2004R0314 — DA — 18.02.2016 — 019.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 314/2004

af 19. februar 2004

om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

(EUT L 055 af 24.2.2004, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1488/2004 af 20. august 2004

  L 273

12

21.8.2004

 M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 898/2005 af 15. juni 2005

  L 153

9

16.6.2005

 M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1272/2005 af 1. august 2005

  L 201

40

2.8.2005

 M4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1367/2005 af 19. august 2005

  L 216

6

20.8.2005

 M5

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1791/2006 af 20. november 2006

  L 363

1

20.12.2006

 M6

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 236/2007 af 2. marts 2007

  L 66

14

6.3.2007

 M7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 412/2007 af 16. april 2007

  L 101

6

18.4.2007

 M8

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 777/2007 af 2. juli 2007

  L 173

3

3.7.2007

 M9

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 702/2008 af 23. juli 2008

  L 195

19

24.7.2008

 M10

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1226/2008 af 8. december 2008

  L 331

11

10.12.2008

 M11

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 77/2009 af 26. januar 2009

  L 23

5

27.1.2009

 M12

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 173/2010 af 25 februar 2010

  L 51

13

2.3.2010

 M13

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 174/2011 af 23. februar 2011

  L 49

23

24.2.2011

 M14

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 151/2012 af 21. februar 2012

  L 49

2

22.2.2012

►M15

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 145/2013 af 19. februar 2013

  L 47

63

20.2.2013

►M16

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 517/2013 af 13. maj 2013

  L 158

1

10.6.2013

 M17

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 915/2013 af 23. september 2013

  L 252

23

24.9.2013

►M18

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 153/2014 af 17. februar 2014

  L 50

1

20.2.2014

 M19

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/275 af 19. februar 2015

  L 47

15

20.2.2015

 M20

RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/612 af 20. april 2015

  L 102

1

21.4.2015

►M21

RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1919 af 26. oktober 2015

  L 281

1

27.10.2015

 M22

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1921 af 26. oktober 2015

  L 281

5

27.10.2015

►M23

RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/214 af 15. februar 2016

  L 40

1

17.2.2016

►M24

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/218 af 16. februar 2016

  L 40

7

17.2.2016


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EUT L 046, 17.2.2009, s.  79 (77/2009)

 C2

Berigtigelse, EUT L 075, 21.3.2009, s.  28 (77/2009)




▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 314/2004

af 19. februar 2004

om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og 301,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2004/161/FUSP af 19. februar 2004 om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe ( 1 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet gav ved fælles holdning 2002/145/FUSP af 18. februar 2002 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe ( 2 ) udtryk for alvorlig bekymring over situationen i Zimbabwe, særlig med hensyn til Zimbabwes regerings menneskerettighedskrænkelser, som også gælder menings- og foreningsfriheden og retten til fredelig forsamling. På denne baggrund indførte det visse restriktive foranstaltninger, som årligt tages op til fornyet overvejelse. Nogle af de restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe blev gennemført på fællesskabsplan ved Rådets forordning (EF) nr. 310/2002 ( 3 ). Nævnte forordnings gyldighedsperiode blev forlænget indtil den 20. februar 2004 ved Rådets forordning (EF) nr. 313/2003 ( 4 ).

(2)

Rådet mener stadig, at Zimbabwes regering i alvorlig grad krænker menneskerettighederne. Så længe krænkelserne fortsætter, finder Rådet det derfor nødvendigt at opretholde restriktive foranstaltninger over for Zimbabwes regering og de personer, der i første række har ansvaret for disse krænkelser.

(3)

Ved fælles holdning 2004/161/FUSP forlænges de restriktive foranstaltninger, der er omhandlet i fælles holdning 2002/145/FUSP, således.

(4)

De restriktive foranstaltninger i fælles holdning 2004/161/FUSP omfatter bl.a. forbud mod teknisk bistand, finansieringsmidler og finansiel bistand i forbindelse med militæraktiviteter, forbud mod eksport af udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, samt indefrysning af midler, finansielle aktiver og økonomiske ressourcer tilhørende medlemmer af Zimbabwes regering og alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til den.

(5)

Disse foranstaltninger hører under traktatens anvendelsesområde, og for at undgå en fordrejning af konkurrencen er der derfor behov for EU-lovgivning til implementering af dem, for så vidt angår Fællesskabets område. Ved Fællesskabets område forstås i denne forordning de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i traktaten.

(6)

Det er ønskeligt at bringe bestemmelserne vedrørende forbuddet mod teknisk bistand, finansieringsmidler og finansiel bistand i forbindelse med militæraktiviteter og vedrørende indefrysning af midler, finansielle aktiver og økonomiske ressourcer på linje med den seneste praksis.

