Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ( 1 ) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 ( 2 ) (»AVS-EF-aftalen«),

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ( 3 ) (»associeringsafgørelsen«), særlig artikel 23, stk. 4,

under henvisning til afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF-Ministerrådet den 2. juni 2006 om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 og om ændring af den reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale ( 4 ),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse ( 5 ) (»den interne aftale«), særlig artikel 10, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen ( 6 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten ( 7 ),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Investeringsbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for medlemsstaternes indbetaling af bidrag til den 10. Europæiske Udviklingsfond (»EUF«), der er oprettet ved den interne aftale, samt for finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (»OLT«).

(2)	Der bør fastsættes regler for behandling af saldi fra tidligere europæiske EUF’er, særlig med hensyn til de detaljerede bestemmelser om overførsel heraf til den 10. EUF og reglerne for anvendelsen heraf eller følgerne af frigørelse heraf i forhold til medlemsstaternes bidrag.

(3)	De betingelser, på hvilke Revisionsretten skal udøve sine beføjelser for så vidt angår EUF, bør fastsættes.

(4)	De betingelser, på hvilke Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) forvalter EUF’s midler, bør fastsættes.

(5)	Bestemmelserne om Revisionsrettens revision af de EUF-midler, der forvaltes af EIB, bør stemme overens med den trepartsaftale, der er indgået mellem Revisionsretten, EIB og Kommissionen, jf. traktatens artikel 248, stk. 4.

(6)	Der bør sikres en hensigtsmæssig, hurtig og effektiv gennemførelse af de programmer og projekter, som finansieres inden for AVS-EF-aftalens rammer, og der bør indføres gennemsigtige og let anvendelige forvaltningsprocedurer, som muliggør decentralisering af opgaver og ansvar.

(7)	Parterne i AVS-EF-aftalen har bekræftet, at de har forpligtet sig til at overholde de sociale og etiske bestemmelser i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konventioner.

(8)	Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for, hvordan den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i nært samarbejde med den nationale anvisningsberettigede træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af foranstaltningerne.

(9)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 8 ) bør som det centrale element i reformen af Kommissionens interne forvaltning i videst muligt omfang tages i betragtning i denne forordning med henblik på effektivitet og forenkling. I givet fald bør Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 9 ) finde tilsvarende anvendelse i visse tilfælde.

(10)

Alle ændringer i forhold til finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond ( 10 ) bør medvirke til at nå formålet med Kommissionens reformer, bør forbedre eller sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og bør øge beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre ulovlige aktiviteter og dermed øge de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

(11)

Der er i lyset af de praktiske erfaringer behov for en række ændringer i forhold til finansforordningen for den 9. EUF med henblik på at lette forvaltningen af EUF og virkeliggørelsen af de tilgrundliggende politikmål og med henblik på at justere visse procedure- og dokumentationskrav. Specielt skal gennemsigtigheden styrkes ved, at det fastsættes, at der skal gives oplysninger om modtagerne af fællesskabsmidler.

(12)	Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør indebære en effektiv og produktiv intern kontrol i forbindelse med forvaltningen af EUF’s midler.

(13)	Med hensyn til EUF’s midler bør medlemsstaterne have mulighed for at yde frivillige finansielle bidrag til hjælp til at fuldføre AVS-EF-partnerskabsaftalens mål uden for samfinansieringsordninger, jf. forordning (EF) nr. 617/2007.

(14)	Princippet om specificering bør finde anvendelse på EUF.

(15)

Med hensyn til metoderne for forvaltning af EUF’s midler bør de bestemmelser om central, decentral og fælles forvaltning, der er fastlagt i finansforordningen for den 9. EUF, omstruktureres af klarhedshensyn, og nogle af kravene bør præciseres. Specielt bør kravene vedrørende fælles forvaltning, betingelserne for uddelegering af opgaver og kriterierne for anvendelse af nationale offentligretlige organer forenkles for at gøre dem lettere at anvende og for at imødekomme de stigende operationelle behov.

(16)

Forbuddet mod at uddelegere gennemførelsesopgaver til private organer bør tilpasses i forbindelse med central forvaltning, da det har vist sig at være unødvendigt restriktivt. Kommissionen bør have mulighed for at benytte sig af et rejsebureau eller en konferencearrangør til at godtgøre konferencedeltageres udgifter, forudsat at det sikres, at det private firma ikke udøver nogen skønsbeføjelser.

(17)

Med hensyn til regnskabsføreren skal hans ansvar for godkendelse af regnskaberne på grundlag af de finansielle oplysninger, som de anvisningsberettigede forelægger for ham, præciseres. Med henblik herpå bør regnskabsføreren have beføjelse til at kontrollere de oplysninger, som han har modtaget fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, og til om nødvendigt at tage forbehold.

(18)	Betingelserne og begrænsningerne vedrørende det finansielle ansvar for alle finansielle aktører og alle andre personer, der deltager i forvaltningen af EUF, bør præciseres.

(19)	Reglerne vedrørende inddrivelse af fordringer bør præciseres og skærpes for at forbedre beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser. Specielt bør betingelserne for, hvornår der skal betales morarenter til EUF, præciseres.

(20)

Der bør indføres bestemmelser om forældelsesfrister for fordringer. I modsætning til mange af medlemsstaterne har Fællesskabet ikke en forældelsesfrist for fordringer, som medfører, at disse bortfalder efter en vis periode. Fællesskabet er heller ikke underlagt en forældelsesfrist for sine fordringer over for tredjemand. Indførelsen af sådanne forældelsesfrister bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(21)

I overensstemmelse med den generelle finansforordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter ( 11 ) bør reglerne for udelukkelse fra en procedure for indgåelse af aftaler præciseres. Der bør foretages en klar sondring mellem obligatorisk udelukkelse og udelukkelse på grundlag af en administrativ sanktion. Desuden bør der af retssikkerheds- og proportionalitetshensyn fastsættes en maksimal udelukkelsesperiode. Der kan indføres en undtagelse fra udelukkelsesreglerne i forbindelse med køb på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til national lov.

