02007L0059 — DA — 08.07.2019 — 003.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/82/EU EØS-relevant tekst af 24. juni 2014 |
L 184 |
11 |
25.6.2014 |
|
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2016/882 EØS-relevant tekst af 1. juni 2016 |
L 146 |
22 |
3.6.2016 |
|
|
L 97 |
1 |
8.4.2019 |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/59/EF
af 23. oktober 2007
om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet
KAPITEL I
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastsætter betingelser og procedurer for certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanesystemet i Fællesskabet. Det fastsætter de opgaver, som påhviler de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, lokomotivførere og andre aktører i sektoren, navnlig jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og uddannelsescentre.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanesystemet i Fællesskabet for en jernbanevirksomhed, der skal være i besiddelse af et sikkerhedscertifikat, eller en infrastrukturforvalter, der skal være i besiddelse af en sikkerhedsgodkendelse.
2. Medlemsstaterne må ikke på grundlag af nationale bestemmelser vedrørende andet personale på godstog, hindre godstog i at krydse grænser eller udføre indenrigstransport på deres område.
3. For så vidt andet ikke er fastsat i artikel 7, kan medlemsstaterne undtage lokomotivførere fra de foranstaltninger, de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, hvis de udelukkende kører på:
a) metroer, sporvogne og andre letbanesystemer
b) net, der funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun er beregnet til personbefordring og godstrafik i lokal-, by- og forstadsområder
c) privatejet jernbaneinfrastruktur, der udelukkende bruges til ejerens egen godstransport
d) sporsektioner, der midlertidigt er afspærret for normal trafik med henblik på vedligeholdelse, fornyelse eller forbedring.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv gælder følgende definitioner:
a) »Kompetent myndighed«: den sikkerhedsmyndighed, der er omtalt i artikel 16 i direktiv 2004/49/EF
b) »Lokomotivfører«: person, der på en selvstændig, ansvarsfuld og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde er i stand til og har tilladelse til at føre tog, herunder lokomotiver, rangerlokomotiver, arbejdstog, jernbanevedligeholdelseskøretøjer eller tog til passagerbefordring eller godstransport
c) »Andet togpersonale, der varetager sikkerhedskritiske opgaver«: personale i toget, som ikke er lokomotivførere, men som bidrager til at sikre togets, passagerernes og de transporterede varers sikkerhed
d) »Jernbanesystem«: Et system bestående af jernbaneinfrastrukturer, der omfatter sporsystemets strækninger og faste anlæg samt alt rullende materiel, uanset kategori og oprindelse, der kører på denne infrastruktur, jf. direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF
e) »Infrastrukturforvalter«: Ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen eller en del deraf, jf. artikel 3 i direktiv 91/440/EØF, hvilket også kan omfatte forvaltning af infrastrukturkontrol- og sikkerhedssystemer. En infrastrukturforvalters funktioner i forbindelse med et banenet eller en del af et banenet kan uddelegeres til forskellige organer eller foretagender
f) »Jernbanevirksomhed«: En jernbanevirksomhed som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( 1 ), og enhver anden offentlig eller privat virksomhed, hvis aktivitet består i at levere godstransport og/eller personbefordring ad jernbane, således forstået, at virksomheden sørger for trækkraften. Denne betegnelse omfatter også virksomheder, som kun sørger for trækkraft
g) »Tekniske specifikationer for interoperabilitet eller« TSI'er: De specifikationer, som gælder for det enkelte delsystem eller et enkelt afsnit af et delsystem med henblik på opfylde væsentlige krav og sikre interoperabilitet i det transeuropæiske højhastighedssystem samt det konventionelle jernbanesystem, jf. direktiv 96/48/EF og direktiv 2001/16/EF
h) »Agentur«: Det Europæiske Jernbaneagentur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 ( 2 )
i) »Sikkerhedscertifikat«: Det certifikat, som en sikkerhedsmyndighed udsteder til en jernbanevirksomhed, jf. artikel 10 i direktiv 2004/49/EF
j) »Certifikat«: Det harmoniserede supplerende certifikat, hvori det er anført, på hvilken infrastruktur og med hvilket rullende materiel indehaveren har ret til at køre
k) »Sikkerhedsgodkendelse«: Den godkendelse, som en sikkerhedsmyndighed udsteder til en infrastrukturforvalter, jf. artikel 11 i direktiv 2004/49/EF
l) »Uddannelsescenter«: En enhed, der er godkendt eller anerkendt af den kompetente myndighed til at give kurser.
KAPITEL II
CERTIFICERING AF LOKOMOTIVFØRERE
Artikel 4
Fællesskabsmodel for certificering
1. Alle lokomotivførere skal have de nødvendige egenskaber og kvalifikationer for at kunne føre tog samt være i besiddelse af følgende dokumenter:
a) en licens, der godtgør, at lokomotivføreren opfylder minimumskravene til helbred, grunduddannelse og almene faglige kvalifikationer. På licensen anføres lokomotivførerens identitet, den udstedende myndighed og gyldighedsperioden. Licensen udformes som foreskrevet i bilag I, indtil fællesskabsmodellen for certificering er vedtaget som omhandlet i stk. 4
b) et eller flere certifikater, hvori det anføres, på hvilken infrastruktur og med hvilket rullende materiel indehaveren har ret til at køre. Hvert enkelt certifikat udformes som foreskrevet i bilag I.
2. Kravet om at være i besiddelse af et certifikat for en bestemt del af infrastrukturen gælder dog ikke i de ekstraordinære tilfælde, der er anført nedenfor, forudsat at en anden lokomotivfører med et gyldigt certifikat for den pågældende infrastruktur sidder ved siden af føreren på turen:
a) når forstyrrelser af jernbanedriften nødvendiggør omdirigering af tog eller vedligeholdelse af sporene som præciseret af infrastrukturforvalteren
b) når der er tale om ekstraordinære engangstjenester med historiske tog
c) når der er tale om ekstraordinære engangsgodstrafiktjenester, forudsat at infrastrukturforvalteren samtykker
d) når der er tale om levering eller demonstration af et nyt tog eller lokomotiv
e) når der er tale om uddannelse af lokomotivførere og lokomotivførerprøver.
Brugen af denne mulighed er op til jernbanevirksomheden og kan ikke pålægges af hverken den relevante infrastrukturforvalter eller den kompetente myndighed.
Når en ekstra lokomotivfører bruges som ovenfor nævnt, skal infrastrukturforvalteren underrettes på forhånd.
3. Certifikatet giver adgang til at føre lokomotiver af en eller flere af følgende kategorier:
a) kategori A: rangerlokomotiver, arbejdstog, jernbanevedligeholdelseskøretøjer og alle andre lokomotiver, når de anvendes til rangering
b) kategori B: personbefordring og/eller godstransport.
Et certifikat kan indeholde en tilladelse til alle kategorier, der dækker alle koder som nævnt i stk. 4.
4. Senest den 4. december 2008 vedtager Kommissionen på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet en fællesskabsmodel for licensen, certifikatet og den certificerede kopi af certifikatet og fastlægger også den fysiske udformning heraf under hensyntagen til foranstaltninger mod forfalskning. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 3.
Senest den 4. december 2008 vedtager Kommissionen de foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, og som vedrører fællesskabskoder for de forskellige typer i kategori A og B som nævnt i stk. 3 i denne artikel, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 3, på grundlag af en henstilling fra agenturet.
Artikel 5
Foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning
De kompetente myndigheder og udstedende organer træffer alle nødvendige foranstaltninger til at undgå risiko for forfalskning af licenser og certifikater og uautoriserede ændringer af de i artikel 22 omhandlede registre.
Artikel 6
Ejendomsret, sprog og udstedende organer
1. En licens tilhører indehaveren og udstedes af den i artikel 3, litra a), omhandlede kompetente myndighed. Når en kompetent myndighed eller dens stedfortræder udsteder en licens på et nationalt sprog, som ikke er et fællesskabssprog, udfærdiger den en tosproget udgave af licensen, idet det ene sprog skal være et af fællesskabssprogene.
2. Et certifikat udstedes af den jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, som direkte eller indirekte beskæftiger lokomotivføreren. Certifikatet tilhører den virksomhed eller den forvalter, som udsteder den. Lokomotivførere har dog i medfør af artikel 13, stk. 3, i direktiv 2004/49/EF ret til en bekræftet genpart. Når en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter udsteder et certifikat på et nationalt sprog, som ikke er et fællesskabssprog, udfærdiger den en tosproget udgave af certifikatet, idet det ene sprog skal være et af fællesskabssprogene.
Artikel 7
Geografisk gyldighed
1. En licens er gyldig på hele Fællesskabets område.
2. Et certifikat gælder kun for de infrastrukturer og det rullende materiel, som er anført på det.
Artikel 8
Anerkendelse af certificeringsdokumenter tilhørende lokomotivførere fra tredjelande
Certificeringsdokumenter tilhørende lokomotivførere fra tredjelande, der udelukkende kører på en medlemsstats grænseovergangssektion, kan anerkendes af denne medlemsstat i overensstemmelse med bilaterale aftaler med det pågældende tredjeland.
KAPITEL III
BETINGELSER FOR ERHVERVELSE AF EN LICENS OG ET CERTIFIKAT
Artikel 9
Mindstekrav
1. For at erhverve en licens skal ansøgerne opfylde mindstekravene i artikel 10 og 11. For at erhverve et certifikat og for at det forbliver gyldigt, skal ansøgerne være i besiddelse af en licens og opfylde mindstekravene i artikel 12 og 13.
2. En medlemsstat kan stille strengere krav ved udstedelsen af licenser på sit eget område. Den skal dog godkende licenser udstedt af andre medlemsstater, jf. artikel 7.
