2009D0937 — DA — 01.07.2013 — 005.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS AFGØRELSE af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EFT L 325, 11.12.2009, p.35) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 263 |
12 |
6.10.2010 |
||
|
L 338 |
47 |
22.12.2010 |
||
|
L 346 |
17 |
30.12.2011 |
||
|
L 16 |
16 |
19.1.2013 |
||
|
L 183 |
11 |
2.7.2013 |
||
Berigtiget ved:
RÅDETS AFGØRELSE
af 1. december 2009
om vedtagelse af Rådets forretningsorden
(2009/937/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Lissabontraktaten medfører flere ændringer af Rådets funktionsmåde og dets formandskab, af Rådets struktur samt af typologien af Unionens retsakter og forløbet af vedtagelsesproceduren for retsakterne, hvorved der navnlig skelnes mellem lovgivningsmæssige retsakter og ikke-lovgivningsmæssige retsakter. |
|
(2) |
Forretningsordenen vedtaget den 15. september 2006 ( 1 ) bør derfor erstattes af en forretningsorden, der omfatter de ændringer, der er nødvendige til gennemførelse af Lissabontraktaten — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Rådets forretningsorden af 15. september 2006 erstattes af bestemmelserne i bilaget.
Uanset artikel 2, stk. 2, i bilag III til Rådets forretningsorden finder de befolkningstal, der ved denne afgørelse indsættes i artikel 1 i det nævnte bilag, anvendelse i perioden fra den 1. december 2009 til den 31. december 2010.
Artikel 2
I overensstemmelse med protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union finder artikel 3, stk. 3, i Rådets forretningsorden som vedtaget ved denne afgørelse anvendelse på udkast til lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages og fremsendes fra datoen for ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.
Artikel 3
Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
BILAG
FORRETNINGSORDEN FOR RÅDET
Artikel 1
Almindelige bestemmelser, indkaldelse og arbejdssted
1. Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne, af et medlem af Rådet eller af Kommissionen ( 2 ).
2. Formandskabet giver syv måneder inden starten af det pågældende halvår for hver rådssammensætning og efter passende samråd meddelelse om de påtænkte datoer for de samlinger, Rådet holder med henblik på at foretage lovgivende arbejde eller træffe konkrete afgørelser. Disse datoer anføres i ét dokument, der gælder for alle rådssammensætninger.
3. Rådet har hjemsted i Bruxelles. I april, juni og oktober holder Rådet sine samlinger i Luxembourg ( 3 ).
Under ekstraordinære omstændigheder og i behørigt begrundede tilfælde kan Rådet eller komitéen af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer (i det følgende benævnt »Coreper«) med enstemmighed beslutte, at en samling i Rådet skal holdes et andet sted.
4 ( 4 ). Formandskabet for Rådet, undtagen i sammensætningen udenrigsanliggender, varetages af på forhånd sammensatte grupper på tre medlemsstater i en periode på 18 måneder. Disse grupper sammensættes ved ligelig rotation mellem medlemsstaterne under hensyn til deres forskelligartethed og den geografiske balance i Unionen.
Hvert medlem af gruppen varetager på skift i en periode på seks måneder formandskabet for alle rådssammensætninger, undtagen sammensætningen udenrigsanliggender. De øvrige medlemmer af gruppen bistår formandskabet på alle dets ansvarsområder på grundlag af et fælles program. Medlemmerne af gruppen kan indbyrdes træffe afgørelse om alternative ordninger.
5. De afgørelser, der vedtages af Rådet eller Coreper i henhold til denne forretningsorden, vedtages ved simpelt flertal, medmindre forretningsordenen foreskriver en anden stemmeregel.
Medmindre der specifikt er bestemmelser herom, finder henvisninger til formandskabet eller formanden i denne forretningsorden anvendelse på enhver, der varetager formandskabet for en af Rådets sammensætninger eller eventuelt for et af dets forberedende organer.
Artikel 2
Rådssammensætninger, den rolle, der tillægges sammensætningen almindelige anliggender og sammensætningen udenrigsanliggender, og planlægning af arbejdet
1. Rådet samles i forskellige sammensætninger afhængigt af de behandlede emner. Listen over andre rådssammensætninger end sammensætningerne almindelige anliggender og udenrigsanliggender vedtages af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal ( 5 ). Listen over Rådets sammensætninger findes i bilag I.
2. Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde. Det forbereder Det Europæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen ( 6 ). Det har ansvaret for den overordnede samordning af politikkerne, institutionelle og administrative spørgsmål, horisontale sager med betydning for flere af Den Europæiske Unions politikker, såsom den flerårige finansielle ramme og udvidelsen, samt ethvert spørgsmål, der er fremsendt af Det Europæiske Råd, under hensyntagen til reglerne for Den Økonomiske og Monetære Union.
3. De nærmere bestemmelser om forberedelsen af Det Europæiske Råds møder er fastsat i artikel 3 i Det Europæiske Råds forretningsorden som følger:
a) Med henblik på den i Det Europæiske Råds forretningsordens artikel 2, stk. 2, nævnte forberedelse forelægger formanden mindst fire uger før hvert ordinært møde i Det Europæiske Råd, jf. artikel 1, stk. 1, i Det Europæiske Råds forretningsorden, i tæt samarbejde med det medlem af Det Europæiske Råd, der repræsenterer den medlemsstat, som varetager det halvårlige formandskab for Rådet, og med formanden for Kommissionen et forslag til kommenteret dagsorden for Rådet for Almindelige Anliggender.
Bidrag fra de øvrige rådssammensætninger til Det Europæiske Råds drøftelser fremsendes til Rådet for Almindelige Anliggender senest to uger før Det Europæiske Råds møde.
Formanden for Det Europæiske Råd forbereder i tæt samarbejde som omhandlet i første afsnit et udkast til retningslinjer for Det Europæiske Råds konklusioner og eventuelt udkast til konklusioner og udkast til afgørelser truffet af Det Europæiske Råd, som drøftes i Rådet for Almindelige Anliggender.
En sidste samling i Rådet for Almindelige Anliggender afholdes inden for fem dage før Det Europæiske Råds møde. På baggrund af denne sidste debat udarbejder formanden for Det Europæiske Råd den foreløbige dagsorden.
b) Medmindre der foreligger tvingende og uforudsete forhold i forbindelse med f.eks. den internationale situation, kan Rådet i anden sammensætning eller et af de forberedende organer ikke drøfte et emne, der forelægges for Det Europæiske Råd, i tiden mellem den samling i Rådet for Almindelige Anliggender, efter hvilken den foreløbige dagsorden for Det Europæiske Råd udarbejdes, og Det Europæiske Råds møde.
c) Det Europæiske Råd vedtager sin dagsorden ved begyndelsen af hvert møde.
Som hovedregel bør emner, der er optaget på dagsordenen, have været drøftet forudgående i overensstemmelse med bestemmelserne i dette stykke.
4. Rådet for Almindelige Anliggender sikrer i samarbejde med Kommissionen sammenhæng og kontinuitet i de forskellige rådssammensætningers arbejde inden for rammerne af en flerårig planlægning i overensstemmelse med stk. 6 ( 7 ).
5. Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats ( 8 ). Det har ansvaret for Den Europæiske Unions optræden udadtil, dvs. den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, den fælles handelspolitik samt udviklingssamarbejde og humanitær bistand.
Rådet for Udenrigsanliggender har Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som formand, som efter behov kan lade sig erstatte af det medlem af denne rådssammensætning, der repræsenterer den medlemsstat, som varetager det halvårlige formandskab for Rådet ( 9 ).
6. For hver periode på 18 måneder udarbejder den på forhånd sammensatte gruppe på tre medlemsstater, der varetager formandskabet for Rådet i den pågældende periode, jf. artikel 1, stk. 4, et udkast til Rådets arbejdsprogram for denne periode. Dette udkast udarbejdes sammen med formanden for Rådet for Udenrigsanliggender for så vidt angår denne rådssammensætnings aktiviteter i denne periode. Udkastet til arbejdsprogram udarbejdes i tæt samarbejde med Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd og efter passende samråd. Det forelægges som ét dokument senest én måned inden den relevante periode, for at det kan blive godkendt af Rådet for Udenrigsanliggender ( 10 ).
7. Det formandskab, der varetager formandskabet i den pågældende periode, udarbejder for hver rådssammensætning og efter passende samråd forslag til dagsorden for de rådssamlinger, der er berammet i det næste halvår med en foreløbig oversigt over det lovgivningsarbejde og de konkrete afgørelser, der påtænkes. Disse forslag udarbejdes senest en uge før starten af det pågældende halvår på grundlag af Rådets attenmånedersprogram og i samråd med Kommissionen. De anføres i ét dokument, der gælder for alle rådssammensætninger. Der kan efter behov føjes yderligere rådssamlinger til de oprindeligt påtænkte.
Viser det sig i løbet af en halvårsperiode, at en samling, der oprindelig er berammet til at holdes i det pågældende halvår, ikke længere er begrundet, indkalder formandskabet ikke til den pågældende samling.
