02009D0477 — DA — 03.02.2019 — 003.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS AFGØRELSE af 28. maj 2009 om offentliggørelse i konsolideret form af teksten til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975 som ændret siden da (EUT L 165 af 26.6.2009, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
Ændringer til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konvention) af 14. november 1975 ( 1 ) I overensstemmelse med FN's »Depositary Notification C.N.387.2009.TREATIES-3« er følgende ændringer trådt i kraft den 1. oktober 2009 og gælder for alle kontraherende parter |
L 125 |
1 |
21.5.2010 |
|
|
Ændring af toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen, 1975 ( 2 )) I henhold til UN Depositary Notification C.N.659.2011.TREATIES — 3 træder følgende ændringer af TIR-konventionen i kraft den 1. januar 2012 for alle kontraherende parter |
L 66 |
1 |
6.3.2012 |
|
|
Ændring af toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konvention af 1975 ( 3 )) I medfør af UN Depositary Notification C.N.326.2011.TREATIES — 2 træder følgende ændringer af TIR-konventionen i kraft den 13. september 2012 for alle kontraherende parter |
L 244 |
1 |
8.9.2012 |
|
|
Ændring af toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen, 1975 ( 4 )) |
L 245 |
3 |
14.9.2013 |
|
|
L 346 |
1 |
2.12.2014 |
||
|
L 321 |
31 |
29.11.2016 |
||
|
L 99 |
1 |
19.4.2018 |
||
|
L 296 |
1 |
22.11.2018 |
||
Berigtiget ved:
RÅDETS AFGØRELSE
af 28. maj 2009
om offentliggørelse i konsolideret form af teksten til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975 som ændret siden da
(2009/477/EF)
Artikel 1
Teksten til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975 som ændret siden da frem til slutningen af 2008 offentliggøres hermed til orientering i konsolideret form i bilaget til denne afgørelse.
Fremtidige ændringer til konventionen offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for deres ikrafttræden.
Artikel 2
Denne afgørelse har virkning fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
BILAG
KONVENTION OM INTERNATIONAL GODSTRANSPORT PÅ GRUNDLAG AF TIR-CARNETER (TIR-KONVENTIONEN AF 1975)
Note: Kun den konventionstekst og de bilag hertil, der opbevares hos De Forenede Nationers generalsekretær i dennes egenskab af depositar for TIR-konventionen, udgør de autentiske udgaver af TIR-konventionen og dens bilag. Denne tekst udsendes udelukkende til orientering.
KAPITEL I
GENERELT
a)
Definitioner
Artikel 1
I denne konvention forstås ved:
a) »TIR-transport«: transport af gods fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted efter den procedure, benævnt TIR-proceduren, som er fastlagt i denne konvention,
b) »TIR-forsendelse«: den del af en TIR-transport, som foregår i en kontraherende part fra et afgangstoldsted eller indpassagetoldsted (gennemkørselstoldsted) til et bestemmelsestoldsted eller udpassagetoldsted (gennemkørselstoldsted),
c) »en TIR-forsendelses begyndelse«: den omstændighed, at vejkøretøjet, kombinationen af vejkøretøjer eller containeren med henblik på kontrol er blevet frembudt for afgangstoldstedet eller indpassagetoldstedet (gennemkørselstoldstedet) med dertil hørende ladning og TIR-carnet, og at TIR-carnetet er blevet godtaget af toldstedet,
d) »en TIR-forsendelses ophør«: den omstændighed, at vejkøretøjet, kombinationen af vejkøretøjer eller containeren med henblik på kontrol er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet eller udpassagetoldstedet (gennemkørselstoldstedet) med dertil hørende ladning og TIR-carnet,
e) »afslutning af en TIR-forsendelse«: toldmyndighedernes attestering af, at en TIR-forsendelse er fuldført forskriftsmæssigt i en kontraherende part. Toldmyndighederne konstaterer dette på grundlag af en sammenligning af data eller oplysninger, som bestemmelsestoldstedet eller udpassagetoldstedet (gennemkørselstoldstedet) råder over, med data eller oplysninger, som afgangstoldstedet eller indpassagetoldstedet (gennemkørselstoldstedet) råder over,
f) »indførsels- eller udførselstold og -afgifter«: told og alle andre afgifter, skatter, gebyrer eller lignende, som opkræves ved eller i forbindelse med ind- eller udførsel af varer, men derimod ikke gebyrer og afgifter, som i beløb nogenlunde modsvarer omkostningerne ved ydede tjenester,
g) »vejkøretøj«: ikke alene ethvert vejmotorkøretøj, men tillige enhver påhængsvogn eller sættevogn, der er bestemt til sammenkobling med dette,
h) »kombination af vejkøretøjer«: sammenkoblede vejkøretøjer, som kører på landevejen som en enhed,
j) »container«: en transportenhed (liftvan, aftagelig tank eller lignende):
i) som udgør et helt eller delvis lukket rum, der er bestemt til at indeholde gods
ii) som er af varig beskaffenhed og således stærk nok til at kunne benyttes gentagne gange
iii) som er særligt indrettet til uden omladning at lette godstransport inden for en eller flere transportformer
iv) som er indrettet til let håndtering, især ved overførsel fra et transportmiddel til et andet
v) som er således indrettet, at den er let at fylde og tømme, og
vi) som har et indre rumfang på en kubikmeter eller derover,
idet »veksellad« sidestilles med containere,
k) »afgangstoldsted«: ethvert toldsted hos en kontraherende part, hvor TIR-transporten for hele ladningen eller en del deraf begynder,
l) »bestemmelsestoldsted«: ethvert toldsted hos en kontraherende part, hvor TIR-transporten for hele ladningen eller en del deraf fuldføres,
m) »gennemkørselstoldsted«: ethvert toldsted hos en kontraherende part, gennem hvilket et vejkøretøj, en kombination af vejkøretøjer eller en container passerer ind i eller ud af denne kontraherende part under en TIR-transport,
n) »person«: både fysiske og juridiske personer,
o) »indehaver« af et TIR-carnet: en person, til hvem der er udstedt et TIR-carnet i overensstemmelse med konventionens relevante bestemmelser, og på hvis vegne der er foretaget toldangivelse i form af et TIR-carnet med henblik på henførsel af varerne under TIR-proceduren ved afgangstoldstedet. Indehaveren er ansvarlig for at frembyde vejkøretøjet, kombinationen af vejkøretøjer eller containeren med dertil hørende ladning og TIR-carnet for afgangstoldstedet, gennemkørselstoldstedet og bestemmelsestoldstedet under behørig overholdelse af konventionens relevante bestemmelser,
p) »tungt og omfangsrigt gods«: enhver tung og omfangsrig genstand, som på grund af sin vægt, størrelse eller art normalt ikke transporteres hverken i et lukket vejkøretøj eller en lukket container,
q) »garanterende organisation«: en organisation ►M3 bemyndiget ◄ af en kontraherende parts toldmyndigheder ►M8 eller andre kompetente myndigheder ◄ til at fungere som kautionist for personer, der benytter TIR-proceduren,
r) »international organisation«: en organisation, som administrationsudvalget har bemyndiget til at påtage sig ansvaret for en effektiv udformning og drift af et internationalt garantisystem.
b)
Anvendelsesområde
Artikel 2
Denne konvention finder anvendelse på godstransporter, der foretages uden omladning i vejkøretøjer, kombinationer af vejkøretøjer eller i containere over en eller flere grænser mellem et afgangstoldsted hos en kontraherende part og et bestemmelsestoldsted hos en anden eller den samme kontraherende part på den betingelse, at en del af rejsen mellem TIR-transportens begyndelse og ophør finder sted på landevej.
Artikel 3
Med henblik på anvendelsen af denne konventions bestemmelser:
a) skal transporterne foregå:
i) ved hjælp af vejkøretøjer, kombinationer af vejkøretøjer eller containere, som i forvejen er godkendt efter de i kapitel III, litra a), anførte betingelser, eller
ii) ved hjælp af andre vejkøretøjer, andre kombinationer af vejkøretøjer eller andre containere efter de i kapitel III, litra c), anførte betingelser, eller
iii) ved hjælp af vejkøretøjer eller specialkøretøjer, såsom busser, kraner, fejemaskiner, betonblandemaskiner osv., som udføres, og som dermed i sig selv sidestilles med varer, der bevæger sig ved egen hjælp, fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted på de i kapitel III, litra c), anførte betingelser. Hvis disse køretøjer medfører andre varer, finder bestemmelserne i nr. i) og ii) ovenfor anvendelse
b) skal transporterne være garanteret af en organisation, som er ►M8 autoriseret ◄ efter bestemmelserne i artikel 6, og skal foretages på grundlag af et TIR-carnet, der skal være i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til denne konvention.
c)
Principper
Artikel 4
Varer, som transporteres i henhold til TIR-proceduren, belægges ikke ved gennemkørselstoldstederne med ind- eller udførselstold eller -afgifter eller depositum herfor.
Artikel 5
1. Varer, som transporteres i henhold til TIR-proceduren i forseglede vejkøretøjer, kombinationer af vejkøretøjer eller containere, underkastes som hovedregel ikke toldeftersyn ved gennemkørselstoldsteder.
2. Dog kan toldmyndighederne ved disse toldsteder for at forebygge misbrug, i undtagelsestilfælde, og særlig når der foreligger mistanke om uregelmæssigheder, foretage en undersøgelse af varerne.
KAPITEL II
UDSTEDELSE AF TIR-CARNETER
DE GARANTERENDE ORGANISATIONERS ANSVAR
Artikel 6
1. Hver kontraherende part kan, så længe de mindstebetingelser og -krav, der er omhandlet i bilag 9, første del, overholdes, autorisere organisationer til enten direkte eller gennem korresponderende organisationer at udstede TIR-carneter og til at optræde som kautionist. Autorisationen tilbagekaldes, hvis de mindstebetingelser og -krav, der er omhandlet i bilag 9, første del, ikke længere overholdes.
2. En organisation må ikke ►M8 autoriseres ◄ i noget land, medmindre dens garanti også omfatter de i vedkommende land opståede forpligtelser i forbindelse med forsendelser på grundlag af TIR-carneter, der er udstedt af udenlandske organisationer, der er tilknyttet den samme internationale sammenslutning, som den selv er tilsluttet.
2a. En international organisation bemyndiges af administrationsudvalget til at påtage sig ansvaret for en effektiv udformning og drift af et internationalt garantisystem. Autorisationen opretholdes, så længe organisationen overholder de betingelser og krav, der er fastlagt i bilag 9, tredje del. Administrationsudvalget kan tilbagekalde autorisationen, hvis betingelserne og kravene ikke længere overholdes.
3. En organisation udsteder kun TIR-carneter til personer, som de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter, hvor disse personer er etableret eller bosat, ikke har forment adgang til TIR-proceduren.
4. Alene personer, som opfylder de mindstebetingelser og -krav, der er omhandlet i bilag 9, anden del, til denne konvention, vil kunne bemyndiges til at anvende TIR-proceduren. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 38, tilbagekaldes autorisationen, hvis disse kriterier ikke længere overholdes.
5. Der gives adgang til TIR-proceduren efter proceduren i bilag 9, anden del, til denne konvention.
Artikel 7
TIR-carnetformularer, som sendes til garanterende organisationer af korresponderende udenlandske organisationer eller af internationale organisationer, pålægges ikke indførsels- eller udførselstold og -afgifter og er fritaget for indførsels- eller udførselsforbud og -restriktioner.
Artikel 8
1. Den garanterende organisation forpligter sig til at betale op til det maksimale garantibeløb for ind- eller udførselstold- og afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle morarenter, som skulle have været betalt i henhold til lovgivningen og toldbestemmelserne i den kontraherende part, i hvilken der i forbindelse med en TIR-forsendelse er konstateret en uregelmæssighed, som munder ud i et betalingskrav til den garanterende organisation. Organisationen skal være solidarisk ansvarlig med de personer, der er ovennævnte beløb skyldige, for betalingen af disse beløb.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende parts love og bestemmelser ikke giver hjemmel til betaling af skyldige indførsels- eller udførselstold- og afgiftsbeløb som bestemt i stk. 1 ovenfor, skal den garanterende organisation under samme betingelser forpligte sig til at betale et beløb, som svarer til summen af skyldige ind- eller udførselstold- og afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle morarenter.
3. Hver kontraherende part fastsætter det maksimale beløb pr. TIR-carnet, som kan fordres hos den garanterende organisation i henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 ovenfor.
4. Den garanterende organisations ansvar over for myndighederne i det land, hvor afgangstoldstedet er beliggende, indtræder fra det tidspunkt, hvor TIR-carnetet er modtaget af det pågældende toldsted. I de efterfølgende lande, gennem hvilke varerne transporteres i henhold til TIR-proceduren, indtræder dette ansvar fra det tidspunkt, hvor varerne indføres, eller i tilfælde af, at TIR-transporten har været suspenderet i henhold til artikel 26, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor TIR-carnetet er modtaget af det toldsted, hvor TIR-transporten genoptages.
5. Den garanterende organisations ansvar omfatter ikke blot de varer, der er opregnet i TIR-carnetet, men tillige varer, som skønt ikke opregnet i dette måtte befinde sig i den forseglede del af vejkøretøjet eller den forseglede container. Ansvaret omfatter ikke andet gods.
6. Ved fastsættelsen af de told- og afgiftsbeløb, som omhandles i denne artikels stk. 1 og 2, antages de i TIR-carnetet anførte angivelser vedrørende varerne at være korrekte, medmindre andet bevises.
▼M3 —————
Artikel 9
1. Den garanterende organisation fastsætter en gyldighedsperiode for TIR-carnetet ved nærmere at angive en udløbsdato, efter hvilken carnetet ikke kan indleveres til modtagelse ved afgangstoldstedet.
2. Forudsat at carnetet er modtaget af afgangstoldstedet på eller før den udløbsdato, som er anført i denne artikels stk. 1, forbliver carnetet gyldigt indtil TIR-forsendelsens ophør ved bestemmelsestoldstedet.
Artikel 10
1. En TIR-forsendelse skal afsluttes snarest muligt.
2. Når toldmyndighederne i ►M3 en kontraherende part ◄ har afsluttet en TIR-forsendelse, kan de ikke længere hos den garanterende organisation forlange betaling af de i artikel 8, stk. 1 og 2, omhandlede beløb, medmindre attesten for TIR-forsendelsens ophør er opnået på utilbørlig vis eller svigagtig måde, eller forsendelsen slet ikke er ophørt.
Artikel 11
1. Hvis en TIR-forsendelse ikke gennemføres, underretter de kompetente myndigheder:
a) TIR-carnetets indehaver på den adresse, der er anført i TIR-carnetet, om den manglende gennemførelse
b) den garanterende organisation om den manglende gennemførelse.
De kompetente myndigheder underretter den garanterende organisation senest et år efter den dato, hvor myndighederne accepterede TIR-carnetet, eller senest efter to år, hvis attesten for TIR-forsendelsens ophør var forfalsket eller opnået på uretmæssig eller svigagtig vis.
2. Når de beløb, der er nævnt i artikel 8, stk. 1 og 2, forfalder til betaling, skal de kompetente myndigheder så vidt muligt fremsætte betalingskrav over for den eller de personer, der hæfter for en sådan betaling, inden de forlanger betaling hos den garanterende organisation.
3. Betalingskrav for de beløb, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 2, fremsættes over for den garanterende organisation tidligst ►M8 én måned ◄ og senest to år efter den dato, hvor organisationen modtog meddelelse om, at TIR-forsendelsen ikke var blevet gennemført, eller at attesten for TIR-forsendelsens ophør var forfalsket eller opnået på uretmæssig vis eller svigagtig vis. Hvad angår TIR-forsendelser, der i løbet af nævnte periode på to år gøres til genstand for administrative eller retlige procedurer vedrørende betalingsforpligtelsen for den eller de personer, der er omhandlet i stk. 2, fremsættes betalingskravet dog senest et år efter den dato, hvor de kompetente myndigheders eller domstolenes afgørelse vil kunne håndhæves.
