Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2, og artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 2 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den animalske produktion er af stor betydning for landbruget inden for Fællesskabet. Tilfredsstillende resultater af denne aktivitet afhænger i høj grad af anvendelsen af sikre og gode kvalitetsfoderstoffer.

(2)

Et af de grundlæggende mål med fødevarelovgivning er at opnå et højt niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 3 ). I forordning (EF) nr. 178/2002 fastsættes desuden andre fælles principper og definitioner for medlemsstaternes og Fællesskabets fødevarelovgivning, herunder målsætningen om at opnå fri bevægelighed for foderstoffer i Fællesskabet.

(3)

Ved Rådets direktiv 95/69/EF ( 4 ) fastsattes betingelser og bestemmelser for visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere for udøvelse af deres virksomhed. Erfaringen har vist, at disse betingelser og bestemmelser udgør et solidt grundlag for foderstofsikkerheden. I direktivet fastsattes ligeledes betingelser for godkendelse af virksomheder, der fremstiller visse stoffer, som er omhandlet i Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer ( 5 ).

(4)	Ved Kommissionens direktiv 98/51/EF af 9. juli 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere ( 6 ) indførtes visse foranstaltninger vedrørende import fra tredjelande.

(5)

Erfaringen har endvidere vist, at det er nødvendigt at sikre, at alle foderstofvirksomheder, herunder inden for akvakultur, drives i overensstemmelse med harmoniserede krav til sikkerheden, og at det er nødvendigt at gennemføre en generel revision af reglerne for at tage hensyn til behovet for at sikre et højere niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed og af miljøet.

(6)

Det primære formål med de nye hygiejnebestemmelser i denne forordning er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevare- og foderstofsikkerhed, hvor særlig følgende principper tages i betragtning.

a) Det primære ansvar for foderstofsikkerheden påhviler fortsat lederen af foderstofvirksomheden.

b) Der er behov for at sikre foderstofsikkerhed igennem hele fødevarekæden fra og med primærproduktionen af foderstoffer til og med fodringen af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen.

c) Generel gennemførelse af procedurer, der bygger på HACCP-principperne bør sammen med anvendelsen af god hygiejnepraksis øge foderstofvirksomhedsledernes ansvar.

d) Retningslinjer for god praksis er et værdifuldt instrument til at hjælpe foderstofvirksomhedsledere i alle led af foderstofkæden med at overholde foderstofhygiejnebestemmelserne, og med at anvende HACCP-principperne.

e) Der skal fastsættes mikrobiologiske kriterier på basis af videnskabelige risikokriterier.

f) Det er nødvendigt at sikre, at importerede foderstoffer er mindst af tilsvarende standard som foderstoffer produceret i Fællesskabet.

(7)

For at sikre, at registrerings- og godkendelsesordningen finder anvendelse i fuldt omfang på alle foderstofvirksomhedsledere, og dermed at garantere fuld sporbarhed må det sikres, at foderstofvirksomhedslederne kun forsyner sig hos og anvender foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til denne forordning.

(8)

Det er nødvendigt med en integreret fremgangsmåde for at sikre foderstofsikkerheden fra primærproduktionen af foderstoffer til og med markedsføring og eksport. Primærproduktionen af foderstoffer omfatter produkter, der kun undergår en simpel fysisk behandling såsom rensning, indpakning, opbevaring, tørring eller ensilering.

(9)

I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne bør fællesskabsbestemmelserne hverken gælde for visse former for privatpersoners produktion af foderstoffer til eget forbrug og fodring af bestemte dyr, eller for direkte leverance af små mængder fra primærproduktion af foderstoffer på lokalt niveau eller for detailhandel med foder til selskabsdyr.

(10)

Foderstoffarer, der allerede findes i primærproduktionen af foderstoffer, bør identificeres og kontrolleres hensigtsmæssigt for at sikre, at målene i denne forordning opfyldes. De principper, der ligger til grund for denne forordning, bør derfor gælde såvel for bedrifter, der fremstiller foderstoffer udelukkende til brug for deres egen produktion, som for bedrifter, der markedsfører foderstoffer. Der bør tages hensyn til det forhold, at risikoen er mindre, hvis foderstofferne kun produceres og anvendes til dyr til eget forbrug eller til dyr, der ikke anvendes til fødevareproduktion. Handel med små mængder foderstofprodukter på lokalt niveau og detailhandel med foder til selskabsdyr må behandles særskilt inden for rammerne af denne forordning.

(11)	Det er på mellemlang sigt målet for EU's hygiejnelovgivning at anvende principperne for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP-principperne) i primærproduktionen af foderstoffer. Ved hjælp af retningslinjer for god praksis bør anvendelsen af relevante hygiejnekrav dog fremmes allerede nu.