(22)	Det er hensigtsmæssigt at gøre det muligt at anvende den centrale database over ansøger eller bydende, der befinder sig i en udelukkelsessituation, som er oprettet i medfør af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, i forbindelse med EUF.

(23)

Med hensyn til tilskud er der behov for en række præciseringer i artikel 103, specielt med hensyn til deres anvendelsesområde. For at forbedre forvaltningen af tilskud og forenkle procedurerne bør det være muligt at yde tilskud enten ved beslutninger truffet af institutionen eller ved skriftlige aftaler med modtagerne, og der bør indføres en mulighed for at anvende faste beløb og finansiering efter takst ved siden af den mere traditionelle metode med godtgørelse af de faktiske udgifter. Endelig bør kravene vedrørende kontrol og garantier stå i et mere rimeligt forhold til den økonomiske risiko.

(24)

Reglen om, at tilskud bør ydes på grundlag af forslagsindkaldelser, har vist sig at være værdifuld i praksis. Erfaringen har imidlertid vist, at der i visse tilfælde på grund af foranstaltningens art ikke levnes noget valg med hensyn til modtagere. Det bør derfor udtrykkeligt anerkendes, at der opstår sådanne undtagelsestilfælde.

(25)	Når der ydes tilskud til driftsomkostningerne, har reglen om, at den nødvendige aftale ikke må underskrives senere end fire måneder efter begyndelsen af modtagerens regnskabsår, vist sig at være unødvendigt streng. Fristen bør derfor fastsættes til seks måneder.

(26)	Da tilskud fortsat bør ydes på grundlag af udvælgelses- og tildelingskriterier, er der ikke behov for, at disse kriterier i alle tilfælde vurderes af et udvalg. Der bør være mulighed for at bruge mere fleksible metoder til evaluering af udvælgelseskriterierne.

(27)	Af klarhedshensyn bør reglen om de krav i forbindelse med indkøbsaftaler, som tilskudsmodtagerne skal anvende, forenkles. Desuden bør der fastsættes bestemmelser for tilfælde, hvor gennemførelsen af en foranstaltning gør det nødvendigt, at der ydes økonomisk støtte til tredjemand —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Denne forordning fastsætter regler for den finansielle gennemførelse af midlerne i Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og for regnskabsaflæggelse og revision af dens regnskaber.

1. Medmindre andet specifikt er angivet, omfatter direkte henvisninger i denne forordning til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ( 12 ) også henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 ( 13 ).

2. Henvisninger i denne forordning til de gældende bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omfatter ikke proceduremæssige bestemmelser, der ikke er relevante for EUF'en, særlig bestemmelserne om tildeling af beføjelse til at vedtage delegerede retsakter.

3. Interne henvisninger i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 medfører ikke, at de bestemmelser, der henvises til, indirekte finder anvendelse på EUF'en.

4. De udtryk, der anvendes i denne forordning, har samme betydning som udtrykkene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 med undtagelse af definitionerne i samme forordnings artikel 2, litra a)-e).

I denne forordning defineres følgende udtryk i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 dog på følgende måde:

5. Fortolkningen af denne forordning skal sigte mod at bevare sammenhængen med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, medmindre en sådan fortolkning ville være uforenelig med de særlige forhold i forbindelse med EUF'en som fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, den interne aftale om den 10. EUF, associeringsafgørelsen eller gennemførelsesforordningen.

Medmindre andet er fastsat, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 ( 16 ) anvendelse på de frister, der er fastsat i denne forordning.

Denne forordning berører ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ( 17 ) og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ( 18 ).

Artikel 29 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om information om overførsel af personoplysninger til revisionsformål finder anvendelse.

Artikel 8, stk. 2 og 3, artikel 8, samt stk. 4, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 19 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om brug af euroen finder tilsvarende anvendelse.

Samtlige indtægter skal dække samtlige anslåede betalinger, jf. dog artikel 9 i denne forordning.

Indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 23 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om regler om fradrag og kursjusteringer, som finder anvendelse.

De indtægter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra c), i denne forordning, trækkes dog automatisk fra de betalinger, der foretages til dækning af den forpligtelse, som de stammer fra.

1. Formålsbestemte indtægter skal anvendes til finansiering af bestemte former for udgifter.

3. De formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), skal finansiere de former for udgifter, som donoren fastlægger, forudsat at dette accepteres af Kommissionen.

De formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra e) og f), skal finansiere former for udgifter, der svarer til dem, de hidrører fra.

4. Artikel 184, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder tilsvarende anvendelse.

5. Artikel 22, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om donationer finder anvendelse på de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra b). For så vidt angår artikel 22, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan en donation kun modtages efter godkendelse fra Rådet.

6. Den del af EUF-midlerne, der svarer til formålsbestemte indtægter, stilles automatisk til rådighed, når Kommissionen har modtaget disse indtægter. Et overslag over fordringer medfører dog, at EUF-midlerne stilles til rådighed for så vidt angår de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), når aftalen med medlemsstaten er udtrykt i euro; der kan først foretages betalinger, der konteres mod disse indtægter, når de er modtaget.

EUF-midler afsættes til specifikke formål til de enkelte AVS-stater eller OLT'er i overensstemmelse med de vigtigste samarbejdsinstrumenter.

For AVS-staterne fastsættes disse instrumenter i finansprotokollen, der er knyttet til AVS-EU-partnerskabsaftalen. Fordelingen af midlerne (vejledende tildelinger) baseres også på bestemmelserne i den interne aftale om den 10. EUF og i gennemførelsesforordningen og tager hensyn til de midler, der er forbeholdt til støtteudgifter i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen i henhold til artikel 6 i den interne aftale om den 10. EUF.

