2005R1572 — DA — 14.03.2006 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1572/2005 af 28. september 2005 (EFT L 253, 29.9.2005, p.3) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 415/2006 af 10. marts 2006 |
L 72 |
6 |
11.3.2006 |
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1572/2005
af 28. september 2005
om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på det spanske marked af rug fra det tyske interventionsorgan
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn, særlig artikel 6 ( 1 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 af 28. juli 1993 om procedurer og betingelser for salg af korn fra interventionsorganerne ( 2 ) er det bl.a. fastsat, at salg af korn, som interventionsorganerne ligger inde med, skal foregå ved licitation og på prisbetingelser, som gør det muligt at undgå markedsforstyrrelser. |
|
(2) |
I en stor del af Spanien vil kornproduktionen som følge af de ugunstige vejrforhold være betydeligt mindre end forventet i produktionsåret 2005/06. Denne situation har allerede visse steder medført høje priser med det resultat, at det er vanskeligt at skaffe forsyninger til konkurrencedygtige priser. |
|
(3) |
Tyskland har store interventionslagre af rug, der er svære at finde afsætningsmuligheder for, og som bør afvikles. |
|
(4) |
Det tyske interventionsorgans lagre af rug bør derfor stilles til rådighed for det spanske kornmarked, da disse lagre ser ud til at være særlig egnede til at opfylde producenternes behov. |
|
(5) |
Af hensyn til situationen på EF-markedet bør det fastsættes, at Kommissionen forvalter licitationen. Der bør desuden fastsættes en tildelingskoefficient for de bud, der svarer til minimumssalgsprisen. |
|
(6) |
I det tyske interventionsorgans meddelelse til Kommissionen er det desuden vigtigt at bevare de bydendes anonymitet. |
|
(7) |
Med henblik på en modernisering af forvaltningen bør det fastsættes, at oplysningerne til Kommissionen skal fremsendes elektronisk. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Det tyske interventionsorgan afholder løbende licitation med henblik på salg på EF’s indre marked af 1 000 000 t rug, som det ligger inde med.
2. Salget sker med henblik på forsyning af det spanske marked.
Artikel 2
Det i artikel 1 nævnte salg foregår på betingelserne i forordning (EØF) nr. 2131/93.
Uanset nævnte forordning:
a) udarbejdes buddene med henvisning til den faktiske kvalitet af det parti, buddet vedrører
b) fastsættes minimumssalgsprisen på et sådant niveau, at den ikke forstyrrer kornmarkedet.
Artikel 3
1. Uanset artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2131/93 fastsættes sikkerhedsstillelsen for buddet til 10 EUR/t.
2. Buddene er kun gyldige, hvis de ledsages af et skriftligt tilsagn fra den bydende om at stille en sikkerhed på 80 EUR/t senest to arbejdsdage efter dagen for modtagelsen af tilslaget.
Artikel 4
1. Fristen for indgivelse af bud til den første dellicitation udløber den 5. oktober 2005 kl. 15 (Bruxelles-tid).
Fristen for indgivelse af bud til de følgende dellicitationer udløber hver onsdag kl. 15 (Bruxelles-tid), bortset fra onsdag den 2. november 2005, 28. december 2005, 12. april 2006, 24. maj 2006 og 14. juni 2006, fordi der i disse uger ikke afholdes licitation.
Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation udløber den 28. juni 2006 kl. 15 (Bruxelles-tid).
2. Buddene skal indgives til det tyske interventionsorgan på nedenstående adresse:
Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (BLE)
Deichmannsaue 29
D-53179 Bonn
Fax 1: (49 228) 68 45 39 85
Fax 2: (49 228) 68 45 32 76
.
Artikel 5
Det tyske interventionsorgan underretter Kommissionen om de modtagne bud senest to timer efter udløbet af fristen for indgivelse af bud. Meddelelsen sendes elektronisk i det format, der er vist i bilaget.
Artikel 6
Kommissionen fastsætter minimumssalgsprisen eller beslutter ikke at antage nogen af de indkomne bud efter proceduren i artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003. Hvis buddene vedrører det samme parti og en større samlet mængde end den disponible mængde, kan fastsættelsen ske særskilt for hvert parti.
For de bud, der svarer til minimumssalgsprisen, kan der samtidig fastsættes en tildelingskoefficient for de tilbudte mængder.
Artikel 7
1. Den sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, frigives helt for de mængder, som:
a) buddet ikke er blevet antaget for
b) salgsprisen blev betalt for inden udløbet af den fastsatte frist, og som der er stillet en sikkerhed for, jf. artikel 3, stk. 2.
2. Sikkerhedsstillelsen i artikel 3, stk. 2, frigives i forhold til de mængder korn, der leveres i Spanien. Beviset for varens særlige bestemmelsessted føres efter Kommissionens forordning (EØF) nr. 3002/92 ( 3 ). Det skal fremgå af kontroleksemplar T5, at betingelserne i artikel 1, stk. 2, i nærværende forordning, er overholdt.
Artikel 8
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Løbende licitation med henblik på salg på det spanske marked af 500 000 t rug fra det tyske interventionsorgan
Formular ( 4 )
(Forordning (EF) nr. 1572/2005)
|
1 |
2 |
3 |
4 |
|
Nummerering af de bydende |
Partiets nr. |
Mængde (t) |
Tilbudt pris EUR/t |
|
1 |
|||
|
2 |
|||
|
3 |
|||
|
osv. |
( 1 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).
( 2 ) EFT L 191 af 31.7.1993, s. 76. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 749/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 10).
( 3 ) EFT L 301 af 17.10.1992, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 770/96 (EFT L 104 af 27.4.1996, s. 13).
( 4 ) Sendes til GD AGRI (D2).