(7)

Denne forordning ændrer og forlænger de restriktive foranstaltninger i forordning (EF) nr. 310/2002, som den skal træde i stedet for, så snart sidstnævnte udløber —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

a) »teknisk bistand«: enhver form for teknisk bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk tjenesteydelse, uanset bistanden ydes i form af instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af viden om drift og færdigheder heri eller konsulentservice. Teknisk bistand omfatter forskellige former for mundtlig bistand

b) »pengemidler«: finansielle aktiver og midler af enhver art, herunder blandt andet

i) kontanter, checks, pengefordringer, veksler, anvisninger og andre betalingsinstrumenter

ii) indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser

iii) børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, og herunder også aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter

iv) renter, udbytter eller andre indtægter eller værdier hidrørende fra aktiver

v) kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser

vi) remburser, konnossementer, løsørepantebreve

vii) dokumenter, der godtgør en interesse i midler eller økonomiske ressourcer

viii) enhver anden form for eksportfinansieringsinstrumenter

c) »indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver bevægelse, overførsel, ændring, brug af eller omgang med pengemidler på en hvilken som helst måde, som vil føre til en ændring med hensyn til omfang, beløb, placering, ejerforhold, besiddelse, art eller formål, eller en hvilken som helst anden ændring, som vil gøre det muligt at anvende de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

d) »økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, og såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan benyttes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser

e) »indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at sådanne aktiver på nogen måde anvendes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder også ved salg, leje eller pantsætning.

Artikel 2

Det er forbudt:

a) direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand i forbindelse med militære aktiviteter og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og af alle typer dertil knyttet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil, til enhver person, enhed eller organ i eller til brug i Zimbabwe

b) direkte eller indirekte at stille finansieringsmidler eller finansiel bistand til rådighed til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, for nogen form for salg, levering, overførsel eller eksport af våben og beslægtet udstyr til enhver person, enhed eller organ i eller til brug i Zimbabwe

c) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til virkning at fremme de i litra a) og b) omhandlede aktiviteter.

Artikel 3

Det er forbudt:

a) bevidst og forsætligt, direkte eller indirekte at sælge, levere, eksportere eller fremsende udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og som er opført på listen i bilag I, uanset om det har oprindelse i Fællesskabet eller ej, til enhver fysisk eller juridisk person, enhed eller organ i eller til brug i Zimbabwe

b) direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand i tilknytning til det udstyr, der er omhandlet i litra a), til enhver fysisk eller juridisk person, enhed eller organ i eller til brug i Zimbabwe

c) direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til det udstyr, der er omhandlet i litra a), til enhver fysisk eller juridisk person, enhed eller organ i eller til brug i Zimbabwe

d) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i litra a), b) og c), omhandlede aktiviteter.

Artikel 4

1.  Uanset artikel 2 og 3 kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er anført i bilag II, tillade

a) levering af finansieringsmidler og finansiel bistand og teknisk bistand i forbindelse med:

i) militært udstyr, som ikke er bestemt til at dræbe, og som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, eller til De Forenede Nationers, Den Europæiske Unions og Fællesskabets programmer for institutionsopbygning

ii) materiel, der er bestemt til Den Europæiske Unions og De Forenede Nationers krisestyringsoperationer

b) salg, leverancer, overførsel eller eksport af udstyr, der er anført i bilag I, og som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, samt levering af finansieringsmidler og finansiel bistand og teknisk bistand i forbindelse med disse operationer.

2.  Der gives ingen tilladelser for aktiviteter, som allerede har fundet sted.

Artikel 5

Artikel 2 og 3 finder ikke anvendelse på beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Zimbabwe af personel fra FN, EU, Fællesskabet eller dets medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale og udelukkende til deres personlige brug.

Artikel 6

1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører de enkelte medlemmer af Zimbabwes regering eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der har tilknytning til dem, og som er opført på listen i bilag III, indefryses.

2.  Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag III.

3.  Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i stk. 1 og 2 omhandlede aktiviteter, er forbudt.

▼M18

4.  Foranstaltningerne i stk. 1 og 2 suspenderes, for så vidt de angår personer og enheder, der er opført i bilag IV.

▼B

Artikel 7

1.  Uanset artikel 6 kan de kompetente myndigheder, der er anført i bilag II, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller stille visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed på sådanne betingelser, som de skønner egnede efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer er:

a) nødvendige til at dække grundlæggende udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller prioritetslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) bestemt alene til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med levering af juridisk bistand

c) bestemt alene til betaling af gebyrer eller administrationsgebyrer for opbevaring eller vedligeholdelse af indefrosne midler eller økonomiske ressourcer

d) nødvendige til at dække ekstraordinære udgifter forudsat at den relevante kompetente myndighed mindst to uger, før den giver tilladelsen, har meddelt alle de andre kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør indrømmes en sådan særlig tilladelse.