For OLT'erne er disse instrumenter fastlagt i fjerde del af associeringsafgørelsen og bilag II dertil. Fordelingen af disse midler tager også hensyn til den ikketildelte reserve, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i samme bilag, og til de midler, der er afsat til undersøgelser og faglig bistand i henhold til artikel 1, stk. 1, litra c), i bilaget.

1. Artikel 30, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet finder anvendelse. Artikel 18 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse, jf. dog stk. 3, litra a, i denne artikel.

2. Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer, om disse mål er indfriet.

3. Med henblik på at forbedre beslutningstagningen, især for at begrunde og specificere fastlæggelsen af de bidrag, som medlemsstaterne skal yde, jf. artikel 21 i denne forordning, foretages der følgende evalueringer:

4. De finansieringstyper, der er omhandlet i afsnit VIII i denne forordning, og de gennemførelsesmetoder, der er omhandlet i artikel 17 i denne forordning, vælges på grundlag af deres evne til at nå de specifikke mål for foranstaltningen og deres evne til at give resultater, under hensyn navnlig til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger.

1. EUF'en gennemføres, og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2. Den årlige redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for bidragsindkaldelser, jf. artikel 7 i den interne aftale om den 10. EUF, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Artikel 35, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger finder anvendelse, jf. dog artikel 4 i denne forordning. I forbindelse med artikel 21, stk. 2, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 forstås om nødvendigt ved udtrykket »lokalitet«, hvad der svarer til regionen på NUTS 2-niveau, når modtageren er en fysisk person.

4. Foranstaltninger, der finansieres under EUF'en, kan gennemføres med parallel eller fælles samfinansiering.

I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles en foranstaltning i flere tydeligt identificerbare komponenter, der hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.

I tilfælde af fælles samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i samfinansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik aktivitet under foranstaltningen. I så fald skal den efterfølgende offentliggørelse af tilskudsaftaler og offentlige kontrakter, jf. artikel 35, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, ske i overensstemmelse med en eventuel bemyndiget enheds regler.

5. Kommissionen træffer, når den yder finansiel bistand, i givet fald alle nødvendige foranstaltninger til at sikre synligheden af Unionens finansielle støtte. Dette omfatter foranstaltninger, der pålægger modtagerne af midler fra Unionen krav om synlighed, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Kommissionen er ansvarlig for at overvågemodtagernes overholdelse af disse krav.

EUF-midlerne består af det loft, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse 2013/759/EU, og af de andre formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 9 i denne forordning.

De EUF-midler, der forvaltes af EIB, består også af de midler i investeringsfaciliteten, der forvaltes som en revolverende fond.

EUF'ens indtægter og udgifter opdeles i overensstemmelse med deres art eller formål.

Gennemførelse af EUF'en i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1. Kommissionen varetager Unionens ansvarsområder som defineret i artikel 57 i AVS-EU-partnerskabsaftalen og i associeringsafgørelsen. Med henblik herpå gennemfører den på eget ansvar og inden for grænserne af EUF'ens midler EUF'ens indtægter og udgifter i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende del og tredje del i denne forordning.

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at EUF'ens midler anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. Reglerne om gennemførelsesmetoder i kapitel 2 i afsnit IV i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 188 og 193 i samme forordning finder anvendelse, jf. dog bestemmelserne i stk. 3-5 i denne artikel. Artikel 58, stk. 1, litra b), og artikel 59 i samme forordning om delt forvaltning med medlemsstaterne finder dog ikke anvendelse.

3. De bemyndigede enheder skal sikre overensstemmelse med Unionens eksterne politik og kan overdrage budgetgennemførelsesopgaver til andre enheder på betingelser, der svarer til de betingelser, som gælder for Kommissionen. De skal hvert år opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Revisionsudtalelsen skal forelægges senest en måned efter rapporten og forvaltningserklæringen, således at der kan tages hensyn til den i Kommissionens erklæring.

Internationale organisationer som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og organer i medlemsstaterne som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i nævnte forordning, der har fået overdraget opgaver af Kommissionen, kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til nonprofitorganisationer, der er i besiddelse af passende operationel og finansiel kapacitet, på betingelser svarende til dem, der gælder for Kommissionen.

AVS-staterne og OLT'erne kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til deres egne afdelinger og til privatretlige organer på grundlag af en tjenesteydelseskontrakt. Disse organer udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikkediskriminerende procedurer, idet interessekonflikter undgås. Betingelserne for tjenesteydelseskontrakten fastsættes i finansieringsaftalen.

4. Hvis EUF'en gennemføres ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, gælder følgende, uden at dette berører det ansvar, som påligger AVS-staterne eller OLT'erne, der handler i egenskab af ordregivende myndigheder:

Finansieringsaftalen skal indeholde bestemmelser om samarbejdet mellem Kommissionen og AVS-staten eller OLT'et med henblik herpå.

5. Unionens finansielle bistand kan ydes gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f.eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af EIB, medlemsstater eller partnerlande og regioner eller internationale organisationer med henblik på at tiltrække fælles samfinansiering fra en række donorer, eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med henblik på fælles gennemførelse af projekter.

Gensidig adgang for finansielle institutioner i Unionen til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre organisationer, skal i givet fald fremmes.

1. Kommissionen giver hver enkelt finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for, at den pågældende kan udføre sine funktioner, samt en detaljeret beskrivelse af den pågældendes opgaver, rettigheder og forpligtelser.

2. Artikel 64 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om adskillelse af funktioner finder anvendelse.

3. Kapitel 4 i afsnit IV i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle aktørers ansvar finder tilsvarende anvendelse.

