Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 af 23. november 2005 om den fælles markedsordning for humle og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1696/71, (EØF) nr. 1037/72, (EØF) nr. 879/73 og (EØF) nr. 1981/82 ( 1 ), særlig artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1952/2005 er det fastsat, at de i artikel 1 nævnte produkter, der er høstet eller fremstillet i Fællesskabet, skal gennemgå en attestationsprocedure.

(2)

Der er fastsat gennemførelsesbestemmelser for certificering af humle i Rådets forordning (EØF) nr. 1784/77 af 19. juli 1977 om certificering af humle ( 2 ) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 890/78 af 28. april 1978 om gennemførelsesbestemmelser for certificering af humle ( 3 ). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordning (EØF) nr. 1784/77 og (EØF) nr. 890/78 for klarhedens skyld ophæves og afløses af en ny forordning.

(3)	For at skabe sikkerhed for, at certificeringen foretages stort set ensartet i medlemsstaterne, bør det fastlægges, hvilke produkter der skal certificeres, hvorledes certificeringen skal gennemføres, samt hvilke oplysninger der skal angives på de dokumenter, der ledsager produkterne.

(4)	Visse produkter bør grundet deres særlige art og anvendelse udelukkes fra certificeringsproceduren.

(5)

Af hensyn til kontrollen med humlekopper bør en erklæring underskrevet af producenten ledsage humlekopper, der forelægges til certificering. Denne erklæring bør indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere humlen fra det tidspunkt, hvor den forelægges til certificering, til certifikatet udstedes.

(6)	Ifølge artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1952/2005 kan attesten kun udstedes for produkter med kvalitetskendetegn, der opfylder minimumskrav. Det bør derfor sikres, at humlekopper opfylder de minimale markedsføringskrav fra og med det første afsætningsled.

(7)	Ved fastsættelsen af de kvalitetskendetegn, som humle skal besidde, bør der tages hensyn til indholdet af vand og fremmedlegemer. I betragtning af fællesskabshumlens ry for god kvalitet bør der på dette punkt bygges på nuværende handelssædvane.

(8)	Valget af metode, der skal anvendes ved kontrol af humles vandindhold, bør overlades til medlemsstaterne, men resultaterne skal dog kunne sammenlignes. I tilfælde af tvist bør der anvendes en fællesskabsmetode.

(9)

Der bør fastsættes faste regler for blandinger. Blandinger af humlekopper bør derfor kun tillades, hvis de består af certificerede produkter af samme sort, der stammer fra samme høst og produktionssted. Det bør også fastsættes, at blandingen skal foretages under opsyn, og at blandinger skal underkastes samme certificeringsprocedure, som gælder for deres bestanddele.

(10)	Ved fremstillingen af pulver og ekstrakter bør det af hensyn til brugernes behov tillades på visse betingelser at blande certificeret humle, som ikke er af samme sort, og som ikke kommer fra samme produktionssted.

(11)	Humle, der er tilberedt af humle, som er certificeret i ikke-tilberedt stand, kan kun certificeres, såfremt tilberedningen finder sted i en lukket forarbejdningsproces.

(12)	For at sikre, at certificeringsproceduren for humleprodukter overholdes, bør der føres tilsyn efter egnede regler.

(13)	Når et produkt ompakkes under officielt tilsyn og uden forarbejdning, bør den efterfølgende certificeringsprocedure ligeledes forenkles for humleprodukter.

(14)	For at sikre de certificerede produkters identitet bør der fastsættes regler om, at de angivelser, der er nødvendige for det officielle tilsyn og for at informere købere, bør anbringes på emballagen.

(15)	For at give brugerne nøjagtige oplysninger om de afsatte produkters oprindelse og egenskaber bør der fastsættes fælles regler for mærkningen af emballage og for sammensætningen af referencenummeret for certificeringen.

(16)	Af hensyn til almindelig handelssædvane i visse dele af Fællesskabet bør der gives en definition af humle, der bringes i handelen med og uden frø, og det bør fastsættes, at dette skal anføres på certifikatet.

(17)	Humle, der hidrører fra forsøgsstammer under udvikling, kan identificeres med et navn eller nummer.

(18)

Produkter, som er udelukket fra certificeringsprocessen, bør underkastes specifikke krav for at sikre, at disse produkter ikke virker forstyrrende på den normale afsætning af certificerede produkter, at de egner sig til deres erklærede anvendelsesformål, og at de kun anvendes af dem, de er bestemt for.