(12)

Foderstofsikkerhed afhænger af en række faktorer. Lovgivningen bør foreskrive minimumskrav til hygiejne. Der bør gennemføres offentlig kontrol for at efterprøve, om foderstofvirksomhedslederne overholder reglerne. Foderstofvirksomhedslederne bør desuden træffe foranstaltninger eller indføre procedurer med henblik på at opnå et højt niveau af foderstofsikkerhed.

(13)	HACCP-principperne kan hjælpe ledere af foderstofvirksomheder til at opnå en højere standard for foderstofsikkerhed. HACCP-principperne bør ikke anses for en metode til selvregulering og må ikke træde i stedet for offentlig kontrol.

(14)	Det er nødvendigt, at foderstofvirksomhedernes ansatte samarbejder fuldt ud og er fuldt engagerede, for at HACCP-principperne kan gennemføres.

(15)

HACCP-principperne i foderstofproduktionen bør tage hensyn til principperne i Codex Alimentarius, men det bør rumme tilstrækkelig fleksibilitet i alle situationer. I visse foderstofvirksomheder er det ikke muligt at identificere kritiske kontrolpunkter, og i visse tilfælde kan god praksis træde i stedet for overvågning af kritiske kontrolpunkter. Ligeledes forudsætter kravet i Codex Alimentarius om fastsættelse af »kritiske grænser« heller ikke, at der i alle tilfælde skal fastsættes en numerisk grænseværdi. Kravet som anført i samme kodeks om, at dokumenter skal opbevares, skal være fleksibelt, så meget små virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder. Det bør sikres, at aktiviteter, der udføres af en foderstofvirksomhed i forbindelse med primærproduktion af foderstoffer, herunder aktiviteter i tilknytning hertil og blanding af foderstoffer med tilskudsfoder udelukkende til brug på egen bedrift, ikke nødvendigvis skal være i overensstemmelse med HACCP-principperne.

(16)

Det er ligeledes nødvendigt med fleksibilitet for at tilgodese foderstofvirksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller i forhold til strukturkrav. En sådan fleksibilitet bør dog ikke anfægte målene vedrørende foderstofhygiejne. Der bør indføres bestemmelser om drøftelser i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, når det er hensigtsmæssigt.

(17)

Der bør være en ordning for registrering og godkendelse af alle foderstofvirksomheder foretaget af medlemsstatens kompetente myndighed for at sikre sporbarhed fra fremstillingsvirksomheden til den endelige bruger og for at gøre det lettere at foretage en effektiv offentlig kontrol. De eksisterende systemer for indsamling af data om foderstofvirksomheder kan anvendes af medlemsstaternes kompetente myndighed til at starte og gennemføre det system, der skal indføres ifølge denne forordning.

(18)

Der bør fortsat være en ordning for godkendelse af foderstofvirksomheder i forbindelse med aktiviteter, der kan udgøre en højere risiko ved fremstillingen af foderstoffer. Der bør indføres bestemmelser om procedurer for udvidelse af godkendelsesordningens anvendelsesområde i henhold til direktiv 95/69/EF.

(19)

For at blive godkendt eller registreret bør foderstofvirksomheder opfylde en række betingelser, som er relevante for deres aktiviteter, med hensyn til faciliteter, udstyr, personale, produktion, kvalitetskontrol, opbevaring og dokumentation for at sikre såvel foderstofsikkerhed som produkternes sporbarhed. Der bør fastsættes bestemmelser om, at disse betingelser skal kunne differentieres, så det sikres, at de er relevante for de forskellige typer foderstofvirksomheder. Medlemsstaterne bør kunne give en betinget godkendelse til en virksomhed, hvis det ved et besøg på stedet viser sig, at virksomheden opfylder alle kravene til infrastruktur og udstyr. Der bør dog også fastsættes en maksimal varighed af en sådan betinget godkendelse.

(20)

Der bør fastsættes bestemmelser om midlertidig suspension, ændring eller tilbagetrækning af registreringen eller godkendelsen, hvis der foretages ændringer på virksomheder, disse ophører med deres aktivitet, eller det viser sig, at de ikke længere opfylder betingelserne for at udøve deres aktivitet.

(21)

Sporbarhed af foderstoffer og foderstofingredienser gennem hele foderkæden er et vigtigt led til sikring af foderstofsikkerheden. I forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat bestemmelser, der skal sikre foderstoffers og foderstofingrediensers sporbarhed, og den foreskriver en procedure for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, der gælder for specifikke sektorer.

