Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 973/2001

Ved denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger for fangst og landing af fisk fra visse bestande af stærkt vandrende arter som nævnt i bilag I og for bifangster.

Denne forordning gælder for fartøjer, der fører medlemsstaternes flag, og som er registreret i Fællesskabet, i det følgende benævnt »EF-fiskerfartøjer«, jf. dog artikel 9.

2) »tun og beslægtede arter omfattet af ICCAT«: de arter, der er anført i bilag II

3) »loft for delfindødelighed«: loftet for delfindødelighed som fastsat i artikel V i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner ( 1 )

4) »sportsfiskeri«: fiskeri, hvor de levende akvatiske ressourcer udnyttes i rekreativt eller sportsligt øjemed

5) »omkredsende net«: net, med eller uden snurpewire, der fanger fisk ved indeslutning fra siden og fra neden

6) »not«: omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs undertællen og således gør det muligt at trække nettet sammen og lukke det. Not kan anvendes til fiskeri efter små pelagiske arter, store pelagiske arter eller demersale arter

7) »langline«: et fiskeredskab bestående af en hovedline, hvorpå der er monteret talrige tavser (forfang), hver forsynet med en krog, af forskellig længde og med forskellig afstand imellem alt efter målart. Langliner kan sættes lodret eller vandret på vandoverfladen. De kan sættes på eller nær bunden (langliner til bundfiskeri), i de frie vandmasser eller tæt ved overfladen (flydeliner)

8) »krog«: et fiskeredskab af bukket ståltråd, tilspidset og sædvanligvis forsynet med modhager. Krogens spids kan være lige eller vredet (off-set point) eller indadbøjet (curved-in point). Krogens stang kan have forskellig form og længde og have rundt tværsnit (normal krog) eller fladt tværsnit (smedet krog). En krogs samlede længde er lig med stangens maksimumslængde overalt fra den normalt øjeformede ende af krogen, hvor linen fastgøres, til buens toppunkt. En krogs bredde er lig med den største vandrette afstand mellem stangens yderside og modhagens yderside

9) »indretning, der tiltrækker fisk«: anordning, der flyder på havoverfladen for at tiltrække fisk

10) »not- eller stangfartøjer til tunfiskeri«: fartøjer der anvendes til not- eller stangfiskeri efter tun.

Alle farvande i Det Indiske Ocean, der hører ind under IOTC-aftaleområdet som defineret i IOTC-aftalens artikel 2.

Alle farvande i den østlige del af Stillehavet i det område, der er defineret i artikel 3 i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner.

Alle farvande i den vestlige og centrale del af Stillehavet i det område, der er defineret i WCPFC-konventionens artikel 3.

1. Fiskeri med not- eller stangfartøjer til tunfiskeri er forbudt i perioden 1.-30. november i det område, der er afgrænset som følger:

2. Medlemsstaterne sender senest den 15. august hvert år Kommissionen en rapport om denne foranstaltnings gennemførelse, i givet fald suppleret med en liste over de overtrædelser, der er begået af EF-fiskerfartøjer under deres flag, og som er blevet forfulgt af deres kompetente myndigheder.

Fiskeri efter bugstribet bonit, storøjet tun og gulfinnet tun i visse portugisiske farvande

Det er forbudt at beholde bugstribet bonit, storøjet tun og gulfinnet tun, der er fanget med not i farvande henhørende under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion, i ICES-underområde X nord for 36°30′ N eller i CECAF-områder nord for 31° N og øst for 17°30′ V, om bord, uanset mængde, eller at fiske efter disse arter i de nævnte områder med sådanne redskaber.

1. Fisk af de arter, der er anført i bilag IV, betragtes som undermålere, hvis de ikke overholder mindstemålene i nævnte bilag.

2. Mindstemålene som fastsat i bilag IV kan i medfør af ICCAT’s henstillinger, der er bindende for Fællesskabet, ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 30.

1. Undermålsfisk af de arter, der er anført i bilag IV, som er fanget i område 1, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, oplagres, frembydes til salg, udbydes til salg, sælges eller markedsføres. Sådanne fisk skal straks genudsættes.

2. Undermålsfisk af de arter, der er anført i bilag IV, som er fanget i område 1, med oprindelse i tredjelande, må ikke bringes i fri omsætning eller markedsføres i Fællesskabet.

1. Alle arter bortset fra sejlfiskarter (istiophoridae) måles i lodret projektion fra overkæbens spids til halekløftens bund.

2. Sejlfiskarter (istiophoridae) måles fra underkæbens spids til halekløftens bund.

1. Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 antallet af og den samlede kapacitet udtrykt i bruttotonnage (GT) for EF-fartøjer med en længde overalt på over 24 m, der må fiske efter storøjet tun som målart i område 1. Dette sker:

a) på basis af det gennemsnitlige antal EF-fiskerfartøjer, der har fisket efter storøjet tun som målart i område 1 i perioden 1991-1992, og disses kapacitet udtrykt i GT

b) på basis af begrænsningen af det antal EF-fiskerfartøjer, der fiskede efter storøjet tun i 2005, og som blev meddelt ICCAT pr. 30. juni 2005.

2. Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange EF-fiskerfartøjer der må fiske efter nordatlantisk hvid tun som målart. Antallet fastsættes til det gennemsnitlige antal EF-fiskerfartøjer, der har fisket efter nordatlantisk hvid tun som målart i perioden 1993-1995.

3. Rådet fordeler følgende mellem medlemsstaterne efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002:

a) antallet og kapaciteten udtrykt i GT som fastsat i overensstemmelse med stk. 1

4. Hver medlemsstat sender hvert år inden den 15. maj ad de sædvanlige dataoverførselskanaler Kommissionen:

a) en liste over de fartøjer med en længde overalt på over 24 m, der fører dens flag, og som fisker efter storøjet tun

b) en liste over de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker efter nordatlantisk hvid tun som målart.

Kommissionen videresender hvert år inden den 31. maj disse oplysninger til ICCAT’s sekretariat.

5. I de lister, der er omhandlet i stk. 4, anføres det interne nummer, som fartøjet har fået tildelt i fiskerflåderegistret, jf. bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister ( 2 ), og den anvendte redskabstype.

Medlemsstaterne fremmer brugen af monofilamentforfang på drejeleddene for at lette genudsætningen af levende blå og hvid marlin.

1. Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende hajer, især ungfisk.

2. Medlemsstaterne tilskynder til, at genudsætningen af hajer reduceres, ved at fiskeredskaberne gøres mere selektive.

Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende havskildpadder.

1. Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at forbyde anvendelsen af trukne redskaber, omkredsende net, skrabere, hildingsgarn, toggegarn og langliner i forbindelse med sportsfiskeri i Middelhavet efter tun og beslægtede arter.

2. Hver medlemsstat sørger for, at tun og beslægtede arter, der fanges i forbindelse med sportsfiskeri i Middelhavet, ikke markedsføres.

Medlemsstaterne sender senest den 15. august hvert år Kommissionen en rapport om dette kapitels gennemførelse.

1. Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 24 m der må fiske i område 2. Antallet af fartøjer fastsættes til det antal EF-fiskerfartøjer, der var registreret i IOTC’s fartøjsregister i 2003. Begrænsningen i antallet af fartøjer skal svare til den samlede bruttotonnage (GT), og i tilfælde af udskiftning af fartøjer må den samlede tonnage ikke overskrides.

2. Rådet fordeler det antal fartøjer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, mellem medlemsstaterne efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

1. Medlemsstaterne gør deres yderste for at tilskynde til, at utilsigtet fangede levende hajer, navnlig ungfisk, genudsættes.

1. Medlemsstaterne gør deres yderste for at begrænse fiskeriets indvirkning på havskildpadder, bl.a. ved at anvende foranstaltningerne i stk. 2, 3 og 4.

a) Havskildpadder, der fanges utilsigtet (på krog eller i net) eller som bifangst, skal håndteres korrekt, hvilket bl.a. kan omfatte genoplivning eller hurtig genudsætning.

b) Fartøjerne skal medføre det nødvendige udstyr til genudsætning af havskildpadder, der er fanget utilsigtet eller som bifangst.

b) Der skal udarbejdes og anvendes specifikationer for egnede redskaber, så bifangsterne af havskildpadder minimeres.

c) Der skal træffes alle fornødne foranstaltninger til at befri og genudsætte indesluttede eller fangede havskildpadder.

d) Der skal træffes alle fornødne foranstaltninger til at overvåge indretninger, der tiltrækker fisk, hvori havskildpadder kunne blive fanget, så eventuelt fangede skildpadder kan slippes fri, og ikke anvendte indretninger kan hales om bord.

a) Der skal udvikles og anvendes kombinationer af krogformer, agntyper, dybde, netdesign og fangstmetoder for at begrænse utilsigtet fangst eller bifangster af havskildpadder og for at bringe dødeligheden for havskildpadder ned.

b) Der skal medføres fornødent udstyr til genudsætning af havskildpadder, der er fanget utilsigtet eller som bifangst, herunder værktøj til at fjerne kroge og kappe liner samt fiskeketsjere.

1. Fartøjer, der fisker ved hjælp af indretninger, der tiltrækker fisk, må ikke anvende hjælpefartøjer.

1. Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange EF-notfartøjer der må fiske i område 3. Antallet af fartøjer fastsættes til det antal EF-notfartøjer, der var registreret i IATTC’s fartøjsregister pr. 28. juni 2002.

