2008D0164 — DA — 24.01.2013 — 001.001

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Ændret ved:

▼B

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. december 2007

vedrørende den tekniske specifikation for interoperabilitet for »bevægelseshæmmede« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog

(meddelt under nummer K(2007) 6633)

(EØS-relevant tekst)

(2008/164/EF)

Artikel 1

Kommissionen vedtager herved tekniske specifikationer for interoperabilitet (»TSI«) gældende for »bevægelseshæmmede« i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF og artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.

TSI'en er anført i bilaget til denne beslutning.

TSI'en finder fuld anvendelse på det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog som defineret i artikel 2 og bilag I til direktiv 2001/16/EF og det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog som defineret i artikel 2 og bilag I til direktiv 96/48/EF.

Artikel 2

Medlemsstaterne kan stadig anvende Kommissionens direktiv 2002/735/EF for de projekter, der hører ind under anvendelsesområdet for artikel 7, litra a), i direktiv 96/48/EF.

En udtømmende liste over, hvilke delsystemer og interoperabilitetskomponenter denne skal gælde for, skal meddeles Kommissionen senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne beslutning.

Artikel 3

1.  På de punkter, der er kategoriseret som »udestående« i TSI'ens bilag C, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om interoperabilitetskravet er opfyldt, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 2001/16/EF og artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF, benyttes de relevante tekniske regler, som er i brug i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af et delsystem, som er omfattet af denne beslutning.

2.  Inden seks måneder efter at have modtaget meddelelse om denne beslutning sender hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen følgende:

Artikel 4

Denne beslutning anvendes fra den 1. juli 2008.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG

DET TRANSEUROPÆISKE JERNBANESYSTEM FOR KONVENTIONELLE TOG OG HØJHASTIGHEDSTOG

TEKNISK SPECIFIKATION FOR INTEROPERABILITET

Anvendelsesområde: Delsystemerne »Infrastruktur« og »Rullende materiel«

Delområde: Tilgængelighed for bevægelseshæmmede

Det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog

Teknisk specifikation for interoperabilitet

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk anvendelsesområde

Denne TSI dækker delsystemerne infrastruktur til konventionelle tog og højhastighedstog og rullende materiel til passagertrafik som beskrevet i bilag I til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF, men kun med hensyn til delområdet »Tilgængelighed for bevægelseshæmmede«. Den behandler desuden visse dele af delsystemet »Trafiktelematik for persontrafikken«, f.eks. udstyr til billetsalg.

Formålet med denne TSI er at øge bevægelseshæmmedes adgang til jernbanetransport. Det omfatter adgangsmulighederne til infrastrukturens offentlige områder (herunder jernbanestationer), der kontrolleres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller stationslederen. Der lægges særlig vægt på:

Denne TSI indeholder ikke driftsregler for evakuering, men kun tekniske og faglige kvalifikationskrav. Formålet med de tekniske krav er at lette evakueringen for alle.

Nogle driftsregler, der ikke vedrører evakuering, kan ses i punkt 4.1.4 og 4.2.4 i denne TSI.

Denne TSI vedrører:

Yderligere oplysninger om delsystemerne kan fås i punkt 2.

1.2.   Geografisk anvendelsesområde

Denne TSI’s geografiske anvendelsesområde er det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog som beskrevet i bilag I til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF og det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog beskrevet i bilag I til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF.

Der henvises nærmere bestemt til strækningerne på jernbanenettet for konventionelle tog og højhastighedstog som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet eller strækninger omhandlet i alle ajourføringer af denne beslutning som følge af revisionsproceduren i dens artikel 21, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004.

1.3.   Indholdet af denne TSI

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF og artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/48/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal denne TSI:

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI; disse er anført i punkt 7.

Endelig indeholder denne TSI også i punkt 4 drifts- og vedligeholdelsesregler for det i ovennævnte punkt 1.1 og 1.2 anførte anvendelsesområde.

2.   DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.   Definitioner af delsystemer

2.1.1.   Infrastruktur:

Spor, sporskifter, bygværker (broer, tunneller m.v.), infrastruktur på banegårde (perroner, adgangsgivende anlæg, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov m.v.), sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.

Det omfatter adgangsmulighederne til infrastrukturens offentlige områder (herunder jernbanestationer), der kontrolleres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller stationslederen.

Denne TSI gælder kun for stationernes offentlige områder og disses adgangsgivende anlæg, der kontrolleres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller stationslederen.

2.1.2.   Rullende materiel:

Struktur, styrings- og kontrolsystem for al togudrustning, trækkraft- og energiomformningsudstyr, bremseudstyr, koblingsudstyr, løbeværk (bogier, aksler) og ophængning, døre, menneske/maskine-grænseflader (lokomotivfører, togpersonale, passagerer, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov), aktive eller passive sikkerhedsanordninger og anordninger for passagerers og togpersonales sundhed.

2.1.3.   Trafiktelematik for persontrafikken

Anvendelser i persontrafikken, herunder systemer til information af rejsende før og under rejsen, reserveringssystemer, betalingssystemer, bagagehåndtering, styring af korrespondancen mellem tog og med andre transportmidler.

2.2.   Definition af »bevægelseshæmmede«

»Bevægelseshæmmede« betyder alle mennesker, som har vanskeligt ved at benytte tog eller infrastruktur i forbindelse hermed. Der tænkes på følgende kategorier:

Funktionsnedsættelsen kan være langvarig eller midlertidig og kan være synlig eller skjult.

Imidlertid omfatter definitionen af »bevægelseshæmmede« ikke personer, der er afhængige af alkohol eller narkotika, med mindre denne afhængighed er forårsaget af medicinsk behandling.

Transport af store genstande (f.eks.: cykler og uhåndterlig bagage) falder ikke inden for denne TSI’s anvendelsesområde. Disse er omfattet af infrastrukturforvalterens, stationslederens eller jernbanevirksomhedens regler, sikkerhedskrav og økonomiske beslutninger om tilladt størrelse, vægt og sikkerhedsforanstaltninger.

3.   VÆSENTLIGE KRAV

3.1.   Generelt

Inden for denne TSI’s anvendelsesområde sikres opfyldelsen af de relevante væsentlige krav i TSI’ens punkt 3 i kraft af overensstemmelsen med de specifikationer, der beskrives:

som påvist ved et positivt resultat af vurderingen af:

som beskrevet i punkt 6.

Nogle af de væsentlige krav opfyldes ved hjælp af nationale regler på grund af:

Den tilhørende overensstemmelsesvurdering skal foretages efter procedurer, der er defineret af en medlemsstat, som har meddelt de nationale regler eller anmodet om undtagelsen eller særtilfældet.

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, delsystemerne og disses interoperabilitetskomponenter opfylde de generelle væsentlige krav, som opstilles i bilag III til direktivet.

Delsystemerne infrastruktur og rullende materiel samt disses komponenters overensstemmelse med de væsentlige krav kontrolleres i henhold til bestemmelserne i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF samt i denne TSI.

3.2.   De væsentlige krav vedrører:

Disse krav omfatter generelle krav samt specifikke krav for hvert delsystem. I overensstemmelse med direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF bilag II er infrastruktur og rullende materiel delsystemer klassificeret under »strukturelt definerede områder«. De relevante delsystembeskrivelser er som følger, og de omtaler i begge tilfælde specifikt bevægelseshæmmedes behov:

Infrastruktur:

»Spor, sporskifter, bygværker (broer, tunneller m.v.), infrastruktur på banegårde (perroner, adgangsgivende anlæg, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov m.v.), sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.«

Rullende materiel:

»Struktur, styrings- og kontrolsystem for al togudrustning, trækkraft- og energiomformningsudstyr, bremseudstyr, koblingsudstyr, løbeværk (bogier, aksler) og ophængning, døre, menneske/maskine-grænseflader (lokomotivfører, togpersonale, passagerer, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov), aktive eller passive sikkerhedsanordninger og anordninger for passagerers og togpersonales sundhed.«

De nedenfor anførte væsentlige krav er i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF, som er det senest offentliggjorte.

3.3.   Generelle krav

3.3.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 1.1.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Projektering, konstruktion eller fremstilling samt vedligeholdelse og overvågning af sikkerhedskritiske dele, herunder navnlig dele, der har betydning for togenes kørsel på nettet, skal garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til de mål, der er opstillet for nettet, også under specificerede svigtforhold.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

Væsentligt krav 1.1.5 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Anordninger, som er beregnet til at blive betjent af passagerer, skal være udformet sådan, at anvisningsstridige, men forudsigelige betjeningsmåder ikke forringer anordningernes funktionssikkerhed eller medfører en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for passagererne.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.3.2.   Driftssikkerhed og disponibilitet

Væsentligt krav 1.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Overvågning og vedligeholdelse af faste eller mobile dele, der indgår i togtrafikken, skal tilrettelægges, gennemføres og kvantificeres således, at delene forbliver funktionsdygtige under specificerede forhold.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.3.3.   Sundhed

Væsentligt krav 1.3.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Der bør ikke anvendes materialer i tog og infrastruktur, der i kraft af den måde, de anvendes på, kan indebære sundhedsfare for personer, som skal færdes eller opholde sig dér.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.3.4.   Miljøbeskyttelse

Ikke relevant for denne TSI.

3.3.5.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 1.5 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Infrastrukturens og de faste installationers tekniske specifikationer skal være forenelige indbyrdes og med specifikationerne for de tog, der skal køre på det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.«

»Når det på dele af nettet viser sig vanskeligt at overholde disse specifikationer, kan der benyttes midlertidige løsninger, som garanterer fremtidig kompatibilitet.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.4.   Særlige krav til delsystemet infrastruktur

3.4.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.1.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Der skal træffes foranstaltninger til at begrænse farer for personer, bl.a. når tog kører gennem banegårde.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Infrastrukturanlæg, som publikum har adgang til, skal projekteres og udføres således, at sikkerhedsrisici for personer begrænses (stabilitet, brand, adgang, evakuering, perroner osv.).«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.5.   Særlige krav til delsystemet rullende materiel

3.5.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.4.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Det rullende materiels bærende konstruktioner og forbindelsen mellem vognene skal være konstrueret således, at de rum, der er beregnet til rejsende og togpersonale, er beskyttet i tilfælde af sammenstød eller afsporing.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Der skal træffes foranstaltninger vedrørende spændingsførende komponenters tilgængelighed af hensyn til personsikkerheden.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Der skal forefindes anordninger, således at passagererne kan gøre lokomotivføreren opmærksom på faresituationer, og personalet kan komme i kontakt med ham.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Indgangsdørene skal være udstyret med et luknings- og åbningssystem, som garanterer de rejsendes sikkerhed.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Der skal være nødudgange, og det skal være angivet, hvor de befinder sig.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Et nødbelysningsanlæg, der er tilstrækkelig kraftigt og uafhængigt, er obligatorisk i togene.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Togene skal være udstyret med et højttaleranlæg, som togpersonalet og kontrolcentre uden for toget kan benytte til at give meddelelser til passagererne.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkt:

3.5.2.   Driftssikkerhed og disponibilitet

Væsentligt krav 2.4.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Det vitale udstyr — løbeværk, trækkraft, bremser og styringskontrol — skal være konstrueret på en sådan måde, at togets rejse kan fortsættes under specificerede svigtforhold uden katastrofale følger for det udstyr, som stadig fungerer.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.5.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.4.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Det elektriske udstyr skal være kompatibelt med styringskontrol- og signalanlæggenes funktionsdygtighed.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Strømaftagere skal specificeres, så togene kan køre med de strømforsyningssystemer, som findes i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Det rullende materiels specifikationer skal gøre det muligt for det at køre på alle de banestrækninger, som det er meningen, det skal benytte.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkt:

3.6.   Særlige krav til andre delsystemer, der også vedrører delsystemet infrastruktur og rullende materiel

3.6.1.   Delsystemet energi

3.6.1.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.2.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Driften af energiforsyningssystemerne må ikke forringe sikkerheden for hverken tog eller personer (brugere, driftspersonale, beboere langs banen og tredjemand).«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.1.2.   Miljøbeskyttelse

Væsentligt krav 2.2.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Driften af brændsels- eller elenergiforsyningssystemerne må ikke give miljøgener ud over de specificerede grænser.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.1.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.2.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Systemer til forsyning med brændsel eller elektrisk energi skal:

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.2.   Styringskontrol og signaler

3.6.2.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.3.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De benyttede styringskontrol- og signalanlæg skal give mulighed for togtrafik med et sikkerhedsniveau, der svarer til de målsætninger, der er fastsat for nettet. Styringskontrol- og signalsystemerne skal fortsat tillade sikker trafik med tog, som har tilladelse til at køre under specificerede svigtforhold.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.2.2.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.3.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Al ny infrastruktur og alt nyt rullende materiel, som fremstilles eller udvikles efter vedtagelsen af kompatible styringskontrol- og signalsystemer, skal tilpasses, så det kan benytte disse systemer.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Styringskontrol- og signaludstyr, der installeres i togførerrummene, skal muliggøre normal drift under specificerede forhold i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.3.   Vedligeholdelse

3.6.3.1.   Sikkerhed og sundhed

Væsentligt krav 2.5.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De tekniske installationer og de anvendte fremgangsmåder i centrene skal garantere en sikker drift af det relevante delsystem og må ikke udgøre en sikkerheds- eller sundhedsfare.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.3.2.   Miljøbeskyttelse

Væsentligt krav 2.5.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De tekniske installationer og de anvendte fremgangsmåder i klargøringscentre og -værksteder må ikke overskride det tilladte niveau for gener for det omgivende miljø.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.3.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.5.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Vedligeholdelsesanlæg til konventionelt rullende materiel skal give mulighed for at gennemføre sikkerheds-, hygiejne- og komfortprocedurer for alt det materiel, som de er projekteret for.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.4.   Drift og trafikstyring

3.6.4.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.6.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettet og for lokomotivførernes, togpersonalets og kontrolcenterpersonalets kvalifikationer skal garantere en sikker drift, idet der tages hensyn til de forskellige krav, der gør sig gældende i forbindelse med grænseoverskridende og indenlandske tjenester.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

»Vedligeholdelsesprocedurer og -frekvens, vedligeholdelsespersonalets og kontrolcenterpersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders kontrol- og vedligeholdelsescentre og -værksteder skal tilvejebringe garanti for et højt sikkerhedsniveau.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.6.4.2.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.6.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettene og for lokomotivførernes, togpersonalets og trafikstyringspersonalets kvalifikationer skal garantere en effektiv drift af det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, idet der tages hensyn til de forskellige krav, der gør sig gældende i forbindelse med grænseoverskridende og indenlandske tjenester.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.6.5.   Trafiktelematik for person- og godstrafikken

3.6.5.1.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.7.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De væsentlige krav til trafiktelematik, som skal sikre et mindsteniveau for servicekvaliteten over for rejsende og over for kunder i godstrafiksektoren, vedrører især den tekniske kompatibilitet.

For disse applikationer skal det sikres:

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.6.5.2.   Sundhed

Væsentligt krav 2.7.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Systemernes brugergrænseflader skal følge grundreglerne for ergonomi og sundhedsbeskyttelse.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

3.7.   Elementer i TSI’en for området bevægelseshæmmede, der vedrører de væsentlige krav

4.   BESKRIVELSE AF DELSYSTEMERNE

4.1.   Delsystemet infrastruktur

4.1.1.   Indledning

Det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF gælder for, og som delsystemet indgår i, er et integreret system, hvis sammenhæng skal verificeres. Denne sammenhæng skal især kontrolleres med hensyn til specifikationerne for hvert delsystem, dets grænseflader med det system, det indgår i samt drifts- og vedligeholdelsesregler.

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet og dets grænseflader, der er beskrevet i punkt 4.1.2, indebærer ikke, at der skal bruges bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor det er strengt nødvendigt af hensyn til interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanenet for konventionelle tog. Men innovative løsninger for interoperabiliteten kan kræve nye specifikationer og/eller nye vurderingsmetoder. Med henblik på at åbne mulighed for teknologisk innovation skal disse specifikationer og vurderingsmetoder udvikles efter den proces, der er beskrevet i punkt 6.1.4 og 6.2.4.

Under hensyntagen til alle gældende væsentlige krav er delsystemet infrastruktur kendetegnet ved:

4.1.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer

4.1.2.1.   Generelt

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 opstilles de funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet infrastruktur vedrørende tilgængelighed for bevægelseshæmmede som følger:

For hver grundlæggende parameter introduceres emnet af et generelt punkt.

I de følgende punkter er anført, hvilke betingelser der skal opfyldes for at imødekomme kravene i det generelle punkt.

4.1.2.2.   Parkeringspladser for bevægelseshæmmede

Når der hører et parkeringsområde til jernbanestationen, skal der så tæt som muligt på en tilgængelig indgang reserveres parkeringspladser inden for parkeringsområdet til bevægelseshæmmede, som har ret til at benytte handicapparkeringspladser.

Der er ingen andre jernbanespecifikke krav, eftersom EU-regler eller nationale regler skal gælde for parkeringspladser (herunder, men ikke begrænset til: antal pladser, adgang, placering, dimensioner, materialer, farver, skiltning og belysning).

4.1.2.3.   Hindringsfri strækning

4.1.2.3.1.   Generelt

En hindringsfri strækning er en vej, hvor alle kategorier af bevægelseshæmmede frit kan komme rundt. Den kan omfatte ramper eller elevatorer, hvor disse findes og betjenes i overensstemmelse med punkt 4.1.2.17.

Der skal være mindst én hindringsfri strækning mellem følgende punkter og tjenester, hvis de findes: —

Alle hindringsfrie strækninger, trapper, broer og fodgængertunneller skal have en fribredde på minimum 1 600 mm, med en frihøjde på minimum 2 300 over hele bredden på 1 600 mm. Der er ikke i kravet til minimumsbredde taget hensyn til den ekstra bredde, der måtte være påkrævet for passagerflow. Dette krav gælder ikke for rullende trapper, rullende fortove og elevatorer.

Længden på de hindringsfrie strækninger skal være den kortest mulige afstand.