(22)

De forskellige foderstofkriser har vist, at mangler i foderkæden, uanset hvor i kæden de er, kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Foderstofproduktionens karakteristika og foderstofdistributionskædens kompleksitet gør det vanskeligt at trække foder tilbage fra markedet. Udgifterne til at afhjælpe økonomiske skader i foder- og fødevarekæden dækkes ofte af offentlige midler. Det ville være mindre omkostningsbehæftet for samfundet at afbøde sådanne økonomiske konsekvenser, hvis den virksomhedsleder, hvis aktivitet er skyld i økonomiske skader i foderstofsektoren, holdes økonomisk ansvarlig. Det vil muligvis ikke kunne lade sig gøre eller være hensigtsmæssigt at oprette et generelt obligatorisk system med økonomisk ansvar og finansiel sikkerhedsstillelse, f.eks. ved forsikring, der gælder for alle foderstofvirksomhedsledere. Kommissionen bør derfor overveje dette spørgsmål mere indgående og i den forbindelse tage hensyn til bestemmelser i eksisterende lovgivning om ansvar på andre områder og til systemer og praksis, som anvendes i medlemsstaterne. Kommissionen bør i den forbindelse fremlægge en rapport, i givet fald ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(23)

Foderstoffer, der importeres til EF, skal overholde de generelle krav i forordning (EF) nr. 178/2002 og importbetingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 822/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes ( 7 ). For at undgå forstyrrelser af handelen bør import fortsat være tilladt på de betingelser, der er fastsat i direktiv 98/51/EF, indtil arbejdet med gennemførelsesforanstaltningerne er afsluttet.

(24)	Foderstoffer, der er fremstillet i Fællesskabet, og som eksporteres til tredjelande, skal overholde de generelle krav i forordning (EF) nr. 178/2002.

(25)	Anvendelsesområdet for det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, der er indført ved forordning (EF) nr. 178/2002, bør udvides til også at omfatte risici for dyresundheden og miljøet, som stammer fra foderstoffer, der gives til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

(26)	Fællesskabslovgivningen om foderstofhygiejne bør baseres på videnskabelig rådgivning. Derfor bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet høres, når det er nødvendigt.

(27)	For at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling bør der være et snævert og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(28)	I denne forordning tages der hensyn til de internationale forpligtelser, der er fastsat i WTO's aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, og de internationale standarder for fødevaresikkerhed i Codex Alimentarius.

(29)	Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(30)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen ( 8 ).

(31)	Datoen for anvendelse af forordningen bør udsættes, så de berørte foderstofvirksomheder får tid til at tilpasse sig.

(32)	Af ovennævnte grunde bør direktiv 95/69/EF og 98/51/EF ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

3. Medlemsstaterne kan fastsætte forskrifter og vejledninger for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2. Sådanne nationale forskrifter og vejledninger skal sikre, at målene i denne forordning nås.

Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning (EF) nr. 178/2002; dog gælder følgende særlige definitioner:

1. Foderstofvirksomhedslederne skal sikre, at produktionen, tilvirkningen og distributionen i alle de led, som er under deres ledelse, udføres i overensstemmelse med fællesskabslovgivning, nationale retsforskrifter, der er forenelige hermed, og god praksis. De skal navnlig sikre, at de opfylder de relevante hygiejnebestemmelser i denne forordning.

2. Ved fodring af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, skal landbrugerne træffe foranstaltninger og indføre procedurer med henblik på at holde risikoen for biologisk, kemisk og fysisk forurening af foderstoffer, dyr og animalske produkter på et så lavt niveau, som det med rimelighed er muligt.

1. For aktiviteter i tilknytning til primærproduktion af foderstoffer og følgende aktiviteter i forbindelse hermed:

skal foderstofvirksomhedsledere overholde bestemmelserne i bilag I, hvor det er relevant for de pågældende aktiviteter.

2. For andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i stk. 1, herunder blanding af foderstoffer udelukkende til brug på egen bedrift, skal foderstofvirksomhedslederne, når de anvender tilsætningsstoffer eller forblandinger af tilsætningsstoffer med undtagelse af ensileringstilsætningsstoffer, overholde bestemmelserne i bilag II, hvor det er relevant for de pågældende aktiviteter.

De kriterier og mål, der er omhandlet i litra a) og b), vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 31, stk. 3.

4. Foderstofvirksomhedsledere kan anvende de retningslinjer, der er omhandlet i kapitel III, som hjælp til at opfylde de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til denne forordning.

5. Ved fodring af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, skal landbrugere overholde bestemmelserne i bilag III.

6. Foderstofvirksomhedsledere og landbrugere må kun forsyne sig hos og anvende foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til denne forordning.

1. Foderstofvirksomhedsledere, der udfører andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, skal indføre, iværksætte og følge en fast skriftlig procedure eller faste skriftlige procedurer, der er baseret på HACCP-principperne:

3. Når der sker en ændring i et produkt, en proces eller i et led i produktionen, tilvirkningen, opbevaringen og distributionen, skal foderstofvirksomhedslederen gennemgå proceduren og foretage de fornødne ændringer.