Den relevante kompetente myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til dette stykke.

2.  Artikel 6, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti, i form af:

a) renter og andre former for afkast fra disse konti, eller

b) forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, der er indgået eller opstået inden den dato, på hvilken disse konti blev omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 310/2002, eller denne forordning.

Denne regel gælder med forbehold af, at disse renter, andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af artikel 6, stk. 1.

Artikel 8

1.  Uanset de gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt og bestemmelserne i traktatens artikel 284 skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

a) øjeblikkeligt levere oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 6, til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der er anført i bilag II, hvor de bosat eller etableret, og direkte eller via disse myndigheder fremsende oplysningerne til Kommissionen

b) samarbejde med de kompetente myndigheder, jf. listen i bilag II, om efterprøvning af disse oplysninger.

2.  Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat.

3.  Alle oplysninger, der afgives eller modtages i overensstemmelse med denne artikel, må kun anvendes til det formål, til hvilket de blev afgivet eller modtaget.

Artikel 9

Fysiske og juridiske personer eller enheder, herunder disses ledelse og personale, som implementerer forordningen, og som indefryser pengemidler og økonomiske ressourcer i god tro, dvs. i forvisning om, at dette er i overensstemmelse med denne forordning, må ikke på nogen måde drages til ansvar, medmindre det godtgøres, at indefrysningen er sket som følge af forsømmelighed.

Artikel 10

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over, og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af de nationale domstole.

Artikel 11

Kommissionen bemyndiges til:

a) at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne

b) at ændre bilag III på grundlag af afgørelser vedrørende bilaget til fælles holdning 2004/161/FUSP.

▼M21

Artikel 11a

1.  Bilag III indeholder begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.

2.  Bilag III indeholder de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er bekendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

▼B

Artikel 12

Medlemsstaterne fastsætter regler om, hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler straks efter denne forordnings ikrafttræden og om eventuelle efterfølgende ændringer.

Artikel 13

Denne forordning anvendes:

a) inden for Fællesskabets område, herunder dets luftrum

b) om bord på fly og skibe, der hører under en medlemsstats jurisdiktion

c) på enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat

d) på alle juridiske personer, grupper eller enheder, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

e) på alle juridiske personer, grupper eller enheder, som opererer inden for Fællesskabet.

Artikel 14

Denne forordning træder i kraft den 21. februar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Liste over udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, jf. artikel 3

Nedenstående liste omfatter ikke artikler, der specielt er udformet eller modificeret til militær brug.

1. Hjelme, der giver ballistisk beskyttelse, hjelme til brug under optøjer, skjolde til brug under optøjer og ballistiske skjolde og specielt konstruerede komponenter hertil.

2. Specielt konstrueret fingeraftryksudstyr.

3. Mekanisk drevne projektører.

4. Byggeudstyr med ballistisk beskyttelse.

5. Jagtknive.

6. Specielt konstrueret udstyr til produktion af jagtgeværer.

7. Udstyr til håndladning af ammunition.

8. Kommunikationsaflytningsudstyr.

9. Optiske halvlederdetektorer.

10. Billedforstærkerrør.

11. Teleskopvåbensigter.

12. Våben med glat løb og tilhørende ammunition ud over dem, der er specielt konstrueret til militær brug, og specielt konstruerede komponenter hertil undtagen:

 signalpistoler

 luftpistoler og geværer konstrueret som industriværktøj eller til human bedøvelse af dyr.

13. Simulatorer til undervisning i brug af skydevåben og specielt konstruerede eller modificerede komponenter og tilbehør hertil.

14. Bomber og håndgranater ud over dem, der er specielt konstrueret til militær brug, og specielt konstruerede komponenter hertil.

15. Armerede beskyttelsesdragter og specielt udviklede komponenter hertil ud over dem, der er fremstillet efter militære standarder eller specifikationer.

16. Terrængående erhvervskøretøjer med træk på alle fire hjul, der er fremstillet eller udstyret med ballistisk beskyttelse, og profilpanser til sådanne køretøjer.

17. Vandkanoner og specielt konstruerede eller modificerede komponenter hertil.

18. Køretøjer udstyret med en vandkanon.

19. Køretøjer, der er specielt konstrueret eller ændret til at blive elektrificeret for at afvise angribere, og komponenter hertil, der er specielt konstrueret til det formål.

