02002A0430(03) — DA — 30.06.2021 — 009.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
Ændret ved:
Berigtiget ved:
▼B
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«, og
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,
i det følgende under ét benævnt »de kontraherende parter«,
SOM ER SIG BEVIDST, at de har en gensidig interesse i at fremme samarbejdet og samhandelen, især ved at indrømme hinanden adgang til deres respektive transportmarkeder, således som det er bestemt i artikel 13 i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Edsforbund om godstransport ad landevej og med jernbane af 2. maj 1992, i det følgende benævnt aftalen af 1992,
SOM ØNSKER at udvikle en samordnet transportpolitik for at fremme anvendelsen af mere miljøvenlige gods- og persontransportmidler med henblik på at forene miljøbeskyttelse med effektive transportsystemer, især i Alpeområdet,
SOM ØNSKER at sikre en sund konkurrence mellem transportformerne, og som finder, at de forskellige transportformer skal dække de omkostninger, som de giver anledning til,
SOM ER SIG BEVIDST, at det er nødvendigt at sikre sammenhængen mellem den schweiziske transportpolitik og Fællesskabets almindelige transportpolitiske principper, særlig i forbindelse med gennemførelsen af samordnede love og forskrifter,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Almindelige principper og mål
1.
Målet med denne aftale mellem Fællesskabet og Schweiz er dels at liberalisere de kontraherende parters adgang til hinandens marked for godstransport og personbefordring ad landevej og med jernbane, således at der sikres en mere effektiv afvikling af trafikken ad de ruter, som teknisk, geografisk og økonomisk egner sig bedst til samtlige de transportformer, der er omfattet af aftalen, og dels at fastlægge retningslinjerne for en samordnet transportpolitik.
2.
Aftalens bestemmelser og disses anvendelse bygger på principperne om gensidighed og frit valg af transportform.
3.
De kontraherende parter forpligter sig til ikke at træffe diskriminerende foranstaltninger inden for rammerne af denne aftale.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Denne aftale finder anvendelse på bilateral godstransport og personbefordring ad landevej mellem de kontraherende parter, transittrafik gennem de kontraherende parters områder med forbehold af aftalen af 1992, jf. dog artikel 7, stk. 3, trekantstransport (gods og personer) ad landevej samt »grand cabotage« (udenrigskystfart) for Schweiz.
2.
Denne aftale finder anvendelse på international godstransport og personbefordring med jernbane samt på international kombineret transport. Aftalen gælder ikke jernbanetransportvirksomheder, hvis aktiviteter er begrænset til transport i byer og forstæder eller regional transport.
3.
Denne aftale finder anvendelse på transport udført af vej- eller jernbanetransportvirksomheder, der har hjemsted hos en af de kontraherende parter.
Artikel 3
Definitioner
1.
Landevejstransport
I denne aftale forstås ved:
—
erhverv med godstransport ad landevej: den aktivitet, der udøves af enhver virksomhed, som for fremmed regning udfører godstransport med et motorkøretøj eller med et sæt køretøjer
—
erhverv med personbefordring ad landevej: den aktivitet, der udøves af enhver virksomhed, som for fremmed regning udfører international personbefordring med bus
—
virksomhed: enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller kreds af personer uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed, der har en sådan status
—
køretøj: et motorkøretøj, som er indregistreret hos en kontraherende part, eller et sæt køretøjer, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret hos en kontraherende part, og som udelukkende er beregnet til godstransport, eller et motorkøretøj, som ved sin indretning og sit udstyr er egnet til at befordre mere end 9 personer, føreren indbefattet, og som er bestemt til sådant brug
—
international transport: kørsel med et køretøj, som kører fra en kontraherende parts område til den anden kontraherende parts område eller til et tredjeland og omvendt, samt tomkørsel ad den omtalte rute; såfremt kørslen påbegyndes eller afsluttes i et tredjeland, skal transporten udføres af et køretøj, der er indregistreret hos den kontraherende part, på hvis område kørslen påbegyndes eller afsluttes
—
transit: godstransport eller personbefordring (uden læsning og aflæsning) samt tomkørsel gennem en kontraherende parts område
—
»grand cabotage«for Schweiz: godstransport for fremmed regning fra én EF-medlemsstat til en anden foretaget med et i Schweiz indregistreret køretøj, uanset om køretøjet under den pågældende kørsel og efter den sædvanlige ruteplan kører i transit gennem Schweiz eller ej
—
trekantstransport til og fra tredjelande: godstransport eller personbefordring fra en kontraherende part til et tredjeland og omvendt foretaget med et køretøj, der er indregistreret hos den anden kontraherende part, uanset om køretøjet under den pågældende kørsel og efter den sædvanlig ruteplan kører i transit gennem indregistreringslandet eller ej
—
tilladelse: tilladelser eller koncessioner, der kræves efter den kontraherende parts lovgivning,
2.
Jernbanetransport
I denne aftale forstås ved:
—
jernbanevirksomhed: en privat eller offentlig virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport og/eller personbefordring med jernbane, og som er forpligtet til at sørge for jernbanedriften; jernbanedriften kan sikres under anvendelse af materiel, der ikke ejes af den pågældende jernbanevirksomhed, og personale, der ikke er den pågældende jernbanevirksomheds eget personale
—
international sammenslutning: en sammenslutning af mindst to jernbanevirksomheder, der er etableret i hver sin EF-medlemsstat eller — for den enes vedkommende — i Schweiz, med henblik på at drive international transportvirksomhed mellem Fællesskabet og Schweiz
—
infrastrukturforvalter: et offentligt organ eller en virksomhed, der bl.a. anlægger og vedligeholder jernbaneinfrastruktur, og som er ansvarlig for forvaltningen af regulerings- og sikkerhedssystemerne
—
tilladelse: en tilladelse udstedt af den kompetente myndighed hos en kontraherende part til en virksomhed, der er anerkendt som jernbanevirksomhed. Karakteren af jernbanevirksomhed kan være begrænset til udførelsen af særlige former for transportydelser
—
tilladelsesudstedende myndighed: de organer, der af hver kontraherende part har fået til opgave at udstede tilladelser
—
kanal: den infrastrukturkapacitet, der er nødvendig for, at et tog kan køre fra ét punkt til et andet på et bestemt tidspunkt
—
tildeling: et tildelingsorgans allokering af jernbaneinfrastrukturkapacitet
—
tildelingsorgan: den myndighed og/eller infrastrukturforvalter, som en af de kontraherende parter har udpeget til at tildele infrastrukturkapacitet
—
transport i byer og forstæder: transportydelser til opfyldelse af behovene i en by eller et byområde samt transportbehovene mellem denne by eller dette byområde og forstæderne
—
regional transport: transportydelser til opfyldelse af en regions transportbehov
—
kombineret transport: godstransport foretaget med landevejskøretøjer eller lasteenheder, som forsendes med jernbane for en del af strækningens vedkommende og ad landevej på de indledende og/eller afsluttende strækninger
—
konkurrencedygtige jernbanepriser: jernbanepriserne anses for konkurrencedygtige, når de gennemsnitlige jernbanepriser i Schweiz ikke er højere end omkostningerne ved vejtransport som defineret i bilag 9 for tilsvarende strækninger.
Artikel 4
Forbehold for aftalen af 1992
Med forbehold af de undtagelser, der er indført ved denne aftale, berøres de kontraherende parters rettigheder og pligter i henhold til aftalen af 1992 ikke af denne aftale.
AFSNIT II
INTERNATIONAL VEJTRANSPORT
A.
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 5
Adgang til erhvervet
1.
Virksomheder, som ønsker at udøve erhverv med landevejstransport skal:
b)
være i besiddelse af passende økonomisk evne
c)
opfylde betingelsen med hensyn til faglig dygtighed.
2.
De nærmere bestemmelser herom findes i bilag 1, afdeling 1.
Artikel 6
Sociale bestemmelser
De sociale bestemmelser, der finder anvendelse, er anført i bilag 1, afdeling 2.
Artikel 7
Tekniske bestemmelser
1.
Schweiz vedtager senest seks måneder efter denne aftales undertegnelse ordninger svarende til den EF-lovgivning om de tekniske vilkår for vejtransport, hvortil der henvises i bilag 1, afdeling 3, jf. dog stk. 2 og 3.
2.
Schweiz indrømmes en overgangsperiode på to år fra denne aftales ikrafttræden, inden for hvilken landet skal bringe sin lovgivning vedrørende syn af køretøjer i overensstemmelse med fællesskabsretten.
3.
Fra 1. januar 2001 må den faktiske totalvægt i Schweiz for leddelte køretøjer og lastvognstog ikke overstige 34 tons for alle trafikformer.
Fra 1. januar 2005 bringer Schweiz sin lovgivning om den tilladte totalvægt for disse køretøjer i overensstemmelse med de regler, der gælder i Fællesskabet på tidspunktet for aftalens undertegnelse.
4.
Indførelsen af de vejafgifter, der er fastlagt i artikel 40, finder sted sideløbende med den gradvise forhøjelse af den i stk. 3 fastsatte vægtgrænse.
5.
Hver kontraherende part forpligter sig til ikke at underkaste køretøjer, som er godkendt i den anden kontraherende part, strengere bestemmelser end dem, der gælder på dens eget område.
Artikel 8
Overgangsordning for køretøjers vægt
1.
Med henblik på den gradvise indførelse af den endelige ordning i henhold til artikel 7, stk. 3, andet afsnit, er godstransport med køretøjer, hvis faktiske totalvægt med last overstiger 28 tons (før den 31.12.2000) eller 34 tons (mellem 1.1.2001 og 31.12.2004), men ikke overstiger 40 tons, fra Fællesskabet til et sted på den anden side af det schweiziske grænseområde som defineret i bilag 6 (og omvendt) eller i transit gennem Schweiz, omfattet af en kontingentordning, som indebærer betaling af en afgift for anvendelsen af infrastrukturen efter de retningslinjer, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. For køretøjer indregistreret i Schweiz kan kontingentordningen ligeledes anvendes for transport inden for schweizisk område.
2.
Fællesskabet tildeles et kontingent på 250 000 tilladelser for år 2000. Schweiz får tildelt et kontingent på 250 000 tilladelser for år 2000. Såfremt aftalen ikke træder i kraft den 1. januar 2000, reduceres antallet af tilladelser for år 2000 forholdsmæssigt.
3.
Fællesskabet tildeles et kontingent på 300 000 tilladelser for såvel år 2001 som år 2002. Schweiz får tildelt et kontingent på 300 000 tilladelser for såvel år 2001 som år 2002.
4.
Fællesskabet tildeles et kontingent på 400 000 tilladelser for såvel år 2003 som år 2004. Schweiz får tildelt et kontingent på 400 000 tilladelser for såvel år 2003 som år 2004.
5.
Anvendelsen af de i stk. 2, 3, og 4 omhandlede tilladelser er for hver schweizisk eller fællesskabstransportkøber betinget af betaling af en afgift for anvendelsen af den schweiziske infrastruktur, som beregnes og opkræves efter de i bilag 2 fastsatte retningslinjer.
6.
Fra 1. januar 2005 er køretøjer, som opfylder de tekniske bestemmelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, andet afsnit, i henhold til artikel 32 fritaget fra enhver ordning med kontingenter eller tilladelser.
B.
INTERNATIONAL VEJGODSTRANSPORT
Artikel 9
Godstransport mellem parternes områder
1.
International vejgodstransport for fremmed regning samt tomkørsel mellem de kontraherende parters områder udføres på grundlag af den EF-tilladelse for EF-transportvirksomheder, der er omhandlet i forordning (EØF) nr. 881/92, jf. modellen i bilag 3, og på grundlag af en tilsvarende schweizisk tilladelse for schweiziske transportvirksomheder.
2.
For transport omfattet af denne aftale træder de således udstedte tilladelser i stedet for de bilaterale tilladelser, som udveksles mellem EF-medlemsstaterne og Schweiz, og som var nødvendige indtil denne aftales ikrafttrædelse.
3.
De i bilag 4 omhandlede transporter er fritaget for enhver ordning med tilladelser.
4.
Fremgangsmåderne for udstedelse, anvendelse, fornyelse og inddragelse af tilladelser samt fremgangsmåderne for den gensidige assistance er omfattet af forordning (EØF) nr. 881/92 for så vidt angår fællesskabstransportvirksomhederne og af tilsvarende schweiziske bestemmelser.
Artikel 10
Godstransport i transit gennem parternes områder
1.
International vejgodstransport for fremmed regning samt tomkørsel i transit gennem de kontraherende parters områder er liberaliseret. Disse transporter udføres på grundlag af de i artikel 9 fastsatte tilladelser.
2.
Artikel 9, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
Artikel 11
Transit gennem Østrig
Et system med økopoint svarende til det, der er fastsat i artikel 11 i protokol nr. 9 til akten vedrørende Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union, finder anvendelse ved schweiziske transportvirksomheders transitkørsel gennem østrigsk område i protokollens løbetid. Beregningsmetoden og de nærmere regler samt procedurerne for forvaltning af og kontrol med økopointene fastsættes på grundlag af en administrativ ordning, som de kontraherende parter efter fælles overenskomst indfører ved indgåelsen af denne aftale, og som mutatis mutandis svarer til bestemmelserne i ovennævnte protokol nr. 9.
Artikel 12
»Grand cabotage« for Schweiz
1.
Fra år 2001 er det tilladt at udføre »grand cabotage« for Schweiz på følgende betingelser:
—
cabotagekørslen udføres på grundlag af den schweiziske tilladelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1
—
cabotagekørslen begrænser sig til én transport på hjemvejen efter en godstransport mellem Schweiz og en EF-medlemsstat.
2.
Indtil år 2001 kan eksisterende rettigheder i henhold til gældende bilaterale aftaler dog fortsat udøves. Bilag 5 indeholder en liste over disse rettigheder.
3.
Fra år 2005 er »grand cabotage« for Schweiz fuldstændig liberaliseret. Transporten udføres på grundlag af den schweiziske tilladelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.
Artikel 13
Trekantstransport til og fra tredjelande
1.
Ordningen for trekantstransport til og fra tredjelande fastsættes efter fælles overenskomst efter indgåelsen af den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland på den ene side og Schweiz og det pågældende tredjeland på den anden side. Ordningen skal sikre gensidighed i behandlingen af fællesskabstransportkøbere og schweiziske transportkøbere i forbindelse med trekantstransport.
2.
Indtil indgåelsen af aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande berører denne aftale ikke de bestemmelser vedrørende trekantstransport, der er fastsat i de bilaterale aftaler mellem EF-medlemsstaterne og Schweiz om transport til og fra tredjelande. I bilag 5 til denne aftale findes en liste over disse rettigheder.
3.
Efter fastsættelsen af ordningen i henhold til stk. 1 indgår Schweiz bilaterale aftaler med disse tredjelande eller tilpasser eksisterende aftaler i fornødent omfang.
Artikel 14
Transport mellem to punkter på en EF-medlemsstats område eller mellem to punkter på schweizisk område
Denne aftale giver ikke tilladelse til transport mellem to punkter på en EF-medlemsstats område udført med et i Schweiz indregistreret køretøj eller til transport mellem to punkter på schweizisk område med et i en EF-medlemsstat indregistreret køretøj.
Artikel 15
Forbud mod nat- og søndagskørsel og undtagelser fra vægtgrænsen
1.
Forbuddet mod natkørsel på schweizisk område gælder alene tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 05.
2.
Undtagelserne fra vægtgrænsen og fra forbuddet mod nat- og søndagskørsel er anført i bilag 6.
3.
Undtagelserne fra forbuddet mod natkørsel indrømmes uden forskelsbehandling og kan opnås ved henvendelse til ét kontor. De opnås mod betaling af et gebyr til dækning af administrationsomkostningerne.
Artikel 16
Bortfald af visse undtagelser fra vægtgrænsen
Fra denne aftales ikrafttrædelse finder bestemmelserne i bilag 6, nr. IIi, punkt 3 og 4 i aftalen af 1992 ikke længere anvendelse.
C.
INTERNATIONAL PERSONBEFORDRING MED BUS
Artikel 17
Betingelser, der skal opfyldes af transportvirksomheder
1.
En transportvirksomhed, der udfører personbefordring for fremmed regning, kan udføre denne befordring, som defineret i bilag 7, artikel 1, uden at der må ske forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller hjemsted, hvis virksomheden:
—
i den EF-medlemsstat, hvor den har hjemsted, eller i Schweiz har tilladelse til at udføre personbefordring med bus i form af rutekørsel, speciel rutekørsel eller lejlighedsvis kørsel,
—
overholder bestemmelserne om trafiksikkerhed gældende for køretøjer og førere heraf.
2.
En transportvirksomhed, der udfører personbefordring for egen regning, kan udføre befordring, som defineret i bilag 7, artikel 1, nr. 3, uden at der må ske forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller hjemsted, hvis virksomheden:
—
i den EF-medlemsstat, hvor den har hjemsted, eller i Schweiz har tilladelse til at udføre personbefordring med bus på de betingelser for adgang til markedet, der er fastsat i national lovgivning,
—
overholder bestemmelserne om trafiksikkerhed gældende for køretøjer og førere heraf
3.