Licens
Artikel 10
Mindstealder
Medlemsstaterne fastsætter licensansøgernes mindstealder, der skal være mindst 20 år. En medlemsstat kan dog udstede licenser til ansøgere, der er fyldt 18 år, men i så fald er licensens gyldighed begrænset til den udstedende medlemsstats område.
Artikel 11
Grundlæggende krav
1. Ansøgere skal have bestået mindst ni års uddannelse (primær og sekundær) og have gennemført en grunduddannelse svarende til niveau 3, jf. Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer ( 3 ).
2. Ansøgere skal godtgøre deres fysiske egnethed gennem en helbredsundersøgelse foretaget af eller — efter medlemsstatens beslutning — under opsyn af en læge, der er godkendt eller anerkendt i henhold til artikel 20. Undersøgelsen skal mindst omfatte kriterierne i bilag II, afsnit 1.1, 1.2, 1.3 og 2.1.
3. Ansøgere skal godtgøre deres erhvervsmæssige psykiske egnethed gennem en undersøgelse foretaget af eller — efter medlemsstatens beslutning — under opsyn af en psykolog eller læge, der er godkendt eller anerkendt i henhold til artikel 20. Undersøgelsen skal mindst omfatte kriterierne i bilag II, afsnit 2.2.
4. Ansøgere skal have godtgjort deres almene faglige kompetence ved at have bestået en prøve, der mindst skal omfatte de generelle emner i bilag IV.
Certifikat
Artikel 12
Sprogkundskaber
Det i bilag VI omhandlede kriterium angående sprogkundskaber skal være opfyldt for den infrastruktur, som certifikatet anvendes til.
Artikel 13
Faglige kvalifikationer
1. Ansøgere skal have bestået en prøve i faglige kundskaber og kompetence vedrørende det rullende materiel, for hvilket der ansøges om et certifikat; prøven skal mindst omfatte de generelle emner i bilag V.
2. Ansøgere skal have bestået en prøve i deres faglige kundskaber og kompetence vedrørende den infrastruktur, for hvilken der ansøges om et certifikat. Prøven skal mindst omfatte de generelle emner i bilag VI. I givet fald omfatter prøven også sprogkundskaber i henhold til bilag VI, afsnit 8.
3. Ansøgere undervises af jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren i det sikkerhedsledelsessystem, der er foreskrevet i direktiv 2004/49/EF.
KAPITEL IV
PROCEDURE FOR ERHVERVELSE AF EN LICENS OG ET CERTIFIKAT
Artikel 14
Erhvervelse af en licens
1. Den kompetente myndighed offentliggør proceduren for erhvervelse af en licens.
2. Ansøgning om licens indgives til den kompetente myndighed af lokomotivføreraspiranten selv eller af en retlig enhed på dennes vegne.
3. Ansøgninger til den kompetente myndighed kan vedrøre udstedelse af en ny licens, ajourføring af oplysningerne i licensen, fornyelse eller en genpart.
4. Den kompetente myndighed udsteder licensen snarest muligt og senest en måned efter at have modtaget alle fornødne dokumenter.
5. En licens er gyldig i ti år, jf. dog artikel 16, stk. 1.
6. En licens udstedes i et enkelt originaleksemplar. Kopiering af en licens er forbudt, idet den kompetente myndighed dog efter anmodning kan udstede en genpart.
Artikel 15
Erhvervelse af et certifikat
Hver jernbanevirksomhed og hver infrastrukturforvalter fastsætter i overensstemmelse med dette direktiv sine egne procedurer for udstedelse og ajourføring af certifikater som led i sit sikkerhedsledelsessystem samt en klageprocedure, der giver lokomotivførere mulighed for at anmode om fornyet behandling af en afgørelse i forbindelse med udstedelse, ajourføring, suspension eller inddragelse af et certifikat.
I tilfælde af uenighed kan parterne forelægge sagen for den kompetente myndighed eller en uafhængig klageinstans.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne ajourfører straks et certifikat, når indehaveren af certifikatet har erhvervet yderligere godkendelser med hensyn til rullende materiel eller infrastruktur.
Artikel 16
Regelmæssig kontrol
1. For at en licens forbliver gyldig, skal indehaveren af et certifikat regelmæssigt lade sig undersøge og/eller aflægge prøver, for så vidt angår de i artikel 11, stk. 2 og 3, omhandlede krav. For så vidt angår helbredskrav skal dette mindst ske med den hyppighed, der er anført i bilag II, afsnit 3.1. Lægeundersøgelserne foretages af eller under opsyn af læger, der er godkendt eller anerkendt i henhold til artikel 20. For så vidt angår almene faglige kundskaber finder artikel 23, stk. 8, anvendelse.
Når en licens fornyes, kontrollerer den kompetente myndighed i det i artikel 22, stk. 1, litra a), omhandlede register, at lokomotivføreren opfylder kravene omhandlet i dette stykkes første afsnit.
2. For at et certifikat forbliver gyldigt, skal indehaveren regelmæssigt aflægge eksaminer og/eller prøver, for så vidt angår de i artikel 12 og 13 omhandlede krav. Hyppigheden af disse eksaminer og/eller prøver fastsættes af den jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, som direkte eller indirekte beskæftiger lokomotivføreren, i overensstemmelse med dennes eget sikkerhedsledelsessystem, idet minimumshyppigheden i bilag VII skal overholdes.
Hver gang en sådan kontrol er foretaget, bekræfter det udstedende organ ved en påtegning på certifikatet og i det i artikel 22, stk. 2, litra a), omhandlede register, at lokomotivføreren opfylder kravene omhandlet i dette stykkes første afsnit.
3. Hvis en regelmæssig kontrol springes over eller får et negativt resultat, finder proceduren i artikel 18 anvendelse.
Artikel 17
Ansættelsens ophør
Når en lokomotivfører ophører med at arbejde for en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, underretter sidstnævnte straks den kompetente myndighed herom.
Licensen forbliver gyldig, så længe betingelserne i artikel 16, stk. 1, er opfyldt.
Et certifikat mister sin gyldighed, når indehaveren heraf ikke længere er ansat som lokomotivfører. Indehaveren modtager dog en bekræftet genpart heraf og af enhver dokumentation for sin uddannelse, kvalifikationer, erfaring og faglige kompetence. Ved udstedelse af certifikat til lokomotivføreren tager jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren en sådan dokumentation i betragtning.
Artikel 18
Tilsyn med lokomotivføreren og suspension
1. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere sikrer sig og kontrollerer gyldigheden af licenser og certifikater, som de lokomotivførere, de direkte eller indirekte beskæftiger, er i besiddelse af.
De etablerer en tilsynsordning for deres lokomotivførere. Hvis resultatet af et sådant tilsyn giver anledning til tvivl om, hvorvidt en lokomotivfører har den nødvendige kompetence til at udføre arbejdet, og licensens eller certifikatets fortsatte gyldighed, træffer jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne øjeblikkelig de nødvendige foranstaltninger.
2. Hvis en lokomotivfører finder, at hans helbred giver anledning til tvivl om hans egnethed til arbejdet, underretter han øjeblikkelig enten jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren herom.
Så snart en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter bliver opmærksom på eller af en læge underrettes om, at en lokomotivførers helbred er så svækket, at det giver anledning til tvivl om dennes egnethed til arbejdet, træffer denne øjeblikkelig de nødvendige foranstaltninger, herunder foretager den undersøgelse, der er beskrevet i bilag II, afsnit 3.1, og inddrager om nødvendigt certifikatet samt ajourfører det i artikel 22, stk. 2, omhandlede register. Der sørges endvidere for, at lokomotivføreren på intet tidspunkt under tjenesten er påvirket af et stof, der kan påvirke hans koncentrationsevne, årvågenhed eller adfærd. Den kompetente myndighed underrettes omgående ved arbejdsudygtighed i en periode på mere end tre måneder.
KAPITEL V
DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS OPGAVER OG AFGØRELSER
Artikel 19
Den kompetente myndigheds opgaver
1. Den kompetente myndighed udfører følgende opgaver på en åben og ikke-diskriminerende måde:
a) udsteder og ajourfører licenser samt udfærdiger genparter, jf. artikel 6 og 14
b) sørger for regelmæssig kontrol, jf. artikel 16, stk. 1
c) suspenderer og inddrager licenser og meddeler det udstedende organ begrundede anmodninger om suspension af certifikater, jf. artikel 29
d) anerkender personer eller organer, jf. artikel 23 og 25, hvis den er udpeget hertil af medlemsstaten
e) sørger for, at et register over de fagfolk og organisationer, der er godkendt eller anerkendt i henhold artikel 20, offentliggøres og ajourføres
f) fører og ajourfører et register over licenser, jf. artikel 16, stk. 1, og artikel 22, stk. 1
g) fører kontrol med togførernes certificeringsproces, jf. artikel 26
h) gennemfører kontrol, jf. artikel 29
i) fastlægger nationale kriterier for eksaminatorer, jf. artikel 25, stk. 5.
Den reagerer hurtigt på begæringer og anmodninger om oplysninger og fremsætter under sagsbehandlingen af licensansøgninger omgående sine eventuelle anmodninger om supplerende oplysninger.
2. Den kompetente myndighed må ikke uddelegere de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra c), g) og i), til tredjepart.
3. Enhver uddelegering af opgaver skal ske på en åben og ikke-diskriminerende måde og ikke give anledning til interessekonflikt.
4. Når den kompetente myndighed uddelegerer eller udliciterer de i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede opgaver til en jernbanevirksomhed, skal mindst en af følgende to betingelser overholdes:
a) Jernbanevirksomheden udsteder kun licenser til sine egne lokomotivførere.
b) Jernbanevirksomheden har inden for det pågældende område ikke eneret til at udføre nogen af de opgaver, den har fået uddelegeret eller udliciteret.