2. Medlemsstaterne sender hvert år inden den 10. december Kommissionen en liste over de fartøjer, der føres deres flag, og som agter at fiske efter tun i område 3. Fartøjer, som ikke er opført på denne liste, betragtes som inaktive og må ikke fiske i det pågældende år.

3. I listerne anføres det interne nummer, som fartøjet har fået tildelt i fiskerflåderegistret, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 26/2004, og den anvendte redskabstype.

Kun EF-fiskerfartøjer, der fisker på betingelserne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner, og som har fået tildelt et loft for delfindødelighed (DML), må indeslutte stimer eller grupper af delfiner med not ved fiskeri efter gulfinnet tun i område 3.

Medlemsstaterne sender hvert år inden den 15. september Kommissionen følgende:

a) en liste over de fartøjer med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), der fører deres flag, og som har anmodet om en DML for hele det følgende år

b) en liste over de fartøjer med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), der fører deres flag, og som har anmodet om en DML for første eller andet halvår af det følgende år

c) for hvert fartøj, der anmoder om en DML, en attest, der bekræfter, at fartøjet har alt fornødent materiel og udstyr til beskyttelse af delfiner, og at fartøjsføreren har gennemgået et anerkendt kursus i, hvordan delfiner reddes og slippes fri.

d) en liste over de fartøjer, der fører deres flag, og som kan forventes at fiske i området i det følgende år.

1. Medlemsstaterne sikrer sig, at anmodningerne om DML’er opfylder betingelserne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner og er forenelige med IATTC’s bevarelsesforanstaltninger.

2. Kommissionen gennemgår listerne og undersøger, om de opfylder betingelserne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner og er forenelige med IATTC’s bevarelsesforanstaltninger, hvorefter den videresender dem til direktøren for IATTC. Hvis Kommissionens gennemgang af en anmodning viser, at anmodningen ikke opfylder betingelserne i dette stykke, meddeler den straks den pågældende medlemsstat, at hele eller en del af anmodningen ikke kan videresendes til direktøren for IATTC, idet den samtidig angiver årsagerne hertil.

3. Kommissionen meddeler hver medlemsstat den samlede DML, som den har fået tildelt til fordeling mellem de fartøjer, der fører dens flag.

4. Medlemsstaterne meddeler hvert år inden den 15. januar Kommissionen, hvordan de har fordelt de tildelte DML’er mellem de fartøjer, der fører deres flag.

5. Kommissionen sender hvert år inden den 1. februar direktøren for IATTC en liste over, hvordan DML’erne er blevet fordelt mellem EF-fiskerfartøjerne.

1. Notfartøjer genudsætter så hurtigt som muligt og i størst muligt omfang alle havskildpadder, hajer, bugstribede boniter, rokker, guldmakreller og andre ikke-målarter i uskadt stand.

2. Fiskerne skal tilskyndes til at udvikle og anvende metoder og udstyr, der gør det lettere at genudsætte sådanne dyr på hurtig og sikker vis.

1. Når det opdages, at der er en havskildpadde i nettet, skal der gøres enhver rimelig indsats for at komme den til undsætning, inden den bliver filtret ind i nettet, herunder om nødvendigt indsætning af en speedbåd.

2. Hvis en havskildpadde er blevet filtret ind i nettet, skal netspillet stoppes, så snart skildpadden kommer op af vandet, og det må først startes igen, når skildpadden er viklet ud og genudsat.

3. Hvis en havskildpadde tages om bord på et fartøj, skal der træffes alle fornødne foranstaltninger til at hjælpe den til at komme sig, inden den genudsættes.

4. Tunfiskerfartøjer må ikke kaste saltsække eller enhver anden form for plastaffald i havet.

5. Havskildpadder, der er fanget i indretninger, der tiltrækker fisk, eller andre former for fiskeredskaber, skal slippes fri.

6. Indretninger, der tiltrækker fisk, og som ikke anvendes i forbindelse med fiskeriet, skal hales om bord.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til i videst muligt omfang at begrænse affald, genudsætning, spøgelsesfiskeri (mistede og efterladte redskabers fangst), forurening fra fiskerfartøjer, fangst af fisk og andre dyr, der ikke er målarter, samt indvirkningen på beslægtede eller afhængige arter, især udryddelsestruede arter.

2. Stk. 1 gælder for alle EF-fiskerfartøjer, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 23.

De foranstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

— Hajer: Hexanchus griseus, Cetorhinus maximus, Alopiidae, Rhincodon typus, Carcharhinidae, Sphyrnidae, Isuridae, Lamnidae

— Hvaler (hvaler og marsvin): Physeteridae, Balenidae, Eschrichtiidae, Monodontidae, Ziphiidae, Delphinidae.

( 2 ) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25. Ændret ved forordning (EF) nr. 1799/2006 (EUT L 341 af 7.12.2006, s. 26).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1559/2007 af 17. december 2007	L 340	8	22.12.2007
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2107 af 15. november 2017	L 315	1	30.11.2017