Gulvarealerne på de hindringsfrie strækninger skal være antireflekterende.

Nye jernbanestationer med en kapacitet på under 1 000 passagerer om dagen (samlet antal passagerer, der stiger af og på) behøver ikke have elevatorer eller ramper, hvor disse ellers ville være nødvendige for at opnå fuld opfyldelse af dette punkt, hvis en anden station inden for en afstand af 30 km på samme banelinje har en fuldt overensstemmende hindringsfri strækning. Under disse forhold skal der ved projektering af nye stationer tages højde for fremtidig installering af en lift og/eller ramper, så stationen bliver tilgængelig for alle kategorier af bevægelseshæmmede.

4.1.2.3.2.   Vejidentifikation

Hindringsfrie strækninger skal være tydeligt afmærket med visuel information som nærmere beskrevet i punkt 4.1.2.11.

Synshandicappede personer skal oplyses om den hindringsfrie strækning på mindst én af følgende måder: f.eks. taktilt afmærkede strækninger, hørbare eller taktile skilte, talende skilte, kort med brailleskrift.

Hvis der anlægges en taktilt afmærket vej, skal den leve op til nationale regler, og den skal være tilgængelig i hele den hindringsfrie stræknings længde.

Såfremt der er håndlister eller vægge inden for rækkevidde langs den hindringsfrie strækning til perronen, skal de være forsynet med korte oplysninger (f.eks. perronnummer og retningsinformation) i blindeskrift og i prismatiske bogstaver eller tal bagest på håndlisten eller på væggen i en højde mellem 850 mm og 1 000 mm. Tal og pile er de eneste tilladte taktile piktogrammer.

4.1.2.4.   Døre og indgange

Dette punkt gælder for alle døre og indgange på hindringsfrie strækninger.

Der skal være mindst én tilgængelig indgang til jernbanestationen og én tilgængelig indgang til perronerne.

Døre og indgange skal have en disponibel åbningsbredde på mindst 800 mm og frihøjde på 2 100 mm.

Det er tilladt at bruge enten manuelle, halvautomatiske eller helautomatiske døre.

Døråbnere skal være tilgængelige i en højde på mellem 800 mm og 1 200 mm.

Manuelle døre, som ikke er skydedøre, skal være forsynet med horisontale pushstænger i hele dørens bredde og på begge sider af døren.

Automatiske og halvautomatiske døre skal være udstyret med anordninger, som forhindrer, at passagerer kan sidde fast under aktivering af dørene.

Såfremt der er trykknapper eller andre fjernbetjeningsanordninger til aktivering af dørene, skal hver trykknap eller anordning stå i kontrast til sine omgivelser og skal kunne aktiveres med en styrke på højst 15 newton.

Hvis trykknapperne for »åben« og »lukket« er monteret over hinanden, skal den øverste knap altid være betjeningen af »åben«.

Centrum for betjeningsanordningen skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm vertikalt over gulvniveau.

Disse betjeningsanordninger skal kunne identificeres ved berøring (f.eks. taktile afmærkninger), og det skal angives, hvordan de fungerer.

Den styrke, der skal til for at åbne eller lukke en manuel dør under vindfrie forhold, må ikke overstige 25 newton.

Håndtaget på en manuel dør skal kunne betjenes med håndfladen med en styrke på højst 20 newton.

Hvis der bruges en drejedør, skal der ved siden af drejedøren være en ekstra dør, som ikke er en drejedør, og som frit kan benyttes.

Ved døre og indgange må tærsklerne maksimalt være 25 mm høje. Hvor der er monteret dørtærskler, skal de have en anden farve end den umiddelbare baggrund.

4.1.2.5.   Gulvarealer

Alle gulvbelægninger skal være skridsikre i overensstemmelse med de nationale regler for offentlige bygninger.

I stationsbygningerne må der ikke være uregelmæssigheder på over 5 mm noget sted i gulvbelægningen på gangarealerne undtagen ved taktilt afmærkede veje, rendestene og taktile advarselssystemer.

4.1.2.6.   Gennemsigtige hindringer

Gennemsigtige hindringer på eller langs de hovedstrækninger, der benyttes af passagerer, bestående af glasdøre eller gennemsigtige vægge, skal mærkes med mindst to iøjnefaldende striber med tegn, logoer, emblemer eller dekorationer i en højde på mellem 1 500 mm og 2 000 mm for den ene linjes vedkommende og på mellem 850 mm og 1 050 mm for den andens. Disse afmærkninger skal stå i kontrast til deres baggrund. Afmærkningerne skal være mindst 100 mm høje.

Disse afmærkninger kræves ikke langs gennemsigtige vægge, hvis passagererne beskyttes mod dem på anden vis — f.eks. ved håndlister eller bænkerækker.

4.1.2.7.   Toiletter og puslerum

4.1.2.7.1.   Krav til delsystemet

Hvis der er toiletter på en station, skal mindst ét rum fælles for de to køn have kørestolsadgang.

Hvis der er toiletter på en station, skal der være puslerum med adgang for både mænd og kvinder. De skal opfylde kravene i punkt 4.1.2.7.2.

For at give passagerer med omfangsrig bagage mulighed for at bruge toiletterne skal alle toiletrum være mindst 900 mm brede og 1 700 mm lange, hvis døren åbner indad, og 1 500 mm lange, hvis døren åbner udad eller er en skydedør. Døren og alle indgange til toiletfaciliteterne skal have en fribredde på mindst 650 mm.

EU-regler og nationale regler gælder for handicaptoiletters mål og udstyr.

4.1.2.7.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

I brugsposition skal puslebordet være mellem 800 mm og 1 000 mm over gulvniveau. Det skal være mindst 500 mm bredt og 700 mm langt.

Det skal være konstrueret, så det forhindrer et spædbarn i glide ned, må ikke have skarpe kanter og skal kunne bære en vægt på mindst 80 kg.

Hvis puslebordet rager ind i det tilgængelige toiletrum, skal det være muligt at slå det sammen med en styrke på højst 25 newton.

4.1.2.8.   Møbler og fritstående anordninger

Alle møbler og fritstående anordninger på jernbanestationer skal danne kontrast til deres baggrund og skal have afrundede kanter.

Inden for stationens område skal møbler og fritstående anordninger placeres, så de ikke står i vejen for blinde eller svagsynede personer, og en blind person skal kunne opdage dem med sin stok.

Fremspringende genstande monteret under en højde på 2 100 mm, der rager mere end 150 mm frem, skal angives med en forhindring i en højde på maksimum 300 mm, der kan opdages af en blind person, som bruger stok.

Der må ikke være hængende elementer i en højde på under 2 100 mm.

På hver perron, hvor passagerer må vente på tog, og ved hvert venteområde skal der være mindst ét vejrbeskyttet område med ergonomiske siddepladser. Sæderne skal have ryglæn, og mindst en tredjedel skal have armlæn. Der skal også være en hvilestang på mindst 1 400 mm, der kan benyttes stående, samt en kørestolsplads.

4.1.2.9.   Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter

4.1.2.9.1.   Krav til delsystemet

Når der langs den hindringsfrie strækning er manuelle billetsalgsskranker, informationsskranker og kundeservicepunkter, skal mindst én skranke have minimum 650 mm til undersiden af skranken, have en plads til knæet, der er mindst 300 mm dyb, og være mindst 600 mm bred. Højden af den øverste overflade, eller en del af den, med en bredde på mindst 300 mm og en dybde på mindst 200 mm skal være mellem 700 mm og 800 mm. Dette område skal være tilgængeligt for kørestolsbrugere, og der skal være alternative siddemuligheder for andre bevægelseshæmmede.

Hvis der er en glasbarriere mellem passageren og ekspedienten ved billetskranken, skal denne enten kunne fjernes, eller, såfremt det ikke er muligt, skal der monteres et samtaleanlæg. Disse glasbarrierer skal bestå af gennemsigtigt glas.

Mindst ét billetsalgssted skal have det nødvendige udstyr til, at en bevægelseshæmmet med hørehandicap kan forstå, hvad der bliver sagt ved at stille sit høreapparat på »T«.

Hvis der er monteret elektroniske displays, der viser ekspedienten prisoplysninger, skal disse anordninger også monteres, så den person, som køber billetten, kan se prisen.

Hvis der på en hindringsfri strækning på en jernbanestation er opsat billetautomater, skal mindst én af disse automater opfylde kravene i punkt 4.1.2.9.2.

Hvis der er opstillet billetkontrolanlæg, skal mindst ét af dem have en fripassage på mindst 800 mm i bredden, og der skal kunne passere en kørestol på op til 1 200 mm i længden.

Hvis der bruges drejekors, skal der i hele driftstiden også være en adgangsmulighed uden drejekors for bevægelseshæmmede.

4.1.2.9.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

De billetautomater, der skal være på en hindringsfri strækning på en station ifølge punkt 4.1.2.9.1, skal have et taktilt kontaktområde (med tastatur, betalings- og billetsalgsområder) i en højde på mellem 700 mm og 1 200 mm. Mindst ét display og tastaturet skal være synligt både for en person, der sidder i kørestol, og for en person, der står foran automaten. Hvis der skal indlæses oplysninger på displayet, skal dette opfylde kravene i dette afsnit.

4.1.2.10.   Belysning

Belysningen i jernbanestationens forhal skal være i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Fra den tilgængelige indgang til bygningen og til adgangen til perronen skal den hindringsfrie strækning være oplyst til mindst 100 lux målt i gulvniveau inden for stationsbygningen. Det krævede belysningsniveau ved hovedindgang, trapper og ved afslutningen af ramper skal som minimum være 100 lux målt i gulvniveau. Hvis der er brug for kunstig belysning for at opnå det niveau, skal det krævede belysningsniveau være minimum 40 lux over det omgivende lysniveau og skal have en koldere farvetemperatur.

Perroner og andre passagerområder uden for stationen skal et gennemsnitligt belysningsniveau på mindst 20 lux målt i gulvniveau, med en minimumsværdi på 10 lux.

Hvor der er brug for kunstig belysning, så man kan læse detaljerede oplysninger, skal disse steder oplyses med en belysning på mindst 15 lux over belysningen i tilstødende områder. Denne øgede belysning skal også have en anden farvetemperatur end de tilstødende områders.

Nødbelysning skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

4.1.2.11.   Visuel information: skiltning, piktogrammer, dynamisk information

4.1.2.11.1.   Krav til delsystemet

På en jernbanestation skal al information være konsekvent og i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Der skal bruges Sans Serif fonte, blandet størrelse, til al skriftlig information (dvs. ikke kun store bogstaver).

Komprimerede typer med nedad- og opadgående streger må ikke bruges.

Typer med nedadgående streger skal kunne ses tydeligt og skal have en størrelse på minimum 20 % i forhold til de store bogstaver.

Alle tilgængelige oplysninger skal være i overensstemmelse med det generelle vej- og informationssystem, især med hensyn til farve og kontrast på perroner og ved indgange.

Visuel information skal kunne læses under alle belysningsforhold, når stationen er åben.

Den visuelle information skal danne kontrast til sin baggrund.

Når der gives dynamisk, visuel information, skal denne være i overensstemmelse med den væsentlige talte information, der gives.

Der skal gives følgende oplysninger:

Informationen skal gives alle de steder, hvor passagererne skal træffe beslutning om, hvilken vej de skal gå, og med et interval på højst 100 m på selve strækningen. Skiltning, symboler og piktogrammer skal anvendes konsekvent på hele strækningen.

Der skal sikres et passende informationsniveau med henblik på beslutningstagningen. F.eks. kan »Til perronerne« være passende det første sted, hvor der skal træffes en beslutning, når man kommer ind på stationen frem for specifik skiltning til de enkelte perroner.

Der skal være opsat taktile informationsskilte i:

Reklamer må ikke kombineres med rute- og informationssystemerne.

Bemærk: Generelle oplysninger om offentlige transporttjenester skal ikke betragtes som reklamer i forbindelse med dette punkt.

Der skal opsættes følgende specifikke grafiske symboler og piktogrammer for bevægelseshæmmede:

Det er tilladt at kombinere symbolerne med andre symboler, f.eks.: elevator, lift, toilet osv.).

Hvor der er monteret induktive loop, skal disse angives med et skilt som beskrevet i bilag N, punkt N.2 og N.5.

Hvor der findes et sted til opbevaring af tung bagage og voluminøse varer, skal dette vises med et grafisk symbol.

Hvis der er opkaldsfaciliteter, så man kan ringe efter hjælp eller oplysninger, skal disse faciliteter angives ved et skilt som beskrevet i bilag N, punkt N.2 og N.6.

Hvis der er en nødopkaldsanordning:

og det skal:

På universaltoiletter og toiletter med kørestolsadgang, hvor der er hængslede håndlister, skal der være et grafisk symbol, som viser listen i både lodret og vandret position.

Der må på samme sted højst være placeret fem piktogrammer ved siden af hinanden sammen med en retningsgivende pil, der peger i én retning.

4.1.2.11.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Displays skal have en størrelse, så de kan vise hele navnet på de enkelte stationer eller hele ord i meddelelser. Hvert stationsnavn eller ord i meddelelser skal vises i mindst 2 sekunder. Hvis der benyttes rullende display (enten horisontalt eller vertikalt), skal hvert hele ord vises i mindst 2 sekunder, og den horisontale rullehastighed må ikke overstige 6 typer pr. sekund.

Bogstavernes minimumshøjde skal beregnes efter følgende formel: læseafstand i mm divideret med 250 = fontstørrelse (f.eks.: 10 000 mm/250 = 40 mm).

Alle sikkerheds-, advarsels-, påbuds- og forbudsskilte skal indeholde piktogrammer og skal udformes i henhold til ISO 3864-1.

Den maksimale læseafstand er en specifikation for interoperabilitetskomponenten.

4.1.2.12.   Talt information

Den talte information skal have et RASTI-niveau på minimum 0,5 i henhold til IEC 60268-16 del 16, på alle områder.

Hvor der gives talt information, skal denne være i overensstemmelse med den væsentlige visuelle information, der gives.

Hvor der ikke automatisk gives talt information, skal der være et akustisk kommunikationssystem, så brugerne kan få oplysningerne på anmodning.

4.1.2.13.   Nødudgange, alarmer

Nødudgange og alarmer skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

4.1.2.14.   Broer og fodgængertunneller

Hvis fodgængerbroer og -tunneller benyttes som en del af den normale strækning, passagererne går inden for stationens område, skal disse have et hindringsfrit område i bredden på mindst 1 600 mm og en frihøjde på mindst 2 300 mm i hele bredden. I kravet til minimumsbredde er ikke inkluderet den ekstra bredde, der kan være behov for ved store passagerflow; disse supplerende bredder skal være i overensstemmelse med nationale regler.

4.1.2.15.   Trapper

Trapper skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

Trapper på hovedstrækningen skal have en hindringsfri bredde på mindst 1 600 mm målt mellem håndlisterne. Der er ikke i kravet til minimumsbredde taget hensyn til den ekstra bredde, der måtte være påkrævet for passagerflow.

Alle trappetrinoverflader skal være skridsikre.

Før den første trappe op og også før den første trappe ned skal der være en taktil stribe i hele trappens bredde. Denne stribe skal være mindst 400 mm dyb og skal være integreret i gulvbelægningen og danne kontrast hertil. Striben skal være forskellig fra dem, der eventuelt bruges på den taktilt afmærkede vej.

Åbne områder neden for trapper skal beskyttes, så passagererne ikke utilsigtet støder ind i bærende konstruktioner og områder med nedsat frihøjde.

4.1.2.16.   Håndlister

Trapper og ramper skal være forsynet med håndlister på begge sider og i to niveauer. Den øverste håndliste skal placeres mellem 850 mm og 1 000 mm over gulvniveau, den nederste håndliste skal placeres mellem 500 mm og 750 mm over gulvniveau.

Der skal være et frirum på mindst 40 mm mellem håndlisten og de øvrige dele af strukturen ud over ophænget.

Håndlisterne skal være kontinuerlige. Når de er monteret på trapper, skal de gå mindst 300 mm ud over de øverste og nederste trin (disse forlængelser kan bøjes væk for at forebygge forhindringer).

Håndlisten skal være rundet og skal have et tværsnit, der svarer til en diameter på 30-50 mm.

Håndlisterne skal have en anden farve end de omgivende vægge.

4.1.2.17.   Ramper, rullende trapper, elevatorer, rullende fortove

Såfremt der ikke er elevatorer, skal der opsættes ramper til bevægelseshæmmede, som ikke kan benytte trapperne

Ramperne skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

Rullende trapper skal have en maksimal hastighed på 0,65 m/sek., og de skal være konstrueret i henhold til EU-regler eller nationale regler.

Hvis der ikke er ramper, skal der være elevatorer, og de skal konstrueres i henhold til EN 81-70:2003, punkt 5.3.2.1, tabel 1.

Rullende fortove skal have en maksimal hastighed på 0,75 m/sek., en maksimal hældning på 12 grader (21,3 %), og de skal være konstrueret i henhold til EU-regler eller nationale regler.

4.1.2.18.   Perronhøjde og -forskydning

▼M1

4.1.2.18.1.   Perronhøjde

For perroner på højhastighedsnettet, hvor tog, der opfylder TSI'en for rullende materiel til højhastighedstog, forudsættes at standse under normale driftsforhold, gælder de værdier, der er fastsat i TSI-HS INS (afsnit 4.2.20.4).

For perroner på højhastighedsnettet, hvor tog, der opfylder TSI'en for rullende materiel til højhastighedstog, ikke skal standse under normale driftsforhold, og for perroner på det konventionelle jernbanenet er to nominelle værdier tilladt for perronhøjde: 550 mm og 760 mm over kørefladen. Tolerancerne på disse dimensioner skal ligge inden for – 35 mm/+ 0 mm.

For perroner på det konventionelle jernbanenet, hvor der skal standse sporvogne (f.eks. Stadtbahn eller Tram-Train), er en nominal perronhøjde på mellem 300 mm og 380 mm tilladt. Tolerancerne på disse dimensioner skal ligge inden for +/– 20 mm.