4. Den garanterende organisation betaler de afkrævede beløb inden for tre måneder efter den dato, hvor betalingskravet fremsættes over for den.
5. Udbetalte beløb tilbagebetales til den garanterende organisation, hvis det senest to år efter den dato, hvor betalingskravet blev fremsat over for den, for de kompetente myndigheder godtgøres, at der ikke blev begået en uregelmæssighed i forbindelse med den pågældende TIR-forsendelse. Fristen på to år kan forlænges i overensstemmelse med den nationale lovgivning.
KAPITEL III
GODSTRANSPORT PÅ GRUNDLAG AF ET TIR-CARNET
a)
Godkendelse af vejkøretøjer og containere
Artikel 12
For at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitels afdeling a) og b) skal hvert vejkøretøj opfylde de betingelser vedrørende konstruktion og udstyr, der er fastsat i denne konventions bilag 2, og hvert vejkøretøj skal være godkendt i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i denne konventions bilag 3. Godkendelsesbeviset udformes i overensstemmelse med den i bilag 4 angivne formular.
Artikel 13
1. For at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitels del a) og b) skal containere være konstrueret i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i bilag 7, første del, og de skal være godkendt ifølge den procedure, der er fastlagt i nævnte bilags anden del.
2. Containere godkendt til varetransport under toldsegl i overensstemmelse med toldkonventionen om containere af 1956, de derfra hidrørende aftaler, som er indgået i De Forenede Nationers regi, toldkonventionen om containere af 1972 eller hvilket som helst andet internationalt instrument, der afløser eller ændrer sidstnævnte konvention, anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 ovenfor, og de skal accepteres til transport under TIR-proceduren uden yderligere godkendelse.
Artikel 14
1. Hver kontraherende part forbeholder sig ret til at nægte at anerkende gyldigheden af en godkendelse af vejkøretøjer eller containere, som ikke opfylder de i artikel 12 og 13 fastsatte betingelser. De kontraherende parter skal ikke desto mindre undgå at forsinke trafikken, når de påviste mangler er af mindre betydning og ikke indebærer risiko for smugleri.
2. Før det igen kan benyttes til varetransport under toldsegl, skal ethvert vejkøretøj, der ikke længere opfylder de betingelser, som begrundede dets godkendelse, enten tilbageføres til dets oprindelige stand eller fremvises til fornyet godkendelse.
b)
Fremgangsmåden ved transport på grundlag af et TIR-carnet
Artikel 15
1. Der kræves ikke noget særligt tolddokument ved midlertidig indførsel af et vejkøretøj, en kombination af vejkøretøjer eller en container, som medfører varer på grundlag af TIR-proceduren. Der kræves ingen garanti for vejkøretøjet, kombinationen af vejkøretøjer eller containeren.
2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 hindrer ikke en kontraherende part i ved bestemmelsestoldstedet at kræve opfyldelse af sådanne formaliteter, som er fastlagt i dens nationale lovgivning, og som sikrer, at vejkøretøjet, kombinationen af vejkøretøjer eller containeren bliver genudført, når TIR-forsendelsen først er fuldført.
Artikel 16
Når et vejkøretøj eller en kombination af vejkøretøjer foretager en TIR-transport, skal en rektangulær plade, som bærer påskriften »TIR«, og som er i overensstemmelse med de i bilag 5 til denne konvention omtalte specifikationer, være anbragt foran og en anden bag på vejkøretøjet eller kombinationen af køretøjer. Pladerne skal anbringes således, at de er klart synlige. De skal kunne fjernes eller fastgøres eller udformes på en sådan måde, at de kan vendes, tildækkes eller foldes eller på anden måde angive, at der ikke er tale om en TIR-transport.
Artikel 17
1. Der skal udfærdiges et enkelt TIR-carnet for hvert vejkøretøj eller container. Der kan imidlertid udfærdiges et enkelt TIR-carnet for en kombination af køretøjer eller for flere containere, som er pålæsset et enkelt vejkøretøj eller en kombination af køretøjer. I dette tilfælde skal godsmanifestet i TIR-carnetet særskilt angive indholdet af hvert køretøj i kombinationen af køretøjer eller indholdet af hver container.
2. TIR-carnetet gælder kun for én rejse. Det skal indeholde mindst det antal afrivningsblade, som er nødvendigt for den pågældende TIR-transport
Artikel 18
En TIR-transport kan omfatte flere afgangs- og bestemmelsestoldsteder, men dog højst fire. TIR-carnetet kan kun frembydes for bestemmelsestoldstedet, hvis alle afgangstoldstederne har modtaget det.
Artikel 19
Varerne og vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren frembydes sammen med TIR-carnetet ved afgangstoldstedet. Toldmyndighederne i afgangslandet skal tage sådanne forholdsregler, som er nødvendige til sikring af godsmanifestets nøjagtighed, enten ved at påsætte toldsegl eller ved at kontrollere toldsegl, der er påsat af behørigt autoriserede personer under nævnte toldmyndigheders ansvar.
Artikel 20
Toldmyndighederne kan for rejser på deres eget lands territorium fastsætte en tidsfrist samt kræve, at vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren følger en fastsat rute.
Artikel 21
Ved hvert gennemkørselstoldsted såvel som ved bestemmelsestoldstederne skal vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren med henblik på kontrol forevises toldmyndighederne sammen med ladningen og det TIR-carnet, der vedrører denne.
Artikel 22
1. Hver af de kontraherende parters gennemkørselstoldsteders toldmyndigheder accepterer undtagen i de tilfælde, hvor de undersøger varer i medfør af artikel 5, stk. 2, i almindelighed andre kontraherende parters toldsegl, forudsat at disse er intakte. De pågældende toldmyndigheder kan imidlertid, såfremt kontrolkrav gør det nødvendigt, supplere med egne segl.
2. Toldsegl, der således er accepteret af en kontraherende part, nyder på den pågældende kontraherende parts territorium samme lovmæssige beskyttelse, som tilkommer nationale segl.
Artikel 23
Toldmyndighederne må ikke:
— kræve vejkøretøjer, kombinationer af køretøjer eller containere ledsaget på deres lands territorium på fragtførerens bekostning
— kræve undersøgelse af vejkøretøjer, kombinationer af køretøjer eller containere og deres ladninger undervejs
undtagen i ekstraordinære tilfælde.
Artikel 24
Hvis toldmyndighederne undervejs eller ved et gennemkørselstoldsted foretager undersøgelse af ladningen i et vejkøretøj, en kombination af køretøjer eller en container, skal de på de blade i TIR-carnetet, der benyttes i deres land, på de tilsvarende taloner og på de resterende blade i TIR-carnetet anføre nærmere enkeltheder angående de anbragte nye segl og den foretagne kontrol.
Artikel 25
Hvis toldsegl brydes undervejs i andre tilfælde end de i artikel 24 og 35 omhandlede, eller hvis varerne er gået til grunde eller blevet beskadiget uden brud på seglene, benyttes den i bilag 1 til denne konvention foreskrevne fremgangsmåde, uden at dette berører eventuel anvendelse af bestemmelserne i nationale lovgivninger, og den bekræftede rapport i TIR-carnetet udfyldes.
Artikel 26
1. Når transport på grundlag af et TIR-carnet finder sted på et territorium, der tilhører en stat, som ikke er kontraherende part i denne konvention, stilles TIR-transporten i bero under denne del af rejsen. I dette tilfælde accepterer den kontraherende parts toldmyndigheder, på hvis territorium rejsen fortsætter, TIR-carnetet med henblik på genoptagelse af TIR-transporten, dog under forbehold af, at toldsegl og/eller identifikationsmærker er forblevet intakte. Hvis toldseglene ikke er forblevet intakte, kan toldmyndighederne godkende TIR-carnetet med henblik på genoptagelse af TIR-transporten i henhold til bestemmelserne i artikel 25.
2. Det samme gælder for den del af rejsen på en kontraherende parts territorium, hvor TIR-carnetet ikke benyttes af carnetets indehaver på grund af enklere forsendelsesprocedurer, eller fordi en procedure for forsendelse under toldkontrol ikke er nødvendig.
3. I sådanne tilfælde anses de toldsteder, hvor TIR-transporten stilles i bero eller genoptages, henholdsvis som udgående og indgående gennemkørselstoldsteder.
Artikel 27
Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention, særlig artikel 18, kan et andet bestemmelsestoldsted træde i stedet for det oprindeligt anførte bestemmelsestoldsted.
Artikel 28
1. En TIR-forsendelses ophør attesteres af toldmyndighederne så snart som muligt. De kan gøre dette med eller uden forbehold; når der fremsættes forbehold, skal dette være på grundlag af omstændigheder i forbindelse med selve TIR-forsendelsen. Disse omstændigheder skal noteres tydeligt i TIR-carnetet.
2. Hvis varerne henføres under en anden toldprocedure eller en anden ordning for toldtilsyn, må uregelmæssigheder, der måtte blive påvist under denne anden toldprocedure eller denne anden ordning for toldtilsyn, ikke tilskrives indehaveren af TIR-carnetet i dennes egenskab af indehaver eller nogen anden person, som optræder på hans vegne.
c)
Bestemmelser vedrørende transport af tungt eller omfangsrigt gods
Artikel 29
1. Anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling omfatter kun transporter af gods, der kan betragtes som tungt eller omfangsrigt i den i denne konventions artikel 1, litra p), anførte betydning.
2. Hvor bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse, kan tungt eller omfangsrigt gods, såfremt afgangstoldstedet træffer bestemmelse herom, transporteres i ikkeforseglede køretøjer eller containere.
3. Bestemmelserne i denne afdeling finder kun anvendelse, såfremt det tunge eller omfangsrige gods, og i påkommende tilfælde det samtidigt hermed transporterede tilbehør, efter afgangstoldstedets opfattelse uden vanskelighed kan identificeres på grundlag af den givne beskrivelse, eller at det kan forsynes med toldsegl og/eller identifikationsmærker på en sådan måde, at godset ikke kan fjernes eller ombyttes med andet gods, uden at det efterlader tydelige spor.
Artikel 30
Alle bestemmelser i denne konvention, bortset fra dem, for hvilke de særlige bestemmelser i denne afdeling gør en undtagelse, finder anvendelse på transport af tungt eller omfangsrigt gods under TIR-proceduren.
Artikel 31
Den garanterende organisations ansvar omfatter ikke blot det gods, der er opregnet i TIR-carnetet, men tillige gods, som, skønt ikke opregnet i carnetet, måtte befinde sig på ladet eller blandt det i TIR-carnetet opregnede gods.
Artikel 32
Det benyttede TIR-carnet skal på omslaget og på alle blade være forsynet med påskriften »tungt eller omfangsrigt gods« med fed skrift på engelsk eller fransk.
Artikel 33
Afgangstoldstedets myndigheder kan forlange, at pakningslister, fotografier, tegninger osv., som er nødvendige til identifikation af det gods, der skal transporteres, vedlægges TIR-carnetet. De pågældende myndigheder anbringer i sådanne tilfælde et stempel på disse dokumenter; et eksemplar af de omhandlede dokumenter hæftes på bagsiden af TIR-carnetets omslag, og alle carnetets manifester skal indeholde en henvisning til disse dokumenter.
Artikel 34
Hver af de kontraherende parters myndigheder ved gennemkørselstoldstederne accepterer de toldsegl og/eller identifikationsmærker, der er påsat af andre kontraherende parters kompetente myndigheder. De kan dog tilføje andre toldsegl og/eller identifikationsmærker; de anfører på de blade i TIR-carnetet, som benyttes i deres land, på de tilsvarende taloner og på de resterende blade i TIR-carnetet de nye segl og/eller identifikationsmærker.
Artikel 35
Hvis toldmyndighederne undervejs eller ved et gennemkørselstoldsted under en undersøgelse af ladningen er nødsaget til at bryde segl og/eller fjerne identifikationsmærker, skal de på de blade i TIR-carnetet, som benyttes i deres land, på de tilsvarende taloner og på de resterende blade i TIR-carnetet anføre de nye segl og/eller identifikationsmærker.
KAPITEL IV
UREGELMÆSSIGHEDER
Artikel 36
Ethvert brud på denne konventions bestemmelser medfører straf i henhold til lovgivningen i det land, hvor overtrædelsen er begået.
Artikel 37
Når det ikke er muligt at fastslå, på hvilket territorium en uregelmæssighed er indtruffet, skal den anses for at være begået på den kontraherende parts territorium, hvor den er opdaget.
Artikel 38
1. Enhver af de kontraherende parter er berettiget til midlertidigt eller for stedse at udelukke enhver person, der har gjort sig skyldig i en alvorlig eller gentagen overtrædelse af de toldlove og -bestemmelser, der gælder for internationale godstransporter, fra at gøre brug af denne konvention. Den kontraherende part træffer afgørelse om betingelserne for, hvornår overtrædelsen af toldlove eller -bestemmelser anses for at være alvorlig.
2. Underretning om en sådan udelukkelse skal inden for en uge tilstilles de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, på hvis territorium den pågældende person er etableret eller har bopæl, samt den eller de garanterende organisation(er) i det land eller på det toldområde, hvor overtrædelsen er begået, tillige med TIR-kontrolkommissionen.
Artikel 39
Når TIR-forsendelser i øvrigt accepteres som værende korrekte:
1. ser de kontraherende parter bort fra mindre afvigelser vedrørende overholdelsen af tidsfrister eller foreskrevne ruter
2. betragtes på lignende vis afvigelser mellem de nærmere enkeltheder i TIR-carnetets godsmanifest og det faktiske indhold i vejkøretøjet, kombinationen af køretøjer eller containeren ikke som misligholdelse af denne konvention fra carnetets indehavers side, når der over for de kompetente myndigheder på tilfredsstillende vis er fremlagt dokumentation for, at de pågældende afvigelser ikke skyldes fejl, som bevidst eller uagtsomt er begået på det tidspunkt, da varerne blev pålæsset eller afsendt, eller da manifestet blev udfærdiget.
Artikel 40
Toldadministrationerne i afgangs- og bestemmelseslandene kan ikke holde TIR-carnetets indehaver ansvarlig for afvigelser, som måtte blive opdaget i de pågældende lande, når afvigelserne rent faktisk vedrører toldprocedurer, som enten gik forud for eller efterfulgte en TIR-transport, og som carnetets indehaver ikke var indblandet i.
Artikel 41
Når det på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde er godtgjort, at de på et TIR-carnets manifest anførte varer er blevet ødelagt eller er gået uigenkaldeligt tabt enten ved uheld eller force majeure, eller at de på grund af deres beskaffenhed har været genstand for svind, tilstås der fritagelse for betaling af de sædvanligvis påhvilende told- og afgiftsbeløb.
Artikel 42
På begrundet anmodning fra en kontraherende part indvilliger de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter, som en TIR-transport vedrører, i at meddele den pågældende kontraherende part alle de til rådighed værende oplysninger, som måtte være nødvendige til gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 39, 40 og 41 ovenfor.
Artikel 42a
De kompetente myndigheder træffer i nært samarbejde med organisationerne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en korrekt anvendelse af TIR-carneterne. De kan i den forbindelse træffe passende nationale og internationale kontrolforanstaltninger. Nationale kontrolforanstaltninger, som træffes i denne forbindelse af de kompetente myndigheder, meddeles straks TIR-kontrolkommissionen, som undersøger, om de er forenelige med konventionens bestemmelser. Internationale kontrolforanstaltninger vedtages af administrationsudvalget.
Artikel 42b
De kontraherende parters kompetente myndigheder skal forsyne autoriserede organisationer med de oplysninger, de har brug for med henblik på at opfylde det tilsagn, de har afgivet i medfør af bilag 9, første del, artikel 1, litra f), nr. iii).
