litra c), i Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser ( 1 ). |
|
8) |
»hjemland« : »hjemland« som defineret i artikel 13, nr. 8), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF ( 2 ). |
Artikel 2
Anvendelsesområde
Artikel 4, 6, 7 og 8 finder anvendelse på køretøjer, der er hjemmehørende på en af medlemsstaternes område:
når der mellem de nationale forsikringsbureauer er truffet en overenskomst, hvorefter hvert nationalt bureau forpligter sig til i overensstemmelse med det pågældende lands regler om lovpligtig ansvarsforsikring at behandle de skadestilfælde, der forekommer på landets område og forvoldt af forsikrede eller uforsikrede køretøjer, der er hjemmehørende i en af de andre medlemsstater
fra det af Kommissionen bestemte tidspunkt, efter at den i snævert samarbejde med medlemsstaterne har fastslået, at der er truffet en sådan overenskomst
for denne overenskomsts gyldighedsperiode.
Artikel 3
Lovpligtig forsikring af motorkøretøjer
Hver medlemsstat træffer med forbehold af artikel 5 passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for færdsel med et køretøj, der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på færdsel med et køretøj i forbindelse med motorsportsbegivenheder og -aktiviteter, herunder væddeløb, konkurrencer, træning, afprøvning og demonstrationer inden for et begrænset og afgrænset område i en medlemsstat, når medlemsstaten sikrer, at arrangøren af aktiviteten eller en anden part har tegnet en alternativ forsikring eller garantiordning, der dækker skade på enhver tredjemand, herunder tilskuere og andre tilstedeværende, men ikke nødvendigvis dækker skade på de deltagende førere og deres køretøjer.
Der træffes inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der dækkes samt om forsikringens nærmere vilkår.
Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at forsikringskontrakten i øvrigt dækker følgende skader:
skader, der forårsages i andre medlemsstater, i overensstemmelse med disse staters lovgivning
skader, der kan ramme personer, som er hjemmehørende i en af medlemsstaterne, på en strækning, der direkte forbinder to områder, hvor traktaten finder anvendelse, når der ikke findes et nationalt forsikringsbureau i det passerede område; i dette tilfælde skal skaden dækkes i overensstemmelse med reglerne om lovpligtig ansvarsforsikring i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Den forsikring, der er omhandlet i stk. 1, skal dække tingsskade såvel som personskade.
Artikel 4
Kontrol med forsikring
De kan dog føre en sådan kontrol med forsikringer, såfremt denne kontrol ikke er diskriminerende og er nødvendig og forholdsmæssig i forhold til at nå de tilstræbte mål, og
foretages som led i en kontrol, som ikke alene vedrører forsikringskontrol, eller
udgør en del af et generelt kontrolsystem på medlemsstatens område, som også køretøjer, der er hjemmehørende på den kontrollerende medlemsstats område, er omfattet af, og som ikke kræver, at køretøjet standses.
Disse foranstaltninger fra medlemsstaternes side skal navnlig præcisere det nøjagtige formål, med hvilket oplysningerne skal behandles, henvise til det relevante retsgrundlag, opfylde de relevante sikkerhedskrav og overholde principperne om nødvendighed, proportionalitet og formålsbegrænsning samt fastsætte en rimelig dataopbevaringsperiode. Personoplysninger, der behandles i henhold til denne artikel udelukkende med henblik på at foretage en forsikringskontrol, opbevares kun, så længe de er nødvendige til dette formål, og så snart dette er opnået, slettes de fuldstændigt. Hvis en forsikringskontrol viser, at et køretøj er dækket af en lovpligtig forsikring i henhold til artikel 3, skal den kontrolansvarlige omgående slette de pågældende oplysninger. Hvis det ved en kontrol ikke er muligt at fastslå, om et køretøj er dækket af en lovpligtig forsikring i henhold til artikel 3, må oplysningerne kun opbevares i en begrænset periode, som ikke overstiger det antal dage, der er nødvendigt for at fastslå, om der er forsikringsdækning.
Artikel 5
Undtagelse fra den lovpligtige forsikring af motorkøretøjer
I sådanne tilfælde træffer den medlemsstat, der gør undtagelse fra artikel 3, passende foranstaltninger til dækning af skader forvoldt i denne medlemsstat og i andre medlemsstater af køretøjer, der tilhører de pågældende personer.
Den træffer særlig bestemmelse om, hvilken myndighed eller hvilket organ i det land, hvor skaden er forvoldt, der i overensstemmelse med dette lands lovgivning skal erstatte skadelidte tabet, hvis artikel 2, litra a), ikke finder anvendelse.
Den sender Kommissionen en liste over de personer, der er undtaget fra forsikringspligten, og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for erstatningsspørgsmål.
Kommissionen offentliggør listen.
I dette tilfælde sikrer medlemsstaterne, at køretøjerne i stk. 1 behandles på samme måde som køretøjer, for hvilke den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring ikke er tegnet.
Garantifonden i den medlemsstat, hvor ulykken har fundet sted, kan herefter søge regres hos garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Fra 11. juni 2010 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om gennemførelsen og den praktiske anvendelse af dette stykke.
Når Kommissionen har gennemgået disse rapporter, fremsætter den i givet fald forslag om udskiftning eller ophævelse af denne undtagelse.
Medlemsstater, der tillader denne undtagelse, sikrer, at køretøjerne i første afsnit behandles på samme måde som køretøjer, for hvilke den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring ikke er tegnet.
Garantifonden i den medlemsstat, hvor ulykken har fundet sted, kan herefter søge regres hos garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Medlemsstater, der tillader denne undtagelse, sikrer, at køretøjerne i første afsnit behandles på samme måde som køretøjer, for hvilke den lovpligtige forsikring, der henvises til i artikel 3, ikke er tegnet.
Garantifonden i den medlemsstat, hvor ulykken har fundet sted, kan herefter søge regres hos garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Medlemsstater, der fraviger artikel 3 for så vidt angår de køretøjer, der er henvist til i første afsnit, sikrer, at disse køretøjer behandles på samme måde som køretøjer, for hvilke den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring ikke er tegnet.