I kurver med en radius på under 500 m er det tilladt at have en perronhøjde, der er større eller mindre end de fastsatte, forudsat at vognens første brugbare trin er i overensstemmelse med figur 11 i punkt 4.2.2.12.1.

▼B

4.1.2.18.2.   Perronforskydning

Note, der skal fjernes fra TSI-CR PRM ved processens afslutning: TSI’en for højhastighedsinfrastruktur indeholder kravene til perroner på jernbanenettet for højhastighedstog.

For perroner på det konventionelle jernbanenet skal perronkanter i de nominelle højder 550 mm og 760 mm opfylde minimumsfritrumsprofilen som defineret i EN (udestående, nationale regler skal gælde for minimumsfritrumsprofilen indtil revisionen af TSI efter offentliggørelsen af EN 15273-3:2006). Den konventionelle værdi bq0 fra spormidten parallelt med kørefladen skal opnås efter den formel, der ikke tager hensyn til virkningerne af

R er sporkurvens radius i meter.

Den beregnede værdi bqlim er specificeret i pr EN 15273-3:2006 og tager hensyn til alle øvrige værdier, der ikke er indeholdt i formlen for bq0 . Den faktiske værdi af bq til placering af perronkanter fra spormidten parallelt med kørefladen vil give mulighed for variation som følge af tolerancen Tq til placering af perronkanterne eller vedligeholdelse heraf: bqlim ≤ bq ≤ bqlim + Tq.

Tolerancen Tq skal være 0 = Tq = 50 mm.

Der skal kompenseres for effekten af overhøjde uden for kurven for den del, der overstiger 25 mm, ved en perronkant, som hænger ud over den nødvendige forsænkning til fritrumsprofilens kvasistatiske hældning vinkelret på kørefladen.

Som følge heraf kan det faktiske mellemrum være større end det konventionelle mellemrum.

4.1.2.18.3.   Skinneforløb langs perroner

Note, der skal fjernes fra TSI-CR PRM ved processens afslutning: Perroner på kategori I-strækninger af jernbanenettet for højhastighedstog skal overholde TSI’en for højhastighedsinfrastruktur.

Note, der skal indsættes i TSI’en for højhastighedsinfrastruktur: Perroner på kategori II- og III-strækninger af jernbanenettet for højhastighedstog skal overholde punkt 4.1.2.18.3 i TSI-CR PRM.

For perroner på det konventionelle jernbanenet skal spor ved siden af perroner helst være lige, men må ingen steder have en radius på under 300 m.

4.1.2.19.   Perronbredde og perronkant.

Det er tilladt, at perronbredden varierer i hele perronens længde. Perronens minimumsbredde uden hindringer skal være større end enten:

for en enkelt sideperron 2 500 mm eller for en ø-perron 3 300 mm (denne dimension kan tilspidses til 2 500 mm ved perronafslutningerne).

Der er ikke i kravet til minimumsbredde taget hensyn til den ekstra bredde, der måtte være påkrævet for passagerflow.

Det er tilladt at have små hindringer af en længde på under 1 000 mm (f.eks.: — master, pyloner, stande, sæder) inden for denne frie strækning på 1 600 mm. Afstanden fra kanten af perronen til hindringen skal være mindst 1 600 mm, og der skal være en fri strækning på mindst 800 mm fra kanten af hindringen til fareområdet.

Hvis afstanden mellem to små hindringer er under 2 400 mm, skal de anses for at udgøre én stor hindring.

Minimumsafstanden fra kanten af hindringer som vægge, siddepladser, elevatorer og trapper, der er over 1 000 mm, men under 10 000 mm lange, og kanten af fareområdet, skal være 1 200 mm. Afstanden mellem perronkanten og kanten af denne hindring skal være mindst 2 000 mm.

Minimumsafstanden fra kanten af hindringer som vægge, siddepladser, rullende fortove og trapper, der er over 10 000 mm lange, og kanten af fareområdet, skal være 1 600 mm. Afstanden mellem perronkanten og kanten af denne hindring skal være mindst 2 400 mm.

Hvis der er hjælpefaciliteter i togene eller på perronen, så kørestolsbrugere kan stige på og af tog, skal der, hvor disse faciliteter forventes at blive brugt, være et frirum på 1 500 mm fra kanten af faciliteten, hvor kørestolen kører på eller af toget i perronniveau, til den næste hindring på perronen eller til det modsatte fareområde. En ny jernbanestation skal opfylde dette krav for alle tog, der skal standse ved perronen.

Perronens fareområde begynder ved perronkanten ud mod jernbanen og defineres som det område, hvor passagerer kan blive udsat for farlige kræfter på grund af slipstrømspåvirkningen fra kørende tog afhængigt af deres fart. For det konventionelle jernbanesystem skal dette fareområde være i overensstemmelse med de nationale regler.

Grænsen for fareområdet længst væk fra perronkanten ud mod jernbanen skal være mærket med visuelle og taktile advarsler. Den taktile afmærkning skal være i overensstemmelse med de nationale regler.

Den visuelle advarsel skal være en mindst 100 mm bred skridsikker advarselslinje af en kontrasterende farve.

Materialefarven på perronkanten ud mod jernbanen skal danne kontrast til det mørke mellemrum. Materialet skal være skridsikkert.

4.1.2.20.   Perronafslutning

Perronafslutningen skal afmærkes både visuelt og taktilt.

4.1.2.21.   Indstigningshjælpemidler til passagerer, der benytter kørestol

4.1.2.21.1.   Krav til delsystemet

Når en perron på en station, der har hindringsfrie adgangsveje i overensstemmelse med 4.1.2.3.1, skal modtage tog, som standser under normal drift med en dør, der har kørestolsadgang, skal der være et indstigningshjælpemiddel, som kan bruges mellem den pågældende dør og perronen, så en passager i kørestol kan stige på og af,

Den ansvarlige infrastrukturforvalter (eller stationsleder(e), hvis de har ansvaret) og jernbanevirksomhed skal blive enige om forvaltningen af indstigningshjælpemidlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ( 5 ) med henblik på at fastslå, hvem der har ansvaret for at tilvejebringe indstigningshjælpemidler. Infrastrukturforvalteren (eller stationslederen(erne) og jernbanevirksomheden skal sikre, at den ansvarsdeling, de aftaler, er den mest bæredygtige samlede løsning.

I sådanne aftaler skal der fastsættes følgende:

I sit sikkerhedsstyringssystem skal jernbanevirksomheden anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I sit sikkerhedsstyringssystem skal infrastrukturforvalteren anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I ovenstående afsnit anses den stationsleder, der har ansvaret for perronerne, som en infrastrukturforvalter i henhold til direktiv 91/440/EF, artikel 3: definition af infrastruktur og til forordning 2598/70/EF.

Såfremt resultatet af ovenstående er, at alle typer rullende materiel, der standser ved perronen, udstyres med indstigningshjælpemidler, som er kompatible med perronen, er det tilladt, at perronen ikke udstyres med hjælpemidler.

Indstigningshjælpemidlet skal opfylde kravene i punkt 4.1.2.21.2. Hvis kørestolens indstigningsplacering er fastsat på forhånd, må perronens placering af dør(e) med kørestolsadgang mærkes med det internationale symbol for »handicapvenlig«. Disse skilte skal være i overensstemmelse med bilag N, punkt N.2 og N.4.

Der skal tilvejebringes en enten manuel eller halvautomatisk tilkørselsrampe, som betjenes af en medarbejder, hvad enten rampen opbevares på perronen eller i toget.

Rampen skal opfylde kravene i punkt 4.1.2.21.2.

Hvis der bruges en perronlift, skal den opfylde kravene i punkt 4.1.2.21.2.

4.1.2.21.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Hvis der er indstigningshjælpemidler på jernbanestationerne, skal de kunne rumme en kørestol med de specifikationer, der er anført i bilag M:

Indstigningshjælpemidlet skal kunne bære en vægt på mindst 300 kg placeret midt på anordningen og fordelt over et areal på 660 mm gange 660 mm.

Hvis indstigningsanordningen er elektrisk, skal den i nødsfald kunne bruges manuelt i tilfælde af strømsvigt.

Rampens overflade skal være skridsikker og skal have en effektiv fribredde på mindst 760 mm.

Ramper skal have ophøjede kanter på begge sider for at forhindre, at mobilitetshjælpemidlets hjul glider af.

Forhøjningerne i begge ender af rampen skal være skrå og må ikke være højere end 20 mm. De skal være forsynet med advarselsstriber i kontrasterende farver.

Rampens hældning må maksimalt være på 10,2 grader (18 %).

Når rampen benyttes til ind- eller udstigning, skal den være sikret under brug, således at den ikke kan forskubbe sig under af- og pålæsning.

Der skal være en sikker opbevaringsmetode, således at ramper under opbevaring, herunder transportable ramper, ikke skaber en hindring for passagererne.

Hvor der bruges en perronlift, skal den overholde følgende krav:

Belægningen på løfteplatformen skal være skridsikker. Ved overfladeniveau skal løfteplatformen have en fribredde på mindst 720 mm.

Løfteanordningens konstruktion skal sikre, at køretøjet ikke kan bevæges, når løfteanordningen ikke er fastgjort.

Eventuelle betjeningsanordninger til at bruge liften, sænke den til gulvniveau, hejse den op og fastgøre den, skal kræve et kontinuerligt, manuelt tryk af operatøren og må ikke give mulighed for misbrug af liften, når denne er i brug.

Liften skal i nødsfald kunne bruges og sænkes til gulvniveau med en bruger i liften, og den tomme lift skal kunne hejses op og fastgøres i tilfælde af strømsvigt.

Ingen del af løfteplatformen skal bevæge sig med en hastighed på over 150 mm/sek. under sænkning og løft af en bruger, og hastigheden må ikke overstige 300 mm/sek. under brug eller fastgørelse (undtagen hvis liften bruges eller fastgøres manuelt). Løfteplatformens maksimale horisontale og vertikale acceleration, når den er i brug, skal være 0,3 g.

Løfteplatformen skal være udstyret med barrierer for at forhindre, at kørestolens hjul ruller ud over platformen, når liften er i brug.

En bevægelig barriere eller et karakteristisk konstruktionskendetegn skal forhindre, at kørestolen ruller ud over den kant, der er tættest på vognen, før liften er kommet op i øverste stilling.

Hver side af løfteplatformen, der er længere end vognen i hævet stilling skal have en barriere på mindst 25 mm i højden. Disse stopkanter må ikke forhindre manøvrering ind eller ud af gangen.

Stopkanten i læssesiden (den yderste stopkant), der fungerer som læsserampe, når liften er i gulvniveau, skal være tilstrækkelig, når den er hævet eller lukket, til at forhindre, at en elektrisk kørestol vælter ud over den eller trykker den ned; ellers skal der være et ekstra system.

Liften skal give mulighed for, at kørestolen både kan vende indad og udad.

Der skal være et sikkert opbevaringssystem for at sikre, at den fastgjorte løfteanordning ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager risici for passagererne.

4.1.2.22.   Sporkrydsning i niveau ved jernbanestationer

Hvis det i henhold til de nationale regler er tilladt for passagererne at benytte sporkrydsninger i niveau, og det er nødvendigt for at sikre en hindringsfri strækning, skal de være tilgængelige for alle kategorier af bevægelseshæmmede.

De skal være konstrueret således, at en kørestols mindste hjul som defineret i bilag M ikke kan sidde fast mellem krydsningsoverflade og spor.

Der skal være visuelle og taktile afmærkninger, så krydsningsoverfladens grænser kan identificeres.

4.1.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

Da der i øjeblikket ikke foreligger TSI’er vedrørende det konventionelle jernbanesystem for rullende materiel til passagertrafik og for infrastruktur, er dette punkt fortsat udestående.

Der er ingen grænseflade med delsystemet for styringskontrol og signaler.

Grænsefladerne med delsystemet drift er beskrevet i punkt 4.1.4 »Driftsregler«.

4.1.4.   Driftsregler

Følgende driftsregler indgår ikke i vurderingen af infrastruktur.

Denne TSI indeholder ingen driftsregler for evakuering i tilfælde af farlige situationer, kun de relevante tekniske krav. Formålet med de tekniske krav til infrastruktur er at fremme evakueringen af alle, herunder bevægelseshæmmede.

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er driftsreglerne for delsystemet infrastruktur ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

4.1.5.   Vedligeholdelsesregler

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er vedligeholdelsesreglerne for delsystemet infrastruktur ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

Infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal have procedurer, der omfatter sikring af alternativ hjælp til bevægelseshæmmede under vedligeholdelse, udskiftning eller reparation af faciliteter, der benyttes af bevægelseshæmmede.

4.1.6.   Faglige kvalifikationer

De medarbejdere, der skal betjene delsystemet infrastruktur ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 og i henhold til den liste over driftsregler, der er omfattet af denne TSI i punkt 4.1.4, skal have følgende faglige kvalifikationer:

Den faglige uddannelse for medarbejdere, der udfører opgaver som togpersonale, løser serviceopgaver og yder hjælp til passagerer på en station og sælger billetter, skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

Den faglige uddannelse af ingeniører og ledere med ansvar for vedligeholdelse og drift af infrastruktur skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

4.1.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

Der er hverken særlige krav i anvendelsesområdet for denne TSI for sundheds- og sikkerhedsvilkårene for de medarbejdere, der skal drive delsystemet infrastruktur, eller for gennemførelsen af TSI’en.

4.1.8.   Infrastrukturregister

Kravene til infrastrukturregistret med hensyn til denne TSI er som følger:

For hver identificeret station og herunder alle perroner, der falder ind under denne TSI’s anvendelsesområde, skal følgende elementer opføres på en liste og beskrives i forhold til de relevante punkter i TSI’en som følger:

Hvor der er anvendt nationale regler med henblik på at sikre overensstemmelse med denne TSI, skal de relevante regler og bestemmelser anføres i forhold til det relevante punkt i registret.

4.2.   Delsystemet rullende materiel

4.2.1.   Indledning

Det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF gælder for, og som delsystemet indgår i, er et integreret system, hvis sammenhæng skal verificeres. Denne sammenhæng skal især kontrolleres med hensyn til specifikationerne for hvert delsystem, dets grænseflader med det system, det indgår i samt drifts- og vedligeholdelsesregler.

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet og dets grænseflader, der er beskrevet i punkt 4.2.2, indebærer ikke, at der skal bruges bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor det er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanenet for konventionelle tog. Men innovative løsninger for interoperabiliteten kan kræve nye specifikationer og/eller nye vurderingsmetoder. Med henblik på at åbne mulighed for teknologisk innovation skal disse specifikationer og vurderingsmetoder udvikles efter den proces, der er beskrevet i punkt 6.1.4 og 6.2.4.

Under hensyntagen til alle gældende væsentlige krav er delsystemet rullende materiel kendetegnet ved:

4.2.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer

4.2.2.1.   Generelt

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 opstilles de funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet rullende materiel vedrørende tilgængelighed for bevægelseshæmmede som følger:

For hvert grundlæggende parameter indledes følgende punkter af en generel bestemmelse.

Følgende punkter indeholder de betingelser, der skal opfyldes for at leve op til kravene i det generelle punkt.

4.2.2.2.   Sæder

4.2.2.2.1.   Generelt

Håndgreb eller vertikale håndlister eller andre elementer, der kan bruges til at sikre personlig stabilitet under brug af midtergangen, skal monteres på ryglæn af alle sæder ud mod midtergangen, med mindre sædet rører ryglænet på et andet sæde med front i modsat retning, der er forsynet med et håndgreb eller rører ved en skillevæg.

Håndgreb eller andre elementer, der kan bruges til at sikre personlig stabilitet, skal placeres i en højde mellem 800 mm og 1 200 mm over gulvet, må ikke rage ind i clearwayen og skal danne kontrast til sædet.

I siddepladsområder med faste sæder i længderetningen skal der bruges håndlister til at sikre den personlige stabilitet. Disse håndlister skal sidde i en afstand på højst 2 000 mm mellem hinanden, være placeret i en højde på mellem 800 mm og 1 200 mm over gulvet og skal danne kontrast til vognens indvendige omgivelser.

Håndgreb eller andre elementer må ikke have skarpe kanter.

4.2.2.2.2.   Forbeholdte sæder

4.2.2.2.2.1.   Generelt

Mindst 10 % af sæderne pr. fast togsæt eller individuel vogn og klasse skal forbeholdes bevægelseshæmmede som forbeholdte sæder.

De forbeholdte sæder og de vogne, hvori de findes, skal være mærket med skilte i overensstemmelse med bilag N punkt N.3 og N.8, og det skal anføres, at andre passagerer skal sikre, at disse sæder er tilgængelige for dem, der har ret til at benytte dem.

De forbeholdte sæder skal være placeret i passagerrummene og tæt på yderdørene.

Når sæderne er udstyret med armlæn, skal de forbeholdte sæder være udstyret med bevægelige armlæn, hvilket udelukker armlæn langs vognens side. Det flytbare armlæn skal kunne flyttes til en stilling på linje med sædets ryghynde, så der er ubegrænset adgang til sædet eller til et eventuelt forbeholdt sæde ved siden af.

Forbeholdte sæder må ikke være klapsæder.

Hvert forbeholdt sæde og den tilgængelige plads for brugeren heraf skal følge diagrammerne i figur 1 til 4.

Hele det forbeholdne sædes brugbare siddeareal skal være mindst 450 mm bredt (jf. figur 1).

FIGUR 1

Clear Headroom

Zeichng4-Model.PLT KR1D2A1C Kr1brudo 2005-02-16T13:23:52 1.000

MEASURING LEVEL

Floor

Nur zur Info

Toppen af hynden på hvert forbeholdt sæde skal være mellem 430 mm og 500 mm over gulvniveau ved sædets forkant. Frihøjden over hvert sæde skal være mindst 1 680 mm fra gulvniveau (jf. figur 2) undtagen på dobbeltdækkertog, hvor bagagehylderne er placeret over sæderne. I disse tilfælde er en mindre frihøjde på 1 520 mm tilladt for forbeholdte sæder under bagagehylderne, forudsat at mindst 50 % af de forbeholdte sæder fortsat har en frihøjde på 1 680 mm.

