2003R0437 — DA — 20.04.2009 — 004.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 437/2003

af 27. februar 2003

om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning

(EFT L 066, 11.3.2003, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1358/2003 af 31. juli 2003

  L 194

9

1.8.2003

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 546/2005 af 8. april 2005

  L 91

5

9.4.2005

►M3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1791/2006 af 20. november 2006

  L 363

1

20.12.2006

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 219/2009 af 11. marts 2009

  L 87

109

31.3.2009




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 437/2003

af 27. februar 2003

om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EF-institutionerne bør for at kunne udføre deres opgaver i forbindelse med Fællesskabets lufttransportpolitik og med henblik på den kommende udvikling af den fælles transportpolitik have sammenlignelige, konsistente, samtidige og regelmæssige statistiske data til rådighed om omfanget af og udviklingen i passager-, fragt- og postflyvningen inden for Fællesskabet eller til og fra Fællesskabet.

(2)

Der findes for øjeblikket ikke sådanne detaljerede statistikker omfattende hele Fællesskabet.

(3)

Ifølge Rådets beslutning 1999/126/EF af 22. december 1998 om Fællesskabets statistiske program 1998-2002 ( 4 ) er der behov for at udarbejde sådanne statistikker.

(4)

En generel indsamling af data på et sammenligneligt og harmoniseret grundlag kan give grundlag for at etablere et integreret system med pålidelige, konsistente og aktuelle oplysninger.

(5)

Data om passager-, fragt- og postflyvning bør i det omfang, det er muligt, være forenelige med de internationale data, der stilles til rådighed af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), og i fornødent omfang gøres sammenlignelige mellem medlemsstaterne og for de forskellige transportformer.

(6)

Efter en vis periode bør Kommissionen fremlægge en rapport for at gøre det muligt at vurdere anvendelsen af forordningen.

(7)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, er fastsættelsen af fælles statistiske standarder, som gør det muligt at producere harmoniserede data, en handling, som kun kan gennemføres effektivt på fællesskabsplan. Disse standarder bør anvendes i hver enkelt medlemsstat under opsyn af de organer og institutioner, som er ansvarlige for produktion af officielle statistikker.

(8)

Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker ( 5 ) udgør referencerammen for de bestemmelser, der fastsættes ved nærværende forordning.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 6 ).

(10)

Udvalget for Det Statistiske Program, som er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom ( 7 ), er blevet hørt.

(11)

En ordning vedrørende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministre. Denne ordning er endnu ikke iværksat —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

Formål

Medlemsstaterne udarbejder statistiske oplysninger om erhvervsmæssig passager-, fragt- og postflyvning samt om civile luftfartøjsoperationer til eller fra EF-lufthavne, dog undtaget flyvning med statsluftfartøjer.

Artikel 2

Gibraltar

1.  Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til den bestående uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på.

2.  Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er iværksat. Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om datoen for denne iværksættelse.

Artikel 3

Karakteristika ved dataindsamlingen

1.  Hver medlemsstat indsamler statistiske data vedrørende følgende variabler:

a) passagerer

b) fragt og post

c) flyveetaper

d) disponible passagersæder

e) luftfartøjsoperationer.

De statistiske variabler for hvert område, nomenklaturer for deres klassificering, observationshyppigheden og definitionerne fremgår af i bilag I og II.

2.  Hver medlemsstat indsamler alle de i bilag I omhandlede data for alle EF-lufthavne på dens område med en trafik på over 150 000 passagerenheder pr. år.

En fortegnelse over de EF-lufthavne, der er omfattet af første afsnit, vil blive udfærdiget af Kommissionen og om nødvendigt ajourført efter proceduren i artikel 11, stk. 2.

3.  For de lufthavne — herunder dog ikke dem, der kun lejlighedsvis har erhvervsmæssig trafik — som ikke er omfattet af stk. 2 skal medlemsstaterne kun foretage en årlig indberetning af de data, der er omhandlet i bilag I, tabel C1.

4.  Uanset stk. 2 og 3 kan en medlemsstat for lufthavne,

a) som har færre end 1 500 000 passagerenheder pr. år, hvor der ikke foretages en indsamling af data svarende til de i bilag I anførte på det tidspunkt, hvor forordningen træder i kraft, og

b) hvor indførelsen af en ny ordning for dataindsamling viser sig meget vanskelig,

i et begrænset tidsrum på højst tre år fra den 1. januar 2003 og efter proceduren i artikel 11, stk. 2, foretage indberetning af mindre omfattende data end de i bilag I anførte.