(19)	Medlemsstaterne bør certificere produkter efter denne forordning via bemyndigede organer, der er udpeget med dette for øje. Listerne over disse organer bør meddeles Kommissionen.

(20)	Medlemsstaterne bør afgrænse de zoner eller områder, der anses for at være produktionssteder for humle, og sende Kommissionen en liste over disse.

(21)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Humle —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1. I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser vedrørende certificering af humle og humleprodukter.

Dog finder artikel 20 anvendelse for de produkter, der er omhandlet i dette stykkes litra a), b) og c).

4. Uden at dette berører stk. 3, litra a), må der kun benyttes certificeret humle, certificerede humleprodukter tilberedt af certificeret humle og humle importeret fra tredjelande i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1952/2005 til at fremstille produkter tilberedt af humle.

1. Partier af humle, der forelægges til certificering, skal ledsages af en skriftlig erklæring, som er underskrevet af producenten med angivelse af følgende data:

2. Den i stk. 1 omhandlede erklæring skal ledsage humlepartiet under enhver tilberedning eller blanding, og under alle omstændigheder indtil der er udstedt et certifikat.

1. For at kunne certificeres skal humle opfylde betingelserne i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1952/2005, og de minimumskrav ved afsætning, som er fastsat i bilag I til denne forordning.

2. Overholdelsen af minimumskravene ved afsætning angående humlens vandindhold kontrolleres af den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter efter en af de metoder, der er beskrevet i bilag II, afsnit B.

De metoder, der er anført i bilag II, afsnit B, punkt 2, godkendes af den kompetente certificeringsmyndighed og skal give resultater, hvis standardafvigelse ikke ligger over 2,0. I tilfælde af tvist skal kontrollen gennemføres efter den metode, der er anført i bilag II, afsnit B, punkt 1.

3. Kontrol med overholdelsen af minimumskravene ved afsætning bortset fra vandindholdet sker i overensstemmelse med almindelig handelssædvane.

I tilfælde af tvist sker kontrollen dog efter den metode, der er anført i bilag II, afsnit C.

I forbindelse med de kontrolmetoder, der omhandles i artikel 4, stk. 2 og 3, skal stikprøverne udtages og behandles efter den metode, der er anført i bilag II, afsnit A.

Prøveudtagningen omfatter for hvert parti mindst en kolli ud af hver ti og under alle omstændigheder mindst to kolli i et parti.

1. Certificeringsproceduren omfatter udstedelse af certifikater, mærkning og forsegling af hver enkelt kolli.

2. Certificeringen gennemføres, inden produktet bringes i handelen, og under alle omstændigheder før der foretages nogen forarbejdning heraf.

Den finder sted senest den 31. marts i det år, der følger efter høståret. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato.

3. Mærkning foretages under officielt tilsyn og efter forsegling på hver enkelt emballage, i hvilken varen afsættes, som angivet i bilag III.

4. Certificeringsproceduren udføres på bedriften eller i certificeringscentre.

5. Hvis humlen efter certificeringen skifter emballage, med eller uden videre forarbejdning, skal humlen på ny certificeres.

1. Humle, der er certificeret efter denne forordning, må kun blandes under officielt tilsyn i certificeringscentre.

2. Humle, som skal blandes, skal stamme fra samme produktionssted for humle, være af samme høst og af samme sort.

3. Uanset stk. 2 kan der til fremstilling af pulvere og ekstrakter foretages blanding af humle med certifikat for fællesskabsoprindelse og af samme høst, men af forskellig sort og fra forskellige produktionssteder for humle, forudsat at følgende angives i det certifikat, som ledsager det fremstillede produkt:

Ved videresalg af humle i Fællesskabet efter opdeling af et certificeret parti skal produktet ledsages af en faktura eller et handelsdokument, der er udstedt af sælgeren, med angivelse af referencenummeret for certificeringen.

Følgende oplysninger fra certifikatet anføres ligeledes på handelsdokumentet eller fakturaen:

1. Certificeringsproceduren omfatter udstedelse af certifikater, mærkning og forsegling af hver enkelt kolli.

3. Mærkning foretages under officielt tilsyn og efter forsegling på hver enkelt emballage, i hvilken varen afsættes, som angivet i bilag III.

5. Hvis humleprodukter efter certificeringen skifter emballage, med eller uden videre forarbejdning, skal produktet på ny certificeres.