1. Artikel 65, 66 og 67 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om henholdsvis den anvisningsberettigede, dennes beføjelser og opgaver og EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver finder anvendelse.

Den årsberetning, der er nævnt i artikel 66, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, omfatter i et bilag oversigter, der pr. tildeling, land, territorium, region eller underregion viser de samlede forpligtelser, de tildelte midler og betalingerne i løbet af regnskabsåret og de kumulerede beløb siden den respektive EUF's begyndelse.

2. Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen får kendskab til problemer i forbindelse med gennemførelsen af procedurerne for forvaltning af EUF-midler, tager vedkommende sammen med den udpegede nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede de fornødne kontakter for at afhjælpe situationen og træffer de nødvendige foranstaltninger. Hvis den nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede ikke varetager eller ikke er i stand til at varetage de funktioner, som påhviler den pågældende i henhold til AVS-EU-partnerskabsaftalen eller associeringsafgørelsen, kan den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen midlertidigt træde i den pågældende anvisningsberettigedes sted og handle i dennes navn og på dennes vegne; i så fald kan Kommissionen modtage en finansiel godtgørelse, der skal dække den yderligere administrative arbejdsbyrde, og som afholdes over de midler, der er tildelt den pågældende AVS-stat eller det pågældende OLT.

2. Artikel 68, med undtagelse af stk. 1, andet afsnit, og artikel 69 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om henholdsvis regnskabsførerens beføjelser og opgaver og beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere, finder anvendelse. Artikel 54, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, andet afsnit, og artikel 58, stk. 6, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

1. I overensstemmelse med artikel 7 i den interne aftale om den 10. EUF fastsættes loftet for det årlige beløb for bidraget for år n + 2 og det årlige beløb for bidraget for år n + 1 samt betalingen heraf i tre trancher efter proceduren i stk. 2-7 i nærværende artikel.

De trancher, som hver medlemsstat skal indbetale, fastsættes, så de er proportionale med den pågældende medlemsstats bidrag til EUF'en som fastsat i artikel 1, stk. 2, i den interne aftale om den 10. EUF.

2. Kommissionen forelægger senest den 15. oktober i år n et forslag, som fastsætter:

Medlemsstaterne betaler første tranche af bidraget for år n + 1 senest den 21. januar i år n + 1.

3. Kommissionen forelægger senest den 15. juni i år n + 1 et forslag, som fastsætter:

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter, at Kommissionen har forelagt forslaget.

Medlemsstaterne betaler anden tranche senest 21 kalenderdage efter vedtagelsen af Rådets afgørelse.

4. Kommissionen udarbejder og forelægger senest den 15. juni i år n + 1 Rådet en redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for indkaldelser af bidrag, der er gennemført i år n, og som skal gennemføres i år n + 1 og år n + 2, under hensyntagen til EIB's overslag vedrørende forvaltningen og driften af investeringsfaciliteten, herunder også de rentegodtgørelser, der gennemføres af EIB. Kommissionen tilvejebringer medlemsstaternes årlige bidragsbeløb samt det beløb, som EUF'en stadig skal betale, og skelner mellem EIB's og Kommissionens andele. Beløbene for årene n + 1 og n + 2 baseres på, i hvor høj grad de foreslåede midler reelt kan udbetales, samtidig med at det tilstræbes at undgå betydelige udsving mellem de forskellige år samt betydelige saldi i slutningen af året.

5. Kommissionen forelægger senest den 10. oktober i år n + 1 et forslag, som fastsætter:

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter, at Kommissionen har forelagt forslaget.

Medlemsstaterne betaler tredje tranche senest 21 kalenderdage efter vedtagelsen af Rådets afgørelse.

6. Summen af trancherne vedrørende et givet år kan ikke overstige det årlige beløb for det bidrag, der er fastsat for dette år. Det årlige bidragsbeløb kan ikke overstige det loft, der er fastsat for dette år. Loftet kan kun forhøjes i henhold til artikel 7, stk. 4, i den interne aftale om den 10. EUF. En eventuel forhøjelse af loftet skal indgå i de forslag, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 5.

7. Loftet for det årlige bidragsbeløb, som hver medlemsstat skal betale for år n + 2, det årlige bidragsbeløb for år n + 1 og trancherne af bidragene skal indeholde nærmere angivelser af:

1. Indkaldelser af bidrag skal først opbruge de beløb, som er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde, det ene efter det andet.

3. Hver medlemsstat indbetaler det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, st. 7, litra a), på en særlig konto benævnt »Europa-Kommissionen — Den Europæiske Udviklingsfond«, som er oprettet hos den pågældende medlemsstats centralbank eller i den finansielle institution, som medlemsstaten har udpeget. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil der skal foretages betalinger. Kommissionen bestræber sig på at fordele trækkene på de særlige konti således, at dens tilgodehavender på disse konti til enhver tid svarer til fordelingsnøglen i artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale om den 10. EUF.

Hver medlemsstat indbetaler det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), i denne forordning, i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

1. Efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, 3 og 5, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at betale renter på følgende betingelser:

2. Med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra a), indbetales renterne på en af de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF.

Med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), indbetales renterne til investeringsfaciliteten i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

Ved udløbet af gyldighedsperioden for finansprotokollen i AVS-EU-partnerskabsaftalen indkalder Kommissionen og, efter behov, EIB på de betingelser, der er fastsat i denne forordning, den del af bidragene, som medlemsstaterne stadig skal indbetale i henhold til artikel 21 i denne forordning.

1. Artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1 og 2, og artikel 81 og 82 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om overslag over fordringer, fastlæggelse af fordringer, anvisning af indtægter, reglerne vedrørende inddrivelse, forældelsesfrist og national behandling af EU-krav finder anvendelse. Inddrivelse kan finde sted ved hjælp af en afgørelse truffet af Kommissionen, der kan tvangsfuldbyrdes i henhold til traktatens artikel 299.

