Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 159, stk. 3, og artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ),

under henvisning til Regionsudvalgets resolution ( 4 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med større katastrofer må Fællesskabet vise sig solidarisk med befolkningen i de berørte regioner ved at yde et finansielt tilskud for at bidrage til hurtigst muligt at genoprette normale livsvilkår i de katastroferamte regioner. Tilskud bør først og fremmest ydes i forbindelse med naturkatastrofer.

(2)

De eksisterende økonomiske og sociale samhørighedsinstrumenter giver mulighed for finansiering af risikoforebyggelsestiltag eller genopbygning af ødelagt infrastruktur. Men det er også nødvendigt at indføre et supplerende instrument adskilt fra de eksisterende EF-instrumenter, så Fællesskabet får mulighed for at handle øjeblikkeligt og effektivt for hurtigst muligt at kunne yde nødhjælp og dække befolkningens umiddelbare behov og på kort sigt medvirke til genopbygningen af vigtig ødelagt infrastruktur og således fremme genoptagelsen af økonomisk aktivitet i de katastroferamte regioner.

(3)	EU bør ligeledes udvise solidaritet over for de lande, som for tiden forhandler om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Hvis denne forordning også skal omfatte disse lande, må artikel 308 tages i anvendelse.

(4)	Tilskud fra Fællesskabet bør være et supplement til de berørte landes egen indsats og dække en del af det offentliges udgifter til udbedring af skader i forbindelse med en større katastrofe.

(5)	I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør anvendelsen af dette instrument begrænses til større katastrofer, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien.

(6)

Som »større katastrofe« betragtes i denne forordning enhver katastrofe, der i mindst ét af de berørte lande forvolder betydelig skade opgjort i tal eller i procent af bruttonationalindkomsten (BNI). For at kunne yde en indsats i tilfælde af en katastrofe, der trods et betydeligt omfang ikke ville kunne nå op på det krævede beløb, kan man også yde tilskud i ekstraordinære tilfælde, hvis et berettiget naboland rammes af samme katastrofe, eller når størstedelen af befolkningen i en bestemt region er katastroferamt med alvorlige, langvarige følgevirkninger for borgernes livsvilkår.

(7)	Fællesskabstiltaget foregriber ikke tredjeparts ansvar, hvor en tredjepart i henhold til princippet om, at forureneren skal betale, først og fremmest er erstatningspligtig for de forvoldte skader eller forebyggende tiltag på medlemsstats- eller fællesskabsplan.

(8)

Med dette instrument bør det blive muligt hurtigt at træffe afgørelse om ydelse og frigivelse af de pågældende finansielle ressourcer. De administrative procedurer skal justeres med dette for øje og begrænses til det absolut nødvendige. Med henblik herpå har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 7. november 2002 indgået en interinstitutionel aftale om finansiering af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren.

(9)

Det kan være ønskeligt for modtagerstaten under overholdelse af dens forfatningsmæssige, institutionelle, retlige og finansielle bestemmelser at inddrage de regionale eller lokale myndigheder i indgåelsen og anvendelsen af gennemførelsesaftalerne, idet dog modtagerstaten under alle omstændigheder forbliver ansvarlig for anvendelsen af støtten og for forvaltningen af og kontrollen med de tiltag, som støttes ved fællesskabsfinansieringen.

(10)	Dette instruments gennemførelsesbestemmelser bør afpasses efter, hvor hastende situationen er.

(11)

Et tiltag, der finansieres ved hjælp af dette instrument, bør ikke samtidig modtage bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden ( 5 ), Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene ( 6 ), Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) ( 7 ), forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til Republikken Ungarn og Folkerepublikken Polen ( 8 ), Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument ( 9 ), Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 af 21. juni 1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden ( 10 ), Kommissionens forordning (EF) nr. 2760/98 af 18. december 1998 om gennemførelse af et program for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af Phare-programmet ( 11 ), Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 ( 12 ), Rådets forordning (EF) nr. 555/2000 af 13. marts 2000 om iværksættelsen af foranstaltninger som led i førtiltrædelsesstrategien for Republikken Cypern og Republikken Malta ( 13 ), eller Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net ( 14 ); ved skader, der dækkes i medfør af fællesskabs- eller internationale instrumenter i forbindelse med erstatning for specifikke skader, bør der ikke samtidig ydes bistand i henhold til dette instrument.

