2006R1741 — DA — 01.03.2011 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1741/2006 af 24. november 2006 (EFT L 329, 25.11.2006, p.7) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
No |
page |
date |
||
Kommissionens forordning (EF) nr. 760/2009 af 19. august 2009 |
L 215 |
5 |
20.8.2009 |
|
Kommissionens forordning (EU) nr. 173/2011 af 23. februar 2011 |
L 49 |
16 |
24.2.2011 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1741/2006
af 24. november 2006
om betingelserne for ydelse af den særlige eksportrestitution for udbenet oksekød fra voksne handyr, der henføres under toldoplagsproceduren inden udførsel
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød ( 1 ), særlig artikel 33, stk. 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1964/82 af 20. juli 1982 om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød ( 2 ) har præciseret betingelserne for, hvornår der kan ydes en særlig restitution for udbenet oksekød fra voksne handyr, der udføres til tredjelande. |
(2) |
For at den ordning, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 1964/82, kan fungere tilfredsstillende, har lovgiveren specielt overladt det til de erhvervsdrivende, hvorvidt udbenet oksekød fra voksne handyr skal anbringes på toldoplag eller i frizone, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter ( 3 ). |
(3) |
Bestemmelserne og de generelle betingelser for gennemførelsen af forudbetalingen af restitutionen for produkter, der er anbragt på toldoplag eller i frizone, præciseres i afsnit II, kapitel 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter ( 4 ). |
(4) |
De specifikke betingelser for gennemførelsen af forudbetalingen af restitutionen for udbenet oksekød fra voksne handyr, der er anbragt på toldoplag eller i frizone, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 456/2003 af 12. marts 2003 om specifikke betingelser vedrørende forudbetaling af eksportrestitutioner for visse oksekødsprodukter, der er anbragt på toldoplag eller i frizone ( 5 ). De er blevet vedtaget for at supplere og præcisere bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 565/80 og (EF) nr. 800/1999, specielt kontrolbestemmelserne, for udbenet oksekød fra voksne handyr. |
(5) |
De foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 565/80, samt de tilsvarende gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i afsnit II, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 800/1999, er blevet ophævet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1713/2006. Som følge af ophævelsen af disse foranstaltninger er de specifikke foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 456/2003, blevet forældede og ligeledes ophævet ved samme forordning. |
(6) |
Forudbetalingen af restitutionen for udbenet oksekød fra voksne handyr, der er anbragt på toldoplag eller i frizone, er blevet anvendt og anvendes ved udførsel til tredjelande. Den interesse, som de erhvervsdrivende har tilkendegivet for denne ordning, skyldes især den fleksibilitet, den giver med hensyn til forberedelsen af ordrerne, specielt fordi de erhvervsdrivende får mulighed for at oplagre dette kød i en periode på maksimalt fire måneder inden udførsel og at nedfryse det i denne oplagringsperiode. |
(7) |
I mangel af nye bestemmelser vil de erhvervsdrivende miste den foregående ordnings fleksibilitet og få yderligere vanskeligheder på de eksterne eksportmarkeder for udbenet oksekød fra voksne handyr. Følgerne af ophævelsen af de nævnte foranstaltninger bør så vidt muligt begrænses. Til dette formål er det nødvendigt at give de erhvervsdrivende mulighed for fortsat at anbringe udbenet oksekød fra voksne handyr på toldoplag inden udførsel og at præcisere betingelserne for ydelsen af den særlige eksportrestitution efter oplagring. |
(8) |
I den forbindelse er det vigtigt at præcisere betingelserne for kødets anbringelse under en sådan ordning, og for at sikre sporingen af oksekød fra voksne handyr under oplagringen er det vigtigt at fastsætte, at de erhvervsdrivende skal indføre og ajourføre en elektronisk database, der på forhånd er godkendt af toldmyndighederne. |
(9) |
For at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med transaktionerne og for at gøre kontrollen hurtigere og mere effektiv bør der fastsættes en begrænsning i det antal indlagringsangivelser, der kan indgives pr. udbening, samt i det antal attester for udbenet kød, der er berørt af ordningen for oplagring under kontrol. |
