02005D0037 — DA — 18.09.2017 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 29. oktober 2004 om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri (EUT L 019 af 21.1.2005, s. 73) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
L 222 |
25 |
29.8.2017 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 29. oktober 2004
om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri
(2005/37/EF)
Artikel 1
1. Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) oprettes i GD ECFIN i Bruxelles.
2. Med henblik på anvendelsen af denne afgørelse tillægges generaldirektøren for GD ECFIN beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger og til at indgå administrative ordninger med myndigheder i tredjelande og med private enheder, der sætter ETSC i stand til at udføre sine opgaver. Disse administrative ordninger kan især vedrøre fremsendelse og udveksling af tekniske oplysninger.
Artikel 2
ETSC varetager følgende opgaver:
a) det analyserer og klassificerer alle nye typer af falske euromønter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1338/2001
b) det medvirker til at opfylde målene for Pericles 2020-programme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 ( 1 )
c) det udfører opgaver i henhold til artikel 4, 5, 7 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 ( 2 ) og i henhold til artikel 2, 4, 5 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 ( 3 )
d) det yder bistand til de nationale møntanalysecentre (CNAC) samt til politimyndighederne og samarbejder med de relevante instanser i analysen af falske euromønter og med hensyn til en bedre beskyttelse af mønterne.
Artikel 3
Organisationsprincipperne for ETSC er som følger:
— Kommissionen kan udstationere personale til det franske møntvæsen med henblik på at anvende dets faciliteter til analyse af mønterne.
— Til udførelse af dets opgaver kan ETSC gøre brug af det franske møntanalysecenters personale og materiale samt af det franske møntvæsens laboratorium, der er beliggende i Pessac. De franske myndigheder stiller det relevante personale og materiale til rådighed for ETSC.
— I overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser afholdes den del af udgifterne, der vedrører ETSC’s opgaver, over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Eftersom Frankrig stiller ovennævnte personale, lokaler og materiale til rådighed og sørger for vedligeholdelsen heraf, dækker fællesskabsbudgettet lønudgifterne til Kommissionens personale, rejseudgifter samt diverse løbende småudgifter.
►M1 GD ECFIN ◄ fastlægger sammen med det franske møntvæsen de administrative bestemmelser for ETSC.
Artikel 4
Kommissionen samordner de aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte euromønterne mod falskmøntneri, gennem regelmæssige møder for eksperter inden for dette område.
Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Den Europæiske Centralbank, Europol samt de kompetente nationale myndigheder informeres løbende om ETSC’s aktiviteter og om situationen med hensyn til møntfalskneri.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) og ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1).
( 3 ) Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1).