Enhver transportvirksomhed, som opfylder kriterierne i stk. 1, skal for at udføre international personbefordring med bus være i besiddelse af en EF-tilladelse for EF-transportvirksomheder eller en tilsvarende schweizisk tilladelse for schweiziske transportvirksomheder.
Modellen samt procedurerne for udstedelse, anvendelse og fornyelse af tilladelserne er omfattet af forordning (EØF) nr. 684/92 som ændret ved forordning (EF) nr. 11/98 for EF-transportvirksomheder og af tilsvarende schweiziske bestemmelser.
Artikel 18
Adgang til markedet
1.
Der kræves ingen tilladelse for lejlighedsvis kørsel, som defineret i bilag 7, artikel 1, nr. 2.1.
2.
Der kræves ingen tilladelse for speciel rutekørsel, som defineret i bilag 7, artikel 1, nr. 1.2, hvis den specielle rutekørsel på Fællesskabets område er omfattet af en kontrakt mellem den, der har tilrettelagt kørslen, og transportvirksomheden.
3.
Der kræves ej heller nogen tilladelse for tomkørsel i forbindelse med den kørsel, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
4.
Der kræves tilladelse i henhold til bilag 7, artikel 2 ff., for rutekørsel.
5.
Der kræves tilladelse i henhold til bilag 7, artikel 2 ff., for speciel rutekørsel, der ikke er omfattet af en kontrakt mellem den, der har tilrettelagt kørslen, og transportvirksomheden.
I Schweiz kræves ingen tilladelse for sådan kørsel.
6.
Befordring ad landevej for egen regning, som defineret i bilag 7, artikel 1, nr. 3, kræver ingen tilladelse, men er på Fællesskabets område underkastet en ordning med attester.
Artikel 19
Trekantstransport til og fra tredjelande
1.
Ordningen for trekantstransport til og fra tredjelande fastsættes efter fælles overenskomst efter indgåelsen af den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland på den ene side og Schweiz og det pågældende tredjeland på den anden side. Ordningen skal sikre gensidighed i behandlingen af fællesskabstransportkøbere og schweiziske transportkøbere i forbindelse med trekantstransport.
2.
Indtil indgåelsen af aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande berører denne aftale ikke de bestemmelser vedrørende den i stk. 1 omhandlede transport, der er fastsat i bilaterale aftaler mellem EF-medlemsstaterne og Schweiz om transport til og fra tredjelande. Bilag 8 til denne aftale indeholder en liste over disse rettigheder.
3.
Efter fastsættelsen af ordningen i henhold til stk. 1 indgår Schweiz bilaterale aftaler med disse tredjelande eller tilpasser eksisterende aftaler i fornødent omfang.
Artikel 20
Transport mellem to punkter på samme kontraherende parts område
1.
Denne aftale giver ikke tilladelse til befordring mellem to punkter på samme kontraherende parts område udført af transportvirksomheder med hjemsted på den anden kontraherende parts område.
2.
Dog kan eksisterende rettigheder i henhold til gældende bilaterale aftaler mellem EF-medlemsstaterne og Schweiz fortsat udøves, forudsat at der ikke sker forskelsbehandling mellem Fællesskabets transportvirksomheder eller konkurrencefordrejning. Bilag 8 til denne aftale indeholder en liste over disse rettigheder.
Artikel 21
Procedurer
Procedurerne i forbindelse med udstedelse, anvendelse, fornyelse og bortfald af tilladelser samt procedurerne vedrørende gensidig assistance er omfattet af bestemmelserne i bilag 7.
Artikel 22
Overgangsbestemmelse
Tilladelser til kørsel, som allerede er givet på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, gælder fortsat indtil deres udløb, for så vidt der fortsat kræves tilladelse for den pågældende kørsel.
AFSNIT III
INTERNATIONAL JERNBANETRANSPORT
Artikel 23
Forvaltningsmæssig uafhængighed
De kontraherende parter forpligter sig til:
—
at sikre jernbanevirksomhedernes forvaltningsmæssige uafhængighed, bl.a. ved at give dem en uafhængig status, gøre det muligt for dem at tilpasse deres aktiviteter til markedet og forvalte aktiviteterne under deres ledelsesorganers ansvar
—
at adskille forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen fra jernbanevirksomhedernes transportaktiviteter, i det mindste på regnskabsområdet; støtte, der ydes til en af disse to aktiviteter, kan ikke overføres til den anden.
Artikel 24
Ret til adgang til jernbaneinfrastrukturen og ret til at benytte denne til transittrafik
1.
Jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger har de adgangs- og/eller transitrettigheder, der er fastsat i den EF-lovgivning, hvortil der henvises i bilag 1, afdeling 4.
2.
Jernbanevirksomheder, der er etableret på en kontraherende parts område, har adgang til infrastrukturen på den anden kontraherende parts område med henblik på at udføre kombineret international transport.
3.
De jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger, som udøver deres adgangs- og/eller transitrettigheder, indgår de nødvendige administrative, tekniske og finansielle aftaler med forvalterne af den benyttede jernbaneinfrastruktur for at løse spørgsmål vedrørende trafikregulering og -sikkerhed i forbindelse med den internationale transport, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
Artikel 25
Jernbanetilladelser
1.
En tilladelse gældende for den pågældende type jernbaneydelse er en forudsætning for at ansøge om adgang til jernbaneinfrastrukturen eller tilladelse til at udføre transittrafik og således også for tilladelsen til at udføre transport. Tilladelsen giver ikke i sig selv ret til adgang til jernbaneinfrastrukturen.
2.
En jernbanevirksomhed kan ansøge om tilladelse i Schweiz eller i den EF-medlemsstat, hvor den har sit hjemsted. De kontraherende parter udsteder ikke tilladelse og forlænger ikke tilladelsens gyldighed, hvis kravene i denne aftale ikke er opfyldt.
3.
Tilladelser udstedes af den specielt udpegede tilladelsesudstedende myndighed til eksisterende og nye virksomheder under de kontraherende parters ansvar.
4.
Anerkendelsen af tilladelserne i Fællesskabet eller i Schweiz bygger på gensidighed.
5.
For at opnå tilladelse skal visse krav stillet af de kontraherende parter med hensyn til hæderlighed, finansiel kapacitet og faglig kompetence være opfyldt i hele licensens gyldighedsperiode. De gældende bestemmelser på dette område er anført i bilag 1, afdeling 4.
6.
En tilladelse er gyldig, så længe jernbanevirksomheden opfylder de i ovennævnte lovbestemmelser fastsatte forpligtelser. Den ansvarlige myndighed kan dog bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering heraf med jævne mellemrum.
7.
Procedurerne for kontrol, ændring, suspension eller tilbagekaldelse af en tilladelse er underkastet ovennævnte lovbestemmelser.
Artikel 26
Tildeling af sikkerhedcertifikat
1.
De kontraherende parter bestemmer, at jernbanevirksomhederne endvidere skal fremlægge et sikkerhedscertifikat, der fastsætter de sikkerhedsmæssige krav, som jernbanevirksomhederne skal opfylde med henblik på at sikre en risikofri kørsel på de berørte strækninger.
2.
Jernbanevirksomheden kan ansøge en instans, der er udpeget af den kontraherende part, på hvis område den anvendte infrastruktur befinder sig, om sikkerhedscertifikatet.
3.
For at få udstedt sikkerhedscertifikatet skal jernbanevirksomheden overholde schweizisk lovgivning for så vidt angår den del af den kørte strækning, der er beliggende i Schweiz, og fællesskabslovgivningen for så vidt angår den del af den kørte strækning, der er beliggende på Fællesskabets område.
Artikel 27
Tildeling af kanaler
1.
Hver kontraherende part udpeger det organ, der skal være ansvarligt for kapacitetsfordelingen, enten der er tale om en særlig myndighed eller om infrastrukturforvalteren. Tildelingsorganet, der skal have kendskab til alle disponible kanaler, skal specielt sikre:
—
at jernbaneinfrastrukturkapaciteten fordeles på et retfærdigt og ikke-diskriminerende grundlag
—
at fordelingsproceduren muliggør en effektiv og optimal udnyttelse af infrastrukturen, jf. dog stk. 3 og 4.
2.
Den jernbanevirksomhed eller internationale sammenslutning som ansøger om tildeling af en eller flere kanaler, henvender sig til tildelingsorganet eller tildelingsorganerne hos den kontraherende part, på hvis område afgangsstedet for den pågældende ydelse er beliggende. Det tildelingsorgan, som ansøgningen indgives til, orienterer straks de øvrige tildelingsorganer, der berøres af ansøgningen. Sidstnævnte træffer en afgørelse senest en måned efter, at de nødvendige oplysninger er modtaget; det enkelte tildelingsorgan kan afslå en ansøgning. Det tildelingsorgan, som ansøgningen er blevet indgivet til, træffer — efter samråd med de øvrige berørte tildelingsorganer — afgørelse om ansøgningen senest to måneder efter, at alle nødvendige oplysninger er indgivet. Procedurerne for behandling af en ansøgning om infrastrukturkapacitet er underkastet bestemmelserne i bilag 1, afdeling 4.
3.
Fællesskabet og Schweiz kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ved fordelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet gives fortrinsstilling til følgende jernbaneydelser:
a)
tjenester, der udføres af hensyn til offentligheden
b)
tjenester, der helt eller delvis udføres på grundlag af infrastrukturer, der er specielt konstrueret eller tilpasset til disse tjenester (f.eks. højhastighedslinjer eller særlige godslinjer).
4.
Fællesskabet og Schweiz kan, hvis det sker uden forskelsbehandling, pålægge tildelingsorganet ved tildelingen af infrastrukturkapacitet at indrømme særlige rettigheder til jernbanevirksomheder, der leverer visse typer tjenester eller leverer disse i visse regioner, såfremt sådanne rettigheder er en nødvendig forudsætning for at sikre en offentlig trafikbetjening på et rimeligt niveau eller en effektiv anvendelse af infrastrukturkapaciteten eller for at muliggøre finansiering af nye infrastrukturer.
5.
De kontraherende parter kan fastsætte, at der ved ansøgninger om adgang til infrastruktur skal stilles depositum eller tilsvarende sikkerhed.
6.
Fællesskabet og Schweiz vedtager og offentliggør procedurerne for fordeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. De underretter desuden det ved artikel 51 oprettede blandede udvalg herom.
Artikel 28
Regnskaber og afgifter
1.
Infrastrukturforvalterens regnskaber skal over en rimelig periode udvise i det mindste balance mellem på den ene side indtægterne fra disse afgifter og eventuelle statstilskud og på den anden side infrastrukturudgifterne.
2.
Infrastrukturforvalteren opkræver en afgift for brugen af den jernbaneinfrastruktur, som han forvalter, hos de jernbanevirksomheder eller internationale sammenslutninger, der anvender denne infrastruktur.
3.
Infrastrukturafgifterne fastsættes bl.a. efter ydelsens art, tidspunktet for ydelsen, markedssituationen og infrastrukturens art og grad af slitage.
4.
Afgifterne betales til infrastrukturforvalteren(-forvalterne).
5.
Efter høring af infrastrukturforvalteren fastlægger hver kontraherende part de nærmere bestemmelser for afgiftsfastsættelsen. Der må ikke ske forskelsbehandling ved opkrævningen af afgifter for ydelser af tilsvarende art på samme marked.
6.
Infrastrukturforvalteren skal i god tid informere de jernbanevirksomheder eller internationale sammenslutninger, der benytter de pågældende infrastrukturer til de i artikel 24 omhandlede ydelser, om enhver væsentlig ændring af den pågældende infrastrukturs kvalitet eller kapacitet.
Artikel 29
Klageadgang
1.
Fællesskabet og Schweiz træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de afgørelser, der træffes om fordeling af infrastrukturkapacitet eller om opkrævning af afgifter, kan indbringes for en uafhængig instans. Denne instans træffer afgørelse senest to måneder efter, at alle de nødvendige oplysninger er indgivet.
2.
De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1 og i henhold til artikel 25, stk. 3, underkastes en retslig prøvelse.
AFSNIT IV
SAMORDNET TRANSPORTPOLITIK
A.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 30
Mål
1.
De kontraherende parter er enige om i fornødent omfang at fastlægge en samordnet politik for godstransport og personbefordring. Formålet med denne politik er at forene hensynet til effektive transportsystemer med hensynet til miljøbeskyttelse og således sikre en bæredygtig mobilitet.
2.
De kontraherende parter bestræber sig på at indføre en høj grad af sammenlignelighed mellem transportvilkårene, herunder de skattemæssige vilkår, på deres respektive områder, bl.a. for at undgå omdirigering af trafikken i Alpeområderne eller opnå en bedre fordeling af trafikken i disse områder.
Artikel 31
Foranstaltninger
1.
For at opnå dette mål træffer de kontraherende parter foranstaltninger til at sikre en sund konkurrence mellem og inden for de forskellige transportformer og fremme anvendelsen af mere miljøvenlige godstransport- og personbefordringsmidler.
2.
Disse foranstaltninger omfatter ud over bestemmelserne i afsnit II og III:
—
etablering af jernbaneinfrastrukturer gennem Alperne og indførelse af ydelser i form af jernbanetransport og kombineret transport, der kan konkurrere på pris og kvalitet;
—
indførelse af egnede vejtransportafgifter;
3.
De foranstaltninger, som de kontraherende parter træffer som led i denne aftale, gennemføres gradvis og om muligt på samordnet måde.
Artikel 32
Principper
De i artikel 31 omhandlede foranstaltninger skal overholde følgende principper, jf. dog bestemmelserne i artikel 47:
—
ingen direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af transportvirksomhedens nationalitet, køretøjets indregistreringssted eller transportens oprindelses- og/eller bestemmelsessted,
—
frit valg af transportmiddel,
—
ingen ensidige kvantitative restriktioner,
—
proportionalitet mellem beskatningen og transportomkostningerne, herunder på grundlag af kriterier vedrørende køretøjstype,
—
sammenlignelighed mellem vilkårene for anvendelse af de forskellige transalpine passager,
—
ingen skævvridning af trafikstrømmene i Alpeområderne
B.
JERNBANETRANSPORT OG KOMBINERET TRANSPORT
Artikel 33
Mål
1.
De kontraherende parter er enige om som mål at sørge for et udbud af jernbaneydelser og kombinerede transportydelser, som har tilstrækkelig kapacitet, og som prismæssigt og kvalitetsmæssigt kan konkurrere med vejtransporten i Alpeområdet under overholdelse af principperne i artikel 32, idet markedskræfternes frie spil skal sikres, bl.a. i forbindelse med åbningen af adgangen til jernbaneinfrastrukturen i henhold til afsnit III. Også jernbanevirksomhedernes uafhængighed skal sikres.
2.
Med henblik herpå skal de kontraherende parter:
—
inden for rammerne af deres beføjelser træffe infrastrukturelle og driftsmæssige foranstaltninger i Schweiz og på Fællesskabets område for at sikre de schweiziske ydelsers levedygtighed på længere sigt, sammenhæng med og integration i et jernbanesystem, der dækker store afstande,
—
ligeledes forpligte sig til at fremme sammenkoblingsmulighederne og interoperabiliteten mellem deres jernbanenet og kombinerede transportnet. De kontraherende parter sørger for, at der i fornødent omfang samarbejdes herom med de relevante internationale organisationer samt institutioner, og pålægger Det Blandede Udvalg at følge op på disse aspekter.
3.
De kontraherende parter forpligter sig til at gennemføre de bestemmelser, der er nødvendige, for at den gradvise indførelse af de i artikel 40 omhandlede afgiftsregler sker samtidig med, at brugerne får rådighed over jernbaneydelser og kombinerede transportydelser, som kapacitetsmæssigt, prismæssigt og kvalitetsmæssigt er egnede til at sikre en rimelig trafikfordeling mellem de forskellige transalpine passager.
Artikel 34
Jernbanekapaciteten
1.
De kontraherende parter bekræfter deres respektive forpligtelser, jf. artikel 5 og 6 i aftalen af 1992, ifølge hvilken Schweiz skal bygge den nye jernbanelinje gennem Alperne, mens Fællesskabet skal udvide kapaciteten på tilkørselsvejene nord og syd for den nye jernbanelinje. De kontraherende parter er enige om, at disse nye jernbaneinfrastrukturer skal bygges med fritrumsprofilen C som defineret af Den Internationale Jernbaneunion (UIC).
2.
For så vidt angår Fællesskabet træffes de i stk. 1 omhandlede infrastrukturforanstaltninger inden for rammerne af og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, herunder hovedlinjerne gennem Alperne, der benyttes til jernbanetransport og kombineret transport, navnlig tilslutningsvejene til de schweiziske jernbaneinfrastrukturer samt installationerne til brug for kombineret transport.
3.