4. Som led i det system af procedurer, der er nævnt i stk. 1, kan foderstofvirksomhedslederne anvende retningslinjer for god praksis sammen med retningslinjer for anvendelsen af HACCP-principperne, som er udviklet i henhold til artikel 20.

5. Foranstaltninger for at lette gennemførelsen af denne artikel, herunder for små virksomheder, kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

2. Den kompetente myndighed tager hensyn til foderstofvirksomhedens art og størrelse, når den fastsætter krav til formen, jf. stk. 1, litra a).

3. Der kan vedtages nærmere bestemmelser for anvendelsen af denne artikel efter proceduren i artikel 31, stk. 2. Sådanne bestemmelser kan lette visse foderstofvirksomhedslederes anvendelse af HACCP-principperne udarbejdet i henhold til kapitel III med henblik på overholdelse af kravene i artikel 6, stk. 1.

1. Med henblik på at udarbejde et effektivt system med finansiel sikkerhedsstillelse for foderstofvirksomhedsledere, forelægger Kommissionen inden den 8. februar 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om finansiel sikkerhedsstillelse inden for foderstofsektoren. Ud over at undersøge eksisterende nationale lovgivningsbestemmelser, systemer og praksis med hensyn til ansvar inden for foderstofsektoren og relaterede sektorer skal rapporten i givet fald ledsages af lovgivningsmæssige forslag om et sådant gennemførligt og brugbart sikkerhedsstillelsessystem på fællesskabsplan. Denne sikkerhedsstillelse bør dække alle de omkostninger, som lederne kan gøres ansvarlige for som en direkte følge af at trække produkter tilbage fra markedet og behandle og/eller destruere foderstoffer, dyr og fødevarer fremstillet heraf.

2. Foderstofvirksomhedsledere er ansvarlige for enhver overtrædelse af relevant lovgivning om foderstofsikkerhed, og ledere som omhandlet i artikel 5, stk. 2, skal dokumentere, at de er omfattet af den finansielle sikkerhedsstillelse, der kræves i de forslag til fællesskabslovgivning, der er omhandlet i stk. 1.

1. Foderstofvirksomhedslederne samarbejder med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning og med national lovgivning, der er forenelig hermed.

Foderstofvirksomhedslederne skal sikre, at virksomheder, som er under deres ledelse, og som er omfattet af denne forordning, er godkendt af myndighederne, hvis

Medlemsstater, der ifølge artikel 10, stk. 2, kræver, at bestemte virksomheder på deres område skal godkendes, meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de relevante nationale bestemmelser.

1. Den kompetente myndighed må kun godkende en virksomhed, hvis det ved et besøg på stedet forud for iværksættelse af enhver aktivitet er konstateret, at den opfylder de relevante krav i denne forordning.

2. Den kompetente myndighed kan give betinget godkendelse, hvis det ved besøget på stedet konstateres, at virksomheden opfylder alle krav til infrastrukturer og udstyr. Den giver kun fuld godkendelse, hvis det ved endnu et besøg på stedet senest tre måneder efter den betingede godkendelse konstateres, at de øvrige krav i stk. 1 er opfyldt. Hvis der er gjort klare fremskridt, men virksomheden endnu ikke opfylder alle disse krav, kan den kompetente myndighed forlænge den betingede godkendelse. En betinget godkendelse må dog ikke gælde i mere end sammenlagt seks måneder.

Den kompetente myndighed suspenderer midlertidigt en virksomheds registrering eller godkendelse for en eller flere af aktiviteterne eller for alle aktiviteter, hvis det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder de betingelser, der gælder for aktiviteterne.

Suspensionen varer, indtil virksomheden på ny opfylder betingelserne. Hvis betingelserne ikke er opfyldt inden et år, anvendes artikel 15.

Den kompetente myndighed tilbagekalder registreringen eller godkendelsen af en virksomhed for en eller flere af aktiviteterne, hvis

Den kompetente myndighed ændrer efter anmodning registreringen eller godkendelsen af en virksomhed, hvis virksomheden har godtgjort, at den er i stand til at udøve aktiviteter, som supplerer eller træder i stedet for dem, for hvilke den blev registreret eller godkendt i første omgang.

1. Det er ikke obligatorisk for medlemsstaterne at foretage besøg på stedet, jf. artikel 13, hos foderstofvirksomheder, der udelukkende fungerer som handlende, uden at produkterne befinder sig på deres driftssteder.

2. De pågældende foderstofvirksomheder skal i en form, som den kompetente myndighed bestemmer, forelægge denne en erklæring om, at det af dem markedsførte foderstof opfylder betingelserne i denne forordning.

1. Virksomheder og mellemhandlere, der er godkendt og/eller registreret i henhold til direktiv 95/69/EF, kan videreføre deres aktiviteter, forudsat at de senest den 1. januar 2006 giver meddelelse herom til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig.