5.  Uanset stk. 2 kan en medlemsstat for lufthavne,

a) hvor der ikke foretages en indsamling af data svarende til dem, der er angivet i bilag I, tabel B1, på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft, og

b) hvor indførelsen af en ny ordning for dataindsamling viser sig meget vanskelig,

indtil den 31. december 2003 og efter proceduren i artikel 11, stk. 2, nøjes med at indberette de eksisterende data.

Artikel 4

Dataindsamling

1.  Dataindsamlingen baseres i det omfang, det er muligt, på disponible kilder for at reducere respondenternes indberetningsbyrde.

2.  Respondenter, som medlemsstaterne anmoder om at levere oplysninger, har pligt til at give sandfærdige og fuldstændige oplysninger inden for den foreskrevne tidsfrist.

▼M4

Artikel 5

Statistikkernes nøjagtighed

Dataindsamlingen baseres på totaltællinger, medmindre der udarbejdes andre normer for nøjagtigheden af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

▼B

Artikel 6

Bearbejdning af data

Medlemsstaterne anvender sådanne metoder til bearbejdning af dataene, at det sikres, at de data, der indsamles i henhold til artikel 3, opfylder de i artikel 5 nævnte krav til nøjagtighed.

Artikel 7

Indberetning af resultaterne

1.  Medlemsstaterne sender De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor de i overensstemmelse med artikel 6 behandlede data, inklusive de data, medlemsstaterne har erklæret fortrolige i medfør af national lovgivning eller praksis vedrørende statistisk fortroligt materiale, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 322/97.

▼M4

2.  Resultaterne indberettes i overensstemmelse med de i bilag I anførte datafiler. Datafilerne fastlægges af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

Det medium, der skal anvendes til indberetningen, fastlægges af Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 2.

▼B

3.  Den første observationsperiode begynder den 1. januar 2003. Indberetningen finder sted så hurtigt som muligt og senest seks måneder efter udgangen af observationsperioden.

Artikel 8

Formidling

1.  De nærmere bestemmelser om Kommissionens offentliggørelse eller formidling af de statistiske resultater fastlægges efter proceduren i artikel 11, stk. 2.

2.  Kommissionen formidler til medlemsstaterne passende statistiske resultater med samme hyppighed som den, hvormed resultaterne skal indberettes.

Artikel 9

Rapporter

1.  Medlemsstaterne meddeler på Kommissionens anmodning alle oplysninger om de metoder, der anvendes i forbindelse med indsamlingen af dataene. Endvidere meddeler medlemsstaterne, hvor det er relevant, Kommissionen væsentlige ændringer i de anvendte indsamlingsmetoder.

2.  Efter at der er indsamlet data gennem tre år, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de indvundne erfaringer i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, især med hensyn til anvendelsen af artikel 7 og 8.

▼M4

Artikel 10

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  Følgende gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 2:

 fortegnelsen over EF-lufthavnene, jf. artikel 3, stk. 2

 beskrivelse af de datakoder og det medium, der skal anvendes til indberetning af resultaterne til Kommissionen (artikel 7)

 formidling af de statistiske resultater (artikel 8).

2.  Kommissionen vedtager følgende gennemførelsesforanstaltninger:

 tilpasning af specifikationerne i bilagene til denne forordning

 tilpasning af dataindsamlingens karakteristika (artikel 3)

 statistikkernes nøjagtighed (artikel 5)

 beskrivelse af datafiler (artikel 7).

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 3.

Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1–4 og stk. 5, litra a), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼B

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1




BILAG I

DATASTRUKTUR VED INDBERETNING TIL EUROSTAT

De data, der skal indberettes, er begrænset til civil luftfart.

De omfatter ikke statsflyvninger og trafik på jorden af passagerer, der rejser med flykode, eller fragt, der forsendes med luftfragtbrev.

A.   Tabel for flyveetaper (månedlige data ( 8 ))

Dataene i denne tabel vedrører kun erhvervsmæssig lufttransport.