(10) |
For at ordningen kan fungere tilfredsstillende, bør der fastsættes undtagelser fra bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter ( 6 ), specielt hvad angår tidspunktet for fremlæggelse af og afskrivning på licensen samt forvaltningen af den tilsvarende sikkerhedsstillelse. |
(11) |
Der bør fastsættes en maksimal oplagringsperiode, og den behandling, som produkterne kan underkastes i denne periode, bør præciseres. |
(12) |
Der bør ligeledes fastsættes kriterier for kontrollen i oplagringsperioden, kontrolfrekvensen og de konsekvenser, det vil få, når der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i databasen og det fysiske lager. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Udbetalingen af den særlige eksportrestitution for udbenet oksekød fra voksne handyr, der henføres under toldoplagsproceduren inden udførslen, er underkastet betingelserne i denne forordning, jf. dog bestemmelserne i forordning (EF) nr. 800/1999 og (EØF) nr. 1964/82.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »udbenet oksekød fra voksne handyr«: produkter henhørende under kode 0201 30 00 9100 og 0201 30 00 9120 i den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 ( 7 )
b) »toldoplagsprocedure«: proceduren som defineret i artikel 98, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 ( 8 )
c) »erhvervsdrivende«: eksportør som defineret i artikel 2, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 800/1999
d) »udbening«: produktion af kød, der er blevet udbenet en bestemt dag eller en del af en dag
e) »attest for udbenet kød«: den attest, der omhandles i artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1964/82.
Artikel 3
Henførelse under toldoplagsproceduren
1. Henførelsen af udbenet oksekød fra voksne handyr under toldoplagsproceduren er betinget af en skriftlig godkendelse fra de toldmyndigheder, der varetager forvaltningen af og kontrollen med denne procedure.
2. Den i stk. 1 omhandlede godkendelse gives kun til erhvervsdrivende, der skriftligt forpligter sig til at føre en elektronisk database over de produkter, der skal anbringes på toldoplag (i det følgende benævnt »databasen«), og til at sikre, at oplagringen udelukkende foregår i den medlemsstat, hvori godkendelsen er givet, og på de steder, som nævnte godkendelse gælder for. Hvis produkterne oplagres flere forskellige steder, kan godkendelsen gives for en database på hvert oplagringssted.
Hvis oplagringen af produkterne helt eller delvis foretages af en tredjemand, der handler på den erhvervsdrivendes vegne, kan den pågældende tredjemand føre databasen på den erhvervsdrivendes ansvar, idet den erhvervsdrivende dog fortsat indestår for, at de i databasen indeholdte oplysninger er nøjagtige.
Toldmyndighederne kontrollerer på forhånd, at den database, som de skal have direkte adgang til uden nogen forudgående meddelelse, forefindes og fungerer. Den måde, hvorpå der opnås adgang til databasen, præciseres i den i stk. 1 omhandlede godkendelse.
Artikel 4
Indlagring
1. Den erhvervsdrivende, der har fået den i artikel 3, stk. 1, omhandlede godkendelse, forelægger toldmyndighederne en indlagringsangivelse, hvori han tilkendegiver sit ønske om at henføre fersk eller kølet udbenet oksekød fra voksne handyr under toldoplagsproceduren i afventning af dets udførsel. Denne angivelse kan kun indgives i den medlemsstat, hvori udbeningen har fundet sted.
Angivelsen indeholder specielt en beskrivelse af produkterne efter nomenklaturen over eksportrestitutionerne for det kød, der skal henføres under en sådan procedure, kødets nettovægt samt alle oplysninger, der er nødvendige for en præcis identifikation af kødet og de steder, hvor det oplagres inden dets udførsel.
Angivelsen ledsages af attesten eller attesterne for udbenet kød og af eksemplar nr. 1 af den gyldige eksportlicens, som uanset artikel 24, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000 fremlægges for toldmyndighederne samtidig med denne indlagringsangivelse.
2. For hver udbening kan der højst antages to indlagringsangivelser. En indlagringsangivelse kan højst vedrøre to attester for udbenet kød.
3. Datoen for indlagringsangivelsens antagelse, numrene på de attester for udbenet kød, der ledsager det udbenede oksekød fra voksne handyr ved henførelsen under toldoplagsproceduren, samt en forbindelse til antallet af kartoner for hver opskæringstype, identifikationen og vægten af nævnte kød overføres på indlagringsangivelsen.
