2004R0811 — DA — 01.01.2011 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

▼C1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 811/2004

af 21. april 2004

om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand

▼B

(EFT L 150, 30.4.2004, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1224/2009 af 20. november 2009

  L 343

1

22.12.2009


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 185, 24.5.2004, s. 1  (811/2004)




▼B

▼C1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 811/2004

af 21. april 2004

om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Nylig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at fiskeridødeligheden for den nordlige kulmulebestand i EF-farvandene har været så stor, at mængden af kønsmodne fisk i havet er blevet reduceret så meget, at denne bestand måske ikke længere er i stand til genopbygge sig selv ved formering, og at bestanden derfor er truet af sammenbrud.

(2)

Den pågældende bestand findes i Kattegat, Skagerrak, Nordsøen, Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland, farvandene omkring Irland og Biscayabugten.

(3)

Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til opstilling af en flerårig plan for genopretningen af denne bestand.

(4)

Det forventes, at genopretningen af bestanden på betingelserne i denne forordning vil vare mellem fem og ti år.

(5)

Målet for planen bør anses for at være nået for denne bestand, når mængden af kønsmodne nordlige kulmuler to år i træk har været større end den mængde, som fiskeriforvaltere har fastsat som værende inden for sikre biologiske grænser.

(6)

For at nå dette mål må fiskeridødeligheden styres, så der skabes stor sandsynlighed for, at mængden af kønsmodne fisk i havet vokser år for år.

(7)

Fiskeridødeligheden kan styres ved, at der indføres en passende metode til fastsættelse af størrelsen af de samlede tilladte fangstmængder (Total Allowable Catches — TAC'er) for den pågældende bestand.

(8)

Efter genopretningen bør Rådet træffe beslutning om opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik ( 2 ).

(9)

Der kræves kontrolforanstaltninger som supplement til kontrolforanstaltningerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik ( 3 ) for at sikre, at foranstaltningerne i nærværende forordning overholdes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

Emne

Ved denne forordning opstilles en genopretningsplan for den nordlige kulmulebestand i ICES-afsnit IIIa, ICES-underområde IV, ICES-afsnit Vb (EF-farvande), VIa (EF-farvande), ICES-underområde VII og ICES-afsnit VIIIa, b, d, e (i det følgende benævnt »den nordlige kulmulebestand«).

Artikel 2

Formålet med genopretningsplanen

Den i artikel 1 nævnte genopretningsplan tager sigte på at øge mængden af kønsmodne fisk i den berørte nordlige kulmulebestand, så den når op på 140 000 tons eller derover.

Artikel 3

Når målmængderne er nået

Hvis Kommissionen på grundlag af rådgivning fra ICES godkendt af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) fastslår, at målmængden for den berørte nordlige kulmulebestand er nået to år i træk, beslutter Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen at udskifte genopretningsplanen med en forvaltningsplan for bestanden i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Artikel 4

Fastsættelse af TAC'er

Der fastsættes en TAC i overensstemmelse med artikel 5, hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport vurderer, at mængden af kønsmodne fisk i den berørte nordlige kulmulebestand er på 100 000 tons eller derover.

Artikel 5

Proceduren for fastsættelse af TAC'er

1.  Rådet fastsætter hvert år med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen en TAC for det følgende år for den berørte nordlige kulmulebestand.

2.  For 2004 fastsættes TAC på et niveau, som svarer til en fiskeridødelighed på 0,25, dvs. 4 % mindre end den nuværende fiskeridødelighed. I de følgende år af genopretningsplanen må TAC'en ikke overstige en fangstmængde, som ifølge en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil svare til en fiskeridødelighed på 0,25.

3.  Rådet må ikke fastsætte en TAC, hvis udnyttelse efter STECF's vurdering ud fra den seneste ICES-rapport skønnes at ville medføre en nedgang i gydebestandens biomasse i det år, hvor TAC'en finder anvendelse.

4.  Hvis det forventes, at en fastsættelse i overensstemmelse med stk. 2 af TAC'en for et givet år vil medføre, at mængden af kønsmodne fisk ved årets udgang overstiger den i artikel 2 anførte målmængde, reviderer Kommissionen genopretningsplanen og foreslår eventuelle nødvendige tilpasninger på grundlag af de seneste videnskabelige vurderinger. En sådan revision gennemføres under alle omstændigheder senest tre år efter denne forordnings vedtagelse med det formål at sikre, at genopretningsplanens mål nås.

5.  Bortset fra det første år for anvendelsen af denne forordning:

a) skal Rådet, hvis bestemmelserne i stk. 2 og 4 medfører, at en TAC for et givet år kommer til at overstige TAC'en for det foregående år med over 15 %, fastsætte en TAC, der højst er 15 % større end TAC'en for det foregående år

b) skal Rådet, hvis bestemmelserne i stk. 2 eller 4 medfører, at en TAC for et givet år bliver over 15 % mindre end TAC'en for det foregående år, fastsætte en TAC, der højst er 15 % mindre end TAC'en for det foregående år.

Artikel 6

Fastsættelse af TAC'er i særlige tilfælde

Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport vurderer, at mængden af kønsmodne fisk i den berørte nordlige kulmulebestand er på under 100 000 tons, gælder følgende:

a) artikel 5 anvendes, hvis en sådan anvendelse forventes at medføre, at mængden af kønsmodne fisk ved udgangen af TAC'ens anvendelsesår er vokset til en mængde på 100 000 tons eller derover

b) hvis en anvendelse af artikel 5 ikke forventes at medføre, at mængden af kønsmodne fisk ved udgangen af TAC'ens anvendelsesår er vokset til en mængde på 100 000 tons eller derover, fastsætter Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen en TAC for det følgende år, der er lavere end den TAC, der følger af anvendelsen af den i artikel 5 beskrevne metode.

▼M1 —————

▼C1

Artikel 9

Udpegede havne

1.  Hvis et EF-fiskerfartøj ønsker at lande mere end to tons nordlig kulmule i EF, skal fartøjsføreren sørge for, at sådan landing kun finder sted i udpegede havne.

2.  Hver medlemsstat udpeger havne, hvor landinger af mere end to tons nordlig kulmule skal finde sted.

3.  Hver medlemsstat sender senest den 4. juni 2004 Kommissionen en liste over de udpegede havne og giver senest 30 dage derefter meddelelse om de dermed forbundne inspektions- og overvågningsprocedurer, herunder betingelserne for registrering og indberetning af mængderne af nordlig kulmule for hver landing. Kommissionen videresender disse oplysninger til alle medlemsstater.

▼M1 —————

▼C1

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



( 1 ) Udtalelse af 11.2.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 2 ) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

( 3 ) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1954/2003 (EUT L 289 af 7.11.2003, s. 1).