(12)	Der bør sikres den størst mulige gennemskuelighed i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets finansielle bistand og en passende kontrol med anvendelsen af midlerne.

(13)	En forsigtig økonomisk forvaltning er nødvendig, så Fællesskabet er i stand til at gribe ind, hvis der skulle opstå flere store katastrofer i et og samme år.

(14)	I undtagelsestilfælde og alt efter, hvor store finansielle midler der er til rådighed i henhold til dette instrument i det år, hvor katastrofen indtræder, bør der kunne afsættes supplerende støtte fra de beløb, der vil være til rådighed i det følgende år.

(15)	Der bør fastsættes en frist for anvendelsen af tilskuddet, og det bør fastsættes, at modtagerstaterne skal dokumentere, hvad de har anvendt det modtagne tilskud til. Modtagne beløb, der efterfølgende dækkes af tredjepart, eller som overstiger den endelige opgørelse af skaderne, bør betales tilbage.

(16)	På grund af ekstraordinære omstændigheder bør katastroferamte lande fra og med sommeren 2002 kunne modtage tilskud fra dette instrument.

(17)

For at sikre hurtig hjælp til de lande, der er ramt af de seneste oversvømmelser, haster det meget med at få vedtaget dette instrument; det er derfor nødvendigt at tillade en afvigelse fra den periode på seks uger, de nationale parlamenter skal have til at drøfte forslaget, jf. protokollens afsnit I, punkt 3, om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Der oprettes en EU-Solidaritetsfond, i det følgende benævnt »fonden«. Formålet er at give Fællesskabet mulighed for hurtigt, effektivt og smidigt at reagere på katastrofesituationer under de i denne forordning fastsatte betingelser.

1. Efter anmodning fra en medlemsstat eller et land, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen, i det følgende benævnt »støtteberettiget stat«, kan der frigøres midler fra fonden, når der opstår alvorlige følgevirkninger for borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien i en eller flere regioner i denne støtteberettigede stat som følge af en større eller en regional naturkatastrofe, der har fundet sted på denne støtteberettigede stats område, eller i en støtteberettiget nabostat. Direkte skader, som er den direkte følge af en naturkatastrofe, betragtes som en del af de skader, der er forårsaget af denne naturkatastrofe.

2. I denne forordning forstås ved en »større naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der vurderes til enten mere end 3 000 000 000 EUR i 2011-priser eller til mere end 0,6 % af statens BNI.

3. I denne forordning forstås ved en »regional naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP).

Når den berørte region, hvor en naturkatastrofe har fundet sted, er en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, forstås som en undtagelse fra første afsnit ved »regional naturkatastrofe« enhver naturkatastrofe, som medfører direkte skade, der overstiger 1 % af BNP i den pågældende region.

Når naturkatastrofen vedrører flere regioner på NUTS 2-niveau, anvendes tærskelværdien på det gennemsnitlige BNP i disse regioner, som vægtes efter andelen i den samlede skade i hver region.

4. Der kan også frigøres midler fra fonden til naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat.

5. Ved anvendelsen af denne artikel anvendes der harmoniserede statistiske data fra Eurostat.

1. Støtten har form af et finansielt bidrag fra fonden. En støtteberettiget stat kan kun modtage et enkelt finansielt bidrag i forbindelse med en og samme naturkatastrofe.