De to kontraherende parter samarbejder for at gøre det muligt for deres respektive kompetente myndigheder at planlægge og samordne gennemførelsen af de infrastrukturforanstaltninger vedrørende jernbanetransport og kombineret transport, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i stk. 1 og 2, samt at harmonisere tidsplanen for arbejdet på grundlag af kapacitetsbehovet. Sideløbende hermed tilstræber parterne at opnå det fastsatte mål, nemlig rentable investeringer. Parterne træffer i Det Blandede Udvalg alle hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik herpå.
4.
Det Blandede Udvalg kan oprette et underudvalg, der skal overvåge samordningen af infrastrukturprojekterne i Alpeområdet. Underudvalgets medlemmer er repræsentanter for Schweiz, Fællesskabet og de EF-medlemsstater, der ligger i Alpeområdet.
Artikel 35
Økonomiske parametre
1.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det i artikel 33 fastsatte mål. Med henblik herpå sørger de for, at godstransporten med jernbane og den kombinerede transport gennem Schweiz forbliver konkurrencedygtige, også for så vidt angår den ledsagede kombinerede transport, og fastholder et pris- og kvalitetsniveau, der kan sammenlignes med niveauet for vejtransporten på samme rute, idet garantien for jernbanevirksomhedernes uafhængighed respekteres.
2.
For at sikre et egnet udbud af jernbaneydelser og kombinerede transportydelser kan de kontraherende parter yde økonomisk støtte til investeringer i jernbaneinfrastruktur, det nødvendige faste eller mobile udstyr til omladning mellem forskellige former for landtransport, transportmateriel, der særlig er tilpasset kombineret transport og anvendes hertil, samt i den udstrækning, deres respektive lovgivninger tillader det, til driftsomkostningerne i forbindelse med kombinerede transporter, der føres i transit gennem schweizisk område, for så vidt som disse foranstaltninger bidrager til en styrkelse af kvaliteten og mere konkurrencedygtige priser for jernbanetransport og kombineret transport og ikke fordrejer konkurrencen mellem virksomhederne i uforholdsmæssig grad. Fastsættelsen af priserne for jernbanestrækningen påhviler fortsat de kompetente myndigheder eller enheder.
3.
De kontraherende parter kan ligeledes indgå aftaler om offentlig tjeneste med jernebanevirksomhederne for at sikre tilstrækkelige jernebanetransportydelser, navnlig under hensyntagen til sociale og miljømæssige faktorer.
4.
De kontraherende parter drager inden for grænserne af deres respektive beføjelser omsorg for, at de markedsmæssige virkninger af eventuel offentlig støtte fra en af de kontraherende parter ikke modvirkes af interventioner fra den anden kontraherende part eller fra en enhed beliggende på den førstnævnte kontraherende parts eget område eller på den anden kontraherende parts område.
5.
Det Blandede Udvalg overvåger de kontraherende parters anvendelse af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 36
Kvalitetsparametre
1.
De kontraherende parter er enige om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det i artikel 33 fastsatte mål. Med henblik herpå forpligter de sig til at fremme kombineret transport.
2.
I den i artikel 8 omhandlede overgangsfase forpligter Schweiz sig i henhold til afsnit II i aftalen af 1992 ligeledes til at tilbyde mulighed for ledsaget kombineret transport (»rullende vej«), der kan konkurrere med vejtransport med hensyn til kvalitet og pris.
3.
De kontraherende parter træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme den kombinerede transport. Parterne sørger navnlig for gennemførelsen af følgende bestemmelser:
—
overholdelse af de tekniske og sociale bestemmelser gældende for vejtransport, bl.a. for så vidt angår køre- og hviletid, hastighedsbegrænsninger og de øvre grænser for vægt og mål,
—
begrænsning af grænsekontrollen i forbindelse med jernbanetransport og flytning af denne kontrol til læsnings- eller aflæsningsstedet, jf. konventionen af 20. maj 1987 mellem Fællesskabet og Schweiz samt mellem EFTA-landene vedrørende en fælles transitordning,
—
lettere tilrettelæggelse af den kombinerede transport gennem en forenkling af de love og forskrifter, som hver af de kontraherende parter er underkastet,
—
tilskyndelse til de kombinerede transportvirksomheder og jernbanevirksomheder til at forbedre deres servicekvalitet.
Bilag 9 indeholder en liste over jernbaneparametre. Der skal tages hensyn til disse parametre, såfremt artikel 46 bringes i anvendelse.
4.
De kontraherende parter søger på deres kompetenceområde at træffe egnede foranstaltninger med henblik på hurtig oprettelse af jernbanefragtkorridorer. Parterne informerer regelmæssigt hinanden om de foranstaltninger, de planlægger med hensyn til disse jernbanekorridorer.
5.
Det Blandede Udvalg udarbejder hvert andet år en rapport om gennemførelsen af de i denne artikel omhandlede foranstaltninger.
C.
VEJTRANSPORTAFGIFTER
Artikel 37
Mål
I overensstemmelse med målene i afsnit III i aftalen af 1992 sætter de kontraherende parter sig som mål på deres kompetenceområde og efter deres respektive procedurer gradvis at indføre afgiftssystemer, hvor de omkostninger, som forårsages af køretøjerne eller af andre transportformer, overvæltes på disse.
Artikel 38
Principper
1.
Afgiftssystemerne bygger på principperne i artikel 32, bl.a. ikke-diskrimination, proportionalitet og gennemsigtighed.
2.
Afgifterne består af afgifter på køretøjer, brændstofafgifter og vejafgifter.
3.
Ved gennemførelsen af de i artikel 37 omhandlede mål vælges fortrinsvis de foranstaltninger, som ikke leder trafikken bort fra den rute, der teknisk, økonomisk og geografisk er den bedste rute mellem transportens afgangssted og endelige bestemmelsessted.
4.
Foranstaltningerne gennemføres således, at de ikke hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenester mellem de kontraherende parter, især for så vidt angår administrationen og opkrævningen af bompenge eller vejafgifter, undgåelse af systematisk kontrol ved grænsen mellem de kontraherende parter og af overdrevne formaliteter. For at undgå vanskeligheder i denne forbindelse bestræber Schweiz sig på at anvende de gældende fællesskabsregler på dette område.
5.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder for køretøjer med en tilladt totalvægt (TTV), som fremgår af indregistreringsattesten, på 12 tons og derover. Denne aftale er dog ikke til hinder for, at hver kontraherende part på sit eget område træffer foranstaltninger vedrørende køretøjer med en TTV på under 12 tons.
6.
De kontraherende parter yder hverken direkte eller indirekte statsstøtte til virksomheder, navnlig transportvirksomheder, for at afhjælpe konsekvenserne for disse af, at omkostningerne ved transporten påhviler dem i form af de ved denne aftale fastsatte afgifter.
Artikel 39
Systemernes interoperabilitet
De kontraherende parter rådfører sig med hinanden i Det Blandede Udvalg for at opnå en passende grad af interoperabilitet mellem deres elektroniske systemer til opkrævning af vejafgifter.
Artikel 40
Schweiziske foranstaltninger
1.
For at opnå de i artikel 37 fastsatte mål indfører Schweiz med henblik på de forhøjelser af de øvre vægtgrænser, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, en ikke-diskriminerende afgiftsordning for køretøjer; ordningen indføres i to etaper, som begynder henholdsvis den 1. januar 2001 og den 1. januar 2005. Afgiftsordningen bygger bl.a. på principperne i artikel 38, stk. 1, samt retningslinjerne i bilag 10.
2.
Afgifterne differentieres på grundlag af tre emissionsnormkategorier (EURO). I den aftgiftsordning, der gælder fra den 1. januar 2005, skal afgiftsforskellen mellem kategorierne være så stor som muligt, men må ikke overstige 15 % af det vægtede gennemsnit af de i stk. 4 omhandlede afgifter.
3.
a)
I den afgiftsordning, der gælder fra den 1. januar 2001, må maksimumbeløbene for et køretøj, hvis faktiske totalvægt ikke overstiger 34 tons, og som tilbagelægger en 300 km lang strækning gennem Alperne, ikke overstige henholdsvis 205 CHF for køretøjer, der ikke opfylder EURO-normerne, 172 CHF for køretøjer, der opfylder EURO I-normen, og 145 CHF for køretøjer, der opfylder EURO II-normen.
b)
Uanset litra a tildeles Fællesskabet i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2004 et årligt kontingent gældende for 220 000 enkeltture med tomkørsel eller kørsel med lette produkter, forudsat at køretøjets faktiske totalvægt ikke overstiger 28 tons, i transit gennem de schweiziske Alper mod betaling af en infrastrukturafgift på 50 CHF i år 2001, 60 CHF i år 2002, 70 CHF i år 2003 og 80 CHF i år 2004. Schweiz tildeles ligeledes et kontingent på samme betingelser. Disse kørsler underkastes den sædvanlige kontrolprocedure.
4.
Det vægtede gennemsnit af afgifterne efter den afgiftsordning, der gælder fra den 1. januar 2005, må ikke overstige 325 CHF for køretøjer, hvis faktiske totalvægt med last ikke overstiger 40 tons, og som kører på en 300 km lang strækning gennem Alperne. Afgiften for den mest forurenende kategori må ikke overstige 380 CHF.
5.
En del af de i stk. 3 og 4 omhandlede afgifter kan bestå af bompenge for anvendelse af de særlige infrastrukturer i Alperne. Denne del må ikke udgøre mere end 15 % af de i stk. 3 og 4 omhandlede afgifter.
6.
Den i stk. 4 omhandlede vægtning afhænger af antallet af køretøjer i hver EURO-normkategori, der kører i Schweiz. Antallet af køretøjer i hver kategori fastslås på grundlag af optællinger, der gennemgås af Det Blandede Udvalg. Det Blandede Udvalg træffer afgørelse om vægtningen på grundlag af undersøgelser, der gennemføres hvert andet år, første gang inden den 1. juli 2004, for at tage hensyn til udviklingen i den schweiziske vognparks sammensætning og i EURO-normerne.
Artikel 41
Fællesskabsforanstaltninger
Fællesskabet fortsætter udviklingen af afgiftsordninger, der finder anvendelse på dets område, og som har sammenhæng med omkostningerne ved at anvende infrastrukturen. Disse systemer bygger på princippet om brugerbetaling.
Artikel 42
Revision af afgiftsniveauet
1.
Med virkning fra den 1. januar 2007 og hvert andet år derefter reguleres de i artikel 40, stk. 4, fastsatte afgiftslofter for at tage hensyn til inflationen i Schweiz i de forløbne to år. Til brug for denne regulering meddeler Schweiz senest den 30. september i det år, der går forud for reguleringen, Det Blandede Udvalg de statistikker, der er nødvendige for at begrunde den påtænkte regulering. Det Blandede Udvalg træder efter anmodning fra Fællesskabet sammen inden 30 dage efter at have fået meddelt de nævnte statistikker for at foretage høringer angående reguleringen.
Såfremt den gennemsnitlige inflationstakt i Schweiz i perioden mellem undertegnelsen af denne aftale og den 31. december 2004 overstiger 2 % årligt, reguleres de i artikel 40, stk. 4, fastsatte afgiftslofter således, at der alene tages hensyn til den inflation, der ligger over gennemsnitsniveauet på 2 % årligt. Fremgangsmåden i første afsnit finder anvendelse.
2.
Det Blandede Udvalg kan fra den 1. januar 2007 efter anmodning fra en af de kontraherende parter tage de i artikel 40, stk. 4, fastsatte afgiftslofter op til fornyet overvejelse med henblik på en regulering, der besluttes efter fælles overenskomst. Denne revision finder sted på grundlag af følgende kriterier:
—
afgiftsniveauet og -strukturen hos de to kontraherende parter, særlig for sammenlignelige passager gennem Alperne
—
fordelingen af trafikken mellem sammenlignelige passager gennem Alperne
—
udviklingen i fordelingen mellem de forskellige transportformer i Alpeområdet
—
udviklingen af jernbaneinfrastrukturen gennem Alperne.
D.
LEDSAGEFORANSTALTNINGER
Artikel 43
Lempelse af grænsekontrollen
1.
De kontraherende parter forpligter sig til at lette og forenkle transportformaliteterne, særlig på toldområdet.
2.
Aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Edsforbund om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport af 21. november 1990, konventionen om en fælles forsendelsesprocedure af 20. maj 1987 samt for så vidt angår jernbanetransport aftalen mellem jernbanevirksomheder om syn i forbindelse med overdragelse af godsvogne i international trafik udgør grundlaget for de foranstaltninger, som de kontraherende parter træffer i medfør af stk. 1.
Artikel 44
Økologiske normer for lastvogne
1.
For at fremme miljøbeskyttelsen stræber de kontraherende parter bl.a. efter at indføre høje miljøbeskyttelsesnormer for at reducere emissionen af udstødningsgas, svævestøv og støj fra tunge lastvogne, uden at dette dog berører forpligtelserne i henhold til artikel 7.
2.
De kontraherende parter rådfører sig regelmæssigt med hinanden under udarbejdelsen af disse normer.
3.
Såfremt de tunge køretøjers emissionskategori (EURO) (som defineret i EF-lovgivningen) ikke fremgår af køretøjets indregistreringsattest, skal kategorien kontrolleres fra køretøjets første ibrugtagningsdato, som fremgår af denne attest eller eventuelt af et særligt tillægsdokument udstedt af de kompetente myndigheder i udstedelseslandet.
Artikel 45
Trafikovervågningscenter
1.
Fra denne aftales ikrafttræden oprettes der et permanent center for overvågning af vej- og jernbanetrafikken samt den kombinerede trafik i Alpeområdet. Centret aflægger hvert år rapport om trafikkens udvikling for det ved artikel 51 oprettede blandede udvalg. Det Blandede Udvalg kan ligeledes anmode centret om at udarbejde en særlig rapport, bl.a. i tilfælde af anvendelse af bestemmelserne i artikel 46 og 47.
2.
Centrets arbejde finansieres af de kontraherende parter, idet fordelingsnøglen fastsættes af Det Blandede Udvalg.
3.
De kontraherende parter fastsætter de administrative retningslinjer for centrets drift ved en beslutning, som Det Blandede Udvalg skal træffe på sit første møde.
E.
KORRIGERENDE FORANSTALTNINGER
Artikel 46
Ensidige beskyttelsesforanstaltninger
1.
Såfremt der efter den 1. januar 2005 trods konkurrencedygtige jernbanepriser og korrekt anvendelse af de i artikel 36 fastsatte foranstaltninger vedrørende kvalitetsparametre opstår vanskeligheder med afviklingen af landevejstrafikken gennem de schweiziske Alper, og såfremt den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse for udbuddet af jernbaneydelser på schweizisk område (kombineret ledsaget og uledsaget transport) i en tiugers periode er under 66 %, kan Schweiz som en undtagelse fra reglerne i artikel 40, stk. 4 og 5, forhøje de i artikel 40, stk. 4, fastsatte afgifter med højst 12,5 %. Hele provenuet af forhøjelsen anvendes til jernbanetransporten og den kombinerede transport for at gøre disse mere konkurrencedygtige i forhold til vejtransporten.
2.
Fællesskabet kan, hvis de i stk. 1 omhandlede omstændigheder optræder på dets område, under sammenlignelige forhold anvende tilsvarende foranstaltninger for at afhjælpe situationen.
3.
a)
De i stk. 1 og 2 fastsatte beskyttelsesforanstaltningers rækkevidde og varighed begrænses til det absolut nødvendige for at afhjælpe situationen. Varigheden er højst seks måneder, men kan én gang forlænges med seks måneder. Det Blandede Udvalg kan vedtage yderligere forlængelser efter fælles overenskomst.
b)
Såfremt en kontraherende part allerede tidligere har anvendt de i stk. 1 eller 2 omhandlede foranstaltninger, er denne kontraherende parts anvendelse af foranstaltningerne underkastet følgende betingelser:
—
såfremt den tidligere anvendelsesperiode ikke oversteg seks måneder, kan der først anvendes nye foranstaltninger tolv måneder efter udløbet af den tidligere anvendelsesperiode
—
såfremt anvendelsesperioden oversteg seks måneder, kan der først anvendes nye foranstaltninger atten måneder efter udløbet af den tidligere anvendelsesperiode
—
der kan under ingen omstændigheder være mere end to perioder med anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger i en femårsperiode regnet fra begyndelsen af den første periode med anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger.
Det Blandede Udvalg kan i særlige tilfælde efter fælles overenskomst fravige ovennævnte begrænsninger.
4.
Før anvendelsen af de i ovensstående stykker fastsatte foranstaltninger underretter den pågældende kontraherende part Det Blandede Udvalg om sin hensigt. Det Blandede Udvalg træder sammen for at behandle spørgsmålet. Træffer Det Blandede Udvalg ikke anden afgørelse, kan den pågældende kontraherende part træffe den pågældende foranstaltning efter en frist på 30 dage fra anmeldelsen af foranstaltningen til Det Blandede Udvalg.