Postformat for datafil

Elementer

Kode

Nomenklatur

Enhed

Tabel

2 bogstaver

»A1«

 

Indberettende land

2 bogstaver

(1) ICAO-nationalitetsbetegnelser

 

Referenceår

2 cifre

»yy« (de 2 sidste cifre i årstallet)

 

Referenceperiode

2 bogstaver

(2) Eksplicit (eller Statra)

 

Indberettende lufthavn

4 bogstaver

(3) ICAO

 

Næste/foregående lufthavn

4 bogstaver

(3) ICAO

 

Ankomst/afgang

1 ciffer

1 = Ankomst

2 = Afgang

 

Ruteflyvning/charterflyvning

1 ciffer

1 = Ruteflyvning

2 = Charterflyvning

 

Passagerflyvning/ren fragt- og postflyvning

1 ciffer

1 = Passagerflyvning

2 = Ren fragt- og postflyvning

 

Luftfartsselskabsinformation

3 bogstaver

(4) Oplysninger om luftfartsselskabet (fakultative)

 

Luftfartøjstype

4 bogstaver

(5) ICAO

 

Passagerer om bord

12 cifre

 

Passager

Fragt og post om bord

12 cifre

 

Tons

Erhvervsmæssige flyvninger

12 cifre

 

Flyvning

Disponible passagersæder

12 cifre

 

Passagersæde

B.   Tabel for udgangs-/bestemmelseslufthavn (månedlige data ( 9 ))

Dataene i denne tabel vedrører kun erhvervsmæssig lufttransport.



Postformat for datafil

Elementer

Kode

Nomenklatur

Enhed

Tabel

2 bogstaver

B1

 

Indberettende land

2 bogstaver

(1) ICAO-nationalitetsbetegnelser

 

Referenceår

2 cifre

»yy« (de 2 sidste cifre i årstallet)

 

Referenceperiode

2 bogstaver

(2) Eksplicit (eller Statra)

 

Indberettende lufthavn

4 bogstaver

(3) ICAO

 

Udgangs-/bestemmelseslufthavn

4 bogstaver

(3) ICAO

 

Ankomst/afgang

1 ciffer

1 = Ankomst

2 = Afgang

 

Ruteflyvning/charterflyvning

1 ciffer

1 = Ruteflyvning

2 = Charterflyvning

 

Passagerflyvning/ren fragt- og postflyvning

1 ciffer

1 = Passagerflyvning

2 = Ren fragt- og postflyvning

 

Luftfartsselskabsinformation

3 bogstaver

(4) Oplysninger om luftfartsselskabet (fakultative)

 

Transporterede passagerer

12 cifre

 

Passager

Indladet/udladet fragt og post

12 cifre

 

Tons

C.   Lufthavnstabel (mindst årlige data)

Dataene i denne tabel vedrører kun erhvervsmæssig lufttransport, med undtagelse af »samlede erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer«, der vedrører alle erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer i almindelighed og »samlede luftfartøjsoperationer«, der vedrører alle civile luftfartøjsoperationer (bortset fra statsflyvninger).



Postformat for datafil

Elementer

Kode

Nomenklatur

Enhed

Tabel

2 bogstaver

C1

 

Indberettende land

2 bogstaver

(1) ICAO-nationalitetsbetegnelser

 

Referenceår

2 cifre

»yy«

 

Referenceperiode

2 bogstaver

(2) Eksplicit (eller Statra)

 

Indberettende lufthavn

4 bogstaver

(3) ICAO

 

Luftfartsselskabsinformation (1)

3 bogstaver

(4) Oplysninger om luftfartsselskabet

 

Samlet antal transporterede passagerer

12 cifre

 

Passager

Samlet antal direkte transitpassagerer

12 cifre

 

Passager

Samlet indladet/udladet fragt og post

12 cifre

 

Tons

Samlede erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer

12 cifre

 

Operation

Samlede luftfartøjsoperationer

12 cifre

 

Operation

(1)   Feltet »luftfartsselskabsinformation« er kun obligatorisk for lufthavne, der også er forpligtede til at indberette tabel A1 og B1. For lufthavne, der ikke er forpligtede til at indberette tabel A1 og B1, kan en kode, der indbefatter alle luftfartsselskaber, anvendes.

KODER

1.   Indberettende land

Det kodesystem, der skal anvendes, er afledt af ICAO-indekset over nationalitetsbetegnelser for stedsangivelser. Hvis der findes flere ICAO-forkortelser for samme land, anvendes den ICAO-forkortelse, der betegner hovedområdet.