2. Fondens formål er at supplere de berørte staters egen indsats og dække en del af deres offentlige udgifter for at hjælpe den støtteberettigede stat med, alt efter naturkatastrofens art, at gennemføre følgende påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag:

Med henblik på litra a) forstås ved »udbedring« genopretning af infrastruktur og faciliteter til deres tilstand før naturkatastrofen indtraf. Er det ikke juridisk muligt eller økonomisk berettiget at genoprette tilstanden fra før naturkatastrofen indtraf, eller beslutter modtagerstaten at flytte eller forbedre funktionen af den berørte infrastruktur eller de berørte faciliteter for at forbedre kapaciteten til at modstå fremtidige naturkatastrofer, kan fonden kun bidrage til genopretningsomkostningerne op til de anslåede udgifter til at genetablere den tidligere situation.

Omkostninger, der overstiger det i andet afsnit nævnte omkostningsniveau, finansieres af modtagerstaten med dens egne midler eller, hvor det er muligt, med andre EU-midler.

Med henblik på litra b) forstås ved »midlertidig indkvartering« indkvartering, der varer, indtil den berørte befolkning er i stand til at vende tilbage til deres oprindelige hjem, efter at dette er udbedret eller genopbygget.

3. Udbetalinger fra fonden er begrænset til finansiering af foranstaltninger til afhjælpning af skader, der ikke kan forsikres, og skal tilbagebetales i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, hvis udgifterne til udbedring af skaden efterfølgende dækkes af tredjepart.

4. Merværdiafgift (moms) er ikke en støtteberettiget udgift i forbindelse med et tiltag, medmindre den ikke kan refunderes i henhold til national momslovgivning.

5. Teknisk bistand til forvaltning, overvågning, information og kommunikation, tvistbilæggelse samt kontrol og revision er ikke berettiget til finansielt bidrag fra fonden.

Omkostninger til forberedelse og gennemførelse af de tiltag, der er omhandlet i stk. 2, herunder omkostninger til nødvendig teknisk ekspertise, er støtteberettigede som en del af projektomkostningerne.

6. Skabes der indtægter fra de tiltag, der er omhandlet i stk. 2, med et finansielt bidrag fra fonden, må det samlede finansielle bidrag fra fonden ikke overstige de samlede nettoomkostninger til nødhjælps- og genopretningstiltag, der afholdes af modtagerstaten. Modtagerstaten afgiver en erklæring herom i rapporten om gennemførelsen af fondens finansielle bidrag i henhold til artikel 8, stk. 3.

7. Den 1. oktober hvert år bør mindst en fjerdedel af fondens årlige beløb fortsat være til rådighed for at dække behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

1. Så hurtigt som muligt og senest tolv uger efter den første skade i forbindelse med en naturkatastrofe kan de ansvarlige nationale myndigheder i en støtteberettiget stat rette ansøgning til Kommissionen om finansielt bidrag fra fonden indeholdende som minimum alle tilgængelige oplysninger om:

1a. De ansvarlige nationale myndigheder kan i begrundede tilfælde efter fristen i stk. 1 fremlægge supplerende oplysninger for at fuldstændiggøre eller ajourføre deres ansøgning.

1b. Kommissionen udarbejder en vejledning til, hvordan man effektivt kan få adgang til og gennemføre fonden. Vejledningen skal være udarbejdet senest den 30. september 2014 og indeholde detaljerede oplysninger om procedurer for udarbejdelsen af ansøgningen, herunder krav om de oplysninger, der skal forelægges Kommissionen. Vejledningen offentliggøres på Kommissionens relevante generaldirektoraters websteder, og Kommissionen sikrer, at den formidles videre til støtteberettigede stater.

1c. I tilfælde af en naturkatastrofe, der udvikler sig gradvist, løber den i stk. 1 omhandlede frist fra den dato, hvor de offentlige myndigheder i den støtteberettigede stat træffer officielle foranstaltninger for første gang over for virkningerne af naturkatastrofen eller fra den dato, hvor de erklærer, at der foreligger en katastrofetilstand.

2. På grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger og eventuelle yderligere oplysninger fra den støtteberettigede stat vurderer Kommissionen, om betingelserne for at anvende fonden er opfyldt, og fastsætter hurtigst muligt og senest seks uger efter at have modtaget ansøgningen, at regne fra datoen for modtagelsen af den fuldstændige ansøgning og med fradrag af den nødvendige tid til oversættelse, størrelsen af et eventuelt finansielt bidrag fra fonden inden for grænserne af de disponible finansielle midler.