1. Tilberedt humle, der stammer fra humle, som er certificeret i ikke-tilberedt stand, kan kun certificeres, såfremt tilberedningen finder sted i en lukket forarbejdningsproces.

Første afsnit finder også anvendelse for produkter, der er tilberedt af humle, jf. artikel 1, stk. 4.

3. Det originale ikke-tilberedte humleparti tildeles et nummer før tilberedningen. Dette nummer skal anføres på certifikatet for den tilberedte humle.

4. Med undtagelse af de stoffer, der er anført i bilag IV, må kun certificeret humle og certificerede humleprodukter, jf. denne forordnings artikel 1, stk. 4, indgå i den lukkede forarbejdningsproces. En vare må kun indgå i den lukkede forarbejdningsproces i den form, hvori den er certificeret.

5. Hvis processen i den lukkede forarbejdningsproces ved produktion af ekstrakter, der fremstilles ved brug af kuldioxid, af tekniske årsager må afbrydes, sikrer den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter, at emballagen indeholdende det mellemliggende produkt forsegles i det øjeblik, processen afbrydes. Seglet må kun brydes af den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter, når processen genoptages.

1. Under fremstilling af humleprodukter skal den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter være til stede på alle tidspunkter, hvor forarbejdning finder sted. De fører et passende tilsyn med forarbejdningen på alle trin, dvs. fra åbning af den forseglede emballage med den humle eller det humleprodukt, der skal forarbejdes, til afslutning af emballeringen, forseglingen og mærkningen af humleproduktet. Den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter behøver ikke at være til stede, så længe det sikres ved tekniske midler, der er godkendt af den kompetente certificeringsmyndighed, at bestemmelserne i denne forordning overholdes.

2. Inden overgang til et nyt batch i en arbejdsproces forvisser den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter sig om ved officielt tilsyn, at forarbejdningssystemet er tomt, i det mindste i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre, at dele af de to forskellige batches ikke kan blive sammenblandet.

Hvis humle, humleprodukter, humlerester eller et andet produkt, der stammer fra humle, forbliver i dele af forarbejdningssystemet såsom blandingscontainere eller påfyldningscontainere, medens humle fra et andet batch bliver forarbejdet, frakobles sådanne dele forarbejdningssystemet ved passende tekniske midler under officielt tilsyn. De må kun gentilkobles forarbejdningssystemet under officielt tilsyn.

Der kan ikke tillades nogen fysisk forbindelse mellem forarbejdningslinjen for koncentreret humlepulver og forarbejdningslinjen for ikke-koncentreret humlepulver, når en af dem er i drift.

1. Lederne af humleforarbejdningsanlæg giver den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter alle oplysninger med hensyn til forarbejdningsanlæggets tekniske indretning.

2. Lederne af humleforarbejdningsvirksomheder skal føre nøjagtige fortegnelser over den forarbejdede humlemængde. For hver batch humle, der skal forarbejdes, føres der en fortegnelse med detaljerede oplysninger om inputproduktets vægt og det forarbejdede produkts vægt.

Med hensyn til input skal fortegnelsen endvidere omfatte referencenummeret for certificeringen for alle omhandlede humlepartier og humlesorter. Hvis der benyttes mere end en sort i samme batch, skal de respektive vægtandele fremgå af fortegnelsen.

Med hensyn til det forarbejdede produkt skal sorten også fremgå af fortegnelsen, eller hvis det forarbejdede produkt er en blanding, sortssammensætningen.

3. Fortegnelserne over forarbejdningsmængderne føres under officielt tilsyn af den kompetente certificeringsmyndigheds repræsentanter og underskrives af dem, så snart forarbejdningen af et batch er afsluttet.

1. Når humlepulver og humleekstrakt er i omsætning, må ompakning med eller uden videre forarbejdning kun finde sted under offentligt tilsyn.

2. Når ompakning gennemføres, uden at produktet forarbejdes, omfatter den nye certificeringsprocedure kun:

1. Humleprodukter, der er certificeret efter denne forordning, må kun blandes under officielt tilsyn i certificeringscentre.