I bilag 10 er angivet, hvilke oplysninger der skal fremlægges i specielle tilfælde.
KAPITEL V
FORKLARENDE BEMÆRKNINGER
Artikel 43
De forklarende bemærkninger anført i bilag 6 og 7, tredje del, fortolker visse bestemmelser i denne konvention og bilagene hertil. De indeholder desuden visse tilrådelige fremgangsmåder.
KAPITEL VI
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 44
Hver af de kontraherende parter indrømmer de garanterende organisationer lettelser i forbindelse med:
a) overførsel af den valuta, der er nødvendig for at honorere de beløb, som kræves af de kontraherende parters myndigheder i medfør af bestemmelserne i artikel 8 i denne konvention og
b) overførsel af valuta til betaling af TIR-carnetformularer, der er sendt til de garanterende organisationer af korresponderende udenlandske organisationer eller af internationale organisationer.
Artikel 45
Hver af de kontraherende parter offentliggør den liste over afgangstoldsteder, gennemkørselstoldsteder og bestemmelsestoldsteder, som er godkendt til gennemførelse af TIR-forsendelser. Kontraherende parter, hvis territorier grænser op til hinanden, rådfører sig med hinanden for ved fælles overenskomst at udpege op til hinanden liggende grænsetoldsteder og fastsætte disses åbningstider.
Artikel 46
1. Der må ikke for toldvæsenets personales medvirken kræves noget gebyr for de i denne konvention omhandlede toldekspeditioner bortset fra tilfælde, hvor denne medvirken finder sted på andre dage, tidspunkter eller steder end dem, der normalt er fastsat for sådanne ekspeditioner.
2. De kontraherende parter drager i videst mulig omfang omsorg for, at toldekspeditioner vedrørende letfordærvelige varer lettes ved toldstederne.
Artikel 47
1. Denne konventions bestemmelser udelukker hverken anvendelse af restriktioner og kontrolforanstaltninger, der pålægges i henhold til sådanne nationale bestemmelser, som begrundes i hensynet til offentlig moral, offentlig sikkerhed, hygiejne og folkesundheden eller veterinære og plantepatologiske hensyn, eller opkrævning af afgifter i medfør af sådanne bestemmelser.
2. Denne konventions bestemmelser er ikke til hinder for anvendelse af andre nationale eller internationale bestemmelser, som regulerer transport.
Artikel 48
Ingen bestemmelse i denne konvention forhindrer de kontraherende parter, som danner en toldunion eller økonomisk union, i at fastsætte særlige regler for transporter, der påbegyndes, ophører i eller passerer igennem deres territorier, under forudsætning af, at sådanne regler ikke svækker de i denne konvention fastsatte lettelser.
Artikel 49
Denne konvention er ikke til hinder for gennemførelse af større lettelser, som de kontraherende parter indrømmer hinanden eller ønsker at indrømme hinanden enten ved unilaterale bestemmelser eller i medfør af bilaterale eller multilaterale aftaler under forudsætning af, at sådanne lettelser ikke hæmmer anvendelsen af denne bestemmelse, særlig TIR-forsendelser.
Artikel 50
De kontraherende parter meddeler efter anmodning hinanden de til gennemførelsen af denne konventions bestemmelser nødvendige oplysninger, særlig oplysninger, som vedrører godkendelse af vejkøretøjer eller containere, herunder tekniske kendetegn i deres konstruktion.
Artikel 51
Bilagene til denne konvention udgør en integrerende del af konventionen.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Alle stater, der er medlem af De Forenede Nationer eller medlem af en af De Forenede Nationers særorganisationer eller af Den Internationale Atomenergiorganisation eller part i Den Internationale Domstols statutter, samt enhver stat indbudt af De Forenede Nationers generalforsamling kan blive kontraherende part i denne konvention:
a) ved at undertegne den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse
b) ved at deponere et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument efter at have undertegnet den med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller
c) ved at deponere et tiltrædelsesinstrument.
2. Denne konvention er åben for undertegnelse fra den 1. januar 1976 til og med den 1. december 1976 ved De Forenede Nationers kontor i Genève for de i denne artikels stk. 1 nævnte stater. Derefter er den åben for deres tiltrædelse.
3. Toldunioner eller økonomiske unioner kan i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 også blive kontraherende parter i denne konvention samtidig med deres medlemsstater eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, efter at alle deres medlemsstater er blevet kontraherende parter i denne konvention. Disse unioner har imidlertid ikke stemmeret.
4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 53
Ikrafttræden
1. Denne konvention træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken fem af de i artikel 52, stk. 1, omhandlede stater har undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter.
2. Efter at fem af de i artikel 52, stk. 1, omhandlede stater har undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder denne konvention i kraft for alle nye kontraherende parter seks måneder efter den dato, på hvilken disse deponerer deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter.
3. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument deponeret efter ikrafttrædelsen af en ændring til denne konvention, anses for at gælde for den ændrede tekst i denne konvention.
4. Ethvert sådant instrument, som deponeres, efter at en ændring er blevet accepteret, men før den er trådt i kraft, anses for at gælde for den ændrede konvention på den dato, hvor ændringen træder i kraft.
Artikel 54
Opsigelse
1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved at underrette De Forenede Nationers generalsekretær derom.
2. Opsigelsen får virkning 15 måneder efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelse om opsigelsen.
3. Gyldigheden af TIR-carneter, der er accepteret af afgangstoldstedet før den dato, hvor opsigelsen får virkning, berøres ikke deraf, og den garanterende organisations garanti forbliver gældende i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser.
Artikel 55
Ophør
Hvis antallet af stater, der er kontraherende parter, i et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder efter denne konventions ikrafttræden bliver mindre end fem, træder denne konvention ud af kraft ved udløbet af omhandlede tolvmånedersperiode.
Artikel 56
Ophævelse af TIR-konventionen af 1959
1. Ved sin ikrafttræden ophæver og erstatter denne konvention TIR-konventionen af 1959, for så vidt angår forbindelserne mellem denne konventions kontraherende parter.
2. Godkendelsesbeviser, der er udstedt for vejkøretøjer og containere under betingelserne i TIR-konventionen af 1959, accepteres i deres gyldighedsperiode eller i enhver udvidelse deraf vedrørende godstransport under toldsegl af kontraherende parter i denne konvention under den forudsætning, at sådanne køretøjer og containere fortsat opfylder de betingelser, hvorunder de oprindelig blev godkendt.
Artikel 57
Tvistbilæggelse
1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende denne konventions fortolkning eller anvendelse bilægges så vidt muligt ved forhandling mellem parterne eller på anden vis.
2. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende denne konventions fortolkning eller anvendelse, der ikke kan bilægges på de i denne artikels stk. 1 anførte måder, indbringes på en parts anmodning for et voldgiftsnævn, der er sammensat som følger: Hver part i tvisten udpeger en voldgiftsmand, og disse voldgiftsmænd udpeger en anden voldgiftsmand, som skal være formand. Hvis en af parterne ikke inden for tre måneder efter at have modtaget en anmodning har udpeget en voldgiftsmand, eller hvis voldgiftsmændene ikke har valgt en formand, kan enhver af parterne anmode De Forenede Nationers generalsekretær om at udpege en voldgiftsmand eller en formand for voldgiftsnævnet.
3. Det ved stk. 2 nedsatte voldgiftsnævns afgørelse er bindende for parterne i tvisten.
4. Voldgiftsnævnet fastsætter sine egne procedureregler.
5. Voldgiftsnævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.
6. Enhver uenighed, som opstår mellem parterne i tvisten vedrørende fortolkningen og fuldbyrdelsen af voldgiftskendelsen, kan fremlægges af enhver af parterne til bedømmelse hos det voldgiftsnævn, som afsagde omhandlede kendelse.
Artikel 58
Forbehold
1. Enhver stat kan på det tidspunkt, den undertegner, ratificerer eller tiltræder denne konvention, erklære, at den ikke anser sig for bundet af artikel 57, stk. 2 til 6, i denne konvention. De øvrige kontraherende parter er ikke bundet af disse bestemmelser i forhold til nogen kontraherende part, der har formuleret et sådant forbehold.
2. Enhver kontraherende part, der har fremsat et forbehold som omhandlet i denne artikels stk. 1, kan på et hvilket som helst tidspunkt trække et sådant forbehold tilbage ved meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær.
3. Bortset fra de i denne artikels stk. 1 omhandlede forbehold er intet forbehold over for denne konvention tilladt.
Artikel 58a
Administrationsudvalg
Der nedsættes et administrationsudvalg bestående af alle kontraherende parter. Bestemmelserne om dens sammensætning, hverv og forretningsorden findes i bilag 8.
Artikel 58b
TIR-kontrolkommission
Administrationsudvalget nedsætter en TIR-kontrolkommission som et underorgan, der på dets vegne udfører de opgaver, som tillægges den ved konventionen eller af udvalget. Bestemmelserne om dens sammensætning, hverv og forretningsorden findes i bilag 8.
Artikel 59
Fremgangsmåde ved ændring af denne konvention
1. Denne konvention samt bilagene hertil kan ændres på forslag af en kontraherende part efter den i denne artikel foreskrevne fremgangsmåde.
2. Enhver ændring, der foreslås til denne konvention, undersøges i administrationsudvalget, der er sammensat af alle de kontraherende parter i overensstemmelse med den i bilag 8 omhandlede forretningsorden. Enhver ændring, der således er undersøgt og udarbejdet under administrationsudvalgets møder, og som godkendes af dette med to tredjedeles flertal blandt de medlemmer, der er til stede og afgiver stemme, fremsendes af De Forenede Nationers generalsekretær til de kontraherende parter til deres accept.
3. Uden at dette berører artikel 60, træder ethvert ændringsforslag, som fremsendes i overensstemmelse med foregående stykke, i kraft for alle kontraherende parter tre måneder efter udløbet af en periode på 12 måneder, der regnes fra den dato, ændringsforslaget blev bekendtgjort, og i hvilken periode ingen indsigelser til ændringsforslaget er fremsat til De Forenede Nationers generalsekretær af en stat, som er kontraherende part.
4. Hvis en indsigelse mod ændringsforslaget er meddelt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, betragtes ændringen som ikke godkendt og uden virkning.
Artikel 60
Særlig fremgangsmåde ved ændring af bilag 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10
1. Ethvert ændringsforslag til bilag 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, der er behandlet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1 og 2, træder i kraft på en dato, som fastsættes af administrationsudvalget samtidig med, at dette vedtager ændringsforslaget, medmindre en femtedel af de stater, der er kontraherende parter, eller fem stater, der er kontraherende parter, alt efter hvilket antal er mindst, på en tidligere dato, der fastsættes samtidigt af administrationsudvalget, underretter De Forenede Nationers generalsekretær om deres indsigelse mod ændringen. De i dette stykke anførte datoer bestemmes af administrationsudvalget med to tredjedeles flertal af de medlemmer, som er til stede og afgiver deres stemme.
2. For alle kontraherende parter erstatter enhver ændring, som vedtages i overensstemmelse med den i stk. 1 anførte fremgangsmåde, ved sin ikrafttræden enhver tidligere bestemmelse, som ændringen vedrører.
Artikel 61
Anmodninger, meddelelser og indsigelser
De Forenede Nationers generalsekretær underretter alle kontraherende parter og alle stater, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, i denne konvention, om enhver anmodning, meddelelse eller indsigelse i medfør af artikel 59 og 60 og om den dato, hvorpå en ændring træder i kraft.
Artikel 62
Revisionskonference
1. Enhver stat, som er kontraherende part, kan ved meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål at revidere denne konvention.
2. En revisionskonference, hvortil alle de i artikel 52, stk. 1, omhandlede kontraherende parter og stater indbydes, indkaldes af De Forenede Nationers generalsekretær, dersom mindst en fjerdedel af de stater, som er kontraherende parter, inden for et tidsrum af 6 måneder fra datoen for generalsekretærens meddelelse underretter ham om, at de bifalder anmodningen.
3. En revisionskonference, hvortil alle de i artikel 52, stk. 1, omhandlede kontraherende parter og stater indbydes, indkaldes ligeledes af De Forenede Nationers generalsekretær efter meddelelse af en anmodning herom fra administrationsudvalget. Administrationsudvalget fremsætter en sådan anmodning, såfremt flertallet af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer enes herom.
4. Hvis en konference indkaldes i medfør af denne artikels stk. 1 eller 3, underretter De Forenede Nationers generalsekretær alle kontraherende parter herom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremlægge de forslag, som de ønsker, at konferencen skal behandle. De Forenede Nationers generalsekretær udsender senest tre måneder før den dato, hvor konferencen skal træde sammen, konferencens foreløbige dagsorden tillige med teksterne til sådanne forslag til alle de kontraherende parter.
Artikel 63
Underretninger
Ud over de underretninger og meddelelser, der er omhandlet i artikel 61 og 62, underretter De Forenede Nationers generalsekretær alle de i artikel 52 anførte stater om følgende:
a) undertegnelser, ratifikationer, accepter, godkendelser og tiltrædelser i henhold til artikel 52
b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 53
c) opsigelser i henhold til artikel 54
d) denne konventions ophør i henhold til artikel 55
e) forbehold i henhold til artikel 58.
Artikel 64
Autentisk tekst
Efter den 31. december 1976 deponeres denne konventions originaleksemplarer hos De Forenede Nationers generalsekretær, som sender bekræftede kopier til hver af de kontraherende parter og til de i artikel 52, stk. 1, nævnte stater, som ikke er kontraherende parter.
BILAG 1
TIR-CARNETFORMULAR
Udgave 1
|
1. |
TIR-carnetet trykkes på fransk med undtagelse af omslagets side 1, der også trykkes på engelsk. »Règles relatives à l'utilisation du Carnet TIR« på side 2 i den franske udgave, trykkes på engelsk på omslagets side 3. »Procès-verbal de constat« kan på bagsiden efter behov også trykkes på et andet sprog end fransk. |
|
2. |
Carneter, der anvendes til TIR-forsendelser inden for rammerne af en regional garantikæde, kan trykkes på et af De Forenede Nationers officielle sprog, undtagen omslagets side 1, hvor rubrikkerne også trykkes på engelsk eller fransk. »Règles relatives à l'utilisation du Carnet TIR« trykkes på omslagets side 2 på det benyttede officielle FN-sprog samt på engelsk eller fransk på omslagets side 3. |
Udgave 2
|
3. |
Toldmyndighederne skal i forbindelse med transport af tobak og spiritus, for hvilken de kan kræves en større garanti af den garanterende organisation, i overensstemmelse med forklarende bemærkning 0.8.3 i bilag 6, kræve TIR-carneter med en tydelig angivelse på omslaget og alle talonerne af »TABAC/ALCOOL« og »TOBACCO/ALCOHOL«. Carneterne skal desuden i det mindste på engelsk og fransk indeholde nærmere oplysninger om de garanterede kategorier af tobak og spiritus på et særskilt blad, der anbringes efter omslagets side 2. |
TIR-carnetformular:
UDGAVE 1
TIR-carnetformular:
UDGAVE 1
TIR-carnetformular:
UDGAVE 1
TIR-carnetformular:
UDGAVE 1
TIR-carnetformular:
UDGAVE 1
TIR-carnetformular:
UDGAVE 1
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
TIR-carnetformular:
UDGAVE 2
BILAG 2
BESTEMMELSER OM DE TEKNISKE BETINGELSER FOR VEJKØRETØJER, DER SKAL KUNNE GODKENDES TIL INTERNATIONAL TRANSPORT UNDER TOLDSEGL
Artikel 1
Principper
Til international godstransport under toldsegl skal kun kunne godkendes sådanne køretøjer, hvis lastrum er bygget og indrettet således:
a) at intet gods kan fjernes fra eller anbringes i den forseglede del af køretøjet, uden at der efterlades synlige spor af indbrud, eller uden at toldseglet brydes
b) at toldsegl kan anbringes på en let og effektiv måde
c) at de ikke indeholder skjulte rum, hvori gods kan forstikkes
d) at alle rum, hvori gods kan opbevares, er let tilgængelige for toldeftersyn.