Bemærk: På følgende figurer nr. 2 til 4 er de viste tværsnit taget gennem sædets midterlinje.

FIGUR 2

Zeichng4-Model.PLT KR1D2A1C Kr1brudo 2005-02-16T13:23:52 1.000

Clear Headroom

Nur zur Info

MEASURING LEVEL

Floor

▼M1

FIGUR 3

▼B

FIGUR 4

Zeichng4-Model.PLT KR1D2A1C Kr1brudo 2005-02-16T13:23:52 1.000

Clear Headroom

Nur zur Info

MEASURING LEVEL

Floor

Hvis der monteres indstillelige sæder, skal dimensionerne måles, når sæderne er i helt opret position.

4.2.2.2.2.2.   Sæder i samme retning

Hvor der er forbeholdte sæder i samme retning, skal friarealet foran hvert sæde overholde målene i figur 2.

Som vist på figur 1 til 4 skal afstanden mellem sæderyggens forside og det vertikale niveau gennem den bageste del af sædet foran være mindst 680 mm, idet det bemærkes, at den nødvendige afstand mellem sæderne skal måles fra midten af sædet 70 mm over det sted, hvor hynden støder på ryglænet. Der skal også være et frirum mellem sædehyndens forreste kant og det samme vertikale niveau for sædet foran på mindst 230 mm.

4.2.2.2.2.3.   Sæder mod hinanden

Hvis de forbeholdte sæder er placeret over for hinanden, skal afstanden mellem de forreste kanter af sædehynderne være mindst 600 mm (jf. figur 4).

Hvis der mellem de forbeholdte sæder, der vender mod hinanden, er et bord, skal der være en horisontal friafstand på mindst 230 mm mellem sædehyndens forreste kant og bordets forkant (jf. figur 3).

4.2.2.3.   Kørestolspladser

Afhængigt af togets længde, eksklusive lokomotiv eller motorhoved, skal der i toget være mindst det antal kørestolspladser, som er vist i følgende tabel:

For at sikre stabilitet skal kørestolspladsen være konstrueret, så kørestolen kan stå enten med front med eller imod kørselsretningen.

Kørestolspladsen til én kørestolsbruger skal kunne rumme en kørestol med følgende specifikationer:

Hvis der er indstigningshjælpemidler på jernbanestationerne, skal de kunne rumme en kørestol med de specifikationer, der er anført i bilag M:

Der må ikke være nogen hindring i det udvalgte område mellem vognens gulv og loft ud over en bagagehylde ovenover, en horisontal håndliste fastsat på vognens væg eller loft eller et bord i overensstemmelse med kravene i punkt 4.2.2.10.

Minimumsafstanden i længdeniveauet mellem kørestolspladsen og den forreste overflade 2 skal være i overensstemmelse med figur 5. Overflade 1 kan være et lukket klapsæde eller foldesæde eller en skillevæg.

FIGUR 5

Wheel chair place

Structure

Surface 1

Surface 2

Hvis overflade 2 er den forreste kant af en hynde i et passagersæde i en opstilling med sæder mod hinanden, og hvis dette sæde kan benyttes af en passager, skal minimumsafstanden være mindst 300 mm.

Hvis overflade 2 er ryggen på et passagersæde i en opstilling med sæder i samme retning eller en skillevæg eller et lukket klap- eller foldesæde foran en kørestolsplads, skal minimumsafstanden være mindst 200 mm.

FIGUR 6

Wheel chair place

Structure

Surface 1

Surface 2

Der kan være opsat klap- eller foldesæder på kørestolspladsen, men de må ikke gøre indhug i dimensionskravene til kørestolspladsen, når de klappet/foldet sammen.

Der skal være en 700 mm bred struktur eller anden acceptabel anordning (som vist på figur 6) i den ene ende af kørestolspladsen. Strukturen eller anordningens højde skal kunne forhindre, at en kørestol, der er blevet placeret med ryggen mod strukturen eller anordningen, kan vælte baglæns.

Der skal være mindst ét sæde enten ved siden af eller med front mod kørestolspladserne til en ledsager, som rejser sammen med kørestolsbrugeren. Dette sæde skal give samme bekvemmelighed som andre sæder og kan også være placeret på den anden side af clearwayen.

Kørestolspladsen skal have en alarmanordning, således at kørestolsbrugeren i tilfælde af fare kan underrette en person, der kan foretage sig det fornødne. Den skal være placeret inden for rækkevidde af en person i en referencekørestol.

Når alarmanordningen er blevet aktiveret, skal der være en visuel og akustisk tilkendegivelse af, at alarmsystemet i gang.

Alarmanordningen må ikke placeres i en snæver niche eller anden form for afskærmning, der forhindrer aktivering direkte med håndfladen.

Alarmanordningen skal være placeret inden for bekvem rækkevidde for kørestolsbrugeren, i stedet for ved de maksimale grænser.

FIGUR 7

Seat Reference Point

(480 mm +/- 20 mm above floor and 350 mm +/- 20 mm forward of the structure)

Et skilt ifølge bilag N, punkt N.3 og N.4 skal være placeret umiddelbart ved siden af eller på kørestolspladsen, således at pladsen identificeres som kørestolsplads.

4.2.2.4.   Døre

4.2.2.4.1.   Generelt

Håndtaget på en manuelt betjent dør, der bruges af offentligheden, skal kunne betjenes med håndfladen med en styrke på højst 20 newton.

Hvad enten dørbetjeningen er manuel eller med trykknap, skal den kontrastere med den overflade, den er monteret på.

Såfremt der er trykknapper eller andre fjernbetjeningsanordninger til aktivering af dørene, skal hver trykknap eller anordning kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton.

Hvis trykknapperne for »åben« og »lukket« er monteret over hinanden, skal den øverste knap altid være betjeningen af »åben«.

4.2.2.4.2.   Udvendige døre

4.2.2.4.2.1.   Krav til delsystemet

Udvendig passageradgang via automatiske og halvautomatiske døre skal have indbygget anordninger, der detekterer, om en passager kan komme i klemme; såfremt der detekteres en passager, skal dørene automatisk stoppe og forblive frie i en begrænset tidsperiode.

Alle udvendige passagerdøre skal have en brugbar fribredde på 800 mm, når de er åbne.

Udvendige døre skal være malet eller mærket på ydersiden på en måde, så det danner en kontrast til resten af vognsiden.

De udvendige døre, der er beregnet til at have kørestolsadgang, skal være de døre, som er tættest på de planlagte kørestolspladser.

Den dør, der skal bruges til kørestole, skal være tydeligt mærket med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4.

Fra vognens inderside skal udvendige døres placering være tydeligt mærket ved hjælp af kontrast på gulvbelægningen ved siden af døren sammenlignet med gulvbelægningen i resten af vognen.

Når en dør kan åbnes, skal der gives et signal, som tydeligt kan høres af personer inde i og uden for toget. Dette varslingssignal skal lyde i mindst fem sekunder, med mindre døren aktiveres; i så fald kan lyden ophøre efter 3 sekunder. Dette krav gælder ikke for eksterne lydsignaler på højhastighedstog, første og anden klasse.

Når lokomotivføreren eller et andet medlem af togpersonalet åbner en dør åbnes automatisk eller ved fjernbetjening, skal varselssignalet lyde i mindst 3 sekunder fra det øjeblik, døren begynder at åbnes.

Når en dør, som lukkes automatisk eller ved fjernbetjening, er ved at blive aktiveret, skal der lyde en akustisk alarm til personer inde i og uden for toget. Alarmen skal lyde i mindst 2 sekunder, før døren begynder at lukkes, og det skal være en anden tone end den, der bruges, når døren udløses. Alarmen skal fortsætte med at lyde, når døren lukkes.

Lydkilden til døralarmer skal være placeret i området omkring betjeningsanordningen eller, hvis der ikke er nogen betjeningsanordning, ved siden af døren.

Døraktiveringsmetoden skal være betjening ved togpersonalet eller halvautomatisk (dvs. passagerbetjening af trykknap).

Dørbetjeningen skal være placeret enten ved siden af eller på dørpladen.

Centrum af udvendige dørbetjeningsanordninger, der betjenes fra perronen, skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm målt vertikalt over perronerne, for alle perroner, toget standser ved. Centrum af indvendige dørbetjeningsanordning til yderdøren skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm målt vertikalt over vognens gulvniveau.

4.2.2.4.2.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Såfremt der er trykknapper til betjening af dørene, skal hver trykknap have en visuel angivelse på eller rundt om knappen, når den udløses, og den skal kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton. Hvis dørlukningen fjernbetjenes af togpersonalet, skal den visuelle angivelse ophøre mindst 2 sekunder, før døren begynder at lukkes.

Disse trykknapper skal kunne identificeres ved berøring (f.eks.: taktile afmærkninger), og det skal angives, hvordan de fungerer.

4.2.2.4.3.   Indvendige døre

4.2.2.4.3.1.   Krav til delsystemet

Indvendige automatiske og halvautomatiske døre skal være udstyret med anordninger, som forhindrer, at passagerer kan komme i klemme under aktivering af dørene.

Hvis der er monteret indvendige døre, skal de opfylde kravene i dette punkt.

Døre, som gøres tilgængelige for kørestolsbrugere, skal have en brugbar fribredde på mindst 800 mm.

Håndtaget på en manuelt betjent dør, der bruges af offentligheden, skal kunne betjenes med håndfladen med en styrke på højst 20 newton.

Den styrke, der skal til for at åbne eller lukke en manuel dør, må ikke overstige 60 newton.

Centrum af den indvendige dørbetjening skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm målt vertikalt over vognens gulvniveau.

Automatiske døre mellem vognene og konsekutive forbindelsesdøre skal enten fungere synkront som et par, eller den anden dør skal automatisk detektere den person, som kommer hen imod den og åbne.

Hvis over 75 % af en dørs overflade er af et gennemsigtigt materiale, skal det være mærket med mindst to fremtrædende striber bestående af tegn, logoer, emblemer eller dekorationer. De skal være i en højde på mellem 1 500 mm og 2 000 mm for den øverste stribe og mellem 850 mm og 1 000 mm for den nederste stribe og skal i hele dørens bredde danne en kontrast til baggrunden. Disse striber skal være mindst 100 mm høje.

4.2.2.4.3.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Såfremt der er trykknapper til betjening af dørene, skal hver trykknap være oplyst (eller omgivelsen skal være oplyst), når den udløses, og den skal kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton.

Centrum for betjeningsanordningen skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm vertikalt over gulvniveau.

Disse betjeningsanordninger skal kunne identificeres ved berøring (f.eks. taktile afmærkninger), og det skal angives, hvordan de fungerer.

4.2.2.5.   Belysning

Vognens indstigningstrin skal være oplyst til mindst 75 lux målt over 80 % af trinnets bredde med et lys placeret inden for eller umiddelbart ved siden af det.

4.2.2.6.   Toiletter

4.2.2.6.1.   Generelt

Når et tog er udstyret med toiletter, skal der sikres adgang til et universaltoilet fra kørestolspladsen, og det skal opfylde kravene til både standard- og universaltoiletter.

4.2.2.6.2.   Standardtoilet (krav til interoperabilitetskomponenten)

Et standardtoilet er ikke konstrueret, så det giver adgang for en kørestolsbruger.

Den brugbare dørbredde skal være mindst 500 mm.

Centrum af alle dørhåndtag, låse eller dørbetjeningsanordninger på den udvendige eller indvendige side af toiletkabinen skal være placeret mindst 800 mm og højst 1 200 mm over gulvet.

Det skal visuelt og taktilt (eller akustisk) angives, hvornår en dør er blevet låst.

Alle dørbetjeningsanordninger og øvrigt udstyr i toiletkabinen (undtagen puslebord o.lign.) skal kunne betjenes ved udøvelse af en styrke på højst 20 newton.

Alle betjeningsanordninger, herunder skylningssystemet, skal have en anden farve og/eller nuance i forhold til baggrundsoverfladen og skal kunne identificeres ved berøring.

Der skal under anvendelse af piktogrammer gives klar og præcis information, også taktilt, om betjening af alle betjeningsanordninger.

Der skal være en fast vertikal og/eller horisontal håndliste ved siden af toiletkummen og vaskekummen.

Håndlisterne skal være runde i tværsnit med en udvendig diameter på 30-40 mm, og de skal have en friafstand på mindst 45 mm til alle tilstødende overflader. Hvis en håndliste er buet, skal radius til kurvens inderside være mindst 50 mm.

Toiletsæde og -låg og alle håndlister skal have en anden farve og/eller tone end baggrunden.

4.2.2.6.3.   Universaltoilet

Et universaltoilet er et toilet, der er konstrueret, så det kan bruges af alle passagerer, herunder alle kategorier af bevægelseshæmmede.

4.2.2.6.3.1.   Krav til interoperabilitetskomponenten (Universaltoilet)

Adgangsdøren til toilettet skal have en brugbar fribredde på mindst 800 mm.

Dørens yderside skal være mærket med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4.

Centrum af alle dørhåndtag, låse eller dørbetjeningsanordninger på den udvendige eller indvendige side af toiletkabinen skal være placeret mindst 800 mm og højst 1 200 mm over gulvet.

Det skal visuelt og taktilt (eller akustisk) angives, hvornår en dør er blevet låst.

Alle dørbetjeningsanordninger og øvrigt udstyr i toiletkabinen (undtagen puslebord o.lign.) skal kunne betjenes ved udøvelse af en styrke på højst 20 newton.

Der skal være tilstrækkelig plads i toiletrummet til, at en kørestol som defineret i bilag M kan manøvreres ind ved siden af toiletsædet, jf. figur 8a.

FIGUR 8a

Side approach

Diagonal approach

Foran toiletsædet skal der være et frirum på mindst 700 mm som vist på figur 8b.

FIGUR 8b

Der skal på hver side af toiletsædet være en horisontal håndliste, som opfylder kravene til dimensionering i ovenstående punkt. Håndlisten på den side, der er tilgængelig for kørestolen, skal være hængslet på en sådan måde, at kørestolsbrugeren uhindret kan komme til og fra toiletsædet, jf. figur 9 og 10.

FIGUR 9

Handrail shall extend to the leading edge of the toilet

FIGUR 10

Deployed position

Stored position

Når toiletsædet er sænket, skal dets overflade være 450-500 mm over gulvniveau.

Alle bekvemmeligheder (vaskekumme, sæbedispenser, spejl, vandhane og håndtørrer) skal være let tilgængelige for en person i kørestol.

Toiletrummet skal have monteret mindst to alarmanordninger, således at en bevægelseshæmmet i tilfælde af fare kan underrette en person, der kan foretage sig det fornødne. Den ene skal være placeret højst 450 mm over gulvet målt vertikalt fra gulvoverfladen til anordningens øverste punkt. Den anden skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm over gulvet målt vertikalt til anordningens øverste punkt.

Den nederste alarmanordning skal være placeret, så betjeningsanordningen kan nås af en person, der ligger på gulvet. Disse to anordninger skal være placeret på forskellige vertikale overflader i toiletrummet, således at de kan nås fra forskellige positioner.

Alarmaktiveringsanordningen skal være forskellig fra alle andre betjeningsanordninger på toilettet og skal have en anden farve end andre betjeningsanordninger.

Lige ved siden af hver alarmanordning skal der være et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.7. Skiltet skal beskrive funktionen og de nødvendige handlinger, skal danne kontrast til baggrunden og give tydelig visuel og taktil information.

Det skal inde på toilettet visuelt og akustisk angives, at alarmsystemet er blevet aktiveret.

4.2.2.6.3.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten (puslefaciliteter)

Såfremt der ikke er separate puslerum, skal der indbygges puslebord på universaltoilettet, så det er muligt at skifte ble her. I sænket position skal puslebordet være mellem 800 mm og 1 000 mm over gulvniveau. Det skal være mindst 500 mm bredt og 700 mm langt.

Det skal være konstrueret, så det forhindrer et spædbarn i glide ned, må ikke have skarpe kanter og skal kunne bære en vægt på mindst 80 kg.

Hvis puslebordet rager ind i det tilgængelige toiletrum, skal det være muligt at slå det sammen med en styrke på højst 25 newton.

4.2.2.7.   Clearways

Fra vognens indgang skal clearwayen gennem vognen være mindst 450 mm bred fra gulvniveau til en højde på 1 000 mm og 550 mm fra en højde på 1 000 mm til 1 950 mm.

Clearwaybredden mellem forbundne vogne i et enkelt togsæt skal hele tiden være mindst 550 mm målt på plant og lige spor.

Adgang til og fra kørestolspladser, områder med kørestolsadgang og døre med kørestolsadgang skal have en clearwaybredde på mindst 800 mm op til en højde på mindst 1 450 mm på et hvilket som helst punkt. Den pågældende clearway skal være lavet, så den giver mulighed for uhindret bevægelse for referencekørestolen som anført i bilag M.

Ved siden af kørestolspladsen skal der være en vendeplads med en diameter på mindst 1 500 mm, så den handicappede i referencekørestolen kan vende kørestolen. Kørestolspladsen kan være en del af venderadius.

4.2.2.8.   Kundeinformation

4.2.2.8.1.   Generelt

Al information skal være konsekvent og i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Alle oplysninger skal være i overensstemmelse med det generelle rute- og informationssystem, især med hensyn til farve og kontrast i tog, på perroner og ved indgange.

Visuel information skal kunne læses under alle belysningsforhold, når vognen eller stationen er i drift.

Den visuelle information skal danne kontrast til sin baggrund.

Latinske typer med nedadgående streger skal kunne ses tydeligt og skal have en størrelse på minimum 20 % i forhold til de store bogstaver.

Komprimerede typer med nedad- og opadgående streger må ikke bruges.

Det skal være muligt at give information (både akustisk og visuelt) på mere end ét sprog. (Valget og antallet af sprog er jernbanevirksomhedens ansvar under hensyntagen til den enkelte togtjenestes klientel).