20. Akustiske anordninger, som fabrikanten eller leverandøren præsenterer som egnede til bekæmpelse af optøjer, og specielt konstruerede komponenter hertil.

21. Fodlænker, kæder, ankeljern og bælter til elektrisk chok, specielt konstrueret til at frihedsberøve mennesker undtagen:

 håndjern, hvis maksimale dimension inklusive kæde ikke overstiger 240 mm i låst tilstand.

22. Bærbare anordninger, der er konstrueret eller modificeret med henblik på bekæmpelse af optøjer eller selvbeskyttelse ved udsendelse af et lammende stof (såsom tåregas eller peberspray), og specielt konstruerede komponenter hertil.

23. Bærbare anordninger, der er konstrueret eller ændret med henblik på bekæmpelse af optøjer eller selvbeskyttelse ved elektrisk chok (herunder elektriske stave, elektriske skjolde, bedøvelsesgeværer og elektriske dartgeværer (taserudstyr)), og komponenter hertil specielt konstrueret eller ændret til det formål.

24. Elektronisk udstyr, der kan spore skjulte sprængstoffer, og specielt konstruerede komponenter hertil undtagen:

 tv- eller røntgenundersøgelsesudstyr.

25. Elektronisk støjsenderudstyr, der er specielt konstrueret til at forhindre detonation ved radiofjernkontrol af improviserede eksplosive anordninger, og specielt konstruerede komponenter hertil.

26. Udstyr og anordninger specielt konstrueret til at iværksætte eksplosioner med elektriske eller ikke-elektriske midler, herunder tændapparater, detonatorer, sprængkapsler, boostere og detonationslunter, og specielt konstruerede komponenter hertil undtagen:

 udstyr og anordninger, der er specielt konstrueret til specifik handelsbrug bestående i styring eller betjening ved hjælp af sprængstof af andet udstyr eller anordninger, hvis funktion ikke er at fremkalde eksplosioner (f.eks. airbag-pumper i biler, elektriske overspændningssikringer i sprinklerudløsere).

27. Udstyr og anordninger, der er specielt konstrueret til ammunitionsrydning undtagen:

 bombetæpper

 beholdere konstrueret til at rumme objekter, der vides eller mistænkes for at være improviserede eksplosive anordninger.

28. Natoptagelses- og termalt afbildningsudstyr og billedforstærkerrør eller halvledersensorer hertil.

29. Specielt konstrueret software og teknologi, der kræves til alle former for udstyr på listen.

30. Retlinet afskæring af sprængladninger.

31. Følgende sprængstoffer og tilknyttede stoffer:

 amatol

 nitrocellulose (indeholdende mere end 12,5 % nitrogen)

 nitroglycol

 pentaerythritoltetranitrat (PETN)

 picrylchlorid

 trinitrophenylmethylnitramin (tetryl)

 2,4,6-trinitrotoluen (TNT).

32. Specielt konstrueret software og teknologi, der kræves til alle former for udstyr på listen.

▼M15




BILAG II

Websteder med oplysninger om de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4, 7 og 8, og adresse til brug ved fremsendelse af meddelelser til Kommissionen

BELGIEN

http://www.diplomatie.be/eusanctions

BULGARIEN

http://www.mfa.bg/en/pages/135/index.html

TJEKKIET

http://www.mfcr.cz/mezinarodnisankce

DANMARK

http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/sanktioner/

TYSKLAND

http://www.bmwi.de/DE/Themen/Aussenwirtschaft/aussenwirtschaftsrecht,did=404888.html

ESTLAND

http://www.vm.ee/est/kat_622/

IRLAND

http://www.dfa.ie/home/index.aspx?id=28519

GRÆKENLAND

http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html

SPANIEN

http://www.maec.es/es/MenuPpal/Asuntos/Sanciones%20Internacionales/Paginas/Sanciones_%20Internacionales.aspx

FRANKRIG

http://www.diplomatie.gouv.fr/autorites-sanctions/

▼M16

KROATIEN

http://www.mvep.hr/sankcije

▼M15

ITALIEN

http://www.esteri.it/MAE/IT/Politica_Europea/Deroghe.htm

CYPERN

http://www.mfa.gov.cy/sanctions

LETLAND

http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539

LITAUEN

http://www.urm.lt/sanctions

LUXEMBOURG

http://www.mae.lu/sanctions

UNGARN

http://www.kulugyminiszterium.hu/kum/hu/bal/Kulpolitikank/nemzetkozi_szankciok/

MALTA

http://www.doi.gov.mt/EN/bodies/boards/sanctions_monitoring.asp

NEDERLANDENE

www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-vrede-en-veiligheid/sancties