De i stk. 1 omhandlede oplysninger overføres på en sådan måde, at der klart kan etableres en forbindelse mellem de forskellige former for indlagret kød og de tilsvarende attester.
Datoen for indlagringsangivelsens antagelse, kødets vægt og indlagringsangivelsens nummer overføres straks til rubrik 10 og 11 i attesten for udbenet kød.
4. De antagne indlagringsangivelser fremsendes ad tjenstlig vej til det organ, der varetager udbetalingen af eksportrestitutioner. Det samme gælder de attester for udbenet kød, på hvilke alle disponible mængder er blevet afskrevet.
5. Efter toldmyndighedernes afskrivning og påtegning leveres licenseksemplar nr. 1 tilbage til den erhvervsdrivende.
6. Uanset artikel 31, litra b), i forordning (EF) nr. 1291/2000 anses forpligtelsen til at udføre udbenet oksekød fra voksne handyr, der henføres under toldoplagsproceduren inden udførsel, for opfyldt og retten til udførsel i henhold til licensen som udnyttet den dag, hvor indlagringsangivelsen antages. Det primære krav anses for opfyldt, når der føres bevis for, at indlagringsangivelsen er blevet antaget. For så vidt angår bevisførelsen, finder bestemmelserne i artikel 33 og 35 i forordning (EF) nr. 1291/2000 tilsvarende anvendelse, når der er behov for det.
7. Datoen for antagelse af indlagringsangivelsen lægges til grund ved bestemmelse af produkternes art, mængde og egenskaber med henblik på restitutionens udbetaling efter artikel 10.
8. Udbenet oksekød fra voksne handyr, for hvilke der er antaget en indlagringsangivelse, er genstand for en fysisk kontrol af et repræsentativt udvalg af mindst 5 % af de antagne indlagringsangivelser.
Artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 ( 9 ) samt artikel 2, stk. 2, artikel 3, 4, 5 og 6, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 11, stk. 1, og bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2090/2002 ( 10 ) finder tilsvarende anvendelse.
Uanset stk. 1 kan den fysiske kontrol omfatte en lavere procentdel af de antagne indlagringsangivelser, dog ikke under 2 %, hvis toldmyndighederne anvender en risikoanalyse under hensyntagen til kriterierne i Kommissionens forordning (EF) nr. 3122/94 ( 11 ).
Artikel 5
Sporing af kødet
Databasen skal:
a) i hele oplagringsperioden give mulighed for administrativ sporing af det kød, der er henført under proceduren
b) kunne give en tidstro oversigt over de oplagrede kødmængder, idet en sådan oversigt skal kunne gives for hvert af de i stk. 3 nævnte kriterier.
Den i stk. 1, litra a), nævnte sporing baseres på en entydig identifikation af kød, der stammer fra en og samme udbening, foretaget inden produkternes henførelse under toldoplagsproceduren.
Den i stk. 2 nævnte entydige identifikation omfatter:
a) et særligt nummer
b) produktionsdatoen
c) nummeret på attesten for udbenet kød
d) antallet af kartoner for hver opskæringstype med angivelse af den konstaterede nettovægt inden henførelsen under toldoplagsproceduren.
Artikel 6
Ajourføring af databasen
1. Databasen ajourføres med angivelse af produkterne, henholdsvis som tilgang eller fragang, senest på datoen for indgivelsen af:
a) indlagringsangivelsen, jf. artikel 4, stk. 1
b) udførselsangivelsen, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 800/1999.
2. Antagelsen af de i stk. 1 omhandlede angivelser er betinget af, at toldmyndighederne har konstateret, at den af angivelsen omfattede transaktion er registreret som »tilgang« eller »fragang« i databasen.
Toldmyndighederne kan dog antage de i stk. 1 omhandlede angivelser, inden de har foretaget den i første afsnit omhandlede konstatering. Den erhvervsdrivende skal i så fald over for myndighederne bekræfte, at registreringen i databasen er foretaget. Toldmyndighederne kan på denne måde udskyde og samle konstateringerne, som dog under alle omstændigheder skal foretages mindst en gang for hver periode på to kalendermåneder.