Der skal gives følgende oplysninger:

4.2.2.8.2.   Information (skiltning, piktogrammer, induktive loop og nødopkald)

4.2.2.8.2.1.   Krav til delsystemet

Alle sikkerheds-, advarsels-, påbuds- og forbudsskilte skal omfatte piktogrammer og skal udformes i henhold til ISO 3864-1.

Der må på samme sted højst være placeret fem piktogrammer ved siden af hinanden sammen med en retningsgivende pil, der peger i én retning.

Der skal være opsat taktile informationsskilte i:

Reklamer må ikke kombineres med rute- og informationssystemerne.

Der skal opsættes følgende specifikke grafiske symboler og piktogrammer for bevægelseshæmmede:

Symbolerne kan kombineres med andre symboler (f.eks.: elevator, lift, toilet osv.).

4.2.2.8.2.2.   Krav til interoperabilitetskomponent

Hvor der er monteret induktive loop, skal disse angives med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.5.

Hvor der findes et sted til opbevaring af tung bagage og voluminøse varer, skal dette vises med et grafisk symbol.

Hvis der er opkaldsfaciliteter, så man kan ringe efter hjælp eller oplysninger, skal disse faciliteter angives med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.6,

og det skal:

hvis der er en nødopkaldsanordning, skal den leve op til bilag N, punkt N.3 og N.7, og:

På universaltoiletter og toiletter med kørestolsadgang, hvor der er hængslede håndlister, skal der være et grafisk symbol, som viser listen i både lodret og vandret position.

4.2.2.8.3.   Information (rutebeskrivelse og pladsreservation)

Den endelige destination eller rute skal vises på togets yderside ind mod perronen ved siden af mindst én af passagerdørene på mindst hver anden vogn i toget.

Hvis togene fungerer i et system, hvor der gives dynamisk visuel information på stationens perroner inden for en afstand af 50 m, og der også gives destinations- eller ruteoplysninger foran på toget, er det ikke obligatorisk at give information på siderne af hver vogn.

Togets endelige destination eller rute skal vises inde i hver vogn.

Togets næste stop skal vises på en sådan måde, at det kan læses fra mindst 51 % af passagersæderne i hver vogn. Disse oplysninger skal vises mindst to minutter før ankomsten til den pågældende station. Hvis den næste station ligger under to minutters planlagt rejse væk, skal næste station vises umiddelbart efter afgang fra den foregående station.

Kravet om, at oplysningen om destination og »næste stop« skal kunne ses fra 51 % af passagersæderne behøver ikke være opfyldt, hvis toget helt eller delvis er opdelt i kupéer med højst 8 sæder, der ligger ud til en korridor. Dog skal et display kunne ses af en person, der står i korridoren uden for en kupé, og skal kunne ses af en passager, der sidder på en kørestolsplads.

Der skal foreligge oplysninger om den rute eller det net, toget kører i, (jernbanevirksomheden skal beslutte, hvorledes disse oplysninger skal gives).

Oplysninger om næste stop kan vises på samme display som den endelige destination. Det skal imidlertid, straks efter at toget er standset, vende tilbage til at vise den endelige destination.

Systemet skal kunne give meddelelser på mere end ét sprog. (Valget og antallet af sprog er jernbanevirksomhedens ansvar under hensyntagen til den enkelte togtjenestes klientel).

Hvis systemet er automatiseret, skal det være muligt at fjerne eller korrigere ukorrekte eller vildledende oplysninger.

Hvis vognen har forbeholdte sæder, skal vognens tal eller bogstav (som brugt i reservationssystemet) vises på eller ved siden af hver dør med typer, der er mindst 70 mm høje.

Hvis sæderne identificeres med tal eller bogstaver, skal sædets tal eller bogstav vises på eller ved siden af hvert sæde med typer, der er mindst 12 mm høje. Disse tal og bogstaver skal danne kontrast til deres baggrund.

Toget skal være udstyret med et højttaleranlæg, der enten skal bruges til rutine- eller nødsituationsmeddelelser af lokomotivføreren eller et andet medlem af togpersonalet, som har særligt passageransvar.

Systemet kan være manuelt, automatiseret eller programmeret på forhånd. Hvis systemet er automatiseret, skal det være muligt at fjerne eller korrigere ukorrekte eller vildledende oplysninger.

Systemet skal bruges til at meddele togets destination og næste stop eller ved afgang fra hvert stop.

Systemet skal bruges til at meddele togets næste stop mindst to minutter før togets ankomst til det pågældende stop. Hvis den næste station ligger under to minutters planlagt rejse væk, skal næste station meddeles umiddelbart efter afgang fra den foregående station.

Den talte information skal have et RASTI-niveau på minimum 0,5 i henhold til IEC 60268-16 del 16, på alle områder. Systemet skal opfylde kravet ved hver sædeplacering og kørestolsplads.

Systemet skal kunne give meddelelser på mere end ét sprog. (Valget og antallet af sprog er jernbanevirksomhedens ansvar under hensyntagen til den enkelte togtjenestes klientel).

Hvis systemet er automatiseret, skal det være muligt at fjerne eller korrigere ukorrekte eller vildledende oplysninger.

4.2.2.8.4.   Information (Krav til interoperabilitetskomponenten)

Hvert stationsnavn (der kan være forkortet) eller ord i meddelelser skal vises i mindst 2 sekunder. Hvis der benyttes rullende display (enten horisontalt eller vertikalt), skal hvert hele ord vises i mindst 2 sekunder, og den horisontale rullehastighed må ikke overstige 6 typer pr. sekund. Der skal bruges Sans Serif fonte, blandet størrelse, til al skriftlig information (dvs. ikke kun store bogstaver).

Store bogstaver og tal, der bruges i eksterne displays foran, skal have en minimumshøjde på 70 mm; sidedisplays på vognsiderne og indvendig skal være på mindst 35 mm.

Inde i togene skal fontstørrelsen være mindst 35 mm for en læseafstand på over 5 000 mm.

Displaytyper på 35 mm skal anses for at være læselige på en synsafstand på op til 10 000 mm.

4.2.2.9.   Højdeændringer

Indvendige trin (andre end trin til udvendig adgang) skal have en højde på maksimalt 200 mm og en dybde på minimum 280 mm, målt ved trappens midterakse. Første og sidste trin skal markeres med en kontraststribe med en dybde på 45-50 mm i trinnenes fulde bredde på både forside og overside af trinnets forkant. For dobbeltdækkertog er det tilladt at reducere denne værdi til 270 mm for trapper op til det øverste dæk.

Det er ikke tilladt at have trin mellem adgangsrummet ved en udvendig dør med kørestolsadgang, kørestolspladsen, en universalsovekupé og universaltoilettet bortset fra et dørtrin, der højst må være 15 mm højt.

For ramper i toget må den maksimale hældning ikke overstige følgende værdier:

Bemærk: Disse hældningsgrader skal måles, når vognen er stationær på plant og lige spor.

4.2.2.10.   Håndlister

Alle håndlister, der er monteret på en vogn, skal være runde i snit med en udvendig diameter på 30-40 mm, og de skal have en friafstand på mindst 45mm til alle tilstødende overflader. Hvis en håndliste er buet, skal radius til kurvens inderside være mindst 50mm.

Alle håndlister skal danne kontrast til deres baggrund.

Døre med mere end to indgangstrin skal være forsynet med håndlister på begge sider af døren, der indvendigt er monteret så tæt som praktisk muligt på vognens ydervæg. De skal nå op til en højde på mellem 800 og 900 mm over det første brugbare trin, når man stiger op i toget afhængig af de perronhøjder, det rullende materiel er konstrueret til at blive brugt med og skal være parallelle med trinnets forkant.

Der skal også være en vertikal håndliste, til når man træder ind og ud af toget. Døre med højst to indgangstrin skal være forsynet med vertikale håndlister på begge sider af døren, der indvendigt er monteret så tæt som praktisk muligt på vognens ydervæg. De skal nå fra 700 til 1 200 mm over tærsklen til det første trin.

Hvor overgangens clearway er under 1 000 mm og længere end 2 000 mm, skal der være opsat håndlister eller håndgreb i eller ved siden af overgangene mellem vogne, som er beregnet til passagerer. Hvor overgangens clearway er 1 000 mm bred eller derover, skal der være håndlister eller håndgreb i overgangen.

4.2.2.11.   Sovepladser med kørestolsadgang

Når et tog er udstyret med sovepladser til passagerer, skal det have en vogn med mindst én soveplads med kørestolsadgang, som skal kunne rumme en kørestol som specificeret i bilag M.

Hvis et tog har mere end én vogn med sovepladser til passagererne, skal der være mindst to sovekupéer med kørestolsadgang i toget.

Hvis en jernbanevogn har sovepladser med kørestolsadgang, skal den relevante vogndør på ydersiden være mærket med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4.

Sovepladsen skal have monteret mindst to alarmanordninger, således at en bevægelseshæmmet i tilfælde af fare kan underrette en person, der kan foretage sig det fornødne. Den ene skal være placeret højst 450 mm over gulvet målt vertikalt fra gulvoverfladen til anordningens øverste punkt. Den anden skal være mindst 600 mm og højst 800 mm over gulvet målt vertikalt til anordningens øverste punkt.

Den nederste alarmanordning skal være placeret, så styringen nemt kan nås af en person, der ligger på gulvet. Disse to anordninger skal være placeret på forskellige vertikale overflader i sovekupéen. Alarmanordningerne skal være forskellige fra alle andre betjeningsanordninger i sovekupéen og skal have en anden farve end andre betjeningsanordninger.

Lige ved siden af hver alarmanordning skal der være et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.7. Skiltet skal beskrive funktionen og de nødvendige handlinger, skal danne kontrast til baggrunden og give tydelig visuel og taktil information.

Det skal inde i sovekupéen visuelt og akustisk angives, at alarmanordningen er blevet aktiveret.

4.2.2.12.   Trinstilling til på- og afstigning

4.2.2.12.1.   Generelle krav

Det skal påvises, at det midterste punkt på trinnets forkant ( 6 ) ved hver adgangsdør på begge sider af en vogn, der står centralt på skinnerne i driftsklar stand med nye hjul, men uden passagerer, skal være placeret inden for det areal, der er angivet som »trinplacering« på nedenstående figur 11 og skal opfylde de krav, der forklares nedenfor.

Vognens trinbrætter skal konstrueres, så de opfylder følgende krav afhængig af den perrontype, det rullende materiel skal standse ved under normal drift. Gulvafslutningen ved adgangsdøren skal betragtes som et trin.

Trinnene skal være sådan, at vognens fritrumsprofil opfylder kravene i bilag C til TSI’en for godsvogne.

Det nederste trin (første niveau) skal være placeret ved den laveste grænse for vognens fritrumsprofil ifølge kravene i bilag C til TSI’en for godsvogne, der gælder for denne vogn.

Det nederste trins (første niveau) horisontale position skal være placeret ved den yderste grænse for vognens fritrumsprofil ifølge kravene i bilag C til TSI’en for godsvogne, der gælder for denne vogn.

Et trin skal opfylde kravene i figur 11 og følgende værdier, når vognen standser i sin nominelle position

Et trin skal opfylde kravene i figur 11 og følgende værdier, når vognen standser i sin nominelle position

Ud over de relevante krav ovenfor skal et trin opfylde kravene i figur 11 og de følgende værdier, når vognen er standset i sin nominelle position på grundlag af en nominel perronhøjde på 760 mm

FIGUR 11

Platform level

Step height upwards δv+

Step height downwards δv-

Step location

Track centre line

δh

4.2.2.12.2.   På- og afstigningstrin

Alle på- og afstigningstrin skal være skridsikre og skal have samme effektive fribredde som dørbredden.

Indvendige trin til udvendig adgang skal have en maksimal højde på 200 mm og en dybde på mindst 240 mm mellem trinnets vertikale kanter. Hvert trin skal have same lodrette højde. Første og sidste trin skal markeres med en kontraststribe med en dybde på 45-50 mm i trinnenes fulde bredde på både forside og overside af trinnets forkant.

Hvert trins højde kan øges til højst 230 mm, hvis det kan påvises, at dette medfører, at det samlede antal nødvendige trin kan reduceres med ét. (Hvis der skal f.eks. skal tilbagelægges en vertikal afstand på 460 mm, kan det påvises, at man ved at bruge trin på højst 230 mm nedsætter antallet af nødvendige trin fra 3 til 2.)

Et fast eller bevægeligt, udvendigt adgangstrin skal have en maksimal højde på 230 mm mellem trinnene og en dybde på mindst 150 mm. Såfremt der er monteret et trinbræt, og det er en udvidelse af dørtrinnet uden på vognen, og der ikke er nogen niveauændring mellem trinbræt og vogngulv, skal dette ikke anses for at være et trin i denne specifikations forstand. Et minimalt niveaufald på højst 60 mm mellem adgangsrummets gulvoverflade og overfladen uden for vognen, der bruges til at styre og tætne døren, er også tilladt og skal ikke betragtes som et trin.

Adgang til vognens adgangsrum skal sikres med højst 4 trin, hvoraf ét kan være udvendigt.

4.2.2.12.3.   Indstigningshjælpemidler

4.2.2.12.3.1.   Generelt

Indstigningshjælpemidler skal opfylde kravene i følgende oversigt:

4.2.2.12.3.2.   Adgang til indstigningshjælpemidler for kørestolsbrugere

Når en togdør med kørestolsadgang skal være åben under normal drift ved en perron på en station, der har hindringsfrie adgangsstrækninger i overensstemmelse med 4.1.2.3.1, skal der være et indstigningshjælpemiddel, som kan bruges mellem den pågældende dør og perronen, så en passager i kørestol kan stige af eller på, med mindre det påvises, at mellemrummet mellem dørens dørtrinskant og perronkanten er højst 75 mm målt horisontalt og højst 50 mm målt vertikalt.

Det skal i specifikationerne for det rullende materiel anføres, hvor kanten på de perroner, som det rullende materiels indstigningshjælpemidler passer til i overensstemmelse med foregående afsnit, skal være placeret.

Såfremt der højst er 30 km mellem stationerne på samme rute med perroner, det rullende materiel skal benytte, og som er udstyret med indstigningshjælpemidler til kørestolsbrugere, skal det ikke være obligatorisk, at det rullende materiel er udstyret med sådanne hjælpemidler.

Den ansvarlige infrastrukturforvalter (eller stationsleder(e), hvis de har ansvaret) og jernbanevirksomhed skal blive enige om forvaltningen af indstigningshjælpemidlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser med henblik på at fastslå, hvem der har ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige indstigningshjælpemidler. Infrastrukturforvalteren (eller stationslederen(erne)) og jernbanevirksomheden skal sikre, at den ansvarsdeling, de aftaler, er den mest bæredygtige samlede løsning.

I sådanne aftaler skal der fastsættes følgende:

I sit sikkerhedsstyringssystem skal jernbanevirksomheden anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I sit sikkerhedsstyringssystem skal infrastrukturforvalteren anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I ovenstående afsnit anses den stationsleder, der har ansvaret for perronerne, som en infrastrukturforvalter i henhold til direktiv 91/440/EF, artikel 3: definition af infrastruktur og til forordning 2598/70/EF.

4.2.2.12.3.3.   Generelle krav kategori A

Anordningen skal kunne modstå en koncentreret nedadgående vertikal belastning på 2 kN, der påføres et overfladeareal på 100 mm gange 200 mm et hvilket som helst sted på den eksponerede trinoverflade uden at forårsage permanent deformation.

Anordningen skal på sin eksponerede overflade kunne modstå en fordelt, nedadgående, vertikal belastning på 4 kN pr. meter trinlængde uden at forårsage væsentlig permanent deformation.

Der skal være installeret en passende mekanisme for at sikre anordningens stabilitet i aktiveret og tilbagetrukket position.

Anordningens overflade skal være skridsikker og skal have samme effektive fribredde som dørens bredde.

Anordningen skal være forsynet med en mekanisme, der kan stoppe trinnets bevægelse, hvis dens forkant kommer i kontakt med en genstand eller person, når trinnet er i bevægelse.

Den maksimale kraft, anordningen udøver, skal opfylde følgende:

Den maksimale kraft, anordningen udøver i åbningsretningen, må ikke overstige spidskraften på 300 N, når den rammer en forhindring.

Når passagerer forventes at stå på en vertikalt bevægelig anordning i en vogn, må trinnet ikke bevæge sig med en vertikal kraft på 150 N udøvet på et område på 80 mm i diameter et hvilket som helst sted på trinnets overflade.

Anordningen skal have indbygget en nødmetode til brug og anbringelse i tilfælde af strømsvigt til trinnet.

4.2.2.12.3.4.   Generelle krav kategori B

Hvis der er indstigningshjælpemidler på jernbanestationerne, skal de kunne rumme en kørestol med de specifikationer, der er anført i bilag M:

Anordningens overflade skal være skridsikker og skal have en effektiv fribredde på mindst 760 mm undtagen lifte, hvor 720 mm er tilladt. Hvis pladen er under 900 mm bred, skal den have ophøjede kanter på begge sider for at forhindre, at mobilitetshjælpemidlets hjul kører af.

Anordningen skal kunne modstå en vægt på mindst 300 kg placeret midt på rampen og fordelt over et areal på 660 mm gange 660 mm.

4.2.2.12.3.5.   Specifikke krav til bevægelige trin

Et bevægeligt trin er en fuldautomatisk anordning, der er indbygget i vognen og aktiveres sammen med døråbnings/-lukningssekvenserne.

Det er tilladt at bruge bevægelige trin, forudsat at de opfylder kravene til den valgte fritrumsprofil for det rullende materiel ifølge bilag C til TSI’en om godsvogne.

Hvis det bevægelige trin går ud over det tilladte i henhold til målreglerne, skal toget være standset, når trinnet foldes ud.

Forlængelsen af det bevægelige trin skal være afsluttet, før døråbningen giver passagererne mulighed for at krydse, og omvendt kan fjernelsen af trinnet først påbegyndes, når døråbningen ikke længere giver bevægelseshæmmede passagerer mulighed for at krydse.