5. Når en kompetent myndighed uddelegerer eller udliciterer opgaver, har den bemyndigede repræsentant eller kontrahenten pligt til under udførelsen af sådanne opgaver at overholde de forpligtelser, der påhviler de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv.
6. Når en kompetent myndighed uddelegerer eller udliciterer opgaver, etablerer den et system til kontrol af, hvordan disse opgaver er blevet udført, og til sikring af, at betingelserne i stk. 2, 4 og 5 er opfyldt.
Artikel 20
Godkendelse og anerkendelse
1. Personer eller organer, der skal godkendes i henhold til dette direktiv, godkendes af et godkendelsesorgan, der er udpeget af den pågældende medlemsstat. Godkendelsesprocessen bygger på uafhængigheds-, kompetence- og upartiskhedskriterier, såsom de relevante europæiske standarder i EN 45 000-serien, og på en bedømmelse af et dossier, som ansøgerne fremlægger som bevis for deres kvalifikationer på det pågældende område.
2. Som alternativ til godkendelsen omhandlet i stk. 1 kan en medlemsstat fastsætte, at den kompetente myndighed eller et organ udpeget af den pågældende medlemsstat anerkender personer eller organer, der anerkendes i medfør af dette direktiv. Anerkendelse baseres på uafhængigheds-, kompetence- og upartiskhedskriterier. I tilfælde, hvor den særlige kompetence er yderst sjælden, tillades en undtagelse fra denne regel, hvis Kommissionen har afgivet positiv udtalelse efter forskriftsproceduren i artikel 32, stk. 2.
Uafhængighedskriteriet finder ikke anvendelse i tilfælde af uddannelse som omhandlet i artikel 23, stk. 5 og 6.
3. Den kompetente myndighed sørger for offentliggørelse og ajourføring af et register over de personer og organer, der er godkendt eller anerkendt i henhold til dette direktiv.
Artikel 21
Den kompetente myndigheds afgørelser
1. Den kompetente myndighed begrunder sine afgørelser.
2. Den kompetente myndighed sørger for, at der indføres en administrativ klageadgang, således at arbejdsgiveren og lokomotivføreren kan kræve fornyet behandling af en afgørelse, der er truffet i henhold til dette direktiv.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den kompetente myndigheds afgørelser kan prøves ved en domstol.
Artikel 22
Registre og dataudveksling
1. De kompetente myndigheder skal:
a) føre et register over alle licenser, der er udstedt, ajourført, fornyet, ændret, udløbet, suspenderet, inddraget eller anmeldt tabt, stjålet eller ødelagt. Registret skal indeholde data som foreskrevet i bilag I, afsnit 4 for hver licens, der kan genfindes ved hjælp af det nationale nummer, der er tildelt hver lokomotivfører. Det ajourføres regelmæssigt
b) efter begrundet anmodning levere oplysninger om sådanne licensers status til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, til agenturet eller til lokomotivføreres arbejdsgivere.
2. Alle jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal:
a) føre eller sørge for, at der føres et register over alle certifikater, der er udstedt, ajourført, fornyet, ændret, udløbet, suspenderet, inddraget eller anmeldt tabt, stjålet eller ødelagt. Registret skal indeholde hvert certifikats data som foreskrevet i bilag I, afsnit 4, samt data vedrørende den i artikel 16 omhandlede regelmæssige kontrol. Det ajourføres regelmæssigt
b) samarbejde med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, med henblik på at udveksle data med den kompetente myndighed og give den adgang til de nødvendige data
c) levere oplysninger om sådanne certifikaters indhold til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater efter anmodning, hvis dette er nødvendigt som følge af deres transnationale aktiviteter.
3. Lokomotivføreren har adgang til sine data i den kompetente myndigheds register og i jernbanevirksomhedens register, og har ret til efter anmodning at få udleveret en kopi.
4. De kompetente myndigheder samarbejder med agenturet for at sikre interoperabiliteten af de i stk. 1 eller 2 omhandlede registre.
Med henblik herpå vedtager Kommissionen inden den 4. december 2008 på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet de grundlæggende parametre for de registre, der skal indføres, f.eks. de data, der skal registreres, deres format samt en protokol for dataudveksling, adgangsrettigheder, tidsfrister for opbevaring af data og de procedurer, der skal følges i tilfælde af konkurs. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 3.
5. De kompetente myndigheder, infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne sikrer sig, at de registre, som de opretter i henhold til stk. 1 og 2, og den måde, de udnyttes på, er i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.
6. Agenturet sikrer, at det system, der oprettes i henhold til stk. 2, litra a) og b), er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
KAPITEL VI
LOKOMOTIVFØRERUDDANNELSE OG -PRØVER
Artikel 23
Uddannelse
1. Uddannelsen af lokomotivførere omfatter en del, der vedrører licensen og afspejler almene faglige kundskaber som beskrevet i bilag IV, og en anden del, der vedrører certifikatet og afspejler specifikke faglige kundskaber som beskrevet i bilag V og VI.
2. Undervisningsmetoden skal opfylde kriterierne i bilag III.
3. De detaljerede uddannelsesmål er fastlagt i bilag IV for licensens vedkommende og i bilag V og VI for certifikatets vedkommende. Disse detaljerede uddannelsesmål kan suppleres med enten:
a) de relevante TSI’er, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 96/48/EF eller direktiv 2001/16/EF. I så fald sikrer Kommissionen sammenhængen mellem TSI’erne og bilag IV, V og VI, eller
b) de kriterier, der foreslås af agenturet i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 881/2004. Disse kriterier, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i nærværende direktivs artikel 32, stk. 3.
4. I overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2004/49/EF sikrer medlemsstaterne, at lokomotivføreraspiranter har fair adgang uden forskelsbehandling til den uddannelse, der er nødvendig for at kunne opfylde betingelserne for at erhverve en licens og et certifikat.
5. Undervisning i de almene faglige kundskaber, jf. artikel 11, stk. 4, og sprogkundskaber, jf. artikel 12, samt faglige kundskaber vedrørende rullende materiel, jf. artikel 13, stk. 1, udføres af personer eller organer, der er godkendt eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 20.
6. Undervisning i kendskab til infrastruktur, jf. artikel 13, stk. 2, herunder kendskab til strækninger og driftsregler og procedurer, udføres af personer eller organisationer, der er godkendt eller anerkendt af den medlemsstat, hvor infrastrukturen findes.
7. For så vidt angår licenser finder den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser, der er indført ved direktiv 2005/36/EF, fortsat anvendelse på anerkendelse af faglige kvalifikationer hos lokomotivførere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som har opnået deres uddannelsesbevis i et tredjeland.
8. Der indføres et efteruddannelsesprogram for at sikre, at personalets kompetencer bevares i overensstemmelse med bilag III, punkt 2, litra e), i direktiv 2004/49/EF.
Artikel 24
Investeringer i uddannelse
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at investeringer foretaget af en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter i uddannelsen af en lokomotivfører, i det tilfælde at lokomotivføreren frivilligt skifter arbejdsplads til fordel for en anden jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, ikke uberettiget begunstiger den anden jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter.
2. Gennemførelsen af denne artikel er genstand for særlig opmærksomhed i den rapport, der er omhandlet i artikel 33, jf. navnlig litra f).
Artikel 25
Prøver
1. Det nærmere indhold af de prøver og udpegelse af de eksaminatorer, der skal kontrollere de fornødne kvalifikationer, fastlægges:
a) for så vidt angår den del, der vedrører licensen: af den kompetente myndighed i forbindelse med fastsættelsen af proceduren for erhvervelse af en licens, jf. artikel 14, stk. 1
b) for så vidt angår den del, der vedrører certifikatet: af jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren i forbindelse med fastsættelsen af proceduren for erhvervelse af et certifikat, jf. artikel 15.
2. De prøver, der er omhandlet i stk. 1, aflægges til sagkyndige eksaminatorer, der er godkendt eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 20; prøverne tilrettelægges således, at det undgås, at der opstår interessekonflikter.
3. Evaluering af kendskab til infrastruktur, herunder kendskab til strækninger og driftsregler, udføres af personer eller organer, der er godkendt eller anerkendt af den medlemsstat, hvor infrastrukturen befinder sig.
4. De prøver, der er omhandlet i stk. 1, tilrettelægges således, at enhver interessekonflikt undgås, uden at det berører muligheden for, at eksaminatoren kan tilhøre den jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, der udsteder certifikatet.
5. Eksaminatorer kan udvælges og prøver kan tilrettelægges efter fællesskabskriterier, der fastlægges på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 32, stk. 4.
Er der ikke fastlagt fællesskabskriterier, fastlægger de kompetente myndigheder nationale kriterier.
6. Som afslutning på uddannelsen holdes der teoretiske og praktiske prøver. Kørefærdighederne bedømmes under køreprøver på jernbanenettet. Simulatorer kan også benyttes til at kontrollere lokomotivførerens overholdelse af driftsregler og hans præstationer i særlig vanskelige situationer.
KAPITEL VII
EVALUERING
Artikel 26
Kvalitetsnormer
De kompetente myndigheder forvisser sig om, at alle aktiviteter i forbindelse med uddannelse, evaluering af kvalifikationer og ajourføring af licenser og certifikater kontrolleres løbende ved hjælp af et system af kvalitetsnormer. Denne bestemmelse gælder ikke aktiviteter, der i forvejen er omfattet af sikkerhedsledelsessystemer, som jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere har indført i henhold til direktiv 2004/49/EF.