2. Virksomheder og mellemhandlere, for hvilke der i henhold til direktiv 95/69/EF hverken var krav om registrering eller godkendelse, men som skal registreres i henhold til denne forordning, kan videreføre deres aktiviteter, forudsat at de senest den 1. januar 2006 indgiver en ansøgning om registrering til den relevante kompetente myndighed i det område, hvor deres faciliteter befinder sig.

3. Senest den 1. januar 2008 skal ansøgeren i en form, som den kompetente myndighed bestemmer, erklære, at de i denne forordning omhandlede betingelser er opfyldt.

4. De kompetente myndigheder tager hensyn til de allerede eksisterende dataindsamlingssystemer og anmoder kun ansøgeren om at fremlægge supplerende oplysninger, som er nødvendige for at overholde betingelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder kan navnlig anse en meddelelse i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 852/2004 som en ansøgning i henhold til stk. 2.

1. Den kompetente myndighed optager for hver enkelt aktivitet de virksomheder, den har registreret i henhold til artikel 9, på en eller flere nationale lister.

2. Virksomheder, der er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til artikel 13, optages på en national liste under et individuelt identifikationsnummer.

3. Medlemsstaterne opdaterer oplysningerne om virksomheder på den liste, der er omhandlet i stk. 1 og 2, i overensstemmelse med de beslutninger, der er omhandlet i artikel 14, 15 og 16 om suspension, tilbagetrækning eller ændring af registreringen eller godkendelsen.

4. Den i stk. 2 omhandlede liste udarbejdes i overensstemmelse med modellen i kapitel I i blag V.

5. Det i stk. 2 omhandlede identifikationsnummer skal have den form, der er angivet i kapitel II i bilag V.

6. Kommissionen samler og offentliggør første gang i november 2007 og derefter hvert år senest den 30. november den del af medlemsstaternes lister, der indeholder listen over virksomheder, som omhandlet i stk. 2. I den samlede liste tages der hensyn til de i årets løb foretagne ændringer.

7. Medlemsstaterne offentliggør den eller de lister over virksomheder, der er omhandlet i stk. 1.

1. Kommissionen støtter udarbejdelsen af EF-retningslinjer for god praksis i fodersektoren og for anvendelsen af HACCP-principper i overensstemmelse med artikel 22.

Om nødvendigt støtter medlemsstaterne udarbejdelsen af nationale retningslinjer i overensstemmelse med artikel 21.

2. De kompetente myndigheder skal fremme udbredelsen og anvendelsen af både nationale retningslinjer og EF-retningslinjer.

3. Det er dog frivilligt, om foderstofvirksomhedslederne anvender sådanne retningslinjer.

1. Når der udarbejdes nationale retningslinjer for god praksis, skal foderstofsektoren udarbejde og udbrede disse:

4. Kommissionen etablerer og driver et system til registrering af disse retningslinjer og giver medlemsstaterne adgang til dette.

1. Før der udarbejdes EF-retningslinjer for god hygiejnepraksis eller for anvendelsen af HACCP-principperne, hører Kommissionen den komité, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1. Formålet med denne høring er at overveje, om der er behov for sådanne retningslinjer, deres anvendelsesområde og indhold.

2. Hvis der udarbejdes EF-retningslinjer, sørger Kommissionen for, at de udarbejdes og udbredes:

4. Den komité, der er nævnt i artikel 31, stk. 1, vurderer udkastet til EF-retningslinjer for at sikre sig:

5. Kommissionen opfordrer komitéen som omhandlet i artikel 31, stk. 1, til med jævne mellemrum at gennemgå EF-retningslinjer, der er udarbejdet i overensstemmelse med denne artikel, i samarbejde med de parter, der er nævnt i stk. 2 i denne artikel. Gennemgangen har til formål at sikre, at retningslinjerne fortsat er praktisk anvendelige, og at tage hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

6. Titlerne på EF-retningslinjer, der er udarbejdet i overensstemmelse med denne artikel, samt referencerne hertil, offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

1. Foderstofvirksomhedsledere, der importerer foderstoffer fra tredjelande, skal sikre, at import kun finder sted, hvis følgende betingelser er opfyldt:

2. Der kan vedtages bestemmelser om et standardimportcertifikat efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Uanset artikel 33 og indtil de lister, der skal udarbejdes i henhold til artikel 23, stk. 1, litra a) og b), foreligger, er import fortsat tilladt på de betingelser, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 98/51/EF.

Foder, herunder foder til dyr, som ikke anvendes i fødevareproduktionen, der er fremstillet i Fællesskabet og bestemt til markedsføring i tredjelande, skal opfylde bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 178/2002.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 31, stk. 3.

Der kan af Kommissionen af særlige grunde gives dispensation fra bestemmelserne i bilag I, II og III, hvis sådanne dispensationer ikke er til hinder for at nå forordningens mål. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 31, stk. 3.