Artikel 2
Lastrummets konstruktion
1. For at opfylde kravene i artikel 1 i disse bestemmelser:
a) skal lastrummets forskellige dele (sider, gulv, døre, loft, stolper, rammer, tværstykker osv.) være samlet enten med anordninger, der ikke kan fjernes eller ombyttes udefra, uden at der efterlades synlige spor af indbrud, eller på en sådan måde, at konstruktionen ikke kan ændres, uden at der efterlades synlige spor. Hvis siderne, gulvet, dørene og loftet består af forskellige dele, skal disse opfylde de samme krav og være tilstrækkeligt solide
b) skal døre og alle andre lukkeindretninger (heri indbefattet stophaner, mandehulsdæksler, flanger osv.) udstyres med en anordning, hvorpå kan anbringes toldsegl. Denne anordning skal være af en sådan art, at den ikke kan fjernes og ombyttes udefra, uden at dette efterlader synlige spor, eller at dørene eller låsen ikke kan åbnes, uden at toldseglet brydes. Sidstnævnte skal være tilstrækkeligt beskyttede. Lofter, der kan åbnes, er tilladt
c) skal ventilationsåbninger og afløb være forsynet med en anordning, der forhindrer adgang til lastrummets indre. Denne anordning skal være af en sådan art, at den ikke kan fjernes eller ombyttes udefra, uden at dette efterlader synlige spor.
2. Uanset reglerne i disse bestemmelsers artikel 1, litra c), skal de forskellige dele af lastrummet, der af praktiske grunde indeholder hulrum (f.eks. mellem adskillelserne i en dobbeltvæg) være tilladt. For at disse rum ikke kan anvendes til at forstikke gods:
i) skal beklædningen på indersiden af lastrummet, hvor den dækker den fulde højde fra gulv til loft, eller i andre tilfælde, hvor rummet mellem den og den ydre vægt er fuldstændig lukket, være fastgjort således, at den ikke kan fjernes eller ombyttes, uden at der efterlades synlige spor og
ii) skal, hvor beklædningen ikke dækker den fulde højde, og rummene mellem beklædningen og ydervæggen ikke er helt lukkede, samt i alle andre tilfælde, hvor der ved konstruktionen af lastrummet fremkommer hulrum, antallet af sådanne hulrum begrænses til et minimum, og disse skal være let tilgængelige for toldeftersyn.
3. Vinduer er tilladt, hvis de er af tilstrækkelig solidt materiale og ikke kan fjernes eller ombyttes udefra, uden at der efterlades synlige spor. Glas skal dog være tilladt, men hvis der anvendes andet glas end sikkerhedsglas, skal vinduet være forsynet med et metalgitter, der ikke kan fjernes udefra; gitterets huller må ikke være større end 10 mm.
4. Åbninger i gulvet, der tjener tekniske formål som f.eks. smøring, vedligeholdelse eller påfyldning af sandbeholderen, er kun tilladt, hvis de er forsynet med dæksler, der kan fastgøres på en sådan måde, at der ikke er adgang til lastrummet udefra.
Artikel 3
Køretøjer, der er dækket med presenning
1. Reglerne i disse bestemmelsers artikler 1 og 2 skal, hvor det er muligt, også gælde for køretøjer, der er dækket med presenning. Sådanne køretøjer skal desuden opfylde denne artikels bestemmelser.
2. Presenningen skal være enten af stærk sejldug eller af plastbelagt eller gummibelagt tekstilstof, som skal være tilstrækkelig stærkt og ikke-strækbart. Den skal være i god stand og udført på en sådan måde, at det, når lukkeindretningen er påsat, er umuligt at få adgang til lastrummet, uden at der efterlades synlige spor.
3. Hvis presenningen består af flere baner, skal disses kanter være foldet ind i hinanden og være sammensyet med to sømme med et mellemrum på mindst 15 mm. Disse sømme skal være udført som vist i skitse 1 til disse bestemmelser; dog skal det, hvor det ved visse dele af presenningen (f.eks. klapper og forstærkede hjørner) er umuligt at samle banerne på denne måde, være tilstrækkeligt at folde kanten af den øverste bane og sy sømmene som vist på skitse 2 eller 2 a) til disse bestemmelser. En af sømmene må kun være synlig fra indersiden, og farven på den tråd, der er brugt til denne søm, skal være af en helt anden farve end presenningen og farven på den tråd, der er brugt til den anden søm. Alle sømme skal være syet på maskine.
4. Hvis presenningen er af plastbelagt tekstilstof og består af flere baner, kan banerne også svejses sammen som vist i skitse 3 til disse bestemmelser. Banernes kanter skal række mindst 15 mm ind over hinanden. Banerne skal smeltes sammen i hele overlapningens bredde. Kanten på den ydre presenning skal dækkes af et bånd mindst 7 mm bredt af plaststof, fastgjort ved den samme svejseproces. Plastbåndet skal sammen med presenningen i en bredde af mindst 3 mm på hver side af båndet være præget med et tydeligt markeret ensartet relief. Banerne skal svejses på en sådan måde, at de ikke kan adskilles og dernæst sammenføjes igen, uden at dette efterlader synlige spor.
5. Reparationer skal udføres som vist i skitse 4 til nærværende bestemmelser; kanterne skal foldes ind i hinanden og syes sammen med to synlige sømme med en afstand af mindst 15 mm; farven på den tråd, der er synlig indefra, skal være af en anden farve end den tråd, der er synlig udefra, og presenningens farve; alle sømme skal være syet på maskine. Når en presenning, som er blevet beskadiget nær kanten, skal repareres ved, at den beskadigede del erstattes af en lap, kan sømmen også syes i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 ovenfor og skitse 1 til disse bestemmelser. Presenninger af plastbelagt tekstilstof kan eventuelt repareres efter den i stk. 4 ovenfor beskrevne måde, men i så fald skal plastbåndet være anbragt på begge sider af presenningen, og lappen påsat indvendig.
6. Presenningen skal være fastgjort til køretøjet i nøje overensstemmelse med betingelserne i disse bestemmelsers artikel 1, litra a) og b). Der kan anvendes følgende systemer:
a) Presenningen kan fastgøres med:
i) metaløskener fastgjort til køretøjet
ii) snørehuller anbragt i presenningens kant og
iii) et fastgørelsesmiddel, der går igennem ringene uden på presenningen, og som er synlig udefra i dets fulde længde.
Presenningen skal dække mindst 250 mm af køretøjets faste dele, målt fra metaløskenernes midte, medmindre køretøjets konstruktion i sig selv forhindrer al adgang til lastrummet.
b) Når en kant af presenningen er fastgjort permanent til et køretøj, skal de to flader sammenføjes, og sammenføjningen skal være ubrudt og udført med solide anordninger.
c) Hvis der anvendes et låsesystem, skal presenningen i låst position ligge stramt over lastrummet (se som eksempel skitse 6).
7. Presenningen skal hvile på en hensigtsmæssig overbygning (stolper, sider, buer, mellemstykker osv.).
8. Afstanden mellem øskenerne og afstanden mellem snørehullerne må ikke overstige 200 mm. Afstanden kan dog være på op til 300 mm mellem øskenerne og mellem snørehullerne på begge sider af en stolpe, hvis køretøjet og presenningen er konstrueret på en sådan måde, at adgang til lastrummet er umulig. Snørehullerne skal være forstærkede.
9. Følgende fastgørelsesmidler skal benyttes:
a) stålwirer, der er mindst 3 mm i diameter, eller
b) reb af hamp eller sisal, der er mindst 8 mm i diameter og omgivet af et gennemsigtigt, ikke-strækbart plastovertræk, eller
c) wirer, der består af bundter af lyslederkabler indlagt i en spiralsnoet stålkappe, der er omgivet af et gennemsigtigt, ikke-strækbart plastovertræk, eller
d) reb, der består af en tekstilkerne omgivet af mindst 4 kordeler, som udelukkende er fremstillet af ståltråd og helt dækker kernen, tilladt på betingelse af, at rebene eller wirerne (uden hensyn til det eventuelle gennemsigtige plastovertræk) er mindst 3 mm i diameter.
Reb og wirer kan i henhold til denne artikels stk. 9, litra a) eller d), have et gennemsigtigt, ikke-strækbart plastovertræk.
Hvis presenningen skal fastgøres til armaturet i en konstruktion, som i øvrigt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 6, litra a), kan der anvendes en rem til fastgørelsen (skitse 7 til dette bilag giver et eksempel på en konstruktion af denne type). Remmen skal være i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 11, litra a), nr. iii), hvad angår materiale, dimensioner og form.
10. Wirer og reb skal være i ét stykke og skal for enderne være forsynet med et beslag af hårdmetal, som toldseglets snor eller bånd kan føres igennem. Hvert af disse beslag skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 9, litra a), b) og d), være fastgjort ved hjælp af en anordning, der omfatter en hul nitte, der går igennem rebet, og toldseglets snøre eller bånd kan føres igennem. Rebet eller wiren skal være synligt på begge sider af denne hule nitte, således at det kan konstateres, at rebet eller wiren er i ét stykke (se skitse 5 til disse bestemmelser).
11. Ved de til læsning og aflæsning anvendte åbninger i presenningen skal de to flader sammenføjes. Der kan anvendes følgende systemer:
a) Presenningens to kanter skal overlappe hinanden i tilstrækkelig bredde. De skal desuden fastgøres med:
i) en klap, der er syet eller svejset i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4
ii) øskener og snørehuller, der opfylder betingelserne i stk. 8 ovenfor, øskenerne skal være af metal, og
iii) en rem af egnet materiale, udført i ét stykke, ikke-strækbart og mindst 20 mm bred og 3 mm tyk, der går igennem øskenerne og holder de to kanter på presenningen og klappen sammen; remmen skal være fastgjort på presenningens inderside og forsynet med:
— et hul til det reb eller den wire, der er omhandlet i denne artikels stk. 9
— eller et snørehul, der kan anbringes på den i denne artikels stk. 6 nævnte metaløsken og fastgøres med det reb eller den wire, der er omhandlet i denne artikels stk. 9.
En klap er ikke nødvendig, hvis der er fastgjort en særlig anordning, for eksempel en skærmplade, der forhindrer adgang til lastrummet, uden at der efterlades synlige spor. En klap er heller ikke nødvendig for køretøjer med glidende sidepresenning.
b) Et særligt lukkesystem, der holder presenningens kanter stramt strakte, når lastrummet er lukket og forseglet. Systemet skal forsynes med en åbning, hvorigennem den i denne artikels stk. 6 nævnte metaløsken kan passere og fastgøres med det reb eller den wire, der er omhandlet i denne artikels stk. 9 (se eksemplet i skitse 8 til dette bilag).
Artikel 4
Køretøjer med glidende sidepresenninger
1. Disse bestemmelsers artikel 1, 2 og 3 finder i givet fald anvendelse på køretøjer med glidende sidepresenninger. Sådanne køretøjer skal desuden opfylde denne artikels bestemmelser.
2. Glidende sidepresenninger, gulve, døre og andre af lastrummets forskellige dele skal opfylde kravene i disse bestemmelsers artikel 3, stk. 6, 8, 9 og 11 eller nr. i) til vi) nedenfor.
i) Glidende sidepresenninger, gulv, døre og alle andre dele af lastrummet skal enten være samlet med anordninger, der ikke kan af- og påmonteres udefra, uden at der efterlades synlige spor, eller være samlet på en sådan måde, at konstruktionen ikke kan ændres, uden at der efterlades synlige spor.
ii) Presenningen skal overlappe de faste dele på køretøjets overkant med mindst en fjerdedel af afstanden mellem strammeremmene. Presenningen skal overlappe de faste dele på køretøjets underkant med mindst 50 mm. Den vandrette åbning mellem presenningen og lastrummets faste dele må højst være på 10 mm målt vinkelret med køretøjets længdeakse, når lastrummet er lukket og forseglet til toldformål.
iii) Styresystemet til de glidende sidepresenninger, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at det efter lukning og toldforsegling af døre og andre bevægelige dele ikke er muligt at åbne eller lukke disse udefra, uden at der efterlades synlige spor. Styresystemet til de glidende sidepresenninger, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at der efter fastgørelse af lukkeanordningerne ikke kan opnås adgang til lastrummet, uden at der efterlades synlige spor. Et eksempel på konstruktion af et sådant system er vist i skitse 9 i tillægget til disse bestemmelser.
iv) Den vandrette afstand mellem øskenerne, der anvendes til toldformål, på de faste dele af køretøjet må ikke være over 200 mm. Afstanden kan være større men ikke over 300 mm mellem øskenerne på begge sider af stolpen, hvis køretøjet og presenningen er konstrueret således, at adgang til lastrummet umuliggøres. Betingelserne i nr. ii) ovenfor skal under alle omstændigheder overholdes.
v) Afstanden mellem strammeremmene må højst være på 600 mm.
vi) Bindeanordningerne til at fastgøre presenningerne til køretøjets faste dele skal opfylde kravene i disse bestemmelsers artikel 3, stk. 9.
Artikel 5
Køretøjer med presenningsoverdækket skydetag
1. Bestemmelserne i artikel 1, 2, 3 og 4 finder i givet fald anvendelse på køretøjer med presenningsoverdækket skydetag. Sådanne køretøjer skal desuden opfylde nærværende artikels bestemmelser.
2. Det presenningsoverdækkede skydetag skal opfylde kravene i nr. i)-iii) nedenfor.
i) Det presenningsoverdækkede skydetag skal enten være samlet med anordninger, der ikke kan af- og påmonteres udefra, uden at der efterlades synlige spor, eller være samlet på en sådan måde, at konstruktionen ikke kan ændres, uden at der efterlades synlige spor.
ii) Den glidende tagpresenning skal overlappe den faste del af taget foran på lastrummet, så tagpresenningen ikke kan trækkes hen over den øvre længdebjælkes overkant. På begge sider og i hele lastrummets længde skal der i tagpresenningens søm være monteret et forspændt stålkabel på en sådan måde, at kablet ikke kan af- og påmonteres, uden at der efterlades synlige spor. Tagpresenningen skal være fastgjort til slæden på en sådan måde, at den ikke kan af- og påmonteres, uden at der efterlades synlige spor.
iii) Styresystemet til skydetaget, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal alle samles på en sådan måde, at det efter lukning og toldforsegling af døre, tag og andre bevægelige dele ikke er muligt at åbne eller lukke disse udefra, uden at der efterlades synlige spor. Styresystemet til skydetaget, strammeanordningerne samme de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at der efter fastgørelse af lukkeanordningerne ikke kan opnås adgang til lastrummet, uden at der efterlades synlige spor.
Et eksempel på konstruktion af et sådant system er vist i skitse 10 i tillægget til nærværende bestemmelser.