Artikel 27
Uafhængig evaluering
1. I hver medlemsstat foretages der med højst fem års mellemrum en uafhængig evaluering af procedurerne for erhvervelse og evaluering af faglige kundskaber og kvalifikationer og af systemet for udstedelse af licenser og certifikater. Dette gælder ikke aktiviteter, der i forvejen er omfattet af sikkerhedsledelsessystemer, som jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere har indført i henhold til direktiv 2004/49/EF. Evalueringen foretages af kvalificerede personer, der ikke selv er involveret i de pågældende aktiviteter.
2. Resultaterne af de uafhængige evalueringer dokumenteres og tilgår de berørte kompetente myndigheder. Om fornødent træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at afhjælpe de mangler, der er afdækket ved den uafhængige evaluering.
KAPITEL VIII
ANDET TOGPERSONALE
Artikel 28
Rapport om andet togpersonale
1. Agenturet fastlægger i en rapport, der skal forelægges senest den 4. juni 2009 og under hensyntagen til den TSI for trafikstyring og drift, der udarbejdes i henhold til direktiv 96/48/EF og direktiv 2001/16/EF, hvilken profil og hvilke opgaver for andet togpersonale, der varetager sikkerhedskritiske opgaver, og hvis faglige kvalifikationer dermed har betydning for jernbanesikkerheden, der bør fastlægges på fællesskabsniveau ved hjælp af licenser og/eller certifikater, som kan svare til det system, der indføres med nærværende direktiv.
2. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen senest den 4. juni 2010 et forslag til en certificeringsordning for andet togpersonale som omhandlet i stk. 1.
KAPITEL IX
KONTROL OG SANKTIONER
Artikel 29
Kontrol udført af den kompetente myndighed
1. Den kompetente myndighed kan til enhver tid på tog, der kører inden for dens jurisdiktionsområde, kontrollere, at lokomotivføreren er i besiddelse af de dokumenter, der er udstedt i medfør af dette direktiv.
2. Uanset den i stk. 1 nævnte kontrol kan den kompetente myndighed i tilfælde af forsømmelse på arbejdspladsen kontrollere, om den pågældende lokomotivfører overholder kravene i artikel 13.
3. Den kompetente myndighed kan foretage undersøgelser af, om de lokomotivførere, jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, eksaminatorer og uddannelsescentre, der udøver deres aktivitet på områder underlagt dens kompetence, lever op til dette direktiv.
4. Hvis den kompetente myndighed finder, at en lokomotivfører ikke længere opfylder et eller flere af kravene, træffer den følgende foranstaltninger:
a) For så vidt angår en licens udstedt af den kompetente myndighed suspenderer den kompetente myndighed licensen. Suspensionen er midlertidig eller permanent alt efter, hvor stor risiko forholdet indebærer for jernbanesikkerheden. Den meddeler straks lokomotivføreren og dennes arbejdsgiver sin begrundede afgørelse, uden at det berører den i artikel 21 fastsatte klageadgang. Den oplyser om den procedure, der skal følges for at få licensen tilbage.
b) For så vidt angår en licens udstedt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat henvender den kompetente myndighed sig til den pågældende myndighed og fremsætter en begrundet anmodning om supplerende kontrol eller suspension af licensen. Den anmodende kompetente myndighed underretter Kommissionen og de øvrige kompetente myndigheder om anmodningen. Den myndighed, der har udstedt den pågældende licens, forpligter sig til at undersøge anmodningen inden for fire uger og underrette den anden myndighed om, hvilken afgørelse den har truffet. Den myndighed, der har udstedt licensen, underretter ligeledes Kommissionen og de øvrige kompetente myndigheder om afgørelsen. Alle kompetente myndigheder kan forbyde lokomotivførere at føre lokomotiver og tog på deres område, indtil de har modtaget underretning om den udstedende myndigheds afgørelse.
c) For så vidt angår et certifikat henvender den kompetente myndighed sig til udstederen og anmoder om supplerende kontrol eller suspension af certifikatet. Udstederen træffer passende foranstaltninger og rapporterer tilbage til den kompetente myndighed inden for en frist på fire uger. Den kompetente myndighed kan forbyde lokomotivførere at føre lokomotiver og tog på sit jurisdiktionsområde, indtil den har modtaget udstederens rapport, og underretter Kommissionen og de øvrige kompetente myndigheder herom.
Hvis den kompetente myndighed finder, at en bestemt lokomotivfører udgør en alvorlig risiko for jernbanesikkerheden, træffer den under alle omstændigheder øjeblikkelig de nødvendige foranstaltninger, f.eks. anmoder den infrastrukturforvalteren om at stoppe toget og forbyder lokomotivføreren at føre lokomotiver og tog på dens område i den periode, der måtte være nødvendig. Den underretter Kommissionen og de øvrige kompetente myndigheder om en sådan afgørelse.
I alle tilfælde ajourfører den kompetente myndighed eller det organ, der er udpeget hertil, det i artikel 22 omhandlede register.
5. Finder en kompetent myndighed, at en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat i henhold til stk. 4 ikke opfylder de relevante kriterier, forelægges spørgsmålet for Kommissionen, som afgiver en udtalelse inden for en frist på tre måneder. Om fornødent foreslås den berørte medlemsstat korrigerende foranstaltninger. I tilfælde af uenighed eller tvist forelægges spørgsmålet for det i artikel 32, stk. 1, omhandlede udvalg, og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 32, stk. 2. En medlemsstat kan opretholde forbuddet mod, at lokomotivføreren fører lokomotiver og tog på dens område, jf. stk. 4, indtil sagen er afsluttet i overensstemmelse med nærværende stykke.
Artikel 30
Sanktioner
Uden at dette berører andre sanktioner eller procedurer, der er fastlagt i dette direktiv, fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse bestemmelser gennemføres. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, være ikke-diskriminerende og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bestemmelser inden den i artikel 36, stk. 1, første afsnit, anførte dato og giver omgående meddelelse om alle efterfølgende ændringer, der berører de pågældende bestemmelser.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 31
Tilpasning af bilagene
1. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at tilpasse bilagene til den tekniske og videnskabelige udvikling, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 32, stk. 4.
2. Når en ændring af bilagene vedrører sundheds- og sikkerhedsforhold eller faglige kompetencer, sikrer Kommissionen, at arbejdsmarkedets parter høres inden udarbejdelsen heraf.
Artikel 32
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det ved artikel 21 i direktiv 96/48/EF oprettede udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 33
Rapport
Agenturet evaluerer udviklingen i den certificering af lokomotivførere, der foretages i medfør af dette direktiv. Det forelægger senest fire år efter vedtagelsen af de grundlæggende parametre for registrene, jf. artikel 22, stk. 4, Kommissionen en rapport, i givet fald ledsaget af anbefalinger om forbedringer af systemet for så vidt angår:
a) procedurerne for udstedelse af licenser og certifikater
b) godkendelsen af uddannelsescentre og eksaminatorer
c) det kvalitetssikringssystem, der er indført af de kompetente myndigheder
d) den gensidige anerkendelse af certifikater
e) relevansen af uddannelseskravene i bilag IV, V og VI til dette direktiv i forhold til markedsstrukturen og de kategorier, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, litra a)
f) sammenkoblingen af registre og mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Endvidere kan agenturet i denne rapport i givet fald anbefale foranstaltninger vedrørende den teoretiske og praktiske prøve, som skal vise ansøgernes faglige kundskaber i forbindelse med det harmoniserede certifikat for rullende materiel og den relevante infrastruktur.
Kommissionen træffer passende foranstaltninger på grundlag af disse anbefalinger og fremsætter i givet fald forslag til ændringer af dette direktiv.
Artikel 34
Chipkort
Senest den 4. december 2012 vurderer agenturet, om det er muligt at anvende et chipkort, der kombinerer den licens og de certifikater, der er omhandlet i artikel 4, idet det også foretager en costbenefitanalyse heraf.
Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv vedrørende de tekniske og funktionelle specifikationer for et sådant chipkort, vedtages på grundlag af et udkast, der udarbejdes af agenturet, og efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 3.
Såfremt indførelsen af chipkortet ikke indebærer ændringer af dette direktiv eller dets bilag, vedtages chipkortets specifikationer efter forskriftsproceduren i artikel 32, stk. 2.
Artikel 35
Samarbejde
Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand ved gennemførelsen af dette direktiv. De kompetente myndigheder samarbejder under denne gennemførelsesfase.
Agenturet støtter dette samarbejde og tilrettelægger relevante møder med repræsentanter for de kompetente myndigheder.
Artikel 36
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 4. december 2009. De meddeler straks Kommissionen teksten hertil.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
3. Forpligtelsen til at omsætte dette direktiv til national lovgivning og gennemføre det gælder ikke for Cypern og Malta, så længe der ikke findes noget jernbanenet på deres område.
Artikel 37
Gradvis gennemførelse og overgangsperioder
Dette direktiv gennemføres gradvis som anført nedenfor.
1. De i artikel 22 nævnte registre oprettes inden for to år fra vedtagelsen af de grundlæggende parametre for de registre, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4.
2.
a) Inden for to år fra vedtagelsen af de grundlæggende parametre for de registre, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4, udstedes certifikater eller licenser i henhold til dette direktiv til lokomotivførere, der udfører grænseoverskridende trafik, cabotage eller godstransport i en anden medlemsstat eller arbejder i mindst to medlemsstater, jf. dog nr. 3.