Belgien

EB

Danmark

EK

Tyskland

ED

Grækenland

LG

Spanien

LE

Frankrig

LF

Irland

EI

Italien

LI

Luxembourg

EL

Nederlandene

EH

Østrig

LO

Portugal

LP

Finland

EF

Sverige

ES

Det Forenede Kongerige

EG

▼M2

Tjekkiet

LK

Estland

EE

Cypern

LC

Letland

EV

Litauen

EY

Ungarn

LH

Malta

LM

Polen

EP

Slovenien

LJ

Slovakiet

LZ

▼M3

Bulgarien

LB

Rumænien

LR

▼M1

2.   Referenceperiode

AN

(eller 45) år

Q1

(eller 21) januar-marts (1. kvartal)

Q2

(eller 22) april-juni (2. kvartal)

Q3

(eller 23) juli-september (3. kvartal)

Q4

(eller 24) oktober-december (4. kvartal)

01-12

januar- december (måned)

3.   Lufthavn

Koderne for lufthavne skal være i overensstemmelse med ICAO-koderne med fire bogstaver, jf. ICAO-dokument 7910. Ukendte lufthavne kodes »ZZZZ«.

4.   Luftfartsselskabsinformation

»1EU« for luftfartsselskaber registreret i Den Europæiske Union

»1NE« for luftfartsselskaber, som ikke er registreret i Den Europæiske Union

»ZZZ« for ukendte luftfartsselskaber

»888« for »fortrolig« (anvendes i tabel A1 og B1, hvis en eller flere »oplysninger om luftfartsselskabet« ikke kan afgives af hensyn til fortroligheden)

»999« for alle luftfartsselskaber (anvendes kun i tabel C1).

Luftfartsselskaber, der er delvist registreret i EU, skal registreres som »EU-luftfartsselskaber«.

Koden »2« + ISO's 2-bogstavers landekode (luftfartsselskabets registreringsland) og ICAO-koden for luftfartsselskab kan også anvendes (fakultativt).

5.   Luftfartøjstype

Koderne for luftfartøjstyper skal være i overensstemmelse med ICAO-typekoderne for luftfartøjer, jf. ICAO-dokument 8643.

Ukendte luftfartøjstyper kodes »ZZZZ«.




BILAG II

DEFINITIONER OG INDBERETNINGSPLIGTIGE STATISTISKE OPLYSNINGER

Efter hvert defineret udtryk er angivet, i hvilke artikler eller tabeller i forordningen det forekommer.

I.   GENERELLE DEFINITIONER OG VARIABLER

1)   EF-lufthavn (artikel 1 og 3)

Et nærmere defineret land- eller vandområde i en medlemsstat, der er omfattet af traktaten, som helt eller delvist er bestemt til at blive anvendt til luftfartøjers ankomst, afgang og trafik på jorden, og som er åbent for erhvervsmæssig lufttransport (se -4-).

2)   Statsflyvning (artikel 1 og tabel C1)

En flyvning, der udføres på vegne af en stats militær, toldmyndigheder, politi eller andre retshåndhævende myndigheder.

Enhver flyvning, der betegnes som »statsflyvning« af de statslige myndigheder.

Ved udtrykket »dog undtaget flyvning med statsluftfartøjer« i artikel 1 forstås »dog undtaget statsflyvninger«.

3)   Passagerenhed (artikel 3, stk. 2, 4 og 5)

En passagerenhed svarer til en passager eller 100 kg fragt eller post.

Med henblik på udarbejdelse af fortegnelsen over EF-lufthavne (se -1-), jf. artikel 3, stk. 2, og i overgangsperioden, jf. artikel 3, stk. 4 og 5, beregnes tærsklerne for EF-lufthavne (se -1-) i »passagerenheder« som samlet antal transporterede passagerer (se -16-) plus samlet antal direkte transitpassagerer (se -18-) (registreret én gang) plus samlet indladet/udladet fragt og post (se -17-).

4)   Erhvervsmæssig lufttransport (artikel 1 og tabel A1, B1, C1)

En flyvning eller en række flyvninger, der udføres med henblik på offentlig transport af passagerer og/eller fragt og post mod vederlag eller lejeafgift.