Artikel 7
Oplagringens varighed
1. Udbenet oksekød fra voksne handyr kan være henført under toldoplagsproceduren i højst fire måneder fra den dag, hvor den i artikel 4, stk. 1, omhandlede indlagringsangivelse blev antaget.
2. Når den erhvervsdrivende ikke overholder den i stk. 1 omhandlede tidsfrist eller trækker en del af de under toldoplagsproceduren henførte produkter tilbage fra kontrollen, er forpligtelsen til at udføre ikke blevet overholdt for den pågældende mængde.
Den toldmyndighed, der har antaget den i artikel 4, stk. 1, omhandlede indlagringsangivelse, eller det organ, der varetager den i artikel 9, stk. 3, omhandlede eksportrestitutionsudbetaling, underretter straks det eksportlicensudstedende organ herom. Myndigheden eller udbetalingsorganet meddeler på den mest hensigtsmæssige måde specielt det eksportlicensudstedende organ mængden og arten af de pågældende produkter, licensens nummer og den pågældende afskrivningsdato.
3. Hvis forpligtelsen til at udføre ikke er overholdt, anvender den licensudstedende myndighed de bestemmelser, der omhandles i artikel 44 i forordning (EF) nr. 1291/2000, med de fornødne ændringer.
Artikel 8
Behandling under oplagringen
1. Under den i artikel 7 omhandlede oplagring kan det udbenede oksekød fra voksne handyr på de af toldmyndighederne fastsatte betingelser gøres til genstand for en ændring af etiketteringen, en nedfrysning og i givet fald en ompakning, såfremt:
a) den enkelte pakning af hvert kødstykke ikke ændres, og
b) forbindelsen til den oprindelige etikettering og den i artikel 5 omhandlede sporing ikke hindres.
Når de i første afsnit omhandlede behandlinger finder sted, registreres de i databasen, og der etableres en klar forbindelse til indlagringsangivelsen og den eller de tilsvarende attester for udbenet kød.
2. Restitutionen for produkter, som har været underkastet de i stk. 1 omhandlede behandlinger, fastsættes efter kødets mængde, art og egenskaber på datoen for indlagringsangivelsens antagelse efter artikel 4, stk. 3.
Ved fastsættelsen af restitutionen tages der ikke hensyn til eventuelle vægttab under produkternes opbevaring på toldoplag, der skyldes naturligt svind. Beskadigelse af produkter anses ikke for naturligt svind.
Artikel 9
Udførselsformaliteter
1. Ved afslutningen af toldformaliteterne med henblik på udførsel af udbenet oksekød fra voksne handyr, der er henført under toldoplagsproceduren efter denne forordning, overføres indlagringsangivelsernes numre samt de udførte mængder svarende til hver indlagringsangivelse under toldmyndighedernes kontrol på udførselsangivelserne, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 800/1999.
2. Udførselsangivelserne indgives senest den sidste dag i den periode, der omhandles i artikel 7, stk. 1.
3. Efter afslutningen af toldformaliteterne med henblik på udførsel sendes kopien af hver udførselsangivelse ad tjenstlig vej til det organ, der varetager udbetalingen af eksportrestitutionerne.
Artikel 10
Ydelse af restitutionen
1. Restitutionen udbetales af den medlemsstat, hvori indlagringsangivelsen er blevet antaget efter artikel 4, stk. 1.
2. Når de mængder, der svarer til en indlagringsangivelse, er blevet udført, har den erhvervsdrivende ret til at få udbetalt restitutionen for disse mængder, såfremt fællesskabslovgivningens andre betingelser vedrørende udførsel med restitutioner, specielt betingelserne i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1964/82, i artikel 21 og i afsnit IV i forordning (EF) nr. 800/1999, er blevet overholdt.
Når den erhvervsdrivende anvender bestemmelserne i artikel 24 i forordning (EF) nr. 800/1999, inden den tilsvarende sikkerhedsstillelse frigives, undersøger det restitutionsudbetalende organ specielt, om bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1964/82 er blevet overholdt.
3. Hvis den erhvervsdrivende ikke overholder en eller flere af de frister, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i nærværende forordning, i artikel 7, stk. 1, og i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999, korrigeres restitutionen for den pågældende udførsel, bortset fra tilfælde af force majeure, således:
a) restitutionen nedsættes først med 15 %
b) den således nedsatte restitution reduceres endvidere med:
i) 2 % for hver dag de i artikel 7, stk. 1, i nærværende forordning og i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 nævnte frister overskrides
ii) 5 % for hver dag den i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 nævnte frist overskrides.