Artikel 3 ( 11 )
Dagsorden
1. Formanden udarbejder på baggrund af Rådets attenmånedersprogram den foreløbige dagsorden for hver samling. Den sendes til Rådets øvrige medlemmer og til Kommissionen senest fjorten dage før samlingens begyndelse. Den fremsendes samtidig til medlemsstaternes nationale parlamenter.
2. På den foreløbige dagsorden optages de punkter, for hvilke en begæring om optagelse fremsat af et af Rådets medlemmer eller af Kommissionen samt eventuelle dertil hørende bilag er modtaget i generalsekretariatet senest seksten dage før den pågældende samlings begyndelse. I den foreløbige dagsorden skal det angives ved en asterisk, hvis formandskabet, et medlem af Rådet eller Kommissionen kan begære afstemning om et punkt. Denne angivelse må først ske, når alle procedurekravene i traktaterne er blevet opfyldt.
3. I de tilfælde, hvor den frist på otte uger, der er fastsat i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union og protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, finder anvendelse, kan punkter, der vedrører vedtagelsen af en lovgivningsmæssig retsakt eller en holdning ved førstebehandling som led i en almindelig lovgivningsprocedure først optages på den foreløbige dagsorden med henblik på afgørelse efter udløbet af fristen på otte uger.
Rådet kan fravige fristen på otte uger, jf. første afsnit, hvis optagelsen af et punkt falder ind under undtagelsesbestemmelsen om sager af hastende karakter i artikel 4 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union. Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med den stemmeregel, der gælder for vedtagelsen af den pågældende retsakt eller holdning.
Bortset fra i behørigt begrundede hastetilfælde skal der gå ti dage mellem det tidspunkt, hvor et udkast til lovgivningsmæssig retsakt optages på Rådets foreløbige dagsorden, og Rådets vedtagelse af en holdning ( 12 ).
4. På den foreløbige dagsorden kan der kun optages punkter, hvortil bilagene er fremsendt til Rådets medlemmer og til Kommissionen senest samme dag, som denne dagsorden blev afsendt.
5. Generalsekretariatet giver Rådets medlemmer og Kommissionen meddelelse om begæringer om optagelse og dertil hørende bilag, for hvilke de ovenfor fastsatte frister ikke er overholdt.
Medmindre hensynet til sagens hastende karakter tilsiger andet og med forbehold af stk. 3, fjerner formandskabet de punkter vedrørende udkast til lovgivningsmæssige retsakter fra den foreløbige dagsorden, som Coreper ikke har afsluttet behandlingen af senest ved udgangen af den uge, der går forud for ugen før den pågældende rådssamling.
6. Den foreløbige dagsorden er opdelt i to dele, der vedrører henholdsvis forhandlinger om lovgivningsmæssige retsakter og aktiviteter af ikke-lovgivningsmæssig karakter. ►C2 Den første del benævnes »lovgivningsmæssige forhandlinger« og den anden »ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter«. ◄
De punkter, der er anført i hver af disse to dele af den foreløbige dagsorden, opdeles i A-punkter og B-punkter. Som A-punkter optages de punkter, som vil kunne godkendes af Rådet uden debat; Rådets medlemmer og Kommissionen kan dog tilkendegive deres opfattelse i forbindelse med godkendelsen af sådanne punkter og få erklæringer optaget i protokollen.
7. Dagsordenen vedtages af Rådet ved begyndelsen af hver samling. Der kræves enstemmighed i Rådet for at optage andre punkter på dagsordenen end dem, der er optaget på den foreløbige dagsorden. Punkter optaget på denne måde kan sættes under afstemning, hvis alle procedurekravene i traktaterne er opfyldt.
8. Hvis stillingtagen til et punkt på listen over A-punkter kan påregnes at medføre fornyet debat, eller hvis et af Rådets medlemmer eller Kommissionen anmoder herom, udgår det pågældende A-punkt af dagsordenen, medmindre Rådet træffer anden bestemmelse.
9. Anmodninger om optagelse af et punkt under »eventuelt« skal ledsages af en skriftlig redegørelse.
Artikel 4
Repræsentation af et medlem af Rådet
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 11 om afstemningsfuldmagt kan et medlem af Rådet, der er forhindret i at deltage i en samling, lade sig repræsentere.
Artikel 5
Samlinger
1. Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter ( 13 ). I andre tilfælde er Rådets samlinger ikke offentlige, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 8.
2. Kommissionen indbydes til at deltage i Rådets samlinger. Det samme gælder Den Europæiske Centralbank i de tilfælde, hvor den udøver sin initiativret. Rådet kan dog vedtage at forhandle, uden at repræsentanter for Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank er til stede i salen.
3. Rådets og Kommissionens medlemmer kan være ledsaget af embedsmænd, som bistår dem. Disse embedsmænds navn og stilling skal på forhånd meddeles generalsekretariatet. Rådet kan bestemme, hvor mange personer pr. delegation, inkl. Rådets medlemmer, der samtidig må være til stede i Rådets mødesal.
4. Adgang til Rådets samlinger er betinget af forevisning af et adgangskort (laissez-passer) udstedt af generalsekretariatet.
Artikel 6
Tavshedspligt og fremlæggelse af dokumenter i en retssag
1. Med forbehold af artikel 7, 8 og 9 samt bestemmelserne om aktindsigt gælder der tavshedspligt om Rådets forhandlinger, medmindre Rådet træffer anden bestemmelse.
2. Rådet eller Coreper kan tillade, at der under retssager fremlægges genparter eller uddrag af rådsdokumenter, der ikke allerede er gjort offentligt tilgængelige i henhold til bestemmelserne om aktindsigt.
Artikel 7
Lovgivningsprocedure og offentliggørelse
1. Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Med henblik herpå indeholder dagsordenen en del, der benævnes »lovgivningsmæssige forhandlinger«.
2. Dokumenter forelagt for Rådet, der er opført under et punkt på dets dagsorden i den del, der er benævnt »lovgivningsmæssige forhandlinger«, offentliggøres sammen med de elementer af Rådets protokol, der vedrører denne del af dagsordenen.
3. Rådets samlinger vedrørende delen »lovgivningsmæssige forhandlinger« på dagsordenen gøres tilgængelige for offentligheden i form af offentlig audiovisuel transmission, fortrinsvis til et tilhørerrum og ved transmission på alle EU-institutionernes officielle sprog ved hjælp af videostreaming. En optagelse af forhandlingerne skal være tilgængelig på Rådets internetsted i mindst en måned. Afstemningsresultatet gengives visuelt.
Generalsekretariatet orienterer på forhånd offentligheden om datoer og omtrentligt tidspunkt for sådanne audiovisuelle transmissioner og træffer alle praktiske foranstaltninger til at sikre en korrekt gennemførelse af denne artikel.
4. Afstemningsresultater og stemmeforklaringer fra Rådets medlemmer eller deres repræsentanter i Forligsudvalget, jf. den almindelige lovgivningsprocedure, samt erklæringer til Rådets protokol og punkter i denne protokol, der vedrører mødet i Forligsudvalget, offentliggøres.
5. Når Rådet får forelagt lovgivningsforslag eller -initiativer, afstår det fra at vedtage retsakter, der ikke er omhandlet i traktaterne, såsom resolutioner, konklusioner eller erklæringer, bortset fra sådanne, som ledsagede vedtagelsen af akten, og som skal optages i Rådets protokol.
Artikel 8
Andre tilfælde af forhandlinger i Rådet, der er tilgængelige for offentligheden, og offentlige debatter
1. Når Rådet får forelagt et ikke-lovgivningsmæssigt forslag om vedtagelse af regler, der er juridisk bindende i eller for medlemsstaterne, gennem forordninger, direktiver eller afgørelser, på grundlag af de relevante bestemmelser i traktaterne, undtagen interne foranstaltninger, administrative eller budgetmæssige retsakter, retsakter, der vedrører forbindelserne mellem institutionerne eller de internationale forbindelser, eller ikke-bindende retsakter (såsom konklusioner, henstillinger eller resolutioner), gøres Rådets første forhandlinger om nye vigtige forslag tilgængelige for offentligheden. Formandskabet fastslår, hvilke nye forslag der er vigtige, og Rådet eller Coreper kan træffe anden afgørelse, når det er passende.
Formandskabet kan i det enkelte tilfælde beslutte, at Rådets efterfølgende forhandlinger om ét af de forslag, der er omhandlet i første afsnit, skal gøres tilgængelige for offentligheden, medmindre Rådet eller Coreper træffer anden afgørelse.
2. Rådet eller Coreper kan med kvalificeret flertal træffe afgørelse om, at Rådet skal holde offentlige debatter om vigtige spørgsmål, der vedrører Den Europæiske Unions og dens borgeres interesser.
Formandskabet, Rådets medlemmer eller Kommissionen kan foreslå spørgsmål eller specifikke emner for sådanne debatter, idet de tager hensyn til spørgsmålets betydning og dets interesse for borgerne.
3. Rådet for Almindelige Anliggender holder en offentlig orienterende debat om Rådets attenmånedersprogram. Orienterende debatter i andre rådssammensætninger om deres respektive prioriteter skal også være tilgængelige for offentligheden. Kommissionens fremlæggelse af sit femårsprogram, sit årlige arbejdsprogram og sin årlige politikstrategi samt de efterfølgende debatter i Rådet skal være tilgængelige for offentligheden.