2. For så vidt angår artikel 77, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal henvisningen til egne indtægter forstås som en henvisning til medlemsstaternes bidrag, jf. artikel 21 i denne forordning.

3. Artikel 83, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på inddrivelser, der er fastlagt i euro. For inddrivelser i lokal valuta gælder den nævnte bestemmelse under anvendelse af den sats, som er fastsat af centralbanken i det land, der udsteder valutaen, og som er gældende den første dag i den måned, hvor indtægtsordren er udstedt.

4. For så vidt angår artikel 84, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 udarbejdes der en særskilt oversigt over fordringer for EUF'en, som vedlægges den beretning, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

5. Artikel 85 og 90 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

Forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af Kommissionen.

Artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse med undtagelse af stk. 2.

1. Artikel 85 med undtagelse af stk. 3, litra c), artikel 86, 87 og 185 samt artikel 189, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om forpligtelser og gennemførelsen af foranstaltninger udadtil finder anvendelse. Artikel 95, stk. 2, artikel 97, stk. 1, litra a) og e), og artikel 98 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

2. Med hensyn til anvendelsen af artikel 189, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan perioden for indgåelse af individuelle kontrakter og tilskudsaftaler til gennemførelse af foranstaltningen forlænges ud over tre år fra datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen, hvor AVS-stater og OLT'er overdrager budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 17, stk. 3.

3. Hvis EUF'ens midler anvendes ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, kan den ansvarlige anvisningsberettigede, når han har accepteret begrundelsen herfor, forlænge den periode på to år, der er omhandlet i artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og den periode på tre år, der er omhandlet i artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

4. Ved udløbet af de forlængede perioder, der er omhandlet i stk. 3, eller de perioder, der er omhandlet i artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, frigøres den uudnyttede del af forpligtelserne i givet fald.

5. Når der træffes foranstaltninger i henhold til artikel 96 og 97 i AVS-EU-partnerskabsaftalen, kan forløbet af de forlængede perioder, der er omhandlet i stk. 3, artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, suspenderes.

6. For så vidt angår artikel 87, stk. 1, litra c), og stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 vurderes overensstemmelsen og den formelle korrekthed i forhold til de relevante bestemmelser, navnlig traktaterne, AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale om den 10. EUF, denne forordning og alle akter, der vedtages til gennemførelse af de pågældende bestemmelser.

7. I forbindelse med enhver retlig forpligtelse skal det udtrykkeligt anføres, at Kommissionen og Revisionsretten har kontrol- og revisionsbeføjelser, og at OLAF har undersøgelsesbeføjelser, på grundlag af dokumenter og på stedet, i forhold til alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget midler fra EUF'en.

Artikel 88 og 89, artikel 90 med undtagelse af stk. 4, andet afsnit, artikel 91 og artikel 184, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

1. Artikel 92 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse på betalinger, der foretages af Kommissionen, jf. dog stk. 2.

2. Hvis EUF'ens midler anvendes ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, og Kommissionen foretager betalinger på deres vegne, finder den frist, der er nævnt i artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, anvendelse på alle betalinger, der ikke er omhandlet i litra a) i samme stykke. Finansieringsaftalen skal indeholde de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde fra den ordregivende myndigheds side.

3. Krav som følge af betalingsforsinkelser, som Kommissionen har ansvaret for, konteres den eller de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF.

Kommissionens interne revisor er ligeledes intern revisor for EUF'en. Artikel 99 og 100 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 93, 94 og 95 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om elektronisk forvaltning af transaktioner og dokumenter finder tilsvarende anvendelse.

Den centrale udelukkelsesdatabase, der er oprettet i medfør af artikel 108, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og som indeholder oplysninger om ansøgere, tilbudsgivere og tilskudsmodtagere, som befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 106, artikel 109, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 109, stk. 2, litra a), i samme forordning, anvendes ved gennemførelsen af EUF'en.

Artikel 108, stk. 2 og 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 142 og 144 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om anvendelsen af den centrale udelukkelsesdatabase og om adgangen til den finder tilsvarende anvendelse.

For så vidt angår artikel 108, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omfatter Unionens finansielle interesser gennemførelsen af EUF'en.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionens tjenestegrene kan aftale detaljerede ordninger for at lette EU-delegationernes forvaltning af midler til afholdelse af støtteudgifter i tilknytning til EUF'en efter artikel 6 i den interne aftale om den 10. EUF.

1. Samarbejde mellem Unionen og AVS-staterne og OLT'erne med henblik på at yde finansiel bistand i henhold til dette afsnit kan bl.a. udmønte sig i:

2. Ud over de finansieringstyper, der er omhandlet i artikel 36-42, kan der også ydes finansiel bistand gennem følgende:

3. Der kan også ydes finansiel bistand gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f.eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, medlemsstater eller AVS-stater eller OLT'er og regioner eller af internationale organisationer, med henblik på at tiltrække fælles samfinansiering fra en række donorer, eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med sigte på fælles gennemførelse af projekter.

Gensidig adgang for finansielle institutioner i Unionen til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre organisationer, skal i givet fald fremmes.

4. Unionen trækker på medlemsstaternes erfaringer og udveksler erfaringer med dem ved gennemførelsen af sin støtte til omstilling og reform i AVS-staterne og OLT'erne.

1. Artikel 101 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om offentlige kontrakter finder anvendelse.

3. For så vidt angår offentlige kontrakter indgået af de ordregivende myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, eller på deres vegne, finder bestemmelserne i kapitel 1 i afsnit V i første del og i kapitel 3 i afsnit IV i anden del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse med undtagelse af:

Artikel 124, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på ejendomskontrakter.