Hvis de i artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/1999 nævnte dokumenter fremlægges senest seks måneder efter den fastsatte frist, reduceres restitutionen — i givet fald således som den er fastsat efter anvendelsen af stk. 1 — med et beløb på 15 % af den restitution, der ville være blevet udbetalt, hvis alle frister var overholdt.
Artikel 50, stk. 3, 4 og 6, i forordning (EF) nr. 800/1999 finder tilsvarende anvendelse.
4. Når eksportrestitutionsbetalingerne beregnes, anses de mængder, der er udtaget som prøver i forbindelse med den fysiske kontrol, jf. artikel 4, stk. 8, og som ikke senere tilbageleveres, for ikke at være fragået i den eksporterede mængde.
Artikel 11
Kontrol af oplagringen
1. Toldmyndighederne foretager mindst to gange pr. kalenderår en uanmeldt kontrol af, at databasen fungerer, og at dens indhold er korrekt.
Disse kontroller skal i alt omfatte mindst 5 % af de samlede produktmængder, der ifølge databasen befinder sig på lageret på datoen for kontrollens påbegyndelse. Kontrollen skal vedrøre udvalgte kødpartier på lageret, som skal spores i databasen, og omvendt kød registreret i databasen, som skal lokaliseres på lageret.
Efter hver kontrol skal der udfærdiges en rapport herom.
2. Toldmyndighederne giver det organ, der varetager udbetalingen af eksportrestitutionerne, underretning om:
a) hver tildelt, suspenderet eller tilbagekaldt godkendelse
b) hver foretagen kontrol.
De restitutionsudbetalende organer kan, hvis der formodes at være en risiko for uregelmæssigheder, anmode toldmyndighederne om at foretage en kontrol.
Artikel 12
Sanktioner
Hvis toldmyndighederne konstaterer en uoverensstemmelse mellem det fysiske lager og lagerregistreringerne i databasen suspenderes den i artikel 3, stk. 1, nævnte godkendelse for en periode, der fastsættes af medlemsstaten, men som ikke kan være på under tre måneder fra datoen for konstateringen. I suspensionsperioden har den erhvervsdrivende ikke tilladelse til at anbringe udbenet oksekød fra voksne handyr på toldoplag efter denne forordning.
Godkendelsen suspenderes ikke, hvis uoverensstemmelsen mellem det fysiske lager og lagerregistreringerne i databasen skyldes force majeure.
Godkendelsen suspenderes heller ikke, hvis de manglende mængder eller de ikke-registrerede mængder i databasen ikke overstiger 1 vægtprocent af den samlede mængde, der er udvalgt til kontrol, og de skyldes forglemmelser eller rent administrative fejl, forudsat at der træffes korrigerende foranstaltninger med henblik på at undgå, at sådanne fejl gentager sig i fremtiden.
I gentagelsestilfælde kan toldmyndighederne tilbagekalde godkendelsen definitivt.
Artikel 13
Meddelelse til Kommissionen
1. Medlemsstaterne giver hver måned Kommissionen meddelelse om de mængder udbenet oksekød fra voksne handyr, der i henhold til denne forordning henføres under toldoplagsproceduren inden udførsel, opdelt efter den tolvcifrede kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 3846/87.
Medlemsstaterne sender Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, senest den anden måned efter den måned, hvor indlagringsangivelsen blev antaget.
2. De meddelelser, der er nævnt i stk. 1, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 12 ).
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
( 2 ) EFT L 212 af 21.7.1982, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006 (EUT L 321 af 21.11.2006, s. 11).
( 3 ) EFT L 62 af 7.3.1980, s. 5. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1713/2006.
( 4 ) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006.
( 5 ) EUT L 69 af 13.3.2003, s. 18. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1713/2006.
( 6 ) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006.
( 7 ) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.
( 8 ) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
( 9 ) EFT L 42 af 16.2.1990, s. 6.
( 10 ) EFT L 322 af 27.11.2002, s. 4.
( 11 ) EFT L 330 af 21.12.1994, s. 31.
( 12 ) EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3.