4. Ved udsendelsen af den foreløbige dagsorden i henhold til artikel 3
a) skal de punkter på Rådets dagsorden, der er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med stk. 1, markeres med ordene »offentlig forhandling«
b) skal de punkter på Rådets dagsorden, der er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med stk. 2 og 3, markeres med ordene »offentlig debat«.
Rådets forhandlinger og offentlige debatter gøres tilgængelige for offentligheden i henhold til denne artikel i form af offentlig transmission som omhandlet i artikel 7, stk. 3.
Artikel 9
Afstemningsresultaternes, stemmeforklaringernes og protokollernes tilgængelighed for offentligheden i andre tilfælde
1. Når Rådet vedtager ikke-lovgivningsmæssige retsakter som omhandlet i artikel 8, stk. 1, offentliggøres afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne fra Rådets medlemmer samt erklæringerne til Rådets protokol og de punkter i denne protokol, der vedrører vedtagelsen af sådanne retsakter.
2. Afstemningsresultatet offentliggøres herudover,
a) når Rådet optræder inden for rammerne af afsnit V i TEU, og Rådet eller Coreper enstemmigt træffer beslutning om offentliggørelse på begæring af et af deres medlemmer
b) hvis Rådet eller Coreper i øvrigt træffer beslutning om offentliggørelse på begæring af et af deres medlemmer.
Når resultatet af afstemninger i Rådet offentliggøres i henhold til første afsnit, litra a) og b), skal de stemmeforklaringer, der er afgivet i forbindelse med afstemningen, på begæring af de berørte medlemmer af Rådet ligeledes offentliggøres under overholdelse af denne forretningsorden og under hensyntagen til retssikkerheden og Rådets interesser.
Erklæringerne til optagelse i Rådets protokol og de punkter i denne protokol, der vedrører vedtagelsen af de i første afsnit, litra a) og b) omhandlede retsakter, offentliggøres, når Rådet eller Coreper træffer beslutning om offentliggørelse på begæring af et af deres medlemmer.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor Rådets forhandlinger er tilgængelige for offentligheden i henhold til artikel 7 og 8, offentliggøres afstemningsresultatet ikke i forbindelse med forhandlinger, der fører til enten vejledende afstemninger eller vedtagelse af forberedende retsakter.
Artikel 10
Aktindsigt i Rådets dokumenter
De særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter findes i bilag II.
Artikel 11
Afstemningsregler og quorum
1. Rådet foretager afstemning på initiativ af sin formand.
Formanden skal endvidere indlede en afstemningsprocedure på initiativ af et medlem af Rådet eller af Kommissionen, såfremt et flertal af Rådets medlemmer udtaler sig herfor.
2. Rådets medlemmer stemmer i den medlemsstatsrækkefølge, der er fastsat i henhold til listen over de successive formandskaber, idet der begyndes med det medlem, som ifølge denne rækkefølge følger efter det medlem, som varetager formandskabet.
3. Hvert medlem af Rådet kan kun fra ét af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme ( 14 ).
4. Rådet kan kun foretage en afstemning, hvis et flertal af de medlemmer af Rådet, der ifølge traktaterne kan deltage i afstemningen, er til stede. Ved afstemningen sikrer formanden sig, bistået af generalsekretariatet, at Rådet er beslutningsdygtigt.
5. Indtil den 31. oktober 2014 skal det, når Rådet træffer en afgørelse, i forbindelse med hvilken der skal være kvalificeret flertal, hvis et medlem af Rådet kræver det, kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Den Europæiske Unions samlede befolkning beregnet i overensstemmelse med befolkningstallene i artikel 1 i bilag III. Dette stykke finder også anvendelse mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017, når et medlem af Rådet kræver det i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i protokollen om overgangsbestemmelser.
Artikel 12
Almindelig skriftlig procedure og stiltiende samtykkeprocedure
1. Rådets retsakter kan, hvis de haster, vedtages ved skriftlig procedure, såfremt Rådet eller Coreper enstemmigt træffer beslutning herom. Formanden kan ligeledes under særlige omstændigheder foreslå, at der anvendes skriftlig procedure; i så fald anvendes proceduren kun, hvis alle Rådets medlemmer giver deres tilslutning hertil.
Vedrører den skriftlige procedure en sag, som Kommissionen har forelagt for Rådet, kræves endvidere Kommissionens samtykke.
Generalsekretariatet udarbejder hver måned en oversigt over de retsakter, der er vedtaget ved skriftlig procedure. Denne oversigt indeholder eventuelle erklæringer til optagelse i Rådets protokol. De dele af oversigten, der vedrører vedtagelsen af lovgivningsmæssige retsakter, offentliggøres.
►C2 2. Rådet kan på initiativ af formandskabet træffe afgørelse ved en forenklet skriftlig procedure, den såkaldte stiltiende samtykkeprocedure:
◄
a) med henblik på at vedtage teksten til et svar på en skriftlig forespørgsel eller eventuelt en mundtlig forespørgsel til Rådet fra et medlem af Europa-Parlamentet, efter at Coreper har behandlet udkastet til svar ( 15 )
b) med henblik på at beskikke medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget, efter at Coreper har behandlet udkastet til afgørelse
c) med henblik på at træffe afgørelse om at høre andre institutioner, organer, kontorer eller agenturer, når en sådan høring er påkrævet ifølge traktaterne
d) med henblik på at iværksætte den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem Coreunettet (stiltiende Coreusamtykkeprocedure) ( 16 ).
I så fald anses den relevante tekst for vedtaget efter udløbet af den frist, som formandskabet har fastsat under hensyn til, hvor meget sagen haster, medmindre et medlem af Rådet fremsætter indvendinger.
3. Generalsekretariatet fastslår, at skriftlige procedurer er afsluttet.
Artikel 13
Protokol
1. Der udfærdiges for hver samling en protokol, der efter godkendelse undertegnes af generalsekretæren. Generalsekretæren kan delegere sin undertegnelsesbeføjelse til generaldirektører i generalsekretariatet.
Protokollen skal i almindelighed for hvert punkt på dagsordenen indeholde:
— en angivelse af de dokumenter, der er blevet forelagt for Rådet
— de afgørelser, der er truffet, eller de konklusioner, som Rådet er nået frem til
— de erklæringer, som Rådet har fremsat, og dem, som medlemmer af Rådet eller Kommissionen har begæret optaget.
2. Udkastet til protokol udarbejdes af generalsekretariatet inden for en frist på femten dage og forelægges Rådet eller Coreper til godkendelse.
3. Hvert af Rådets medlemmer samt Kommissionen kan inden godkendelsen af protokollen anmode om en mere udførlig affattelse for så vidt angår et punkt på dagsordenen. Disse anmodninger kan fremsættes i Coreper.
4. Protokollen for delen »lovgivningsmæssige forhandlinger« på samlingerne i Rådet sendes efter godkendelsen direkte til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til medlemsstaternes regeringer.
Artikel 14
Forhandlinger og afgørelser på grundlag af dokumenter og udkast udfærdiget på de sprog, der er omhandlet i den gældende ordning på det sproglige område
1. Medmindre andet vedtages enstemmigt af Rådet på grund af sagens hastende karakter, kan Rådet kun forhandle og træffe afgørelse på grundlag af dokumenter og udkast, der er udfærdiget på de sprog, der er omhandlet i den gældende ordning på det sproglige område.
2. Ethvert medlem af Rådet kan modsætte sig forhandling, såfremt teksten til eventuelle ændringsforslag ikke er udarbejdet på de af de i stk. 1 omhandlede sprog, som medlemmet angiver.
Artikel 15
Undertegnelse af retsakter
Teksten til retsakter, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, samt teksten til retsakter, som vedtages af Rådet, undertegnes af den person, der er formand på tidspunktet for vedtagelsen, samt af generalsekretæren. Generalsekretæren kan delegere sin undertegnelsesbeføjelse til generaldirektører i generalsekretariatet.
Artikel 16 ( 17 )
Manglende mulighed for at deltage i en afstemning
Ved anvendelsen af denne forretningsorden tages der behørigt hensyn til de tilfælde, hvor et eller flere medlemmer af Rådet i henhold til traktaterne ikke kan deltage i afstemningen, jf. bilag IV.
Artikel 17
Offentliggørelse af retsakter i EU-Tidende
1. Følgende offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (i det følgende benævnt »EU-Tidende«) på generalsekretærens foranledning:
a) de retsakter, der er omhandlet i artikel 297, stk. 1 og 2, andet afsnit, i TEUF
b) de førstebehandlingsholdninger, som Rådet har vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, samt begrundelserne herfor
c) de initiativer, som er forelagt for Rådet i overensstemmelse med artikel 76 i TEUF med henblik på vedtagelsen af en lovgivningsmæssig retsakt
d) de internationale aftaler, som Unionen har indgået.