Artikel 47
Beskyttelsesforanstaltninger efter fælles overenskomst
1.
I tilfælde af alvorlig skævvridning af trafikstrømmen gennem Alperne, som bringer opnåelsen af de mål, der er fastsat i denne aftales artikel 30, i fare, træder Det Blandede Udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter sammen for at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe situationen. Den pågældende kontraherende part underretter straks Trafikovervågningscentret herom, og Centret udarbejder inden 14 dage en rapport om situationen og om de foranstaltninger, der eventuelt skal træffes.
2.
Det Blandede Udvalg træder sammen senest 15 dage efter anmodningen. Det undersøger situationen under behørig hensyntagen til rapporten fra Trafikovervågningscentret. Det Blandede Udvalg vedtager de foranstaltninger, der eventuelt skal træffes, senest 60 dage efter sit første møde om spørgsmålet. Disse frister kan forlænges efter fælles overenskomst.
3.
Disse beskyttelsesforanstaltninger begrænses med hensyn til anvendelsesområde og varighed til det absolut nødvendige for at afhjælpe situationen. Der skal først og fremmest vælges de foranstaltninger, som er mindst forstyrrende for aftalens gennemførelse.
Artikel 48
Kriseforanstaltninger
Såfremt der opstår en situation, hvor trafikken gennem Alperne forstyrres alvorligt på grund af force majeure, f.eks. i tilfælde af naturkatastrofer, skal de kontraherende parter efter samråd og for deres respektive områder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre trafikafviklingen. Visse følsomme transporter som f.eks. transport af letfordærvelige fødevarer får prioritet.
AFSNIT V
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 49
Iværksættelse af aftalen
1.
De kontraherende parter træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, der kan sikre opfyldelsen af forpligtelserne i denne aftale.
2.
Parterne afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe gennemførelsen af aftalens mål i fare.
3.
Aftalens bestemmelser om den tilladte totalvægt for leddelte køretøjer og vogntog og om fastsættelse af transportafgifter vil blive iværksat i to etaper, som løber fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2004 og fra den 1. januar 2005.
Artikel 50
Foranstaltninger til sikring af ligevægten
Såfremt en kontraherende part konstaterer, at den anden kontraherende part ikke opfylder forpligtelserne i henhold til denne aftale, eller at den anden kontraherende part ikke gennemfører en beslutning truffet af Det Blandede Udvalg, kan den krænkede kontraherende part efter en høring i Det Blandede Udvalg træffe egnede foranstaltninger til opretholdelse af ligevægten i aftalen. De kontraherende parter forelægger Det Blandede Udvalg alle hensigtsmæssige oplysninger til brug for en grundig undersøgelse af situationen.
Artikel 51
Blandet udvalg
1.
Der nedsættes et blandet udvalg, benævnt »Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz«, som består af repræsentanter for de kontraherende parter, og som er ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af denne aftale. Det Blandede Udvalg afgiver henstillinger med henblik herpå. Det træffer beslutninger i de i aftalen fastsatte tilfælde; de kontraherende parter gennemfører disse beslutninger efter regler, som de selv fastsætter. Det Blandede Udvalg udtaler sig efter fælles overenskomst.
2.
Det Blandede Udvalg sikrer navnlig opfølgning og anvendelse af bestemmelserne i denne aftale, bl.a. artikel 27, stk. 6, artikel 33, 34, 35, 36, 39, 40, 42, 45, 46, 47 og 54. Udvalget iværksætter de i artikel 52 og 55 fastsatte tilpasnings- og revisionsbestemmelser.
3.
For at sikre en korrekt gennemførelse af denne aftale udveksler de kontraherende parter regelmæssigt oplysninger og rådfører sig med hinanden i Det Blandede Udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter. De kontraherende parter meddeler hinanden oplysningerne fra de myndigheder, der skal anvende denne aftale og bl.a. udstede tilladelser og foretage kontrol. Disse myndigheder brevveksler direkte med hinanden.
4.
Det Blandede Udvalg fastsætter ved en beslutning sin forretningsorden, som bl.a. indeholder reglerne for mødeindkaldelse, udpegning af formand og fastlæggelse af formandens mandat.
5.
Det Blandede Udvalg træder sammen efter behov, dog mindst én gang om året. Hver kontraherende part kan anmode om indkaldelse af et møde.
6.
Det Blandede Udvalg kan beslutte at nedsætte arbejdsgrupper eller ekspertgrupper, der skal bistå udvalget i udførelsen af dets hverv.
7.
Udvalget udøver ligeledes de funktioner, der tidligere blev udøvet af Det Blandede Udvalg »Landtransportudvalget Fællesskabet/Schweiz«, som blev nedsat ved artikel 18 i aftalen af 1992.
Artikel 52
Ændring af lovgivning
1.
Denne aftale anfægter ikke hver kontraherende parts ret til under overholdelse af princippet om ikke-diskrimination og bestemmelserne i denne aftale selvstændigt at ændre sin interne lovgivning på de områder, der er omfattet af denne aftale.
2.
Når en kontraherende part udarbejder en ny lovgivning på et område, der er omfattet af denne aftale, indhenter den uformelt en ekspertudtalelse fra den anden kontraherende part. I perioden før den officielle vedtagelse af den nye lovgivning holder de kontraherende parter sig underrettet og foretager om nødvendigt høringer. På anmodning af en af de kontraherende parter udveksles der først synspunkter i Det Blandede Udvalg, navnlig om de konsekvenser, som en sådan ændring har for aftalens gennemførelse.
3.
Så snart den ændrede lovgivning er vedtaget, dog senest otte dage efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende eller i Samlingen af forbundslove, meddeler den pågældende kontraherende part den anden kontraherende part ordlyden af disse nye bestemmelser. På anmodning af en af de kontraherende parter udveksles der i Det Blandede Udvalg synspunkter om ændringens konsekvenser for denne aftales gennemførelse senest to måneder efter datoen for anmodningen.
4.
Det Blandede Udvalg:
—
vedtager en beslutning om revision af bilag 1, 3, 4 og 7 eller foreslår om nødvendigt en revision af bestemmelserne i denne aftale for på grundlag af gensidighed om nødvendigt at integrere ændringerne af den pågældende lovgivning i aftalen eller bilagene, eller
—
vedtager en beslutning, ifølge hvilken ændringerne af den pågældende lovgivning anses for at være i overensstemmelse med denne aftale, eller
—
vedtager enhver anden foranstaltning, der skal sikre gennemførelsen af denne aftale.
5.
Det Blandede Udvalg vedtager retningslinjerne for tilpasningen af denne aftale til de relevante bestemmelser i de i artikel 13 og 19 omhandlede fremtidige aftaler mellem Fællesskabet eller Schweiz på den side og tredjelande på den anden side.
6.
For at opnå målene i denne aftale træffer de kontraherende parter efter den i artikel 49 fastsatte tidsplan alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der i deres indbyrdes relationer gælder samme rettigheder og forpligtelser som dem, der er fastsat i de i bilag 1 omhandlede fællesskabsretsakter.
Artikel 53
Fortrolighed
De kontraherende parters repræsentanter, eksperter og andre befuldmægtigede må, selv efter nedlæggelsen af deres hverv, ikke videregive oplysninger, der er opnået som led i denne aftale, og som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt.
Artikel 54
Afgørelse af tvister
Hver kontraherende part kan indbringe en tvist om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale for Det Blandede Udvalg. Dette bestræber sig på at afgøre tvisten. Alle oplysninger, på grundlag af hvilke Det Blandede Udvalg kan behandle sagen grundigt og finde en acceptabel løsning, forelægges dette udvalg. Det Blandede Udvalg undersøger alle muligheder for at sikre aftalens fortsatte gennemførelse.
Artikel 55
Revision af aftalen
1.
Ønsker en kontraherende part en revision af bestemmelserne i denne aftale, underretter den Det Blandede Udvalg herom. Ændringen af denne aftale træder i kraft efter gennemførelsen af de respektive interne procedurer, jf. dog stk. 2 og 3.
2.
Bilag 1, 3, 4 og 7 kan ved en beslutning truffet af Det Blandede Udvalg i henhold til artikel 51, stk. 1, ændres for at tage hensyn til ændringer af Fællesskabets lovgivning på det pågældende område.
3.
Bilag 5, 6, 8 og 9 kan ved en beslutning truffet af Det Blandede Udvalg i henhold til artikel 51, stk. 1, ændres.
Artikel 56
Bilag
Bilag 1-10 udgør en integrerende del af denne aftale.
Artikel 57
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat, og på den anden side for, Schweiz' område.
Artikel 58
Afsluttende bestemmelser
1.
Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer. Den træder i kraft den første dag i den anden måned efter meddelelsen om deponeringen af ratificerings- eller godkendelsesinstrumenterne for alle følgende syv aftaler:
—
aftale om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej
—
aftale om fri bevægelighed for personer
—
aftale om handel med landbrugsprodukter
—
aftale om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering
—
aftale om visse aspekter af offentlige indkøb
—
aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde.
2.
Aftalen indgås for en første periode på syv år. Den forlænges på ubestemt tid, medmindre Fællesskabet eller Schweiz inden udløbet af den første periode giver den anden kontraherende part meddelelse om det modsatte. I tilfælde af en sådan meddelelse finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.
3.
Fællesskabet eller Schweiz kan opsige denne aftale ved at give den anden kontraherende part meddelelse herom. I tilfælde af en sådan meddelelse finder stk. 4 anvendelse.
4.
Seks måneder efter modtagelsen den i stk. 2 omhandlede meddelelse om ikke-forlængelse eller den i stk. 3 omhandlede meddelelse om opsigelse finder de syv aftaler, der er nævnt i stk. 1, ikke længere anvendelse.
Hecho en Luxemburgo, el veintiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve, en doble ejemplar en lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico.
Udfærdiget i Luxembourg, den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems, i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunundneunzig in zwei Urschriften in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, spanischer und schwedischer Sprache, wobei jeder dieser Wortlaute gleichermaßen verbindlich ist.
Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα, εις διπλούν στην αγγλική, γαλλική, γερμανική, δανική, ελληνική, ισπανική, ιταλική, ολλανδική, πορτογαλική, σουηδική, και φινλανδική γλώσσα, κάθε κείμενο από τα οποία είναι αυθεντικό.
Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand and ninety-nine, and drawn up in duplicate in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each text being equally authentic.
Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf, en double exemplaire en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, chacun de ces textes faisant également foi.
Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove, in duplice copia, in lingua danese, finlandese, francese, greca, inglese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, ciascun testo facente ugualmente fede.
Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegentig, in twee exemplaren in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek.
Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove, em duplo exemplar nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca, fazendo fé qualquer dos textos.
Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäusenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän kahtena kappaleena englannin, espanjan, hollannin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielellä, ja kaikki teksti ovat yhtä todistusvoimaiset.
Utfärdat i Luxemburg den tjugoförsta juni nittonhundranittionio i två exemplar på det danska, engelska, finska, franska, grekiska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska språket, vilka samtliga texter är lika giltiga.
Por la Comunidad Europea
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Voor de Europese Gemeenschap
Pela Comunidade Europeia
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Por la Confederación Suiza
For Det Schweiziske Edsforbund
Für der Schweizerischen Eidgenossenschaft
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione svizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
Pela Confederação Suíça
Sveitsin valaliiton puolesta
På Schweiziska Edsförbundets vägnar
LISTE OVER BILAG
|
Bilag 1:
|
artikel 5, stk. 2, artikel 6, artikel 7, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 5, og artikel 27, stk. 2: gældende bestemmelser
|
|
Bilag 2:
|
artikel 8, stk. 5: retningslinjer for anvendelse af de i artikel 8 fastsatte afgifter
|
|
Bilag 3:
|
artikel 9, stk. 1: model til tilladelse til international vejgodstransport
|
|
Bilag 4:
|
artikel 9, stk. 3: liste over transporter, der er fritaget for enhver ordning med tilladelser
|
|
Bilag 5:
|
artikel 12 og 13: liste over eksisterende rettigheder i henhold til gældende bilaterale aftaler
|
|
Bilag 6:
|
artikel 15, stk. 2: undtagelser fra vægtgrænsen og fra forbuddet mod nat- og søndagskørsel
|
|
Bilag 7:
|
artikel 17, 18 og 21: international personbefordring og procedurer vedrørende tilladelser
|
|
Bilag 8:
|
artikel 19 og 20: liste over eksisterende rettigheder i henhold til gældende bilaterale aftaler
|
|
Bilag 9:
|
artikel 36: kvalitetsparametre for jernbanetransport og kombineret transport
|
|
Bilag 10:
|
artikel 40, stk. 1: retningslinjer for anvendelse af afgifterne i artikel 40
|
▼M11
BILAG 1
GÆLDENDE BESTEMMELSER
I henhold til denne aftales artikel 52, stk. 6, anvender Schweiz lovbestemmelser, der svarer til nedenstående bestemmelser:
Relevante bestemmelser i EU-retten
Afdeling 1 – Adgang til erhvervet
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (kodificeret udgave) (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 82).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51), senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72), senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1).
Ved anvendelsen af denne aftale
(a)
fritager Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund enhver statsborger i Det Schweiziske Forbund, i en af Den Europæiske Unions medlemsstater og i en af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes medlemsstater fra forpligtelsen til at være i besiddelse af en førerattest
(b)
kan Det Schweiziske Forbund kun fritage statsborgere i andre end de i litra a) nævnte stater fra forpligtelsen til at være i besiddelse af en førerattest, hvis Den Europæiske Union er blevet hørt og har givet sit samtykke
(c)
gælder bestemmelserne i kapitel III i forordning (EF) nr. 1072/2009 (om cabotage) ikke.
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88), senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1).
I forbindelse med denne aftale gælder bestemmelserne i kapitel V i forordning (EF) nr. 1073/2009 (om cabotage) ikke.
—
Kommissionens afgørelse 2009/992/EU af 17. december 2009 om mindstekravene til de data, der skal indføres i det nationale elektroniske register over vejtransportvirksomheder (EUT L 339 af 22.12.2009, s. 36).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1213/2010 af 16. december 2010 om fælles regler for sammenkobling af nationale elektroniske registre om vejtransportvirksomheder (EUT L 335 af 18.12.2010, s. 21).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 361/2014 af 9. april 2014 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1073/2009 hvad angår transportdokumenter vedrørende international personbefordring med bus og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2121/98 (EUT L 107 af 10.4.2014, s. 39).
—
Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF (EUT L 74 af 19.3.2016, s. 8).
Afdeling 2 – Sociale standarder
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 (EUT L 74 af 19.3.2016, s. 8).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 581/2010 af 1. juli 2010 om maksimale tidsfrister for overførsel af relevante data fra køretøjsenheder og førerkort (EUT L 168 af 2.7.2010, s. 16).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68 af 21. januar 2016 om de fælles procedurer og specifikationer, der er nødvendige for sammenkobling af elektroniske registre over førerkort (EUT L 15 af 22.1.2016, s. 51), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1503 af 25. august 2017 (EUT L 221 af 26.8.2017, s. 10).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/502 af 28. februar 2018 (EUT L 85 af 28.3.2018, s. 1).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/548 af 23. marts 2017 om fastsættelse af en standardformular til en skriftlig erklæring om fjernelse eller brud på en takografs plombering (EUT L 79 af 24.3.2017, s. 1).
—
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1013 af 30. marts 2017 om udformning af den standardformular til rapportering, der er omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 153 af 16.6.2017, s. 28).
Afdeling 3 – Tekniske standarder
Motorkøretøjer
—
Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer (EFT L 42 af 23.2.1970, s. 16), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/34/EF af 14. juni 2007 (EUT L 155 af 15.6.2007, s. 49).
—
Rådets direktiv 88/77/EF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/27/EF af 10. april 2001 (EFT L 107 af 18.4.2001, s. 10).
—
Rådets direktiv 91/671/EØF af 16. december 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 tons (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 26), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/37/EU af 27. februar 2014 (EUT L 59 af 28.2.2014, s. 32).
—
Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/85/EF af 5. november 2002 (EFT L 327 af 4.12.2002, s. 8).
—
Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/7/EF af 18. februar 2002 (EFT L 67 af 9.3.2002, s. 47).
—
Rådets forordning (EF) nr. 2411/98 af 3. november 1998 om gensidig anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaver for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil ved kørsel inden for Fællesskabet (EFT L 299 af 10.11.1998, s. 1).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/30/EF af 6. juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Fællesskabets område (EFT L 203 af 10.8.2000, s. 1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2010/47/EU af 5. juli 2010 (EUT L 173 af 8.7.2010, s. 33).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF af 28. september 2005 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (EUT L 275 af 20.10.2005, s. 1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2008/74/EF af 18. juli 2008 (EUT L 192 af 19.7.2008, s. 51).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 133/2014 af 31. januar 2014 (EUT L 47 af 18.2.2014, s. 1).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/1004 af 22. juni 2016 (EUT L 165 af 23.6.2016, s. 1).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2014 af 12. juni 2014 (EUT L 174 af 13.6.2014, s. 28).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 131), ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1576 af 26. juni 2017 (EUT L 239 af 19.9.2017, s. 3).
