2005D0446 — DA — 26.11.2007 — 001.003
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
AFGØRELSE TRUFFET AF REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET af 30. maj 2005 om skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (EFT L 156, 18.6.2005, p.19) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 320 |
31 |
6.12.2007 |
||
Berigtiget ved:
AFGØRELSE TRUFFET AF REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET
af 30. maj 2005
om skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF)
(2005/446/EF)
REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ( 1 ), i det følgende benævnt »partnerskabsaftalen«,
under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen ( 2 ), i det følgende benævnt »den interne aftale«, særlig artikel 2, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
I henhold til bilag I (finansprotokol) til partnerskabsaftalen, nr. 5, vedrører det samlede beløb i finansprotokollen, suppleret med de overførte restbeløb fra tidligere EUF, perioden 2000-2007. |
|
(2) |
I henhold til samme bilag, nr. 7, og artikel 2, stk. 3, i den interne aftale skal der foretages en vurdering af det omfang, hvori forpligtelser og betalinger er blevet realiseret, som grundlag for en evaluering af behovet for nye midler efter udløbet af den gældende finansprotokol. |
|
(3) |
Det er i EU’s erklæring om finansprotokollen, der er knyttet til partnerskabsaftalen som erklæring XVIII, slået fast, at der ved vurderingen af behovet for nye midler også bør tages fuldt hensyn til skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. EUF. |
|
(4) |
Det er derfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i den interne aftale nødvendigt at fastsætte skæringsdatoen, som om nødvendigt vil kunne tages op til revision, for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. EUF, inden udløbet af 9. EUF — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. EUF, som forvaltes af Kommissionen, fastsættes til den 31. december 2007, bortset fra uudnyttede beløb og midler, der frigives fra ordningen for stabilisering af eksportindtægter fra primære landbrugsprodukter (STABEX) i henhold til tidligere EUF end 9. EUF og uudnyttede beløb fra 9. EUF til finansiering af de initiativer, der er nævnt i enhedsprogrammeringsdokumentet for de franske OLT i Stillehavsområdet. Denne dato vil om nødvendigt kunne tages op til revision.
2. Uudnyttede beløb og midler, der frigives efter den 31. december 2007, og som stammer fra ordningen for stabilisering af eksportindtægter fra basislandbrugsprodukter (STABEX) i henhold til tidligere EUF end 9. EUF, overføres til 10. EUF og tildeles til de pågældende AVS-landes og OLT's vejledende programmer. Skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. EUF, som forvaltes af Kommissionen til finansiering af de initiativer, der er nævnt i enhedsprogrammeringsdokumentet for de franske OLT i Stillehavsområdet, fastsættes til 30. juni 2008.
3. Såfremt 10. EUF træder i kraft efter den 31. december 2007, kan der disponeres over uudnyttede beløb fra 9. EUF eller tidligere EUF og midler, der frigives fra projekter under disse EUF, i perioden fra den 31. december 2007 til ikrafttrædelsen af 10. EUF, og i så fald anvendes de kun til at sikre EU-administrationens driftsomkostninger og til at dække løbende projektomkostninger indtil ikrafttrædelsen af 10. EUF.
4. Renteindtægter fra EUF-bevillingerne anvendes til at dække udgifter i forbindelse med gennemførelsen af 9. EUF i overensstemmelse med artikel 9 i den interne aftale om 9. EUF indtil ikrafttrædelsen af 10. EUF, hvorefter de afsættes til støtteudgifter med tilknytning til EUF som omhandlet i artikel 6 i den interne aftale om 10. EUF.
Artikel 2
1. Skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over rentegodtgørelser, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), fastsættes til den 31. december 2007 eller til datoen for ikrafttrædelsen af 10. EUF, alt efter hvilken der er den seneste dato. ►C2 ————— ◄
2. De uudnyttede restbeløb og tilbagebetalinger af beløbene til finansiering af investeringsfaciliteten, som forvaltes af EIB uden tilhørende rentegodtgørelser, overføres til 10. EUF og tildeles fortsat investeringsfaciliteten.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
( 1 ) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Senest ændret ved afgørelse nr. 2/2004 truffet af AVS-EF-Ministerrådet (EUT L 297 af 22.9.2004, s. 18).
( 2 ) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.