Det meddeles i EU-Tidende, hvornår sådanne aftaler træder i kraft
e) de internationale aftaler, som er indgået af Unionen inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medmindre Rådet træffer anden afgørelse på grundlag af artikel 4 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 18 ).
Det meddeles i EU-Tidende, hvornår aftaler, der er offentliggjort i EU-Tidende, træder i kraft.
2. Medmindre Rådet eller Coreper træffer anden afgørelse, offentliggøres følgende i EU-Tidende på generalsekretærens foranledning:
a) de initiativer, som er forelagt for Rådet i overensstemmelse med artikel 76 i TEUF i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra c)
b) de direktiver og afgørelser, der er omhandlet i artikel 297, stk. 2, tredje afsnit, i TEUF, og henstillinger og udtalelser undtagen de afgørelser, der er omhandlet i stk. 3 i nærværende artikel.
3. Rådet eller Coreper beslutter i hvert enkelt tilfælde med enstemmighed, om afgørelser som omhandlet i artikel 25 i TEU skal offentliggøres i EU-Tidende på generalsekretærens foranledning.
4. Rådet eller Coreper beslutter i hvert enkelt tilfælde og under hensyntagen til den eventuelle offentliggørelse af basisretsakten, om følgende skal offentliggøres i EU-Tidende på generalsekretærens foranledning:
a) afgørelser om gennemførelsen af de afgørelser, der er omhandlet i artikel 25 i TEU
b) afgørelser vedtaget i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, første og andet led, i TEU
c) andre rådsretsakter som f.eks. konklusioner eller resolutioner.
5. Når der ved en aftale indgået mellem Unionen eller Det Europæiske Atomenergifællesskab og en eller flere stater eller internationale organisationer nedsættes et organ med beføjelse til at træffe afgørelser, beslutter Rådet ved aftalens indgåelse, om dette organs afgørelser skal offentliggøres i EU-Tidende.
Artikel 18
Meddelelse af retsakter
1. Generalsekretæren eller en generaldirektør, som handler på dennes vegne, giver dem, som de pågældende retsakter er rettet til, meddelelse om de direktiver og afgørelser, der er omhandlet i artikel 297, stk. 2, tredje afsnit, i TEUF.
2. I det omfang følgende retsakter ikke offentliggøres i EU-Tidende, giver generalsekretæren eller en generaldirektør, der handler på dennes vegne, meddelelse herom til dem, som de er rettet til:
a) henstillinger
b) afgørelser som omhandlet i artikel 25 i TEU.
3. Generalsekretæren eller en generaldirektør, der handler på dennes vegne, udleverer bekræftede genparter af Rådets direktiver og afgørelser som omhandlet i artikel 297, stk. 2, tredje afsnit, i TEUF samt af Rådets henstillinger til medlemsstaternes regeringer og til Kommissionen.
Artikel 19 ( 19 )
Coreper, komitéer, udvalg og arbejdsgrupper
1. Coreper har til opgave at forberede arbejdet i alle samlinger i Rådet og at udføre de hverv, der tildeles Coreper af Rådet. Coreper skal under alle omstændigheder ( 20 ) drage omsorg for sammenhængen i Den Europæiske Unions politikker og aktiviteter samt for overholdelse af følgende principper og regler:
a) principperne om legalitet, subsidiaritet, proportionalitet og begrundelse af retsakterne
b) reglerne om Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers beføjelser
c) budgetbestemmelserne
d) reglerne om procedure, åbenhed og kvalitet i retsakternes affattelse.
2. Samtlige punkter på dagsordenen for en samling i Rådet behandles først af Coreper, medmindre denne træffer anden bestemmelse. Coreper søger på sit eget niveau at tilvejebringe en løsning, som forelægges Rådet til vedtagelse. Coreper sørger for, at sagerne forelægges Rådet i en passende form, og forelægger det eventuelt indstillinger, løsningsmuligheder eller løsningsforslag. I hastesager kan Rådet med enstemmighed beslutte at behandle et spørgsmål, uden at en sådan forudgående behandling har fundet sted.
3. Komitéer, udvalg eller arbejdsgrupper kan nedsættes af Coreper eller med Corepers billigelse med henblik på udførelse af bestemte, på forhånd fastlagte forberedende opgaver eller undersøgelser.
Generalsekretariatet ajourfører og offentliggør regelmæssigt listen over de forberedende organer. Kun de komitéer, udvalg og arbejdsgrupper, der er opført på listen, kan holde møder som Rådets forberedende organer.
4. Møderne i Coreper har afhængigt af dagsordenens punkter den faste repræsentant eller den stedfortrædende faste repræsentant fra den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet for Almindelige Anliggender, som formand.
Formandskabet for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité varetages af en repræsentant for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Formandskabet for de øvrige organer, der forbereder arbejdet i de forskellige rådssammensætninger, undtagen udenrigsanliggender, påhviler en delegeret fra den medlemsstat, der varetager formandskabet for den pågældende rådssammensætning, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med kvalificeret flertal. Den liste, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, opregner også de forberedende organer, for hvilke Rådet har truffet afgørelse om en anden type formandskab i overensstemmelse med artikel 4 i Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet.
5. Møder i udvalg og komitéer, bortset fra Coreper, samt i arbejdsgrupper, der forbereder samlinger i Rådet i de sammensætninger, der kun træder sammen én gang hvert halvår, har, når samlingerne holdes i dette halvårs første tre måneder, og møderne finder sted før det pågældende halvår, som formand en delegeret fra den medlemsstat, der har formandskabet på de pågældende samlinger i Rådet.
6. Med forbehold af de tilfælde, hvor der anvendes en anden type formandskab, når en sag fortrinsvis vil blive behandlet i løbet af et bestemt halvår, kan en delegeret fra den medlemsstat, der har formandskabet i det pågældende halvår, i det foregående halvår påtage sig formandskabet for komitéerne/udvalgene, bortset fra Coreper, samt for arbejdsgrupperne, når disse behandler den pågældende sag. Den praktiske gennemførelse af dette afsnit aftales mellem de to berørte formandskaber.
Ved behandlingen af Unionens budget for et givet regnskabsår varetages formandskabet for møderne i Rådets forberedende organer, bortset fra Coreper, når disse forbereder punkter på Rådets dagsorden vedrørende behandlingen af budgettet, af en delegeret fra den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet i sidste halvdel af det kalenderår, der går forud for det givne regnskabsår. Det samme gælder, under forudsætning af det andet formandskabs accept, formandskabet for samlinger i Rådet på det tidspunkt, hvor de pågældende budgetspørgsmål drøftes. De berørte formandskaber konsulterer hinanden om de praktiske arrangementer.
►C2 7. I overensstemmelse med de relevante bestemmelser, der er omhandlet nedenfor, kan Coreper vedtage følgende procedureafgørelser, ◄ hvis de spørgsmål, som vedrører disse afgørelser, er optaget på den foreløbige dagsorden mindst tre arbejdsdage før mødet. Der kræves enstemmighed i Coreper for at fravige denne frist ( 21 ):
a) beslutning om, at en samling i Rådet skal holdes et andet sted end i Bruxelles eller Luxembourg (artikel 1, stk. 3)
b) tilladelse til, at der under retssager fremlægges en genpart eller et uddrag af et rådsdokument (artikel 6, stk. 2)
c) beslutning om at holde en offentlig rådsdebat eller om ikke at gøre en given forhandling i Rådet tilgængelig for offentligheden (artikel 8, stk. 1, 2 og 3)
d) beslutning om, at afstemningsresultater og erklæringer optaget i Rådets protokol i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, skal offentliggøres
e) beslutning om, at der skal anvendes skriftlig procedure (artikel 12, stk. 1)
f) godkendelse eller ændring af Rådets protokol (artikel 13, stk. 2 og 3)
g) beslutning om, hvorvidt en tekst eller en retsakt skal offentliggøres i EU-Tidende (artikel 17, stk. 2, 3 og 4)
h) beslutning om, at en institution eller et organ skal høres, når sådanne høringer ikke er obligatoriske i henhold til traktaterne
i) beslutning om, at der skal fastsættes en frist for høring af en institution eller et organ, eller at denne frist skal forlænges
j) beslutning om, at fristerne i artikel 294, stk. 14, i TEUF skal forlænges
k) godkendelse af teksten til en skrivelse til en institution eller et organ.
Artikel 20
Formandskabet og afvikling af arbejdet i god ro og orden
1. Formandskabet sørger for anvendelsen af denne forretningsorden og drager omsorg for, at debatterne afvikles i god ro og orden. Formandskabet sørger navnlig for selv at overholde og sørge for overholdelsen af bestemmelserne i bilag V vedrørende Rådets arbejdsmetoder.