Skitse 1
PRESENNING SYET SAMMEN AF FLERE BANER
Skitse 2
PRESENNING SYET SAMMEN AF FLERE BANER
Skitse 2 a)
PRESENNING SYET SAMMEN AF FLERE BANER
Skitse 3
PRESENNING SVEJSET SAMMEN AF FLERE BANER
Skitse 4
REPARATION AF PRESENNING
Skitse 5
EKSEMPEL PÅ METALBESLAG
Skitse 6
EKSEMPEL PÅ PRESENNINGSLUKKESYSTEM
Skitse 7
EKSEMPEL PÅ EN PRESENNING, DER ER FASTGJORT TIL ET SPECIALBYGGET ARMATUR
Skitse 8
LUKKESYSTEM VED ÅBNINGER TIL PÅLÆSNING OG AFLÆSNING
Skitse 9
EKSEMPEL PÅ KONSTRUKTION AF ET KØRETØJ MED GLIDENDE SIDEPRESENNINGER
Skitse 9, fortsat
Skitse 9, fortsat
Skitse 10
EKSEMPEL PÅ KONSTRUKTION AF ET KØRETØJ MED PRESENNINGSOVERDÆKKET SKYDETAG
Skitse 10, fortsat
Skitse 10, fortsat
BILAG 3
FREMGANGSMÅDEN FOR GODKENDELSE AF VEJKØRETØJER, DER OPFYLDER DE TEKNISKE KRAV, DER ER FORESKREVET I BESTEMMELSERNE I BILAG 2
ALMINDELIGE REGLER
|
1. |
Vejkøretøjer kan godkendes efter en af følgende fremgangsmåder: a) enkeltvis eller b) ved typegodkendelse (serier af vejkøretøjer). |
|
2. |
Der udstedes for godkendte køretøjer et godkendelsesbevis i overensstemmelse med den i bilag 4 angivne formular. Dette bevis trykkes på udstedelseslandets sprog samt på fransk eller engelsk. Når den myndighed, der har meddelt godkendelsen, finder det nødvendigt, skal fotografier eller diagrammer, der er attesteret af denne myndighed, vedføjes beviset. Antallet af disse dokumenter skal i så fald af vedkommende myndighed anføres i rubrik 6 på godkendelsesbeviset. |
|
3. |
Godkendelsesbeviset skal opbevares i vejkøretøjet. |
|
4. |
Vejkøretøjer skal hvert andet år med henblik på undersøgelse og eventuel fornyelse af godkendelsen fremvises for de kompetente myndigheder i det land, hvor køretøjet er registreret; i tilfælde af ikkeregistrerede køretøjer sker fremvisningen i det land, hvor ejeren eller brugeren er bosiddende. |
|
5. |
Hvis et vejkøretøj ikke længere opfylder de for dets godkendelse foreskrevne tekniske krav, skal det, før det på ny kan anvendes til godstransport på grundlag af TIR-carneter, tilbageføres til den stand, som begrundede dets godkendelse, så det igen opfylder de nævnte tekniske krav. |
|
6. |
Når vejkøretøjet forandres væsentligt, bortfalder godkendelsen, og de kompetente myndigheder skal meddele fornyet godkendelse, før det kan anvendes til godstransport på grundlag af TIR-carneter. |
|
7. |
De kompetente myndigheder i køretøjets registreringsland eller, dersom registrering af køretøjet ikke er foreskrevet, de kompetente myndigheder i det land, hvor ejeren eller brugeren af køretøjet er bosiddende, kan i påkommende fald tilbagekalde eller forny godkendelsesbeviset eller udstede et nyt godkendelsesbevis under de i denne konventions artikel 14 og dette bilags stk. 4, 5 og 6, anførte tilfælde. |
FREMGANGSMÅDEN FOR ENKELTVIS GODKENDELSE
|
8. |
Ejeren, brugeren eller en repræsentant for disse, skal ansøge de kompetente myndigheder om enkeltvis godkendelse. Den kompetente myndighed skal undersøge vejkøretøjet, der fremvises i overensstemmelse med de almindelige regler fastsat fora i stk. 1 til 7 ovenfor, og sikre sig, at køretøjet opfylder de tekniske krav som er foreskrevet i bilag 2, og skal efter godkendelse udstede et bevis, der er i overensstemmelse med formularen i bilag 4. |
FREMGANGSMÅDEN VED TYPEGODKENDELSE (SERIER AF VEJKØRETØJER)
|
9. |
Når vejkøretøjer fremstilles i serier af en bestemt type, kan producenten anmode de kompetente myndigheder i fremstillingslandet om typegodkendelse. |
|
10. |
Producenten skal i sin ansøgning anføre identifikationsnumrene eller -bogstaverne for den type vejkøretøjer, som ønskes godkendt. |
|
11. |
Ansøgningen skal vedføjes tegninger og en detaljeret specifikation for konstruktionen af det vejkøretøj, der skal godkendes. |
|
12. |
Producenten skal skriftligt give tilsagn om at: a) fremvise sådanne køretøjer af den pågældende type for den kompetente myndighed, som denne måtte ønske at undersøge b) tillade de kompetente myndigheder på ethvert tidspunkt under fremstillingen af de pågældende typer at undersøge andre eksemplarer c) underrette de kompetente myndigheder om enhver ændring, hvor lille den end måtte være, i konstruktionen eller specifikationen, før en sådan ændring iværksættes d) anføre typens identifikationsnummer eller -bogstav og køretøjets serienummer, (fabrikationsnummer) på et synligt sted på vejkøretøjet e) føre fortegnelse over køretøjer fremstillet af den godkendte type. |
|
13. |
De kompetente myndigheder anfører, hvilke ændringer i den foreslåede typeserie der eventuelt er nødvendige, for at den kan godkendes. |
|
14. |
Ingen typegodkendelse må finde sted, uden at de kompetente myndigheder ved undersøgelse af et eller flere køretøjer af den pågældende types konstruktion har sikret sig, at køretøjer af denne type opfylder de i bilag 2 foreskrevne tekniske krav. |
|
15. |
Den kompetente myndighed skal skriftligt meddele producenten sin beslutning om typegodkendelse. Denne beslutning dateres og nummereres, og myndigheden, der har truffet afgørelsen, skal være tydeligt angivet. |
|
16. |
De kompetente myndigheder foretager det fornødne med henblik på udstedelse af behørigt af dem underskrevet godkendelsesbevis for hvert køretøj bygget i overensstemmelse med den godkendte type. |
|
17. |
Indehaveren af godkendelsesbeviset skal, før køretøjet anvendes til godstransport på grundlag af et TIR-carnet, hvis det kræves, anføre følgende på godkendelsesbeviset: — køretøjets registreringsnummer (rubrik 1) eller — hvis køretøjet ikke er registreringspligtigt, sit navn og sin forretningsadresse (rubrik 8). |
|
18. |
Når et køretøj, som er blevet typegodkendt, udføres til et andet land, der er kontraherende part i denne konvention, kræves der ikke i indførselslandet en ny godkendelse på grund af køretøjets indførsel. |
FREMGANGSMÅDEN VED PÅTEGNING AF GODKENDELSESBEVISET
|
19. |
Når der på et godkendt køretøj, der transporterer gods på grundlag af et TIR-carnet, opdages større mangler, kan en kontraherende parts kompetente myndigheder enten nægte køretøjet tilladelse til at fortsætte kørslen, der sker på grundlag af et TIR-carnet på dens territorium, eller tillade køretøjet at fortsætte kørslen, der sker på grundlag af et TIR-carnet på dens territorium, idet der træffes de fornødne kontrolforanstaltninger. Det godkendte køretøj skal tilbageføres til sin oprindelige stand så hurtigt som muligt, og inden det på ny anvendes til godstransport på grundlag af et TIR-carnet. |
|
20. |
I hvert af disse to tilfælde skal toldvæsenet indføje en bemærkning i rubrik 10 på køretøjets godkendelsesbevis. Når køretøjet er blevet tilbageført til en stand, der berettiger det til godkendelse, skal det fremvises for en kontraherende parts kompetente myndigheder, som skal forny beviset ved at indføje en bemærkning i rubrik 11, der annullerer tidligere påtegninger. Intet køretøj, hvis godkendelsesbevis indeholder en bemærkning i rubrik 10 i henhold til de foranstående bestemmelser, må på ny anvendes til godstransport på grundlag af et TIR-carnet, før køretøjet er tilbageført til en tilfredsstillende stand, og før påtegningerne i rubrik 10 er blevet annulleret som anført ovenfor. |
|
21. |
Alle bemærkninger på beviset skal dateres og attesteres af de kompetente myndigheder. |
|
22. |
Når der på et køretøj opdages mangler, som toldvæsenet finder af mindre betydning, og som ikke medfører risiko for smugleri, kan det tillades, at dette køretøj fortsat bruges til godstransport på grundlag af et TIR-carnet. Indehaveren af beviset skal underrettes om denne mangel og skal bringe sit køretøj tilbage til en tilfredsstillende stand inden for en rimelig frist. |
BILAG 4
EKSEMPEL PÅ GODKENDELSESBEVIS FOR ET VEJKØRETØJ
Eksempel på godkendelsesbevis for et vejkøretøj
BILAG 5
TIR-PLADER
|
1. |
Pladerne måler 250 mm × 400 mm. |
|
2. |
Bogstaverne TIR skal være 200 mm høje og udføres i latinske bogstaver med streger af mindst 20 mm's tykkelse. Bogstaverne skal være hvide på blå bund. |
BILAG 6
FORKLARENDE BEMÆRKNINGER
Indledning til de forklarende bemærkninger
i) I overensstemmelse med denne konventions artikel 43 fortolkes i de forklarende bemærkninger visse bestemmelser i konventionen og bilagene hertil. De indeholder desuden visse anbefalede fremgangsmåder.
ii) De forklarende bemærkninger ændrer ikke bestemmelserne i denne konvention eller i bilagene hertil, men tjener kun til tydeliggørelse af disses indhold, betydning og rækkevidde.
iii) Især hvad angår bestemmelserne i denne konventions artikel 12 og i bilag 2 om de tekniske betingelser for godkendelse af vejkøretøjer til transport under toldsegl, angiver de forklarende bemærkninger i givet fald, hvilke konstruktionsmetoder der af de kontraherende parter bør accepteres som værende i overensstemmelse med disse regler. De forklarende bemærkninger angiver også i givet fald, hvilke konstruktionsmetoder der ikke er i overensstemmelse med disse regler.
iv) De forklarende bemærkninger er et middel til at anvende konventionen og bilagene hertil under hensyntagen til udviklingen i teknologi og til økonomiske krav.
|
0. |
Konventionens korpus
|
|
1. |
BILAG 1
|
|
2. |
BILAG 2
|
|
3. |
BILAG 3
|
|
8. |
BILAG 8
|
|
9. |
BILAG 9
|
Skitse 1
EKSEMPEL PÅ HÆNGSEL OG ANORDNING TIL TOLDSEGL PÅ DØRENE PÅ KØRETØJER, DER HAR ISOLEREDE LASTRUM
Skitse 1a
EKSEMPEL PÅ HÆNGSEL, HVOR OMDREJNINGSTAPPEN IKKE KRÆVER NOGEN SÆRLIG BESKYTTELSE
Det nedenfor viste hængsel opfylder kravene i forklarende bemærkning 2.2.1.b), andet punktum. Hængselsbladet og hængselsmodparten er udformet således, at enhver særlig beskyttelse af hængselsbolten er overflødig, idet hængselsbladets kraver strækker til bag hængselsmodpartens yderkant. Disse kraver forhindrer således, at den af toldvæsenet forseglede dør kan åbnes ved lukkeanordningen, uden at der efterlades synlige spor, selvom den ikke beskyttede hængselsbolt er blevet fjernet.
Skitse 2
KØRETØJER MED PRESENNING MED SKYDERINGE
Skitse 2a
EKSEMPEL PÅ DREJELIG »D«-RING
Skitse 3
EKSEMPEL PÅ ANORDNING TIL FASTGØRELSE AF PRESENNING
Den nedenfor beskrevne anordning opfylder kravene i bilag 2, artikel 3, stk. 11, litra a), sidste afsnit. Den opfylder også kravene i bilag 2, artikel 3, stk. 6, litra a) og b).
Skitse 4
ANORDNING TIL FASTGØRELSE AF PRESENNINGER
Den anordning, der er illustreret nedenfor, opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 6, litra a) og b), i bilag II.
Skitse 5
EKSEMPEL PÅ EN FASTGØRELSESANORDNING, DER ER ISAT FRA INDERSIDEN AF EN ISOLERET DØRKONSTRUKTION
BILAG 7
BILAG VEDRØRENDE GODKENDELSE AF CONTAINERE
FØRSTE DEL
BESTEMMELSER OM DE TEKNISKE BETINGELSER FOR CONTAINERE, DER SKAL KUNNE GODKENDES TIL INTERNATIONAL TRANSPORT UNDER TOLDSEGL
Artikel 1
Principper
Til international godstransport under toldsegl godkendes kun sådanne køretøjer, hvis lastrum er bygget og indrettet således:
a) at intet gods kan fjernes fra eller anbringes i den forseglede del af containeren, uden at der efterlades synlige spor af indbrud, eller uden at toldseglet brydes
b) at toldsegl kan anbringes på en let og effektiv måde
c) at de ikke indeholder skjulte rum, hvori gods kan forstikkes
d) at alle rum, hvori gods kan opbevares, er let tilgængelige for toldeftersyn.
Artikel 2
Containeres konstruktion
1. For at opfylde kravene i artikel 1 i disse bestemmelser:
a) skal containerens forskellige dele (sider, gulv, døre, loft, stolper, rammer, tværstykker osv.) være samlet enten med anordninger, der ikke kan fjernes eller ombyttes udefra, uden at der efterlades synlige spor af indbrud, eller på en sådan måde, at konstruktionen ikke kan ændres, uden at der efterlades synlige spor. Hvis siderne, gulvet, dørene og loftet består af forskellige dele, skal disse opfylde de samme krav og være tilstrækkeligt solide
b) skal døre og alle andre lukkeindretninger (heri indbefattet stophaner, mandehulsdæksler, flanger osv.) udstyres med en anordning, hvorpå kan anbringes toldsegl. Denne anordning skal være af en sådan art, at den ikke kan fjernes og ombyttes udefra, uden at dette efterlader synlige spor, eller at dørene eller låsen ikke kan åbnes, uden at toldseglet brydes. Sidstnævnte skal være tilstrækkeligt beskyttede. Lofter, der kan åbnes, er tilladt
c) skal ventilationsåbninger eller afløb være forsynet med en anordning, der forhindrer adgang til containerens indre. Denne anordning skal være af en sådan art, at den ikke kan fjernes eller ombyttes udefra, uden at dette efterlader synlige spor.
2. Uanset reglerne i disse bestemmelsers artikel 1, litra c), er de forskellige dele af containeren, der af praktiske grunde indeholder hulrum (f.eks. mellem adskillelserne i en dobbeltvæg) tilladt. For at disse rum ikke kan anvendes til at forstikke gods:
i) skal beklædningen på indersiden af containeren, hvor den dækker den fulde højde fra gulv til loft, eller i andre tilfælde, hvor rummet mellem den og den ydre vægt er fuldstændig lukket, være fastgjort således, at den ikke kan fjernes eller ombyttes, uden at der efterlades synlige spor, og
ii) skal, hvor beklædningen ikke dækker den fulde højde, og rummene mellem beklædningen og ydervæggen ikke er helt lukkede, samt i alle andre tilfælde, hvor der ved konstruktionen af containeren fremkommer hulrum, antallet af sådanne hulrum begrænses til et minimum, og disse skal være let tilgængelige for toldeftersyn.
3. Vinduer er tilladt på veksellad som defineret i konventionens bilag 6, forklarende bemærkning 0.1 j), hvis de er af tilstrækkelig solidt materiale og ikke kan fjernes eller ombyttes udefra, uden at der efterlades synlige spor. Glas skal dog være tilladt, men hvis der anvendes andet glas end sikkerhedsglas, skal vinduet være forsynet med et metalgitter, der ikke kan fjernes udefra; gitterets huller må ikke være større end 10 mm. Vinduer er ikke tilladt i containere som defineret i konventionens artikel 1, litra j), undtagen på veksellad som defineret i konventionens bilag 6, forklarende bemærkning 0.1 j).
Artikel 3
Sammenfoldelige eller aftagelige containere
Sammenfoldelige eller aftagelige containere skal være underkastet reglerne i disse bestemmelsers artikel 1 og 2; desuden skal de være forsynet med et lukkesystem, der fastlåser de forskellige dele, når containeren er blevet opstillet. Dette lukkesystem skal kunne toldforsegles, når det er anbragt på ydersiden af containeren, når denne er opstillet.