Transport af farligt gods
—
Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej (EFT L 249 af 17.10.1995, s. 35), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/54/EF af 17. juni 2008 (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 11).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13), senest ændret ved Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/1833 af 2. oktober 2020 (EUT L 408 af 4.12.2020, s. 1).
I forbindelse med denne aftale gælder følgende undtagelser fra direktiv 2008/68/EF i Schweiz:
1.
Vejtransport
Undtagelser gældende for Schweiz i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods
RO - a - CH - 1
Vedr.: Transport af diesel- og fyringsolie med UN-nummer 1 202 i tankcontainere.
Henvisning til bilag I, del I.1, til nævnte direktiv: 1.1.3.6 og 6.8.
Indhold i direktivets bilag: Undtagelser vedrørende mængden pr. transportenhed, bestemmelserne vedrørende tankenes konstruktion.
Den nationale lovgivnings indhold: Tankcontainere, som ikke er konstrueret i overensstemmelse med 6.8, men ifølge national lovgivning, og hvis kapacitet er på under eller lig med 1 210 l, og som anvendes til transport af fyringsolie eller dieselolie med UN-nummer 1 202 , kan være omfattet af undtagelserne i 1.1.3.6 ADR.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Tillæg 1, 1.1.3.6.3(b) og 6.14, til forordningen om transport af farligt gods ad landevej (SDR; RS 741.621).
Udløbsdato: 1. januar 2023.
RO - a - CH - 2
Vedr.: Undtagelse fra kravet om, at der skal medbringes et transportdokument for visse mængder farligt gods som defineret i 1.1.3.6.
Henvisning til bilag I, del I.1, til nævnte direktiv: 1.1.3.6 og 5.4.1.
Indhold i direktivets bilag: Krav om transportdokument.
Den nationale lovgivnings indhold: Transport af udrensede tomme containere tilhørende transportkategori 4 og fyldte eller tomme gasflasker til iltapparater til brug for nødhjælpstjenester eller dykkerudstyr, forudsat at mængderne ikke overstiger de i 1.1.3.6. fastsatte grænser, er ikke omfattet af forpligtelsen til at medføre det i 5.4.1 fastsatte transportdokument.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Tillæg 1, 1.1.3.6.3(c), til forordningen af 29. november 2002 om transport af farligt gods ad landevej (SDR; RS 741.621).
Udløbsdato: 1. januar 2023.
RO - a - CH - 3
Vedr.: Transport af udrensede tomme tanke foretaget af virksomheder, der udfører service på lagerfaciliteter for vandforurenende væsker.
Henvisning til bilag I, del I.1, til nævnte direktiv: 6.5, 6.8, 8.2 og 9.
Indhold i direktivets bilag: Konstruktion, udstyr og inspektion af tanke og køretøjer, chaufføruddannelse.
Den nationale lovgivnings indhold: Køretøjer og udrensede tomme tanke/containere, der anvendes af virksomheder, som udfører service på lagerfaciliteter for vandforurenende væsker, til opbevaring af disse væsker, mens de faste tanke serviceres, er ikke omfattet af bestemmelserne om konstruktion, udrustning og inspektion og bestemmelserne om mærkning med orangefarvede fareskilte som fastsat af ADR. De er undergivet nogle særlige mærknings- og identifikationsbestemmelser, og chaufføren af køretøjet er ikke forpligtet til at have gennemført den i 8.2 foreskrevne uddannelse.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Tillæg 1, 1.1.3.6.3.10, til forordningen af 29. november 2002 om transport af farligt gods ad landevej (SDR; RS 741.621).
Udløbsdato: 1. januar 2023.
Undtagelser gældende for Schweiz i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods.
RO - bi - CH - 1
Vedr.: Transport af husholdningsaffald indeholdende farligt gods til bortskaffelsesanlæg.
Henvisning til bilag I, del I.1, til nævnte direktiv: 2, 4.1.10, 5.2 og 5.4.
Indhold i direktivets bilag: Klassificering, kombinationsemballage, mærkning og etikettering samt dokumentation.
Den nationale lovgivnings indhold: Reglerne omfatter bestemmelser vedrørende forenklet klassificering af husholdningsaffald, der indeholder farligt (husholdnings-)gods, foretaget af en af de kompetente myndigheder anerkendt ekspert samt vedrørende anvendelse af egnede beholdere og uddannelse af chauffører. Husholdningsaffald, som eksperten ikke kan klassificere, må i små mængder med tydelige oplysninger på pakken og befordringsenheden transporteres til et behandlingsanlæg.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Tillæg 1, 1.1.3.7, til forordningen af 29. november 2002 om transport af farligt gods ad landevej (SDR; RS 741.621).
Bemærkninger: Disse regler gælder kun for transport af husholdningsaffald, der indeholder farligt gods, mellem offentlige behandlingsanlæg og bortskaffelsesanlæg.
Udløbsdato: 1. januar 2023.
RO - bi - CH - 2
Vedr.: Returtransport af fyrværkeri.
Henvisning til bilag I, del I.1, til nævnte direktiv: 2.1.2 og 5.4.
Indhold i direktivets bilag: Klassifikation og dokumentation.
Den nationale lovgivnings indhold: For at lette returtransport af fyrværkeri med UN-numrene 0335, 0336 og 0337 fra detailsalg til leverandører påtænkes det at udforme undtagelsesbestemmelser med hensyn til angivelse af nettomasse og produktklassificering i transportdokumentet.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Tillæg 1, 1.1.3.8, til forordningen af 29. november 2002 om transport af farligt gods ad landevej (SDR; RS 741.621).
Bemærkninger: Det er praktisk taget umuligt at gennemføre en omfattende kontrol af det nøjagtige indhold i hver enkelt del af et usolgt produkt i hver pakning, når det gælder produkter bestemt for detailhandelen.
Udløbsdato: 1. januar 2023.
RO - bi - CH - 3
Vedr.: ADR-uddannelsesbevis for ture, hvis formål er at transportere køretøjer, der er brudt sammen, ture i forbindelse med reparation, ture i forbindelse med undersøgelse af tankkøretøjer/tanke og ture med tankkøretøjer foretaget af sagkyndige, der er ansvarlige for undersøgelsen af det pågældende køretøj.
Henvisning til bilag I, del I.1, til nævnte direktiv: 8.2.1.
Indhold i direktivets bilag: Førere af køretøjer skal gennemføre uddannelseskurser.
Den nationale lovgivnings indhold: ADR-uddannelse og certifikater kræves ikke ved ture i forbindelse med transport af køretøjer, der er brudt sammen, eller prøvekørsler i forbindelse med reparation, ture med det formål at undersøge tankkøretøjet eller køretøjets tank og ture foretaget af sagkyndige med ansvar for undersøgelsen af tankkøretøjer.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: DETEC's (det føderale ministerium for miljø, transport, energi og telekommunikation) anvisninger af 30. september 2008 om transport af farligt gods ad vej.
Bemærkninger: I nogle tilfælde indeholder køretøjer, som er brudt sammen eller er under reparation, og tankkøretøjer ved den tekniske inspektion eller ved forberedelserne hertil stadig farligt gods.
Kravene i 1.3 og 8.2.3 finder stadig anvendelse.
Udløbsdato: 1. januar 2023.
2.
Jernbanetransport
Undtagelser gældende for Schweiz i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods
RA - a - CH - 1
Vedr.: Transport af diesel- og fyringsolie med UN-nummer 1 202 i tankcontainere.
Henvisning til bilag II, del II.1, i nævnte direktiv: 6.8.
Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser om konstruktion af tanke.
Den nationale lovgivnings indhold: Tankcontainere, som ikke er konstrueret i overensstemmelse med 6.8, men ifølge national lovgivning, og hvis kapacitet er på under eller lig med 1 210 l, og som anvendes til transport af fyringsolie eller dieselolie med UN-nummer 1 202 , er godkendte.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bilag til DETEC-forordningen af 3. december 1996 om transport af farligt gods med jernbane og tovbaneanlæg (RSD; RS 742.401.6) og kapitel 6.14 i tillæg 1 til forordningen af 29. november 2002 om transport af farligt gods ad landevej (SDR; RS 741.621).
Udløbsdato: 1. januar 2023.
RA - a - CH - 2
Vedr.: Transportdokument.
Henvisning til bilag II, del II.1, i nævnte direktiv: 5.4.1.1.1.
Indhold i direktivets bilag: Krav om generelle oplysninger i transportdokumentet.
Den nationale lovgivnings indhold: Der kan anvendes en fællesbetegnelse i transportdokumentet, hvis en liste med de oplysninger, der kræves som nævnt ovenfor, ledsager det pågældende transportdokument.
Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bilag til DETEC-forordningen af 3. december 1996 om transport af farligt gods med jernbane og tovbaneanlæg (RSD; RS 742.401.6).
Udløbsdato: 1. januar 2023.
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Afdeling 4 – Ret til adgang til jernbaneinfrastrukturen og ret til at udføre transittrafik
—
Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25).
—
Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EFT L 143 af 27.6.1995, s. 70).
—
Rådets direktiv 95/19/EF af 19. juni 1995 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter (EFT L 143 af 27.6.1995, s. 75).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU af 9. juli 2014 (EUT L 201 af 10.7.2014, s. 9).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2019/554 af 5. april 2019 (EUT L 97 af 8.4.2019, s. 1).
—
Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 af 13. juni 2007 om anvendelse af et fælles europæisk format for sikkerhedscertifikater og ansøgningsdokumenter i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF og om gyldigheden af sikkerhedscertifikater udstedt efter direktiv 2001/14/EF (EUT L 153 af 14.6.2007, s. 9), ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22).
—
Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30), ændret ved Kommissionens afgørelse 2011/107/EU af 10. februar 2011 (EUT L 43 af 17.2.2011, s. 33).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/38/EU af 10. marts 2014 (EUT L 70 af 11.3.2014, s. 20).
—
Kommissionens beslutning 2009/965/EF af 30. november 2009 om det referencedokument, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 341 af 22.12.2009, s. 1), ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EE) 2015/2299 af 17. november 2015 (EUT L 324 af 10.12.2015, s. 15).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 36/2010 af 3. december 2009 om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 13 af 19.1.2010, s. 1).
—
Kommissionens afgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 af 9. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 11).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 13).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 af 1. marts 2011 om en model for erklæring af overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype (EUT L 57 af 2.3.2011, s. 8).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/775 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 103).
—
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 108).
—
Kommissionens afgørelse 2011/765/EU af 22. november 2011 om kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 314 af 29.11.2011, s. 36).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1078/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter modtagelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse og af enheder med ansvar for vedligeholdelsen (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 8).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF (EUT L 104 af 12.4.2013, s. 1), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 108).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009 (EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1136 af 13. juli 2015 (EUT L 185 af 14.7.2015, s. 6).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 108).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/772 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 1).
Følgende nationale regel som omhandlet i artikel 6 i Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 2/2019 finder anvendelse i Schweiz:
—
CH-TSI PRM-001 (version 2.0 fra juni 2021): Selvstændig adgang til tog
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i EU's jernbanenet (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 179), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 108).
Følgende særtilfælde, der er omhandlet i artikel 6 i Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 2/2019, finder anvendelse i Schweiz:
—
Permanent særtilfælde CH-TSI ENE-001: Strømaftagerens fritrumsprofil
(jf. artikel i TSI 4.2.10 (2))
For nye, ajourførte eller fornyede delsystemer for energi på det schweiziske interoperable net specificeres strømaftagerens fritrumsprofil i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne til bekendtgørelse af 15. december 1983 om jernbaner (DE-OCF), version af 1.11.2020, vedrørende artikel 18, normalspor, DE 18, tal, figur 12, og vedrørende artikel 18/47, DE 18.2/47.2, Referencekontur, kapitel 14, som følger:
—
OCF S1: Strømaftagerhovedets geometri, type 1 450 mm, med horn af isolerende materiale
—
OCF S2: Strømaftagerhovedets geometri, type 1 450 mm eller 1 600 mm, med horn af isolerende materiale
—
OCF S3: Strømaftagerhovedets geometri, type 1 600 mm
—
OCF S4: Strømaftagerhovedets geometri, type 1 950 mm
Bemærk: For at kunne køre på eksisterende sektioner skal elektriske enheder (rullende materiel) være udstyret med en strømaftager, hvis hoved er 1 450 mm bredt (med horn af isolerende materiale) i overensstemmelse med figur B.1 i EN 50367:2020.
—
Permanent særtilfælde CH-TSI ENE-002: Attestering af den gennemsnitlige nyttespænding
(jf. artikel i TSI 6.2.4.1)
Som alternativ til vurderingen af den gennemsnitlige nyttespænding i henhold til forslag til standard EN 50388:xxxx, bestemmelse 15.4, kan strømforsyningens ydeevne også vurderes ved:
—
en sammenligning med en reference, hvor strømforsyningsløsningen er blevet anvendt til lignende eller mere krævende togdrift. Denne reference skal have lignende eller større:
—
afstand til den spændingsregulerede samleskinne (station med frekvensomformer)
—
impedans i køreledningssystemet.
—
et groft skøn over Umean useful i enkle sager, som resulterer i en øget yderligere kapacitet for fremtidens trafikefterspørgsel.
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228), senest ændret ved Kommissionens gennemførelses-forordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 108).
Følgende særtilfælde, der er omhandlet i artikel 6 i Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 2/2019, finder anvendelse i Schweiz:
—
Permanent særtilfælde CH-TSI LOC&PAS-004: Forskydning af sporet
(jf. artikel i TSI 4.2.3.4)
Den maksimale tilladte forskydning af sporet (summen af styrekræfter) pr. aksel er begrænset på infrastruktursiden af den tilladte forskydningsmodstand. I betragtning af sporoverbygningens konstruktion i Schweiz bør der anvendes en koefficient α = k1 = 0,85 som den forskriftsmæssige værdi til beregning af den maksimale tilladte forskydning af sporet.
En koefficient α = k1 = 1,0 kan anvendes i særlige tilfælde og kræver særlig kontrol.
De dynamiske godkendelsesprøvninger udføres på grundlag af koefficienten α = k1 = 0,85
—
Permanent særtilfælde CH-TSI LOC&PAS-005: Overhøjdeunderskud
(jf. artikler i STI LOC&PAS 4.2.3.4.2 og STI WAG 4.2.3.5)
Den tilladte kørehastighed på det schweiziske banenet defineres på grundlag af en overhøjdemangel på 130 mm (godstog) og 150 mm (passagertog); disse overhøjdemangler accepteres uden yderligere undersøgelse. For at sikre en sikker drift er det derfor bydende nødvendigt, at køretøjer undersøges i lyset af sådanne overhøjdemangler.
Køretøjer, der ikke er blevet undersøgt med hensyn til sådanne overhøjdemangler, kan ikke anvendes på det schweiziske jernbanenet.
—
Permanent særtilfælde CH-TSI LOC&PAS-017: Fritrumsprofil: Generelt
(jf. artikel i TSI LOC&PAS 4.2.3.1)
OCF-profilerne er kompatible med de internationale profiler i EN 15273-1:2013 som følger:
—
G1-profil: Tilladt uden begrænsninger
—
GA-profil: Tilladt med begrænsninger for OCF O1-profilen. Formlerne for G1-profilen anvendes til beregning af den kinematiske fritrumsprofil for rullende materiel (øverste del) for alle højder h. I Schweiz er det ikke tilladt at anvende de særlige egenskaber, der er fastlagt i EN 15273-2, bilag B, B.3.3.1, B.3.4.1, B.3.5.1 og B.3.6.1, for højder h > 3,250 m. OCF O1-profilen skal kunne tage standardbelastningerne for GA-profilen som specificeret i UIC 506, bilag B, artikel B.1.1.
—
GB-profil: Tilladt med begrænsninger for OCF O2-profilen. Formlerne for G1-profilen anvendes til beregning af den kinematiske fritrumsprofil for rullende materiel (øverste del) for alle højder h. I Schweiz er det ikke tilladt at anvende de særlige egenskaber, der er fastlagt i EN 15273-2, bilag B, B.3.3.1, B.3.4.1, B.3.5.1 og B.3.6.1, for højder h > 3,250 m. OCF O2-profilen skal kunne tage standardbelastningerne for GB-profilen som specificeret i UIC 506, bilag B, artikel B.1.1.
—
GC-profil: Tilladt uden begrænsninger for OCF O4-profilen.
Profilen for infrastrukturen (øverste del) for alle typer profil (f.eks. OCF O1, OCF O2 og OCF O4) beregnes i overensstemmelse med EN 15273-1:2013, bilag C, C.2.1, tabel C1 (henholdsvis bilag C, C.2.3 og tabel C4), med forbehold af de kinematiske referenceprofiler og de tilhørende beregningsregler. I Schweiz er det ikke tilladt at anvende formlerne i EN 15273-3:2013, bilag C, tabel C.2 og C.3 (for højder h > 3 250 m).