Hvis et foderstof, herunder foderstoffer til dyr, som ikke anvendes i fødevareproduktionen, udgør en alvorlig fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, finder artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 tilsvarende anvendelse.

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver inden den 8. februar 2007 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, og meddeler den omgående enhver senere ændring heraf.

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 178/2002 (i det følgende benævnt »komitéen«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1–4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Kommissionen hører Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om alle spørgsmål, der hører under denne forordnings anvendelsesområde, og som kan have stor betydning for folkesundheden, navnlig inden Kommissionen foreslår kriterier eller mål, jf. artikel 5, stk. 3.

Følgende direktiver ophæves med virkning fra den 1. januar 2006, uden at det tilsidesætter medlemsstaternes forpligtelser vedrørende gennemførelsesfristerne:

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Krav til foderstofvirksomheder i primærproduktionsleddet for foder, jf. artikel 5, stk. 1

KRAV TIL FODERSTOFVIRKSOMHEDER I ANDRE LED END PRIMÆRPRODUKTIONSLEDDET FOR FODER, JF. ARTIKEL 5, STK. 1

Foderstofvirksomhederne skal råde over et tilstrækkeligt stort personale, der er i besiddelse af den viden og de kvalifikationer, som er nødvendige for at fremstille de pågældende produkter. Der skal opstilles en organisationsplan med oplysninger om det ledende personales kvalifikationer (f.eks. eksamensbeviser og erhvervserfaring) og ansvarsområder, som skal være tilgængelige for de kompetente kontrolmyndigheder. Alle ansatte skal have klare, skriftlige oplysninger om deres opgaver, ansvarsområder og beføjelser, især hver gang der foretages ændringer, så den ønskede produktkvalitet opnås.

2. Som supplement til foderstofvirksomhedslederens HACCP-system skal analyserne omhandlet i punkt 1 foretages i overensstemmelse med følgende minimumskrav (hvis ikke nærmere angivet, må et parti af produkter, der skal analyseres, ikke overstige 1 000 t):

a) Fodervirksomhedsledere, der forarbejder rå vegetabilske fedtstoffer og olier:

i) 100 % af partierne af produkter afledt af vegetabilske olier og fedtstoffer bortset fra følgende:

— glycerin

— lecithin

— gummi

— produkter omhandlet i nr. ii)

ii) sure olier fra kemisk raffinering, sæbefod, brugte filterhjælpestoffer, brugt blegejord og partier, der tilgår virksomheden, af rå kokosolie skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet.

b) Fodervirksomhedsledere, der producerer animalsk fedt, herunder virksomheder, der forarbejder animalsk fedt:

i) 1 repræsentativ analyse pr. 5 000 t, med mindst 1 repræsentativ analyse pr. år, animalsk fedt og produkter afledt heraf, der tilhører kategori 3-materiale, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 ( 15 ), eller fra en virksomhed, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 ( 16 ).

c) Fodervirksomhedsledere, der producerer fiskeolie:

i) 100 % af partierne af fiskeolie, hvis olien er fremstillet af:

— andre produkter afledt af fiskeolie end raffineret fiskeolie

— fiskevarer, som ikke har været overvåget før, hvis oprindelse ikke er angivet, eller som kommer fra Østersøen

— biprodukter fra fisk fra virksomheder, der fremstiller fiskevarer til konsum, og som ikke er EU-godkendte

— blåhvilling eller atlantisk menhaden

ii) 100 % af partierne af andre produkter afledt af fiskeolie end raffineret fiskeolie, som forlader virksomheden

iii) 1 repræsentativ analyse pr. 2 000 t fiskeolie, der ikke er omhandlet i nr. i)

iv) fiskeolie, der er dekontamineret ved hjælp af en officielt godkendt behandling, jf. bilag VIII til forordning (EF) nr. 767/2009 og Kommissionens forordning (EU) 2015/786 ( 17 ), skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet.

d) Oliekemisk industri, der markedsfører foder:

i) 100 % af partier, der tilgår virksomheden, af animalske fedtstoffer, der ikke er omhandlet i litra b) eller h), fiskeolie, der ikke er omhandlet i litra c) eller h), olier og fedtstoffer, der er genvundet fra fødevarevirksomheder, som er omfattet af forordning (EF) nr. 852/2004, og blandede fedtstoffer og olier

ii) 100 % af partierne af produkter afledt af olier og fedtstoffer, der markedsføres som foder, bortset fra følgende:

— glycerin

— rene destillerede fedtsyrer fra spaltning

— produkter omhandlet i nr. iii)

iii) rå fedtsyrer fra spaltning, fedtsyrer esterificeret med glycerol, mono- og diglycerider af fedtsyrer, salte af fedtsyrer og partier, der tilgår virksomheden, af rå kokosolie skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet.