Der kan være tale om ruteflyvning (se -5-) eller charterflyvning (se -6-).

5)   Ruteflyvning (tabel A1 og B1)

Erhvervsmæssig lufttransport (se -4-), som gennemføres efter en offentliggjort fartplan eller med en sådan regelmæssighed og hyppighed, at der tydeligt er tale om en systematisk række flyvninger.

Omfatter også ekstra flyvninger som følge af overskydende trafik fra ruteflyvninger.

6)   Charterflyvning (tabel A1 og B1)

Erhvervsmæssig lufttransport (se -4-), bortset fra ruteflyvning (se -5-).

7)   Passagerflyvning (tabel A1 og B1)

Ruteflyvning (se -5-) eller charterflyvning (se -6-), som gennemføres af luftfartøjer med en eller flere betalende passagerer, og alle flyvninger, hvor der ifølge offentliggjorte fartplaner tilbydes passagerflyvning.

Omfatter også flyvninger med både betalende passagerer og fragt og post, der transporteres mod betaling.

8)   Ren fragt- og postflyvning (tabel A1 og B1)

Ruteflyvning (se -5-) eller charterflyvning (se -6-), som gennemføres af luftfartøjer, der transporterer anden last mod betaling end passagerer, dvs. fragt og post.

Omfatter ikke flyvninger med en eller flere betalende passagerer og flyvninger, hvor der ifølge offentliggjorte fartplaner tilbydes passagerflyvning.

9)   Luftfartsselskab (kommercielt lufttrafikforetagende) (tabel A1, B1 og C1)

Et lufttrafikforetagende med en gyldig licens til gennemførelse af erhvervsmæssige flyvninger (se -13-).

Har flere luftfartsselskaber truffet aftaler i form af joint venture eller på anden måde kontraktligt forpligtet sig til, at to eller flere af dem hver for sig har ansvaret for udbud og salg af lufttransportprodukter i forbindelse med en flyvning eller en kombination af flyvninger, anføres det luftfartsselskab, der faktisk foretager flyvningen.

II.   DEFINITIONER OG VARIABLER VEDRØRENDE TABEL A1 (FLYVEETAPE)

10)   Flyveetape (tabel A1)

Den af et luftfartøj tilbagelagte strækning fra starten til næste landing.

11)   Passagerer om bord (tabel A1)

Alle passagerer om bord på et luftfartøj ved ankomst til eller afgang fra den indberettende lufthavn.

Alle betalende og ikke betalende passagerer om bord på et luftfartøj under en flyveetape (se -10-).

Omfatter også direkte transitpassagerer (se -18-) (registreret ved ankomster og afgange).

12)   Fragt og post om bord (tabel A1)

Alt gods og al post om bord på et luftfartøj ved ankomst til eller afgang fra den indberettende lufthavn.

Alt gods og al post om bord på et luftfartøj under en flyveetape (se -10-).

Omfatter også direkte transitgods og -post (registreret ved ankomster og afgange).

Omfatter også ekspresgods og diplomatpost.

Omfatter ikke passagerernes bagage.

13)   Erhvervsmæssig flyvning (tabel A1)

En flyvning, der udføres med henblik på offentlig transport af passagerer og/eller fragt og post mod vederlag eller lejeafgift.

I tabel A1 er erhvervsmæssige flyvninger aggregeret med henblik på beregning af de øvrige »indikatorfelter« (»Passagerer om bord (se -11-)«, »Fragt og post om bord (se -12-)« og »Disponible passagersæder (se -14-)«).

14)   Disponible passagersæder (tabel A1)

Det samlede antal passagersæder, der udbydes til salg i et luftfartøj, der gennemfører en flyveetape (se -10-) mellem et lufthavnspar.

Det samlede antal betalende passagerer på en flyveetape (se -10-) må ikke overstige det samlede antal passagersæder, der udbydes til salg.

Omfatter også sæder, der allerede er solgt på en flyveetape, dvs. sæder, der optages af direkte transitpassagerer (se -18-).

Omfatter ikke sæder, der faktisk ikke er til rådighed til transport af passagerer på grund af bruttovægtbegrænsninger.