—
Permanent særtilfælde CH-TSI LOC&PAS-028: Frirumsprofil, døre
(jf. artikel i TSI LOC&PAS 4.2.3.1)
Passagerdøre, der opfylder kravene i UIC 560, kapitel 1.1.4-1.1.4.3, er tilladt. Generelt gælder følgende:
OCF-profilerne er kompatible med de internationale profiler i EN 15273-1:2013 som følger:
—
G1-profil: Tilladt uden begrænsninger
—
GA-profil: Tilladt med begrænsninger for OCF O1-profilen. Formlerne for G1-profilen anvendes til beregning af den kinematiske fritrumsprofil for rullende materiel (øverste del) for alle højder h. I Schweiz er det ikke tilladt at anvende de særlige egenskaber, der er fastlagt i EN 15273-2, bilag B, B.3.3.1, B.3.4.1, B.3.5.1 og B.3.6.1, for højder h > 3,250 m. OCF O1-profilen skal kunne tage standardbelastningerne for GA-profilen som specificeret i UIC 506, bilag B, artikel B.1.1.
—
GB-profil: Tilladt med begrænsninger for OCF O2-profilen. Formlerne for G1-profilen anvendes til beregning af den kinematiske fritrumsprofil for rullende materiel (øverste del) for alle højder h. I Schweiz er det ikke tilladt at anvende de særlige egenskaber, der er fastlagt i EN 15273-2, bilag B, B.3.3.1, B.3.4.1, B.3.5.1 og B.3.6.1, for højder h > 3,250 m. OCF O2-profilen skal kunne tage standardbelastningerne for GB-profilen som specificeret i UIC 506, bilag B, artikel B.1.1.
—
GC-profil: Tilladt uden begrænsninger for OCF O4-profilen.
Profilen for infrastrukturen (øverste del) for alle typer profil (f.eks. OCF O1, OCF O2 og OCF O4) beregnes i overensstemmelse med EN 15273-1:2013, bilag C, C.2.1, tabel C1 (henholdsvis bilag C, C.2.3 og tabel C4), med forbehold af de kinematiske referenceprofiler og de tilhørende beregningsregler. I Schweiz er det ikke tilladt at anvende formlerne i EN 15273-3:2013, bilag C, tabel C.2 og C.3 (for højder h > 3 250 m).
Følgende nationale regler som omhandlet i artikel 6 i det Det blandede Udvalgs afgørelse nr. 2/2019 finder anvendelse i Schweiz:
—
CH-TSI LOC&PAS-001 (version 1.0 fra juni 2015): Strømaftagerhovedets bredde
—
CH-TSI LOC&PAS-002 (version 2.0 fra juni 2021): Smalt diagonalspor/attest for kørsel i sporskifte
—
CH-TSI LOC&PAS-003 (version 2.0 fra juni 2021): Lille radius r < 250 m
—
CH-TSI LOC&PAS-006 (version 2.0 fra juni 2021): Typegodkendelse af rullende materiel med kurvestyring i serie N
—
CH-TSI LOC&PAS-007 (version 2.0 fra juni 2021): Hjulringssmører
—
CH-TSI LOC&PAS-009 (version 1.0 fra juni 2015): Udstødningsemissioner fra køretøjer med termisk motor (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/1628 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-011 (version 2.0 fra juni 2021): Begrænsning af trækkraft
—
CH-TSI LOC&PAS-012 (version 1.0 fra juli 2016): Admittans
—
CH-TSI LOC&PAS-013 (version 1.0 fra juli 2016): Interaktion strømaftager/køreledning
—
CH-TSI LOC&PAS-014a (version 2.0 fra juni 2021): Egenskaber ved rullende materiel, der skal sikre kompatibilitet med togdetekteringssystemer baseret på sporisolationer
—
CH-TSI LOC&PAS-014b (version 2.0 fra juni 2021): Egenskaber ved rullende materiel, der skal sikre kompatibilitet med togdetekteringssystemer baseret på akseltællere
—
CH-TSI LOC&PAS-019 (version 2.0 fra juni 2019): »Non leading input«-signal for det forreste køretøj (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-020 (version 2.0 fra juni 2019): »Sleeping input«-signal ved styring af sammenkoblede togsæt (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-022 (version 2.1 fra juni 2021): Nulstilling af nødbremsen
—
CH-TSI LOC&PAS-025 (version 2.0 fra juni 2019): Sikring af frakoblingsanordningen for ETCS-udstyr ombord (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-026 (version 2.0 fra juni 2019): Forbud mod SIGNUM/ZUB på køretøjer med ERTMS/ETCS Baseline 3
—
CH-TSI LOC&PAS-027 (version 2.0 fra juni 2019): Manuel radiofjernstyring ved rangering (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-030 (version 2.0 fra juni 2021): Anvendelse af bremsesystem uden friktion
—
CH-TSI LOC&PAS-031 (version 2.1 fra november 2020): Sikker udkobling af trækkraft (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-035 (version 2.1 fra november 2020): Tilstrækkelig bremsekraft ved nødbremsning (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-036 (version 2.0 fra juni 2019): Køretøjer udstyret med en styrepult til begge kørselsretninger (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI LOC&PAS-037: (version 1.0 fra juni 2019): ETCS driftsbremse (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) nr. 1302/2014 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1303/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for sikkerhed i jernbanetunneller i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 394), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 108).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/778 af 16. maj 2019 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 356).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/171 af 4. februar 2015 om visse aspekter af proceduren for udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EUT L 29 af 5.2.2015, s. 3).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/909 af 12. juni 2015 om bestemmelser for beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge af jernbanedriften (EUT L 148 af 13.6.2015, s. 17).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44); kun følgende bestemmelser finder anvendelse i Schweiz: artikel 7 (stk. 1-3), 8-10, 12, 15, 17, 21 (med undtagelse af stk. 7), 22-25, 27-42, 44, 45 og 49 samt bilag II, III og IV.
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102); kun følgende bestemmelser finder anvendelse i Schweiz: artikel 9, 10 (med undtagelse af stk. 7), 13, 14 og 17 samt bilag III.
—
Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1), ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 108).
Følgende nationale regler som omhandlet i artikel 6 i det Det blandede Udvalgs afgørelse nr. 2/2019 finder anvendelse i Schweiz:
—
CH-TSI CCS-003 (version 2.0 fra juni 2019): Aktivering/deaktivering af transmissionen af pakke 44 til ZUB/SIGNUM
—
CH-TSI CCS-006 (version 2.1 fra november 2020): Tab af signalet »non leading permitted« i funktionstilstanden »Non leading«(denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI CCS-007 (version 3.0 fra november 2020): Regel vedrørende bremsekurve for ERTMS/ETCS Baseline 2
—
CH-TSI CCS-008 (version 3.0 fra juni 2021): Minimal implementering af »Change Requests«
—
CH-TSI CCS-011 (version 2.0 fra juni 2019): Euroloop
—
CH-TSI CCS-015 (version 2.0 fra juni 2019): Samtidig håndtering af to GSM-R-datakanaler
—
CH-TSI CCS-016 (version 3.0 fra juni 2021): Anvendelse af landespecifikke parametre og funktioner
—
CH-TSI CCS-018 (version 2.0 fra juni 2019): Forbud mod niveau STM/NTC til ZUB/SIGNUM
—
CH-TSI CCS-019 (version 3.0 fra november 2020): Automatisk erhvervelse og visning af togdata (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI CCS-022 (version 2.0 fra juni 2019): Bakkørsel i funktionstilstand »Unfitted«
—
CH-TSI CCS-023 (version 2.0 fra juni 2019): Visning af tekstbeskeder
—
CH-TSI CCS-024 (version 3.0 fra juni 2021): Fleksibel indlæsning af data
—
CH-TSI CCS-026 (version 2.1 fra november 2020): Onlineovervågning af strækningsudstyret fra køretøjet (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI CCS-032 (version 2.1 fra november 2020): Registrering af tognummeret for ETCS-udstyr ombord og CabRadio GSM-R (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI CCS-033 (version 1.1 fra november 2020): GSM-R Voice-funktionaliteter (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI CCS-034 (version 1.0 fra juni 2019): Funktionstilstand »Non Leading«
—
CH-TSI CCS-035 (version 1.0 fra juni 2019): Tekst til afbildning på DMI (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-TSI CCS-038 (version 1.1 fra november 2020): Meddelelse om en væsentlig udvidelse af odometerets sikkerhedsinterval (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-CSM-RA-001 (version 1.0 fra juni 2019): Sikkerhedskoncept for opnåelse af ETCS-godkendelse i Schweiz (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021)
—
CH-CSM-RA-002 (version 1.0 fra juni 2019): Krav til hastigheder over 200 km/t. (denne regel er potentielt ikke forenelig med forordning (EU) 2016/919 og skal tages op til fornyet overvejelse inden den 31. december 2021).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).
—
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 16).
—
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 af 9. april 2018 om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 49).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9.).
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).
Følgende nationale regler som omhandlet i artikel 6 i det Det blandede Udvalgs afgørelse nr. 2/2019 finder anvendelse i Schweiz:
—
CH-TSI OPE-006 (version 1.0 fra juli 2020): Jernbanedriftsprocedure: kommunikationskoncepter
—
CH-TSI OPE-007 (version 1.0 fra juli 2020): Jernbanedriftsprocedure, uden grundlag i TSI OPE
—
CH-TSI OPE-008 (version 1.0 fra juli 2020): Forordninger, der udelukkende vedrører GI, eller som udelukkende vedrører ETF.
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 312).
—
Kommissionens henstilling (EU) 2019/780 af 16. maj 2019 om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 390).
Afdeling 5 – Andre områder
—
Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39).
—
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).
▼B
BILAG 2
RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF DE I ARTIKEL 8 FASTSATTE AFGIFTER
1. Den schweiziske afgift for køretøjer, hvis faktiske totalvægt overstiger 28 tons, og som benytter den i artikel 8, stk. 2, omhandlede tilladelse, beløber sig til højst:
—
180 CHF for kørsel i transit gennem schweizisk område;
—
70 CHF for bilateral tur/returkørsel fra eller til schweizisk område.
2. Den schweiziske afgift for køretøjer, der benytter den i artikel 8, stk. 3, omhandlede tilladelse, hvis faktiske totalvægt med last overstiger 34 tons, men ikke 40 tons, og som tilbagelægger en 300 km lang strækning gennem Alperne, vil beløbe sig til højst 252 CHF for et køretøj, der ikke opfylder EURO-normerne, 211 CHF for et køretøj, der opfylder EURO I-normen og 178 CHF for et køretøj, der mindst opfylder EURO II-normen. Afgiften anvendes efter retningslinjerne i artikel 40.
3. Den schweiziske afgift for køretøjer, der benytter den i artikel 8, stk. 4, omhandlede tilladelse, hvis faktiske totalvægt med last overstiger 34 tons, men ikke 40 tons, og som kører på en 300 km lang strækning gennem Alperne, vil beløbe sig til 300 CHF for et køretøj, der ikke opfylder EURO-normer, 240 CHF for et køretøj, der opfylder EURO I-normen og 210 CHF for et køretøj, der mindst opfylder EURO II-normen. Afgiften anvendes efter retningslinjerne i artikel 40.
BILAG 3
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
(a) (Pantone lyseblå 290, eller så tæt som muligt på denne farve, cellulosepapir, mindst 100 g/m2, format DIN A4)
(Tilladelsens side 1)
(Teksten affattes på det, de eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
|
Nationalitetsbetegnelse (1) for den medlemsstat, der udsteder tilladelsen
|
|
Den kompetente myndighed eller det kompetente organ
|
(1)
Medlemsstaternes kendingsbogstaver er: (B) Belgien, (BG) Bulgarien, (CZ) Tjekkiet, (DK) Danmark, (D) Tyskland, (EST) Estland, (IRL) Irland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (HR) Kroatien, (I) Italien, (CY) Cypern, (LV) Letland, (LT) Litauen, (L) Luxembourg, (H) Ungarn, (MT) Malta, (NL) Nederlandene, (A) Østrig, (PL) Polen, (P) Portugal, (RO) Rumænien, (SLO) Slovenien, (SK) Slovakiet, (FIN) Finland, (S) Sverige, (UK) Det Forenede Kongerige.
|
TILLADELSE Nr. …
eller
BEKRÆFTET KOPI Nr. …
til international vejgodstransport for fremmed regning
Denne tilladelse berettiger (
1
) …
…
…
til på alle transportforbindelser, for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, at udføre international vejgodstransport for fremmed regning som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel og i de almindelige bestemmelser i denne tilladelse.
|
Særlige bemærkninger: …
|
|
…
|
|
Denne tilladelse gælder fra den …
|
til den …
|
|
Udstedt i … ,
|
den …
|
|
… (1)
|
(1)
Den udstedende myndigheds eller det udstedende organs underskrift og stempel.
|
(b) (Tilladelsens side 2)
(Teksten affattes på det, de eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Denne tilladelse er udstedt i medfør af forordning (EF) nr. 1072/2009.
Den giver ret til på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, og eventuelt på de betingelser, der stilles i tilladelsen, at udføre international godskørsel for fremmed regning:
—
fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
—
fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
—
fra et tredjeland til et andet tredjeland med transit gennem en eller flere medlemsstater
samt til kørsel uden last i forbindelse med denne transport.
I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder denne tilladelse for den strækning, der tilbagelægges i Fællesskabet. Den gælder først i den medlemsstat, hvor læsning eller aflæsning finder sted, når der er indgået den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1072/2009.
Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages.
Den kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i udstedelsesmedlemsstaten, hvis indehaveren f.eks.:
—
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af tilladelsen
—
har afgivet urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af tilladelsen.
Originaleksemplaret af tilladelsen skal opbevares af transportvirksomheden.
En bekræftet kopi af tilladelsen skal medføres i køretøjet (
2
). Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal tilladelsen følge motorkøretøjet. Den skal omfatte det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.
Tilladelsen skal på forlangende forevises det bemyndigede kontrolpersonale.
Indehaveren skal på hver enkelt medlemsstats område overholde alle gældende nationale love og administrative bestemmelser, særlig hvad angår personbefordring og færdsel.
▼M5
BILAG 4
TRANSPORT OG KØRSEL UDEN LAST I FORBINDELSE MED SÅDAN TRANSPORT, DER ER FRITAGET FOR ENHVER ORDNING MED TILLADELSER
1. Transport af postforsendelser som led i en universel tjenesteydelse.
2. Transport af beskadigede køretøjer eller køretøjer, der er ude af drift.
3. Transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer ikke overstiger 3,5 tons.
4. Transport af gods med motorkøretøjer, såfremt nedenstående betingelser er opfyldt:
a)
Det befordrede gods er virksomhedens ejendom eller er blevet solgt, købt, udlånt, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret af denne.
b)
Transporten tjener til at bringe godset til virksomheden, at bringe det bort fra virksomheden, at flytte det enten inden eller uden for virksomhedens område til eget brug.
c)
Motorkøretøjer, der anvendes til sådan transport, skal føres af personale, der er ansat af eller stilles til rådighed for virksomheden i henhold til en kontraktlig forpligtelse.
d)
De køretøjer, der transporterer godset, tilhører virksomheden eller er købt af denne på kredit eller er lejet, i sidstnævnte tilfælde forudsat at køretøjerne opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF (
3
).
Denne bestemmelse gælder ikke for anvendelse af et reservekøretøj i tilfælde, hvor det normalt anvendte køretøj er ude af drift for kortere tid.
e)
Transporten må kun være en underordnet aktivitet i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter.
5. Transport af lægemidler, lægeligt apparatur og udstyr samt andre artikler, der er nødvendige i tilfælde af udrykning, særlig i tilfælde af naturkatastrofer.
▼B
BILAG 5
OVERSIGT OVER BESTEMMELSERNE I DE BILATERALE AFTALER, DER ER INDGÅET AF SCHWEIZ OG DE FORSKELLIGE EF-MEDLEMSSTATER OM TREKANTSTRANSPORT AF GODS AD LANDEVEJ
|
Land
|
Aftale underskrevet den (dato)
|
Ikrafttrædelsesdato
|
Betingelser
|
|
Tyskland
|
17.12.1953
|
1.2.1954
|
artikel 7
efter national ret: egentlig trekantstransport tilladt; uegentlig trekantstransport forbudt.
|
|
Østrig
|
22.10.1958
|
4.4.1959
|
artikel 8
Virksomheder, der har ret til at udføre godstransport, har tilladelse til på køretøjer, der er indregistreret i en af de kontraherende stater, at transportere:
a) Gods til eller fra en af disse stater Egentlig trekantstransport tilladt;
uegentlig trekantstranport forbudt
|
|
Belgien
|
25.2.1975
|
24.7.1975
|
artikel 4, nr. 1, litra b
Egentlig trekantstransport tilladt; uegentlig trekantstransport forbudt.
|
|
Danmark
|
27.8.1981
|
25.3.1982
|
artikel 4, nr. 2
Transporter fra et tredjeland til den anden kontraherende part eller fra den anden kontraherende part til et tredjeland kræver tilladelse, som udstedes fra sag til sag af den anden kontraherende part.
|
|
Spanien
|
23.1.1963
|
21.8.1963
|
Protokol af 29. oktober 1971:
Egentlig trekantstransport tilladt; uegentlig trekantstransport forbudt.
|
|
Finland
|
16.1.1980
|
28.5.1981
|
artikel 6, nr. 2 og Referat af mødet i Det Blandede Udvalg Schweiz/Finland den 23. og 24. maj 1989 ad punkt 2.2: egentlig og uegentlig trekantstransport mulig, men kræver tilladelse.
|
|
Frankrig
|
20.11.1951
|
1.4.1952
|
Efter national ret.
Schweiziske transportvirksomheder: Egentlig og uegentlig trekantstransport forbudt i Frankrig.
Franske transportvirksomheder: Egentlig og uegentlig trekantstransport tilladt i Schweiz.
|
|
Grækenland
|
8.8.1970
|
6.9.1971
|
artikel 3 og Referat af mødet i Det Blandede Udvalg Schweiz/Grækenland den 11.-13. december 1972: egentlig og uegentlig trekantstransport tilladt (særlige kontingenterede tilladelser)
|
|
Italien
|
—
|
—
|
Referat af mødet i Det Blandede Udvalg Schweiz/Italien den 14. juni 1993.
Schweiziske transportvirksomheder: Kontingenterede tilladelser til egentlig trekantstransport. Uegentlig trekantstransport er forbudt.
Italienske transportvirksomheder: Egentlig trekantstransport mulig uden tilladelse. Kontingenterede tilladelser til uegentlig trekantstransport
|
|
Irland
|
—
|
—
|
Efter national ret.
Schweiziske transportvirksomheder: Egentlig og uegentlig trekantstransport kun mulig på grundlag af tilladelse udstedt af de irske myndigheder.
Irske transportvirksomheder: Egentlig og uegentlig trekantstransport tilladt ved transport til og fra Schweiz.
|
|
Luxembourg
|
17.5.1972
|
1.6.1972
|
Aftalen gælder alene personbefordring. Der er ikke aftalt nogen ordning vedrørende godstransport. Trekantstransport tilladt efter national ret. (Anvendelse af gensidighedsprincippet). Egentlig og uegentlig trekantstransport tilladt.
|
|
Nederlandene
|
20.5.1952
|
15.6.1952
|
Aftalen gælder alene personbefordring. Der er ikke aftalt nogen ordning vedrørende godstransport. Trekantstransport tilladt efter national ret. (Anvendelse af gensidighedsprincippet). Egentlig og uegentlig trekantstransport tilladt.
|
|
Portugal
|
28.6.1973
|
1.1.1974
|
Egentlig og uegentlig trekantstransport liberaliseret i medfør af beslutning vedtaget på mødet i Det Blandede Udvalg Schweiz/Portugal den 6. juni 1996
|
|
Det Forenede Kongerige
|
20.12.1974
|
21.11.1975
|
artikel 3, litra b)
Egentlig trekantstransport tilladt. Uegentlig trekantstransport forbudt.
|
|
Sverige
|
12.12.1973
|
22.4.1974
|
artikel 4, nr. 1 og 2
Trekantstransport mulig på grundlag af særlig kontingenteret tilladelse.
|
|
Egentlig trekantstransport: Når køretøjet efter den sædvanlige ruteplan kører i transit gennem indregistreringslandet. F.eks. et schweizisk køretøj, der under en transport fra Tyskland til Italien kører i transit gennem Schweiz.
Uegentlig trekantstransport: Når køretøjet ikke kører i transit gennem indregistreringslandet. F.eks. et schweizisk køretøj, som under en transport fra Tyskland til Italien kører i transit gennem Østrig.
|
BILAG 6
UNDTAGELSER FRA VÆGTGRÆNSEN OG FRA FORBUDDET MOD NAT- OG SØNDAGSKØRSEL
I. Undtagelse fra vægtgrænsen i den periode, der slutter den 31. december 2004
For kørsel fra udlandet til det schweiziske grænseområde (
4
) (og omvendt) tillades der undtagelser, uden gebyr, for alt gods indtil en samlet vægt på 40 tons og for transport af 40 fods ISO containere i kombineret transport indtil 44 tons. Af vejbygningsårsager anvender visse toldsteder en lavere vægt.
II. Andre undtagelser fra vægtgrænsen
For kørsel fra udlandet til et område hinsides det schweiziske grænseområde (
5
) (og omvendt) og for transit gennem Schweiz kan der for transport, der ikke er omfattet af artikel 8, også tillades en faktisk totalvægt med last, der er større end den i Schweiz tilladte totalvægt:
a)
for transport af udeleligt gods, når forskrifterne trods anvendelse af et passende køretøj ikke kan overholdes
b)
for overførsel eller anvendelse af specialkøretøjer, særlig arbejdskøretøjer, som på grund af den brug, de er bestemt til, ikke kan afpasses efter vægtforskrifterne
c)
for transport af beskadigede køretøjer eller køretøjer, der skal bortslæbes i nødstilfælde
d)
for transport af varer bestemt til proviantering af fly (catering)
e)
for de indledende og afsluttende vejstrækninger i forbindelse med kombineret transport, generelt inden for en radius af 30 km fra terminalen.
III. Undtagelse fra forbuddet mod nat- og søndagskørsel
Der gælder følgende undtagelser fra forbuddet mod søndags- og natkørsel:
a)
Uden særlig tilladelse
—
kørsel med henblik på førstehjælp i katastrofesituationer
—
kørsel med henblik på førstehjælp i tilfælde af driftsulykker, navnlig i offentlige transportvirksomheder og inden for luftfart
b)
Med særlig tilladelse
Følgende godstransport, som i kraft af sin art kræver natkørsel og i velbegrundede tilfælde kørsel om søndagen:
—
transport af letfordærvelige landbrugsprodukter (f.eks. bær, frugt og grønsager, blomster (inkl. afskårne) og friskpresset frugtsaft) i hele kalenderåret
—
slagtesvin og slagtefjerkræ
—
frisk mælk og letfordærvelige mælkeprodukter
—
cirkusmateriel, et orkesters musikinstrumenter, teaterdekorationer osv.
—
dagblade omfattende redaktionelt stof og postbefordring som led i en offentlig servicevirksomhed.
For at lette proceduren for udstedelse af tilladelser kan der udstedes tilladelser med en gyldighed på op til 12 måneder for et hvilket som helst antal kørsler, forudsat at kørslerne er af samme art.
▼M5
BILAG 7
INTERNATIONAL PERSONBEFORDRING MED BUS
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning anvendes følgende definitioner:
1.
Rutekørsel
|
1.1.
|
Ved rutekørsel forstås personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder. Rutekørsel kan benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal foretages reservation.
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.
|
|
1.2.
|
Uanset hvem der organiserer befordringen, betragtes befordring af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes, ligeledes som rutekørsel, såfremt den finder sted på de i nr. 1.1 anførte betingelser. En sådan kørsel kaldes »speciel rutekørsel«.
Speciel rutekørsel omfatter bl.a.:
a)
befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde
b)
befordring af skoleelever og studerende mellem bopæl og uddannelsesinstitution.
Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilrettelægges efter brugernes varierende behov.
|
|
1.3.
|
Tilrettelæggelse af parallel eller midlertidig kørsel for samme passagerkreds som for den eksisterende rutekørsel samt den omstændighed, at den eksisterende rutekørsel foretages uden stop ved visse stoppesteder eller med stop ved yderligere stoppesteder, er underkastet de samme regler som den eksisterende rutekørsel.
|
2.
Lejlighedsvis kørsel
|
2.1.
|
Ved lejlighedsvis kørsel forstås kørsel, der ikke svarer til definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og som bl.a. er karakteriseret ved, at det er grupper, der er organiseret på initiativ af en ordregiver eller af transportvirksomheden selv, der befordres.
Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i afdeling I.
|
|
2.2.
|
Kørsel som omhandlet i nærværende nr. 2 mister ikke sin karakter af lejlighedsvis kørsel, fordi den foretages med en vis regelmæssighed.
|
|
2.3.
|
Lejlighedsvis kørsel kan udføres af en gruppe transportvirksomheder, der handler på samme ordregivers vegne.
Disse transportvirksomheders navne samt i givet fald tilslutningspunkterne undervejs meddeles til de berørte EU-medlemsstaters samt Schweiz' kompetente myndigheder efter nærmere regler, der fastsættes af Det Blandede Udvalg.
|
3.
Personbefordring for egen regning
Ved personbefordring for egen regning forstås personbefordring, som en fysisk eller juridisk person udfører uden gevinst for øje og i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, hvor:
—
personbefordringen kun udgør en biaktivitet for denne fysiske eller juridiske person
—
de benyttede køretøjer er denne fysiske eller juridiske persons ejendom, er købt på afbetaling af denne person eller er omfattet af en langvarig leasingaftale og føres af et medlem af denne fysiske eller juridiske persons personale eller af den fysiske person selv eller af personale, der er ansat af virksomheden eller stillet til dens rådighed i henhold til en kontraktlig forpligtelse.
Afdeling I
RUTEKØRSEL, DER KRÆVER TILLADELSE
Artikel 2
Tilladelsestype
1.
Tilladelsen udstedes i transportvirksomhedens navn og kan ikke overdrages. Den virksomhed, der har fået tilladelsen, kan dog med den i dette bilags artikel 3, stk. 1, nævnte myndigheds samtykke udføre befordringen gennem en underleverandør. I så fald angives navnet på sidstnævnte virksomhed og dennes rolle som underleverandør på tilladelsen. Underleverandøren skal opfylde kravene i aftalens artikel 17.
Udføres rutekørsel af flere virksomheder i forening, udstedes tilladelsen i alle de deltagende virksomheders navn. Tilladelsen udleveres til den ledende virksomhed med kopi til de øvrige virksomheder. Navnene på samtlige virksomheder angives på tilladelsen.
2.
Tilladelsen er gyldig i højst fem år.
3.
Tilladelserne skal indeholde følgende oplysninger:
b)
ruten, navnlig afgangs- og bestemmelsessted
c)
tilladelsens gyldighedsperiode
d)
stoppesteder og køreplaner.
4.
Tilladelserne skal svare til den model, der er fastsat i forordning (EU) nr. 361/2014 (
6
).
5.
Tilladelsen giver transportvirksomheden eller -virksomhederne ret til at udføre rutekørsel på de kontraherende parters område.
6.
En rutekørselsvirksomhed kan midlertidigt og i særlige situationer benytte ekstra køretøjer.
Transportvirksomheden skal i så fald påse, at følgende dokumenter befinder sig i køretøjet:
—
en kopi af tilladelsen til at udføre rutekørsel
—
en kopi af den aftale, der er indgået mellem rutekørselsvirksomheden og den virksomhed, der stiller ekstra køretøjer til rådighed, eller et tilsvarende dokument
—
en bekræftet kopi af den EF-tilladelse for EU-transportvirksomheder eller af den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder, der er udstedt til den virksomhed, der stiller ekstra køretøjer til rådighed til kørslen.
Artikel 3
Indgivelse af ansøgning om tilladelse
1.
Ansøgninger om tilladelse indgives af EU-transportvirksomheder i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 (
7
) og af schweiziske transportvirksomheder i overensstemmelse med kapitel 3 i bekendtgørelse af 4. november 2009 om personbefordring (OTV) (
8
). For kørsel, hvortil der ikke kræves tilladelse i Schweiz, men kun i Den Europæiske Union, indgiver de schweiziske transportvirksomheder ansøgninger om tilladelse til de kompetente schweiziske myndigheder, såfremt afgangsstedet for kørslen er beliggende i Schweiz
2.
Ansøgningerne skal svare til den i forordning (EU) nr. 361/2014 fastsatte model.
3.
Ansøgeren giver til støtte for sin ansøgning om tilladelse alle yderligere oplysninger, som han skønner relevante, eller som den tilladelsesudstedende myndighed anmoder om, herunder bl.a. en driftsplan, således at det kan kontrolleres, at bestemmelserne om køre- og hviletid overholdes, samt en kopi af den EF-tilladelse til international personbefordring for fremmed regning for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder, der er udstedt til rutekørselsvirksomheden.
Artikel 4
Procedure for udstedelse af tilladelse
1.
Tilladelsen udstedes efter aftale med de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter, på hvis område passagerer tages op eller sættes af. Den tilladelsesudstedende myndighed sender de nævnte myndigheder — og de kompetente myndigheder i de EU-medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer tages op eller sættes af — en kopi af ansøgningen samt af eventuelle andre relevante dokumenter og anfører sin egen vurdering.
2.
De kompetente myndigheder i Schweiz og EU-medlemsstaterne, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, meddeler den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse i løbet af to måneder. Denne frist løber fra den dato for modtagelse af anmodningen, som er anført i modtagelsesbeviset. Har den tilladelsesudstedende myndighed ikke modtaget svar inden for nævnte frist, anses de pågældende myndigheder for at have givet deres samtykke, hvorefter den tilladelsesudstedende myndighed udsteder tilladelsen. Hvis afgørelsen fra de kontraherende parters kompetente myndigheder, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, er negativ, skal den begrundes.
3.
Den tilladelsesudstedende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen inden fire måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af ansøgningen, jf. dog stk. 7 og 8.
4.
Tilladelse gives, medmindre:
a)
ansøgeren ikke er i stand til at udføre den kørsel, der ansøges om tilladelse til, med køretøjer, han råder helt over
b)
ansøgeren tidligere har overtrådt nationale eller internationale regler om vejtransport, herunder navnlig betingelser og krav i forbindelse med en tilladelse til at udføre international personbefordring, eller har begået alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om vejtransport, især vedrørende køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid
c)
betingelserne for udstedelse af tilladelse ikke er opfyldt i forbindelse med en ansøgning om fornyelse af en tilladelse
d)
den kompetente myndighed hos en kontraherende part på grundlag af en detaljeret analyse fastslår, at den pågældende kørsel i alvorlig grad vil true levedygtigheden af en tilsvarende rute, der er omfattet af en eller flere offentlige tjenesteydelseskontrakter, som er i overensstemmelse med den kontraherende parts gældende lovgivning på de pågældende direkte forbindelser. I et sådant tilfælde skal den kompetente myndighed opstille ikkediskriminerende kriterier for, om den kørsel, der ansøges om, i alvorlig grad vil true levedygtigheden af ovennævnte tilsvarende rute, og meddeler efter anmodning Det Blandede Udvalg disse kriterier
e)
den kompetente myndighed hos en kontraherende part på grundlag af en detaljeret analyse fastslår, at hovedformålet med kørslen ikke er at befordre passagerer mellem stoppesteder, der ligger i de kontraherende parters områder.
Den kompetente myndighed hos en kontraherende part kan med Det Blandede Udvalgs godkendelse suspendere eller tilbagekalde tilladelsen til den internationale buskørsel med seks måneders varsel til transportvirksomheden med henvisning til særlige årsager, der ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev givet, såfremt en eksisterende international buskørsel i alvorlig grad truer levedygtigheden af en tilsvarende rute, der er omfattet af en eller flere offentlige tjenesteydelseskontrakter, som er i overensstemmelse med en kontraherende parts lovgivning på de pågældende direkte forbindelser.
Den omstændighed, at en transportvirksomhed tilbyder priser, der er lavere end de priser, som andre vejtransportvirksomheder tilbyder, eller den omstændighed, at andre vejtransportvirksomheder allerede udfører kørsel på den pågældende forbindelse, kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgningen afslås.
5.
Den tilladelsesudstedende myndighed kan kun afslå ansøgninger af grunde, der er forenelige med denne aftale.
6.
Lykkes det ikke at indgå den i stk. 1 nævnte aftale, kan sagen forelægges for Det Blandede Udvalg.
7.
Det Blandede Udvalg træffer så hurtigt som muligt en afgørelse, som får virkning 30 dage efter, at den er meddelt Schweiz og de berørte EU-medlemsstater.
8.
Når proceduren i denne artikel er afsluttet, giver den tilladelsesudstedende myndighed alle de i stk. 1 nævnte myndigheder meddelelse herom og sender dem eventuelt en kopi af tilladelsen.
Artikel 5
Udstedelse og fornyelse af tilladelse
1.
Når proceduren i dette bilags artikel 4 er afsluttet, giver den tilladelsesudstedende myndighed tilladelse eller afslår ansøgningen formelt.
2.
Afslag på en ansøgning skal begrundes. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har mulighed for at forsvare deres interesser, hvis deres ansøgning afslås.
3.
Artikel 4 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om fornyelse af en tilladelse eller om ændring af de betingelser, hvorunder den pågældende kørsel skal udføres.
I tilfælde af en mindre ændring af betingelserne for kørslen, navnlig tilpasning af intervaller, takster og køreplan, er det tilstrækkeligt, at den tilladelsesudstedende myndighed meddeler den anden kontraherende parts kompetente myndigheder de oplysninger, der vedrører ændringen.
Artikel 6
Tilladelsens ophør
Proceduren i forbindelse med tilladelsens ophør svarer til bestemmelserne i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1073/2009 og artikel 46 i OTV.
Artikel 7
Transportvirksomhedernes forpligtelser
1.
En transportvirksomhed, der udfører rutekørsel, skal, undtagen i tilfælde af force majeure og indtil tilladelsesperiodens udløb, træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at befordringen opfylder kravene med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed og kapacitet samt de øvrige vilkår, som er fastsat af den kompetente myndighed i overensstemmelse med dette bilags artikel 2, stk. 3.
2.
Transportvirksomheden skal bekendtgøre rute, stoppesteder, køreplan, takster og de øvrige vilkår for driften, således at oplysningerne er let tilgængelige for alle brugere.
3.
Schweiz og de berørte EU-medlemsstater kan efter fælles overenskomst og efter aftale med tilladelsens indehaver ændre vilkårene for driften af en rute.
Afdeling II
LEJLIGHEDSVIS KØRSEL OG ANDEN KØRSEL, DER IKKE KRÆVER TILLADELSE
Artikel 8
Kontroldokument
1.
De former for kørsel, der er nævnt i aftalens artikel 18, stk. 1, finder sted i henhold til et kontroldokument (kørselsblad).
2.
Transportvirksomheder, der udfører lejlighedsvis kørsel, skal udfylde et kørselsblad inden hver tur.
3.
Kørselsbladshæfterne udleveres af de kompetente myndigheder i Schweiz og i den EU-medlemsstat, hvor transportvirksomheden har hjemsted, eller af et andet af disse myndigheder udpeget organ.
4.
Modellen for kontroldokumentet samt de nærmere bestemmelser for anvendelsen af dette dokument er fastsat i forordning (EU) nr. 361/2014.
5.
I de i aftalens artikel 18, stk. 2, nævnte tilfælde erstatter kontrakten eller en bekræftet kopi heraf kontroldokumentet.
Artikel 9
Attester
De i aftalens artikel 18, stk. 6, fastsatte attester udstedes af den kompetente myndighed i Schweiz eller i den EU-medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret.
Attesterne skal svare til den model, der er fastsat i forordning (EU) nr. 361/2014.
Afdeling III
KONTROL OG SANKTIONER
Artikel 10
Rejsehjemmel
1.
Transportvirksomheder, som udfører rutekørsel, med undtagelse af speciel rutekørsel, skal udstede en individuel eller kollektiv rejsehjemmel med angivelse af:
—
afgangs- og bestemmelsessted, og i givet fald om der er tale om en returbillet
—
rejsehjemlens gyldighedsperiode
2.
Den i stk. 1 omhandlede rejsehjemmel forevises på forlangende for enhver hertil bemyndiget kontrollør.
Artikel 11
Kontrol under befordringen og i virksomhederne
1.
Ved befordring for fremmed regning skal den bekræftede kopi af EF-tilladelsen for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder samt, afhængig af kørslens art, tilladelsen (eller en bekræftet kopi af denne) eller kørselsbladet medføres i køretøjet og forevises på forlangende for enhver bemyndiget kontrollør.
Ved befordring for egen regning skal attesten (eller en bekræftet kopi af denne) medføres i køretøjet og forevises på forlangende for enhver bemyndiget kontrollør.
2.
Transportvirksomheder, der udfører international personbefordring med bus, skal tillade kontrol med henblik på at sikre, at driften udføres forskriftsmæssigt, særlig med hensyn til køre- og hviletider.
Artikel 12
Gensidig assistance og sanktioner
1.
De kontraherende parters kompetente myndigheder yder hinanden gensidig assistance med henblik på at sikre anvendelsen af og kontrollen med bestemmelserne i dette bilag. De udveksler oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009 (
9
).
2.
De kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor transportvirksomheden har hjemsted, inddrager EF-tilladelsen for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder, hvis indehaveren:
a)
ikke længere opfylder betingelserne i aftalens artikel 17, stk. 1, eller
b)
har givet urigtige oplysninger i forbindelse med udstedelsen af EF-tilladelsen for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder.
3.
Den tilladelsesudstedende myndighed inddrager tilladelsen, hvis indehaveren ikke længere opfylder de betingelser, der har været bestemmende for udstedelsen af tilladelsen i medfør af denne aftale, og navnlig hvis de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor transportvirksomheden har hjemsted, fremsætter anmodning herom. Den tilladelsesudstedende myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder hos den anden kontraherende part herom.
4.
Ved en alvorlig overtrædelse af bestemmelserne om personbefordring og trafiksikkerhed, navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 1, nr. 2.1, kan de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, har hjemsted, bl.a. tage skridt til inddragelse af EF-tilladelsen for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder eller midlertidig og/eller delvis inddragelse af de bekræftede kopier af EF-tilladelsen for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder.
Hvilke sanktioner der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-tilladelse for EU-transportvirksomheder eller en tilsvarende schweizisk tilladelse for schweiziske transportvirksomheder har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende international personbefordring.
De kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor transportvirksomheden har hjemsted, underretter hurtigst muligt og senest seks uger efter den endelige afgørelse i sagen de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor overtrædelserne er konstateret, om og hvilke af ovenfor nævnte sanktioner er blevet pålagt. Hvis der ikke er pålagt nogen sanktioner, begrundes dette af de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor transportvirksomheden har hjemsted.
5.
Hvis de kompetente myndigheder hos en kontraherende part har kendskab til, at en ikkehjemmehørende transportvirksomhed har begået en alvorlig overtrædelse af dette bilag eller af lovgivningen om vejtransport, sender den kontraherende part, hvor overtrædelsen er konstateret, hurtigst muligt og senest seks uger efter deres endelige afgørelse følgende oplysninger til de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor transportvirksomheden har hjemsted:
a)
en beskrivelse af overtrædelsen samt dato og klokkeslæt for overtrædelsen
b)
hvilken kategori overtrædelsen tilhører samt overtrædelsens art og grovhed og
c)
de pålagte sanktioner og de gennemførte sanktioner.
De kompetente myndigheder hos den kontraherende værtspart kan anmode om, at de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor transportvirksomheden har hjemsted, pålægger administrative sanktioner i henhold til stk. 4.
6.
De kontraherende parter sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe alle administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel, til prøvelse for en højere instans.
Artikel 13
Opførelse i nationale elektroniske registre
De kontraherende parter sørger for, at alvorlige overtrædelser af lovgivningen om vejtransport, der er begået af transportvirksomheder med hjemsted på deres område, og som har ført til pålæggelse af sanktioner af de kompetente myndigheder i en EU-medlemsstat eller Schweiz, registreres sammen med en eventuel midlertidig eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen for EU-transportvirksomheder eller den tilsvarende schweiziske tilladelse for schweiziske transportvirksomheder eller den bekræftede kopi af fællesskabstilladelsen eller den tilsvarende schweiziske tilladelse i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder. Oplysninger i registeret om en midlertidig eller varig tilbagekaldelse af en fællesskabstilladelse for EU-transportvirksomheder eller en tilsvarende schweizisk tilladelse for schweiziske transportvirksomheder skal opbevares i databasen i mindst to år at regne fra tidspunktet for udløbet af tilbagekaldelsesperioden for så vidt angår midlertidig tilbagekaldelse og fra tilbagekaldelsesdatoen for så vidt angår varig tilbagekaldelse.
▼B
BILAG 8
OVERSIGT OVER BESTEMMELSERNE I DE BILATERALE AFTALER, DER ER INDGÅET AF SCHWEIZ OG DE FORSKELLIGE EF-MEDLEMSSTATER OM TILLADELSE TIL AT UDFØRE PERSONBEFORDRING AD LANDEVEJ I FORM AF TREKANTSTRANSPORT
|
Land
|
Aftale underskrevet den (dato)
|
Ikrafttrædelsesdato
|
Betingelser
|
|
Tyskland
|
17.12.1953
|
1.2.1954
|
artikel 4 og 5
|
|
Østrig
|
22.10.1958
|
4.4.1959
|
artikel 6
|
|
Belgien
|
25.2.1975
|
24.7.1975
|
artikel 3
|
|
Danmark
|
27.8.1981
|
25.3.1982
|
artikel 3 og 5
|
|
Spanien
|
23.1.1963
|
21.8.1963
|
artikel 2 og 3
— udtrykkelig tilladelse fra den anden kontraherende part
— efter fælles overenskomst (gensidighed)
|
|
Finland
|
16.1.1980
|
28.5.1981
|
artikel 3
|
|
Frankrig
|
20.11.1951
|
1.4.1952
|
Kapitel II
— efter fælles overenskomst
|
|
Grækenland
|
8.8.1970
|
6.9.1971
|
artikel 2
— efter fælles overenskomst (gensidighed)
|
|
Italien
|
—
|
—
|
Efter national ret (ingen bilateral aftale)
|
|
Irland
|
—
|
—
|
Efter national ret (ingen bilateral aftale)
|
|
Luxembourg
|
17.5.1972
|
1.6.1972
|
artikel 3
efter national ret
|
|
Nederlandene
|
20.5.1952
|
15.6.1952
|
Stk. 2, nr. 2
efter national ret
|
|
Portugal
|
28.6.1973
|
1.1.1974
|
Protokol til aftalen, nr. 5 og 6
|
|
Det Forenede Kongerige
|
20.12.1974
|
21.11.1975
|
Efter national ret (aftalen vedrører alene godstransport)
|
|
Sverige
|
12.12.1973
|
22.4.1974
|
artikel 3
efter national ret
|
BILAG 9
VEDRØRENDE KVALITETEN AF JERNBANETRANSPORTYDELSER OG KOMBINEREDE TRANSPORTYDELSER
Såfremt Schweiz ønsker at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til aftalens artikel 46, skal følgende betingelser være opfyldt:
1.
Gennemsnitsprisen for jernbanetransporten eller den kombinerede transport gennem Schweiz må ikke være højere end omkostningerne for et køretøj med en tilladt totalvægt på 40 tons, der kører på en 300 km lang strækning gennem Alperne. Særlig gennemsnitsprisen for den ledsagede kombinerede transport (»rullende vej«) må ikke være højere end omkostningerne ved vejtransport (vejafgifter og variable omkostninger).
2.
Schweiz skal have truffet foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen for kombineret transport og godstransport med jernbane gennem Schweiz.
3.
De parametre, der anvendes ved vurderingen af konkurrenceevnen for godstransport med jernbane og kombineret transport, skal omfatte mindst:
—
overensstemmelsen mellem køreplaner og hastighed og brugernes behov
—
ansvars- og garantiniveauet
—
opfyldelsen af kvalitetsforpligtelserne i forbindelse med ydelsen og godtgørelserne til brugerne i tilfælde af, at de schweiziske transportvirksomheder ikke opfylder disse forpligtelser
—
reservationsbetingelserne.
BILAG 10
RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSEN AF AFGIFTERNE I ARTIKEL 40
De i artikel 40 fastsatte afgifter anvendes efter følgende retningslinjer, jf. dog bestemmelserne i artikel 40, stk. 3, litra b og stk. 5:
a)
for transport på en schweizisk strækning, der er kortere eller længere end 300 km, ændres afgifterne forholdsmæssigt for at tage hensyn til den strækning, der faktisk er tilbagelagt i Schweiz.
b)
afgifterne fastsættes i forhold til køretøjets vægtkategori.
SLUTAKT
De befuldmægtigede for DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
på den ene side, og
for DET SCHWEIZISKE FORBUND
på den anden side
forsamlet i Luxembourg den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems med henblik på undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej har vedtaget følgende fælles erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:
—
Fælles erklæring om artikel 38, stk. 6
—
Fælles erklæring om fremtidige tillægsforhandlinger
De har ligeledes taget følgende erklæringer, der er knyttet til slutakten, til efterretning:
—
Erklæring om Schweiz' deltagelse i udvalg
—
Erklæring fra Schweiz om udnyttelsen af kontingenterne (40 t)
—
Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab om udnyttelsen af kontingenterne (40 t)
—
Erklæring fra Schweiz om artikel 40, stk. 4
—
Erklæring fra Schweiz om lettelse af toldprocedurerne (artikel 43, stk. 1)
Hecho en Luxemburgo, el ventiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve.
Udfærdiget i Luxembourg den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems.
Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunundneunzig.
Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα.
Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-nine.
Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf.
Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove.
Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegentig.
Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove.
Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän.
Som skedde i Luxemburg den tjugoförsta juni nittonhundranittionio.
Por la Comunidad Europea
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Voor de Europese Gemeenschap
Pela Comunidade Europeia
Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar
Por la Confederación Suiza
For Det Schweiziske Edsforbund
Für der Schweizerischen Eidgenossenschaft
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione svizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
Pela Confederação Suíça
Sveitsin valaliiton puolesta
På Schweiziska Edsförbundets vägnar
FÆLLES ERKLÆRING
om artikel 38, stk. 6
De kontraherende parter erklærer, at bestemmelserne i artikel 38, stk. 6, ikke berører anvendel-sen inden for det schweiziske forbundssystem af instrumenterne for finansiel udligning inden for forbundsstaten.
FÆLLES ERKLÆRING
om fremtidige tillægsforhandlinger
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund erklærer, at de agter at indlede forhandlinger om indgåelse af aftaler på områder af fælles interesse, f.eks. vedrørende ajourføring af protokol 2 til frihandelsoverenskomsten af 1972, Schweiz' deltagelse i visse fællesskabsprogrammer vedrørende erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender, medierne, statistikker og miljø. Der skal hurtigt efter afslutningen af de aktuelle bilaterale forhandlinger træffes forberedelser til sådanne forhandlinger.
ERKLÆRING
om Schweiz' deltagelse i udvalg
Rådet har vedtaget, at repræsentanterne for Schweiz deltager som observatører i forbindelse med de punkter, der vedrører dem, i møderne i følgende udvalg og ekspertgrupper:
—
Forskningsprogramudvalgene, herunder Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)
—
Den administrative kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring
—
Gruppen til koordinering af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser
—
De rådgivende udvalg for luftruter og for anvendelse af konkurrencereglerne på lufttransportområdet.
De schweiziske repræsentanter er ikke til stede under afstemninger.
Hvad angår de andre udvalg, som beskæftiger sig med områder, der er omfattet af disse aftaler, og på hvilke Schweiz enten har overtaget Fællesskabets regelværk eller anvender det tilsvarende, vil Kommissionen høre de schweiziske eksperter efter fremgangsmåden i artikel 100 i EØS-aftalen.
ERKLÆRING FRA SCHWEIZ
om udnyttelsen af kontingenterne (40 t)
Schweiz erklærer, at maksimalt 50 % af de kontingenter, der er omhandlet i artikel 8 i aftalen, hvad angår schweiziske køretøjer af en faktisk totalvægt på højst 40 t, vil blive benyttet til at foretage transport i forbindelse med import, eksport og transit.
ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
om udnyttelsen af kontingenterne (40 t)
Fællesskabet erklærer, at det ifølge de foreliggende skøn forventer, at ca. 50 % af dets kontingent i henhold til artikel 8, vil blive benyttet til bilaterale transportoperationer.
ERKLÆRING FRA SCHWEIZ
om artikel 40, stk. 4
Schweiz erklærer med hensyn til anvendelsen af de afgifter, der er omhandlet i artikel 40, stk. 4, i aftalen, at det vil fastsætte de faktiske afgifter, der skal gælde indtil åbningen af den første basistunnel eller den 1. januar 2008, afhængigt af, hvilket tidspunkt falder først, på et niveau under det maksimumsbeløb, der tillades efter denne bestemmelse. Schweiz agter ifølge den aktuelle planlægning at fastsætte beløbet i 2005, 2006 og 2007 til 292,50 CHF i gennemsnit og 350 CHF som et maksimum.
ERKLÆRING FRA SCHWEIZ
om lettelse af toldprocedurerne (artikel 43, stk. 1)
For at lette fortoldning ved vejgrænseovergangssteder mellem Europæiske Unionen og Schweiz har Schweiz tilsluttet sig følgende foranstaltninger, som i første række skal vedtages i løbet af 1999 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen af 1992:
—
i samarbejde med nabolandenes toldsteder at sikre, at toldstederne ved de større grænseovergangssteder er åbne tilstrækkeligt længe til, at lastbiler kan påbegynde deres kørsel gennem Schweiz, så snart forbuddet mod natkørsel ophører, eller fortsætte deres kørsel, indtil forbuddet begynder. Der kan om nødvendigt opkræves en ekstra afgift, der afspejler de ekstra udgifter. Afgiften bør dog ikke overstige 85 CHF
—
inden den 1. januar 2000 i samarbejde med nabolandenes toldmyndigheder at nå til og siden garantere en fortoldningsstid for lastbiler på 30 minutter ved hvert grænseovergangssted mellem Schweiz og Europæiske Unionen (beregnet fra indpassagen ved det første toldsted til udpassagen ved det andet).