Første afsnit i dette stykke finder ikke anvendelse på de ordregivende myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel, når Kommissionen efter kontrol i henhold til artikel 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 har bemyndiget dem til at anvende deres egne udbudsprocedurer.

4. For så vidt angår offentlige kontrakter indgået af Kommissionen for egen regning og gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende bistand i krisesituationer, civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger finder bestemmelserne i afsnit V i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse.

5. Ved manglende overholdelse af de procedurer, der er omhandlet i stk. 3, kan udgifterne til de pågældende foranstaltninger ikke finansieres af EUF'en.

6. De udbudsprocedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal fastlægges i finansieringsaftalen.

7. For så vidt angår artikel 263, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 gælder følgende:

1. Afsnit VI i første del og artikel 192 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

2. Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der ydes fra EUF'en til finansiering af:

Et tilskud som omhandlet i litra a) kan ydes til et organ, der er omhandlet i artikel 208, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3. Når Kommissionens samarbejder med aktører fra en AVS-stat eller et OLT, skal den tage hensyn til deres særlige karakter, herunder behov og kontekst, når den fastlægger finansieringsmetoderne, arten af bidrag, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud med henblik på at nå ud til og bedst muligt at imødekomme så mange aktører fra AVS-stater og OLT'er som muligt og mest effektivt at opfylde målene for AVS-EU-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen. Specifikke metoder skal fremmes, som f.eks. partnerskabsaftaler, finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag eller faste beløb.

5. Artikel 175 og 177 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

Afsnit VII i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse med undtagelse af artikel 138, stk. 2, andet afsnit.

Unionens generelle eller sektorbestemte budgetstøtte er baseret på et gensidigt ansvar og fælles forpligtelser over for de universelle værdier og sigter mod at styrke de kontraktbaserede partnerskaber mellem Unionen og AVS-staterne og OLT'erne med henblik på at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, at støtte en holdbar økonomisk vækst og at udrydde fattigdom.

Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal være baseret på Unionens vedtagne budgetstøttepolitikker, et sæt klare støtteberettigelseskriterier og en omhyggelig vurdering af risici og fordele.

En vigtig forudsætning for en sådan afgørelse skal være en vurdering af AVS-staternes og OLT'ernes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Budgetstøtten skal differentieres for bedre at kunne tage højde for de politiske, økonomiske og sociale forhold i AVS-staterne og OLT'erne og tage hensyn til sårbare situationer.

Når der ydes budgetstøtte, skal Kommissionen klart definere og overvåge støttebetingelserne og støtte udviklingen af parlamentarisk kontrol og af revisionskapacitet og øge gennemsigtigheden og offentlighedens adgang til information.

Udbetaling af budgetstøtte er betinget af, at der gøres tilfredsstillende fremskridt i retning af at nå de mål, der er aftalt med AVS-staterne og OLT'erne.

Når der ydes budgetstøtte til OLT'erne, skal der tages hensyn til deres institutionelle forbindelser med den pågældende medlemsstat.

Finansielle instrumenter kan oprettes ved de finansieringsafgørelser, der er omhandlet i artikel 26. De skal så vidt muligt være under ledelse af EIB, et multilateralt europæisk finansieringsinstitut, såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), eller et bilateralt europæisk finansieringsinstitut, som f.eks. bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med supplerende tilskud fra andre kilder.

Kommissionen kan gennemføre finansielle instrumenter ved direkte forvaltning eller ved indirekte forvaltning ved at overdrage opgaver til enheder i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Disse enheder skal opfylde kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og overholde Unionens mål, standarder og politikker samt bedste praksis for anvendelsen af og rapportering om Unionens midler.

Organer, som opfylder kriterierne i artikel 60, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anses for at opfylde udvælgelseskriterierne, som omhandlet i artikel 139 i samme forordning. Afsnit VIII i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse med undtagelse af artikel 139, stk. 1, stk. 4, første afsnit, og stk. 5.

Finansielle instrumenter kan grupperes i faciliteter med henblik på gennemførelse og rapportering.

Artikel 204, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 287 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om aflønnede eksterne eksperter finder anvendelse.

1. Artikel 187 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse, jf. dog stk. 2.

2. For så vidt angår artikel 187, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er det kompetente udvalg det udvalg, der er omhandlet i artikel 8 i den interne aftale om den 10. EUF.

1. EUF'ens regnskaber, der beskriver dens finansielle situation pr. 31. december i et givet år, omfatter:

Årsregnskabet skal ledsages af de oplysninger, der forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 57.

2. Regnskabsføreren sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab til Revisionsretten.

3. Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni efter det afsluttede regnskabsår sine bemærkninger til det foreløbige årsregnskab for så vidt angår den del af EUF'ens midler, som Kommissionen står for den økonomiske forvaltning af, så Kommissionen kan foretage de korrektioner, som skønnes nødvendige med henblik på opstilling af det endelige årsregnskab.

4. Kommissionen godkender det endelige årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

5. Artikel 148, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

6. Det endelige årsregnskab offentliggøres senest den 15. november efter det afsluttede regnskabsår i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med artikel 49.

7. Det foreløbige og det endelige årsregnskab, jf. stk. 2 og 4, kan fremsendes elektronisk.

2. Beretningen om den finansielle gennemførelse udarbejdes af den ansvarlige anvisningsberettigede og sendes til regnskabsføreren senest den 15. marts, således af den kan medtages i EUF'ens årsregnskab. Den skal give et retvisende og pålideligt billede af indtægts- og udgiftstransaktioner fra EUF'ens midler. Den opstilles i millioner euro og omfatter:

3. Regnskabet over resultatet af den finansielle gennemførelse omfatter følgende:

1. Kommissionen og EIB overvåger hver især, i det omfang de er berørt, hvordan AVS-staterne, OLT'erne eller andre modtagere anvender støtten fra EUF'en samt gennemførelsen af de projekter, der finansieres af EUF'en, idet der især lægges vægt på de mål, der er omhandlet i artikel 55 og 56 i AVS-EU-partnerskabsaftalen og de tilsvarende bestemmelser i associeringsafgørelsen.