Hvis Kommissionen træffer afgørelse om et finansielt bidrag fra fonden på grundlag af en ansøgning, som modtages efter den 28. juni 2014, for en naturkatastrofe, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, kan den afvise en yderligere ansøgning om et finansielt bidrag vedrørende en naturkatastrofe af samme art eller reducere det beløb, der stilles til rådighed, hvis medlemsstaten er genstand for en traktatbrudsprocedure, og Den Europæiske Unions Domstol har afsagt en endelig dom om, at den pågældende medlemsstat har undladt at gennemføre EU-lovgivningen om forebyggelse og forvaltning af naturkatastroferisici, der hænger direkte sammen med arten af den opståede naturkatastrofe.

Kommissionen behandler alle ansøgninger om et finansielt bidrag fra fonden på en fair måde.

3. Når Kommissionen har konkluderet, at betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden er opfyldt, forelægger den straks Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige forslag til anvendelse af fonden og til godkendelse af de tilsvarende bevillinger. Disse forslag skal omfatte:

Afgørelsen om at anvende fonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt, efter at Kommissionen har forelagt forslaget.

Både Kommissionen på den ene side og Europa-Parlamentet og Rådet på den anden side bestræber sig på at minimere den tid, det tager at bringe fonden i anvendelse.

4. Når Europa-Parlamentet og Rådet har stillet bevillingerne til rådighed, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, hvorved det finansielle bidrag frigøres fra fonden, og udbetaler det finansielle bidrag straks og på én gang til modtagerstaten. Hvis der er udbetalt et forskud i henhold til artikel 4a, udbetales kun restbeløbet.

5. Udgifternes støtteberettigelsesperiode regnes fra den dato, hvor den første skade som omhandlet i stk. 1 opstod. I tilfælde af en naturkatastrofe, der udvikler sig gradvist, regnes udgifternes støtteberettigelsesperiode fra den dato, hvor de offentlige myndigheder i den støtteberettigede stat træffer foranstaltninger for første gang eller fra den dato, hvor de erklærer, at der foreligger en katastrofetilstand som omhandlet i stk. 1c.

1. Når en medlemsstat indsender en anmodning om et finansielt bidrag fra fonden til Kommissionen, kan den anmode om udbetaling af et forskud. Kommissionen foretager en foreløbig vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, og verificerer, at der er disponible budgetmidler. Hvis disse betingelser er opfyldt, og der er tilstrækkelige disponible ressourcer, kan Kommissionen vedtage en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om tildeling af forskuddet og udbetale det omgående, før den i artikel 4, stk. 4, omhandlede afgørelse er truffet. Udbetalingen af et forskud foregriber ikke den endelige afgørelse om anvendelse af fonden.

2. Forskuddet må ikke overstige 10 % af det forventede finansielle bidrag og må under ingen omstændigheder overstige 30 000 000 EUR. Når det endelige finansielle bidrag er fastlagt, tager Kommissionen hensyn til forskuddet, inden restbeløbet af det finansielle bidrag udbetales. Kommissionen inddriver uretmæssigt udbetalte forskud.

3. Skyldig tilbagebetaling til Unionens almindelige budget foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til artikel 78 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ( 15 ). Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

4. Når det er nødvendigt for at sikre rettidigt disponible budgetmidler, foreslår Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til Unionens almindelige budget for et givent regnskabsår, at Europa-Parlamentet og Rådet anvender fonden for et beløb på højst 50 000 000 EUR til udbetaling af forskud, og at de tilsvarende bevillinger optages i Unionens almindelige budget.

Budgetordningerne skal overholde lofterne i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 ( 16 ).

1. Bilaget til en gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold artikel 4, stk. 4, skal indeholde detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af det finansielle bidrag fra fonden.

Bestemmelserne fastlægger bl.a. arten af de foranstaltninger, der efter et forslag fra den støtteberettigede stat finansieres af fonden, og hvor de udføres.

