02003R2345 — DA — 04.06.2013 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2345/2003

af 23. december 2003

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

(EUT L 346 af 31.12.2003, s. 41)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 441/2013 af 7. maj 2013

  L 130

1

15.5.2013




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2345/2003

af 23. december 2003

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur



Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 nævnte KN- koder.

Artikel 2

Med forbehold af de foranstaltninger, der er i kraft i Fællesskabet med hensyn til ordningen med dobbelt kontrol og forudgående eller efterfølgende fællesskabstilsyn ved indførsel af tekstilvarer til Fællesskabet, kan bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på 60 dage.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG



Varebeskrivelse

Tarifering KN-kode

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Uforet, tætsluttende beklædningsgenstand, der dækker hele kroppen fra skulder til ankel og omslutter hvert ben enkeltvis. Med lange ærmer. Sømmet ved ærmer og bukseben. Delvis åbning i ryggen, der når ned til bæltestedet og lukkes med lynlås. Med tætsluttende krave, der fæstnes i nakken med velcrobånd.

Beklædningsgenstanden består af flere stykker stof, der er sammenføjet ved syning.

Beklædningsgenstanden består hovedsagelig af stykker af cellegummi, der på begge sider er belagt med ensfarvet trikotagestof (nylon). Kun et mindre stykke foran på brystet og to af de fire rygstykker samt stykkerne på de nederste af ærmerne består af præget cellegummi, der kun er belagt med ensfarvet trikotagestof på én af siderne

(beklædningens inderside).

(våddragt)

(se fotografi nr. 631 A og 631 B) (*1)

6113 00 10

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbe- stemmelse 1, 3b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, ►M1  bestemmelse 7 f) ◄ til afsnit XI, bestemmelse 2a) til kapitel 40, bestemmelse 4 til kapitel 59, bestemmelse 1 til kapitel 61 og bestemmelse 1e) til kapitel 95 samt teksten til KN-kode 6113 og 6113 00 10 .

Varen er konfektioneret i den betydning, som anvendes i ►M1  bestemmelse 7 f) ◄ til afsnit XI, og består hovedsageligt af stykker af cellegummi, der er belagt med tekstilstof på begge sider. Disse stykker af varens karaktergivende bestanddel, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3b).

Da cellegummien er belagt med tekstilstof på begge sider, anses stoffet for at have mere end blot en forstærkende funktion, idet det giver cellegummien en væsentlig karakter af tekstil (f.eks. tekstilstruktur, blødt udseende, modstandsdygtighed over for slid). Da tekstilstoffet således ikke blot udgør forstærkning, jf. bestemmelse 4, sidste punktum, til kapitel 59, betragtes det som varens karaktergivende materiale (jf. også de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system til KN-kode 4008 , tredje punktum og fjerde punktum, litra A)).

Artiklen er således en konfektioneret beklædningsgenstand af trikotagestof henhørende under KN-kode 5906 og tariferes i henhold til bemærkning 1 til kapitel 61 under KN-kode 6113 00 10 .

Tarifering under KN-kode 4015 , jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3b) vedrørende den kombinerede nomenklatur, er udelukket, da kun en mindre del af beklædningsgenstanden er fremstillet af plader af cellegummi, der kun på den ene side er belagt med tekstilstof til forstærkning (KN-kode 4008 )

(*1)   Fotografierne er kun til orientering.

image

image