Garantifonden i den medlemsstat, hvor ulykken har fundet sted, kan herefter søge regres hos garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Artikel 6
Nationale forsikringsbureauer
Hver medlemsstat træffer foranstaltninger for at sikre, at det nationale forsikringsbureau, uanset den i artikel 2, litra a), fastsatte forpligtelse, ved skadestilfælde forårsaget inden for dets område af et køretøj, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats område, skaffer sig oplysning om følgende:
det område, hvor køretøjet er hjemmehørende, og i givet fald køretøjets registreringsnummer
så vidt muligt de oplysninger om det pågældende køretøjs forsikring, der normalt fremgår af det grønne kort, og som måtte være i førerens besiddelse, i det omfang disse oplysninger forlanges af medlemsstaten på det område, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Hver medlemsstat drager ligeledes omsorg for, at vedkommende bureau meddeler de i litra a) og b) omhandlede oplysninger til det nationale forsikringsbureau i den stat, hvor det i stk. 1 omhandlede køretøj er hjemmehørende.
KAPITEL 2
BESTEMMELSER OM KØRETØJER, DER ER HJEMMEHØRENDE PÅ TREDJELANDS OMRÅDE
Artikel 7
Nationale foranstaltninger for køretøjer, der er hjemmehørende på tredjelands område
Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger med henblik på, at køretøjer, der er hjemmehørende på tredjelands område, og som indpasserer i det område, hvor traktaten gælder, kun får adgang til at køre på dens område, hvis de skader, som forårsages ved deres kørsel, er dækket på hele det område, hvor traktaten gælder, efter de enkelte landes nationale regler om lovpligtig ansvarsforsikring.
Artikel 8
Dokumentation vedrørende køretøjer, der er hjemmehørende på tredjelands område
Køretøjer, der er hjemmehørende i et tredjeland, betragtes dog som køretøjer hjemmehørende i Fællesskabet, når de nationale forsikringsbureauer i alle medlemsstaterne hver for sig garanterer, at skadestilfælde forårsaget på deres område ved disse køretøjers kørsel behandles i overensstemmelse med de nationale regler om lovpligtig ansvarsforsikring.
KAPITEL 3
MINDSTEBELØB DÆKKET AF DEN LOVPLIGTIGE FORSIKRING
Artikel 9
Mindstebeløb
Medlemsstaterne skal med forbehold af eventuelle bestemmelser om mere omfattende forsikringsdækning, der måtte gælde i medlemsstaterne, kræve den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring for følgende mindstebeløb:
for personskader: 6 450 000 EUR pr. ulykke, uanset antallet af skadelidte, eller 1 300 000 EUR pr. skadelidt
for tingsskader: 1 300 000 EUR pr. ulykke, uanset antallet af skadelidte.
For medlemsstater, der ikke har indført euroen, omregnes mindstebeløbene til deres nationale valuta ved anvendelse af vekselkursen den 22. december 2021 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28b vedrørende justeringen af disse beløb til HICP senest seks måneder efter udløbet af hver femårsperiode.
For medlemsstater, som ikke har indført euroen, omregnes beløbene til deres nationale valuta ved anvendelse af den vekselkurs, der blev fastsat på den dato, hvor de nye mindstebeløb blev beregnet, og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
KAPITEL 4
ERSTATNING FOR SKADE FORVOLDT AF ET UKENDT KØRETØJ ELLER ET KØRETØJ, FOR HVILKET DER IKKE ER TEGNET LOVPLIGTIG FORSIKRING, JF. ARTIKEL 3, OG ERSTATNING I TILFÆLDE AF INSOLVENS
Artikel 10
Erstatningsorgan
Første afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at tillægge eller undlade at tillægge erstatning fra dette organ en subsidiær karakter samt til at fastlægge regler for regresretten mellem dette organ, den eller de personer, som er ansvarlige for ulykken, og andre forsikringsselskaber eller organer inden for social sikring, der skal yde skadelidte erstatning for samme skade. Medlemsstaterne må imidlertid ikke tillade, at organet gør udbetalingen af erstatning betinget af, at skadelidte på en eller anden måde godtgør, at skadevolderen er ude af stand til eller nægter at betale.
Medlemsstaterne kan imidlertid udelukke personer, der frivilligt har taget plads i det skadevoldende køretøj, fra organets intervention, når organet kan bevise, at de vidste, at dette ikke var forsikret.
Hvis organet har betalt erstatning for en væsentlig personskade til en skadelidt for en ulykke, hvor der samtidig er forvoldt tingsskade af et uidentificeret køretøj, kan medlemsstaterne imidlertid ikke udelukke betaling af erstatning for tingsskade med den begrundelse, at køretøjet ikke er identificeret. Medlemsstaterne kan dog fastsætte en selvrisiko på højst 500 EUR, som skadelidte kan pålægges ved en sådan tingsskade.
Betingelserne for, hvornår der foreligger væsentlig personskade, fastlægges i henhold til lovgivningen eller de administrative bestemmelser i den medlemsstat, hvor ulykken finder sted. I den forbindelse kan medlemsstaterne bl.a. tage hensyn til, om skaden har krævet hospitalsindlæggelse.
Artikel 10a
Beskyttelse af skadelidte mod skader som følge af ulykker, der indtræffer i den medlemsstat, hvor de er bosat, i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens
Hver medlemsstat opretter eller godkender et organ, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte, der er bosat på dens område, i det mindste inden for forsikringspligtens grænser, for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab, fra det tidspunkt, hvor:
forsikringsselskabet er under konkursbehandling, eller
forsikringsselskabet er omfattet af likvidation som defineret i artikel 268, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/138/EF.
Med henblik på første afsnit skal organet:
give et begrundet erstatningstilbud, hvis det har fastslået, at det er forpligtet til at yde erstatning i henhold til stk. 1, litra a) eller b), at kravet ikke bestrides, og at erstatningen er blevet helt eller delvist opgjort
give et begrundet svar på de ting, der er anført i kravet, hvis det har fastslået, at det ikke er forpligtet til at yde erstatning i henhold til stk. 1, litra a) eller b), eller hvis erstatningspligten afvises eller ikke er klart fastslået, eller skaden ikke er fuldt opgjort.
Hvis skaden kun er delvist opgjort, finder kravene vedrørende udbetalingen af erstatningen i første afsnit anvendelse på denne delvist opgjorte skade og fra det tidspunkt, hvor det tilsvarende begrundede erstatningstilbud accepteres.
Det i stk. 1 omhandlede organ i forsikringsselskabets hjemland foretager betalingen til det i stk. 1 omhandlede organ i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, og som har ydet erstatning til skadelidte i overensstemmelse med stk. 8, inden for en rimelig frist på højst seks måneder, medmindre andet er aftalt skriftligt af disse organer, efter at det har modtaget et krav om en sådan refusion.