2. Inden udbetaling af et finansielt bidrag fra fonden til en støtteberettiget stat, der ikke er en medlemsstat, indgår Kommissionen en delegeringsaftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af det finansielle bidrag fra fonden som omhandlet i stk. 1 i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 ( 17 ), samt kravene vedrørende forebyggelse og forvaltning af naturkatastroferisici.

3. Ansvaret for udvælgelsen af enkelttiltag og anvendelse af fondens finansielle bidrag påhviler modtagerstaten i overensstemmelse med denne forordning, navnlig artikel 3, stk. 2 og 3, og den i artikel 4, stk. 4, omhandlede gennemførelsesretsakt og, hvor det er relevant, den delegeringsaftale, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

4. Det finansielle bidrag fra fonden til en medlemsstat gennemføres ved delt forvaltning i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Fondens finansielle bidrag til en støtteberettiget stat, der ikke er en medlemsstat, gennemføres ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med nævnte forordning.

5. Uden at dette tilsidesætter Kommissionens ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, har modtagerstaterne ansvaret for forvaltningen og finanskontrollen, for så vidt angår de foranstaltninger, der har fået støtte fra fonden. De skal træffe foranstaltninger med henblik på at:

6. Modtagerstaterne udpeger de organer, der er ansvarlige for forvaltningen og kontrollen af de foranstaltninger, som modtager støtte fra fonden i henhold til artikel 59 og 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. I den forbindelse tages der hensyn til kriterier for interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvågning. Medlemsstaterne kan udpege de organer, der allerede er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 ( 18 ).

Disse udpegede organer giver Kommissionen de oplysninger, der er fastsat i artikel 59, stk. 5, eller artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, der dækker hele gennemførelsesperioden, når rapporten og den erklæring, der er nævnt i artikel 8, stk. 3, i denne forordning, fremlægges.

7. Modtagerstaten foretager de påkrævede finansielle korrektioner, hvis der konstateres en uregelmæssighed. Disse korrektioner består for modtagerstaten i at annullere hele det finansielle bidrag fra fonden eller en del af det. Modtagerstaten inddriver ethvert beløb, der er gået tabt som følge af en konstateret uregelmæssighed.

8. Uden at dette berører Revisionsrettens beføjelser eller de undersøgelser, som modtagerstaten foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionen foretage kontrol på stedet af de tiltag, der støttes via fonden. Kommissionen underretter modtagerstaten herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Embedsmænd eller andre ansatte fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger.

9. Modtagerstaten sørger for, at alle udgiftsbilag forbliver tilgængelige for Kommissionen og Revisionsretten i en periode på tre år, efter at støtten fra fonden er afsluttet.

1. Modtagerstaten er ansvarlig for samordningen af på den ene side finansielle bidrag fra fonden til de i artikel 3 omhandlede tiltag og på den anden side støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Investeringsbank og andre EU-finansieringsinstrumenter.

2. Modtagerstaten sørger for, at de udgifter, der er refunderet i overensstemmelse med denne forordning, ikke refunderes gennem andre EU-finansieringsinstrumenter, især via instrumenter inden for samhørighed, landbrugs- og fiskeripolitik.

3. Skader, der udbedres i henhold til EU-instrumenter eller internationale instrumenter i relation til kompensation for særlige skader, kan ikke samtidig være berettiget til støtte fra fonden.

De tiltag, der finansieres af fonden, skal være forenelige med traktatens bestemmelser og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, og med Unionens politikker og foranstaltninger, især inden for finansiel forvaltning, offentlige udbud, miljøbeskyttelse, forebyggelse og forvaltning af naturkatastroferisici, tilpasning til klimaændringer, herunder, når det er hensigtsmæssigt, økosystembaserede tilgange samt med førtiltrædelsesbistandsinstrumenterne. Når det er relevant, skal tiltag, der finansieres af fonden, bidrage til Unionens mål på disse områder.