e) Biodieselindustri, der markedsfører foder:

ii) 100 % af partierne af produkter afledt af olier og fedtstoffer, der markedsføres som foder, bortset fra følgende:

— glycerin

— lecithin

— gummi

— produkter omhandlet i nr. iii)

iii) sure olier fra kemisk raffinering, sæbefod og rå kokosolie skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet.

f) Fedtstofblandingsvirksomheder:

i) 100 % af partier, der tilgår virksomheden, af rå kokosolie, animalske fedtstoffer, der ikke er omhandlet i litra b) eller h), fiskeolie, der ikke er omhandlet i litra c) eller h), olier og fedtstoffer, der er genvundet fra fødevarevirksomheder, som er omfattet af forordning (EF) nr. 852/2004, blandede fedtstoffer og olier og produkter afledt af olier og fedtstoffer bortset fra følgende:

— glycerin

— lecithin

— gummi

— produkter omhandlet i nr. ii)

ii) sure olier fra kemisk raffinering, rå fedtsyrer fra spaltning, rene destillerede fedtsyrer fra spaltning og sæbefod skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet

eller

iii) 100 % af partier af blandede fedtstoffer og olier bestemt til foder.

Foderstofvirksomhedslederen skal oplyse den kompetente myndighed om, hvilken model han vælger.

g) Andre producenter af foderblandinger til dyr bestemt til fødevareproduktion end dem, der er omhandlet i litra f):

— glycerin

— lecithin

— gummi

— produkter omhandlet i nr. ii)

ii) sure olier fra kemisk raffinering, rå fedtsyrer fra spaltning, rene destillerede fedtsyrer fra spaltning; filterhjælpestoffer, blegejord og sæbefod skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet

iii) 1 % af partierne af fremstillede foderblandinger indeholdende produkter, som er omhandlet i nr. i) og ii).

▼M3

h) Importører, der markedsfører følgende foder:

i) 100 % af importerede partier af rå kokosolie, animalske fedtstoffer, fiskeolier, olier og fedtstoffer, der er genvundet fra fødevarevirksomheder, blandede fedtstoffer og olier, tocopheroler ekstraheret fra vegetabilsk olie og tocopherylacetat fremstillet heraf og produkter afledt af olier og fedtstoffer bortset fra følgende:

— glycerin

— lecithin

— gummi

— produkter omhandlet i nr. ii)

ii) sure olier fra kemisk raffinering, rå fedtsyrer fra spaltning, rene destillerede fedtsyrer fra spaltning og sæbefod skal analyseres og dokumenteres som led i HACCP-systemet.

2. Foderstofvirksomhedslederne, undtagen dem, der udelukkende fungerer som handlende, uden at produktet på noget tidspunkt befinder sig i deres faciliteter, skal registrere og opbevare følgende:

a) Dokumentation vedrørende fremstillingsproces og kontrol

Foderstofvirksomhederne skal have et dokumentationssystem, der har til formål såvel at definere og styre de kritiske punkter i fremstillingsprocessen som at opstille og iværksætte en kvalitetskontrolplan. De skal opbevare resultaterne af den relevante kontrol. Denne dokumentation skal opbevares, så det er muligt at spore produktionshistorien for hvert parti af de markedsførte produkter og at placere ansvaret i tilfælde af reklamationer.

b) Dokumentation vedrørende sporbarhed navnlig af:

i) fodertilsætningsstoffer:

— arten og mængden af de fremstillede tilsætningsstoffer, fremstillingsdatoer, og, når det er formålstjenligt, partinummer eller nummer på en bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling

— navn og adresse på den virksomhed, som tilsætningsstoffet er leveret til, arten og mængden af de leverede tilsætningsstoffer, og, når det er formålstjenligt, partinummer eller nummer på en bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling

ii) produkter, der er omfattet af direktiv 82/471/EØF:

— arten af produkterne og den fremstillede mængde, fremstillingsdatoer, og, når det er formålstjenligt, partinummer eller nummer på en bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling

— navn og adresse på de virksomheder eller brugere (virksomheder eller landbrugere), som disse produkter er leveret til, arten og mængden af de leverede produkter, og, når det er formålstjenligt, partinummer eller nummer på en bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling

iii) forblandinger:

— navn og adresse på producenterne eller leverandørerne af tilsætningsstoffer, arten og mængden af de anvendte tilsætningsstoffer, og, når det er formålstjenligt, partinummer eller nummer på en bestemt del af produktionen ved kontinuerlig fremstilling

— fremstillingsdato for forblandingen, og, når det er formålstjenligt, partinummer

— navn og adresse på den virksomhed, som forblandingen er leveret til, leveringsdato, arten og mængden af den leverede forblanding, og, når det er formålstjenligt, partinummer

iv) foderblandinger/fodermidler:

— navn og adresse på producenter eller leverandører af tilsætningsstoffet/forblandingen, den anvendte forblandings art og mængde samt, og når det er formålstjenligt, partinummer

— navn og adresse på leverandørerne af fodermidler og tilskudsfoder samt leveringsdato

— foderblandingens type, mængde og sammensætning

— arten og mængden af de fremstillede fodermidler eller foderblandinger, fremstillingsdato samt navn og adresse på køberen (f.eks. landbruger eller foderstofvirksomhedsledere).