2. Certificerede humleprodukter tilberedt af humle med certifikat for fællesskabsoprindelse, der er af samme høst, men af forskellig sort og fra forskellige produktionssteder for humle, kan blandes med henblik på fremstilling af pulvere og ekstrakter, forudsat at følgende angives i det certifikat, som ledsager det fremstillede produkt:

Ved videresalg af humleprodukter i Fællesskabet efter opdeling af et certificeret parti skal produktet ledsages af en faktura eller et handelsdokument, der er udstedt af sælgeren, med angivelse af referencenummeret for certificeringen. Følgende oplysninger fra certifikatet anføres ligeledes på handelsdokumentet eller fakturaen:

1. Certifikatet udstedes i det afsætningsled, hvor minimumskravene ved afsætning finder anvendelse.

3. For produkter fremstillet på basis af humle anføres foruden de i stk. 2 nævnte angivelser også sted og dato for forarbejdningen på certifikatet.

4. Det i stk. 2, litra b), omhandlede referencenummer for certificeringen består af kodeangivelser for certificeringscenter, medlemsstat, høstår og partiets identificeringsnummer, som angivet i bilag VI.

Hver enkelt emballeret enhed skal være forsynet med mindst følgende angivelser på et af fællesskabssprogene:

Angivelserne påføres emballagen med let læselige, lige store bogstaver, som ikke må kunne slettes.

I forbindelse med humle, som hidrører fra forsøgsstammer under udvikling, og som er produceret enten af et forskningsinstitut på dets egne anlæg eller af en producent for et sådant instituts regning, kan de i artikel 16, stk. 2, litra f), og artikel 17, litra b), omhandlede angivelser erstattes med en angivelse af navn eller tal til identificering af den pågældende stamme.

Certificeringen godtgøres ved de angivelser, der anføres på hver enkelt emballeret enhed, og ved det certifikat, som ledsager produktet.

1. I det i artikel 1, stk. 3, litra a), omhandlede tilfælde skal bryggeriet for hver høst inden den 15. november tilsende den kompetente certificeringsmyndighed en erklæring om sorter, høstede mængder, produktionssteder, samt om tilplantede arealer med angivelse af IFKS eller matrikelnummer eller en tilsvarende officiel angivelse.

Stk. 2, litra a)-d) og litra f) finder tilsvarende anvendelse, undtagen når humlen forarbejdes eller anvendes i uforarbejdet stand i selve bryggeriet.

2. I det i artikel 1, stk. 3, litra b), omhandlede tilfælde udsteder den kompetente certificeringsmyndighed ved humlens ankomst til forarbejdningsstedet og efter bryggeriets anmodning et dokument, hvorpå der, efterhånden som forarbejdningen skrider fremad, anføres mindst følgende oplysninger:

Det i første afsnit omhandlede dokument tildeles en reference, der også anføres på emballagen.

For humleblandinger anføres følgende angivelse desuden på dokumentet og på emballagen:

3. I det i artikel 1, stk. 3, litra c), omhandlede tilfælde må pakkens vægt ikke overstige:

1. Medlemsstaterne udnævner en kompetent certificeringsmyndighed og sikrer, at de nødvendige kontrolforanstaltninger og procedurehåndbøger forefindes, så der er garanti for, at humle og humleprodukter opfylder en minimumskvalitet og kan spores.

2. Den kompetente certificeringsmyndighed eller dennes repræsentanter udfører certificeringen. Der afsættes tilstrækkelige ressourcer til, at opgaverne kan løses.

3. Den kompetente certificeringsmyndighed bærer ansvaret for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Medlemsstaten fastlægger regelmæssigheden eller hyppigheden, hvad angår kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, ud fra en risikoanalyse, idet der som minimum foretages en månedlig kontrol. Effektiviteten af de risikoanalyseparametre, der er benyttet de foregående år, tages hvert år op til vurdering.

1. Den kompetente certificeringsmyndighed godkender certificeringscentre med status som juridisk person eller tilstrækkelig retsevne til efter den nationale lovgivning at have rettigheder og forpligtelser og sikrer, at centrene har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de nødvendige opgaver vedrørende prøveudtagning, analyse, statistik og registrering.

Ud fra en risikoanalyse, dog mindst to gange for hvert kalenderår, udfører den kompetente certificeringsmyndighed tilfældige kontroller hos certificeringscentrene for at efterprøve, om bestemmelserne i det foregående afsnit overholdes. Effektiviteten af de risikoanalyseparametre, der er benyttet de foregående år, tages hvert år op til vurdering.

2. Hvis det konstateres, at der under tilberedningen af humleprodukter er anvendt bestanddele, som ikke er tilladt, eller at de anvendte bestanddele ikke stemmer overens med angivelserne i certifikatet, jf. artikel 16, og hvis dette kan tilskrives forsæt eller alvorlig fejl hos certificeringscenteret, trækker den kompetente certificeringsmyndighed dette certificeringscenters godkendelse tilbage.