For at sikre, at debatterne afvikles i god ro og orden, kan formandskabet endvidere, medmindre Rådet træffer anden afgørelse, træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme en optimal udnyttelse af den tid, der er til rådighed på samlingerne, og navnlig:
a) med henblik på behandlingen af et bestemt punkt begrænse antallet af personer fra hver enkelt delegation, der kan være til stede i mødelokalet under samlingen, og beslutte, om der skal åbnes et tilhørerrum
b) fastsætte rækkefølgen for behandlingen af de enkelte punkter samt den tid, der skal afsættes til drøftelse af dem
c) bestemme, hvor lang tid der skal afsættes til drøftelse af et bestemt punkt, især ved at begrænse taletiden og fastlægge rækkefølgen af indlæg
d) anmode delegationerne om at fremlægge deres forslag til ændring af en foreliggende tekst skriftligt inden en nærmere angivet dato, om nødvendigt ledsaget af en kortfattet forklaring
e) anmode de delegationer, der på et givet punkt eller med hensyn til en given tekst eller en del heraf måtte have sammenfaldende eller lignende opfattelser, om at vælge en talsmand, som på samlingen eller skriftligt forud herfor kan fremlægge disse delegationers holdning.
2. Det halvårlige formandskab bistås, uden at dette berører bestemmelserne i artikel 19, stk. 4-6, og dets beføjelser og overordnede politiske ansvar, på alle dets ansvarsområder og på grundlag af attenmånedersprogrammet eller andre aftalte ordninger af de øvrige medlemmer af den på forhånd sammensatte gruppe på tre medlemsstater, jf. artikel 1, stk. 4. Det bistås ligeledes, hvor det er nødvendigt, af repræsentanten fra den medlemsstat, der varetager det efterfølgende formandskab. Repræsentanten eller et medlem af den omhandlede gruppe skal på formandskabets anmodning og i overensstemmelse med formandskabets instrukser afløse dette, når der er behov for det, aflaste formandskabet med hensyn til nogle af dets opgaver, når det er nødvendigt, og sikre kontinuiteten i Rådets arbejde.
Rapporter fra komitéer, udvalg og arbejdsgrupper
Uanset de øvrige bestemmelser i denne forretningsorden tilrettelægger formandskabet møderne i de forskellige komitéer, udvalg og arbejdsgrupper på en sådan måde, at deres rapporter kan være til rådighed inden det møde i Coreper, hvor rapporterne skal behandles.
Medmindre hensynet til sagens hastende karakter tilsiger andet, udsætter formandskabet behandlingen af de punkter vedrørende lovgivningsmæssige retsakter, som Coreper, komitéen, udvalget eller arbejdsgruppen ikke har færdigbehandlet mindst fem arbejdsdage inden mødet, til et senere møde i Coreper.
Artikel 22
Kvaliteten af affattelsen ( 24 )
Med henblik på at bistå Rådet med at overvåge kvaliteten af affattelsen af de retsakter, det vedtager, skal Den Juridiske Tjeneste på et passende tidspunkt kontrollere kvaliteten af affattelsen af forslag og udkast til retsakter og fremsætte forslag til affattelse for Rådet og dets organer i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse ( 25 ).
De, der forelægger tekster som led i Rådets arbejde, skal under hele lovgivningsprocessen drage særlig omsorg for kvaliteten af affattelsen af teksterne.
Artikel 23
Generalsekretæren og generalsekretariatet
1. Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær udnævnt af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
2. Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets organisation ( 26 ).
Under Rådets myndighed træffer generalsekretæren alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at generalsekretariatet fungerer tilfredsstillende.
3. Generalsekretariatet inddrages nært og kontinuerligt i planlægningen, samordningen og sikringen af sammenhængen i Rådets arbejde og gennemførelsen af dets attenmånedersprogram. Under formandskabets ansvar og ledelse bistår generalsekretariatet formandskabet med at nå frem til mulige løsninger.
4. Generalsekretæren forelægger Rådet udkastet til overslag over dets udgifter i så god tid, at fristerne i de finansielle bestemmelser kan overholdes.
5. Generalsekretæren har det fulde ansvar for forvaltningen af de bevillinger, der er opført på budgettet, sektion II, Det Europæiske Råd og Rådet, og træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre en forsvarlig forvaltning. Generalsekretæren anvender disse bevillinger i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende Unionens budget.
Artikel 24
Sikkerhed
Rådet vedtager med kvalificeret flertal Rådets sikkerhedsforskrifter.
Artikel 25
Opgaver som depositar for aftaler
Når generalsekretæren udpeges som depositar for en aftale indgået mellem Unionen eller Det Europæiske Atomenergifællesskab og en eller flere stater eller internationale organisationer deponeres dokumenterne vedrørende ratifikation, accept eller godkendelse af disse aftaler i Rådet.
I sådanne tilfælde fungerer generalsekretæren som depositar og sørger også for, at ikrafttrædelsesdatoen for de pågældende aftaler offentliggøres i EU-Tidende.
Artikel 26
Repræsentation i Europa-Parlamentet
Rådets repræsentation i Europa-Parlamentet og dettes udvalg varetages af formandskabet eller med dettes samtykke af et medlem af den på forhånd sammensatte gruppe på tre medlemsstater, jf. artikel 1, stk. 4, af det efterfølgende formandskab eller af generalsekretæren. Efter mandat fra formandskabet kan Rådet også lade sig repræsentere i Europa-Parlamentets udvalg af højtstående embedsmænd fra generalsekretariatet.
For så vidt angår Rådet for Udenrigsanliggender varetages Rådets repræsentation i Europa-Parlamentet og dets udvalg af formanden. Formanden kan efter behov lade sig erstatte af det medlem af denne rådssammensætning, der repræsenterer den medlemsstat, som varetager det halvårlige formandskab for Rådet. Efter mandat fra formanden kan Rådet for Udenrigsanliggender også lade sig repræsentere i Europa-Parlamentets udvalg af højtstående embedsmænd fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil eller eventuelt fra generalsekretariatet.
Rådet kan desuden gøre Europa-Parlamentet bekendt med sine synspunkter ved skriftlig meddelelse.
Artikel 27
Bestemmelser om retsakternes udformning
Bestemmelserne om retsakternes udformning findes i bilag VI.
Artikel 28
Postforsendelser til Rådet
Postforsendelser til Rådet sendes til formanden på følgende adresse:
Rådet for Den Europæiske Union
rue de la Loi, 175
B - 1048 Bruxelles
BILAG I
Liste over rådssammensætninger
1. Almindelige anliggender ( 27 )
2. Udenrigsanliggender ( 28 )
3. Økonomi og finans ( 29 )
4. Retlige og indre anliggender ( 30 )
5. Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
6. Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet) ◄ ( 31 )
7. Transport, telekommunikation og energi
8. Landbrug og fiskeri
9. Miljø
10. Uddannelse, ungdom, kultur og sport ◄ ( 32 ).
Det er op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvordan den repræsenteres i Rådet, jf. artikel 16, stk. 2, i TEU.
Flere ministre kan deltage som fagministre i en og samme rådssammensætning, idet dagsordenen og tilrettelæggelsen af arbejdet tilpasses i overensstemmelse hermed ( 33 ).
BILAG II
Særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter
Artikel 1
Anvendelsesområde
Enhver fysisk eller juridisk person har ret til aktindsigt i Rådets dokumenter med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, og de særlige bestemmelser, der er fastsat i dette bilag.
Artikel 2
Høring i forbindelse med dokumenter fra tredjemand
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 4, stk. 5, og artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 skal den pågældende tredjemand, medmindre det efter gennemgang af dokumentet i lyset af artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 er klart, at det ikke skal offentliggøres, høres, såfremt
a) dokumentet er følsomt som defineret i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001
b) dokumentet hidrører fra en medlemsstat og
— er blevet forelagt Rådet inden den 3. december 2001, eller
— den pågældende medlemsstat har anmodet om, at det ikke udleveres uden dens forudgående samtykke.
2. I alle andre tilfælde, hvor Rådet fra tredjemand modtager en begæring vedrørende et dokument, som det er i besiddelse af, hører generalsekretariatet med henblik på anvendelsen af artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001 vedkommende tredjemand, medmindre det efter gennemgang af dokumentet i lyset af artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 er klart, om det skal eller ikke skal offentliggøres.
3. Tredjemand skal høres skriftligt (herunder ved e-post) og have en rimelig frist til at svare under hensyn til den frist, der er fastsat i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1049/2001. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal tredjemand anmodes om at udtale sig skriftligt.
4. Såfremt dokumentet ikke falder ind under stk. 1, litra a) eller b), og generalsekretariatet ikke på baggrund af tredjemands negative udtalelse er overbevist om, at artikel 4, stk. 1 eller 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse, skal sagen forelægges Rådet.
Såfremt Rådet påtænker at offentliggøre dokumentet, underrettes vedkommende tredjemand straks skriftligt om, at Rådet vil offentliggøre dokumentet efter en periode på mindst 10 hverdage. Samtidig gøres vedkommende tredjemand opmærksom på artikel 279 i TEUF.
Artikel 3
►C2 Anmodninger om høring modtaget fra andre institutioner eller medlemsstater ◄
Når en anden institution eller en medlemsstat hører Rådet om en begæring vedrørende et rådsdokument, skal henvendelsen ske pr. e-post til access@consilium.europa.eu eller pr. fax til nr. +32(0)2 281 63 61.
Generalsekretariatet afgiver omgående udtalelse på Rådets vegne under hensyn til den tid, den pågældende institution eller medlemsstat har brug for til at træffe afgørelse, og senest inden fem arbejdsdage.