Artikel 4
Containere, der er overdækket med presenning
1. Reglerne i disse bestemmelsers artikel 1, stk. 1, og artikel 2 og 3 finder, hvor det er muligt, også anvendelse på containere med presenning. Sådanne containere skal desuden opfylde denne artikels bestemmelser.
2. Presenningen skal være enten af stærk sejldug eller af plastbelagt eller gummibelagt tekstilstof, som skal være tilstrækkelig stærkt og ikke-strækbart. Den skal være i god stand og udført på en sådan måde, at det, når lukkeanordningen først er anbragt, er umuligt at få adgang til ladningen, uden at der efterlades synlige spor.
3. Hvis presenningen består af flere baner, skal disses kanter være foldet ind i hinanden og være sammensyet med to sømme med et mellemrum på mindst 15 mm. Disse sømme skal være udført som vist i skitse 1 til disse bestemmelser; dog skal det, hvor det ved visse dele af presenningen (f.eks. klapper og forstærkede hjørner) er umuligt at samle banerne på denne måde, være tilstrækkeligt at folde kanten af den øverste bane og sy sømmene som vist på skitse 2 til disse bestemmelser. En af sømmene må kun være synlig fra indersiden, og farven på den tråd, der er brugt til denne søm, skal være af en helt anden farve end presenningen og farven på den tråd, der er brugt til den anden søm. Alle sømme skal være syet på maskine.
4. Hvis presenningen er af plastbelagt tekstilstof og består af flere baner, kan banerne også svejses sammen som vist i skitse 3 til disse bestemmelser. Banernes kanter skal række mindst 15 mm ind over hinanden. Banerne skal smeltes sammen i hele overlapningens bredde. Kanten på den ydre presenning skal dækkes af et bånd mindst 7 mm bredt af plaststof, fastgjort ved den samme svejseproces. Plastbåndet skal sammen med presenningen i en bredde af mindst 3 mm på hver side af båndet være præget med et tydeligt markeret ensartet relief. Banerne skal svejses på en sådan måde, at de ikke kan adskilles og dernæst sammenføjes igen, uden at dette efterlader synlige spor.
5. Reparationer skal udføres som vist i skitse 4 til nærværende bestemmelser; kanterne skal foldes ind i hinanden og syes sammen med to synlige sømme med en afstand af mindst 15 mm; farven på den tråd, der er synlig indefra, skal være af en anden farve end den tråd, der er synlig udefra, og presenningens farve; alle sømme skal være syet på maskine. Når en presenning, som er blevet beskadiget nær kanten, skal repareres ved, at den beskadigede del erstattes af en lap, kan sømmen også syes i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 ovenfor og skitse 1 til disse bestemmelser. Presenninger af plastbelagt tekstilstof kan eventuelt repareres efter den i stk. 4 ovenfor beskrevne måde, men i så fald skal plastbåndet være anbragt på begge sider af presenningen, og lappen påsat indvendig.
6. Presenningen skal være fastgjort til containeren i nøje overensstemmelse med betingelserne i disse bestemmelsers artikel 1, litra a) og b). Der kan anvendes følgende systemer:
a) Presenningen kan fastgøres med:
i) metaløskener fastgjort til containerne
ii) snørehuller anbragt i presenningens kant og
iii) et fastgørelsesmiddel, der går igennem ringene uden på presenningen, og som er synlig udefra i dets fulde længde.
Presenningen skal dække mindst 250 mm af containerens faste dele, målt fra snøreøskenernes midte, undtagen i de tilfælde, hvor containerens konstruktion i sig selv forhindrer enhver adgang til godset.
b) Når en kant af presenningen er fastgjort permanent til containeren, skal de to flader sammenføjes, og sammenføjningen skal være ubrudt og udført med solide anordninger.
c) Hvis der anvendes et låsesystem, skal presenningen i låst position ligge stramt over containeren (se som eksempel skitse 6 til disse bestemmelser).
7. Presenningen skal hvile på en hensigtsmæssig overbygning (stolper, sider, buer, mellemstykker osv.).
8. Afstanden mellem øskenerne og afstanden mellem snørehullerne må ikke overstige 200 mm. Afstanden kan dog være på op til 300 mm mellem øskenerne og mellem snørehullerne på begge sider af en stolpe, hvis containeren og presenningen er konstrueret på en sådan måde, at adgang til containerens indre er umulig. Snørehullerne skal være forstærkede.
9. Følgende fastgørelsesmidler skal benyttes:
a) stålwirer, der er mindst 3 mm i diameter eller
b) reb af hamp eller sisal, der er mindst 8 mm i diameter og omgivet af et gennemsigtigt, ikke-strækbart plastovertræk, eller
c) wirer, der består af bundter af lyslederkabler indlagt i en spiralsnoet stålkappe, der er omgivet af et gennemsigtigt, ikke-strækbart plastovertræk, eller
d) reb, der består af en tekstilkerne omgivet af mindst 4 kordeler, som udelukkende er fremstillet af ståltråd og helt dækker kernen, tilladt på betingelse af, at rebene (uden hensyn til det eventuelle gennemsigtige plastovertræk) er mindst 3 mm i diameter.
Reb og wirer kan i henhold til denne artikels stk. 9, litra a) eller d), have et gennemsigtigt, ikke-strækbart plastovertræk.
Hvis presenningen skal fastgøres til armaturet i en konstruktion, som i øvrigt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 6, litra a), kan der anvendes en rem til fastgørelsen (skitse 7 til dette bilag giver et eksempel på en konstruktion af denne type). Remmen skal være i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 11, litra a), nr. iii), hvad angår materiale, dimensioner og form.
10. Alle reb- og wiretyper skal være i ét stykke og skal for enderne være forsynet med et beslag af hårdmetal, som toldseglets snor eller bånd kan føres igennem. Hvert af disse beslag skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 9, litra a), b) og d), være fastgjort ved hjælp af en anordning, der omfatter en hul nitte, der går igennem rebet eller wiren, og toldseglets snøre eller bånd kan føres igennem. Rebet eller wiren skal være synligt på begge sider af denne hule nitte, således at det kan konstateres, at rebet eller wiren er i ét stykke (se skitse 5 til disse bestemmelser).
11. Ved de til læsning og aflæsning anvendte åbninger i presenningen skal de to flader sammenføjes. Der kan anvendes følgende systemer:
a) Presenningens to kanter skal overlappe hinanden i tilstrækkelig bredde. De skal desuden fastgøres med:
i) en klap, der er syet eller svejset i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4
ii) øskener og snørehuller, der opfylder betingelserne i stk. 8 ovenfor, øskenerne skal være af metal, og
iii) en rem af egnet materiale, udført i ét stykke, ikke-strækbart og mindst 20 mm bred og 3 mm tyk, der går igennem øskenerne og holder de to kanter på presenningen og klappen sammen; remmen skal være fastgjort på presenningens inderside og forsynet med:
— et hul til det reb eller den wire, der er omhandlet i denne artikels stk. 9
— eller et snørehul, der kan anbringes på den i denne artikels stk. 6 nævnte metaløsken og fastgøres med det reb eller den wire, der er omhandlet i denne artikels stk. 9.
En klap er ikke nødvendig, hvis der er fastgjort en særlig anordning, for eksempel en skærmplade, der forhindrer adgang til containeren, uden at der efterlades synlige spor. En klap er heller ikke nødvendig for containere med glidende sidepresenning.
b) Et særligt lukkesystem, der holder presenningens kanter stramt strakte, når containeren er lukket og forseglet. Systemet skal forsynes med en åbning, hvorigennem den i denne artikels stk. 6 nævnte metaløsken kan passere og fastgøres med det reb eller den wire, der er omhandlet i denne artikels stk. 9 (se eksemplet i skitse 8 til dette bilag).
12. De identifikationsmærker, der skal være på containeren og den i dette bilags afsnit II omhandlede godkendelsesplade, må under ingen omstændigheder være dækket af presenningen.
Artikel 5
Containere med glidende sidepresenninger
1. Disse bestemmelsers artikel 1, 2, 3 og 4 finder i givet fald anvendelse på containere med glidende sidepresenninger. Sådanne containere skal desuden opfylde denne artikels bestemmelser.
2. Glidende sidepresenninger, gulve, døre og andre af containerens forskellige dele skal opfylde kravene i disse bestemmelsers artikel 4, stk. 6, 8, 9 og 11 eller nr. i) til vi) nedenfor.
i) Glidende sidepresenninger, gulv, døre og alle andre dele af containeren skal enten være samlet med anordninger, der ikke kan af- og påmonteres udefra, uden at der efterlades synlige spor, eller være samlet på en sådan måde, at konstruktionen ikke kan ændres, uden at der efterlades synlige spor.
ii) Presenningen skal overlappe de faste dele på containerens overkant med mindst en fjerdedel af afstanden mellem strammeremmene. Presenningen skal overlappe de faste dele på containerens underkant med mindst 50 mm. Den vandrette åbning mellem presenningen og containerens faste dele må højst være på 10 mm målt vinkelret med containerens længdeakse, når denne er lukket og forseglet til toldformål.
iii) Styresystemet til de glidende sidepresenninger, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at det efter lukning og toldforsegling af døre og andre bevægelige dele ikke er muligt at åbne eller lukke disse udefra, uden at der efterlades synlige spor. Styresystemet til de glidende sidepresenninger, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at det efter fastgørelse af lukkeanordningerne er umuligt at opnå adgang til containeren, uden at der efterlades synlige spor. Et eksempel på konstruktion af et sådant system er vist i skitse 9 i tillægget til disse bestemmelser.
iv) Den vandrette afstand mellem strammeremmene, der anvendes til toldformål, på de faste dele af containeren må ikke være over 200 mm. Afstanden kan være større, men ikke over 300 mm mellem øskenerne på begge sider af stolpen, hvis køretøjet og presenningen er konstrueret således, at adgang til containeren umuliggøres. Betingelserne i nr. ii) ovenfor skal under alle omstændigheder overholdes.
v) Afstanden mellem strammeremmene må højst være på 600 mm.
vi) Bindeanordningerne til at fastgøre presenningerne til containerens faste dele skal opfylde kravene i disse bestemmelsers artikel 4, stk. 9.
Artikel 6
Containere med presenningsoverdækket skydetag
1. Bestemmelserne i artikel 1, 2, 3, 4 og 5 finder i givet fald anvendelse på containere med presenningsoverdækket skydetag. Sådanne containere skal desuden opfylde nærværende artikels bestemmelser.
2. Det presenningsoverdækkede skydetag skal opfylde kravene i nr. i)-iii) nedenfor.
i) Det presenningsoverdækkede skydetag skal enten være samlet med anordninger, der ikke kan af- og påmonteres udefra, uden at der efterlades synlige spor, eller være samlet på en sådan måde, at konstruktionen ikke kan ændres, uden at der efterlades synlige spor.
ii) Den glidende tagpresenning skal overlappe den faste del af taget foran på containeren, så tagpresenningen ikke kan trækkes hen over den øvre længdebjælkes overkant. På begge sider og i hele containerens længde skal der i tagpresenningens søm være monteret et forspændt stålkabel på en sådan måde, at kablet ikke kan af- og påmonteres, uden at der efterlades synlige spor. Tagpresenningen skal være fastgjort til slæden på en sådan måde, at den ikke kan af- og påmonteres, uden at der efterlades synlige spor.
iii) Styresystemet til skydetaget, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at det efter lukning og toldforsegling af døre, tag og andre bevægelige dele ikke er muligt at åbne eller lukke disse udefra, uden at der efterlades synlige spor. Styresystemet til skydetaget, strammeanordningerne hertil og de andre bevægelige dele skal samles på en sådan måde, at der efter fastgørelse af lukkeanordningerne ikke kan opnås adgang til containeren, uden at der efterlades synlige spor.
Et eksempel på konstruktion af et sådant system er vist i skitse 10 i tillægget til disse bestemmelser.
Skitse 1
PRESENNING AF FLERE BANER
Skitse 2
PRESENNING AF FLERE BANER
Skitse 3
PRESENNING AF FLERE BANER
Skitse 4
REPARATION AF PRESSENING
Skitse 5
EKSEMPEL PÅ METALBESLAG
Skitse 6
EKSEMPEL PÅ PRESENNINGSLUKKESYSTEM
Skitse 7
EKSEMPEL PÅ EN PRESENNING, DER ER FASTGJORT TIL ET SPECIALBYGGET ARMATUR
Skitse 8
LUKKESYSTEM VED ÅBNINGER TIL PÅLÆSNING OG AFLÆSNING
Skitse 9
EKSEMPEL PÅ KONSTRUKTION AF EN CONTAINER MED GLIDENDE SIDEPRESENNINGER
Skitse 9, fortsat
Skitse 9, fortsat
Skitse 10
EKSEMPEL PÅ KONSTRUKTION AF EN CONTAINER MED PRESENNINGSOVERDÆKKET SKYDETAG
Skitse 10, fortsat
Skitse 10, fortsat
ANDEN DEL
FREMGANGSMÅDEN FOR GODKENDELSE AF CONTAINERE, DER OPFYLDER DE TEKNISKE KRAV, DER ER FORESKREVET I FØRSTE DEL
Generelt
|
1. |
Containere kan godkendes til godstransport under toldsegl: a) enten på fremstillingstidspunktet ved typegodkendelse (fremgangsmåde for godkendelse på fabrikationsstadiet) eller b) på et senere tidspunkt end fabrikationsstadiet, enten enkeltvis eller for et nærmere angivet antal containere af samme type (fremgangsmåde for godkendelse på et senere stadium). |
Fællesbestemmelser for begge fremgangsmåder
|
2. |
De til godkendelse kompetente myndigheder udsteder efter godkendelse et godkendelsesbevis til ansøgeren. Dette bevis er efter omstændighederne gyldigt enten for en ubegrænset serie af containere af den godkendte type eller for et nærmere angivet antal containere. |
|
3. |
Den person, der opnår en godkendelse, skal påsætte en godkendelsesplade på den eller de godkendte containere, før de anvendes til godstransport under toldsegl. |
|
4. |
Godkendelsespladen skal være fastgjort permanent på et klart og synligt sted ved siden af andre plader, der er udstedt i officielt øjemed. |
|
5. |
Godkendelsespladen, der skal svare til model I i tillæg 1 til denne del, skal være af metal og måle mindst 20 cm × 10 cm. Følgende oplysninger skal præges eller påføres pladen med ophøjede bogstaver eller angives på dens overflade på tydelig og uforgængelig måde og på i hvert fald engelsk eller fransk: a) ordene »Approved for transport under Customs seal«/»Agréé pour le transport sous scellement douanier« b) angivelse af godkendelseslandet enten ved dets navn eller ved det kendemærke, der anvendes i den internationale vejtransport til angivelse af et køretøjs registreringsland, og godkendelsesbevisets nummer og år (f.eks. betyder »NL/26/73« Nederlandene, godkendelsesbevis nr. 26, udstedt i 1973) c) det serienummer, som producenten har givet containeren (fabrikationsnummeret) d) hvis containeren er typegodkendt, containertypens identifikationsnumre eller -bogstaver. |
|
6. |
Hvis en container ikke længere opfylder de for dens godkendelse foreskrevne tekniske krav, skal den, før den kan anvendes til transport af gods under toldsegl, føres tilbage til den stand, der begrundede dens godkendelse, så den igen opfylder disse tekniske krav. |
|
7. |
Når en container forandres væsentligt, bortfalder godkendelsen, og den skal godkendes af de kompetente myndigheder, før den kan anvendes til transport af gods under toldsegl. |
Særregler for godkendelse på fremstillingstidspunktet
|
8. |
Når containere fremstilles i serier af en bestemt type, kan producenten ansøge de kompetente myndigheder i fremstillingslandet om typegodkendelse. |
|
9. |
Producenten skal i sin ansøgning anføre identifikationsnumre eller -bogstaver for den type container, som ansøgningen vedrører. |
|
10. |
Ansøgningen skal bilægges tegninger og en detaljeret specifikation af konstruktionen af den containertype, som ønskes godkendt. |
|
11. |
Producenten skal skriftligt afgive tilsagn om at: a) fremvise sådanne containere af den pågældende type for den kompetente myndighed, som denne måtte ønske at undersøge b) tillade de kompetente myndigheder på ethvert tidspunkt under fremstillingen af de pågældende typer at undersøge andre eksemplarer c) underrette de kompetente myndigheder om enhver ændring, uanset dens størrelse, i konstruktionen eller specifikationen, før sådanne ændringer iværksættes d) anføre identifikationsnumre eller -bogstaver på typen og containerens serienummer (fabrikationsnummer) på et synligt sted på containerne, foruden de angivelser, der er krævet på godkendelsespladen e) føre fortegnelse over containere fremstillet af den godkendte type. |
|
12. |
De kompetente myndigheder anfører, hvilke ændringer i den foreslåede typeserie der eventuelt er nødvendige, for at den kan godkendes. |
|
13. |
Ingen typegodkendelse må finde sted, før de kompetente myndigheder ved undersøgelse af en eller flere containere, der er fremstillet af den pågældende type, har sikret sig, at containerne af denne type opfylder de i første del foreskrevne tekniske krav. |
|
14. |
Når en containertype er godkendt, udstedes der til ansøgeren et godkendelsesbevis, der svarer til model II i tillæg 2 til denne del, og som er gyldigt for alle containere, der er fremstillet af den således godkendte type. Et sådant bevis berettiger producenten til på hver enkelt container af typen at anbringe en godkendelsesplade, som omhandlet i denne dels stk. 5. |
Særregler for godkendelse på et senere tidspunkt end fabrikationsstadiet
|
15. |
Når der ikke er sket godkendelse på fabrikationsstadiet, kan ejeren, brugeren eller deres repræsentant ansøge de kompetente myndigheder om godkendelse af den eller de fremviste containere. |
|
16. |
Enhver ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 15 i denne del skal indeholde det serienummer (fabrikationsnummer), der af producenten er anført på hver container. |
|
17. |
Når den kompetente myndighed ved undersøgelse af så mange containere, som den finder nødvendigt, har sikret sig, at containeren eller containerne opfylder de tekniske krav i første del, udsteder den et godkendelsesbevis i overensstemmelse med model III i tillæg 3 til denne del, og som kun gælder det godkendte antal containere. Dette bevis, der skal være forsynet med producentens serienummer eller numre for de pågældende containere, berettiger ansøgeren til på hver af de således godkendte containere at anbringe den i denne dels stk. 5 omhandlede godkendelsesplade. |
Tillæg 1
Model I
Godkendelsesplade
(engelsk udgave)
Model I
Godkendelsesplade
(fransk udgave)
Tillæg 2
Model II
VIGTIG BEMÆRKNING
(Anden del, stk. 6 og 7, i bilag 7 til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (1975))
Tillæg 3
Model III
VIGTIG BEMÆRKNING
(Anden del, stk. 6 og 7, i bilag 7 til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (1975))
TREDJE DEL
FORKLARENDE BEMÆRKNINGER
De forklarende bemærkninger til bilag 2, der er angivet i bilag 6 til denne konvention, finder tilsvarende anvendelse på containere, der er godkendt til transport under toldsegl i overensstemmelse med denne konvention.