4.2.2.12.3.6.   Specifikke krav til transportable ramper

Når personalet betjener anordningen manuelt, skal den være sikkert indrettet, og det skal kun kræve et minimum af anstrengelse at betjene den.

Hvis indstigningsanordningen er elektrisk, skal den i nødsfald kunne bruges manuelt i tilfælde af strømsvigt. En sådan metode skal kunne bruges på en måde, der er ufarlig for både passageren og operatøren.

En adgangsrampe skal enten placeres manuelt af personalet, hvad enten den opbevares på perronen eller i toget, eller skal være halvautomatisk og styres mekanisk af personalet eller af passageren.

Rampens overflade skal være skridsikker og skal have en effektiv fribredde på mindst 760 mm.

Ramper skal have ophøjede kanter på begge sider for at forhindre, at mobilitetshjælpemidlets hjul glider af.

Forhøjningerne i begge ender af rampen skal være skrå og må ikke være højere end 20 mm. De skal være forsynet med advarselsstriber i kontrasterende farver.

Når rampen benyttes til ind- eller udstigning, skal den være sikret under brug, således at den ikke kan forskubbe sig under af- og pålæsning.

Ramper, herunder transportable ramper, skal opbevares i et sikkert rum, så de ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager farer for passagererne i tilfælde af en pludselig standsning.

En rampes hældning må maksimalt være på 10,2 grader (18 %). Denne maksimale værdi kan gøre det nødvendigt for passageren at få hjælp.

Ramper, herunder transportable ramper, skal opbevares i et sikkert rum, så de ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager farer for passagererne i tilfælde af en pludselig standsning.

4.2.2.12.3.7.   Specifikke krav til halvautomatiske ramper

En halvautomatisk ramme skal være forsynet med en anordning, der kan stoppe trinnets bevægelse, hvis dets forkant kommer i kontakt med en genstand eller person, når pladen er i bevægelse.

En rampes hældning må maksimalt være på 10,2 grader (18 %). Denne maksimale værdi kan gøre det nødvendigt for passageren at få hjælp.

En kontrol skal sikre, at vognen ikke kan bevæges, når en halvautomatisk rampe ikke er fastgjort.

4.2.2.12.3.8.   Specifikke krav til forbindelsestrin

Et forbindelsestrin er en fuldautomatisk anordning, der er indbygget i vognen og aktiveres sammen med døråbnings/-lukningssekvenserne. Det forbliver horisontalt uden støtte på perronen.

4.2.2.12.3.9.   Specifikke krav til løfteanordninger i toget

En lift i toget er en løfteanordning, der er indbygget i en vogndør, og som skal bruges af togpersonalet. Systemet skal kunne klare den maksimale højdeforskel mellem vognens gulv og perronen på den station, hvor det skal bruges.

Hvor der bruges en lift i toget, skal den overholde følgende krav:

Eventuelle betjeningsanordninger til at bruge liften, sænke den til gulvniveau, hejse den op og fastgøre den, skal kræve et kontinuerligt, manuelt tryk af operatøren og må ikke give mulighed for misbrug af liften, når denne er i brug.

Liften skal i nødsfald kunne bruges og sænkes til gulvniveau med en bruger i liften, og den tomme lift skal kunne hejses op og fastgøres i tilfælde af strømsvigt.

Ingen del af løfteplatformen skal bevæge sig med en hastighed på over 150 mm/sek. under sænkning og løft af en bruger, og hastigheden må ikke overstige 300 mm/sek. under brug eller fastgørelse (undtagen hvis liften bruges eller fastgøres manuelt). Løfteplatformens maksimale horisontale og vertikale acceleration, når den er i brug, skal være 0,3 g.

Løfteplatformen skal være udstyret med barrierer for at forhindre, at kørestolens hjul ruller ud over platformen, når liften er i brug.

En bevægelig barriere eller et karakteristisk konstruktionskendetegn skal forhindre, at kørestolen ruller ud over den kant, der er tættest på vognen, før liften er kommet op i øverste stilling.

Hver side af løfteplatformen, der er længere end vognen i hævet stilling skal have en barriere på mindst 25 mm i højden. Disse stopkanter må ikke forhindre manøvrering ind eller ud af gangen.

Stopkanten i læssesiden (den yderste stopkant), der fungerer som læsserampe, når liften er i gulvniveau, skal være tilstrækkelig, når den er hævet eller lukket, til at forhindre, at en elektrisk kørestol vælter ud over den eller trykker den ned; ellers skal der være et ekstra system.

Liften skal give mulighed for, at kørestolen både kan vende indad og udad.

Der skal være et sikkert opbevaringssystem, der kan garantere, at den fastgjorte lift ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager risici for passagererne.

Når liften er i opbevaringsposition, skal døren have en brugbar bredde på mindst 800 mm.

Liften skal sikre, at vognen ikke kan køre, når liften ikke er fastgjort.

4.2.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

Da der i øjeblikket ikke foreligger TSI’er vedrørende det konventionelle jernbanesystem for rullende materiel til passagertrafik og for infrastruktur, er dette punkt fortsat udestående.

Der er ingen grænseflade med delsystemet for styringskontrol og signaler.

Grænsefladerne med delsystemet drift er beskrevet i punkt 4.1.4 »Driftsregler«.

4.2.4.   Driftsregler

Følgende driftsregler indgår ikke i vurderingen af rullende materiel.

Denne TSI indeholder ingen driftsregler for evakuering i tilfælde af farlige situationer, kun de relevante tekniske krav. Formålet med de tekniske krav til rullende materiel er at fremme evakueringen af alle, herunder bevægelseshæmmede.

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er driftsreglerne for delsystemet rullende materiel ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

4.2.5.   Vedligeholdelsesregler

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er vedligeholdelsesreglerne for delsystemet rullende materiel ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

Hvis en facilitet, der er indbygget af hensyn til bevægelseshæmmede, bliver defekt (herunder taktile skilte), skal jernbanevirksomheden sikre, at der er procedurer, som sikrer at den pågældende facilitet bliver repareret eller udskiftet senest 6 arbejdsdage efter, at defekten er rapporteret.

4.2.6.   Faglige kvalifikationer

De medarbejdere, der skal drive og vedligeholde delsystemet rullende materiel ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 og i henhold til punkt 4.2.4, som indeholder den liste over driftsregler, der er omfattet af denne TSI, skal have følgende faglige kvalifikationer:

Den faglige uddannelse for medarbejdere, der udfører opgaver som togpersonale, løser serviceopgaver og yder hjælp til passagerer på en station og sælger billetter, skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

Den faglige uddannelse af ingeniører og ledere med ansvar for vedligeholdelse og drift af togene skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

4.2.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

Der er ingen særlige krav i anvendelsesområdet for denne TSI for sundheds- og sikkerhedsbetingelserne for de medarbejdere, der skal drive delsystemet rullende materiel eller for gennemførelsen af TSI’en.

4.2.8.   Register over rullende materiel

Kravene til registret over rullende materiel med hensyn til denne TSI er som følger:

Registret over rullende materiel skal inkludere følgende generelle oplysninger om hver type rullende materiel:

Endvidere skal der for hver rullende materielenhed anføres følgende træk, der beskrives i forhold til de relevante punkter i TSI’en som følger:

Hvor der er anvendt nationale regler med henblik på at sikre overensstemmelse med denne TSI, skal de relevante regler og bestemmelser anføres i forhold til det relevante punkt i registret.

Såfremt registreringsmedlemsstaten ændres, skal den oprindelige registreringsstat give indholdet af registret over rullende materiel for det pågældende rullende materiel vedrørende denne TSI videre til den nye registreringsstat.

Oplysningerne i registret over rullende materiel er nødvendigt for:

4.3.   Definitioner af udtryk, der bruges i denne TSI

Håndfladebetjent

Håndfladebetjent betyder, at anordningen skal kunne betjenes med håndfladen eller en hvilken som helst del af hånden i arbejdsposition, uden at hånden behøver være åben. Konstruktionsbehovet skyldes, at passagerer med ledsmerter, f.eks. på grund af leddegigt, måske ikke kan udøve nogen kraft med en fingerspids (og sandsynligvis vil påføres ubehag eller smerte, hvis de prøver). Mange vil ikke kunne sprede deres fingre for at gøre det.

Kontrast

Når to tilstødende overflader påføres farve for at give tilstrækkelig kontrast, vil kontrasten mellem farverne afgøres af lysrefleksionsværdien, farvetonen og af hver farves kromatiske værdi.

I denne TSI skal »kontrast« vurderes ved den spredte lysrefleksionsværdi, men kan øges ved variation i farvetone og kroma.

»Kontrast ved den spredte lysrefleksionsværdi« skal betyde kontrast mellem overflader som beskrevet i følgende formel:

Når der er tale om kontrast i denne TSI, skal minimumsværdien for K være lig med 0,3.

Hvor L er lysstyrken af det spredte lys, der reflekteres i en bestemt retning fra et element af overfladen, divideret med arealet af det element, som projiceres i samme retning.

Det er ikke tilladt at danne kontrast med en kombination af farverne rød og grøn.

Målingen af den spredte lysrefleksionsværdi skal gennemføres i overensstemmelse med EU-standarder eller nationale standarder.

Kontrastniveauet i farvetone afgøres af de to farvers nærhed inden for farvespektret, således at farver, der ligger tæt på hinanden inden for spektret, vil danne mindre kontrast end dem, der ligger længere fra hinanden.

Kromaværdien i en hvilken som helst farvedefinition beskriver dens styrke og mætningsniveau. Jo mere mættet en farve er, jo større intensitet vil den have.

Første trin

Det »første trin« betyder det første trin i en vogn, som en passager skal bruge for at stige på eller af et tog. Dette vil normalt være det trin, der er tættest på perronkanten. Det kan være et fast eller bevægeligt trin.

Skridsikker

»Skridsikker« betyder, at enhver overfladefinish skal være tilstrækkeligt ru eller på anden vis specielt sammensat, så friktionen mellem overfladen og en persons sko eller mobilitetshjælpemiddel bevares på et acceptabelt niveau i både våd og tør tilstand.

Det skal bemærkes, at der ikke findes noget fælles eller universelt godkendt system til at fastsætte friktionskoefficienten, når gulvoverfladers skridsikkerhed defineres.

For rullende materiel skal det derfor være tilstrækkeligt at påvise, at den statiske friktionskoefficient mellem en bestemt »skridsikker« overflade og en sko med gummisål opnår en minimumsværdi på 0,35, selv når overfladen gøres våd med rent vand, ved måling under anvendelse af en nationalt eller internationalt anerkendt målemetode. Den gummikvalitet, der bruges i testen, skal anføres sammen med testresultaterne og skal være repræsentativ for de materialetyper, som anvendes i fremstillingen af sko, der sælges til hverdagsbrug i EU’s medlemsstater.

For infrastruktur skal der gælde nationale regler for lignende bestemte overflader i bygninger.

»Taktile skilte« og »taktile betjeningsanordninger«

»Taktile skilte« og »taktile betjeningsanordninger« er skilte eller betjeningsanordninger, herunder ophøjede piktogrammer, ophøjede typer eller brailleskrift. For taktile piktogrammer og skrifttyper skal dybden være mindst 0,5 mm hævet over overfladen, de må ikke være graveret og skal have kvadratiske kanter (dvs. ikke rundede eller skarpe).

Mellemrummene mellem typer eller piktogrammer skal gøre det muligt, at begge sider af det prægede bogstav, tal eller symbol kan føles med fingrene i en enkelt håndbevægelse.

Typer og tal skal være mindst 15 mm høje.

Den nationale braillestandard skal anvendes, når der bruges brailleskrift. Braillepunktet skal være kuppelformet. Der skal bruges uforkortet braille til enkelte ord, og der skal være indbygget en lydgiver.

Stationsleder

Stationslederen er den enhed, som er ansvarlig for den daglige ledelse af stationen. Denne funktion kan udføres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller en tredje part.

Sikkerhedsinformation

Sikkerhedsinformation er den information, passagererne skal have, således at de på forhånd kan vide, hvordan de skal handle i en nødsituation.

Sikkerhedsinstruktioner

Sikkerhedsinstruktioner er de instruktioner, passagererne skal have, når der opstår en nødsituation, således at de kan forstå, hvad de skal gøre.

Clearway

En clearway er et område uden forhindringer, således at man i en vogn kan bevæge sig til områder som anført i punkt 4.

Overgang

En overgang er det sted, passagererne går igennem for at komme fra den ene vogn i toget til den næste.

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definition

Ifølge artikel 2, litra d), i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF er interoperabilitetskomponenter »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af materiel, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«.

5.2.   Nyskabende løsninger

Som anført i punkt 4 i denne TSI kan nyskabende løsninger kræve nye specifikationer og/eller vurderingsmetoder. Disse specifikationer og vurderingsmetoder skal udvikles ved hjælp af den proces, der er beskrevet i punkt 6.1.3.

5.3.   Liste over komponenter

Interoperabilitetskomponenterne er dækket af de relevante bestemmelser i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF og er anført nedenfor:

5.3.1.   Infrastruktur

Følgende punkter er identificeret som interoperabilitetskomponenter for infrastruktur:

5.3.2.   Rullende materiel

Følgende punkter er identificeret som interoperabilitetskomponenter for rullende materiel:

5.4.   Komponenternes ydeevne og specifikationer

5.4.1.   Infrastruktur

De specifikationer, der skal respekteres, er opstillet i de relevante bestemmelser i punkt 4.1 som anført nedenfor.

5.4.2.   Rullende materiel

De specifikationer, der skal respekteres, er opstillet i de relevante bestemmelser i punkt 4.2 som anført nedenfor.

6.   VURDERING AF OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

6.1.1.   Overensstemmelsesvurdering (generelt)

En EF-erklæring om overensstemmelse eller en EF-erklæring om anvendelsesegnethed i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, og bilag IV, punkt 3, i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal udfærdiges af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant før markedsføring af en interoperabilitetskomponent.

Overensstemmelsesvurderingen af en interoperabilitetskomponent skal foretages i henhold til følgende moduler (Modulerne er beskrevet i bilag F til denne TSI):

Moduler for interoperabilitetskomponenter:

Modul A: Intern fabrikationskontrol til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul A1: Intern konstruktionskontrol med produktverifikation til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul B: Typeafprøvning til konstruktions- og udviklingsfaserne

Modul C: Typeoverensstemmelse til produktionsfasen

Modul D: System til kvalitetssikring af produktionen til produktionsfasen

Modul F: Produktverifikation til produktionsfasen

Modul H1: Fuldstændigt kvalitetssikringssystem til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul H2: Fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul V: Typegodkendelse ved driftsmæssig erfaring (anvendelsesegnethed)

Hvis et bemyndiget organs deltagelse er påkrævet for det relevante modul,

til at vurdere interoperabilitetskomponenter for delsystemet rullende materiel og/eller til at vurdere interoperabilitetskomponenter for delsystemet infrastruktur.

6.1.2.   Procedurer for overensstemmelsesvurdering (moduler)

Overensstemmelsesvurderingen skal dække de faser og specifikationer, der er angivet med X i tabel D1 i bilag D til denne TSI. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal vælge ét af modulerne eller modulkombinationerne, der er anført i følgende tabel 16, i henhold til den ønskede komponent.

6.1.3.   Nyskabende løsninger

Hvis der foreslås en nyskabende løsning til en interoperabilitetskomponent som defineret i punkt 5.2, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant lave en erklæring om undtagelserne fra det relevante punkt i TSI’en og indsende den til Det Europæiske Jernbaneagentur (European Railway Agency — ERA). ERA skal færdigbehandle de relevante funktionelle og grænseflademæssige specifikationer for komponenterne og udvikle vurderingsmetoderne.

De således udviklede relevante funktionelle og grænseflademæssige specifikationer og vurderingsmetoder skal indarbejdes i TSI’en under revisionsprocessen.

Efter ikrafttrædelsen af en Kommissionsafgørelse truffet ifølge artikel 21, stk. 2, i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF er det tilladt at bruge den nyskabende løsning, før den indarbejdes i TSI’en.

6.1.4.   Vurdering af anvendelsesegnethed

Der kræves en vurdering af anvendelsesegnethed ifølge typegodkendelsen af driftsmæssig erfaringsprocedure (modul V) som anført i bilag F til denne TSI for følgende interoperabilitetskomponenter:

Ingen

6.2.   Delsystemer

6.2.1.   Overensstemmelsesvurdering (generelt)

I henhold til bilag VI til direktiv 96/48/EF skal ordregiveren eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant (ansøger) indgive en ansøgning om overensstemmelsesvurdering af delsystemet for rullende materiel eller infrastruktur til et bemyndiget organ efter eget valg.

Fabrikantens indsendelse af en ansøgning om overensstemmelsesvurdering af rullende materiel er fortsat udestående (jf. DV11 Spørgsmål 3).

Det pågældende bemyndigede organ skal være bemyndiget til at vurdere delsystemet rullende materiel eller delsystemet infrastruktur.

EF-verifikationserklæringen i henhold til artikel 18, stk. 1, og bilag VI til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal udfærdiges af ansøgeren.

Denne EF-verifikationserklæring er nødvendig for at få tilladelse til at tage delsystemet i brug.

Overensstemmelsesvurderingen af et delsystem skal udføres i henhold til ét af følgende moduler eller en kombination heraf i henhold til punkt 6.2.2 og bilag E til denne TSI (Modulerne er beskrevet i bilag F til denne TSI):

Moduler til EF-verifikation af delsystemer

Modul SB: Typeafprøvning til konstruktions- og udviklingsfaserne

Modul SD: System til kvalitetssikring af produktionen til produktionsfasen

Modul SF: Produktverifikation til produktionsfasen

Modul SG: Enhedsverifikation

Modul SH2: Fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Godkendelsesprocessen og indholdet af vurderingen skal fastlægges af ansøgeren og et bemyndiget organ i henhold til kravene i denne TSI og i overensstemmelse med reglerne i punkt 7 i denne TSI.