Hvis disse oplysninger ikke foreligger, skal et af følgende skøn indberettes (i prioriteret rækkefølge fra det mest til det mindst relevante):

1. Specifik luftfartøjskonfiguration udtrykt i antal disponible passagersæder i luftfartøjet (identificeret ved luftfartøjets registreringsnummer)

2. Gennemsnitlig luftfartøjskonfiguration udtrykt i gennemsnitligt antal disponible passagersæder for den pågældende luftfartøjstype og det pågældende luftfartsselskab

3. Gennemsnitlig luftfartøjskonfiguration udtrykt i gennemsnitligt antal disponible passagersæder for den pågældende luftfartøjstype.

III.   DEFINITIONER OG VARIABLER VEDRØRENDE TABEL B1 (UDGANGS- OG BESTEMMELSESLUFTHAVN) OG TABEL C1 (LUFTHAVNE)

15)   Udgangs- og bestemmelseslufthavn (tabel B1)

Trafikken på en flyvning i forbindelse med erhvervsmæssig lufttransport (se -4-) med et unikt flyvenummer opdelt efter lufthavnspar i overensstemmelse med indladnings- og udladningspunkt på flyvningen.

For passagerer, fragt eller post, hvor indladningslufthavnen ikke kendes, anses udgangslufthavnen for at være indladningssted; tilsvarende anses luftfartøjets bestemmelseslufthavn for at være udladningssted, hvis udladningslufthavnen ikke kendes.

16)   Transporterede passagerer (tabel B1 og C1)

Alle passagerer på en given flyvning (med unikt flyvenummer), registreret én gang, selv om flyvningen består af flere etaper.

Alle betalende og ikke betalende passagerer, hvis flyrejse begynder eller slutter i den indberettende lufthavn, og transitpassager, der stiger på eller af i den indberettende lufthavn.

Omfatter ikke direkte transitpassagerer (se -18-).

17)   Indladet/udladet fragt og post (tabel B1 og C1)

Alt gods og al post, der er indladet i eller udladet af et luftfartøj.

Omfatter også ekspresgods og diplomatpost.

Omfatter ikke passagerernes bagage.

Omfatter ikke direkte transitgods og -post.

18)   Direkte transitpassagerer (tabel C1)

Passagerer, som efter et kort ophold fortsætter deres flyrejse om bord på samme luftfartøj på en flyvning med samme nummer som den flyvning, hvormed de ankom.

I den samlede lufthavnsstatistik og med henblik på beregning af passagerenheder (se -3-) registreres passagerer i direkte transit kun én gang.

Passagerer, der skifter luftfartøj på grund af tekniske problemer, men fortsætter på en flyvning med samme flyvenummer, registreres som direkte transitpassagerer.

Nogle flyvninger med mellemlandinger får tildelt et nyt flyvenummer i lufthavnen for at skelne mellem ankomst og afgang (flyvning/returflyvning). Som eksempel kan nævnes en flyvning fra Barcelona til Hamburg med returflyvning til Barcelona via Frankfurt. Passagerer, der i et sådant tilfælde fortsætter deres flyrejse med samme luftfartøj til det mellemliggende bestemmelsessted, skal registreres som direkte transitpassagerer.

19)   Samlede erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer (tabel C1)

Alle starter og landinger af flyvninger, der udføres mod vederlag eller lejeafgift.

Omfatter også erhvervsmæssig lufttransport (se -4-) og alle erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer i almindelighed.

20)   Samlede luftfartøjsoperationer (tabel C1)

Alle starter og landinger foretaget med luftfartøjer.

Omfatter også samlede erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer (se -19-) og ikke-erhvervsmæssige luftfartøjsoperationer i almindelighed.

Omfatter ikke statsflyvninger (se -2-).

Omfatter ikke touch-and-goes, overskydninger og forgæves landingsforsøg.



( 1 ) EFT C 325 af 6.12.1995, s. 11.

( 2 ) EFT C 39 af 12.2.1996, s. 25.

( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 29.2.1996 (EFT C 78 af 18.3.1996, s. 28), bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 79), Rådets fælles holdning af 30.9.2002 (EFT C 275 E af 12.11.2002, s. 33) og Europa-Parlamentets afgørelse af 18.12.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 4 ) EFT L 42 af 16.2.1999, s. 1.

( 5 ) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.

( 6 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 7 ) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

( 8 ) For 2003 accepteres mindst kvartalsdata.

( 9 ) For 2003 accepteres »mindst kvartalsdata«.