Det organ, der har ydet erstatning i henhold til første afsnit, indtræder i skadelidtes rettigheder over for skadevolderen eller dennes forsikringsselskab, med undtagelse af forsikringstageren eller den anden forsikrede person, der har forårsaget ulykken, i det omfang forsikringstagerens eller den forsikrede persons ansvar ville være blevet dækket af det insolvente forsikringsselskab i overensstemmelse med gældende national ret. Hver medlemsstat har pligt til at anerkende denne ret til indtræden i rettigheder, der er fastsat af en anden medlemsstat.
Stk. 1-10 berører ikke medlemsstaternes ret:
til at tillægge eller undlade at tillægge erstatning udbetalt af det i stk. 1 omhandlede organ en subsidiær karakter
til at fastlægge regler for regresretten for samme skade mellem:
det i stk. 1 omhandlede organ
den eller de personer, som er ansvarlige for ulykken
andre forsikringsselskaber eller organer inden for den sociale sikring, der skal yde skadelidte erstatning.
Med henblik herpå skal hver medlemsstat senest den 23. juni 2023:
oprette eller godkende det i stk. 1 omhandlede organ og bemyndige det til at forhandle om og indgå en sådan aftale eller
udpege en enhed og bemyndige det til at forhandle om og indgå en sådan aftale, som det i stk. 1 omhandlede organ vil blive en part i, når de er oprettet eller godkendt.
Den i første afsnit omhandlede aftale meddeles omgående til Kommissionen.
Hvis den i første afsnit omhandlede aftale ikke er indgået senest den 23. december 2023 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 28b med henblik på at definere de proceduremæssige opgaver og proceduremæssige forpligtelser for de organer, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende refusion.
Artikel 11
Tvister
I tilfælde, hvor der opstår en tvist mellem det i artikel 10, stk. 1, nævnte organ og et ansvarsforsikringsselskab om, hvem der skal yde erstatning til skadelidte, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til, at en af disse parter udpeges til straks og i første omgang at yde erstatning til skadelidte.
Hvis den endelige afgørelse går ud på, at den anden part skulle have betalt hele erstatningen eller en del deraf, skal denne part udrede det pågældende beløb til den part, som har udbetalt erstatningen.
KAPITEL 5
SÆRLIGE KATEGORIER AF SKADELIDTE, EKSKLUSIONSKLAUSULER, ENKELT PRÆMIE, KØRETØJER DER SENDES FRA EN MEDLEMSSTAT TIL EN ANDEN
Artikel 12
Særlige kategorier af skadelidte
Nærværende artikel berører hverken erstatningsansvaret eller skadesbeløbet.
Artikel 13
Eksklusionsklausuler
De enkelte medlemsstater træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at enhver lovbestemmelse eller enhver klausul i en forsikringspolice, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 3, og som bestemmer, at forsikringen ikke dækker nedenstående personers anvendelse af eller kørsel med køretøjet, ikke har nogen indvirkning på krav fra tredjemand, der lider skade ved en ulykke:
personer som hverken udtrykkeligt eller stiltiende har tilladelse hertil
personer, som ikke har et kørekort, der giver dem ret til at føre det pågældende køretøj
personer, som ikke efterlever retsforskrifterne vedrørende køretøjets tekniske og sikkerhedsmæssige stand.
Den i første afsnit, litra a), omhandlede bestemmelse eller klausul kan imidlertid gøres gældende over for personer, der frivilligt har taget plads i det skadevoldende køretøj, såfremt forsikringsselskabet kan bevise, at de vidste, at køretøjet var stjålet.
Medlemsstaterne kan — for så vidt angår skader, der indtræffer på deres område — undlade at anvende bestemmelsen i første afsnit, såfremt og i det omfang den skadelidte kan opnå dækning af den lidte skade i medfør af regler om social sikkerhed.
Medlemsstater, der bestemmer, at det i artikel 10, stk. 1, omhandlede organ skal intervenere i tilfælde, hvor køretøjet er stjålet eller tilegnet ved vold, kan for tingsskade fastsætte en selvrisiko på op til 250 EUR, der kan gøres gældende over for skadelidte.
Artikel 14
Enkelt præmie
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, således at alle lovpligtige ansvarsforsikringer for motorkøretøjer:
dækker hele Fællesskabets område på grundlag af en enkelt præmie og i hele aftalens løbetid, også i perioder hvor køretøjet befinder sig i en anden medlemsstat under aftalens løbetid og
på grundlag af ovennævnte præmie giver den dækning i hver medlemsstat, som er foreskrevet i dennes lovgivning, eller den dækning der kræves efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende, når denne dækning er større.
Artikel 15
Køretøj sendt fra en medlemsstat til en anden
Medlemsstaterne sikrer, at det i artikel 23 omhandlede oplysningscenter i den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret, i bestemmelsesmedlemsstaten, når denne ikke er den samme, samt i en hvilken som helst anden relevant medlemsstat, såsom den medlemsstat, hvor ulykken indtraf, eller hvor en skadelidt er bosat, samarbejder om at sikre, at de nødvendige oplysninger, som de ligger inde med i overensstemmelse med artikel 23, om det køretøj, der sendes, er tilgængelige.
Artikel 15a
Beskyttelse af skadelidte ved ulykker, der involverer et påhængskøretøj, som trækkes af et køretøj
I tilfælde af en ulykke forårsaget af et sæt køretøjer bestående af et køretøj, der trækker et påhængskøretøj, og hvor påhængskøretøjet har en særskilt ansvarsforsikring, kan skadelidte indbringe sit krav direkte for det forsikringsselskab, der har forsikret påhængskøretøjet, hvis:
påhængskøretøjet, men ikke det køretøj, der trak det, kan identificeres, og
den gældende nationale ret fastsætter, at påhængskøretøjets forsikringsselskab yder erstatning.
Et forsikringsselskab, der har ydet erstatning til skadelidte, skal have mulighed for at gøre regres mod det selskab, der har forsikret det trækkende køretøj, eller mod det organ, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, hvis og i det omfang dette er fastsat i den gældende nationale ret.
Dette stykke berører ikke gældende national ret, der fastsætter regler, som er gunstigere for skadelidte.
I tilfælde af en ulykke forårsaget af et sæt køretøjer bestående af et køretøj, der trækker et påhængskøretøj, skal påhængskøretøjets forsikringsselskab, medmindre det i henhold til gældende national ret skal yde fuld erstatning, efter anmodning fra skadelidte uden unødigt ophold underrette vedkommende om:
identiteten af det trækkende køretøjs forsikringsselskab, eller
hvis påhængskøretøjets forsikringsselskab ikke kan identificere det trækkende køretøjs forsikringsgiver, om den erstatningsordning, der er fastsat i artikel 10.