Græsninger på arealer med græs og afgrøder skal styres på en måde, der minimerer forurening af animalske fødevarer på grund af fysiske, biologiske eller kemiske farer.

For at sikre, at tilbageholdelsesperioderne i forbindelse med anvendelse af kemiske stoffer i landbruget overholdes, og for at minimere biologisk krydsforurening fra husdyrgødning, hvor en sådan risiko findes, skal der, hvis det er relevant, gå et tilstrækkeligt tidsrum, inden husdyr får lov til at græsse på arealer med græs, afgrøder og rester af afgrøder, og mellem græsningsrotationer.

Husdyrproduktionsenheden skal udformes, så den kan rengøres på fyldestgørende vis. Husdyrproduktionsenheden og fodringsudstyr skal rengøres grundigt og regelmæssigt for at forebygge farer. Kemikalier, der anvendes til rengøring og desinfektion, skal anvendes i overensstemmelse med vejledningerne, og de skal opbevares adskilt fra foder og områder, hvor fodring foregår.

Der skal etableres et system til bekæmpelse af skadegørere, så skadegøreres adgang til husdyrproduktionsenheden bekæmpes med henblik på at minimere muligheden for forurening af foder og strøelse eller dyregrupper.

Bygninger og fodringsudstyr skal renholdes. Der skal etableres systemer til regelmæssig fjernelse af husdyrgødning, affald og andre eventuelle kilder til forurening af foder.

Foder og strøelse, der anvendes i husdyrproduktionsenheden, skal skiftes hyppigt og ikke have lov at fordærve.

Foder skal opbevares adskilt fra kemikalier og andre produkter, der ikke må anvendes til foder. Opbevaringsområder og beholdere skal holdes rene og tørre, og der træffes om nødvendigt passende foranstaltninger til kontrol med skadegørere. Opbevaringsområder og beholdere skal rengøres regelmæssigt for at undgå unødig krydsforurening.

Såsæd skal opbevares korrekt og således, at det ikke er tilgængeligt for dyr.

Foderlægemidler og foder, der ikke indeholder lægemidler, bestemt til forskellige kategorier eller arter af dyr skal opbevares, så risikoen for fodring af dyr, der ikke er målarter, reduceres.

Bedriftens system til fordeling af foder skal sikre, at det rigtige foder gives på det rigtige sted. Ved fordeling og fodring skal foder behandles, så det sikres, at der ikke opstår forurening fra forurenede opbevaringsområder og udstyr. Foder, der ikke indeholder lægemidler, skal håndteres adskilt fra foderlægemidler for at forebygge forurening.

Køretøjer til transport af foder og fodringsudstyr på bedriften skal rengøres regelmæssigt, især når det anvendes til at levere og fordele foderlægemidler.

Drikkevand og vand til akvakultur skal være af passende kvalitet til de dyr, der produceres. Hvor der er grund til bekymring med hensyn til forurening af dyr eller animalske produkter forårsaget af vand, skal der træffes foranstaltninger til at vurdere og minimere farerne.

Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at forurening af foder og vand minimeres. Vandingssystemerne skal, hvor det er muligt, rengøres og vedligeholdes regelmæssigt.

Den ansvarlige for fodring og pasning af dyr skal have de fornødne faglige færdigheder og kvalifikationer samt relevant viden.

Tilsætningsstoffer, der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003:

zootekniske tilsætningsstoffer: tilsætningsstoffer, der er omfattet af bilag I, punkt 4, litra d) ("andre zootekniske tilsætningsstoffer), i forordning (EF) nr. 1831/2003

( 2 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 31.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.12.2004.

( 3 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).

( 4 ) EFT L 332 af 30.12.1995, s. 15. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 5 ) EFT L 213 af 21.7.1982, s. 8. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

( 7 ) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtigelse i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

( 9 ) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtigelse i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

( 11 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler (EUT L 29 af 30.1.2013, s. 1).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).

( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

( 17 ) Kommissionens forordning (EU) 2015/786 af 19. maj 2015 om fastsættelse af kriterier for godkendelse af de rensningsprocesser, der anvendes for produkter bestemt til foder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (EUT L 125 af 21.5.2015, s. 10)

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 219/2009 af 11. marts 2009	L 87	109	31.3.2009
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 225/2012 af 15. marts 2012	L 77	1	16.3.2012
►M3	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1905 af 22. oktober 2015	L 278	5	23.10.2015