Artikel 4
Dokumenter, som hidrører fra medlemsstaterne
Enhver anmodning, som en medlemsstat fremsætter i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001, skal indgives skriftligt til generalsekretariatet.
Artikel 5
Anmodninger fremsat af medlemsstaterne
Hvis en medlemsstat fremsætter en anmodning til Rådet, behandles denne i overensstemmelse med artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 og de relevante bestemmelser i dette bilag. Hvis den, der har fremsat begæringen om aktindsigt, får helt eller delvist afslag, underrettes vedkommende om, at begæringen, hvis den genfremsættes, skal sendes direkte til Rådet.
Artikel 6
Den adresse, begæringerne skal sendes til
Begæringer om aktindsigt indgives skriftligt til generalsekretæren for Rådet, rue de la Loi 175, B-1048 Bruxelles, eller sendes med e-post til access@consilium.europa.eu eller med fax til nr. +32(0)2 281 63 61.
Artikel 7
Behandling af oprindelige begæringer
Begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter behandles af generalsekretariatet, jf. dog artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Artikel 8
Behandling af genfremsatte begæringer
Afgørelse om genfremsatte begæringer træffes af Rådet, jf. dog artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Artikel 9
Gebyrer
Gebyrer for kopiering og fremsendelse af genparter af rådsdokumenter fastsættes af generalsekretæren.
Artikel 10
Offentligt register over rådsdokumenter
1. Generalsekretariatet er ansvarligt for at give offentligheden adgang til registret over rådsdokumenter.
2. Foruden henvisninger til dokumenterne angives det i registret, hvilke dokumenter udarbejdet efter den 1. juli 2000 der allerede er gjort offentligt tilgængelige. Deres indhold gøres tilgængeligt på internettet, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 34 ) samt artikel 16 i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Artikel 11
Direkte adgang til dokumenter for offentligheden
1. Denne artikel finder anvendelse på alle ikke-klassificerede rådsdokumenter og berører ikke muligheden for at fremsætte en skriftlig begæring i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001.
2. I denne artikel forstås ved
|
— |
»rundsendelse« : distribution af den endelige udgave af et dokument til Rådets medlemmer, deres repræsentanter eller delegerede |
|
— |
»lovgivningsdokument« : ethvert dokument vedrørende behandlingen og vedtagelsen af lovgivningsmæssige retsakter. |
3. Generalsekretariatet gør følgende dokumenter tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt:
a) dokumenter, der ikke er affattet af Rådet eller en medlemsstat, og som er offentliggjort af deres ophavsmand eller med dennes samtykke
b) foreløbige dagsordener for samlinger i Rådet i dets forskellige sammensætninger
c) enhver tekst, der er vedtaget af Rådet, og som er bestemt til at offentliggøres i EU-Tidende
4. For så vidt følgende dokumenter klart ikke er omfattet af en af de undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan generalsekretariatet også gøre dem tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt:
a) foreløbige dagsordener for komitéer, udvalg og arbejdsgrupper
b) andre dokumenter såsom orienterende noter, rapporter, situationsrapporter og statusrapporter fra Rådet eller et af dets forberedende organer, når der heri ikke gives udtryk for delegationernes individuelle holdninger, bortset fra udtalelser og bidrag fra Den Juridiske Tjeneste.
5. Ud over de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3 og 4, gør generalsekretariatet følgende lovgivningsdokumenter og andre dokumenter tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt:
a) følgeskrivelser og oversættelser/kopier af skrivelser vedrørende lovgivningsmæssige retsakter og afgørelser som omhandlet i forretningsordenens artikel 8, stk. 1, som andre EU-institutioner og -organer eller, jf. dog artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001, en medlemsstat har sendt til Rådet
b) dokumenter forelagt for Rådet, der er opført under et punkt på dets dagsorden under delen »lovgivningsmæssige forhandlinger« eller markeret med ordene »offentlig forhandling« eller »offentlig debat« i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8
c) noter fremsendt til Coreper og/eller Rådet til godkendelse (I/A-punkts-noter og A-punkts-noter) vedrørende udkast til lovgivningsmæssige retsakter og afgørelser som omhandlet i forretningsordenens artikel 8, stk. 1, samt de udkast til lovgivningsmæssige retsakter og afgørelser som omhandlet i forretningsordenens artikel 8, stk. 1, de vedrører
d) retsakter vedtaget af Rådet efter en almindelig eller en særlig lovgivningsprocedure og fælles udkast godkendt af Forligsudvalget som led i en almindelig lovgivningsprocedure.
6. Efter vedtagelse af en af de retsakter, der er omhandlet i stk. 5, litra d), eller endelig vedtagelse af den pågældende retsakt gør generalsekretariatet ethvert dokument vedrørende denne retsakt, der er udarbejdet inden en sådan retsakt og ikke er omfattet af en af undtagelserne i artikel 4, stk. 1 og 2, samt stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001, såsom orienterende noter, rapporter, situationsrapporter og statusrapporter fra Rådet eller et af dets forberedende organer (referater), bortset fra udtalelser og bidrag fra Den Juridiske Tjeneste, offentligt tilgængeligt.
På anmodning af en medlemsstat gøres dokumenter, der er omfattet af første afsnit, og som afspejler denne medlemsstats delegations individuelle holdning i Rådet, ikke tilgængelige for offentligheden.
BILAG III
Gennemførelsesbestemmelser til bestemmelserne vedrørende stemmevægtningen i Rådet
Artikel 1
Med henblik på anvendelsen af artikel 16, stk. 5, i TEU og artikel 3, stk. 3 og 4, i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, der er knyttet til traktaterne, fastsættes det samlede befolkningstal for hver medlemsstat for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 således:
|
Medlemsstat |
Befolkning (× 1 000) |
|
Tyskland |
81 843,7 |
|
Frankrig |
65 397,9 |
|
Det Forenede Kongerige |
62 989,6 |
|
Italien |
60 820,8 |
|
Spanien |
46 196,3 |
|
Polen |
38 538,4 |
|
Rumænien |
21 355,8 |
|
Nederlandene |
16 730,3 |
|
Grækenland |
11 290,9 |
|
Belgien |
11 041,3 |
|
Portugal |
10 541,8 |
|
Den Tjekkiske Republik |
10 505,4 |
|
Ungarn |
9 957,7 |
|
Sverige |
9 482,9 |
|
Østrig |
8 443,0 |
|
Bulgarien |
7 327,2 |
|
Danmark |
5 580,5 |
|
Slovakiet |
5 404,3 |
|
Finland |
5 401,3 |
|
Irland |
4 582,8 |
|
Kroatien |
4 398,2 |
|
Litauen |
3 007,8 |
|
Slovenien |
2 055,5 |
|
Letland |
2 041,8 |
|
Estland |
1 339,7 |
|
Cypern |
862,0 |
|
Luxembourg |
524,9 |
|
Malta |
416,1 |
|
I alt |
508 077,9 |
|
Tærskel (62 %) |
315 008,3 |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne giver inden den 1. september hvert år Den Europæiske Unions statistiske kontor oplysninger om deres samlede befolkning pr. 1. januar samme år.
2. Med virkning fra den 1. januar hvert år tilpasser Rådet de tal, der er nævnt i artikel 1, i overensstemmelse med de oplysninger, Den Europæiske Unions statistiske kontor har til rådighed pr. 30. september det foregående år. Denne afgørelse offentliggøres i EU-Tidende.
BILAG IV
Ad artikel 16
1. Ved anvendelsen af følgende bestemmelser i forretningsordenen og for så vidt angår afgørelser, hvor et eller flere af Rådets eller Corepers medlemmer ifølge traktaterne ikke kan deltage i afstemningen, tages der ikke hensyn til dette eller disse medlemmers stemmer:
a) artikel 1, stk. 3, andet afsnit (beslutning om at holde en samling et andet sted end i Bruxelles eller Luxembourg)
b) artikel 3, stk. 7 (beslutning om at optage et andet punkt på dagsordenen end dem, der er optaget på den foreløbige dagsorden)
c) artikel 3, stk. 8 (beslutning om, at et A-punkt, der ellers skulle have været taget af dagsordenen, bibeholdes som B-punkt på dagsordenen)
d) artikel 5, stk. 2, kun for så vidt angår Den Europæiske Centralbank (Rådet kan vedtage at forhandle, uden at Den Europæiske Centralbank er til stede)
e) artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra b), samt andet og tredje afsnit (offentliggørelse af afstemningsresultaterne, stemmeforklaringerne, erklæringerne til optagelse i Rådets protokol og de punkter i denne protokol, der vedrører andre tilfælde end de i stk. 1 omhandlede)
f) artikel 11, stk. 1, andet afsnit (indledning af en afstemningsprocedure)
g) artikel 12, stk. 1 (anvendelse af skriftlig procedure)
h) artikel 14, stk. 1 (beslutning om undtagelsesvis at forhandle og træffe afgørelse på grundlag af dokumenter og udkast, der ikke er udfærdiget på alle sprog) ( 35 ).
i) artikel 17, stk. 2, litra a) (beslutning om ikke at offentliggøre de initiativer, som en medlemsstat forelægger Rådet i medfør af artikel 76 i TEUF)
j) artikel 17, stk. 2, litra b) (beslutning om ikke at offentliggøre visse direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser i EU-Tidende)
k) artikel 17, stk. 5 (når der ved en international aftale er nedsat et organ med beføjelse til at træffe afgørelser, beslutter Rådet, om dette organs afgørelser skal offentliggøres i EU-Tidende).