1. Det finansielle bidrag fra fonden anvendes inden for en frist på atten måneder fra datoen for Kommissionens udbetaling af det fulde støttebeløb. Er en del af det finansielle bidrag ikke anvendt inden for denne frist, eller konstateres det, at en del af det finansielle bidrag er blevet anvendt til ikkestøtteberettigede tiltag, skal Kommissionen kræve denne del tilbagebetalt af modtagerstaten.

3. Senest seks måneder efter udløbet af den frist på atten måneder, der er omhandlet i stk. 1, forelægger modtagerstaten en rapport om gennemførelsen af det finansielle bidrag fra fonden vedlagt en begrundelse for udgifterne, hvori eventuelle andre finansieringskilder i forbindelse med de omhandlede tiltag anføres, herunder forsikringsgodtgørelse og erstatning fra tredjepart.

Gennemførelsesrapporten ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, der fastslår, at begrundelsen for udgifterne, giver et retvisende billede, og at det finansielle bidrag fra fonden er lovligt og formelt rigtigt og i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, og artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Ved afslutning af proceduren omhandlet i første afsnit, afslutter Kommissionen fondens støtte.

4. Hvis udgiften til udbedring af skaderne senere dækkes af en tredjepart, vil Kommissionen kræve, at modtagerstaten tilbagebetaler et beløb, der svarer til fondens finansielle bidrag.

I ansøgninger om et finansielt bidrag fra fonden og de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, samt i delegationsaftalen, i rapporter og eventuelle andre relaterede dokumenter anføres alle beløb i euro.

Udgifterne i nationale valutaer omregnes til euro efter de vekselkurser, der offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende den dag, hvor Kommissionen har vedtaget den tilknyttede gennemførelsesretsakt. Hvis der ikke offentliggøres en vekselkurs i Den Europæiske Unions Tidende den dag, hvor Kommissionen har vedtaget den tilknyttede gennemførelsesretsakt, sker omregningen til den gennemsnitlige månedlige regnskabskurs for euroen, som Kommissionen har fastsat i denne periode. Denne vekselkurs anvendes under gennemførelsen af det finansielle bidrag fra fonden og som udgangspunkt for den endelige rapport om gennemførelsen og erklæringen om gennemførelsen og de elementer af det finansielle bidrag, der kræves i henhold til artikel 59, stk. 5, eller artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

1. I undtagelsestilfælde og hvis de resterende finansielle midler, der er til rådighed i fonden i det år, hvor katastrofen indtræder, ikke kan dække det støttebeløb, som budgetmyndigheden skønner nødvendigt, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres over fondens midler for det følgende år. Fondens budgetloft i det år, hvor katastrofen indtræffer, og det følgende år skal dog under alle omstændigheder overholdes.

2. Hvis nye elementer viser, at de forvoldte skader er væsentligt mindre omfattende end vurderet, tilbagebetaler modtagerstaten det beløb, der svarer til fondens finansielle bidrag, til Kommissionen.

1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2. Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle støttemodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ( 19 ) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ( 20 ) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en kontrakt om EU-støtte.

4. Uden at det berører stk. 1, 2 og 3 skal delegationsaftaler med tredjelande, kontrakter, afgørelser om finansielle bidrag fra fonden som følge af gennemførelsen af denne forordning udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Inden den 1. juli forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fondens aktiviteter i løbet af det forgangne år. Denne rapport skal især indeholde oplysninger, der vedrører artikel 3, 4 og 8.

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

( 5 ) EFT L 130 af 25.5.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1265/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 62).

( 6 ) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 80. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1447/2001 (EFT L 198 af 21.7.2001, s. 1).

( 8 ) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1).

( 9 ) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1).

( 10 ) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1).

( 11 ) EFT L 345 af 19.12.1998, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1596/2002 (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 33).

( 13 ) EFT L 68 af 16.3.2000, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1).

( 14 ) EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/1999 (EFT L 197 af 29.7.1999, s. 1).

( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

( 16 ) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

( 17 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

( 19 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9,2013, s. 1).

( 20 ) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 661/2014 af 15. maj 2014	L 189	143	27.6.2014