Fra samme dato skal alle lokomotivførere, der udfører ovennævnte tjenester, også dem, der endnu ikke har fået licens eller certifikat i henhold til dette direktiv, overholde kravene om regelmæssig kontrol i henhold til artikel 16.
b) Inden for to år fra oprettelsen af de i stk. 1 omhandlede registre, skal alle nye licenser og certifikater udstedes i henhold til dette direktiv, jf. dog nr. 3.
c) Inden for syv år fra oprettelsen af de registre, der er omhandlet i nr. 1, skal alle lokomotivførere have licenser og certifikater i henhold til dette direktiv. De udstedende organer skal tage hensyn til den erhvervskompetence, som hver lokomotivfører allerede har erhvervet, på en sådan måde, at dette krav ikke medfører unødvendige administrative og økonomiske byrder. En førerret, der tidligere er indrømmet lokomotivføreren, skal så vidt muligt bevares. De udstedende organer kan dog for individuelle førere eller grupper af førere beslutte, at de skal gennemgå yderligere prøver og/eller uddannelse for at få licenser og/eller certifikater i henhold til dette direktiv.
3. Lokomotivførere, der har førerret i henhold til de bestemmelser, der var gældende før anvendelsen af nr. 2, litra a) eller b), kan fortsætte deres arbejde på grundlag af deres førerret, uden at dette direktivs bestemmelser anvendes, indtil syv år fra oprettelsen af de registre, der er omhandlet i nr. 1.
For så vidt angår aspiranter, der har påbegyndt et godkendt undervisnings- og uddannelsesprogram eller et godkendt uddannelseskursus inden anvendelsen af nr. 2, litra a) og b), kan medlemsstaterne certificere disse lokomotivførere i henhold til gældende nationale bestemmelser.
For lokomotivførere og aspiranter som nævnt i dette stykke kan den eller de berørte kompetente myndigheder i undtagelsestilfælde indrømme fravigelse af helbredskravene i bilag III. Gyldigheden af licenser udstedt i et sådant undtagelsestilfælde begrænses til den udstedende medlemsstats område.
4. Kompetente myndigheder, jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere sørger for gradvis gennemførelse af regelmæssig kontrol svarende til den i artikel 16 omhandlede for lokomotivførere, der ikke har licenser og certifikater i henhold til dette direktiv.
5. For medlemsstater, der anmoder om det, beder Kommissionen agenturet om i samråd med den pågældende medlemsstat at foretage en cost-benefit-analyse af anvendelsen af dette direktivs bestemmelser på lokomotivførere, der udelukkende fører tog på denne medlemsstats område. Cost-benefit-analysen skal dække en periode på ti år. Denne cost-benefit-analyse forelægges for Kommissionen to år efter oprettelsen af det i stk. 1 omhandlede register.
Hvis denne costbenefitanalyse viser, at omkostningerne ved at anvende dette direktivs bestemmelser på sådanne lokomotivførere er større end fordelene, vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 32, stk. 2, inden seks måneder efter forelæggelsen af resultaterne af denne cost-benefit-analyse en beslutning om, at det i op til højst ti år ikke er nødvendigt at anvende bestemmelserne i nr. 2, litra b) og c) i nærværende artikel på sådanne lokomotivførere på den pågældende medlemsstats område.
Senest 24 måneder før denne midlertidige undtagelse udløber, kan Kommissionen på baggrund af den relevante udvikling i jernbanesektoren i den pågældende medlemsstat efter forskriftsproceduren i artikel 32, stk. 2, anmode agenturet om at foretage endnu en cost-benefit-analyse, der forelægges for Kommissionen senest 12 måneder før denne midlertidige undtagelse udløber. Kommissionen træffer beslutning efter den procedure, der er beskrevet i foregående afsnit.
Artikel 38
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 39
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
FÆLLESSKABSMODEL FOR EN LICENS OG ET HARMONISERET SUPPLERENDE CERTIFIKAT
1. LICENSENS UDFORMNING
Den fysiske udformning af lokomotivførerlicensen skal være i overensstemmelse med standarderne ISO 7810 og ISO 7816-1.
Kortet skal være fremstillet af polycarbonat.
Metoderne til kontrol med, at lokomotivførerlicenser opfylder de internationale standarder, skal være i overensstemmelse med ISO-standard 10373.
2. LICENSENS INDHOLD
På licensens forside skal være angivet:
a) betegnelsen »lokomotivførerlicens« med store typer på den udstedende medlemsstats sprog
b) navnet på den udstedende medlemsstat
c) den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke i overensstemmelse med ISO-kode 3166 trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner
d) de særlige oplysninger for den udstedte licens, nummereret således:
i) indehaverens efternavn
ii) indehaverens fornavn(e)
iii) indehaverens fødselsdato og fødested
iv)
— licensens udstedelsesdato
— licensens udløbsdato
— navnet på den udstedende myndighed
— det referencenummer, som arbejdsgiveren har givet arbejdstageren (valgfrit)
v) licensens nummer, som giver adgang til oplysningerne i det nationale register
vi) et foto af indehaveren
vii) indehaverens underskrift
viii) fast bopæl eller postadresse (valgfrit)
e) betegnelsen »EF-model« på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen »lokomotivførerlicens« på de øvrige fællesskabssprog trykt med gul farve på en sådan måde, at det udgør licensens baggrund
f) referencefarver:
— blå: Pantone Reflex Blue
— gul: Pantone Yellow
g) supplerende oplysninger eller lægelige begrænsninger for anvendelsen, som en kompetent myndighed har pålagt i overensstemmelse med bilag II i kodeform.
Koderne fastlægges af Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 32, stk. 2, og på grundlag af en anbefaling fra agenturet.
3. CERTIFIKAT
Certifikatet indeholder:
a) indehaverens efternavn
b) indehaverens fornavn(e)
c) indehaverens fødselsdato og fødested
d)
— licensens udstedelsesdato
— licensens udløbsdato
— navnet på den udstedende myndighed
— det referencenummer, som arbejdsgiveren har givet arbejdstageren (valgfrit)
e) licensens nummer, som giver adgang til oplysningerne i det nationale register
f) et foto af indehaveren
g) indehaverens underskrift
h) fast bopæl eller postadresse (valgfrit)
i) navn og adresse på den jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, for hvis regning lokomotivføreren har tilladelse til at køre
j) den kategori, indehaveren har tilladelse til at føre
k) den eller de typer rullende materiel, indehaveren har tilladelse til at føre
l) de infrastrukturer, indehaveren har tilladelse til at køre på
m) eventuelle supplerende eller begrænsende påtegninger
n) sprogkundskaber.
4. MINIMUMSDATA, DER OPTAGES I DE NATIONALE REGISTRE
a) Data om licensen
Alle data, der findes på licensen, samt data vedrørende kontrolkravene i artikel 11 og 16.
b) Data om certifikatet
Alle data, der findes på certifikatet, samt data vedrørende kontrolkravene i artikel 12, 13 og 16.
BILAG II
HELBREDSKRAV
1. GENERELLE KRAV
|
1.1. |
Lokomotivførere må ikke have noget helbredsproblem, være under en medicinsk behandling eller tage medikamenter eller stoffer, der kan forårsage: — pludselig bevidstløshed — nedsat opmærksomhed eller koncentration — pludseligt tab af arbejdsevnen — tab af balance eller koordinationsevne — betydelig begrænsning af bevægelsesevnen. |
|
1.2. |
Syn Der stilles følgende krav til synsevnen: — synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 med mindst 0,5 på det svagest seende øje — maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed -8. Der kan gøres undtagelser i exceptionelle tilfælde og efter udtalelse fra en øjenlæge. Derefter træffer lægen afgørelse — synsstyrke ved nærblik og på mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion — kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres af en specialist — normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt — synsfelt: fuldt — syn på begge øjne: fyldestgørende — binokulært syn: fyldestgørende — identificering af farvesignaler: testen skal baseres på genkendelse af enkeltfarver og ikke på relative forskelle — kontrastfølsomhed: god — ingen fremadskridende øjensygdom — øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som lægen fastsætter — evne til at modstå blænding — farvede kontaktlinser og fotokromatiske glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må benyttes. |
|
1.3. |
Hørelse og tale Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved audiogram, dvs.: — Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at lokomotivføreren kan føre en telefonsamtale og høre alarmtoner og radiomeddelelser. Følgende værdier skal anses for vejledende: — hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1 000 Hz — hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2 000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst — ingen anomali i det vestibulære sanseapparat — ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser) — brug af høreapparat er tilladt i særlige tilfælde. |
|
1.4. |
Graviditet Ved lav tolerance eller patologisk tilstand skal graviditet anses som grund til midlertidig udelukkelse for lokomotivførere. Lovregler om beskyttelse af gravide lokomotivførere skal finde anvendelse. |
2. MINDSTEINDHOLD AF UNDERSØGELSERNE FØR ANSÆTTELSE
|
2.1. |
Helbredsundersøgelser — generel lægeundersøgelse — undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse, farvesans) — analyser af blod- eller urinprøve, bl.a. for diabetes mellitus, i det omfang, de er nødvendige for at kunne bedømme ansøgerens fysiske egnethed — elektrokardiogram (EKG) i hvile — test for psykotrope stoffer såsom ulovlige stoffer eller psykotrop medicin samt for alkoholmisbrug, der kan rejse tvivl om, hvorvidt lokomotivføreren er egnet til arbejdet — kognitive egenskaber: opmærksomhed og koncentration, hukommelse, opfattelsesevne, dømmekraft — kommunikationsevne — psykomotoriske egenskaber: reaktionshastighed, koordinering af bevægelser. |
|
2.2. |
Arbejdspsykologiske undersøgelser Formålet med de arbejdspsykologiske undersøgelser er at hjælpe ved ansættelse og ledelse af personale. Ved fastlæggelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal undersøgelsen kunne godtgøre, at ansøgeren til en stilling som lokomotivfører ikke har nogen kendte arbejdspsykologiske mangler, navnlig med hensyn til praktisk egnethed eller til relevante personaspekter, der vil kunne indvirke på en sikker udførelse af arbejdet. |
3. REGELMÆSSIGE UNDERSØGELSER EFTER ANSÆTTELSEN
|
3.1. |
Hyppighed Lægeundersøgelser (fysisk egnethed) skal finde sted mindst hvert tredje år indtil en alder af 55 år, derefter hvert år. Ud over denne hyppighed skal en læge, der er godkendt eller anerkendt i henhold til artikel 20, foretage hyppigere lægeundersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det. Uanset artikel 16, stk. 1, skal der foretages en passende lægeundersøgelse, når der er grund til at tro, at indehaveren af en licens eller et certifikat ikke længere opfylder de helbredsmæssige krav i bilag II, afsnit 1. Den fysiske egnethed skal kontrolleres regelmæssigt og efter eventuelle arbejdsulykker eller fraværsperioder efter en ulykke, der involverer personer. En læge, der er godkendt eller anerkendt i henhold til artikel 20, kan beslutte at udføre en supplerende passende lægeundersøgelse, særlig efter en fraværsperiode på mindst 30 dage på grund af sygdom. Arbejdsgiveren skal bede en læge, der er godkendt eller anerkendt i henhold til artikel 20, om at kontrollere lokomotivførerens fysiske egnethed, hvis det har været nødvendigt at tage denne ud af tjenesten af sikkerhedsgrunde. |
|
3.2. |
Mindsteindhold af de regelmæssige lægeundersøgelser Hvis lokomotivføreren opfylder kriterierne ved undersøgelsen forud for ansættelsen, skal de regelmæssige undersøgelser mindst omfatte: — en generel lægeundersøgelse — en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse, farvesans) — analyse af blod- eller urinprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse — test for stoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det. Hvis lokomotivføreren er over 40 år, kræves der endvidere elektrokardiogram (EKG) i hvile. |
BILAG III
UNDERVISNINGSMETODE
Der skal være en rimelig ligevægt mellem teoretisk undervisning (klasseundervisning og demonstrationer) og praktisk undervisning (arbejdserfaring, kørsel med tilsyn og kørsel uden tilsyn på baner, der er lukket med henblik på undervisning).