7.I.4.6a) Første del, artikel 4, stk. 6, litra a)
I skitsen til bilag 7, tredje del, vises et eksempel på et system til fastgøring af presenninger omkring containeres hjørner, som toldvæsenet kan godtage.
7.II.5d) Andel del — stk. 5, litra d)
Hvis to containere med presenning, der er godkendt til transport under toldsegl, er blevet sammenføjet, så de danner én container, der er dækket af en enkelt presenning, og som opfylder betingelserne for transport under toldsegl, kræves der ikke et separat godkendelsesbevis eller en separat godkendelsesplade for denne konstellation.
ANORDNING TIL AT FASTGØRE EN PRESENNING OMKRING CONTAINERES HJØRNER
BILAG 8
ADMINISTRATIONSUDVALGETS OG TIR-KONTROLKOMMISSIONENS SAMMENSÆTNING, HVERV OG FORRETNINGSORDEN
ADMINISTRATIONSUDVALGETS SAMMENSÆTNING, HVERV OG FORRETNINGSORDEN
Artikel 1
i) De kontraherende parter er medlemmer af administrationsudvalget.
ii) Udvalget kan fastsætte, at kompetente administrationer fra de stater, der er omhandlet i denne konventions artikel 52, stk. 1, og som ikke er kontraherende parter eller repræsentanter for internationale organisationer, vil kunne overvære udvalgets møder som observatører under spørgsmål, der har deres interesse.
Artikel 1a
1. Udvalget behandler alle forslag til ændring af konventionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1 og 2.
2. Udvalget fører tilsyn med konventionens anvendelse og undersøger alle foranstaltninger, som træffes af de kontraherende parter, internationale sammenslutninger og organisationer i medfør af konventionen, samt deres forenelighed med konventionen.
3. Udvalget fører gennem TIR-kontrolkommissionen tilsyn med anvendelsen af konventionen på nationalt og internationalt plan og yder sin støtte hertil.
4. Udvalget modtager og gennemgår de reviderede årsregnskaber og revisionsberetninger, som den internationale organisation forelægger i henhold til de i bilag 9, tredje del, omhandlede forpligtelser. Udvalget kan ved sin gennemgang og inden for dennes rammer anmode om, at den internationale organisation eller den uafhængige eksterne revisor tilvejebringer supplerende oplysninger, præciseringer eller dokumentation.
5. Uden at det berører den i stk. 4 nævnte gennemgang har udvalget på grundlag af en risikovurdering ret til at anmode om, at der foretages en supplerende gennemgang. Udvalget bemyndiger TIR-kontrolkommissionen til eller anmoder De Forenede Nationers kompetente tjenester om at udføre risikovurderingen.
Udvalget fastsætter omfanget af den supplerende gennemgang, idet der tages hensyn til TIR-kontrolkommissionens eller De Forenede Nationers kompetente tjenesters risikovurdering.
TIR-kontrolkommissionen opbevarer resultaterne af enhver gennemgang, der er omhandlet i denne artikel, og forelægger dem for alle kontraherende parter, således at der kan tages behørigt hensyn hertil.
6. Udvalget skal godkende proceduren for at foretage en supplerende gennemgang.
Artikel 2
De Forenede Nationers generalsekretær stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
Artikel 3
Udvalget vælger på sit første møde hvert år en formand og en næstformand.
Artikel 4
De Forenede Nationers generalsekretær indkalder årligt Udvalget i regi af Den Økonomiske Kommission for Europa samt efter anmodning fra administrationerne i mindst 5 stater, der er kontraherende parter.
Artikel 5
Forslag sættes under afstemning. Hver stat, der er kontraherende part, og som er repræsenteret ved mødet, har én stemme. Andre forslag end ændringsforslag til selve konventionen skal vedtages af udvalget ved almindeligt flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer. Ændringer til selve konventionen og de beslutninger, der er omhandlet i artiklerne 59 og 60 i denne konvention, vedtages ved to tredjedeles flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer.
Artikel 6
En forsamling af ikke mindre end en tredjedel af de stater, der er kontraherende parter, kræves, for at der kan træffes afgørelser.
Artikel 7
Før et mødes afslutning godkender udvalget sin rapport.
Artikel 8
I mangel af relevante bestemmelser i dette bilag anvendes forretningsordenen for Den økonomiske Kommission for Europa, medmindre udvalget bestemmer noget andet.
TIR-KONTROLKOMMISSIONENS SAMMENSÆTNING, HVERV OG FORRETNINGSORDEN
Artikel 9
1. TIR-kontrolkommissionen, der nedsættes af Administrationsudvalget i overensstemmelse med artikel 58b, består af ni medlemmer, hvert af dem fra forskellige kontraherende parter i konventionen. TIR-konventionens sekretær deltager i kontrolkommissionens møder.
2. Medlemmerne af TIR-kontrolkommissionen vælges af Administrationsudvalget med flertal blandt de medlemmer, der er tilstedeværende og stemmeafgivende. Hvert medlem af TIR-kontrolkommissionen vælges for en periode på 2 år. Medlemmerne af TIR-kontrolkommissionen kan genvælges. Administrationsudvalget fastsætter TIR-kontrolkommissionens opdrag.
Artikel 10
TIR-kontrolkommissionen:
a) fører tilsyn med anvendelsen af konventionen, herunder garantisystemets funktionsmåde, og udøver de hverv, som administrationsudvalget tillægger den
b) fører tilsyn med den centrale trykning og udstedelse af TIR-carneter til organisationer, hvilket hverv kan udføres af en godkendt international organisation som omhandlet i artikel 6
c) koordinerer og tilskynder til udveksling af fortrolige oplysninger og andre oplysninger mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder
d) koordinerer og tilskynder til udveksling af fortrolige oplysninger mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder, de garanterende organisationer og internationale organisationer
e) letter tvistbilæggelse mellem de kontraherende parter, garanterende organisationer, forsikringsselskaber og internationale organisationer, uden at dette berører artikel 57 om tvistbilæggelse
f) støtter personaleuddannelse hos toldmyndighederne og andre interesserede parter, der berøres af TIR-proceduren
g) fører et centralt register med henblik på udbredelse til de kontraherende parter af oplysninger, som modtages fra de internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 6, om alle de foreskrevne bestemmelser og procedurer for udstedelse af TIR-carneter, i det omfang de vedrører de mindstebetingelser og -krav, der er fastlagt i bilag 9
h) fører tilsyn med prisen på TIR-carneter.
Artikel 11
1. Sekretæren for TIR-konventionen indkalder til møde i kontrolkommissionen på anmodning af administrationsudvalget eller af mindst tre medlemmer af kontrolkommissionen.
2. Kontrolkommissionen tilstræber at træffe beslutninger ved konsensus. I mangel af sådan foretages der afstemning, og beslutninger vedtages ved almindeligt flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer. Kontrolkommissionen er beslutningsdygtig, når fem medlemmer er til stede. Sekretæren for TIR-konventionen deltager ikke i afstemningen.
3. Kontrolkommissionen vælger en formand og vedtager alle andre bestemmelser med relation til forretningsordenen.
4. Kontrolkommissionen aflægger mindst en gang om året eller på anmodning af administrationsudvalget rapport om sin virksomhed til administrationsudvalget, som den tillige forelægger kontrollerede regnskaber. Kontrolkommissionen repræsenteres i administrationsudvalget ved sin formand.
5. Kontrolkommissionen behandler alle oplysninger og alle spørgsmål, som indbringes for den af administrationsudvalget, sekretæren for TIR-konventionen, de nationale organisationer og de internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 6 i konventionen. Disse internationale organisationer har ret til at deltage som observatører i TIR-kontrolkommissionens møder, medmindre formanden bestemmer noget andet. Om nødvendigt kan alle andre organisationer på indbydelse fra formanden deltage som observatører i kontrolkommissionens møder.
Artikel 12
Sekretæren for TIR-konventionen er medlem af sekretariatet for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa. Han gennemfører TIR-kontrolkommissionens beslutninger inden for rammerne af kontrolkommissionens opdrag. Sekretæren for TIR-konventionen bistås af et TIR-sekretariat, hvis besætning bestemmes af administrationsudvalget.
Artikel 13
1. Indtil der er fundet andre finansieringskilder, finansieres TIR-kontrolkommissionens og TIR-sekretariatets drift med et beløb, som opkræves på hvert TIR-carnet, der distribueres af den internationale organisation, der er omhandlet i artikel 6. Beløbet skal godkendes af administrationsudvalget.
2. Proceduren for gennemførelse af finansieringen af TIR-kontrolkommissionens og TIR-sekretariatets drift skal godkendes af administrationsudvalget.
BILAG 9
ADGANG TIL TIR-PROCEDUREN
FØRSTE DEL
AUTORISATION TIL GARANTERENDE ORGANISATIONER TIL AT UDSTEDE TIR-CARNETER ►M2 OG TIL AT OPTRÆDE SOM KAUTIONIST ◄
Mindstebetingelser og -krav
1. En garanterende organisation skal opfylde følgende ►M7 mindstebetingelser og -krav ◄ for at opnå autorisation fra de kontraherende parter til at udstede TIR-carneter og optræde som kautionist, jf. artikel 6 i konventionen:
a) dokumentere, at den officielt har fungeret som ►M2 en organisation etableret hos den kontraherende part, på hvis territorium autorisationen er udstedt ◄ i mindst et år
b) dokumentere en forsvarlig økonomisk stilling og rådighed over logistiske midler til at indfri de forpligtelser, der påhviler ►M2 organisationen ◄ i henhold til konventionen
▼M2 —————
►M2 c) ◄ ingen alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og afgiftslovgivningen
d) Have indgået en skriftlig aftale eller ethvert andet retligt instrument med de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, på hvis territorium den er etableret, og have accepteret de forpligtelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3.
2. En bekræftet kopi af den skriftlige aftale eller det retlige instrument som omhandlet i stk. 1, litra d), deponeres hos TIR-kontrolkommissionen, i givet fald sammen med en bekræftet oversættelse til engelsk, fransk eller russisk. TIR-kontrolkommissionen skal straks underrettes om alle ændringer af aftalen eller det retlige instrument.
3. Organisationen har pligt til:
i) at overholde forpligtelserne i konventionens artikel 8
ii) at godkende det maksimale beløb pr. TIR-carnet, som fastsættes af den kontraherende part, og som kan fordres hos den i overensstemmelse med konventionens artikel 8, stk. 3
iii) løbende og særlig inden den ansøger om, at personer autoriseres til at benytte TIR-proceduren, at efterprøve, at disse personer overholder de mindstebetingelser og -krav, der er omhandlet i anden del af dette bilag
iv) at stille garanti for alle opståede forpligtelser i det land, på hvis territorium den er etableret, i forbindelse med forsendelser på grundlag af TIR-carneter, som den selv har udstedt, eller som er udstedt af udenlandske organisationer, der er tilsluttet den samme internationale organisation, som den selv er tilsluttet
v) at dække sit ansvar på en tilfredsstillende måde for de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter, på hvis territorium den er etableret, hos et forsikringsselskab, en forsikringssammenslutning eller en finansiel institution. Forsikrings- eller garantikontrakte(r)n(e) skal dække alle forpligtelser i forbindelse med forsendelser på grundlag af TIR-carneter, som den selv har udstedt, eller som er udstedt af udenlandske organisationer, der er tilsluttet den samme internationale organisation, som den selv er tilsluttet.
Fristen for opsigelse af forsikrings- eller garantikontrakter må ikke være kortere end fristen for opsigelse af den skriftlige aftale eller et andet retligt instrument som omhandlet i stk. 1, litra d). Der deponeres en bekræftet kopi af forsikrings- eller garantikontrakte(r)n(e) samt alle senere tillægskontrakter hos TIR-kontrolkommissionen samt i givet fald en bekræftet oversættelse til engelsk, fransk eller russisk
vi) hvert år inden den 1. marts at underrette TIR-kontrolkommissionen om prisen for hver type TIR-carnet, som den udsteder
vii) at lade de kompetente myndigheder kontrollere alle sagsakter og regnskaber vedrørende forvaltningen af TIR-proceduren
viii) at acceptere en procedure for en effektiv bilæggelse af tvister i forbindelse med utilbørlig eller svigagtig anvendelse af TIR-carneter, så vidt muligt uden at anlægge sag for domstolene
ix) nøje at efterleve beslutninger fra den kompetente myndighed hos de kontraherende parter, på hvis territorium organisationen er etableret, om tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af autorisationen i overensstemmelse med konventionens artikel 6 og dette bilags anden del eller udelukkelse af personer i overensstemmelse med konventionens artikel 38
x) at acceptere nøje at efterleve administrationsudvalgets og TIR-kontrolkommissionens beslutninger, i det omfang de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter, på hvis område den er etableret, har accepteret dem.