2. Et medlem af Rådet eller Coreper kan ikke påberåbe sig følgende bestemmelser i denne forretningsorden i forbindelse med afgørelser, hvor det i henhold til traktaterne ikke kan deltage i afstemningen:
a) artikel 3, stk. 8 (mulighed for, at et medlem af Rådet kan anmode om, at et A-punkt tages af dagsordenen)
b) artikel 11, stk. 1, andet afsnit (mulighed for, at et medlem af Rådet kan anmode om indledning af en afstemningsprocedure)
c) artikel 11, stk. 3 (mulighed for, at et medlem af Rådet kan få fuldmagt til at stemme)
d) artikel 14, stk. 2 (mulighed for, at ethvert medlem af Rådet kan modsætte sig forhandling, såfremt teksten til eventuelle ændringsforslag ikke er udarbejdet på det sprog, som vedkommende angiver).
BILAG V
Rådets arbejdsmetoder
Mødeforberedelse
1. Formandskabet sikrer, at en arbejdsgruppe eller en komité/et udvalg først forelægger en sag for Coreper, når det med rimelighed kan forventes, at der kan gøres fremskridt, eller at holdningerne kan afklares i Coreper. Omvendt sendes sager kun tilbage til en arbejdsgruppe, en komité eller et udvalg, hvis det er nødvendigt, og i så fald kun med mandat til at behandle præcise, veldefinerede problemer.
2. Formandskabet tager de nødvendige skridt til at fremme arbejdet mellem møderne. Det kan f.eks. med arbejdsgruppens, komitéens eller udvalgets samtykke på den mest effektive måde iværksætte nødvendige konsultationer om specifikke problemer med henblik på at rapportere tilbage til den pågældende arbejdsgruppe eller den pågældende komité/det pågældende udvalg om mulige løsninger. Det kan også føre skriftlige konsultationer ved at anmode delegationerne om at svare skriftligt på et forslag inden næste møde i arbejdsgruppen, komitéen eller udvalget.
3. Delegationerne kan, når det er hensigtsmæssigt, skriftligt på forhånd redegøre for de holdninger, de forventer at indtage på et kommende møde. Hvis de ønsker at foreslå tekstændringer, skal de foreslå en præcis affattelse. Skriftlige indlæg forelægges i fællesskab af delegationer, der indtager samme holdning, hvor dette er muligt.
4. Coreper skal undgå at behandle emner, der allerede er dækket inden for rammerne af forberedelsen af Corepers drøftelser. Dette gælder navnlig I-punkter, oplysninger om tilrettelæggelsen og rækkefølgen af dens arbejde og oplysninger om dagsordenen og tilrettelæggelsen af kommende rådsmøder. Delegationerne bringer så vidt muligt spørgsmål under eventuelt op i forbindelse med forberedelserne af Corepers drøftelser snarere end på et møde i Coreper.
5. Formandskabet skal så hurtigt som muligt inden for rammerne af forberedelserne af Corepers drøftelser forelægge delegationerne alle nødvendige oplysninger for at give mulighed for en grundig forberedelse af Corepers møder, herunder oplysninger om, hvad formandskabet forventer at opnå ved drøftelsen af hvert enkelt punkt på dagsordenen. Omvendt tilskynder formandskabet, når det er relevant, delegationerne til inden for rammerne af forberedelsen af drøftelserne i Coreper at underrette de øvrige delegationer om de holdninger, de vil indtage i Coreper. I den forbindelse foretager formandskabet den endelige udformning af Corepers dagsorden. Formandskabet kan indkalde arbejdsgrupper, der forbereder Corepers drøftelser, hyppigere, når omstændighederne kræver det.
Afholdelse af møder
6. Der optages ikke punkter på dagsordenen, blot for at Kommissionen eller rådsmedlemmer kan præsentere dem, undtagen når der er planlagt en debat om nye større initiativer.
7. Formandskabet afholder sig fra at optage punkter på Corepers dagsorden, der kun er til orientering. De pågældende oplysninger, f.eks. om resultater af møder i et andet forum, med et tredjeland eller en anden institution, procedurespørgsmål og organisatoriske spørgsmål, meddeles i stedet delegationerne inden for rammerne af forberedelsen af drøftelserne i Coreper, om muligt skriftligt, og gentages ikke i Coreper.
8. Ved et mødes start giver formandskabet eventuelle nødvendige yderligere oplysninger vedrørende håndteringen af mødet, og det oplyser navnlig, hvor lang tid det forventer afsat til hvert punkt. Det afholder sig fra lange indledninger samt gentagelse af oplysninger, som allerede er delegationerne bekendt.
9. Ved indledningen af drøftelserne om et substantielt punkt meddeler formandskabet, afhængigt af hvilken type drøftelser der er behov for, delegationerne, hvor lang tid de maksimalt har til deres indlæg vedrørende det pågældende punkt. I de fleste tilfælde bør indlæg ikke vare mere end to minutter.
10. Det bør principielt undgås at give samtlige delegationer ordet efter tur, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, eller det drejer sig om specifikke spørgsmål, og da kun med begrænset taletid efter formandskabets anvisninger.
11. Formandskabet styrer drøftelserne mest muligt, navnlig ved at anmode delegationerne om at reagere på kompromistekster eller specifikke forslag.
12. Under mødet og ved dets afslutning afholder formandskabet sig fra at foretage lange sammenfatninger af drøftelserne og begrænser sig til kort at drage konklusioner om de opnåede resultater for så vidt angår substansen og/eller proceduren.
13. Delegationerne undgår at gentage aspekter, som tidligere talere har kommenteret. Deres indlæg skal være korte og koncise og vedrøre substansen i et spørgsmål.
14. Delegationer, der har samme opfattelse i en sag, opfordres til at aftale at lade en fælles talsmand forelægge deres holdning til et specifikt punkt.
15. Når delegationerne drøfter tekster, skal de komme med konkrete forslag til affattelse, der fremsættes skriftligt, i stedet for blot at udtrykke deres uenighed med hensyn til et givet forslag.
16. Medmindre formandskabet har oplyst andet, afholder delegationerne sig fra at tage ordet, når de er enige i et givet forslag, idet det ikke at tage ordet er udtryk for principiel enighed.
BILAG VI
Bestemmelser om retsakternes udformning
A. Forordningers udformning
1. Forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, samt Rådets forordninger skal indeholde følgende:
a) i hovedet betegnelsen »forordning«, et løbenummer, datoen for vedtagelsen samt en angivelse af emnet; når det drejer sig om en gennemførelsesforordning vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 291, stk. 2, i TEUF, anføres ordet »gennemførelsesforordning« eller ordene »forordning om gennemførelse af« i forordningens overskrift
b) enten formlen: »Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har« eller formlen: »Rådet for Den Europæiske Union har«
c) en angivelse af de bestemmelser, i henhold til hvilke forordningen er vedtaget; angivelsen indledes med ordene »under henvisning til«
d) en henvisning til de forslag, der er forelagt, og de udtalelser, der er indhentet
e) begrundelsen for forordningen, der indledes med formlen »ud fra følgende betragtning(er) «, idet betragtningerne nummereres
f) formlen: »vedtaget denne forordning«; herefter anføres forordningens dispositive bestemmelser.
2. Forordningerne opdeles i artikler, der kan være grupperet i kapitler og afdelinger.
3. I den sidste artikel i en forordning fastsættes datoen for ikrafttrædelsen, når denne indtræder før eller efter den 20. dag efter offentliggørelsen.
4. Den sidste artikel i en forordning efterfølges:
i) af formlen: »Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat«
eller
ii) af formlen: »Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne« i tilfælde, hvor retsakten ikke gælder for eller i alle medlemsstaterne ( 36 )
b) af formlen: »Udfærdiget i …, den …«, idet datoen er den, på hvilken forordningen blev vedtaget
og
c) når det drejer sig om:
i) en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, af formlen:
»På Europa-Parlamentets vegne
Formand«
»På Rådets vegne
Formand«
Navnet på henholdsvis formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet på tidspunktet for forordningens vedtagelse indsættes over ordet »Formand«
ii) en forordning udstedt af Rådet, af formlen:
»På Rådets vegne
Formand«
Navnet på formanden for Rådet på tidspunktet for forordningens vedtagelse indsættes over ordet »Formand«.
B. Direktivers, afgørelsers, henstillingers og udtalelsers udformning
1. I direktiver og afgørelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, samt i Rådets direktiver og afgørelser anføres henholdsvis ordet: »direktiv«, og »afgørelse« i overskriften.