KAPITEL 6
ERKLÆRING, SELVRISIKO OG DIREKTE KRAV
Artikel 16
Erklæring om erstatningskrav fra tredjemand
Medlemsstaterne sikrer, at forsikringstager på ethvert tidspunkt har ret til at anmode om en erklæring om erstatningskrav fra tredjemand for skader, som berører det eller de køretøjer, der har været omfattet af forsikringsaftalen i mindst de seneste fem år af aftaleforholdet, eller om, at der ikke foreligger sådanne krav (»erklæring om erstatningshistorikken«).
Forsikringsselskabet eller et organ, som en medlemsstat har udpeget med henblik på at sørge for obligatorisk forsikring eller levere sådanne erklæringer, sørger for, at forsikringstager modtager denne erklæring om erstatningshistorikken inden 15 dage fra anmodningen.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikringsselskaber ikke, når de tager hensyn til erklæringer om erstatningshistorikken udstedt af andre forsikringsselskaber eller andre organer som omhandlet i stk. 2, behandler forsikringstagerne på en diskriminerende måde eller forhøjer deres præmier på grund af deres nationalitet eller udelukkende på grund af den medlemsstat, hvor de tidligere havde deres bopæl.
Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, når det tager hensyn til erklæringer om erstatningshistorikken ved fastsættelsen af præmier, behandler dem, der er udstedt i andre medlemsstater, på lige fod med dem, der er udstedt af et forsikringsselskab eller -organer som omhandlet i andet afsnit i samme medlemsstat, herunder ved anvendelse af eventuelle rabatter.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikringsselskaberne offentliggør et generelt overblik over deres politik med hensyn til deres brug af erklæringer om erstatningshistorikken, når de beregner præmier.
Kommissionen vedtager senest den 23. juli 2023 gennemførelsesretsakter, der ved hjælp af en skabelon præciserer formen og indholdet af den i stk. 2 omhandlede erklæring om erstatningshistorikken. Denne skabelon skal indeholde oplysninger om følgende:
identiteten af det forsikringsselskab eller organ, som udsteder erklæringen om erstatningshistorikken
forsikringstagerens identitet, herunder dennes kontaktoplysninger
det forsikrede køretøj og køretøjets identifikationsnummer
begyndelses- og udløbsdatoen for køretøjets forsikringsdækning
antallet af erstatningskrav fra tredjemand, der er afregnet i henhold til forsikringstagerens forsikringsaftale i den periode, som erklæringen om erstatningshistorikken omfatter, herunder datoen for hvert krav
supplerende oplysninger, som er relevante i henhold til de regler eller den praksis, der gælder i medlemsstaterne.
Kommissionen hører alle interessenter og samarbejder tæt med medlemsstaterne, inden den vedtager disse gennemførelsesretsakter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 28a, stk. 2.
Artikel 16a
Prissammenligningsværktøjer for motorkøretøjsforsikring
Et sammenligningsværktøj i henhold til stk. 1 skal:
kunne benyttes uafhængigt af udbyderne af den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring og sikre, at tjenesteudbydere behandles lige i søgeresultaterne
tydeligt angive identiteten af ejerne og operatørerne af sammenligningsværktøjet
angive klare, objektive kriterier, som sammenligningen bygger på
benytte et enkelt og utvetydigt sprog
levere præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring
være åbent for enhver udbyder af den i artikel 3 omhandlede lovpligtige forsikring, stille den relevante information til rådighed, indeholde en bred vifte af tilbud, som dækker en væsentlig del af markedet for motorkøretøjsforsikring, og, såfremt den viste information ikke giver et fuldstændigt overblik over dette marked, give brugeren en tydelig erklæring herom, inden resultaterne vises
skabe en effektiv procedure for indberetning af ukorrekte oplysninger
indeholde en erklæring om, at priserne er baseret på de modtagne oplysninger og ikke er bindende for forsikringsselskaberne.
Artikel 17
Selvrisiko
For så vidt angår den forsikring, der er omhandlet i artikel 3, kan forsikringsselskaber ikke gøre en selvrisiko gældende over for den skadelidte ved en ulykke.
Artikel 18
Direkte krav
Medlemsstaterne sikrer, at skadelidte ved ulykker, der er forårsaget af et køretøj, som er dækket af en forsikring som omhandlet i artikel 3, kan rejse krav direkte mod det forsikringsselskab, som skadevolderen er ansvarsforsikret i.
KAPITEL 7
BEHANDLING AF SKADESAGER I FORBINDELSE MED ULYKKER FORÅRSAGET AF ET KØRETØJ, DER ER DÆKKET AF FORSIKRINGEN I ARTIKEL 3
Artikel 19
Procedure for behandling af skadesager
Medlemsstaterne fastlægger proceduren i artikel 22, med henblik på behandling af skadesager i forbindelse med ulykker, som er forårsaget af et køretøj, der er dækket af en forsikring som omhandlet i artikel 3.
I tilfælde af ulykker, der kan behandles inden for rammerne af systemet med nationale forsikringsbureauer i artikel 2, fastlægger medlemsstaterne den samme procedure som proceduren i artikel 22.
Ved anvendelse af denne procedure skal enhver henvisning til et forsikringsselskab forstås som en henvisning til nationale forsikringsbureauer.
Artikel 20
Særlige bestemmelser for skadelidte i forbindelse med uheld i en anden medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat
Med forbehold af tredjelandes lovgivning om civilretligt ansvar og international privatret finder disse bestemmelser også anvendelse på skadelidte, der er bosat i en medlemsstat og er berettiget til erstatning for tab eller skade som følge af uheld i tredjelande, hvis nationale forsikringsbureau har tilsluttet sig ordningen med grønne kort, når sådanne uheld forvoldes af køretøjer, der er forsikret og hjemmehørende i en medlemsstat.
Artikel 21 og 24 finder kun anvendelse i tilfælde af uheld, der er forvoldt af et køretøj:
som er forsikret gennem et etableret forretningssted i en anden medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, og
som er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat.
Artikel 21
Repræsentant bemyndiget til at behandle skadessager
Denne repræsentant behandler og afvikler skadessager i forbindelse med uheld i de i artikel 20, stk. 1, omhandlede tilfælde.
Skadebehandlingsrepræsentanten skal være bosat eller etableret i den medlemsstat, hvor han er udpeget.
Medlemsstaterne kan ikke indskrænke dette frie valg.
Kravet om udpegelse af en skadebehandlingsrepræsentant afskærer ikke skadelidte eller skadelidtes forsikringsselskab fra at rejse krav direkte mod skadevolderen eller skadevolderens forsikringsselskab.