En ny godkendelse kan ikke indrømmes de første tolv måneder, efter at godkendelsen er trukket tilbage. Efter anmodning fra det certificeringscenter, hvis godkendelse blev trukket tilbage, indrømmes en ny godkendelse to år, eller i alvorlige tilfælde tre år, efter at godkendelsen blev trukket tilbage.

1. Producentmedlemsstaterne sender hvert år senest den 30. juni Kommissionen følgende:

2. De meddelelser, der er nævnt i stk. 1, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 5 ).

Kommissionen tilser, at listen over produktionssteder for humle og listen over disse certificeringscentre og deres kodenumre ajourføres hvert år og stilles til rådighed på Kommissionens websted ( 6 ).

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

MINIMUMSKRAV VED AFSÆTNING AF HUMLEKOPPER

(som omhandlet i artikel 4)

Karakteristika	Beskrivelse	Maksimumsindhold (i vægtprocent)
Karakteristika	Beskrivelse	Tilberedt humle	Ikke-tilberedt humle
a) Fugtighed	Vandindhold	12	14
b) Andel af blade og stængler	Blad- og stængeldele, stængler, stilke fra blade eller humlekopper; koppernes stilke anses kun som stængler, når de er mere end 2,5 cm lange	6	6
c) Andel af humleaffald	Smådele, der stammer fra maskinplukning, hvis farve varierer mellem mørkegrøn og sort, og som almindeligvis ikke stammer fra humlekoppen; smådele, der stammer fra andre humlesorter end dem, der skal certificeres, kan dog udgøre indtil 2 vægtprocent af det anførte maksimumsindhold	3	4
d) For »humle uden frø« andel af frø	Modne frø	2	2

Der anvendes følgende metode for prøveudtagning af humlekopper for at fastslå humlens indhold af vand og, om nødvendigt, indhold af fremmedlegemer:

I det antal kolli, der er fastsat i artikel 5, tages tilstrækkeligt med prøver til, at de svarer til kollienes vægt, og til at antallet af humlekopper er repræsentativt for kolliene.

Der udtages lige store portioner fra fem til ti forskellige steder i dyngen, såvel fra overfladen som fra forskellig dybde i dyngen for at samle en stikprøve. Prøven anbringes hurtigst muligt i en beholder. For at undgå en hurtig forringelse skal den udtagne mængde humle være tilstrækkelig stor til, at den sammenpresses stærkt, når beholderen lukkes.

Efter blandingen tages en eller flere repræsentative prøver; de anbringes i en hermetisk lukket beholder, som f.eks. en metaldåse, en glaskrukke eller en plastpose, undtagen i de tilfælde, hvor kun indholdet af fremmedlegemer skal konstateres.

Undtagen under transport skal prøverne opbevares koldt. Ved undersøgelse eller analyse af prøven åbnes beholderne først, når disse har fået omgivelsernes temperatur.

Det anbefales, at den prøve, hvis vandindhold skal bestemmes, ikke sønderdeles. Det er meget vigtigt, at prøverne udsættes så kort tid som muligt for luftens påvirkning, når de flyttes fra beholderen til vejeglasset (dette forsynes med låg).

Elektrisk tørreapparat med termostatregulering på 105-107 °C, hvis effektivitet kontrolleres med en kobbersulfattest.

Metaldåser med en diameter på 70 til 100 mm og en dybde på 20 til 30 mm, forsynet med tætsluttende låg.

Almindelige tørrekasser, hvori dåserne kan anbringes, og som indeholder et tørringsmiddel, som f.eks. silicagel, med farveangivelse af mætningsgrad.

Der afvejes nøjagtigt mellem 3 og 5 g humle i en tareret dåse med låg. Der afvejes så hurtigt som muligt. Låget fjernes, og dåsen anbringes i tørreapparat i nøjagtig en time. Dåsen tildækkes hurtigt og sættes til afkøling i mindst 20 minutter i tørrekassen før vejning.

Vægttabet beregnes og udtrykkes i procent af humlens oprindelige vægt. Den tilladte maksimale forskel for en enkelt afvejning er 1 %.

Der anvendes enten en elektronisk vægt, hvorved humlen tørres ved hjælp af infrarøde stråler eller varm luft, eller et elektrisk måleapparat, således at prøvens vandindhold angives på en skala.