2. EIB underretter regelmæssigt Kommissionen om gennemførelsen af de projekter, der finansieres af den del af EUF-midlerne, som EIB forvalter, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i de operationelle retningslinjer for investeringsfaciliteten.

3. Kommissionen og EIB giver medlemsstaterne oplysninger om den operationelle gennemførelse af EUF'ens midler i overensstemmelse med artikel 18 i gennemførelsesforordningen. Kommissionen meddeler Revisionsretten disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i den interne aftale om den 10. EUF.

De regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, finder anvendelse på den del af EUF'ens midler, der forvaltes af Kommissionen. Disse regler anvendes på EUF'en under hensyntagen til dens aktiviteters særlige karakter.

Regnskabsprincipperne i artikel 144 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse på de årsregnskaber, der er omhandlet i artikel 44 i denne forordning.

Artikel 151, 153, 154 og 155 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Regnskabsføreren udarbejder og vedtager efter høring af den ansvarlige anvisningsberettigede den kontoplan, der skal anvendes i forbindelse med EUF'ens transaktioner.

1. Bevillingsregnskabet giver et detaljeret billede af den økonomiske forvaltning af EUF'ens midler.

3. Når forpligtelser, betalinger og fordringer er udtrykt i national valuta, skal regnskabssystemet om nødvendigt gøre det muligt at bogføre dem i både national valuta og euro.

4. Samlede finansielle forpligtelser bogføres i euro med et beløb svarende til værdien af de finansieringsafgørelser, som Kommissionen har truffet. Specifikke finansielle forpligtelser bogføres i euro med et beløb svarende til modværdien af de retlige forpligtelser. Ved beregningen af denne modværdi tages der, hvor det er relevant, hensyn til:

5. Alle regnskabsbilag vedrørende indfrielsen af en forpligtelse opbevares i en periode på fem år fra datoen for den afgørelse om decharge for den finansielle gennemførelse af EUF'ens midler, der er omhandlet i artikel 50, vedrørende det regnskabsår, i hvilket indfrielsen af forpligtelsen afsluttes i regnskabsmæssig henseende.

1. I forbindelse med transaktioner finansieret over den del af EUF'ens midler, som Kommissionen forvalter i overensstemmelse med artikel 16, udøver Revisionsretten sine beføjelser i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 49.

2. Artikel 159 og 160, artikel 161 med undtagelse af stk. 6 deri, artikel 162 med undtagelse af stk. 3, første punktum, og artikel 162, stk. 5, samt artikel 163 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

3. Med henblik på artikel 159, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 tager Revisionsretten hensyn til traktaterne, AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale om den 10. EUF, denne forordning og alle andre akter, der er vedtaget i medfør af de nævnte instrumenter.

4. Med henblik på artikel 162, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er den dato, der er anført i første punktum, den 15. juni.

5. Revisionsretten informeres om de interne regler, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder udpegelsen af anvisningsberettigede, samt om det fuldmagtsdokument, der er omhandlet i artikel 69 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

6. AVS-staternes og OLT'ernes nationale revisionsmyndigheder tilskyndes til at samarbejde med Revisionsretten på dennes opfordring.

7. Revisionsretten kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende EUF'en på anmodning af en af Unionens andre institutioner.

Samtidig med den årsberetning, der er omhandlet i artikel 162 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, afgiver Revisionsretten over for Europa-Parlamentet og Rådet en erklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Dechargeafgørelsen omfatter de regnskaber, der er omhandlet i artikel 43, med undtagelse af den del, som forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 57, og vedtages i overensstemmelse med artikel 164 og artikel 165, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Decharge som omhandlet i artikel 164, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 gives for den del af EUF'ens midler, der forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, for år n.

3. Artikel 166 og 167 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

EIB forvalter investeringsfaciliteten og gennemfører transaktioner i forbindelse hermed, herunder rentegodtgørelse og teknisk bistand, på vegne af Unionen i overensstemmelse med anden del i denne forordning.

Desuden varetager EIB den finansielle gennemførelse af andre transaktioner, som gennemføres ved hjælp af finansiering fra EIB's egne midler i overensstemmelse med artikel 4 i den interne aftale om den 10. EUF, i givet fald kombineret med rentegodtgørelse fra EUF-midlerne.

Gennemførelsen af anden del i denne forordning medfører ingen forpligtelser og intet ansvar for Kommissionen.

EIB skal hvert år inden den 1. september sende Kommissionen de overslag over forpligtelser og betalinger, som er nødvendige for udarbejdelsen af den erklæring, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i den interne aftale om den 10. EUF, for investeringsfacilitetens transaktioner, herunder også de rentegodtgørelser, som den gennemfører, i overensstemmelse med den interne aftale om den 10. EUF. EIB sender Kommissionen ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger, når det anses for nødvendigt. De nærmere bestemmelser herfor fastsættes i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

1. De bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), og vedtaget af Rådet, indbetales omkostningsfrit for modtageren af medlemsstaterne til EIB på en særlig konto, der er åbnet af EIB i investeringsfacilitetens navn efter de detaljerede regler i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

2. Medmindre Rådet træffer anden afgørelse for så vidt angår godtgørelse af EIB efter artikel 5 i den interne aftale om den 10. EUF, skal de renter af den positive saldo på de særlige konti, der er omhandlet i stk. 1, som tilskrives EIB, supplere investeringsfaciliteten og tages i betragtning i forbindelse med de indkaldelser af bidrag, der er omhandlet i artikel 21.

3. EIB varetager likviditetsforvaltningen af de beløb, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

4. Investeringsfaciliteten forvaltes efter de regler, der er fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale om den 10. EUF og anden del i denne forordning.