ØSTRIG

http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f_id=12750&LNG=en&version=

POLEN

http://www.msz.gov.pl

PORTUGAL

http://www.min-nestrangeiros.pt

RUMÆNIEN

http://www.mae.ro/node/1548

SLOVENIEN

http://www.mzz.gov.si/si/zunanja_politika_in_mednarodno_pravo/zunanja_politika/mednarodna_varnost/omejevalni_ukrepi/

SLOVAKIET

http://www.foreign.gov.sk

FINLAND

http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet

SVERIGE

http://www.ud.se/sanktioner

DET FORENEDE KONGERIGE

www.fco.gov.uk/competentauthorities

Meddelelser til Kommissionen sendes til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI)

EEAS 02/309

1049 Bruxelles

Belgien

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu

▼M24




BILAG III

Liste over personer og enheder som nævnt i artikel 6

I.    Personer



Navn (og eventuelle kaldenavne)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

1)  Mugabe, Robert Gabriel

Præsident, født 21.2.1924, pas nr. AD001095

Regeringschef, ansvarlig for aktiviteter, der alvorligt undergraver demokratiet og respekten for menneskerettigheder og retsstatsforhold.

2)  Mugabe, Grace

Født 23.7.1965, pas nr. AD001159. Id nr. 63-646650Q70

Forbindelser til ZANU-PF-fløjen i regeringen. Overtog Iron Mask-ejendommen i 2002. Hævdes at have store ulovlige indtægter fra diamantudvinding.

3)  Bonyongwe, Happyton Mabhuya

Generaldirektør for den centrale efterretningstjeneste, født 6.11.1960, pas nr. AD002214, ID-nr. 63-374707A13

Højtstående sikkerhedsperson med tætte forbindelser til ZANU-PF-fløjen (Zimbabwe African National Union — Patriotic Front-fløjen) i regeringen. Medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. Anklaget for at være ansvarlig for at kidnappe, torturere og dræbe MDC-aktivister i juni 2008.

4)  Chihuri, Augustine

Politichef, født 10.3.1953, Pas nr. AD000206. Id nr. 68-034196M68

Højtstående polititjenestemand og medlem af den fælles operative kommando. Tætte forbindelser til ZANU-PF's undertrykkende politikker. Indrømmede offentligt at have støttet ZANU-PF i strid med politiloven. Beordrede i juni 2009 politiet til at opgive alle sager om mord begået op til præsidentvalget i juni 2008.

5)  Chiwenga, Constantine

Zimbabwes forsvarschef, general (tidligere hærchef, generalløjtnant), født 25.8.1956, Pas nr. AD000263. Id nr. 63-327568M80

Medlem af den fælles operative kommando. Medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. Anvendte hæren til overtagelser af landbrugsbedrifter. Var under valget i 2008 en af hovedophavsmændene bag volden i forbindelse med anden runde af præsidentvalget.

6)  Shiri, Perence (alias Bigboy) Samson Chikerema

Chef for flyvevåbnet, født 1.11.1955, Id nr. 29-098876M18

Højtstående militærofficer og medlem af ZANU-PF's fælles operative kommando. Medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. Involveret i politisk vold, bl.a. under valget i 2008 i Mashonaland West og i Chiadzwa.

7)  Sibanda, Phillip Valerio (alias Valentine)

Zimbabwes hærchef, generalløjtnant, født 25.8.1956 eller 24.12.1954, Id nr. 63-357671H26

Højtstående i hæren med forbindelser til regeringen. Medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik.

II.    Enheder



Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

Zimbabwe Defence Industries

10th floor, Trustee House, 55 Samora Machel Avenue, PO Box 6597, Harare, Zimbabwe

Forbindelser til forsvarsministeriet og ZANU-PF-fløjen i regeringen.

▼M23




BILAG IV

Liste over personer, jf. artikel 6, stk. 4

Personer

Navn (og eventuelle kaldenavne)



1.

Bonyongwe, Happyton Mabhuya

2.

Chihuri, Augustine

3.

Chiwenga, Constantine

4.

Shiri, Perence (alias Bigboy) Samson Chikerema

5.

Sibanda, Phillip Valerio (alias Valentine)



( 1 ) EUT L 50 af 20.2.2004, s. 66.

( 2 ) EFT L 50 af 21.2.2002, s. 1. Senest ændret ved fælles holdning 2003/115/FUSP (EUT L 46 af 20.2.2003, s. 30).

( 3 ) EFT L 50 af 21.2.2002, s. 4. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 743/2003 (EUT L 106 af 29.4.2003, s. 18).

( 4 ) EUT L 46 af 20.2.2003, s. 6.