Prøver på 5 × 100 g (eller en prøve på 250 g) sies med en 2-3 mm-si. Den lupulin, det affald og de frø, der falder igennem, opsamles, og frøene frasorteres i hånden. Prøverne sættes til side. 2-3 mm-siens indhold hældes nu over i en 8-10 mm-si og sies på ny.

Humlekopper, blade, stængler og fremmede partikler fjernes fra sien med hånden, mens humlekoppernes blade, frø, lupulinaffald og en smule blade og stængler falder igennem sien. Dette materiale sorteres i hånden og opdeles i følgende grupper:

Det er meget vanskeligt at foretage en fuldstændig adskillelse af affald og lupulin, men ved hjælp af en sigte med 0,8 mm maskestørrelse er det dog muligt tilnærmelsesvis at bestemme den relative procentdel af affald og lupulin.

Ved beregningen af lupulinets andel forudsættes lupulinets massefylde at være fire gange så stor som affaldets.

De forskellige grupper vejes, og hver gruppes procentvise andel fastsættes i forhold til den oprindelige prøves vægt.

En prøve på 25 g anbringes i en metalbeholder med låg og sættes ind i en 115 °C varm tørreovn i to timer for at neutralisere den klæbende harpiksholdige substans.

Den tørrede prøve indhylles i et stykke grovmasket bomuldsklæde og gnides kraftigt — eller bankes mekanisk — for at løsgøre humlefrøene. Den tørrede, findelte humle adskilles fra humlefrøene ved hjælp af en »clipper mill«, eller ved anvendelse af en 1 mm si af metal.

De raklestængler, der er tilbage mellem frøene, fraskilles enten ved hjælp af en sliske med smergellærred eller ved hjælp af andre anordninger, som går ud på at tilbageholde raklestænglerne m.v., medens frøene passerer.

Frøene vejes derefter. Frøene beregnes i procent i forhold til den oprindelige prøves vægt.

Nummer, som den kompetente certificeringsmyndighed har givet partiet (f.eks.: 12 BE 77 170225).

Sammenligningstabel (jf. artikel 25)

Forordning (EØF) nr. 1784/77	Forordning (EØF) nr. 890/78	Nærværende forordning
		Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 1		Artikel 1, stk. 2 og 3
Artikel 7		Artikel 1, stk. 4
Artikel 6, stk. 1	Artikel 1	Artikel 2
	Artikel 2	Artikel 3
	Artikel 3	Artikel 4
	Artikel 4	Artikel 5
Artikel 1, stk. 2-5	Artikel 7	Artikel 6
Artikel 8		Artikel 7
	Artikel 9a	Artikel 8
Artikel 1, stk. 2-5	Artikel 7	Artikel 9
	Artikel 8	Artikel 10
	Artikel 8a, stk. 1 og 2	Artikel 11
	Artikel 8a, stk. 3, 4 og 5	Artikel 12
	Artikel 9	Artikel 13
Artikel 8		Artikel 14
	Artikel 9a	Artikel 15
Artikel 2, stk. 1		Artikel 16, stk. 1
Artikel 5, stk. 1	Artikel 5 og 5a	Artikel 16, stk. 2
Artikel 5, stk. 2		Artikel 16, stk. 3
	Artikel 6, stk. 1 og 2	Artikel 16, stk. 4
Artikel 4		Artikel 17
Artikel 5a		Artikel 18
Artikel 3		Artikel 19
	Artikel 10	Artikel 20
Artikel 1, stk. 6		Artikel 21
	Artikel 8a, stk. 8	Artikel 22
Artikel 9	Artikel 6, stk. 3, og artikel 11	Artikel 23
		Artikel 24
		Artikel 25
		Artikel 26
	Bilag I	Bilag I
	Bilag II	Bilag II
	Bilag IV	Bilag III
	Bilag V	Bilag IV
	Bilag IIA	Bilag V
	Bilag III	Bilag VI
		Bilag VII

( 1 ) EUT L 314 af 30.11.2005, s. 1. Berigtiget i EUT L 317 af 3.12.2005, s. 29.

( 2 ) EFT L 200 af 8.8.1977, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

( 3 ) EFT L 117 af 29.4.1978, s. 43. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2125/2004 (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 8).

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 173/2011 af 23. februar 2011	L 49	16	24.2.2011
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2013 af 21. februar 2013	L 158	74	10.6.2013