6.2.2.   Procedurer for overensstemmelsesvurdering (moduler)

Ansøgeren skal vælge ét af modulerne eller en af modulkombinationerne i tabel 17.

Specifikationerne for det delsystem, der skal vurderes i de relevante faser, er anført i bilag E til denne TSI, tabel E.1 for delsystemet infrastruktur og tabel E.2 for delsystemet rullende materiel. Det skal i ansøgningen bekræftes, at hvert fremstillet delsystem er i overensstemmelse med typen.

Specifikationerne for interoperabilitetskomponenterne, der er anført i bilag D, tabel D1, optræder også i bilag E, tabel E.1 eller E.2. Vurderingen af disse specifikationer er dækket af EF-erklæringen om overensstemmelse for interoperabilitetskomponenten.

Vurderingen af delsystemet vedligeholdelse er beskrevet i punkt 6.2.5.

6.2.3.   Nyskabende løsninger

Hvis et delsystem omfatter en nyskabende løsning som defineret i punkt 4.1.1 eller 4.2.1, skal fabrikanten eller ordregiveren angive afvigelsen fra det relevante punkt i TSI’en og indsende dem til Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA). ERA skal færdigbehandle de relevante funktionelle og grænseflademæssige specifikationer for denne løsning og udvikle vurderingsmetoderne.

De relevante funktionelle og grænseflademæssige specifikationer og vurderingsmetoder skal indarbejdes i TSI’en under revisionsprocessen.

Efter ikrafttrædelsen af en Kommissionsafgørelse truffet ifølge artikel 21, stk. 2, i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF er det tilladt at bruge den nyskabende løsning, før den indarbejdes i TSI’en.

6.2.4.   Vurdering af vedligeholdelse

I henhold til artikel 18, stk. 3, i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF skal det bemyndigede organ oprette det tekniske dossier, der indeholder vedligeholdelsesinstruksen. Det betyder navnlig, at det bemyndigede organ skal kontrollere:

men det behøver ikke kontrollere gyldigheden af vedligeholdelsesinstruksens indhold.

Hver berørt medlemsstat har ansvaret for overensstemmelsesvurderingen af vedligeholdelse.

Punkt F.4 i bilag F (som er udestående) indeholder en beskrivelse af den procedure, hvorved hver medlemsstat konstaterer, at vedligeholdelsesaktiviteterne opfylder bestemmelserne i denne TSI og sikrer, at de grundlæggende parametre og væsentlige krav overholdes i områdets levetid.

6.2.5.   Vurdering af driftsregler

I henhold til punkt 6.2.1 i TSI’en om drift af det konventionelle jernbanesystem kræver ingen af elementerne i TSI-CR OPE i øjeblikket en særskilt vurdering af et bemyndiget organ.

I forbindelse med denne TSI-PRM skal det bemyndigede organ ikke kontrollere nogen driftsregel, selv om de er anført i punkt 4.1.4 eller 4.2.4.

6.2.6.   Vurdering af enkeltvogne

Når rullende materiel leveres som enkeltvogne i stedet for som faste togstammer, skal disse vogne vurderes i forhold til de relevante punkter i denne TSI, idet det accepteres, at hver af disse vogne ikke vil have kørestolspladser, faciliteter med kørestolsadgang eller et universaltoilet.

Dog skal det påvises, at alle punkter i TSI-PRM kan overholdes, når disse vogne sammensættes med andre kompatible vogne til et helt tog.

6.3.   Interoperable komponenter uden en EF-erklæring

6.3.1.   Generelt

I en begrænset periode, den såkaldte »overgangsperiode«, kan interoperabilitetskomponenter uden EF-erklæring om overensstemmelse eller om anvendelsesegnethed undtagelsesvist blive indbygget i delsystemer på betingelse af, at bestemmelserne i dette punkt overholdes.

6.3.2.   Overgangsperiode

Overgangsperioden skal begynde fra denne TSI’s ikrafttrædelse og skal vare i seks år.

Når overgangsperioden er slut og med undtagelserne i punkt 6.3.3.3 nedenfor skal interoperabilitetskomponenterne være dækket af den nødvendige EF-erklæring om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed, før de indbygges i delsystemet.

6.3.3.   Certificering af delsystemer med ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter i overgangsperioden

6.3.3.1.   Betingelser

I overgangsperioden har et bemyndiget organ lov til at udstede et overensstemmelsescertifikat for et delsystem, selv om nogle af interoperabilitetskomponenterne, der er indbygget i delsystemet, ikke er omfattet af de relevante EF-erklæringer om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed ifølge denne TSI, såfremt følgende tre kriterier er opfyldt:

EF-erklæringerne om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed skal ikke udfærdiges for de interoperabilitetskomponenter, der vurderes på den måde.

6.3.3.2.   Anmeldelse

6.3.3.3.   Gennemførelse af brugstid

Fremstillingen eller udbygningen/fornyelsen af det pågældende delsystem skal være afsluttet inden for den seksårige overgangsperiode. Vedrørende delsystemets brugstid:

kan de interoperabilitetskomponenter, som der ikke er en EF-erklæring om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed for, og som er af samme type og bygget af samme fabrikant, bruges til vedligeholdelsesrelaterede udskiftninger og som reservedele for delsystemet.

Efter udløbet af overgangsperioden og

kan de interoperabilitetskomponenter, som der ikke er en EF-erklæring om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed for, og som er af samme type og bygget af samme fabrikant, fortsætte med at blive brugt til vedligeholdelsesrelaterede udskiftninger.

6.3.4.   Overvågningsaktiviteter

I overgangsperioden skal medlemsstaterne:

7.   GENNEMFØRELSE AF TSI’EN OM BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER (TSI-PRM)

Dette punkt indeholder strategien for gennemførelse af TSI’en. Navnlig er det nødvendigt at præcisere faserne for at sikre en gradvis overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI’en er generaliseret. Dette punkt er baseret på behovet for at koordinere gennemførelsen af TSI’en, primært af tekniske eller driftsmæssige årsager, men der tages skyldigt hensyn til cost-benefit-analysen i overensstemmelse med direktivets relevante bestemmelser. Endvidere skal der tages hensyn til, at gennemførelsen af én TSI undertiden skal koordineres med gennemførelsen af andre TSI’er.

Der skal ved gennemførelse af TSI’erne tages hensyn til den samlede udvikling af jernbanenettet for konventionelle tog og højhastighedstog til fuld interoperabilitet.

For at lette denne udvikling rummer TSI’erne mulighed for trinvis/gradvis indførelse og samordnet gennemførelse med andre TSI’er.

7.1.   Anvendelse af denne TSI på ny infrastruktur/nyt rullende materiel

7.1.1.   Infrastruktur

Delområder vedrørende infrastruktur i punkt 2-6 i denne TSI og eventuelle specifikke punkter nedenfor gælder i fuldt omfang for ny infrastruktur, der tages i brug.

Dette punkt i TSI’en gælder ikke for ny infrastruktur, der på denne TSI’s ikrafttrædelsesdato er omfattet af en kontrakt, som allerede er underskrevet eller er i den sidste fase af en udbudsprocedure.

Infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden eller stationslederen, som har ansvaret for en jernbanestation, skal afholde en høring af de enheder, der har ansvar for forvaltningen af bydelen i alle tilfælde af nybyggeri på stationen eller i bydelen med henblik på at sikre, at tilgængelighedskravene bliver opfyldt, ikke blot inde på stationen, men også for så vidt angår adgangen til stationen.

7.1.2.   Rullende materiel

7.1.2.1.   Generelt

Delområder vedrørende rullende materiel i punkt 2-6 i denne TSI og eventuelle specifikke punkter nedenfor gælder i fuldt omfang for nyt rullende materiel, der tages i brug.

Denne TSI gælder ikke for nyt rullende materiel, der på denne TSI’s ikrafttrædelsesdato er omfattet af en kontrakt, som allerede er underskrevet eller er i den sidste fase af en udbudsprocedure.

7.1.2.2.   Nybygget rullende materiel af ny konstruktion

7.1.2.2.1.   Definitioner

I punkt 7.1.1 og punkt 7.1.2.1:

7.1.2.2.2.   Generelt

type- eller konstruktionsafprøvningsattest om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter.

Ansøgeren skal meddele det bemyndigede organ, som er valgt ifølge punkt 6 i denne TSI, at han har til hensigt at udvikle og vurdere nyt rullende materiel og/eller interoperabilitetskomponenter. Sammen med denne meddelelse skal ansøgeren forelægge en beskrivelse af det rullende materiel eller af den interoperabilitetskomponent, den pågældende ønsker at udvikle og bygge eller erhverve.

7.1.2.2.3.   Fase A

Efter datoen for udpegning af det bemyndigede organ skal certificeringsgrundlaget for det pågældende rullende materiel i henhold til den på udpegningsdatoen gyldige TSI fastsættes til en syvårig fase A-periode undtagen ved anvendelse af artikel 19 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF.

Når en revideret version af TSI’en, inklusive denne, træder i kraft i fase A-perioden, er det tilladt at bruge den reviderede version enten helt eller for specifikke punkter, hvis både ansøgeren og det bemyndigede organ accepterer det. Dette skal dokumenteres.

Efter en positiv vurdering skal det bemyndigede organ udstede type- eller konstruktionsafprøvningsattest om »EF-verifikation« for delsystemet eller type- eller konstruktionsafprøvningsattest om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenten.

7.1.2.2.4.   Fase B

7.1.2.3.   Rullende materiel af eksisterende konstruktion

Rullende materiel, hvis konstruktion ikke er certificeret ifølge TSI’en, skal være omfattet af betingelserne i punkt 7.5.2.

7.1.2.4.   Overgangsperiode

Medlemsstaterne kan ikke anvende denne TSI i en overgangsperiode, som varer til den 1. januar 2010. Tilladelsen gælder kun:

7.2.   TSI-revision

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF har agenturet til opgave at forberede revisionen og ajourføringen af TSI’erne og at fremsætte alle relevante henstillinger til det i artikel 21 omhandlede udvalg, for at der kan tages hensyn til den tekniske udvikling eller udviklingen i de samfundsmæssige krav. Desuden kan den løbende vedtagelse og revision af andre TSI’er også påvirke denne TSI. De foreslåede ændringer til denne TSI skal nøje revideres, og ajourførte TSI’er vil blive offentliggjort hvert tredje år (vejledende interval).

Agenturet skal orienteres om alle nyskabende løsninger, der er under overvejelse med henblik på at afgøre, om den fremover skal indarbejdes i TSI’en.

7.3.   Anvendelse af denne TSI på eksisterende infrastruktur/rullende materiel

Med hensyn til eksisterende infrastruktur og rullende materiel gælder denne TSI komponenter, der fornyes eller omlægges i overensstemmelse med betingelserne i direktivets artikel 14, stk. 3.

7.3.1.   Infrastruktur

Eksisterende infrastruktur er infrastruktur, der er i brug på denne TSI’s ikrafttrædelsesdato.

TSI’en gælder ikke eksisterende infrastruktur, før denne fornyes eller omlægges.

Denne TSI gælder ikke infrastruktur, der fornyes eller omlægges i henhold til en kontrakt, som allerede er underskrevet eller er i den sidste fase af en udbudsprocedure på denne TSI’s ikrafttrædelsesdato.

Infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden eller stationslederen, som har ansvar for en jernbanestation, skal afholde en høring af de enheder, der har ansvaret for forvaltningen af bydelen i alle tilfælde af omlægning eller fornyelse af stationen eller af bydelen med henblik på at sikre, at tilgængelighedskravene bliver opfyldt, ikke blot inde på stationen, men også med hensyn til adgangen til stationen.

Når eksisterende stationer med et dagligt passagerflow på 1 000 passagerer eller derunder, kombineret af- og påstigning, i gennemsnit over en 12-måneders periode fornyes eller omlægges, kræves det ikke, at de skal have løfteanordninger eller ramper, hvor disse ellers ville være nødvendige for at opnå fuld opfyldelse af dette punkt, hvis en anden station på samme linje inden for en afstand af 50 km har en fuldt overensstemmende strækning uden hindringer. Under disse forhold skal der ved projekteringen af stationer tages højde for fremtidig installering af en løfteanordning og/eller ramper for at gøre stationen tilgængelig for alle kategorier af bevægelseshæmmede.

7.3.1.1.   Generelt

Når elementer fornyes eller omlægges, skal de opfylde kravene i denne TSI med følgende undtagelser:

Når omlægnings- eller fornyelsesarbejde på infrastruktur påvirker delområder af infrastrukturen, der er omfattet af et eller flere af punkterne i denne TSI om bevægelseshæmmede, skal det revurderes i overensstemmelse med det pågældende krav i denne TSI på følgende betingelser:

Det er ikke obligatorisk at leve op til indholdet af denne TSI, hvis det arbejde, som ville være nødvendigt for at opnå overensstemmelse, kræver strukturelle ændringer i noget bærende element.

Systemer og komponenter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for et særligt omlægnings- eller fornyelsesprogram, behøver ikke at blive gjort overensstemmende på tidspunktet, hvor et sådant program gennemføres.

Såfremt infrastrukturen revurderes i forhold til andre TSI’er som resultat af fornyelses- eller omlægningsarbejdet, skal det kun kræve revurdering i forhold til denne TSI med hensyn til de systemer og komponenter, som direkte er berørt af arbejdet.

Der skal være to slags infrastrukturblokke:

Når en hel blok omlægges eller fornyes, skal den have en hindringsfri strækning (når det er relevant), der kan forbindes til de øvrige blokke, når de omlægges eller fornyes.

Den normale vedligeholdelse af infrastrukturelementerne indebærer ikke, at der skal ske en revurdering inden for rammerne af denne TSI.

7.3.1.2.   Hindringsfrie strækninger — Generelt (4.1.2.4.1)

Det er ikke obligatorisk, at kravene til fodgængerbroer og -tunnellers bredde og/eller frihøjde overholdes for eksisterende fodgængerbroer og -tunneller.

7.3.1.3.   Broer, trapper og fodgængertunneller (4.1.2.14 og 4.1.2.15)

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene til fodgængerbroer, trapper og tunnellers bredde og/eller frihøjde for eksisterende fodgængerbroer, trapper og tunneller.

7.3.1.4.   Ramper, rullende trapper, elevatorer og rullende fortove

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene til ramper, rullende trapper, elevatorer og rullende fortove for eksisterende ramper, rullende trapper, elevatorer og rullende fortove.

7.3.1.5.   Perronbredde og perronkant (4.1.2.19)

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene til perronens minimumsbredde for eksisterende stationer, hvis årsagen til den manglende overensstemmelse er, at der er visse perronhindringer (f.eks. bærende søjler, trappetårn, lifte osv.), som formentlig ikke kan flyttes.

7.3.1.6.   Perronhøjde og -forskydning (4.1.2.18)

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene til perronhøjde og -forskydning i tilfælde af perronfornyelse, men kravene skal fortsat opfyldes i tilfælde af omlægning af perroner.

7.3.1.7.   Bygninger af historisk art

Når en eksisterende station eller en del heraf er en anerkendt historisk bygning og er beskyttet af national lov, skal infrastrukturoperatøren bestræbe sig på at gennemføre indholdet af denne TSI. Når det kan påvises, at den nationale lov til beskyttelse af bygningen i givet fald ville blive brudt, skal det imidlertid ikke være obligatorisk at gennemføre de relevante krav i denne TSI.

7.3.2.   Rullende materiel

Eksisterende rullende materiel er rullende materiel, der har været i brug eller på denne TSI’s ikrafttrædelsesdato er omfattet af en kontrakt, som allerede er underskrevet eller er i den sidste fase af en udbudsprocedure.

TSI’en gælder ikke for eksisterende rullende materiel, så længe det ikke er fornyet eller omlagt.

▼M1

Denne TSI gælder ikke for rullende materiel, der på denne TSI's ikrafttrædelsesdato er ved at blive fornyet eller omlagt i henhold til en kontrakt, som allerede er underskrevet eller er i den sidste fase af en udbudsprocedure.

▼B

7.3.2.1.   Generelt

Når omlægnings- eller fornyelsesarbejde på rullende materiel påvirker delområder af det rullende materiel, der er omfattet af et eller flere af punkterne i denne TSI om bevægelseshæmmede, skal det revurderes i overensstemmelse med det pågældende krav i denne TSI på følgende betingelser:

Systemer og komponenter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for et særligt omlægnings- eller fornyelsesprogram, behøver ikke at blive gjort overensstemmende på tidspunktet, hvor et sådant program gennemføres.

Såfremt en vogn revurderes i forhold til andre TSI’er som resultat af fornyelses- eller omlægningsarbejder, skal der kun ske en revurdering i forhold til denne TSI for de systemer og komponenter, som direkte er berørt af arbejdet.

Det er ikke obligatorisk at opfylde indholdet af denne TSI, hvis det arbejde, der ville være nødvendigt for at opnå overensstemmelse, kræver strukturelle ændringer af dørkarme (indvendige og udvendige), undervogne, kollisionsforstærkninger, karrosserier, anti-opklatringsanordninger eller andet arbejde, som ville kræve ny godkendelse af vognens strukturelle integritet i overensstemmelse med EN 12663 juli 2001 og/eller andre TSI’er.

7.3.2.2.   Sæder

Det er kun obligatorisk at overholde punkt 4.2.2.1 med hensyn til håndgreb på ryglæn, hvis sædestrukturerne fornyes eller opgraderes i en hel vogn.

Det er kun obligatorisk at overholde punkt 4.2.2.2 med hensyn til forbeholdte siddepladser, hvis siddepladslayoutet i et helt tog ændres, og hvis det kan opnås uden at reducere togets eksisterende kapacitet. I sidstnævnte tilfælde skal der forefindes det størst mulige antal forbeholdte sæder, samtidig med at den eksisterende kapacitet opretholdes.

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene til frihøjde over et forbeholdt sæde, hvis den begrænsende faktor er en bagagehylde, hvis struktur ikke ændres under fornyelses- eller omlægningsarbejdet.