Repræsentanten skal være i stand til at behandle sagen på de(t) officielle sprog i den medlemsstat, hvor skadelidte har bopæl.
Artikel 22
Procedure for erstatningskrav
Medlemsstaterne indfører en forpligtelse belagt med passende, effektive og systematiske økonomiske eller tilsvarende administrative sanktioner for at sikre, at der senest tre måneder efter den dato, hvor skadelidte fremsatte sit erstatningskrav enten direkte over for skadevolderens forsikringsselskab eller over for selskabets skadebehandlingsrepræsentant:
af skadevolderens forsikringsselskab eller dets skadebehandlingsrepræsentant fremsættes et begrundet erstatningstilbud i tilfælde, hvor ansvaret ikke bestrides, og tabet er opgjort, eller
af det forsikringsselskab, som erstatningskravet er fremsat over for, eller af dettes skadebehandlingsrepræsentant gives et begrundet svar på de punkter, der er omhandlet i erstatningskravet, hvis ansvaret afvises eller ikke er klart fastlagt, eller hvis skadelidtes tab ikke er endeligt opgjort.
Medlemsstaterne indfører bestemmelser med henblik på at sikre, at der betales renter af det beløb, som forsikringsselskabet tilbyder i erstatning, eller som en domstol tilkender skadelidte, såfremt tilbuddet ikke er fremsat inden for tre måneder.
Artikel 23
Informationskontorer
Hver medlemsstat sørger for at oprette eller anerkende et informationskontor, der med henblik på at give skadelidte mulighed for at søge erstatning skal:
føre et register, som indeholder følgende oplysninger:
registreringsnumrene på de motorkøretøjer, som er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat
numrene på de forsikringspolicer, der dækker disse køretøjer for risici i forsikringsklasse 10 under punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, bortset fra fragtførerens ansvar, og, såfremt policens gyldighedsperiode er udløbet, ligeledes datoen for forsikringsdækningens ophør
de forsikringsselskaber, der dækker disse køretøjer for risici i forsikringsklasse 10 under punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, bortset fra fragtførerens ansvar, og de skadebehandlingsrepræsentanter, som forsikringsselskaberne har udpeget i henhold til artikel 21 i nærværende direktiv, og som er anmeldt til informationskontoret i henhold til denne artikels stk. 2
en liste over de køretøjer, der i hver medlemsstat er undtaget fra pligten til at være dækket af en ansvarsforsikring, jf. artikel 5, stk. 1 og 2
for så vidt angår de køretøjer, der er omhandlet i nr. iv):
eller koordinere indsamling og formidling af disse oplysninger og
bistå berettigede personer med at få adgang til de i litra a), nr. i) til v), nævnte oplysninger.
De i litra a), nr. i), ii) og iii), omhandlede oplysninger opbevares i et tidsrum af syv år efter køretøjets slettelse i registret eller forsikringsaftalens ophør.
Medlemsstaterne sikrer, at skadelidte i en periode på syv år efter uheldet har ret til fra informationskontoret i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, eller i den medlemsstat, hvor motorkøretøjet er hjemmehørende, eller i den medlemsstat hvor uheldet fandt sted, straks at få følgende oplysninger:
forsikringsselskabets navn og adresse
nummeret på forsikringspolicen og
navn og adresse på forsikringsselskabets skadebehandlingsrepræsentant i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat.
Informationskontorerne skal samarbejde.
Informationskontoret oplyser skadelidte om navn og adresse på køretøjets ejer, sædvanlige fører eller registrerede indehaver, hvis skadelidte har en berettiget interesse i at få disse oplysninger. For at kunne give sådanne oplysninger henvender kontoret sig navnlig:
til forsikringsselskabet eller
det centrale register for motorkøretøjer.
Hvis køretøjet er undtaget i henhold til artikel 5, stk. 1, første afsnit, meddeler informationskontoret skadelidte navnet på den myndighed eller det organ, der i henhold til artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, er udpeget til at yde de skadelidte erstatning i de tilfælde, hvor proceduren i artikel 2, litra a), ikke kan finde anvendelse.
Hvis køretøjet er undtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, meddeler informationskontoret skadelidte navnet på det organ, der dækker køretøjet i det land, hvor det er hjemmehørende.
Artikel 24
Erstatningsorganer
En sådan skadelidt kan indgive erstatningskrav til erstatningsorganet i sin bopælsmedlemsstat:
hvis forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræsentanten ikke har givet et begrundet svar på det fremsatte erstatningskrav inden for en frist på tre måneder fra det tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til det forsikringsselskab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, eller til dettes skadebehandlingsrepræsentant, eller
hvis forsikringsselskabet ikke har udpeget en skadebehandlingsrepræsentant i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1; de skadelidte kan i så fald ikke indgive erstatningskrav til erstatningsorganet, hvis de har indgivet erstatningskrav direkte til det selskab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, og har modtaget et begrundet svar senest tre måneder efter indgivelsen af erstatningskravet.
De skadelidte kan ikke fremsætte erstatningskrav over for erstatningsorganet, hvis de har anlagt søgsmål direkte mod forsikringsselskabet.
Erstatningsorganet træder ind senest to måneder efter, at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav over for dette organ, men afslutter behandlingen af sagen, hvis forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræsentanten efterfølgende giver et begrundet svar på erstatningskravet.
Erstatningsorganet underretter øjeblikkelig:
skadevolderens forsikringsselskab eller skadebehandlingsrepræsentanten
erstatningsorganet i den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen, har sit etablerede forretningssted
skadevolderen, hvis denne er kendt
om, at det har modtaget et erstatningskrav fra skadelidte, og at det vil behandle kravet senest to måneder efter, at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav.
Denne bestemmelse griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at tillægge eller undlade at tillægge erstatningsorganets intervention en subsidiær karakter samt til at give regler for regresretten mellem dette organ, den eller de for uheldet ansvarlige og andre forsikringsselskaber eller organer inden for den sociale sikring, der skal yde skadelidte erstatning for samme skade. Medlemsstaterne må imidlertid ikke tillade, at organet fastsætter andre betingelser for udbetaling af erstatning end dem, der er fastsat i dette direktiv, og navnlig gør udbetalingen betinget af, at skadelidte på nogen måde godtgør, at den ansvarlige part er ude af stand til at betale eller nægter at betale.
Sidstnævnte organ indtræder i skadelidtes rettigheder over for skadevolderen eller dennes forsikringsselskab i den udstrækning, erstatningsorganet i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, har ydet denne erstatning for tabet eller den lidte skade.