EIB's udgifter til forvaltningen af investeringsfacilitetens transaktioner godtgøres fuldt ud. Rådet træffer afgørelse om midlerne til og ordningerne for betaling af godtgørelse til EIB i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i den interne aftale om den 10. EUF. Gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse indarbejdes i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

1. For instrumenter finansieret af den del af EUF-midlerne, som EIB forvalter, gælder EIB's egne regler.

2. EIB kan, når det drejer sig om programmer eller projekter, der samfinansieres af medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer, og som svarer til de prioriteter, der er fastsat i landesamarbejdsstrategierne og programmeringsdokumenterne som omhandlet i gennemførelsesforordningen, jf. artikel 10, stk. 1, i den interne aftale om den 10. EUF og i artikel 83 i associeringsafgørelsen, overdrage opgaver vedrørende forvaltningen af investeringsfaciliteten til medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer.

3. Navnene på modtagerne af finansiel støtte fra investeringsfaciliteten offentliggøres af EIB, medmindre en sådan offentliggørelse risikerer at skade modtagernes kommercielle interesser, under behørig iagttagelse af kravene om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelsen af personoplysninger. Kriterierne for og detaljeringsgraden af de offentliggjorte oplysninger afhænger af de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende sektor, og investeringsfacilitetens karakter.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne del fastsættes i en forvaltningsaftale mellem Kommissionen, der handler på Unionens vegne, og EIB.

EIB giver regelmæssigt Kommissionen oplysninger om de transaktioner, der gennemføres vedrørende investeringsfaciliteten, herunder rentegodtgørelser, hvordan EIB har udnyttet hvert af de bidrag, der efter indkaldelse er indbetalt til den, og navnlig om de samlede kvartalsmæssige beløb for forpligtelser, kontrakter og betalinger, efter bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

1. EIB fører regnskabet for investeringsfaciliteten, herunder de rentegodtgørelser, som gennemføres af EIB, og som finansieres af EUF'en, for at gøre det muligt at følge den fuldstændige tilskudscyklus fra modtagelsen til afholdelsen og videre til opståede indtægter og eventuelle senere inddrivelser. EIB opstiller de nødvendige regnskabsregler og -metoder på grundlag af internationale regnskabsstandarder og underretter Kommissionen og medlemsstaterne herom.

2. EIB forelægger hvert år Rådet og Kommissionen en beretning om gennemførelsen af de transaktioner, der finansieres af den del af EUF-midlerne, som EIB forvalter, indeholdende bl.a. årsregnskabet, som er opstillet i overensstemmelse med de regler og metoder, der er omhandlet i stk. 1, og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 44, stk. 3.

Udkast til disse dokumenter forelægges senest den 28. februar og den endelige udgave senest den 30. juni i regnskabsåret efter det regnskabsår, de vedrører, så Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF på grundlag heraf kan udarbejde det årsregnskab, der er omhandlet i artikel 43. Rapporten om den økonomiske forvaltning af de midler, der forvaltes af EIB, forelægges af denne for Kommissionen senest den 31. marts.

For transaktioner, der finansieres af de EUF-midler, som EIB forvalter i overensstemmelse med denne del, gælder de revisions- og dechargeprocedurer, der er fastlagt i vedtægterne for EIB, for alle dens transaktioner. De nærmere regler for Revisionsrettens revision fastsættes i en trepartsaftale mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten.

Restbeløbene af indtægter fra renter af midlerne fra den 8., 9. og 10. EUF overføres til EUF'en og tildeles til de samme formål som de indtægter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF. Det samme gælder diverse indtægter fra den 8., 9. og 10. EUF, bl.a. bestående af morarenter opkrævet i tilfælde, hvor medlemsstaterne har indbetalt deres bidrag til de pågældende EUF'er for sent. Renter af den del af EUF-midlerne, der forvaltes af EIB, supplerer investeringsfaciliteten.

Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på transaktioner, der er finansieret af den 8., 9. og 10. EUF, uden at dette berører de eksisterende retlige forpligtelser. Denne regel finder ikke anvendelse på investeringsfaciliteten.

Den procedure for medlemsstaternes bidrag, som er fastlagt i artikel 21-24 i denne forordning, finder for første gang anvendelse for så vidt angår bidragene for år 2016. Indtil da finder artikel 57-61 i forordning (EF) nr. 215/2008 anvendelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

( 3 ) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1. Ændret ved Rådets afgørelse 2007/249/EF (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33).

( 8 ) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

( 9 ) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 478/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13).

( 11 ) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/2007 (EUT L 317 af 5.12.2007, s. 34).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

( 13 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

( 14 ) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

( 15 ) Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen (EUT L 152 af 13.6.2007, s. 1).

( 16 ) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

		Tidende
		No	page	date
M1	RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 370/2011 af 11. april 2011	L 102	1	16.4.2011
►M2	RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 567/2014 af 26. maj 2014	L 157	52	27.5.2014

INDHOLDSFORTEGNELSE
FØRSTE DEL —	HOVEDBESTEMMELSER
AFSNIT I —	EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT II —	FINANSIELLE PRINCIPPER
AFSNIT III —	EUF-MIDLER OG GENNEMFØRELSE
AFSNIT IV —	FINANSIELLE AKTØRER
AFSNIT V —	FORVALTNING AF INDTÆGTER
AFSNIT VI —	FORVALTNING AF UDGIFTER
AFSNIT VII —	DIVERSE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER
AFSNIT VIII —	FINANSIERINGSTYPER
AFSNIT IX —	REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING
AFSNIT X —	EKSTERN REVISION OG DECHARGE
TREDJE DEL —	INVESTERINGSFACILITETEN
TREDJE DEL —	OVERGANGSBESTEMMELSER