Computerstøttet undervisning skal anvendes til individuel læring af driftsregler, signalsituationer m.v.
Brugen af simulatorer er ikke obligatorisk, men de kan være et nyttigt middel i en effektiv lokomotivføreruddannelse; de bruges især til undervisning under unormale arbejdsforhold eller i regler, der sjældent anvendes. De har den særlige fordel, at de kan sikre aktiv læring med henblik på situationer, der ikke kan øves i virkeligheden. I princippet skal der anvendes simulatorer af nyeste generation.
Hvad angår erhvervelse af strækningskendskab, anbefales det, at aspiranten ledsager en lokomotivfører på et passende antal ture på strækningen, både dag og nat. Filmoptagelser af strækningerne set fra lokomotivførerens plads kan blandt andre metoder benyttes som en alternativ undervisningsmetode.
BILAG IV
GENERELLE FAGLIGE KUNDSKABER OG KRAV VEDRØRENDE LICENSEN
Den »generelle uddannelse« har som mål at give lokomotivføreren »generel« kompetence inden for alle aspekter, der er relevante for erhvervet. Den generelle uddannelse skal således fokusere på grundlæggende kundskaber og principper, der gælder uanset det rullende materiels og infrastrukturens type og karakter. Den kan tilrettelægges uden praktiske øvelser.
Kompetence vedrørende bestemte typer rullende materiel eller en given infrastrukturs sikkerheds- og driftsregler og -metoder er ikke en del af den »generelle« kompetence. Uddannelse, der har til formål at give lokomotivføreren kompetence vedrørende bestemt rullende materiel eller infrastruktur, er knyttet til lokomotivførerens certifikat og omhandlet i bilag V og VI.
Den generelle uddannelse omfatter emner i punkt 1-7 i listen nedenfor. Punkterne er ikke opstillet i prioritet rækkefølge.
Brugen af verberne i listen viser, hvilken form for kompetence kandidaten forventes at tilegne sig. Deres betydning er beskrevet i denne tabel:
|
Form for kompetence |
Betydning |
|
kende, kunne beskrive |
at have erhvervet kundskaber (data, kendsgerninger), som er nødvendige for at forstå sammenhænge |
|
vide, have kendskab til, kunne nævne |
at kunne huske og genkende situationer, udføre arbejdsopgaver samt løse problemer inden for veldefinerede rammer |
(1) Lokomotivførerens arbejdsopgaver, arbejdsmiljø, rolle og ansvarsområder i forbindelse med togdriften samt de faglige og personlige krav, der stilles til lokomotivføreren som følge af arbejdsopgaverne
a) kende hovedlinjerne i den lovgivning og de regler, der gælder for togdrift og -sikkerhed (krav og procedurer vedrørende certificering af lokomotivførere, farligt gods, miljøbeskyttelse, brandsikring, mv.)
b) vide, hvilke specifikke krav og faglige og personlige kvaliteter der stilles (arbejde hovedsagelig alene, skifteholdsarbejde på alle tider af døgnet, personlig beskyttelse og sikkerhed, læsning og ajourføring af dokumenter, mv.)
c) vide, hvilken adfærd der er forenelig med det sikkerhedsmæssige ansvar (indtagelse af medicin, alkohol, narkotika og andre psykotrope stoffer, sygdom, stress, udmattelse, mv.)
d) kunne nævne reference- og driftsdokumenter (fx regelsæt, strækningsbog, kørselshåndbog, mv.)
e) kunne nævne de involverede personers ansvarsområder og funktioner
f) vide, hvorfor præcision ved udførelsen af arbejdsopgaverne og i arbejdsmetoderne har stor betydning
g) have kendskab til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (fx reglerne for færdsel på og i nærheden af sporene, reglerne for, hvordan man stiger på og af køretøjet på sikker måde, ergonomi, reglerne for personalets sikkerhed, personlige værnemidler, mv.)
h) kende adfærdsmæssige færdigheder og principper (stresshåndtering, ekstreme situationer, mv.)
i) kende principperne for miljøbeskyttelse (miljørigtig kørsel, mv.).
(2) Jernbaneteknologi, herunder de sikkerhedsmæssige principper bag driftsreglementer
a) kende principper, reglementer og forskrifter for sikker togdrift
b) kunne nævne de involverede personers ansvarsområder og funktioner.
(3) Grundprincipperne for jernbaneinfrastrukturen
a) kende principperne og parametrene bag systemet og strukturen
b) kunne beskrive de vigtigste kendetegn ved spor, stationer og rangerbanegårde
c) kende jernbanestrukturer (broer, tunneler, sporskifter, mv.)
d) kende driftsformer (enkeltsporsdrift, dobbeltsporsdrift, mv.)
e) kende signal- og togkontrolsystemer
f) kende sikkerhedsudstyr (akselboksvarmløbningsdetektorer, røgdetektorer i tunneler, mv.)
g) kende trækkraftens strømforsyning (køreledning, tredje strømskinne, mv.).
(4) Grundprincipper for driftsmæssig kommunikation
a) kende betydningen af kommunikation og kommunikationsmidler og -procedurer
b) vide, hvilke personer lokomotivføreren skal kontakte, og have kendskab til deres rolle og ansvarsområder (infrastrukturforvalterens personale, andet togpersonales arbejdsopgaver, mv.)
c) vide, hvornår/hvorfor lokomotivføreren skal indlede en kommunikation
d) have kendskab til kommunikationsmetoder.
(5) Toget, dets sammensætning og de tekniske krav til trækkraftenheder, godsvogne, personvogne og andet rullende materiel
a) kende de forskellige typer af trækkraft (el, diesel, damp, mv.)
b) kunne beskrive køretøjets overordnede konstruktion (bogier, vognkasse, førerrum, beskyttelsessystemer, mv.)
c) kende mærkningsregler og -systemer
d) kende dokumentation af togets sammensætning
e) vide, hvordan bremsesystemerne virker, og hvordan bremsekraften beregnes
f) vide, hvad togets hastighed er
g) vide, hvad den maksimale vægt og kræfterne på koblingen er
h) kende togkontrolsystemets funktionsmåde og formål.
(6) Risici, der er forbundet med jernbanedrift generelt
a) have kendskab til de styrende principper for trafiksikkerhed
b) kende de risici, der er forbundet med jernbanedrift, og de foranstaltninger, der kan tages i anvendelse for at begrænse dem
c) kende sikkerhedsmæssige hændelser og vide, hvilken adfærd/reaktion der kræves
d) kende procedurerne i tilfælde af en ulykke med personskade (fx evakuering).
(7) Fysiske grundbegreber
a) vide, hvilke kræfter der påvirker hjulene
b) vide, hvilke faktorer der påvirker accelerations- og bremseevne (vejrforhold, bremseudstyr, begrænset adhæsion, sanding, mv.)
c) have kendskab til elektriske begreber (kredsløb, måling af spænding, mv.).
BILAG V
FAGLIGE KUNDSKABER OM RULLENDE MATERIEL OG KRAV VEDRØRENDE CERTIFIKATET
Efter uddannelsen inden for rullende materiel skal lokomotivføreren kunne udføre følgende opgaver:
1. AFPRØVNINGER OG KONTROLLER INDEN AFGANG
Lokomotivføreren skal kunne:
— skaffe sig den dokumentation og det udstyr, der er brug for
— kontrollere trækkraftenhedens kapacitet
— kontrollere oplysningerne i trækkraftenhedens dokumenter
— udføre de foreskrevne kontroller og prøvninger og derved sikre sig, at trækkraftenheden kan levere den fornødne trækkraft, og at sikkerhedsudstyret fungerer
— kontrollere, at det foreskrevne beskyttelses- og sikkerhedsudstyr er til rådighed og fungerer, når et lokomotiv overtages eller en kørsel påbegyndes
— udføre eventuelt foreskreven rutinemæssig forebyggende vedligeholdelse.