Hver medlemsstat har pligt til at anerkende en sådan subrogation, der er fastsat af en anden medlemsstat.
Bestemmelserne i denne artikel har virkning:
efter at der er indgået en aftale mellem de erstatningsorganer, der er oprettet eller anerkendt af medlemsstaterne, om deres funktion og forpligtelser og om fremgangsmåden ved refusion
fra den dato, som Kommissionen fastsætter, efter at den i nært samarbejde med medlemsstaterne har forvisset sig om, at en sådan aftale er indgået.
Artikel 25
Erstatning
Er køretøjet ukendt, eller er det ikke inden for to måneder efter uheldet muligt at identificere forsikringsselskabet, kan skadelidte rette en anmodning om erstatning til erstatningsorganet i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat. Erstatningen ydes i henhold til artikel 9 og 10. Erstatningsorganet kan i dette tilfælde på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 24, stk. 2, rejse krav:
hvis forsikringsselskabet ikke kan identificeres: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende
hvis der er tale om et ukendt køretøj: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor uheldet er sket
hvis køretøjet er hjemmehørende i et tredjeland: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor uheldet er sket.
Artikel 25a
Beskyttelse af skadelidte mod skader som følge af ulykker, der indtræffer i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er bosat, i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens
Hver medlemsstat opretter eller godkender et organ, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte, der er bosat på dens område, i de tilfælde, som er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i det mindste inden for forsikringspligtens grænser, for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab, fra det tidspunkt, hvor:
forsikringsselskabet er under konkursbehandling, eller
forsikringsselskabet er omfattet af likvidation som defineret i artikel 268, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/138/EF.
Med henblik på første afsnit skal organet:
give et begrundet erstatningstilbud, hvis det har fastslået, at det er forpligtet til at yde erstatning i henhold til stk. 1, litra a) eller b), at kravet ikke bestrides, og at erstatningen er blevet helt eller delvist opgjort
give et begrundet svar på de pointer, der fremsættes i kravet, hvis det har fastslået, at det ikke er forpligtet til at yde erstatning i henhold til stk. 1, litra a) eller b), eller hvis erstatningspligten afvises eller ikke er klart fastslået, eller skaden ikke er fuldt opgjort.
Hvis skaden kun er delvist opgjort, finder kravene vedrørende udbetalingen af erstatningen i første afsnit anvendelse på denne delvist opgjorte skade og fra det tidspunkt, hvor det tilhørende begrundede erstatningstilbud accepteres.
Det i stk. 1 omhandlede organ i forsikringsselskabets hjemland foretager betalingen til det i stk. 1 omhandlede organ i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, og som har ydet erstatning til skadelidte i overensstemmelse med stk. 8, inden for en rimelig frist på højst seks måneder, medmindre andet er aftalt skriftligt af disse organer, efter at det har modtaget et krav om en sådan refusion.
Det organ, der har ydet erstatning i henhold til første afsnit, indtræder i skadelidtes rettigheder over for skadevolderen eller dennes forsikringsselskab, med undtagelse af forsikringstageren eller den anden forsikrede person, der har forårsaget ulykken, i det omfang forsikringstagerens eller den forsikrede persons ansvar ville være blevet dækket af det insolvente forsikringsselskab i overensstemmelse med gældende national ret. Hver medlemsstat har pligt til at anerkende denne ret til indtræden i rettigheder, der er fastsat af en anden medlemsstat.
Stk. 1-10 berører ikke medlemsstaternes ret til:
at tillægge eller undlade at tillægge erstatning udbetalt af det i stk. 1 omhandlede organ en subsidiær karakter
at fastlægge regler for regresretten for samme skade mellem:
det i stk. 1 omhandlede organ
den eller de personer, som er ansvarlige for ulykken
andre forsikringsselskaber eller organer inden for social sikring, der skal yde skadelidte erstatning.
Med henblik herpå skal hver medlemsstat senest den 23. juni 2023:
oprette eller godkende organet omhandlet i stk. 1 og bemyndige det til at forhandle om og indgå en sådan aftale eller
udpege en enhed og bemyndige det til at forhandle om og indgå en sådan aftale, som det i stk. 1 omhandlede organ vil blive en part i, når de er godkendt.
Den i første afsnit omhandlede aftale meddeles omgående til Kommissionen.
Hvis den i første afsnit omhandlede aftale ikke er indgået senest den 23. december 2023 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 28b med henblik på at definere de proceduremæssige opgaver og proceduremæssige forpligtelser for de organer, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende refusion.
Artikel 26
Centralt organ
Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger med henblik på at lette skadelidtes, deres forsikringsselskabers eller deres juridiske repræsentanters rettidige adgang til de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadesager.
Sådanne grundlæggende oplysninger skal i relevant omfang foreligge i elektronisk form i et centralt register i hver medlemsstat og gøres tilgængelige for sagens parter, såfremt de udtrykkeligt anmoder herom.
Artikel 26a
Underretning af skadelidte
Medlemsstater, der opretter eller godkender forskellige erstatningsorganer i henhold til artikel 10, stk. 1, artikel 10a, stk. 1, artikel 24, stk. 1, og artikel 25a, stk. 1, sikrer, at skadelidte har adgang til nødvendige oplysninger om mulighederne for at ansøge om erstatning.
Artikel 27
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, de vedtager i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen heraf. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen meddelelse om senere ændringer af betydning for de bestemmelser, der er vedtaget med hjemmel i denne artikel.
KAPITEL 8
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Nationale bestemmelser
Medlemsstaterne kan kræve motorkøretøjsansvarsforsikring, som opfylder kravene i dette direktiv, for enhver type af motoriseret udstyr, der anvendes på land og ikke er omfattet af definitionen af »køretøj« i artikel 1, nr. 1), og som artikel 3 ikke finder anvendelse på.
Artikel 28a
Udvalgsprocedure
Artikel 28b
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10a, stk. 13, fjerde afsnit, og artikel 25a, stk. 13, fjerde afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 22. december 2021. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Artikel 28c
Evaluering og gennemgang
Senest fem år efter de respektive anvendelsesdatoer for artikel 10a og 25a, jf. artikel 30, stk. 2, 3 og 4, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om funktionen af, samarbejdet mellem og finansieringen af de organer, der er omhandlet i artikel 10a og 25a. Om nødvendigt ledsages rapporten af et forslag til retsakt. Hvad angår finansieringen af disse organer skal rapporten mindst indeholde:
en vurdering af erstatningsorganernes finansieringskapacitet og finansieringsbehov i forhold til deres potentielle erstatningsansvar under hensyntagen til risikoen for bilforsikringsselskabers insolvens på medlemsstaternes markeder
en vurdering af harmoniseringen af erstatningsorganernes finansieringstilgang
hvis rapporten ledsages af et forslag til retsakt, en vurdering af bidragenes indvirkning på præmierne for ansvarsforsikring for motorkøretøjer.