4. Når der over for den garanterende organisation i overensstemmelse med den i artikel 11 fastsatte procedure fremsættes krav om betaling af de beløb, der henvises til i artikel 8, stk. 1 og 2, skal den i overensstemmelse med den skriftlige aftale, der henvises til i de forklarende bemærkninger 0.6.2a-1 til artikel 6, stk. 2a, underrette den internationale organisation om modtagelsen af kravet.
5. Den kontraherende part, på hvis territorium organisationen er etableret, tilbagekalder autorisationen til at udstede TIR-carneter og til at optræde som kautionist i tilfælde af en overtrædelse af disse betingelser og krav. Beslutter en kontraherende part at tilbagekalde autorisationen, træder afgørelsen tidligst i kraft tre (3) måneder efter tidspunktet for tilbagekaldelsen.
►M2 6. ◄ Autorisationen af en organisation på de ovenfor anførte betingelser berører på ingen måde det ansvar og de forpligtelser, der påhviler organisationen i medfør af konventionen.
►M2 7. ◄ De ovenfor anførte ►M2 betingelser og krav ◄ berører ikke eventuelle yderligere betingelser og -krav, som ►M7 hver kontraherende part ◄ måtte udstikke.
ANDEN DEL
AUTORISATION AF FYSISKE OG JURIDISKE PERSONER TIL AT BENYTTE TIR-CARNETER
Mindstebetingelser og -krav
1. Personer, som ønsker at få adgang til TIR-proceduren, skal opfylde følgende mindstebetingelser og -krav:
a) dokumenteret erfaring med eller i det mindste evne til regelmæssigt at foretage international transport (indehave en international transporttilladelse osv.)
b) en forsvarlig økonomisk stilling
c) dokumenteret viden om anvendelsen af TIR-konventionen
d) ingen alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og afgiftslovgivningen
e) skriftligt tilsagn til den garanterende organisation om, at den pågældende:
i) vil overholde alle toldformaliteter, der skal opfyldes i henhold til konventionen, ved afgangs-, gennemkørsels- og bestemmelsestoldstedet
ii) vil betale de beløb, der er omhandlet i konventionens artikel 8, stk. 1 og 2, hvis de kompetente myndigheder kræver det i medfør af konventionens artikel 8, stk. 7
iii) for så vidt den nationale lovgivning tillader det, vil tillade de garanterende organisationer at kontrollere oplysninger vedrørende ovennævnte mindstebetingelser og -krav.
2. De kontraherende parters kompetente myndigheder og de garanterende organisationer selv kan indføre yderligere og mere restriktive betingelser og -krav for adgang til TIR-proceduren, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer noget andet.
Procedure
3. De kontraherende parter fastlægger efter national lovgivning, hvilke procedurer der skal følges for at opnå adgang til TIR-proceduren på grundlag af de i stk. 1 og 2 omhandlede mindstebetingelser og -krav.
4. De kompetente myndigheder meddeler ved hjælp af vedlagte standardformular til autorisation senest en uge efter datoen for autorisationen eller tilbagekaldelsen af autorisationen til at benytte TIR-carneter TIR-kontrolkommissionen de ønskede oplysninger om hver person.
5. Den garanterende organisation fremsender hvert år en pr. december ajourført liste over alle personer, som har modtaget autorisation, eller hvis autorisation er blevet tilbagekaldt. Listen fremsendes til de kompetente myndigheder en uge efter den 31. december. De kompetente myndigheder sender en kopi heraf til TIR-kontrolkommissionen.
6. Autorisation til at benytte TIR-proceduren giver i sig selv ikke ret til at opnå TIR-carneter hos garanterende organisationer.
7. Autorisation til en person til at benytte TIR-carneter i overensstemmelse med de ovenfor anførte mindstebetingelser og -krav berører ikke den pågældendes ansvar og forpligtelser i henhold til konventionen.
STANDARDFORMULAR TIL AUTORISATION
Land: …
Den garanterende organisations navn: …
Den kompetente myndigheds navn: …
|
Udfyldes af den nationale organisation og/eller den kompetente myndighed |
||||||||
|
Identifikationsnummer |
Personens eller virksomhedens navn |
Forretningsadresse |
Kontaktsted og opkaldsnummer (telefon, fax og e-mail) |
CVR/SE-nr. eller tilladelsesnr. osv. (1) |
Tilbagekaldelse af tidligere autorisation (2) |
Dato for autorisationen (2) |
Dato for tilbagekaldelse af autorisationen (2) |
Stempel-/underskrift |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(*1) Hvis det findes. (*2) I givet fald. |
||||||||
For alle personer, der er genstand for en ansøgning om autorisation fra en ►M7 autoriseret ◄ organisation, skal der for de kompetente myndigheder forelægges følgende oplysninger:
— personligt identifikationsnummer, som tildeles af den garanterende organisation (i samarbejde med den internationale organisation, som den er tilsluttet) i et harmoniseret format. Et identifikationsnummers format bestemmes af administrationsudvalget.
— personens eller virksomhedens navn og adresse (for virksomhedssammenslutningers vedkommende også navn på den ansvarlige ledelse)
— kontaktsted (person, som er autoriseret til at forsyne toldmyndighederne og organisationerne med oplysninger om TIR-proceduren) med fuldstændigt telefon- og fax-nummer og e-mail-adresse)
— CVR/SE-nummer eller nummer på international transporttilladelse eller eventuel andet
— (i givet fald) tilbagekaldelse af tidligere autorisation, oplysninger om dato, varighed og art.
TREDJE DEL
Autorisationen af en international organisation, jf. artikel 6, til at påtage sig ansvaret for en effektiv udformning og drift af et internationalt garantisystem og at trykke og udstede TIR-carneter
Betingelser og krav
1. En international organisation skal opfylde visse betingelser og krav, for at administrationsudvalget i henhold til konventionens artikel 6, stk. 2a, kan bemyndige den til at påtage sig ansvaret for en effektiv udformning og drift af et internationalt garantisystem og at trykke og udstede TIR-carneter; følgende kræves:
a) forsvarlig professionel kompetence og økonomisk stilling til effektivt at kunne udforme og drive et internationalt garantisystem og rådighed over logistiske midler til at indfri de forpligtelser, der påhviler organisationen i henhold til konventionen, hvilket dokumenteres ved årlig indsendelse af konsoliderede årsregnskaber, som er revideret af internationalt anerkendte uafhængige revisorer
b) ingen alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og afgiftslovgivningen.
2. I overensstemmelse med autorisationen skal den internationale organisation gøre følgende:
a) via de nationale organisationer, der er tilknyttet den internationale organisation, fremsende bekræftede kopier af den globale garantikontrakt og et bevis på garantidækning til de kontraherende parter i TIR-konventionen
b) oplyse de kompetente myndigheder under TIR-konventionen om de regler og procedurer, der er fastlagt for nationale organisationers udstedelse af TIR-carneter
c) årligt oplyse de kompetente myndigheder under TIR-konvention om anmeldte, udestående og betalte fordringer og fordringer afklaret uden betaling
d) forsyne de kompetente myndigheder under TIR-konventionen med fuldstændige oplysninger om TIR-systemets funktion, herunder, men ikke begrænset til, rettidig og velunderbygget information om tendenser i forbindelse med antallet af ikke-fuldførte TIR-forsendelser og anmeldte, udestående og betalte fordringer og fordringer afklaret uden betaling, som vil kunne give anledning til betænkeligheder angående TIR-systemets korrekte funktion eller vil kunne skabe vanskeligheder for den fortsatte drift af det internationale garantisystem
e) stille statistiske data til rådighed for de kompetente myndigheder om antallet af TIR-carneter, som udstedes til hver kontraherende part, opstillet efter type
f) oplyse TIR-kontrolkommissionen om prisen for alle typer TIR-carneter, som den internationale organisation udsteder
g) træffe alle nødvendige foranstaltninger for at mindske risikoen for forfalskning af TIR-carneter
h) træffe passende korrigerende foranstaltninger i tilfælde, hvor der er fundet fejl eller mangler ved en TIR-carnet, og rapportere disse til TIR-kontrolkommissionen
j) medvirke fuldt ud i sager, hvor TIR-kontrolkommissionen opfordres til at bidrage til at bilægge tvister
k) sikre sig, at TIR-kontrolkommissionen øjeblikkeligt underrettes om ethvert problem, som involverer svigagtig adfærd, og om andre vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af TIR-konventionen
l) drive kontrolsystemet for TIR-carneter i overensstemmelse med bilag 10 til konventionen sammen med de nationale garanterende organisationer, som er tilknyttet den internationale organisation, og toldmyndighederne og informere de kontraherende parter og de kompetente myndigheder under TIR-konventionen om de problemer, som er opstået i systemet
m) fremsende statistikker og data til de kompetente myndigheder under TIR-konventionen om de kontraherende parters præstationer i forbindelse med kontrolsystemet, jf. bilag 10
n) senest to måneder inden den foreløbige ikrafttrædelsesdato for eller fornyelsen af den autorisation, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2a, i konventionen, på vegne af administrationsudvalget og efter dets bemyndigelse indgå en skriftlig aftale med sekretariatet for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, hvori den internationale organisations accept af dennes pligter skal indgå, således som de er fastlagt ved dette stykke.
o) føre særskilte regnskaber og bogføring med oplysninger og dokumentation vedrørende udformningen og driften af et internationalt garantisystem tillige med trykning og udstedelse af TIR-carneter
p) samarbejde fuldt ud og rettidigt, herunder bl.a. give De Forenede Nationers kompetente tjenester eller enhver anden behørigt autoriseret kompetent enhed adgang til ovennævnte regnskaber og bogføring og til enhver tid lette yderligere inspektioner og revisioner, som disse foretager på vegne af de kontraherende parter i henhold til bilag 8, artikel 1a, stk. 5 og 6
q) ansætte en uafhængig ekstern revisor til at foretage årlig revision af de regnskaber og den bogføring, der er omhandlet i litra o). Den eksterne revision skal foretages i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder og udmønte sig i en årlig revisionsberetning og en revisionsskrivelse, som skal forelægges administrationsudvalget.
3. Når den internationale organisation informeres om et betalingskrav af en garanterende organisation, skal den inden for en periode af tre (3) måneder informere den garanterende organisation om sin holdning vedrørende kravet.
4. Alle oplysninger, der direkte eller indirekte er indsamlet af den internationale organisation i overensstemmelse med konventionen, som i sagens natur er fortrolige, eller som er afgivet i fortrolighed, er omfattet af tavshedspligt og må hverken bruges eller behandles med kommercielt formål for øje eller til andre formål end det oprindelige, og oplysninger må heller ikke videregives til tredjeparter uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller myndighed, som er ophav til dem. Sådanne oplysninger kan imidlertid uden tilladelse videregives til de kontraherende parters kompetente myndigheder, når der foreligger en autorisation eller en forpligtelse dertil i national eller international lovgivning eller i forbindelse med retssager. Videregivelse eller meddelelse af oplysninger skal finde sted i fuld overensstemmelse med gældende bestemmelser om databeskyttelse.
5. Administrationsudvalget har ret til at tilbagekalde autorisationen, der er givet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2a, såfremt ovenstående betingelser og krav ikke overholdes. Beslutter administrationsudvalget at tilbagekalde en autorisation, kan beslutningen tidligst træde i kraft seks (6) måneder efter datoen for tilbagekaldelse.
6. Autorisationen af en international organisation på de ovenfor anførte betingelser berører ikke det ansvar og de forpligtelser, der påhviler organisationen i medfør af konventionen.
BILAG 10
OPLYSNINGER, DER SKAL FREMLÆGGES AF DE KONTRAHERENDE PARTER FOR AUTORISEREDE ORGANISATIONER I MEDFØR AF ARTIKEL 42b OG EN INTERNATIONAL ORGANISATION I MEDFØR AF ARTIKEL 6, STK. 2, LITRA A)
I henhold til artikel 6, stk. 1, og bilag 9, første del, stk. 1, litra f), nr. iii), i konventionen er autoriserede organisationer forpligtede til at afgive tilsagn om, at de løbende kontrollerer, at personer med adgang til TIR-proceduren opfylder mindstebetingelser og -krav som anført i bilag 9, anden del, til konventionen.
En international organisation skal på sine medlemsorganisationers vegne og for at leve op til sit ansvar som international autoriseret organisation i medfør af artikel 6, stk. 2a, etablere et kontrolsystem for TIR-carneter, der indeholder de data om TIR-forsendelsers ophør på bestemmelsestoldstederne, som udleveres af toldmyndighederne, og som organisationer og toldmyndigheder har adgang til. For at organisationerne skal kunne opfylde deres tilsagn effektivt skal de kontraherende parter fremsende oplysninger til kontrolsystemet i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer:
|
1. |
Toldmyndighederne skal, om muligt via centrale eller regionale kontorer, ved hjælp af det hurtigst tilgængelige kommunikationsmiddel (fax, elektronisk post osv.) og helst dagligt som minimum fremsende nedenstående oplysninger i standardformat i forbindelse med alle TIR-carneter, der fremvises på bestemmelsestoldsteder, som beskrevet i artikel 1, stk. 1, i konventionen, til en international organisation eller nationale garanterende organisationer: a) TIR-carnetets referencenummer b) dato og indskrivningsnummer i toldregistret c) navn eller nummer på bestemmelsestoldstedet d) dato og referencenummer som angivet i attesten for en TIR-forsendelses ophør (rubrik 24-28 i eksemplar 2) på bestemmelsestoldstedet (hvis forskellig fra (b)) e) delvist eller fuldstændigt ophør f) TIR-forsendelsens ophør, attesteret med eller uden forbehold på bestemmelsestoldstedet (jf. artikel 8 og 11 i konventionen) g) andre oplysninger eller dokumenter (frivilligt) h) sidenummer. |
|
2. |
Den vedlagte standardoverensstemmelsesformular kan fremsendes til toldmyndighederne af nationale organisationer eller af en international organisation a) hvis der er uoverensstemmelse mellem de fremsendte oplysninger og dem, der figurerer på talonen i TIR-carnetet, eller b) hvis der ikke er fremsendt nogen oplysninger, og det anvendte TIR-carnet er blevet returneret til den nationale organisation. Toldmyndighederne skal svare på overensstemmelsesanmodningen om muligt ved at returnere den udfyldte standardoverensstemmelsesformular hurtigst muligt. |
|
3. |
Toldmyndighederne og de nationale garanterende organisationer skal indgå en aftale i overensstemmelse med den nationale lovgivning vedrørende ovennævnte dataudveksling. |
|
4. |
En national organisation skal give toldmyndighederne adgang til databasen over afsluttede TIR-carneter og til databasen over ugyldige TIR-carneter. |
Tillæg
( 1 ) En konsolideret udgave er offentliggjort i Rådets afgørelse 2009/477/EF (EFT L 165 af 26.6.2009, s. 1).
( 2 ) Konsolideret tekst offentliggjort ved Rådets afgørelse 2009/477/EF (EUT L 165 af 26.6.2009, s. 1).
( 3 ) Konsolideret tekst offentliggjort ved Rådets afgørelse 2009/477/EF (EUT L 165 af 26.6.2009, s. 1).
( 4 ) Konsolideret tekst offentliggjort ved Rådets afgørelse 2009/477/EF (EUT L 165 af 26.6.2009, s. 1).
( 5 ) Se skitse 1a til dette bilag.
( 6 ) Se skitse 1 til dette bilag.
( 7 ) Se skitse 5 til dette bilag.
( 8 ) Se skitse 2 til dette bilag.
( 9 ) Se skitse 2a til dette bilag.
( 10 ) Se skitse 3 til dette bilag.