2. KENDSKAB TIL RULLENDE MATERIEL
For at kunne føre et lokomotiv skal lokomotivføreren kende alle de betjeningsflader og indikatorer, der er til rådighed, herunder særlig dem, der vedrører:
— traktionsssystemet
— bremsesystemet
— anordninger, der har betydning for trafiksikkerheden.
For at kunne registrere og lokalisere uregelmæssigheder ved det rullende materiel, afgive melding om dem, afgøre, under hvilke betingelser driften kan genoptages, og i visse tilfælde foretage et indgreb, skal lokomotivføreren have kendskab til
— den mekaniske konstruktion
— affjedringen og koblingsudstyret
— bogier
— sikkerhedsudstyret
— brændstofreservoirer, brændstofforsyningsudstyr, udstødningsudstyr
— betydningen af mærkning indvendigt og udvendigt på det rullende materiel, særlig de symboler, der bruges ved transport af farligt gods
— system til registrering af ture
— elektriske og pneumatiske systemer
— strømaftagningsudstyr og højspændingskredsløb
— kommunikationsmidlerne (jord til tog-radio osv.)
— organisering af ture
— det rullende materiels bestanddele, deres formål og vognenes særlige anordninger, herunder navnlig systemet til standsning af toget ved udluftning af hovedluftledningen
— bremsesystemet
— bestanddele, der er specielle for trækkraftenheder
— trækkraftsenheden, motorerne og kraftoverføringen.
3. AFPRØVNING AF BREMSER
Lokomotivføreren skal kunne:
— kontrollere og beregne inden afgang, at togets bremsekraft svarer til den bremsekraft, der er foreskrevet for strækningen, som angivet i køretøjets papirer
— kontrollere, at de forskellige komponenter i trækkraftenhedens og togets bremssystem fungerer, alt efter behov inden toget sættes i bevægelse, ved start og under kørsel.
4. KØRSELSTYPE OG MAKSIMALHASTIGHED FOR TOGET I FORHOLD TIL DE KARAKTERISTISKE TRÆK VED STRÆKNINGEN
Lokomotivføreren skal kunne:
— tage hensyn til de oplysninger, som han modtager før afgang
— fastlægge kørselstype og hastighedsgrænse for toget ud fra variable forudsætninger som f.eks. hastighedsbegrænsninger, vejrforhold og eventuelle signalændringer.
5. FÆRDIGHED I AT KØRE TOGET, UDEN AT ANLÆGGET ELLER MATERIELLET TAGER SKADE
Lokomotivføreren skal kunne:
— betjene alle foreliggende styrings- og kontrolanordninger efter gældende regler
— sætte toget i gang under hensyntagen til adhæsions- og effektgrænserne
— benytte bremsen til at nedsætte farten og standse toget under hensyntagen til det rullende materiel og anlæggene.
6. UREGELMÆSSIGHEDER
Lokomotivføreren skal:
— være opmærksom over for uregelmæssigheder af betydning for togets kørsel
— kunne besigtige toget og kunne identificere tegn på usædvanlige forhold, skelne mellem disse, reagere hensigtsmæssigt alt efter, hvor betydningsfulde de er, samt forsøge at afhjælpe dem og under alle omstændigheder prioritere banetrafikkens og personers sikkerhed
— have kendskab til de disponible sikrings- og kommunikationsmidler
7. DRIFTSHÆNDELSER OG –ULYKKER, BRANDE OG ULYKKER MED PERSONSKADE TIL FØLGE
Lokomotivføreren skal:
— kunne træffe foranstaltninger til at sikre toget og tilkalde hjælp i tilfælde af ulykker, hvor personer om bord på toget er impliceret
— kunne konstatere, om toget medfører farligt gods, og identificere dette ud fra togdokumenterne og vognlisterne
— have kendskab til procedurerne for nødevakuering af et tog.
8. BETINGELSER FOR GENOPTAGELSE AF KØRSEL EFTER EN HÆNDELSE MED DET RULLENDE MATERIEL
Efter en hændelse skal lokomotivføreren kunne vurdere, om materiellet kan køre videre, og på hvilke betingelser, således at infrastrukturforvalteren kan underrettes om disse betingelser så hurtigt som muligt.
Lokomotivføreren skal være i stand til at fastslå, om der er behov for en ekspertvurdering, inden toget kan køre videre.
9. BLOKERING AF TOGET
Lokomotivføreren skal kunne sikre, at toget eller dele af toget, selv under de vanskeligste forhold, ikke sætter i gang eller bevæger sig af sig selv.
Endvidere skal lokomotivføreren have kendskab til foranstaltninger, der kan standse et tog eller dele af et tog, som er begyndt at bevæge sig af sig selv.
BILAG VI
FAGLIGE KUNDSKABER OM INFRASTRUKTUR OG KRAV VEDRØRENDE ATTESTEN
Spørgsmål i forbindelse med infrastruktur
1. AFPRØVNING AF BREMSER
Lokomotivføreren skal inden afgang kunne kontrollere og beregne, at togets bremsekraft svarer til den bremsekraft, der er foreskrevet for strækningen, som angivet i køretøjspapirerne.
2. KØRSELSTYPE OG MAKSIMALHASTIGHED I FORHOLD TIL STRÆKNINGENS EGENSKABER
Lokomotivføreren skal kunne:
— tage hensyn til de oplysninger, som han modtager, f.eks. om hastighedsbegrænsninger og eventuelle signalændringer
— fastlægge kørselstype og hastighedsgrænse for toget i forhold til strækningens egenskaber.
3. STRÆKNINGSKENDSKAB
Lokomotivføreren skal kunne forudse eventuelle problemer og reagere hensigtsmæssigt under hensyn til sikkerhed og andre aspekter, såsom punktlighed og økonomiske aspekter. Derfor skal han have et grundigt kendskab til de strækninger, der køres på, og til jernbaneanlæggene langs dem, samt i givet fald til alternative strækninger, som der er indgået aftale om.
Følgende elementer er vigtige:
— driftsforhold (sporskifter, ensrettet trafik osv.)
— evnen til at sætte sig ind i den foreliggende transportopgave og konsultation af de relevante dokumenter
— identifikation af de spor, der kan anvendes til den pågældende trafiktype
— gældende trafikregler samt betydningen af signalsystemet
— driftssystemet
— bloksystemet og de regler, der gælder for det
— navn og beliggenhed på samt identifikation på afstand af banegårde og blokposter, så kørslen kan tilpasses herefter
— signaler, der angiver overgangen mellem forskellige drifts- og strømsystemer
— hastighedsbegrænsninger for de forskellige kategorier af tog, som lokomotivføreren fører
— de topografiske strækningsprofiler
— særlige bremseteknikker, f.eks. på strækninger med stærke fald
— særlige driftsforhold: særlige signaler, skilte, afgangsvilkår m.v.
4. SIKKERHEDSREGLER
Lokomotivføreren skal:
— først kunne sætte toget i bevægelse, når alle reglementets betingelser er opfyldt (køreplan, ordre eller signal til afgang, i givet fald omstilling af signal osv.)
— kunne iagttage signalerne (på strækningen eller i kabinen), afkode dem uden tøven eller fejl og handle som foreskrevet
— køre sikkert i overensstemmelse med de særlige driftsformer: særlige kørselstyper efter ordre, midlertidige hastighedsbegrænsninger, kørsel mod sædvanlig retning, tilladelse til at køre frem, når signal viser »fare«, rangering, vending, kørsel gennem sporarbejder osv.
— stoppe efter køreplanen eller ekstraordinært efter ordre og eventuelt betjene passagererne under disse stop, bl.a. ved at åbne og lukke dørene.
5. KØRSEL MED TOGET
Lokomotivføreren skal kunne:
— bestemme sin position på den strækning, han kører på, til enhver tid
— benytte bremsen til at nedsætte farten og standse toget under hensyntagen til det rullende materiel og anlæggene
— tilpasse kørslen med toget til køreplanen og eventuelle anvisninger om energibesparelse under hensyntagen til trækkraftenhedens, togets, strækningens og miljøets egenskaber.
6. USÆDVANLIGE TILDRAGELSER
Lokomotivføreren skal:
— kunne være agtpågivende over for usædvanlige tildragelser på infrastrukturen og i omgivelserne i den udstrækning, kørslen af toget tillader det: signaler, spor, energiforsyning, niveauskæringer, sporomgivelser, anden trafik
— kunne bedømme afstanden til hindringer
— hurtigst muligt kunne underrette infrastrukturforvalteren om, hvilke usædvanlige forhold han har iagttaget og hvor, og sikre sig, at modtageren har forstået beskeden
— kunne tage hensyn til infrastrukturen, varetage eller træffe foranstaltninger til at varetage trafikkens og personers sikkerhed, hver gang det er nødvendigt.
7. DRIFTSHÆNDELSER OG –ULYKKER, BRANDE OG ULYKKER MED PERSONSKADE TIL FØLGE
Lokomotivføreren skal kunne:
— træffe foranstaltninger til at sikre toget og tilkalde hjælp i tilfælde af ulykker med personskade til følge
— afgøre, hvor toget bør standses i tilfælde af brand, og om nødvendigt lette evakueringen af passagererne
— give de nødvendige oplysninger om branden så hurtigt som muligt, hvis han ikke selv kan slukke den
— underrette infrastrukturforvalteren om disse forhold så hurtigt som muligt
— vurdere, hvorvidt infrastrukturen giver mulighed for, at materiellet kan køre videre, og på hvilke betingelser.