Senest den 24. december 2030 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som indeholder en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, med undtagelse af de elementer, der er omfattet af evalueringen omhandlet i stk. 1, bl.a. vedrørende:
anvendelsen af dette direktiv for så vidt angår den teknologiske udvikling, navnlig med hensyn til autonome og halvautonome køretøjer
tilstrækkeligheden af dette direktivs anvendelsesområde i betragtning af de ulykkesrisici, der er forbundet med forskellige motorkøretøjer
i form af en kritisk gennemgang, informationsudvekslingssystemernes effektivitet med henblik på kontrol af forsikringer i grænseoverskridende situationer, herunder om nødvendigt en vurdering af muligheden for i sådanne tilfælde at anvende eksisterende informationsudvekslingssystemer og under alle omstændigheder en analyse af målene for informationsudvekslingssystemerne og en vurdering af deres omkostninger og
forsikringsselskabers brug af ordninger, hvor præmierne påvirkes af forsikringstagernes erklæringer om erstatningshistorikken, bl.a. »bonus-malus«-ordninger eller »bonus for skadefri år«.
Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag til retsakt.
Artikel 29
Ophævelse
Direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 90/232/EØF, 2000/26/EF og 2005/14/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 30
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 10a, stk. 1-12, finder anvendelse fra datoen for den i artikel 10a, stk. 13, første afsnit, omhandlede aftale eller fra anvendelsesdatoen for Kommissionens delegerede retsakt, jf. artikel 10a, stk. 13, fjerde afsnit.
Artikel 25a, stk. 1-12, finder anvendelse fra datoen for den i artikel 25a, stk. 13, første afsnit, omhandlede aftale eller fra anvendelsesdatoen for Kommissionens delegerede retsakt, jf. artikel 25a, stk. 13, fjerde afsnit.
Artikel 10a, stk. 1-12, og artikel 25a, stk. 1-12, finder dog ikke anvendelse før den 23. december 2023.
Artikel 16, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse fra den 23. april 2024 eller fra anvendelsesdatoen for Kommissionens gennemførelsesretsakt, jf. artikel 16, stk. 6, alt efter hvilken dato der er den seneste.
Artikel 31
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
DEL A
Ophævede direktiver med oversigt over ændringer
(jf. artikel 29)
|
Rådets direktiv 72/166/EØF (EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1) |
|
|
Rådets direktiv 72/430/EØF (EFT L 291 af 28.12.1972, s. 162) |
|
|
Rådets direktiv 84/5/EØF (EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17) |
Udelukkende artikel 4 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EFT L 149 af 11.6.2005, s. 14) |
Udelukkende artikel 1 |
|
Rådets direktiv 84/5/EØF (EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17) |
|
|
Tiltrædelsesakten af 1985, bilag I, nr. IX.F (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 218) |
|
|
Rådets direktiv 90/232/EØF (EFT L 129 af 19.5.1990, s. 33) |
Udelukkende artikel 4 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14) |
Udelukkende artikel 2 |
|
Rådets direktiv 90/232/EØF (EFT L 129 af 19.5.1990, s. 33) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14) |
Udelukkende artikel 4 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF (EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14) |
Udelukkende artikel 5 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14) |
|
DEL B
Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse
(jf. artikel 29)
|
Direktiv |
Gennemførelsesfrist |
Anvendelsesdato |
|
72/166/EØF |
31. december 1973 |
— |
|
72/430/EØF |
— |
1. januar 1973 |
|
84/5/EØF |
31. december 1987 |
31. december 1988 |
|
90/232/EØF |
31. december 1992 |
— |
|
2000/26/EF |
19. juli 2002 |
19. januar 2003 |
|
2005/14/EF |
11. juni 2007 |
— |
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Direktiv 72/166/EØF |
Direktiv 84/5/EØF |
Direktiv 90/232/EØF |
Direktiv 2000/26/EF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1, nr. 1-3 |
|
|
|
Artikel 1, nr. 1)-3) |
|
Artikel 1, nr. 4, første led |
|
|
|
Artikel 1, nr. 4), litra a) |
|
Artikel 1, nr. 4, andet led |
|
|
|
Artikel 1, nr. 4), litra b) |
|
Artikel 1, nr. 4, tredje led |
|
|
|
Artikel 1, nr. 4), litra c) |
|
Artikel 1, nr. 4, fjerde led |
|
|
|
Artikel 1, nr. 4), litra d) |
|
Artikel 1, nr. 5 |
|
|
|
Artikel 1, nr. 5) |
|
Artikel 2, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 4 |
|
Artikel 2, stk. 2, indledning |
|
|
|
Artikel 2, indledning |
|
Artikel 2, stk. 2, første led |
|
|
|
Artikel 2, litra a) |
|
Artikel 2, stk. 2, andet led |
|
|
|
Artikel 2, litra b) |
|
Artikel 2, stk. 2, tredje led |
|
|
|
Artikel 2, litra c) |
|
Artikel 3, stk. 1, første punktum |
|
|
|
Artikel 3, stk. 1 |
|
Artikel 3, stk. 1, andet punktum |
|
|
|
Artikel 3, stk. 2 |
|
Artikel 3, stk. 2, indledning |
|
|
|
Artikel 3, stk. 3, indledning |
|
Artikel 3, stk. 2, første led |
|
|
|
Artikel 3, stk. 3, litra a) |
|
Artikel 3, stk. 2, andet led |
|
|
|
Artikel 3, stk. 3, litra b) |
|
Artikel 4, indledning |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 4, litra a), første afsnit |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 4, litra a), andet afsnit, første punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 4, litra a), andet afsnit, andet punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit |
|
Artikel 4, litra a), andet afsnit, tredje punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit |
|
Artikel 4, litra a), andet afsnit, fjerde punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, femte afsnit |
|
Artikel 4, litra b), første afsnit |
|
|
|
Artikel 5, stk. 2, første afsnit |
|
Artikel 4, litra b), andet afsnit, første punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 4, litra b), andet afsnit, andet punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit |
|
Artikel 4, litra b), tredje afsnit, første punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit |
|
Artikel 4, litra b), tredje afsnit, andet punktum |
|
|
|
Artikel 5, stk. 2, femte afsnit |
|
Artikel 5, indledning |
|
|
|
Artikel 6, stk. 1, indledning |
|
Artikel 5, første led |
|
|
|
Artikel 6, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 5, andet led |
|
|
|
Artikel 6, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 5, afslutning |
|
|
|
Artikel 6, stk. 2 |
|
Artikel 6 |
|
|
|
Artikel 7 |
|
Artikel 7, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 8, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 7, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 7, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 8, stk. 2 |
|
Artikel 8 |
|
|
|
— |
|
|
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
Artikel 3, stk. 4 |
|
|
Artikel 1, stk. 2 |
|
|
Artikel 9, stk. 1 |
|
|
Artikel 1, stk. 3 |
|
|
Artikel 9, stk. 2 |
|
|
Artikel 1, stk. 4 |