7.3.2.3.   Kørestolspladser

Der kræves kun overholdelse af kravene til kørestolsplads, når siddepladslayoutet ændres i en hel togsammensætning. Hvis indgangsdør eller clearways ikke kan ændres, så der bliver kørestolsadgang, behøver der imidlertid ikke være en kørestolsplads, hvis siddepladslayoutet ændres.

Det er ikke obligatorisk at opsætte alarmanordninger ved kørestolspladserne, hvis vognen ikke har et elektrisk kommunikationssystem, der kan tilpasses til at omfatte en sådan anordning.

7.3.2.4.   Udvendige døre

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene om at markere ydersiden af dørene ved skiltning og kontrast, når vognen males om (eller på anden vis får en ny karakteristisk fremtræden).

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene om at markere den indvendige placering af udvendige døre ved kontrast i gulvniveau, når gulvbelægningen fornyes eller opgraderes.

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene om at give døråbnings- og -lukningssignaler, når dørstyringssystemet fornyes eller opgraderes.

Det er kun obligatorisk at sikre fuld overensstemmelse med kravene til placering og belysning af dørbetjeningsanordninger, når dørbetjeningssystemet fornyes eller opgraderes, og når betjeningsanordningerne kan omplaceres uden ændring af vognstruktur eller dør. I så fald skal de fornyede eller opgraderede betjeningsanordninger imidlertid installeres så tæt som muligt på den overensstemmende placering.

7.3.2.5.   Indvendige døre

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene til den kraft, der er nødvendig til at aktivere dørbetjeningen samt til placering, hvis døren og dørmekanismen og/eller -betjeningen bliver opgraderet eller fornyet.

Det er kun obligatorisk at opfylde kravet om at få døre mellem vogne og konsekutive forbindelsesdøre til at fungere synkront, hvis dørene allerede er automatiserede, dørbetjeningssystemet er ved at blive fornyet eller opgraderet, og der er et passende kommunikationsstyringssystem mellem vognene.

7.3.2.6.   Belysning

Det er ikke påkrævet at opfylde kravet om at sikre trinbelysning i ifølge punkt 4.2.2.5 ved udvendige døre, hvis det kan påvises, at der er utilstrækkelig kapacitet i det elektriske system til at bære ekstra belastning, eller at en sådan belysning ikke med fordel kan indarbejdes uden strukturel ændring af døren.

7.3.2.7.   Toiletter

Det er kun obligatorisk at sørge for et fuldt overensstemmende universaltoilet, når de eksisterende toiletter bliver totalrenoveret eller -opgraderet, og der forefindes en kørestolsplads, og der kan indbygges et overensstemmende universaltoilet uden strukturel ændring af karrosseriet.

Det er ikke obligatorisk at opsætte alarmanordninger på universaltoilettet, hvis vognen ikke har et elektrisk kommunikationssystem, der kan tilpasses til at omfatte en sådan anordning.

7.3.2.8.   Clearways

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene i punkt 4.2.2.7, hvis siddepladslayoutet ændres i hele vognen, og der bliver en kørestolsplads.

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene til clearways mellem forbundne vogne, hvis overgangen bliver fornyet eller opgraderet.

7.3.2.9.   Information

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene i punkt 4.2.2.8.2.2 til ruteinformation ved fornyelse eller omlægning. Når der som led i et fornyelses- eller omlægningsprogram installeres et automatiseret ruteinformationssystem, skal det imidlertid opfylde kravene i dette punkt.

Det skal være obligatorisk at sikre overensstemmelse med de andre dele af punkt 4.2.2.8, når skiltning eller indvendig færdiggørelse fornyes eller opgraderes.

7.3.2.10.   Højdeændringer

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene i punkt 4.2.2.9 ved fornyelse eller omlægning bortset fra, at der skal være en advarselsstribe i en kontrastfarve på trinnenes forkant, når belægningen på trinoverfladerne fornyes eller opgraderes.

7.3.2.11.   Håndlister

Det er kun obligatorisk at opfylde kravene i punkt 4.2.2.10, når eksisterende håndlister fornyes eller opgraderes.

7.3.2.12.   Sovepladser med kørestolsadgang

Det er kun obligatorisk at opfylde kravet om at sørge for sovepladser med kørestolsadgang, når eksisterende sovepladser bliver fornyet eller opgraderet.

Det er ikke obligatorisk at opsætte alarmanordninger ved sovepladserne med kørestolsadgang, hvis vognen ikke har et elektrisk kommunikationssystem, der kan tilpasses til at omfatte en sådan anordning.

7.3.2.13.   Trinplaceringer, trin og indstigningshjælpemidler

Det er ikke obligatorisk at opfylde kravene i punkt 4.2.2.12 ved fornyelse eller opgradering, undtagen hvis der er monteret bevægelige trin eller andre integrerede indstigningshjælpemidler, så skal de opfylde de relevante underpunkter i dette punkt af TSI’en.

Hvis der ved fornyelse eller omlægning oprettes en kørestolsplads i henhold til punkt 4.2.23, skal det være obligatorisk at sikre en eller anden form for indstigningshjælpemiddel ifølge punkt 4.2.2.12.4.

Den ansvarlige infrastrukturforvalter (eller stationsleder(e), hvis de(n) har ansvaret) og jernbanevirksomhed skal indgå aftaler i henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 91/440/EF som senest ændret ved direktiv 2004/51/EF, før fornyet eller udbygget rullende materiel tages i brug med henblik på at fastslå, hvem der er ansvarlig for at tilvejebringe indstigningshjælpemidler, hvor det er nødvendigt (punkt 4.2.2.12.4). Infrastrukturforvalteren (eller stationslederen(erne)) og jernbanevirksomheden skal sikre, at den ansvarsdeling, de aftaler, er den mest bæredygtige samlede løsning.

7.4.   Særtilfælde

7.4.1.   Generelt

Følgende særlige punkter er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.

Disse særtilfælde hører under to kategorier: bestemmelserne gælder enten permanent (tilfælde »P«) eller temporært/midlertidigt (tilfælde »T«). I temporære tilfælde henstilles det, at de berørte medlemsstater lever op til de relevante delsystemer enten senest i 2010 (tilfælde »T1«), et mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet eller senest i 2020 (tilfælde »T2«).

7.4.1.1.   Perronhøjde

Danmark »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 920 mm over kørefladen for S-tog.

Frankrig »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 920 mm over kørefladen for Ile-de-France-nettet.

Tyskland »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 960 mm over kørefladen for S-tog.

Storbritannien, Nordirland og Eire »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 915 mm over kørefladen.

Litauen, Letland og Estland »P«

Kun for infrastruktur til konventionelle tog er det tilladt, at perronhøjden er 200 mm eller 1 100 mm (+ 20 mm, – 50 mm) over kørefladen.

Polen »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 960 mm over kørefladen for S-tog.

Portugal »P«

For al infrastruktur for konventionelle tog i Portugal er det tilladt, at perronhøjden er 900 mm over kørefladen.

På stationer og standsningssteder uden pendlertrafiktjenester er det tilladt, at perronhøjden er 685 mm over kørefladen.

Bemærk: Konstruktionen af indgangsdørtærsklen på nyt rullende materiel (forstads- og hovedlinje) skal optimeres til adgang fra perroner med en højde på 900 mm.

Spanien »P«

Det er tilladt for faste pendler- eller regionaltrafikplatforme, at perronhøjden er 680 mm over kørefladen.

Sverige »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 580 mm og 730 mm over kørefladen.

Nederlandene »P«

Det er tilladt, at perronhøjden er 840 mm over kørefladen.

7.4.1.2.   Perronforskydning

Eire »P«

På plant og lige spor bq0 = 1 561 mm.

Storbritannien »P«

Perronforskydning:

På plane og lige perroner.

For linjer, der kører med (Klasse 373) Eurostar og linjer, hvor der kører godscontainere på 2,6 m.

For linjer, hvor der kører godscontainere på 2,6 m.

For perronhøjder på 550 mm og 760 mm skal forskydningen være:

Belgien »P«

Italien »P«

For perronhøjder på 550 mm

Finland »P«

Litauen, Letland, Estland »P«

Kun for infrastruktur til konventionelle tog:

For perronhøjder på 200 mm bq0 = 1 745 mm (+ 30 mm, – 25 mm).

For perronhøjder på 1 100 mm bq0 = 1 920 mm (+ 30 mm, – 25 mm).

Nordirland »P«

På plant og lige spor bq0 = 1 560 mm.

Polen »P«

Portugal »P«

Gælder kun for al eksisterende infrastruktur til konventionelle tog.

Sporvidde (nominel): 1 668 mm

For perronhøjder (h) på 900 mm (700 mm < h ≤ 1 170 mm)

For perronhøjder (h) på 685 mm (400 mm ≤ h ≤ 700 mm)

Spanien »P«

Kun de dele af nettet, der har en sporvidde på 1 668 mm

Sverige »P«

7.4.1.3.   På- og afstigningstrin

7.4.1.3.1.   Generelt

Når interoperabelt rullende materiel fungerer med perroner, der beskrives ved de særtilfælde, som er anført i punkt 7.4.1.2 for perroner med en højde på 550 mm eller 760 mm, kan følgende ekstra værdi δ g føjes til den konventionelle værdi på δ h .

Den tilsvarende værdi b q0 er også anført i tabellerne.

Ekstra værdi på δ g for plant og lige spor.

Ekstra værdi δ g til R = 300 m

7.4.1.3.2.   Særtilfælde for rullende materiel, der kører i Storbritannien »P«

Da δg er en negativ værdi, vil det første trin som defineret i punkt 4.2.2.12.1 skulle flyttes ved kørsel på britiske linjer. Under disse forhold skal det første brugbare trin på britiske linjer overholde værdierne i følgende tabel:

7.4.1.3.3.   Særtilfælde for rullende materiel, der kører i Finland »P«

Da der er en stigning i værdien af δg vil der være brug for et ekstra trin på linjer i Finland. Under disse forhold skal dette første brugbare trin overholde værdierne i følgende tabel, og det skal sikres, at vognens maksimale fritrumsprofil opfylder kravene i bilag W til TSI’en om godsvogne:

7.4.1.3.4.   Særtilfælde for rullende materiel, der skal køre på det eksisterende jernbanenet for konventionelle tog i Portugal »P«

Der er en stigning i værdien af δg, og perronniveauerne er forskellige (900 mm og 685 mm) fra standardperronniveauerne (760 mm og 550 mm), og derfor vil der være brug for et ekstra trin for det rullende materiel, der skal køre på linjer i Portugal under disse forhold. Det første brugbare trin skal overholde værdierne i følgende tabel og skal sikre, at vognens maksimale fritrumsprofil opfylder kravene i prEN 15273-2:2005 — Railway applications — Gauges — Part 2: Rolling stock gauge — Annex related to Portuguese Kinematics gauges (CP)

Konstruktionen af indgangsdørtærsklen på nyt rullende materiel (forstads- og hovedlinje) skal optimeres til adgang fra perroner med en højde på 900 mm.

7.4.1.4.   Clearways

Særtilfælde Storbritannien, Nordirland og Eire »P«

På grund af profil, sporkrumning og dermed begrænset vognbredde gælder følgende:

Fra vognens indgangspunkt skal der gælde samme krav til minimumsclearway til de forbeholdte sæder som i det generelle tilfælde.

Der skal ikke være nogen specifikke krav om tilgængelighed for bevægelseshæmmede til en minimumsclearway til andre sæder.

7.4.1.5.   Lydsignaler til døre ifølge punkt 4.2.2.4.1 »P« Særtilfælde Tyskland

Som følge af moderne togs lavere støjniveauer i Tyskland skal lydsignalet være på minimum 60 dB L(Aeg, T +/- 2. Alternativt skal der gives lydsignaler på 5 dB over den omgivende støj.

7.4.1.6.   Forbeholdte sæder »P«

Særtilfælde Tyskland og Danmark

10 % af alle sæder skal være forbeholdte sæder. I tog med frivillig eller obligatorisk reservation skal mindst 20 % af de forbeholdte sæder have et piktogram, de øvrige 80 % af de forbeholdte sæder kan bookes eller reserveres på forhånd.

I tog uden reservationsmulighed skal alle forbeholdte sæder have et piktogram om tilgængelighed for bevægelseshæmmede ifølge punkt 4.2.2.2.1.1.

7.4.1.7.   Hindringsfrie strækninger »P« (Punkt 4.1.2.3.1)

Særtilfælde Frankrig (kun Ile-de-France-nettet)

Nye, fornyede eller udbyggede stationer med en kapacitet på under 5 000 passagerer om dagen (kombineret samlet antal passagerer, der stiger på og af) skal ikke opfylde kravene til delområderne løfteanordning og/eller rampe på en hindringsfri strækning, såfremt en station, hvor toget holder på samme linje inden for 25 km, kan tilbyde en hindringsfri strækning. Under disse forhold skal der ved projekteringen af nye stationer tages højde for fremtidig installering af en løfteanordning og/eller ramper for at gøre stationen tilgængelig for alle kategorier af bevægelseshæmmede.

7.4.1.8.   Passagertal

Særtilfælde Østrig »T1«

Som følge af de østrigske myndigheders hurtige gennemførelsesplan, mens dette midlertidige særtilfælde varer, skal kravet til passagertal som anført i punkt 7.1.1 og 7.3.1 (infrastruktur) og 4.1.4 (driftsregler for hindringsfrie strækninger) kun gælde for infrastruktur, der er ny, udbygget eller fornyet for stationer, der har en gennemsnitlig daglig passagerstrøm på 2 000 passagerer eller derover, kombineret af- og påstigning.

7.5.   Rullende materiel, der kører i henhold til nationale, bilaterale, multilaterale eller internationale aftaler

7.5.1.   Eksisterende aftaler

Medlemsstaterne skal senest 6 måneder efter denne TSI’s ikrafttrædelse underrette Kommissionen om følgende aftaler, som rullende materiel i forbindelse med anvendelsesområdet for denne TSI (konstruktion fornyelse, udbygning, ibrugtagning, drift og forvaltning af rullende materiel som defineret i denne TSI’s punkt 2) kører efter:

Fortsat drift/vedligeholdelse af rullende materiel i henhold til disse aftaler skal tillades, så længe de opfylder Fællesskabets lovgivning.

Det vil blive vurderet, om disse aftaler er forenelige med EU’s lovgivning, om de er ikke-diskriminerende, og navnlig om de stemmer overens med denne TSI, og Kommissionen vil træffe de nødvendige forholdsregler, bl.a. ved at indarbejde eventuelle særtilfælde eller overgangsforanstaltninger i denne TSI.

7.5.2.   Fremtidige aftaler

Der skal ved indgåelse af enhver fremtidig aftale eller ændring af eksisterende aftaler, især aftaler, der omfatter anskaffelse af rullende materiel, hvis konstruktion ikke er certificeret i henhold til TSI’erne, tages hensyn til EU’s lovgivning og især til reglerne i denne TSI. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om sådanne aftaler/ændringer. Herefter gælder samme procedure som i punkt 7.5.1.

7.6   Ibrugtagning af infrastruktur og rullende materiel

Når der i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF er opnået overensstemmelse med TSI’en om bevægelseshæmmede, og der er udstedt en EF-verifikationserklæring i en medlemsstat for infrastruktur og rullende materiel, skal denne anerkendes gensidigt af alle medlemsstater i forbindelse med spørgsmål om tilgængelighed for bevægelseshæmmede.

Når jernbanevirksomheder søger om sikkerhedscertificering i henhold til artikel 10 i direktiv 2004/49 (certifikatets del B) eller tilladelse til ibrugtagning i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2001/16, kan de søge certificering/tilladelse til ibrugtagning for infrastruktur og rullende materiel. Rullende materiel kan grupperes efter serie eller type.

Når infrastruktur og rullende materiel drives sammen, skal det imidlertid kontrolleres, at de er kompatible. Dette kan ske ved brug af registre over infrastruktur og rullende materiel.

BILAG (TIL TSI)

Anvendelsesområde: Hele delsystemer— Delområde: Tilgængelighed for bevægelseshæmmede

BILAG A

Reserveret

BILAG B

Reserveret

BILAG C

Vurdering af vedligeholdelsesordninger: Procedure for overensstemmelsesvurdering (bilag F4)

BLAG D

Vurdering af interoperabilitetskomponenter

D.1   Anvendelsesområde

I dette bilag redegøres der for vurderingen af overensstemmelse og anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter.

D.2   Specifikationer

Specifikationerne for interoperabilitetskomponenterne, der skal vurderes i de forskellige faser af konstruktion og fremstilling, er markeret med X i tabel D.1.

BILAG E

Vurdering af delsystemerne

E.1   Anvendelsesområde

I dette bilag redegøres der for overensstemmelsesvurderingen af delsystemerne.

E.2   Specifikationer og moduler

Delsystemets specifikationer, der skal vurderes i de forskellige faser af konstruktion, udvikling og produktion, er markeret med X i tabel E.1 for delsystemet infrastruktur og i tabel E.2 for delsystemet rullende materiel.

BILAG F

Procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed

F.1.   Liste over modulerne

Moduler for interoperabilitetskomponenter:

Moduler for delsystemer

Modul for vedligeholdelsesordninger

F.2.   Moduler for interoperabilitetskomponenter

F.2.1.   Modul A: Intern produktionskontrol

F.2.2.   Modul A1: Intern konstruktionskontrol med produktverifikation

5.1.   Verifikation ved undersøgelse og prøvning af hvert enkelt produkt

5.2.   Statistisk kontrol

F.2.3.   Modul B: Typeafprøvning

F.2.4.   Modul C: Typeoverensstemmelse

F.2.5.   Modul D: System til kvalitetssikring af produktionen

F.2.6.   Modul F: Produktverifikation

4.   Verifikation ved undersøgelse og prøvning af hver interoperabilitetskomponent.

5.   Statistisk verifikation

F.2.7.   Modul H1: Fuldstændigt kvalitetsstyringssystem