Når det drejer sig om et gennemførelsesdirektiv eller en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 291, stk. 2, i TEUF anføres henholdsvis ordet »gennemførelsesdirektiv« eller ordene »direktiv om gennemførelse af« og ordet »gennemførelsesafgørelse« eller ordene »afgørelse om gennemførelse af« i overskriften
2. I Rådets henstillinger og udtalelser anføres henholdsvis ordet »henstilling« og ordet »udtalelse« i overskriften.
3. De bestemmelser, der efter ovennævnte afdeling A gælder for forordninger, finder tilsvarende anvendelse på direktiver og afgørelser, jf. dog traktaternes bestemmelser.
C. De i artikel 25 i TEU omhandlede afgørelsers udformning
I disse afgørelser anføres følgende i overskriften »Rådets afgørelse«, et løbenummer (år/nummer/FUSP), datoen for vedtagelsen og en angivelse af emnet.
( 1 ) Rådets afgørelse 2006/683/EF, Euratom af 15. september 2006 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 285 af 16.10.2006, s. 47).
( 2 ) Dette stykke gengiver artikel 237 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »TEUF«).
( 3 ) Dette stykke gengiver litra b) i den eneste artikel i protokollen om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester.
( 4 ) Dette stykke gengiver artikel 1 i Det Europæiske Råds afgørelse af 1. december 2009 om udøvelsen af formandskabet for Rådet (EUT L 315 af 2.12.2009, s. 50).
( 5 ) Disse to punktummer gengiver med tilpasninger artikel 16, stk. 6, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »TEU«) og artikel 236, litra a), i TEUF.
( 6 ) Disse to punktummer gengiver artikel 16, stk. 6, andet afsnit, i TEU.
( 7 ) Dette stykke gengiver artikel 3, første punktum, i Det Europæiske Råds afgørelse af 1. december 2009 om udøvelsen af formandskabet for Rådet.
( 8 ) Dette punktum gengiver artikel 16, stk. 6, tredje afsnit, i TEU.
( 9 ) Jf. følgende erklæring a):
a) Ad artikel 2, stk. 5, andet afsnit:
»Når Rådet for Udenrigsanliggender indkaldes for at behandle spørgsmål, der vedrører den fælles handelspolitik, lader formanden for Rådet for Udenrigsanliggender sig erstatte af det halvårlige formandskab, jf. artikel 2, stk. 5, andet afsnit.«
( 10 ) Jf. følgende erklæring b):
b) Ad artikel 2, stk. 6:
»Attenmånedersprogrammet skal omfatte en generel indledning, der placerer programmet inden for rammerne af Unionens langsigtede strategiske retningslinjer. De tre formandskaber, der skal udarbejde udkastet til attenmånedersprogram, holder samråd med de tre efterfølgende formandskaber som led i de »passende samråd«, der er omhandlet i stk. 6, tredje punktum. Udkastet til attenmånedersprogram skal bl.a. også tage hensyn til de elementer, der må tillægges relevans i lyset af den dialog om de årlige politiske prioriteter, der er blevet ført på Kommissionens initiativ.«.
( 11 ) Jf. følgende erklæring c) og d):
c) Ad artikel 3, stk. 1 og 2:
»Formanden bestræber sig for, at Rådets medlemmer som hovedregel modtager den foreløbige dagsorden for de samlinger i Rådet, hvor man skal drøfte gennemførelsen af bestemmelserne i afsnittet i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt bilagene til de punkter, der er opført herpå, senest 21 dage før samlingens begyndelse.«
d) Ad artikel 1 og 3:
»Uden at det berører artikel 30, stk. 2, i TEU, hvoraf det fremgår, at der i tilfælde, hvor der hurtigt skal træffes en afgørelse, kan indkaldes til en ekstraordinær samling i Rådet inden for en meget kort frist, er Rådet opmærksomt på kravet om, at spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik behandles hurtigt og effektivt. Bestemmelserne i artikel 3 forhindrer ikke, at dette krav opfyldes.«.
( 12 ) Dette afsnit gengiver artikel 4, sidste punktum, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union.
( 13 ) Dette punktum gengiver artikel 16, stk. 8, første punktum, i TEU.
( 14 ) Dette stykke gengiver artikel 239 i TEUF.
( 15 ) Jf. følgende erklæring e):
e) Ad artikel 12, stk. 2, litra a), b) og c)
»I overensstemmelse med Rådets sædvanlige praksis bliver den frist, der skal fastsættes, normalt på tre arbejdsdage.«.
( 16 ) Jf. følgende erklæring f):
f) Ad artikel 12, stk. 2, litra d)
»Rådet minder om, at Coreunettet skal anvendes i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 12. juni 1995 (dok. 7896/95) om Rådets arbejdsmetoder.«.
( 17 ) Jf. følgende erklæring g):
g) Ad artikel 16 og bilag IV
»Rådet er enigt om, at bestemmelserne i artikel 16 og bilag IV gælder for vedtagelse af retsakter, hvor visse medlemmer af Rådet ifølge traktaterne ikke kan deltage i afstemningen. Anvendelse af artikel 7 i TEU er dog ikke omfattet af disse bestemmelser. I forbindelse med det første tilfælde af anvendelse af bestemmelserne om det forstærkede samarbejde vil Rådet på baggrund af erfaringerne fra andre områder drøfte den nødvendige justering af artikel 16 og bilag IV i denne forretningsorden.«.
( 18 ) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
( 19 ) Disse bestemmelser anfægter ikke Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs rolle som fastlagt i artikel 134 i TEUF og i de afgørelser, Rådet har truffet herom (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 109, og EFT L 5 af 9.1.1999, s. 71).
( 20 ) Jf. følgende erklæring h):
h) Ad artikel 19, stk. 1
»Coreper drager omsorg for sammenhængen og overholdelse af principperne i stk. 1, navnlig i forbindelse med sager, der med hensyn til substansen forberedes i andre fora.«.
( 21 ) Jf. følgende erklæring i):
i) Ad artikel 19, stk. 7
»Hvis et medlem af Rådet mener, at et udkast til procedureafgørelse, der forelægges Coreper til vedtagelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, rejser et substansspørgsmål, skal udkastet til afgørelse forelægges Rådet.«.
( 22 ) Disse bestemmelser anfægter ikke Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs rolle som fastlagt i artikel 134 i TEUF og i de afgørelser, Rådet har truffet herom (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 109, ►C1 og EFT L 5 af 9.1.1999, s. 71). ◄
( 23 ) Jf. følgende erklæring j):
j) Ad artikel 21
»Rapporterne fra arbejdsgrupperne og de øvrige dokumenter, der ligger til grund for Corepers drøftelser, skal stilles til rådighed for delegationerne inden for en frist, der giver dem mulighed for at gennemgå dem.«.
( 24 ) Jf. følgende erklæring k):
k) Ad artikel 22
»Rådets Juridiske Tjeneste skal ligeledes yde bistand til medlemsstater, der tager et initiativ i henhold til artikel 76, litra b), i TEUF med henblik navnlig på at kontrollere kvaliteten af affattelsen af disse initiativer, hvis den pågældende medlemsstat ønsker en sådan bistand.«
Jf. følgende erklæring l):
l) Ad artikel 22
»Medlemmerne af Rådet kommenterer forslagene til officiel kodifikation af retsakter inden for en frist på 30 arbejdsdage, efter at generalsekretariatet har udsendt forslagene. Medlemmerne af Rådet drager omsorg for, at behandlingen af de bestemmelser i et forslag til omarbejdning af retsakter, der er indeholdt i den foregående retsakt uden substansændringer, finder sted i overensstemmelse med de principper, der gælder for behandlingen af forslag til kodifikation.«.
( 25 ) EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1.
( 26 ) Stk. 1 og stk. 2, første afsnit, gengiver artikel 240, stk. 2, i TEUF.
( 27 ) Denne sammensætning er nedsat ved artikel 16, stk. 6, andet afsnit, i TEU.
( 28 ) Denne sammensætning er nedsat ved artikel 16, stk. 6, tredje afsnit, i TEU.
( 29 ) Herunder budgettet.
( 30 ) Herunder civilbeskyttelse.
( 31 ) Herunder turisme.
( 32 ) Herunder audiovisuelle spørgsmål.
( 33 ) Jf. følgende erklæring m):
m) Ad bilag I, andet afsnit
»Formandskabet tilrettelægger Rådets dagsordener ved at samle beslægtede dagsordenspunkter for at gøre det lettere for de relevante nationale repræsentanter at være til stede, navnlig når en bestemt rådssammensætning skal behandle klart forskellige emner.«.
( 34 ) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
( 35 ) Jf. følgende erklæring n):
n) Ad bilag IV, stk. 1, litra h):
»Rådet bekræfter, at den nuværende praksis, hvor de tekster, der er grundlag for drøftelserne, foreligger på samtlige sprog, fortsat gælder.«
( 36 ) Jf. følgende erklæring o):
o) Ad bilag VI, afdeling A, punkt 4, litra a), nr. ii):
»Rådet minder om, at i de tilfælde efter traktaterne, hvor en retsakt ikke gælder for eller i alle medlemsstaterne, må det geografiske anvendelsesområde klart fremgå af begrundelsen for og indholdet af den pågældende retsakt.«.