|
|
Artikel 10, stk. 1 |
|
|
Artikel 1, stk. 5 |
|
|
Artikel 10, stk. 2 |
|
|
Artikel 1, stk. 6 |
|
|
Artikel 10, stk. 3 |
|
|
Artikel 1, stk. 7 |
|
|
Artikel 10, stk. 4 |
|
|
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, indledning |
|
|
Artikel 13, stk. 1, første afsnit, indledning |
|
|
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, første led |
|
|
Artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra a) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, andet led |
|
|
Artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra b) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, tredje led |
|
|
Artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra c) |
|
|
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, afslutning |
|
|
Artikel 13, stk. 1, første afsnit, indledning |
|
|
Artikel 2, stk. 1, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 13, stk. 1, andet og tredje afsnit |
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
Artikel 13, stk. 2 |
|
|
Artikel 3 |
|
|
Artikel 12, stk. 2 |
|
|
Artikel 4 |
|
|
— |
|
|
Artikel 5 |
|
|
— |
|
|
Artikel 6 |
|
|
— |
|
|
|
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 12, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 2 |
|
Artikel 13, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 3 |
|
— |
|
|
|
Artikel 1a, første punktum |
|
Artikel 12, stk. 3, første afsnit |
|
|
|
Artikel 1a, andet punktum |
|
Artikel 12, stk. 3, andet afsnit |
|
|
|
Artikel 2, indledning |
|
Artikel 14, indledning |
|
|
|
Artikel 2, første led |
|
Artikel 14, litra a) |
|
|
|
Artikel 2, andet led |
|
Artikel 14, litra b) |
|
|
|
Artikel 3 |
|
— |
|
|
|
Artikel 4 |
|
Artikel 11 |
|
|
|
Artikel 4a |
|
Artikel 15 |
|
|
|
Artikel 4b, første punktum |
|
Artikel 16, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 4b, andet punktum |
|
Artikel 16, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 4c |
|
Artikel 17 |
|
|
|
Artikel 4d |
Artikel 3 |
Artikel 18 |
|
|
|
Artikel 4e, stk. 1 |
|
Artikel 19, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 4e, stk. 2, første punktum |
|
Artikel 19, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 4e, stk. 2, andet punktum |
|
Artikel 19, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 23, stk. 5 |
|
|
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
— |
|
|
|
Artikel 6 |
|
— |
|
|
|
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 20, stk. 1 |
|
|
|
|
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 20, stk. 2 |
|
|
|
|
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 25, stk. 2 |
|
|
|
|
Artikel 2, indledning |
— |
|
|
|
|
Artikel 2, litra a) |
Artikel 1, nr. 6) |
|
|
|
|
Artikel 2, litra b) |
Artikel 1, nr. 7) |
|
|
|
|
Artikel 2, litra c), d) og e) |
— |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 1, første punktum |
Artikel 21, stk. 1, første afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 1, andet punktum |
Artikel 21, stk. 1, andet afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 1, tredje punktum |
Artikel 21, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 2, første punktum |
Artikel 21, stk. 2, første afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 2, andet punktum |
Artikel 21, stk. 2, andet afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 21, stk. 3 |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 4, første punktum |
Artikel 21, stk. 4, første afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 4, andet punktum |
Artikel 21, stk. 4, andet afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 5, første punktum |
Artikel 21, stk. 5, første afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 5, andet punktum |
Artikel 21, stk. 5, andet afsnit |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 6 |
Artikel 22 |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 7 |
— |
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 8 |
Artikel 21, stk. 6 |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, indledning |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, indledning |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), indledning |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), indledning |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 1) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. i) |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 2) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. ii) |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 3) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. iii) |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 4) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. iv) |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 5), indledning |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. v), indledning |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 5), nr. i) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. v), første led |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. 5), nr. ii) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. v), andet led |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 23, stk. 1, andet afsnit |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 2, 3 og 4 |
Artikel 23, stk. 2, 3 og 4 |
|
|
|
|
Artikel 5, stk. 5 |
Artikel 23, stk. 6 |
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 24, stk. 1 |
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, første afsnit |
Artikel 24, stk. 2, første afsnit |
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, første punktum |
Artikel 24, stk. 2, andet afsnit |
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, andet punktum |
Artikel 24, stk. 2, tredje afsnit |
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 3, første afsnit |
Artikel 24, stk. 3 |
|
|
|
|
Artikel 6, stk. 3, andet afsnit |
— |
|
|
|
|
Artikel 6a |
Artikel 26 |
|
|
|
|
Artikel 7, indledning |
Artikel 25, stk. 1, indledning |
|
|
|
|
Artikel 7, litra a) |
Artikel 25, stk. 1, litra a) |
|
|
|
|
Artikel 7, litra b) |
Artikel 25, stk. 1, litra b) |
|
|
|
|
Artikel 7, litra c) |
Artikel 25, stk. 1, litra c) |
|
|
|
|
Artikel 8 |
— |
|
|
|
|
Artikel 9 |
— |
|
|
|
|
Artikel 10, stk. 1, 2 og 3 |
— |
|
|
|
|
Artikel 10, stk. 4 |
Artikel 28, stk. 1 |
|
|
|
|
Artikel 10, stk. 5 |
Artikel 28, stk. 2 |
|
|
|
|
|
Artikel 29 |
|
|
|
|
Artikel 11 |
Artikel 30 |
|
|
|
|
Artikel 12 |
Artikel 27 |
|
Artikel 9 |
Artikel 7 |
Artikel 7 |
Artikel 13 |
Artikel 31 |
|
|
|
|
|
Bilag I |
|
|
|
|
|
Bilag II |
( 1 ) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792 af 11. maj 2016 om harmoniserede forbrugerprisindeks og det harmoniserede boligprisindeks og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 11).
( 5 ) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
( 7 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.