8. SPROG
1) Lokomotivførere, der skal kommunikere med infrastrukturforvalteren om vigtige sikkerhedsmæssige forhold, skal have de fornødne sprogkundskaber i mindst et af de sprog, den pågældende infrastrukturforvalter fastlægger. Deres sprogkundskaber skal sætte dem i stand til at kommunikere aktivt og effektivt under normal og svigtende drift og i nødsituationer. Lokomotivførerne skal kunne anvende de meddelelser og den kommunikationsmetode, der er fastlagt i TSI'en for »drift og trafikstyring«.
2) For at opfylde de krav, der er fastsat i nr. 1), skal lokomotivførerne have læse- og forståelsesfærdigheder samt skriftlige og mundtlige udtryksfærdigheder på niveau B1 i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR).
3) For så vidt angår togdrift på grænseovergangssektioner og de banegårde, der ligger tæt på grænserne, og som er udpeget til grænseoverskridende trafik, kan førere af tog, som drives af en jernbanevirksomhed, af infrastrukturforvalteren fritages for at skulle opfylde kravene i nr. 2), såfremt følgende procedure anvendes:
a) Jernbanevirksomheden skal anmode infrastrukturforvalteren om en undtagelse for de pågældende lokomotivførere. For at sikre en retfærdig og lige behandling af ansøgerne skal infrastrukturforvalteren for hver indgivet anmodning om undtagelse anvende den samme vurderingsprocedure, som er beskrevet i netvejledningen
b) Infrastrukturforvalteren skal imødekomme en anmodning om undtagelse, hvis jernbanevirksomheden kan dokumentere, at den har truffet passende foranstaltninger til at sikre kommunikationen mellem de pågældende lokomotivførere og infrastrukturforvalterens ansatte i rutinemæssige og uregelmæssige situationer og i nødsituationer, som fastsat i nr. 1)
c) Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal sikre, at de berørte ansatte er bekendt med disse regler og foranstaltninger og får den nødvendige uddannelse inden for rammerne af deres sikkerhedsledelsessystemer.
4) En eller flere jernbanevirksomheder kan i samarbejde med en eller flere infrastrukturforvaltere (i det følgende benævnt »ansøgerne«) gennemføre pilotprojekter til afprøvning af alternative midler til sikring af effektiv kommunikation som påkrævet i henhold til nr. 1). Følgende procedure skal benyttes:
a) Ansøgerne skal identificere de berørte dele af nettet, arten af de berørte tjenester og pilotprojektets indledende varighed og skal navnlig:
i) angive pilotprojektets omfang
ii) angive, hvilke alternative sprogkundskaber, de ønsker at anvende
iii) beskrive, hvilke supplerende redskaber de foreslår at benytte til at understøtte kommunikation i rutinemæssige og uregelmæssige situationer og i nødsituationer
iv) påvise, hvordan de alternative sprogkundskaber og supplerende redskaber som minimum sikrer et sikkerhedsniveau, der svarer til fuld overholdelse af kravene i nr. 1), når de integreres i deres pågældende sikkerhedsledelsessystemer ( 4 )
v) redegøre for, hvordan pilotprojektet skal implementeres i deres sikkerhedsledelsessystem, herunder uddannelsesprogrammer og dokumentation af resultaterne, og
vi) i udarbejdelsen af ansøgningen høre repræsentanterne for det berørte personale.
b) Ansøgerne skal anmode om en udtalelse fra den eller de pågældende nationale sikkerhedsmyndighed(er), der har udstedt deres sikkerhedscertifikat(er) eller sikkerhedsgodkendelse(r), og fra Den Europæiske Unions Jernbaneagentur i tilfælde, hvor dette agentur er sikkerhedscertificeringsorganet (i det følgende benævnt »den eller de godkendende enheder«). Hver enkelt godkendende enhed skal inden for 60 dage efter den dato, hvor den sidste godkendende enhed har modtaget anmodningen, afgive en udtalelse om, hvorvidt det alternative middel som minimum sikrer et sikkerhedsniveau, der svarer til fuld overholdelse af kravene i nr. 1). Hvis flere godkendende enheder er involveret, opfordres de til koordineret samarbejde.
Disse udtalelser skal navnlig indeholde vurderinger af, hvorvidt følgende betingelser opfyldes:
i) De foreslåede alternative sprogkundskaber og andre kommunikationsredskaber er tilstrækkelige til at sikre effektiv kommunikation mellem de pågældende lokomotivførere og infrastrukturforvalterens personale i rutinemæssige og uregelmæssige situationer og i nødsituationer.
ii) Ansøgernes sikkerhedsledelsessystemer er blevet tilpasset de alternative sprogkundskaber og andre kommunikationsredskaber.
iii) Ansøgerne har dokumenteret, at disse redskaber er blevet afprøvet under driftsforhold, hvor lokomotivførerne opfylder sprogkravene i nr. 2).
iv) Det berørte personale hos jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren har modtaget den nødvendige uddannelse som led i virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer.
I tilfælde af forskelligartede udtalelser finder bestemmelserne i punkt 5, andet afsnit, anvendelse.
c) Ansøgerne skal i fællesskab indgive en ansøgning til Kommissionen om undtagelse fra nr. 2), hvori den eller de godkendende myndigheders udtalelse og den detaljerede beskrivelse af pilotprojektet, som myndigheden eller myndighederne har baseret sin eller deres udtalelser på, skal indgå. Alternativt kan projektets deltagere udnævne en af deltagerne til koordinator, som kan indgive den fælles ansøgning på vegne af alle projektets deltagere.
5) Kommissionen skal inden for 60 dage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning indrømme en undtagelse fra nr. 2),
a) såfremt den eller de godkendende myndighed(er) har afgivet en positiv udtalelse, og
b) såfremt det er dokumenteret, at der sikres lige og ikkediskriminerende behandling af samtlige ansøgninger og retlig sammenhæng på EU-plan.
I tilfælde af forskelligartede udtalelser eller manglende udtalelse fra en eller flere af de godkendende enheder inden for den fastsatte frist kan ansøgerne anmode Kommissionen om at finde frem til en gensidigt acceptabel løsning i samarbejde med de involverede parter. Hvis der ikke kan findes en gensidigt acceptabel løsning inden for 90 dage efter modtagelsen af en anmodning om undtagelse, anses pilotprojektet for at være afslået. Kommissionen kan anmode Den Europæiske Unions Jernbaneagentur om en udtalelse og skal indgive en sådan anmodning, hvis hver af de godkendende myndigheders udtalelser er negative.
6) Undtagelsen indrømmes for en begrænset periode på højst 36 måneder. Hvis undtagelsen er blevet indrømmet for en kortere periode, kan den fornyes, såfremt den ikke overstiger en samlet varighed på 36 måneder.
7) Efter anmodning fra interesserede jernbanevirksomheder, og hvis det er berettiget, skal infrastrukturforvalteren give andre jernbanevirksomheder, der benytter sektioner på nettet, hvor et pilotprojekt er i gang, mulighed for at deltage i pilotprojektet, såfremt de berørte godkendende myndigheder afgiver en positiv udtalelse herom. Infrastrukturforvalteren skal underrette Kommissionen om en sådan yderligere deltagelse.
I tilfælde af ændringer i pilotprojektets omfang, navnlig for så vidt angår den del af nettet, hvor pilotprojektet gennemføres, de alternative sprogkundskaber og de supplerende kommunikationsredskaber, finder den i nr. 4) angivne procedure anvendelse.
8) Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal sikre, at pilotprojektets drift dokumenteres på behørig vis i deres sikkerhedsledelsessystem. Dokumentationen skal opbevares i 24 måneder efter pilotprojektets afslutning, især for så vidt angår det berørte personale, de uddannelser, de har modtaget, de gennemførte kørsler, og alle problemer opstået i løbet af pilotprojektet. De relevante oplysninger skal inkluderes i de berørte lokomotivføreres supplerende certifikater.
9) Efter afslutningen på hvert enkelt pilotprojekt skal den eller de involverede jernbanevirksomhed(er) og infrastrukturforvalter(e) aflægge rapport til de berørte godkendende myndigheder. Hvis undtagelsen har en varighed på over et år, skal den eller de involverede jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere på årsbasis aflægge rapport inden for rammerne af deres årlige sikkerhedsrapporter i henhold til artikel 9, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/798. Pilotprojekternes resultater skal indgå i de berørte nationale sikkerhedsmyndigheders årlige rapporter i henhold til artikel 19 i direktiv (EU) 2016/798. Den Europæiske Unions Jernbaneagentur skal inden for en fælles vurderingsramme analysere pilotprojekternes resultater og indgive en rapport til Kommissionen.
10) Kommissionen kan suspendere den indrømmede undtagelse, hvis den finder, at betingelserne herfor ikke længere er opfyldt, eller hvis der opstår sikkerhedsmæssige bekymringer. Nationale sikkerhedsmyndigheder, jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal omgående underrette Kommissionen, hvis der opstår sikkerhedsmæssige betænkeligheder.
11) Den Europæiske Unions Jernbaneagentur skal på sit websted offentliggøre en liste over de pilotprojekter, som Kommissionen har godkendt, herunder en kort beskrivelse af projektet og den periode, hvori det er godkendt, samt alle andre relevante oplysninger såsom eventuelle afbrydelser eller suspenderinger af projekter.
BILAG VII
HYPPIGHEDEN AF PRØVER
De regelmæssige prøver skal som et minimum afholdes med følgende intervaller:
a) sprogkundskaber (kun for ikke-indfødte sprogbrugere): hvert tredje år eller efter fravær på over et år
b) infrastrukturkendskab (herunder kendskab til strækninger og driftsregler): hvert tredje år eller efter fravær på over et år på den relevante strækning
c) kendskab til det rullende materiel: hvert tredje år.
( 1 ) EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2004/49/EF.
( 2 ) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget ved EUT L 220 af 21.6.2004, s. 3.
( 3 ) EFT L 199 af 31.7.1985, s. 56.
( 4 ) I henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed.