2002A1430 — DA — 08.06.2015 — 002.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer

(EUT L 114 af 30.4.2002, s. 6)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

 M1

AFGØRELSE Nr. 2/2003 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-SCHWEIZ af 15. juli 2003

  L 187

55

26.7.2003

 M2

AFGØRELSENr. 1/2004 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-SCHWEIZ den 30. april 2004

  L 352

129

27.11.2004

►M3

PROTOKOL til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer som følge af den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af den Europæiske Union

  L 89

30

28.3.2006

 M4

AFGØRELSE Nr. 1/2006 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-SCHWEIZ af 6. juli 2006

  L 270

67

29.9.2006

►M5

PROTOKOL til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union

  L 124

53

20.5.2009

►M6

AFGØRELSE Nr. 2/2011 FRA DET BLANDEDE UDVALG EU-SCHWEIZ NEDSAT VED ARTIKEL 14 I AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER af 30. september 2011

  L 277

20

22.10.2011

►M7

AFGØRELSE Nr. 1/2012 VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER af 31. marts 2012

  L 103

51

13.4.2012

►M8

AFGØRELSE Nr. 1/2014 VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER af 28. november 2014

  L 367

122

23.12.2014

►M9

AFGØRELSE Nr. 1/2015 FRA DET BLANDEDE UDVALG NEDSAT VED ARTIKEL 14 I AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DETS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE OM FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER af 8. juni 2015

  L 148

38

13.6.2015




▼B

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer



▼M5

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

på den anden side,

▼B

som er overbeviste om, at personers ret til fri bevægelighed på den anden parts område er et vigtigt element i den harmoniske udvikling af deres forbindelser,

som er besluttede på at gennemføre fri bevægelighed for personer mellem sig på grundlag af de bestemmelser, der gælder i Det Europæiske Fællesskab,

er blevet enige om at indgå følgende aftale:



I.

GRUNDLÆGGENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Mål

Målet for denne aftale til fordel for statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Schweiz er:

a) at indrømme ret til indrejse, ophold, adgang til en lønnet økonomisk aktivitet, etablering som selvstændig og ret til at blive boende på de kontraherendes parters område

b) at lette leveringen af tjenesteydelser på de kontraherende parters område og især liberalisere leveringen af tjenesteydelser af kort varighed

c) at indrømme ret til indrejse og ophold på de kontraherende parters område til personer, der ikke udøver nogen økonomisk aktivitet i værtslandet

d) at indrømme de samme leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår som dem, der indrømmes til indenlandske statsborgere.

Artikel 2

Ikke-forskelsbehandling

Statsborgere i en af de kontraherende parter, som tager lovligt ophold på en anden kontraherende parts område, må ikke ved anvendelsen af og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, II og III til denne aftale udsættes for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Indrejseret

Statsborgere i en af de kontraherende parter har ret til indrejse på den anden kontraherende parts område i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I.

Artikel 4

Ret til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet

Retten til ophold og adgang til en økonomisk aktivitet sikres i henhold til bestemmelserne i bilag I, jf. dog bestemmelserne i artikel 10.

Artikel 5

Leverandører af tjenesteydelser

1.  Med forbehold af bestemmelserne i andre specifikke aftaler om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser) har en leverandør af tjenesteydelser, herunder også selskaber i henhold til bestemmelserne i bilag I, ret til på den anden kontraherende parts område at levere en tjenesteydelse, der ikke overstiger 90 arbejdsdage pr. kalenderår.

2.  En leverandør af tjenesteydelser har ret til indrejse og ophold på den anden kontraherende parts område,

a) såfremt leverandøren af tjenesteydelser har ret til at levere en tjenesteydelse i henhold til stk. 1 eller i medfør af bestemmelserne i en aftale som omhandlet i stk. 1

b) eller, hvis betingelserne i litra a) ikke er opfyldt, såfremt vedkommende af den pågældende kontraherende parts kompetente myndigheder har fået tilladelse til at levere en tjenesteydelse.

3.  Fysiske personer, der er statsborgere i en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller i Schweiz, og som udelukkende rejser ind i en kontraherende parts område for at modtage tjenesteydelser, har ret til indrejse og ophold.

4.  De rettigheder, der indrømmes i kraft af denne artikel, sikres i medfør af bestemmelserne i bilag I, II og III. De i artikel 10 omhandlede kvantitative begrænsninger finder ikke anvendelse på de personer, der er omhandlet i nærværende artikel.

Artikel 6

Opholdstilladelse for personer, der ikke udøver økonomiske aktiviteter

Retten til ophold på en kontraherende parts område indrømmes personer, der ikke udøver økonomiske aktiviteter, i henhold til de i bilag I fastlagte bestemmelser om ikke-erhvervsaktive personer.

Artikel 7

Andre rettigheder

De kontraherende parter fastlægger i overensstemmelse med bilag I især nedenstående rettigheder i tilknytning til den frie bevægelighed for personer:

a) retten til ligebehandling i forhold til de indenlandske statsborgere i forbindelse med adgangen til at optage og udøve en økonomisk aktivitet samt leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår

b) retten til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet, som gør det muligt for de kontraherende parters statsborgere at bevæge sig frit på værtslandets område og udøve et erhverv efter eget valg

c) retten til at blive boende på en kontraherende parts område, efter at en økonomisk aktivitet er ophørt

d) retten til ophold for familiemedlemmer, uanset disses nationalitet

e) retten til at udøve en økonomisk aktivitet for familiemedlemmerne, uanset disses nationalitet

f) retten til at erhverve fast ejendom, forudsat at denne har tilknytning til udøvelsen af de rettigheder, som indrømmes i henhold til denne aftale

g) retten til i overgangsperioden efter afslutningen på en økonomisk aktivitet eller et ophold på en kontraherende parts område at vende tilbage dertil for at udøve en økonomisk aktivitet samt retten til at få en midlertidig opholdstilladelse ændret til en permanent opholdstilladelse.

Artikel 8

Samordning af socialsikringssystemerne

De kontraherende parter fastlægger i overensstemmelse med bilag II samordningen af socialsikringssystemerne, især med henblik på at sikre:

a) ligebehandling

b) fastsættelse af den lovgivning, der finder anvendelse

c) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning heraf

d) betaling af ydelser til personer, der har bopæl på de kontraherende parters område

e) gensidig administrativ bistand og samarbejde mellem myndigheder og institutioner.

Artikel 9

Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

For at lette adgangen for statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og i Schweiz til at optage og udøve lønnede og selvstændige aktiviteter samt levere tjenesteydelser træffer de kontraherende parter de nødvendige foranstaltninger som fastsat i bilag III om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og om samordning af de kontraherende parters love og administrative bestemmelser om adgangen til at optage og udøve lønnede og selvstændige aktiviteter samt levere tjenesteydelser.



II.

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Overgangsbestemmelser og aftalens fremtidige udvikling

1.  Schweiz kan i fem år efter aftalens ikrafttræden opretholde kvantitative begrænsninger for adgangen til en økonomisk aktivitet for følgende to kategorier af ophold: ophold af en varighed på over fire måneder, men under ét år, og ophold af en varighed på mindst ét år. Ophold på under fire måneder underlægges ikke begrænsninger.

Fra begyndelsen af det sjette år bortfalder samtlige kvantitative begrænsninger over for statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

▼M3

1a.  Schweiz har ret til indtil 31. maj 2007 at opretholde begrænsninger i antallet af arbejdstagere, der er ansat i Schweiz, og antallet af selvstændige, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, i forbindelse med to kategorier af ophold, nemlig ophold af over fire måneders og under et års varighed og ophold i op til et år eller mere. Ophold på under fire måneder underlægges ikke begrænsninger.

Inden udløbet af ovennævnte overgangsperiode undersøger Det Blandede Udvalg, hvorledes overgangsperioden for statsborgere i de nye medlemsstater er forløbet på grundlag af en rapport fra Schweiz. Ved afslutningen af undersøgelsen og ikke senere end udgangen af nævnte periode giver Schweiz Det Blandede Udvalg meddelelse om, hvorvidt landet fortsat vil anvende kvantitative begrænsninger for arbejdstagere, der er ansat i Schweiz. Schweiz har ret til at anvende sådanne foranstaltninger indtil 31. maj 2009. Hvis Schweiz ikke giver førnævnte meddelelse, vil overgangsperioden udløbe den 31. maj 2007.

Ved udløbet af overgangsperioden som defineret i dette stykke ophæves alle kvantitative begrænsninger, der finder anvendelse på statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik. Disse medlemsstater har ret til i samme periode at indføre samme kvantitative begrænsninger for schweiziske statsborgere.

▼M5

1b.  Schweiz kan indtil to år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter opretholde kvantitative begrænsninger i antallet af arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz, og antallet af selvstændige, som er statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien i forbindelse med to kategorier af ophold, nemlig ophold af en varighed på over fire måneder, men under ét år, og ophold af en varighed på mindst ét år. Ophold på under fire måneder underlægges ikke kvantitative begrænsninger.

Inden udløbet af ovennævnte overgangsperiode undersøger det blandede udvalg, hvorledes overgangsperioden for statsborgere i de nye medlemsstater er forløbet på grundlag af en rapport fra Schweiz. Ved afslutningen af undersøgelsen og ikke senere end udgangen af nævnte periode giver Schweiz det blandede udvalg meddelelse om, hvorvidt landet fortsat vil anvende kvantitative begrænsninger for arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz. Schweiz har ret til at anvende sådanne foranstaltninger indtil fem år efter ovennævnte protokols ikrafttræden. Hvis Schweiz ikke giver førnævnte meddelelse, udløber overgangsperioden ved udgangen af den i første afsnit nævnte toårsperiode.

Ved udløbet af overgangsperioden som defineret i dette afsnit ophæves alle kvantitative begrænsninger, der finder anvendelse på statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien. Disse medlemsstater har ret til i samme periode at indføre samme kvantitative begrænsninger for schweiziske statsborgere.

▼B

2.  De kontraherende parter kan i en periode på højst to år opretholde kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, samt løn- og arbejdsvilkårene for den anden kontraherende parts statsborgere, herunder leverandører af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 5. Før udgangen af det første år undersøger det blandede udvalg, om det er nødvendigt at opretholde disse begrænsninger. Det kan forkorte maksimumsperioden på to år. Leverandører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked.

▼M3

2a.  Schweiz og Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik kan indtil 31. maj 2007 for arbejdstagere fra en af de kontraherende parter, der er ansat på deres område, opretholde kontrol med fortrinsbehandlingen af arbejdstagere, der integreres på det lovlige arbejdsmarked, og løn- og arbejdsvilkår for statsborgere fra den pågældende kontraherende part. Samme kontrol kan opretholdes for personer, der leverer ydelser inden for følgende fire sektorer: servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, herunder tilknyttede brancher, overvågningsvirksomhed og rengøringsvirksomhed (NACE-kode ( 1 ) 01.41, 45.1-4, 74.60 og 74.70), der henvises til i aftalens artikel 5, stk. 1. Schweiz giver i de overgangsperioder, der er nævnt i stk. 1a, 2a, 3a og 4a, fortrinsret til arbejdstagere, der er statsborgere i de nye medlemsstater, frem for arbejdstagere, der ikke er statsborgere i EU- eller EFTA-landene, for så vidt angår adgangen til landets arbejdsmarked. Leverandører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked. I samme tidsrum kan kravene om kvalifikationer for at få en opholdstilladelse på under fire måneder ( 2 ) og for leverandører af tjenesteydelser i ovennævnte fire sektorer, jf. aftalens artikel 5, stk. 1, opretholdes.

Det Blandede Udvalg skal inden 31. maj 2007 undersøge, hvorledes overgangsordningerne i dette stykke fungerer; dette skal ske på grundlag af en rapport udarbejdet af hver af de kontraherende parter, der gennemfører dem. Ved færdiggørelsen af undersøgelsen og senest den 31. maj 2007 kan en kontraherende part, der har gennemført overgangsordningerne og som har givet Det Blandede Udvalg meddelelse om, at den har til hensigt at anvende sådanne overgangsordninger, meddele, at den fortsætter hermed indtil 31. maj 2009. Hvis der ikke gives meddelelse, vil overgangsperioden udløbe den 31. maj 2007.

Ved udgangen af overgangsperioden som defineret i dette stykke vil alle ovennævnte begrænsninger blive ophævet.

▼M5

2b.  Schweiz og Republikken Bulgarien og Rumænien kan indtil to år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter for arbejdstagere fra en af disse kontraherende parter, der er beskæftiget på deres område, opretholde kontrol med fortrinsbehandlingen af arbejdstagere, der integreres på det lovlige arbejdsmarked, og løn- og arbejdsvilkår for statsborgere fra den pågældende kontraherende part. Samme kontrol kan opretholdes for personer, der leverer ydelser, jf. denne aftales artikel 5, stk. 1, inden for følgende fire sektorer: servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, herunder tilknyttede brancher, overvågningsvirksomhed og rengøringsvirksomhed (NACE-kode ( 3 ) 01.41, 45.1-4, 74.60 og 74.70). Schweiz giver i de overgangsperioder, der er nævnt i stk. 1b, 2b, 3b og 4c, fortrinsret til arbejdstagere, der er statsborgere i de nye medlemsstater, frem for arbejdstagere, der ikke er statsborgere i EU- eller EFTA-landene, for så vidt angår adgangen til landets arbejdsmarked. Leverandører af tjenesteydelser, som er liberaliseret i kraft af en specifik aftale om levering af tjenesteydelser mellem de kontraherende parter (herunder aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb, såfremt denne omfatter levering af tjenesteydelser), underkastes ikke kontrollen med fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked. I samme tidsrum kan kravene om kvalifikationer for at få en opholdstilladelse på under fire måneder ( 4 ) og for leverandører af tjenesteydelser i ovennævnte fire sektorer, jf. aftalens artikel 5, stk. 1, opretholdes.

Det blandede udvalg undersøger inden to år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter, hvorledes overgangsordningerne i dette stykke fungerer; dette skal ske på grundlag af en rapport udarbejdet af hver af de kontraherende parter, der gennemfører dem. Ved færdiggørelsen af undersøgelsen og senest to år efter ovennævnte protokols ikrafttræden kan den kontraherende part, der har gennemført overgangsordningerne, og som har givet det blandede udvalg meddelelse om, at den har til hensigt fortsat at anvende sådanne overgangsordninger, fortsætte hermed indtil fem år efter ovennævnte protokols ikrafttræden. Hvis Schweiz ikke giver førnævnte meddelelse, udløber overgangsperioden ved udgangen af den i første afsnit nævnte toårsperiode.

Ved udgangen af overgangsperioden som defineret i dette stykke ophæves alle ovennævnte begrænsninger.

▼B

3.  Fra denne aftales ikrafttræden og frem til udgangen af det femte år forbeholder Schweiz inden for rammerne af sine globale kontingenter følgende minimum af nye opholdstilladelser til lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab: opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år: 15 000  om året; opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på over fire måneder og under ét år: 115 500  om året.

▼M3

3a.  Ved ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale som følge af nedenfor nævnte nye medlemsstaters deltagelse som kontraherende parter og frem til udgangen af den i stk. 1a omhandlede periode forbeholder Schweiz hvert år (pro rata temporis) inden for den samlede kvote for tredjelande arbejdstagere, der er ansat i Schweiz, og selvstændige, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, et mindsteantal nye opholdstilladelser ( 5 ) i henhold til følgende plan:



Indtil

Antal opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Antal opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

31. maj 2005

900

9 000

31. maj 2006

1 300

12 400

31. maj 2007

1 700

15 800

31. maj 2008

2 200

19 200

31. maj 2009

2 600

22 600

▼M5

3b.  Ved ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter og frem til udgangen af den i stk. 1b omhandlede periode forbeholder Schweiz hvert år (pro rata temporis) inden for den samlede kvote for tredjelande arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz, og selvstændige, som er statsborgere i disse nye medlemsstater, et mindsteantal nye opholdstilladelser ( 6 ) i henhold til følgende plan:



Frist

Antal opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Antal opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

Indtil udgangen af det første år

362

3 620

Indtil udgangen af det andet år

523

4 987

Indtil udgangen af det tredje år

684

6 355

Indtil udgangen af det fjerde år

885

7 722

Indtil udgangen af det femte år

1 046

9 090

▼B

4.  Uanset bestemmelserne i stk. 3 er de kontraherende parter enige om følgende: Såfremt antallet af nye opholdstilladelser til lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab efter fem år og op til 12 år efter aftalens ikrafttræden for et givent år overstiger gennemsnittet i de tre foregående år med over 10 %, kan Schweiz ensidigt for det efterfølgende år begrænse antallet af nye opholdstilladelser i de i stk. 1 omhandlede kategorier til lønmodtagere og selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab til gennemsnittet for de tre foregående år forhøjet med 5 %. Det efterfølgende år kan antallet begrænses tilsvarende.

Uanset bestemmelserne i foregående afsnit kan antallet af nye opholdstilladelser, der udstedes til lønmodtagere eller selvstændige fra Det Europæiske Fællesskab, ikke begrænses til mindre end 15 000  om året, for så vidt angår nye opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år, og 115 500  om året, for så vidt angår opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på over fire måneder og under ét år.

▼M3

4a.  Ved udgangen af den periode, der er omhandlet i stk. 1a og i dette stykke, og i op til 12 år efter aftalens ikrafttræden finder bestemmelserne i aftalens artikel 10, stk. 4, anvendelse.

I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor meddeler Schweiz og de nye medlemsstater, der har gennemført overgangsordninger, dette til Det Blandede Udvalg senest den 31. maj 2009. I så tilfælde kan det pågældende land fortsat anvende de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1a, 2a og 3a, frem til 30. april 2011 på arbejdstagere, der er ansat på dets område. Det årlige antal opholdstilladelser, der er omhandlet i stk. 1a, er i så tilfælde som følger:



Indtil

Antal opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Antal opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

31. maj 2010

2 800

26 000

30. april 2011

3 000

29 000

4b.  Hvis Malta oplever eller forudser forstyrrelser på sit arbejdsmarked, som i alvorlig grad kan true levestandarden eller beskæftigelsesniveauet i en bestemt region eller inden for et givet erhverv, og landet beslutter at anvende bestemmelserne i afsnit 2 »Fri bevægelighed for personer« til bilag XI i tiltrædelsesakten, kan de restriktive foranstaltninger, Malta træffer over for EU-medlemsstaterne også finde anvendelse på Schweiz. Schweiz har i så tilfælde ret til at træffe tilsvarende foranstaltninger over for Malta.

Malta og Schweiz kan anvende denne procedure frem til 30. april 2011.

▼M5

4c.  Ved udgangen af den periode, der er omhandlet i stk. 1b og i dette stykke, og i op til ti år efter ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter finder bestemmelserne i denne aftales artikel 10, stk. 4, anvendelse på statsborgere i disse nye medlemsstater.

I tilfælde af alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor meddeler Schweiz og de nye medlemsstater, der har gennemført overgangsordninger, dette til det blandede udvalg inden udgangen af den overgangsperiode på fem år, de er omhandlet i stk. 2b, andet afsnit. I så tilfælde kan det pågældende land fortsat anvende de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1b, 2b og 3b, indtil syv år efter ovennævnte protokols ikrafttræden, på arbejdstagere, der er beskæftiget på dets område. Det årlige antal opholdstilladelser, der er omhandlet i stk. 1b, er i så tilfælde som følger:



Frist

Antal opholdstilladelser for en periode på et år eller mere

Antal opholdstilladelser for en periode på mere end fire måneder og mindre end et år

Indtil udgangen af det sjette år

1 126

10 457

Indtil udgangen af det syvende år

1 207

11 664

▼B

5.  Overgangsbestemmelserne i stk. 1 til 4, særlig bestemmelserne i stk. 2 vedrørende fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse på lønmodtagere og selvstændige, som på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden har tilladelse til at udøve en økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område. Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet. Indehavere af opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år har ret til at få fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er opbrugt. Indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét år har automatisk ret til at få forlænget deres opholdstilladelse. Følgelig har de pågældende lønmodtagere og selvstændige fra aftalens ikrafttræden de rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, herunder navnlig artikel 7.

▼M3

5a.  Overgangsbestemmelserne i stk. 1a, 2a, 3a, 4a and 4b, særlig bestemmelserne i stk. 2a vedrørende fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse på arbejdstagere og selvstændige, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale som følge af de i ovennævnte stykker omhandlede nye medlemsstaters deltagelse som kontraherende stater har tilladelse til at udøve en økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område. Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet.

Indehavere af opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på mindst ét år har ret til at få fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er udtømt. Indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét år har automatisk ret til at få forlænget deres opholdstilladelse. Følgelig har de pågældende lønmodtagere og selvstændige fra aftalens ikrafttræden de rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, navnlig artikel 7.

▼M5

5b.  Overgangsbestemmelserne i stk. 1b, 2b, 3b og 4c, særlig bestemmelserne i stk. 2b vedrørende fortrinsretten for arbejdstagere, der er integreret på det lovlige arbejdsmarked, og kontrollen med løn- og arbejdsvilkårene, finder ikke anvendelse på arbejdstagere og selvstændige, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende stater har tilladelse til at udøve en økonomisk aktivitet på de kontraherende parters område. Sidstnævnte personer har bl.a. ret til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet.

Indehavere af opholdstilladelser med en gyldighedsperiode på under et år har ret til at få fornyet deres opholdstilladelse; det kan ikke gøres gældende over for dem, at de kvantitative begrænsninger er opbrugt. Indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på et år over derover har automatisk ret til at få forlænget deres opholdstilladelse. Følgelig har de pågældende lønmodtagere og selvstændige fra ovennævnte protokols ikrafttræden de rettigheder, der er forbundet med den fri bevægelighed for personer i henhold til de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, herunder navnlig artikel 7.

▼B

6.  Schweiz skal regelmæssigt og hurtigt meddele det blandede udvalg alle relevante statistikker og oplysninger, herunder foranstaltninger til gennemførelse af stk. 2. De kontraherende parter kan hver især anmode om en undersøgelse af situationen i det blandede udvalg.

7.  Der gælder ikke nogen kvantitative begrænsninger for grænsearbejdere.

8.  Overgangsbestemmelserne vedrørende socialsikring og overførsel af bidrag til arbejdsløshedsforsikring er fastlagt i protokollen til bilag II.

Artikel 11

Behandling af klager

1.  De personer, der er omfattet af denne aftale, har ret til over for de kompetente myndigheder at indgive klage med hensyn til anvendelsen af aftalens bestemmelser.

2.  Klager skal behandles inden for en rimelig frist.

3.  I forbindelse med afgørelser om klager eller ved manglende afgørelse inden for en rimelig frist kan de af denne aftale omfattede personer indgive appel til den kompetente nationale retsinstans.

Artikel 12

Gunstigere bestemmelser

Denne aftale berører ikke de gunstigere nationale bestemmelser, der måtte findes over for såvel de kontraherende parters statsborgere som disses familiemedlemmer.

Artikel 13

Stand still

De kontraherende parter forpligter sig til ikke at træffe nye restriktive foranstaltninger over for den anden parts statsborgere på anvendelsesområderne for denne aftale.

Artikel 14

Det blandede udvalg

1.  Der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter, som er ansvarligt for forvaltningen og en korrekt anvendelse af aftalen. Det fremsætter med henblik herpå henstillinger. Det træffer afgørelser i de i aftalen fastsatte tilfælde. Det blandede udvalg udtaler sig efter fælles overenskomst.

2.  I tilfælde af alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder træder det blandede udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter sammen for at undersøge, hvilke hensigtsmæssige foranstaltninger der kan træffes for at afhjælpe situationen. Det blandede udvalg kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes, inden for en frist på 60 dage regnet fra datoen for anmodningen. Det blandede udvalg kan forlænge denne frist. Foranstaltningerne skal med hensyn til anvendelsesområde og varighed begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe situationen. Ved valget af sådanne foranstaltninger skal de, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens gennemførelse, foretrækkes.

3.  For at sikre, at aftalen gennemføres korrekt, udveksler de kontraherende parter regelmæssigt information og afholder efter anmodning fra en af parterne konsultationer i det blandede udvalg.

4.  Det blandede udvalg træder sammen afhængigt af behovene, dog mindst én gang om året. Hver part kan anmode om indkaldelse til et møde. Det blandede udvalg træder sammen senest 15 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede anmodning er indgivet.

5.  Det blandede udvalg fastsætter sin forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om retningslinjerne for mødeindkaldelse, udpegelse af formanden og fastlæggelse af dennes mandat.

6.  Det blandede udvalg kan beslutte at nedsætte arbejds- og ekspertgrupper til at bistå det i udførelsen af dets hverv.

Artikel 15

Bilag og protokoller

Bilagene og protokollerne til denne aftale udgør en integrerende del heraf. Slutakten indeholder erklæringerne.

Artikel 16

Henvisning til fællesskabsretten

1.  De kontraherende parter vil for at virkeliggøre målene i denne aftale træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, som svarer til dem, der er indeholdt i de EF-retsakter, som der henvises til, anvendes i deres indbyrdes forbindelser.

2.  Såfremt anvendelsen af denne aftale omfatter fællesskabsretlige begreber, skal der tages hensyn til EF-Domstolens relevante retspraksis forud for datoen for aftalens undertegnelse. Retspraksis efter datoen for aftalens undertegnelse vil blive meddelt Schweiz. For at sikre, at aftalen fungerer tilfredsstillende, fastlægger det blandede udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter, hvilke virkninger den pågældende retspraksis vil have.

Artikel 17

Retlig udvikling

1.  Når en kontraherende part har indledt arbejdet med at vedtage et udkast til ændring af sin interne lovgivning, eller så snart der indtræffer en ændring af retspraksis hos retsinstanser, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, på et af de områder, der er omfattet af denne aftale, skal den berørte kontraherende part underrette den anden part herom gennem det blandede udvalg.

2.  Det blandede udvalg gennemfører en udveksling af synspunkter om de virkninger, en sådan ændring vil medføre for aftalens rette funktion.

Artikel 18

Revision

Hvis en kontraherende part ønsker en revision af denne aftale, skal den forelægge et forslag herom for det blandede udvalg. Ændringer af denne aftale træder i kraft, når de respektive interne procedurer er afsluttet, undtagen for så vidt angår en ændring af bilag II og III, som det blandede udvalg skal træffe afgørelse om, og som derefter straks kan træde i kraft.

Artikel 19

Bilæggelse af tvister

1.  De kontraherende parter kan indbringe enhver tvist, som vedrører fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, for det blandede udvalg.

2.  Det blandede udvalg kan bilægge tvisten. Det skal forsynes med alle oplysninger, som kan være til nytte til at foretage en indgående undersøgelse af situationen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Det blandede udvalg undersøger med henblik herpå alle muligheder for at opretholde aftalens rette funktion.

Artikel 20

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende området socialsikring

De bilaterale aftaler om socialsikring mellem Schweiz og Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater suspenderes fra denne aftales ikrafttræden for så vidt som samme emne er omfattet af denne aftale, jf. dog bestemmelserne i bilag II.

Artikel 21

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende området dobbeltbeskatning

1.  Bestemmelserne vedrørende dobbeltbeskatning i de bilaterale aftaler mellem Schweiz og Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater berøres ikke af bestemmelserne i denne aftale. Især må bestemmelserne i denne aftale ikke berøre den definition af grænsearbejdere, der er fastsat i aftalerne om dobbeltbeskatning.

2.  Intet i denne aftale må fortolkes således, at de kontraherende parter ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation, særlig hvad angår bopæl.

3.  Intet i denne aftale er til hinder for, at de kontraherende parter kan vedtage eller håndhæve foranstaltninger med sigte på at sikre beskatning, effektiv betaling og opkrævning af afgifter eller modvirke skatteunddragelse i henhold til en kontraherende parts nationale skattelovgivning eller aftaler om hindring af dobbeltbeskatning, der er bindende for Schweiz på den ene side og en eller flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater på den anden side, eller andre beskatningsordninger.

Artikel 22

Forbindelse med bilaterale aftaler vedrørende andre områder end socialsikring og dobbeltbeskatning

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 20 og 21 berører denne aftale ikke de aftaler, der er bindende for Schweiz på den ene side og en eller flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater på den anden side, såsom aftaler vedrørende enkeltpersoner, erhvervsdrivende, grænseoverskridende samarbejde eller mindre grænsetrafik i det omfang, de er er forenelige med denne aftale.

2.  Hvis bestemmelserne i nævnte aftaler og i denne aftale er uforenelige, gælder bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 23

Erhvervede rettigheder

Såfremt aftalen opsiges eller ikke videreføres, berører dette ikke de rettigheder, som enkeltpersoner har erhvervet. De kontraherende parter fastlægger efter fælles overenskomst udfaldet med hensyn til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.

Artikel 24

Geografisk anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for Schweiz' område og på den anden side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat.

Artikel 25

Ikrafttræden og varighed

1.  Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation af deponeringen af instrumenterne til ratifikation eller godkendelse af alle følgende syv aftaler:

aftalen om fri bevægelighed for personer

aftalen om luftfart

aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej

aftalen om handel med landbrugsprodukter

aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering

aftalen om visse aspekter af offentlige indkøb

aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde.

2.  Denne aftale indgås for en indledende periode på syv år. Den videreføres på ubestemt tid, medmindre Det Europæiske Fællesskab eller Schweiz giver den anden kontraherende part meddelelse om det modsatte inden udløbet af den indledende periode. I så fald finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.

3.  Det Europæiske Fællesskab eller Schweiz kan opsige denne aftale ved at underrette den anden kontraherende part herom. I så fald finder bestemmelserne i stk. 4 anvendelse.

4.  De i stk. 1 nævnte syv aftaler ophører med at være gældende seks måneder efter modtagelsen af notifikation om ikke-videreførelse som omhandlet i stk. 2 eller opsigelse som omhandlet i stk. 3.

Hecho en Luxemburgo, el veintiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve, en doble ejemplar en lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico.

Udfærdiget i Luxembourg, den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems, i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunundneunzig in zweifacher Ausfertigung in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, spanischer und schwedischer Sprache, wobei jeder dieser Wortlaute gleichermaßen verbindlich ist.

Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα, σε δύο αντίτυπα στην αγγλική, γαλλική, γερμανική, δανική, ελληνική, ισπανική, ιταλική, ολλανδική, πορτογαλική, σουηδική και φινλανδική γλώσσα· καθένα από τα κείμενα είναι εξίσου αυθεντικό.

Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-nine, in duplicate in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each of those texts being equally authentic.

Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf, en double exemplaire en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, chacun de ces textes faisant également foi.

Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove, in duplice esemplare, nelle lingue danese, finlandese, francese, greca, inglese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, ciascun testo facente ugualmente fede.

Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegentig, in twee exemplaren in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek.

Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove, em duplo exemplar nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca, fazendo igualmente fé qualquer dos textos.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän kahtena kappaleena englannin, espanjan, hollannin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielellä, ja jokainen teksti on yhtä todistusvoimainen.

Utfärdat i Luxemburg den tjugoförsta juni nittionhundranittionio i två exemplar på det danska, engelska, finska, franska, grekiska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska språket, vilka samtliga texter är lika giltiga.

Pour le Royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

signatory

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest.

Diese Unterschrift verbindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

På Kongeriget Danmarks vegne

signatory

Für die Bundesrepublik Deutschland

signatory

Για την Ελληνική Δημοκρατία

signatory

Por el Reino de España

signatory

Pour la République française

signatory

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

signatory

Per la Repubblica italiana

signatory

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

signatory

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

signatory

Für die Republik Österreich

signatory

Pela República Portuguesa

signatory

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

signatory

För Konungariket Sverige

signatory

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

signatory

Por la Comunidad Europea

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Voor de Europese Gemeenschap

Pela Comunidade Europeia

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

signatory

signatory

Für die schweizerischen Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

signatory

signatory

BILAG I

FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

I.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Ind- og udrejse

1.  De kontraherende parter tillader, at de andre kontraherende parters statsborgere, disses familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag samt udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag rejser ind på deres område alene mod forevisning af et gyldigt identitetskort eller pas.

Der kan hverken kræves indrejsevisum eller nogen tilsvarende forpligtelse, undtagen for familiemedlemmer og for udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag, der ikke er statsborgere i de kontraherende parter. Den berørte kontraherende part skal yde disse personer enhver lettelse med henblik på at opnå de fornødne visa.

2.  De kontraherende parter anerkender, at de kontraherende parters statsborgere, disses familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag samt udstationerede arbejdstagere som fastsat i artikel 17 i dette bilag har ret til at forlade deres område alene mod forevisning af et gyldigt identitetskort eller pas. De kontraherende parter kan af de andre kontraherende parters statsborgere hverken kræve udrejsevisum eller pålægge nogen anden tilsvarende forpligtelse.

De kontraherende parter udsteder eller fornyer i overensstemmelse med deres lovgivning til disse statsborgere et identitetskort eller et pas, der særligt angiver deres nationalitet.

Passet skal mindst være gyldigt for samtlige kontraherende parter og de gennemrejselande, som ligger umiddelbart mellem disse. Såfremt udrejse kun kan finde sted med pas, skal dette være udstedt med gyldighed i mindst fem år.

Artikel 2

Ophold og økonomisk aktivitet

1.  Med forbehold af de bestemmelser for overgangsperioden, der er fastsat i artikel 10 i denne aftale og i kapitel VII i dette bilag, har en kontraherende parts statsborgere ret til at tage ophold og udøve en økonomisk aktivitet på den anden kontraherende parts område efter bestemmelserne i kapitel II til VI. Denne ret fastslås ved udstedelse af en opholdstilladelse eller en særlig tilladelse for grænsearbejdere.

De kontraherende parters statsborgere har ligeledes ret til at rejse ind i en anden kontraherende parts område eller forblive der efter ophøret af en beskæftigelse af under ét års varighed for at søge arbejde og tage ophold for en rimelig frist på op til seks måneder, der giver dem mulighed for at få kendskab til de arbejdstilbud, der svarer til deres erhvervsfaglige kvalifikationer, og i givet fald træffe de fornødne forholdsregler for at blive ansat. De arbejdssøgende har på den pågældende kontraherende parts område ret til at modtage samme bistand som den, der ydes til egne statsborgere af denne stats arbejdsmarkedskontor. De kan være udelukket fra at modtage social bistand under opholdets varighed.

2.  De statsborgere i de kontraherende parter, der ikke udøver nogen økonomisk aktivitet i værtslandet, og som ikke er indrømmet ret til ophold i henhold til andre bestemmelser i denne aftale, har opholdsret, hvis de opfylder de forhåndsbetingelser, der er fastsat i kapitel V. Denne ret fastlås ved udstedelse af en opholdstilladelse.

3.  Opholdstilladelse eller særlig tilladelse til de kontraherende parters statsborgere skal udstedes og fornyes gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke må overstige det gebyr, der betales af indenlandske statsborgere for udstedelse af identitetskort. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger for mest muligt at forenkle formaliteter og fremgangsmåder ved fremskaffelse af nævnte dokumenter.

4.  De kontraherende parter kan kræve, at de andre kontraherende parters statsborgere anmelder deres tilstedeværelse på området.

Artikel 3

Familiemedlemmer

1.  Familiemedlemmer til en statsborger i en kontraherende part, som har opholdsret, har ret til at tage bopæl sammen med denne person. Lønmodtageren skal til sin familie råde over en bolig, der anses for at være af normal standard for indenlandske lønmodtagere i det område, hvor han er beskæftiget, idet denne bestemmelse dog ikke må give anledning til forskelsbehandling mellem indenlandske arbejdstagere og arbejdstagere fra den anden kontraherende part.

2.  Som familiemedlemmer anses uanset nationalitet:

a) vedkommendes ægtefælle og deres slægtninge i nedstigende linje, når disse er under 21 år eller forsørges

b) vedkommendes og ægtefællens slægtninge i opstigende linje, når disse forsørges af ham

c) for så vidt angår studerende, dennes ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede børn.

De kontraherende parter skal lette tilflytningen for familiemedlemmer, som ikke er nævnt under litra a), b) og c), hvis disse forsørges af en statsborger i en kontraherende part eller i de seneste opholdslande er optaget i dennes husstand.

3.  Ved udstedelsen af opholdstilladelse til familiemedlemmer til en statsborger i en kontraherende part kan de kontraherende parter kun kræve nedenstående dokumenter forevist:

a) den legitimation, med hvilken de er indrejst på vedkommende område

b) et dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den oprindelige hjemstat eller seneste opholdsstat, og som godtgør slægtskabsforholdet

c) for så vidt angår personer, der forsørges, et dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den oprindelige hjemstat eller seneste opholdsstat, og som godtgør, at de forsørges af den i stk. 1 omhandlede person, eller at de i den pågældende stat har været optaget i dennes husstand.

4.  En opholdstilladelse til et familiemedlem udstedes med samme gyldighed som den, der er udstedt til den person, der forsørger den pågældende.

5.  I de tilfælde, hvor en person har opholdsret, har dennes ægtefælle og børn, der er under 21 år eller forsørges, uanset nationalitet ret til at udøve en økonomisk aktivitet.

6.  I de tilfælde, hvor en statsborger i en kontraherende part udøver, ikke udøver eller har udøvet en økonomisk aktivitet på den anden kontraherende parts område, har dennes børn adgang til almindelig skolegang, oplæring og erhvervsfaglig uddannelse på samme vilkår som statsborgerne i værtsstaten, såfremt de er bosiddende på dens område.

De kontraherende parter ansporer initiativer, der giver disse børn mulighed for at følge nævnte undervisning under de bedst mulige forhold.

Artikel 4

Ret til at blive boende

1.  De kontraherende parters statsborgere og disses familiemedlemmer har ret til at blive boende på en anden kontraherende parts område, når de er ophørt med deres økonomiske aktivitet.

2.  I overensstemmelse med aftalens artikel 16 henvises der til forordning (EØF) nr. 1251/70 (EFT L 142 af 30.6.1970, s. 24) ( 7 ) og direktiv 75/34/EØF (EFT L 14 af 20.1.1975, s. 10) (7) .

Artikel 5

Offentlig orden

1.  Rettigheder i henhold til denne aftale kan kun indskrænkes af foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden.

2.  I overensstemmelse med aftalens artikel 16 henvises der til direktiv 64/221/EØF (EFT 56 af 4.4.1964, s. 850/64) (7) , 72/194/EØF (EFT L 121 af 26.5.1972, s. 32) (7)  og 75/35/EØF (EFT L 14 af 20.1.1975, s. 14) (7) .



II.

LØNMODTAGERE

Artikel 6

Opholdsbestemmelser

1.  En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part (herefter benævnt »lønmodtager«), og som har beskæftigelse af mindst ét års varighed hos en arbejdsgiver i værtsstaten, modtager en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år regnet fra udstedelsestidspunktet. Denne forlænges automatisk for mindst fem år. Ved den første fornyelse kan gyldighedsperioden begrænses, dog ikke til mindre end ét år, såfremt indehaveren uforskyldt er arbejdsløs og har været det i over 12 på hinanden følgende måneder.

2.  Såfremt lønmodtageren har beskæftigelse af over tre måneders, men højst et års varighed hos en arbejdsgiver i værtsstaten, modtager vedkommende en opholdstilladelse, hvis gyldighedsperiode svarer til arbejdsaftalens påregnede varighed.

En lønmodtager, som har beskæftigelse af en varighed på indtil tre måneder, behøver ikke nogen opholdstilladelse.

3.  Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun kræve, at lønmodtageren foreviser nedenstående dokumenter:

a) den legitimation, med hvilken han er indrejst på vedkommende område

b) en erklæring fra arbejdsgiveren om ansættelse hos denne eller en arbejdsattest.

4.  Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

5.  Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over seks på hinanden følgende måneder, samt fravær på grund af militærtjeneste berører ikke opholdstilladelsens gyldighed.

6.  En gyldig opholdstilladelse kan ikke fratages en lønmodtager udelukkende med den begrundelse, at han ikke længere har beskæftigelse enten som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke eller som følge af uforskyldt arbejdsløshed behørigt bekræftet af den kompetente arbejdsmarkedsmyndighed.

7.  Opfyldelsen af de formaliteter, der kræves for at opnå opholdstilladelse, må ikke opstilles som en hindring for rettidig overholdelse af arbejdsaftaler, der er indgået af ansøgerne.

Artikel 7

Lønnede grænsearbejdere

1.  En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har bopæl på en kontraherende parts område og udøver en lønnet aktivitet på den anden kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage til sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.

2.  Grænsearbejdere behøver ikke nogen opholdstilladelse.

De kompetente myndigheder i beskæftigelsesstaten kan dog give den lønnede grænsearbejder en særlig tilladelse, hvis gyldighedsperiode er på mindst fem år eller svarer til beskæftigelsens varighed, hvis denne er over tre måneder, men under ét år. Den forlænges for en periode på mindst fem år, såfremt grænsearbejderen godtgør, at han udøver en økonomisk aktivitet.

3.  Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats område.

Artikel 8

Erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

1.  Lønmodtagere har ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet på hele værtsstatens område.

2.  Den erhvervsmæssige mobilitet omfatter ændring af arbejdsgiver, arbejde, erhverv samt skift fra en lønnet til en selvstændig aktivitet. Den geografiske mobilitet omfatter ændring af arbejds- og opholdssted.

Artikel 9

Ligebehandling

1.  En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på den anden kontraherende parts område end indenlandske lønmodtagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2.  Lønmodtageren og dennes familiemedlemmer som fastsat i artikel 3 i dette bilag nyder samme skattemæssige og sociale fordele som indenlandske lønmodtagere og disses familiemedlemmer.

3.  Lønmodtageren har ligeledes samme ret til på samme vilkår som indenlandske lønmodtagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner samt omskolings- og revalideringscentre.

4.  Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til og udøvelse af beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for udenlandske lønmodtagere, der er statsborgere i de kontraherende parter.

5.  En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part og er beskæftiget på den anden kontraherende parts område, har ret til ligestilling med hensyn til medlemsskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret og adgang til administrative eller ledende stillinger; han kan udelukkes fra deltagelse i administration af offentligretlige organer og fra udførelse af offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der repræsenterer lønmodtagerne i virksomhederne.

Disse bestemmelser berører ikke de love og andre forskrifter, som i værtsstaten giver lønmodtagere fra den anden kontraherende part mere omfattende rettigheder.

6.  En lønmodtager, der er statsborger i en kontraherende part og er beskæftiget på den anden kontraherende parts område, har samme rettigheder og fordele som indenlandske lønmodtagere med hensyn til bolig, herunder adgang til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig, jf. dog artikel 26 i dette bilag.

Den pågældende lønmodtager kan i det område, hvor han er beskæftiget, med samme ret som indenlandske lønmodtagere lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, og således opnå de heraf følgende rettigheder og fordele.

Lønmodtagerens familie, der er forblevet i den seneste opholdsstat, betragtes i denne henseende som bosat i dette område, for så vidt en tilsvarende formodning gælder for indenlandske lønmodtagere.

Artikel 10

Beskæftigelse i den offentlige administration

En statsborger i en kontraherende part, der udøver lønnet aktivitet, kan blive nægtet retten til at besætte en stilling i den offentlige administration, der har tilknytning til udøvelse af offentlig myndighed og tager sigte på at beskytte statens eller andre offentlige institutioners almindelige interesser.

Artikel 11

Samarbejde om arbejdsformidling

De kontraherende parter samarbejder inden for rammerne af EURES-netværket (European Employment Services), bl.a. på områderne kontaktformidling og udligning mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft samt udveksling af informationer vedrørende arbejdsmarkedssituationen og leve- og arbejdsvilkår.



III.

SELVSTÆNDIGE

Artikel 12

Opholdsbestemmelser

1.  Enhver statsborger i en kontraherende part, der ønsker at etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik på at udøve en selvstændig aktivitet (herefter benævnt »selvstændig«), modtager en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år regnet fra udstedelsestidspunktet, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder kan godtgøre, at han er etableret eller agter at etablere sig med henblik herpå.

2.  Opholdstilladelsen forlænges automatisk for mindst fem år, såfremt den selvstændige over for de kompetente nationale myndigheder kan godtgøre, at han udøver en selvstændig økonomisk aktivitet.

3.  Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun kræve, at den selvstændige foreviser:

a) den legitimation, med hvilken han er indrejst på vedkommende område

b) den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede dokumentation.

4.  Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

5.  Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over seks på hinanden følgende måneder, samt fravær på grund af militærtjeneste berører ikke opholdstilladelsens gyldighed.

6.  En gyldig opholdstilladelse kan ikke fratages de i stk. 1 omhandlede personer udelukkende med den begrundelse, at de ikke længere udøver en aktivitet som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke.

Artikel 13

Selvstændige grænsearbejdere

1.  En selvstændig grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har bopæl på en kontraherende parts område og udøver en selvstændig aktivitet på den anden kontraherende parts område, idet han i princippet vender tilbage til sin bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen.

2.  Selvstændige grænsearbejdere behøver ikke nogen opholdstilladelse.

De kompetente myndigheder i den berørte stat kan dog give den selvstændige grænsearbejder en særlig tilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, såfremt den pågældende over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han udøver eller agter at udøve en selvstændig aktivitet. Den forlænges for en periode på mindst fem år, såfremt grænsearbejderen godtgør, at han udøver en selvstændig aktivitet.

3.  Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats område.

Artikel 14

Erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

1.  Selvstændige har ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet på hele værtsstatens område.

2.  Den erhvervsmæssige mobilitet omfatter ændring af erhverv samt skift fra en selvstændig til en lønnet aktivitet. Den geografiske mobilitet omfatter ændring af arbejds- og opholdssted.

Artikel 15

Ligebehandling

1.  Selvstændige må i værtslandet ikke behandles mindre gunstigt end indenlandske arbejdstagere med hensyn til adgangen til at optage og udøve en selvstændig aktivitet.

2.  Bestemmelserne i artikel 9 i dette bilag gælder tilsvarende for de selvstændige, der er omhandlet i dette kapitel.

Artikel 16

Udøvelse af offentlig myndighed

Den selvstændige kan blive nægtet retten til at udøve en aktivitet, hvorunder der, om end kun lejlighedsvis, udøves offentlig myndighed.



IV.

LEVERING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 17

Leverandører af tjenesteydelser

I forbindelse med levering af tjenesteydelser forbydes i henhold til artikel 5 i denne aftale:

a) enhver restriktion for en grænseoverskridende levering af tjenesteydelser på en kontraherende parts område, som ikke overstiger 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår

b) enhver restriktion vedrørende indrejse og ophold i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftales artikel 5, stk. 2, for så vidt angår:

i) statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemstater eller i Schweiz, som er leverandører af tjenesteydelser og etableret på en af de kontraherende parters område, dog ikke det område, hvor modtageren af den pågældende ydelse er bosat

ii) lønmodtagere, uanset nationalitet, som arbejder for en leverandør af tjenesteydelser, som er integreret på det lovlige arbejdsmarked hos en af de kontraherende parter og er udstationeret for at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område, jf. dog artikel 1.

Artikel 18

Artikel 17 i dette bilag finder anvendelse på selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en EF-medlemsstats eller Schweiz' lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på en kontraherende parts område.

Artikel 19

En leverandør af tjenesteydelser, som har ret eller tilladelse til at levere en tjenesteydelse, kan med henblik herpå midlertidigt udøve sin aktivitet i den stat, hvor ydelsen leveres, på samme betingelser som dem, den pågældende stat pålægger sine egne statsborgere, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag samt bilag II og III.

Artikel 20

1.  De i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer, der har ret til at levere en tjenesteydelse, behøver ikke nogen opholdstilladelse for ophold på 90 dage eller derunder. Den i artikel 1 omhandlede legitimation, med hvilken de pågældende personer er indrejst på vedkommende område, dækker deres ophold.

2.  De i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer, der har ret til at levere en tjenesteydelse i en periode på over 90 dage, eller som har tilladelse til at levere en tjenesteydelse, modtager til fastslåelse af denne ret en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, som svarer til ydelsens varighed.

3.  Opholdsretten gælder for hele Schweiz' eller den pågældende EF-medlemsstats område.

4.  Til udstedelse af opholdstilladelse kan de kontraherende parter kun kræve, at de i artikel 17, litra b), i dette bilag omhandlede personer foreviser:

a) den legitimation, med hvilken de er indrejst på vedkommende område

b) dokumentation for, at de leverer eller ønsker at levere tjenesteydelser.

Artikel 21

1.  Den i artikel 17, litra a), omhandlede levering af tjenesteydelser må, hvad enten der er tale om en uafbrudt ydelse eller successive ydelser, ikke overstige 90 effektive arbejdsdage pr. kalenderår.

2.  Bestemmelserne i stk. 1 berører hverken opfyldelsen af retslige forpligtelser, som leverandøren af tjenesteydelser har i forbindelse med garantipligten over for modtageren af tjenesteydelser, eller force majeure.

Artikel 22

1.  Aktiviteter, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed hos en kontraherende part, er ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 17 og 19 i dette bilag.

2.  Bestemmelserne i artikel 17 og 19 i dette bilag og de forholdsregler, der træffes i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser, der indeholder regler om anvendelse af arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser. I overensstemmelse med artikel 16 i denne aftale henvises der til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ( 8 ) (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

3.  Bestemmelserne i artikel 17, litra a), og i artikel 19 i dette bilag udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser, som gælder hos de enkelte kontraherende parter på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, for så vidt angår

i) aktiviteter, der udøves af vikarbureauer

ii) finansielle tjenesteydelser, hvortil der kræves en forudgående tilladelse på en kontraherende parts område, og hvor leverandøren er underkastet tilsyn fra den pågældende kontraherende parts offentlige myndigheder.

4.  Bestemmelserne i artikel 17, litra a), og i artikel 19 i dette bilag udelukker ikke anvendelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser hos de enkelte kontraherende parter med hensyn til levering af tjenesteydelser af en varighed på 90 effektive arbejdsdage eller derunder, der er begrundet i tvingende almene hensyn.

Artikel 23

Modtagere af tjenesteydelser

1.  De i denne aftales artikel 5, stk. 3, omhandlede modtagere af tjenesteydelser behøver ikke nogen opholdstilladelse for ophold på tre måneder eller derunder. For ophold på over tre måneder forsynes modtagere af tjenesteydelser med en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, som svarer til ydelsens varighed. De kan være udelukket fra at modtage social bistand under opholdets varighed.

2.  Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.



V.

PERSONER, DER IKKE UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET

Artikel 24

Opholdsbestemmelser

1.  I de tilfælde, hvor en person, der er statsborger i en kontraherende part, ikke udøver en økonomisk aktivitet i bopælsstaten og ikke har opholdsret i henhold til andre bestemmelser i denne aftale, modtager vedkommende en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han for sig selv og sine familiemedlemmer råder over

a) tilstrækkelige finansielle midler til ikke at skulle anmode om social bistand under opholdet

b) en sygeforsikring, der dækker samtlige risici ( 9 ).

De kontraherende parter kan, hvis de finder det nødvendigt, kræve, at tilladelsen skal fornyes ved udløbet af de første to år af opholdet.

2.  De finansielle midler, der kræves, anses for at være tilstrækkelige, når de overstiger det niveau, der, under hensyntagen til den personlige situation og i givet fald familiemedlemmernes forhold, giver værtsstatens egne statsborgere ret til at modtage sociale ydelser. Hvis denne betingelse ikke kan anvendes, anses ansøgerens finansielle midler for at være tilstrækkelige, når de overstiger den mindste sociale pension, som værtsstaten udbetaler.

3.  Personer, som har haft beskæftigelse af under ét års varighed på en af de kontraherende parters område, kan, såfremt de opfylder betingelserne i stk. 1, tage ophold på det pågældende område. De arbejdsløshedsydelser, de i henhold til national lovgivning, eventuelt suppleret af bestemmelserne i bilag II, har ret til, betragtes som finansielle midler i henhold til stk. 1, litra a), og stk. 2.

4.  En opholdstilladelse med en gyldighedsperiode, der er begrænset til uddannelsens varighed eller til ét år, når uddannelsen varer længere end ét år, udstedes til enhver studerende, som ikke har ret til ophold på den anden kontraherende parts område i henhold til andre bestemmelser i denne aftale, og som afgiver en erklæring eller på anden tilsvarende måde efter eget valg forsikrer de pågældende nationale myndigheder om, at vedkommende råder over tilstrækkelige finansielle midler til, at han selv, hans ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede børn under opholdet ikke vil skulle anmode om social bistand i værtsstaten. Det er en forudsætning, at den studerende er indskrevet ved en anerkendt uddannelsesinstitution med henblik på hovedsagelig at følge en erhvervsuddannelse, og at han er omfattet af en sygeforsikringsordning, der dækker samtlige risici. Denne aftale fastsætter ikke bestemmelserne for adgang til en erhvervsuddannelse eller støtte til underhold for de studerende, der er omhandlet i denne artikel.

5.  Opholdstilladelsen forlænges automatisk for mindst fem år, så længe opholdsbetingelserne er opfyldt. For studerende forlænges opholdstilladelsen årligt for en varighed, der svarer til den resterende uddannelsestid.

6.  Afbrydelser af opholdet, der ikke er af en varighed på over seks på hinanden følgende måneder, samt fravær på grund af militærtjeneste berører ikke opholdstilladelsens gyldighed.

7.  Opholdstilladelsen skal gælde for hele den udstedende stats område.

8.  Opholdsretten gælder, så længe indehavere af denne ret opfylder betingelserne i stk. 1.



VI.

ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM

Artikel 25

1.  Enhver statsborger i en kontraherende part, som har ret til ophold og har taget fast bopæl i værtsstaten, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom. Vedkommende kan til enhver tid tage fast bopæl i værtsstaten efter de nationale regler, uanset varigheden af sin beskæftigelse. Hvis den pågældende forlader værtsstaten, medfører dette ikke nogen forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom.

2.  Enhver statsborger i en kontraherende part, som har ret til ophold, men ikke tager fast bopæl i den pågældende stat, nyder samme rettigheder som en indenlandsk statsborger for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet; disse rettigheder medfører ikke nogen forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom, når den pågældende forlader værtsstaten. Vedkommende kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en sekundær bopæl eller en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.

3.  Grænsearbejdere nyder samme rettigheder som indenlandske statsborgere for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom, der benyttes til udøvelse af en økonomisk aktivitet og som sekundær bopæl; disse rettigheder medfører ikke nogen forpligtelse til at afhænde erhvervet ejendom, når den pågældende forlader værtsstaten. Vedkommende kan ligeledes få tilladelse til at erhverve en fritidsbolig. Denne aftale berører for denne kategori af statsborgere ikke de gældende regler i værtsstaten vedrørende ren og skær kapitalinvestering og handel med ubebyggede grunde og med boliger.



VII.

OVERGANGSBESTEMMELSER OG UDVIKLING AF AFTALEN

Artikel 26

Almindelige bestemmelser

1.  Når de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne aftale, finder anvendelse, supplerer eller erstatter bestemmelserne i dette kapitel de øvrige bestemmelser i dette bilag.

2.  Når de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne aftale, finder anvendelse, skal der for udøvelsen af en økonomisk aktivitet være udstedt en opholds- og/eller arbejdstilladelse.

Artikel 27

Bestemmelser vedrørende lønmodtageres ophold

1.  En opholdstilladelse til en lønmodtager, der har en arbejdsaftale af under ét års varighed, forlænges op til en periode, der samlet er under 12 måneder, såfremt lønmodtageren over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet. Der udstedes en ny opholdstilladelse, såfremt lønmodtageren godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet og at de kvantitative begrænsninger, der er omhandlet i artikel 10 i denne aftale, ikke er overskredet. Der består ingen forpligtelse til at forlade landet mellem to arbejdsaftaler i overensstemmelse med artikel 24 i dette bilag.

2.  I den periode, der er omhandlet i ►M5  artikel 10, stk. 2, 2a, 2b, 4a, 4b og 4c ◄ , i denne aftale, kan de kontraherende parter til udstedelsen af en første opholdstilladelse kræve at få forelagt enten en skriftlig aftale eller et forslag til aftale.

3.  

a) Personer, der forudgående har haft midlertidig beskæftigelse på værtsstatens område i mindst 30 måneder, har automatisk ret til at tage beskæftigelse af ubegrænset varighed ( 10 ). Det kan ikke foreholdes dem, at de garanterede opholdstilladelser eventuelt er opbrugt.

b) Personer, der forudgående har haft sæsonarbejde på værtsstatens område af en samlet varighed på mindst 50 måneder i løbet af de seneste 15 år, og som ikke opfylder betingelserne for at opnå ret til en opholdstilladelse i henhold til bestemmelserne under litra a), har automatisk ret til at tage beskæftigelse af ubegrænset varighed.

Artikel 28

Lønnede grænsearbejdere

1.  En lønnet grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har fast bopæl i grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabostater og udøver en lønnet aktivitet i den anden kontraherende parts grænseområder, idet han i princippet vender tilbage til sin faste bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen. Som grænseområder i henhold til denne aftale betragtes de områder, der er fastlagt i aftalerne mellem Schweiz og dets nabostater vedrørende bevægelighed over grænserne.

2.  Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats grænseområde.

Artikel 29

Lønmodtagernes ret til at vende tilbage

1.  En lønmodtager, der på datoen for denne aftales ikrafttræden var indehaver af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst ét år, og som har forladt værtslandet, har fortrinsret inden for kvoten til en ny opholdstilladelse inden for en frist på seks år efter at have forladt landet, såfremt han godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

2.  En grænsearbejder har i de to år, der følger efter aftalens ikrafttræden, ret til en ny særlig tilladelse inden for en frist på seks år efter ophøret af hans foregående aktivitet, der skal have strakt sig over en uafbrudt periode på tre år, dog med forbehold af en kontrol med løn- og arbejdsvilkår, hvis der er tale om en lønmodtager, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

3.  Unge, der har forladt en kontraherende parts område efter at have opholdt sig dér i mindst fem år, inden de er fyldt 21 år, har inden for en frist på fire år ret til at vende tilbage og udøve en økonomisk aktivitet.

Artikel 30

Lønmodtagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet

1.  Lønmodtagere, der er indehavere af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på under ét år, har inden for 12 måneder efter starten af deres beskæftigelse ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. Skift fra lønnet til selvstændig aktivitet kan kun finde sted under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 10 i denne aftale.

2.  De særlige tilladelser, der er udstedt til lønnede grænsearbejdere, giver disse ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet i samtlige grænseområder i henholdsvis Schweiz og dets nabostater.

Artikel 31

Bestemmelser vedrørende selvstændiges ophold

Enhver statsborger i en kontraherende part, der ønsker at etablere sig på en anden kontraherende parts område med henblik på at udøve en selvstændig aktivitet (herefter benævnt »selvstændig«), modtager en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på seks måneder. Såfremt han inden udløbet af perioden på seks måneder over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han udøver en selvstændig aktivitet, modtager han en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år. Perioden på seks måneder kan om fornødent forlænges med højst to måneder, hvis den pågældende har faktisk mulighed for at fremlægge et sådant bevis.

Artikel 32

Selvstændige grænsearbejdere

1.  En selvstændig grænsearbejder er en statsborger i en kontraherende part, der har fast bopæl i grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabostater og udøver selvstændig aktivitet i den anden kontraherende parts grænseområder, idet han i princippet vender tilbage til sin faste bopæl hver dag eller mindst én gang om ugen. Som grænseområder i henhold til denne aftale betragtes de områder, der er fastlagt i aftalerne mellem Schweiz og dets nabostater vedrørende bevægelighed over grænserne.

2.  En statsborger i en kontraherende part, der ønsker at udøve selvstændig aktivitet som grænsearbejder i grænseområderne i enten Schweiz eller dets nabostater, modtager en foreløbig særlig tilladelse med en gyldighedsperiode på seks måneder. Såfremt han inden udløbet af perioden på seks måneder over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han udøver en selvstændig aktivitet, modtager han en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år. Perioden på seks måneder kan om fornødent forlænges med højst to måneder, hvis den pågældende har faktisk mulighed for at fremlægge et sådant bevis.

3.  Den særlige tilladelse skal gælde for hele den udstedende stats grænseområde.

Artikel 33

Selvstændiges ret til at vende tilbage

1.  En selvstændig, der har været indehaver af en opholdstilladelse med en gyldighedsperiode på mindst fem år, og som har forladt værtsstaten, har ret til en ny opholdstilladelse inden for en frist på seks år efter at have forladt den pågældende stat, såfremt han allerede har arbejdet i værtslandet i en uafbrudt periode på tre år og over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

2.  En selvstændig grænsearbejder har ret til en ny særlig tilladelse inden for en frist på seks år efter ophøret af hans foregående aktivitet, der skal have strakt sig over en uafbrudt periode på fire år, såfremt han over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at han kan udøve en økonomisk aktivitet.

3.  Unge, der har forladt en kontraherende parts område efter at have opholdt sig dér i mindst fem år inden de er fyldt 21 år, har inden for en frist på fire år ret til at vende tilbage og udøve en økonomisk aktivitet.

Artikel 34

Selvstændiges geografiske og erhvervsmæssige mobilitet

De særlige tilladelser, der er udstedt til selvstændige grænsearbejdere, giver disse ret til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet i grænseområderne i henholdsvis Schweiz og dets nabostater. De foreløbige opholdstilladelser (særlige tilladelser i forbindelse med grænsearbejdere) med en gyldighedsperiode på seks måneder giver kun ret til geografisk mobilitet.

▼M3

BILAG I

OVERGANGSORDNING FOR KØB AF JORD OG SEKUNDÆRBOLIG

1.   Den Tjekkiske Republik

a) Den Tjekkiske Republik kan i fem år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde bestemmelserne i valutalov nr. 219/1995 Sb., som ændret, om erhvervelse af sekundærboliger af schweiziske statsborgere, der ikke har bopæl i Den Tjekkiske Republik, og virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med schweizisk ret, men som hverken er etableret eller har en afdeling eller et repræsentationskontor på Den Tjekkiske Republiks område.

b) Den Tjekkiske Republik kan i syv år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde bestemmelserne i valutalov nr. 219/1995 Sb., som ændret, lov nr. 229/1991 Sb. om ejendomsretlige relationer mht. jord og landejendomme og lov nr. 95/1999 Sb. om betingelserne for overførsel af landbrugsjord og skov fra at være statsejendom til at være andre enheders ejendom i forbindelse med erhvervelse af landbrugsjord og skov af schweiziske statsborgere og virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med schweizisk ret, men som hverken er etableret eller registreret i Den Tjekkiske Republik. Uanset andre bestemmelser i dette punkt 1 må en schweizisk statsborger under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af protokollen eller behandles mere restriktivt end en tredjelandsstatsborger.

c) Selvstændige landmænd, der er schweiziske statsborgere, og som ønsker at etablere sig og tage bopæl i Den Tjekkiske Republik, omfattes ikke af bestemmelserne i litra b) eller andre procedurer end dem, statsborgere i Den Tjekkiske Republik er omfattet af.

d) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Den Tjekkiske Republiks tiltrædelse af EU. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet under litra a).

e) Hvis Den Tjekkiske Republik indfører betingelser for ikke-tjekkiske statsborgeres erhvervelse af fast ejendom i Den Tjekkiske Republik i overgangsperioden, baseres disse på gennemsigtige, objektive, faste og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde, og tjekkiske og schweiziske statsborgere må ikke forskelsbehandles.

f) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkelig bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Den Tjekkiske Republiks marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Den Tjekkiske Republik, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

2.   Estland

a) Estland kan i syv år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde sin eksisterende lovgivning på tidspunktet for undertegnelsen af denne protokol vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov af schweiziske statsborgere og virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med schweizisk ret, men som hverken er etableret eller registreret eller har en lokalafdeling eller et lokalkontor i Estland. Schweiziske statsborgere må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af protokollen eller behandles mere restriktivt end tredjelandsstatsborgere. I henhold til denne lovgivning har Estland den 12. februar 2003 vedtaget dels lov om begrænsning af erhvervelse af fast ejendom, dels ændring af lov om landreformer.

b) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd og tage bopæl i Estland, og som har haft lovligt ophold og været beskæftiget med landbrug i Estland uafbrudt de seneste tre år, er ikke omfattet af bestemmelserne under litra a) eller andre procedurer end dem, der gælder for estiske statsborgere.

c) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Estlands tiltrædelse af EU. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt »Kommissionen«) forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet i litra a).

d) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Estlands marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Estland, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

3.   Cypern

Cypern kan i fem år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde den lovgivning vedrørende erhvervelse af sekundærboliger, der var gældende den 31. december 2000.

I henhold til lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Cap 109) og ændringslov 52/69, 55/72 og 50/90 skal ikke-cyprioters erhvervelse af fast ejendom på Cypern godkendes af ministerrådet. Ministerrådet har givet de distriktsansvarlige bemyndigelse til at give denne godkendelse på dets vegne. Når den pågældende faste ejendom er på over 2 donum (1 donum = 1 338 m2), kan godkendelsen kun gives til følgende formål:

a) primær- eller sekundærbolig, der ikke overstiger 3 donum

b) erhvervsvirksomhed

c) industri i sektorer, der gavner den cypriotiske økonomi

Ovennævnte lov er ændret ved lov af 2003 om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (N. 54(I)/2003). I den nye lov pålægges EU-borgere og virksomheder, der er registret i EU, ingen begrænsninger for så vidt angår erhvervelse af fast ejendom som primærbolig eller udenlandsk direkte investering eller erhvervelse af fast ejendom af ejendomsmæglere og entreprenører i EU. Med hensyn til erhvervelse af sekundærboliger fastsættes det i loven, at i en femårig periode efter Cyperns tiltrædelse af EU kan EU-borgere, der ikke har fast bopæl på Cypern, og virksomheder, der er registreret i EU, men som ikke har registreret deres forretningssted, centraladministration eller hovedvirksomhed på Cypern, ikke erhverve fast ejendom med henblik på at bruge det som sekundærbolig uden først at opnå tilladelse hertil af ministerrådet, der som nævnt ovenfor har uddelegeret beføjelsen hertil til distriktsansvarlige.

4.   Letland

a) Letland kan i syv år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde bestemmelserne i lov om ændring af lov om privatisering af landbrugsjord (trådte i kraft den 14. april 2003) vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov af schweiziske statsborgere og virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med schweizisk ret, men som hverken er etableret eller registreret eller har en lokalafdeling eller et lokalkontor i Letland. Schweiziske statsborgere må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af protokollen eller behandles mere restriktivt end tredjelandsstatsborgere.

b) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen inden udgangen af det tredje år efter datoen for Letlands tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet i litra a).

c) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Letlands marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Letland, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

5.   Litauen

a) Litauen kan i syv år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde sin eksisterende lovgivning på tidspunktet for undertegnelsen af denne protokol vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov af schweiziske statsborgere og virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med schweizisk ret, men som hverken er etableret eller registreret eller har en lokalafdeling eller et lokalkontor i Litauen. Schweiziske statsborgere må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af protokollen eller behandles mere restriktivt end tredjelandsstatsborgere. I henhold til denne lovgivning kan schweiziske statsborgere og juridiske personer samt organisationer, der er oprettet i Schweiz og ikke har status af juridisk person, men med retsevne i henhold til schweizisk ret, ikke erhverve landbrugsjord og skov inden udgangen af den syvårige overgangsperiode, der er fastsat i traktaten om Republikken Litauens tiltrædelse af Den Europæiske Union

b) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd og tage bopæl i Litauen, og som har haft lovligt ophold og været beskæftiget med landbrug i Litauen uafbrudt de seneste tre år, er ikke omfattet af litra a) eller andre procedurer end dem, der gælder for litauiske statsborgere.

c) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Litauens tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet i litra a).

d) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Litauens marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Litauen, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

6.   Ungarn

a) Ungarn kan i fem år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde forskrifterne i lov LV af 1994 om landbrugsjord, som ændret, for så vidt angår erhvervelse af sekundærboliger.

b) Schweiziske statsborgere, der har haft lovligt ophold i Ungarn uafbrudt i mindst fire år, er ikke omfattet af litra a) eller andre regler og procedurer end dem, der gælder for ungarske statsborgere. I overgangsperioden anvender Ungarn procedurer for tilladelse til erhvervelse af sekundærboliger, der er baseret på objektive, faste, gennemsigtige og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde, og schweiziske statsborgere, der har ophold i Ungarn, må ikke forskelsbehandles.

c) Ungarn kan i syv år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde forbuddene i lov LV af 1994 om landbrugsjord, som ændret, i forbindelse med erhvervelse af landbrugsjord af fysiske personer, der ikke har bopæl i Ungarn eller er ungarske statsborgere, og juridiske personer.

d) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd og tage bopæl i Ungarn, og som har haft lovligt ophold og været beskæftiget med landbrug i Ungarn uafbrudt de seneste tre år, er ikke omfattet af litra a) eller andre procedurer end dem, der gælder for ungarske statsborgere.

e) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Ungarns tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet under litra a).

f) Hvis Ungarn i overgangsperioden anvender procedurer for tilladelse til erhvervelse af landbrugsjord, baseres de på objektive, faste, gennemsigtige og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

g) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Ungarns marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Ungarn, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

7.   Malta

Køb af ejendom på de maltesiske øer er omfattet af lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Cap. 246). I loven fastsættes følgende:

a)

 

1) En schweizisk statsborger kan købe fast ejendom på Malta, der skal anvendes af den pågældende som bopæl (ikke nødvendigvis som primærbolig), forudsat at vedkommende ikke allerede ejer en anden bopæl på Malta. Ved sådanne køb kræves det ikke, at personen har opholdsret på Malta, selv om den pågældende skal have opholdstilladelse, som (med et begrænset antal undtagelser, der er specificeret i lovgivningen), ikke kan nægtes, hvis ejendommens værdi er højere end et årligt indeksreguleret beløb (på nuværende tidspunkt MTL 30 000 for en lejlighed og MTL 50 000 for et hus).

(2) En schweizisk statsborger kan i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning på et hvilket som helst tidspunkt også få primærbopæl på Malta. Når den pågældende ophører med at have primærbopæl på Malta, har han eller hun ikke pligt til at skille sig af med ejendom, der blev købt til primærbolig.

b) Schweiziske statsborgere, der køber ejendom i særligt udpegede områder, jf. loven, (de udgør sædvanligvis en del af byfornyelsesprojekter) er ikke underlagt krav om en opholdstilladelse for at foretage købet, og der er heller ingen begrænsninger for så vidt angår antallet, brugen og værdien af de ejendomme, de må købe.

8.   Polen

a) Polen kan i fem år fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde den lovgivning, der er gældende på tidspunktet for undertegnelsen af denne protokol, for så vidt angår erhvervelse af sekundærboliger. I henhold til lovgivningen skal en schweizisk statsborger overholde de krav, der er fastsat i lov af 24. marts 1920 om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Dz.U. 1996, Nr. 54, poz. 245 med ændringer) som ændret.

b) Schweiziske statsborgere, der har haft lovligt ophold i Polen uafbrudt i fire år, er ikke for så vidt angår erhvervelse af en sekundærbolig omfattet af bestemmelserne under litra a) eller andre regler og procedurer end dem, der gælder for polske statsborgere.

c) Polen kan i en tolvårig periode fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde sine forskrifter vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov. Schweiziske statsborgere og juridiske personer oprettet i overensstemmelse med schweizisk ret må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af denne protokol. I henhold til lovgivningen skal en schweizisk statsborger overholde de krav, der er fastsat i lov af 24. marts 1920 om udlændinges erhvervelse af fast ejendom (Dz.U. 1996, Nr. 54, poz. 245 med ændringer) som ændret.

d) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd, og som har haft lovligt opholdt og forpagtet jord i Polen som fysisk eller juridisk person uafbrudt i mindst tre år, er ikke omfattet af litra c) eller andre procedurer end dem, der gælder for polske statsborgere, for så vidt angår køb af landbrugsjord og skov fra datoen for Polens tiltrædelse af EU. I voivodskaberne Warmińsko-Mazurskie, Pomorskie, Kujawsko-Pomorskie, Zachodnio-Pomorskie, Lubuskie, Dolnoslaśkie, Opolskie og Wielkopolskie forlænges den periode for ophold og forpagtning, der er nævnt i foregående sætning, til syv år. Forpagtningsperioden forud for køb af jord beregnes individuelt for hver schweizisk statsborger, der køber jord i Polen, fra den bekræftede dato for den oprindelige forpagtningsaftale. Selvstændige landmænd, der ikke har forpagtet jord som fysiske, men som juridiske personer, kan overføre den juridiske persons rettigheder i medfør af forpagtningsaftalen til sig selv som fysiske personer. Ved beregningen af forpagtningsperioden forud for købsretten medtages den periode, hvor forpagtningsaftalen var indgået med juridiske personer. Der kan udformes forpagtningsaftaler med fysiske personer med en bekræftet dato med tilbagevirkende kraft, hvorved hele forpagtningsperioden for den bekræftede kontrakt vil blive medregnet. Der er ingen frister for selvstændige landmænds ændring af deres nuværende forpagtningsaftale til aftaler som fysiske personer eller skriftlige aftaler med en bekræftet dato. Proceduren for ændring af forpagtningsaftaler skal være gennemsigtig og må under ingen omstændigheder udgøre en ny hindring.

e) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen det tredje år efter datoen for Polens tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet i litra a).

f) I overgangsperioden anvender Polen den i loven fastsatte procedure for tilladelser, hvilket vil sikre, at tilladelser til erhvervelse af fast ejendom i Polen meddeles på grundlag af gennemsigtige, objektive, faste og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde.

9.   Slovenien

a) Hvis der frem til udgangen af en periode på højst syv år efter datoen for Sloveniens tiltrædelse af EU opstår alvorlige problemer på ejendomsmarkedet, som der er risiko for vil fortsætte, eller som i alvorlig grad kan skade ejendomsmarkedet i et givet område, kan Slovenien anmode om tilladelse til at træffe beskyttelsesforanstaltninger for at rette op på situationen på ejendomsmarkedet.

b) Efter anmodning fra Slovenien træffer Det Blandede Udvalg ved en hasteprocedure beslutning om de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og angiver betingelserne og retningslinjerne for anvendelsen heraf.

c) I tilfælde af alvorlige problemer på ejendomsmarkedet og efter udtrykkelig anmodning fra Slovenien handler Det Blandede Udvalg inden fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen, der ledsages af relevante baggrundsoplysninger. De foranstaltninger, der således træffes beslutning om, finder øjeblikkelig anvendelse, og der tages i den forbindelse hensyn til alle berørte parters interesser.

d) De foranstaltninger, der i medfør af litra b) gives tilladelse til, kan omfatte fravigelser fra denne aftales bestemmelser i det omfang og i så lang tid, som det er strengt nødvendigt for at nå de mål, der er omhandlet i litra a).

10.   Slovakiet

a) Slovakiet kan i en syvårig periode fra datoen for landets tiltrædelse af EU opretholde sine forskrifter vedrørende erhvervelse af landbrugsjord og skov. I henhold til lovgivningen kan en udlænding få ejerrettigheder over fast ejendom i Slovakiet med undtagelse af landbrugsjord og skov. Udlændinge kan ikke kræve at få ejerrettigheder over fast ejendom, hvis erhvervelse er begrænset af særlige forskrifter i valutalov nr. 202/1995, som ændret.

b) Schweiziske statsborgere må under ingen omstændigheder behandles mindre gunstigt for så vidt angår erhvervelse af landbrugsjord og skov end på datoen for undertegnelsen af denne protokol eller behandles mere restriktivt end tredjelandsstatsborgere.

c) Schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd og tage bopæl i Slovakiet, og som har haft lovligt ophold og været beskæftiget med landbrug i Slovakiet uafbrudt de seneste tre år, er ikke omfattet af bestemmelserne under litra b) eller andre procedurer end dem, der gælder for slovakiske statsborgere.

d) Der skal foretages en generel revidering af overgangsordningen inden udgangen af det tredje år efter datoen for Slovakiets tiltrædelse af EU. Kommissionen forelægger med henblik herpå Det Blandede Udvalg en rapport. Det Blandede Udvalg kan beslutte at afkorte eller afslutte den overgangsperiode, der er omhandlet under litra a).

e) Hvis Slovakiet indfører betingelser for ikke-slovakiske statsborgeres erhvervelse af fast ejendom i Slovakiet i overgangsperioden, baseres disse på gennemsigtige, objektive, faste og offentlige kriterier. Disse kriterier anvendes på en ikke-diskriminerende måde, og slovakiske og schweiziske statsborgere må ikke forskelsbehandles.

f) Hvis der ved udløbet af overgangsperioden er tilstrækkeligt bevis for, at der vil opstå alvorlige forstyrrelser på Slovakiets marked for landbrugsjord, eller der er risiko herfor, beslutter Det Blandede Udvalg efter anmodning fra Slovakiet, hvorvidt overgangsperioden skal forlænges i op til højst tre år.

▼M7

BILAG II

KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

Artikel 1

1.  De kontraherende parter er enige om på området for koordinering af sociale sikringsordninger at anvende de af Den Europæiske Unions retsakter, som der henvises til i, og som ændres ved del A i dette bilag, eller tilsvarende bestemmelser.

2.  Udtrykket »medlemsstat(er)«, der er anført i de retsakter, der henvises til i del A i dette bilag, anses for at finde anvendelse på Schweiz ud over de stater, der er omfattet af de pågældende retsakter fra Den Europæiske Union.

Artikel 2

1.  Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag tager de kontraherende parter hensyn til de af Den Europæiske Unions retsakter, som der henvises til i del B i dette bilag.

2.  Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag tager de kontraherende parter de af Den Europæiske Unions retsakter ad notam, som der henvises til i del C i dette bilag.

Artikel 3

1.  Særlige bestemmelser om overgangsordninger i forbindelse med arbejdsløshedsforsikring for visse EU-medlemsstaters statsborgere, der har en schweizisk opholdstilladelse, som er gyldig i mindre end et år, vedrørende schweiziske bistandstillæg og vedrørende ydelser i henhold til den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning er fastsat i protokollen til dette bilag.

2.  Protokollen udgør en integrerende del af dette bilag.

DEL A:   OMHANDLEDE RETSAKTER

1.

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (

11

)

▼M8

som ændret ved:

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastsættelse af indholdet af dets bilag ( 12 )

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 ( 13 ).

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 ( 14 ).

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 ( 15 ).

▼M7

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forordning (EF) nr. 883/2004:

a) Følgende tilføjes til bilag I, afdeling I:

»Schweiz

Kantonal lovgivning om forskud på underholdsbidrag baseret på artikel 131, stk. 2, og 293, stk. 2, i forbundsloven (Federal Civil Act).«

b) Følgende tilføjes til bilag I, afdeling II:

»Schweiz

Ydelser i forbindelse med fødsel og adoption i medfør af den relevante kantonale lovgivning baseret på artikel 3, stk. 2, i forbundsloven om børnetilskud (Federal Family Allowances Act).«

c) Følgende tilføjes til bilag II:

»Tyskland-Schweiz

a) Hvad angår overenskomsten om social sikring af 25. februar 1964, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 9. september 1975 og nr. 2 af 2. marts 1989:

i) punkt 9b, stk. 1, punkt 1-4 i slutprotokollen (lovgivning, der finder anvendelse på, og ret til naturalydelser ved sygdom for personer med bopæl i den tyske eksklave Büsingen)

ii) punkt 9e, stk. 1, litra b), punktum 1, 2 og 4, i slutprotokollen (adgang til frivillig sygeforsikring i Tyskland ved flytning i Tyskland).

b) Hvad angår overenskomsten om arbejdsløshedsforsikring af 20. oktober 1982, som ændret ved tillægsprotokol af 22. december 1992:

i) Artikel 8, stk. 5. Med et beløb svarende til størrelsen af det kantonale bidrag i henhold til schweizisk lovgivning yder Tyskland (kommunen Büsingen) tilskud til udgifterne til de faktiske stillinger i forbindelse med arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er besat af arbejdstagere, der er omfattet af denne bestemmelse.

Spanien-Schweiz

Punkt 17 i slutprotokollen til overenskomsten om social sikring af 13. oktober 1969, som ændret ved tillægsoverenskomst af 11. juni 1982; personer, der er omfattet af den spanske forsikring i henhold til denne bestemmelse, er fritaget for at være omfattet af den schweiziske sygeforsikring.

Italien-Schweiz

Artikel 9, stk. 1, i overenskomst om social sikring af 14. december 1962, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 18. december 1963, tillægsaftale af 4. juli 1969, tillægsprotokol af 25. februar 1974 samt tillægsaftale nr. 2 af 2. april 1980.«

d) Følgende tilføjes til bilag IV:

»Schweiz«

e) Følgende tilføjes til bilag VIII, del 1:

»Schweiz

Alle ansøgninger om alderdoms-, efterladte- og invalidepension efter den almindelige ordning (forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring samt forbundslov om invalideforsikring) samt lovbestemte alderspensioner under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning).«

f) Følgende tilføjes til bilag VIII, del 2:

»Schweiz

Alderdoms-, efterladte- og invalidepension under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning).«

g) Følgende tilføjes til bilag IX, del II:

»Schweiz

Efterladte- og invalidepension under den lovbestemte erhvervsordning (forbundslov om den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalidepensionsordning).«

h) Følgende tilføjes til bilag X:

»Schweiz

1. Tillægsydelser ( ►M8  forbundslov om tillægsydelser af 6. oktober 2006 ◄ ) og dermed ligestillede ydelser i henhold til den kantonale lovgivning.

2. Pension i alvorlige tilfælde fra invalideforsikringen (artikel 28, stk. 1a, i forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959 i den reviderede udgave af 7. oktober 1994).

3. Ikke-bidragspligtige ydelser ved arbejdsløshed af blandet karakter i henhold til den kantonale lovgivning.

4. Ikke-bidragspligtig ekstraordinær invalidepension for handicappede (artikel 39 i forbundslov om invalidepension af 19. juni 1959), som ikke før deres uarbejdsdygtighed var underlagt schweizisk lovgivning baseret på en aktivitet som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.«

i) Følgende tilføjes til bilag XI:

»Schweiz

1. Artikel 2 i forbundslov om alderdoms- og efterladteforsikring samt artikel 1 i forbundslov om invalideforsikring, som omhandler frivillig forsikring inden for disse forsikringsgrene for schweiziske statsborgere med bopæl i en medlemsstat, der ikke er omfattet af aftalen, finder anvendelse på personer, der er bosat uden for Schweiz, og som er statsborgere i de øvrige stater, som er omfattet af aftalen, samt på flygtninge og statsløse, der er bosat i disse stater, når disse personer tilmelder sig den frivillige forsikring senest et år efter den dag, hvor de er ophørt med at være forsikret efter alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordningen efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år.

2. Når en person ophører med at være forsikret efter den schweiziske alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning efter en forsikringsperiode uden afbrydelser på mindst fem år, har den pågældende ret til at fortsætte forsikringen med arbejdsgiverens samtykke, hvis han er beskæftiget i en medlemsstat, som ikke er omfattet af aftalen, for en arbejdsgiver i Schweiz, og hvis han indgiver ansøgning herom inden for seks måneder efter, at han er ophørt med at være forsikret.

3. Tvungen omfattelse af den schweiziske sygeforsikringsordning og muligheder for fritagelse

a) Følgende personer, som ikke er bosat i Schweiz, er omfattet af schweizisk lovgivning om tvungen omfattelse af den schweiziske sygesikringsordning:

i) personer, der er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til forordningens afsnit II

ii) personer, for hvem Schweiz skal afholde udgifterne til ydelserne i henhold til forordningens artikel 24, 25 og 26

iii) personer, der oppebærer ydelser ved arbejdsløshed fra den schweiziske forsikring

iv) personer, som er familiemedlemmer til de under i) og iii) nævnte personer eller til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Spanien, Ungarn, Portugal, Sverige eller Det Forenede Kongerige

v) personer, som er familiemedlemmer til de under ii) nævnte personer eller til en pensionist, som er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den schweiziske sygeforsikringsordning, undtagen hvis disse familiemedlemmer er bosat i en af følgende stater: Danmark, Portugal, Sverige eller Det Forenede Kongerige

Ved udtrykket familiemedlem forstås enhver, der defineres som familiemedlem i henhold til lovgivningen i bopælslandet.

b) De personer, der er omhandlet i litra a), kan efter ansøgning blive fritaget for at være omfattet af den tvungne forsikring, hvis og så længe de er bosat i en følgende medlemsstater, og kan dokumentere, at de er forsikret mod sygdom i den pågældende stat: Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig samt for de i litra a), nr. iv) og v), omhandlede personer: Finland og for de i litra a), nr. ii), omhandlede personer: Portugal.

Denne anmodning

aa) skal indgives inden for tre måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende har pligt til at blive forsikret i Schweiz; når ansøgningen i begrundede tilfælde indgives efter udløbet af denne frist, træder fritagelsen i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor forsikringspligten indtræder

bb) omfatter alle familiemedlemmer, der er bosat i den samme stat.

4. Såfremt en person, som i henhold til forordningens afsnit II er omfattet af schweizisk lovgivning, ved anvendelsen af punkt 3, litra b), for så vidt angår sygdomsforsikring, er omfattet af lovgivningen i en anden stat, som er omfattet af denne aftale, afholder den schweiziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde og den kompetente institution for sygeforsikring hver især halvdelen af udgifterne til naturalydelser ved ulykkestilfælde, når der består krav på naturalydelser over for begge institutioner. Selv hvor en sygeforsikringsinstitution i bopælslandet er forpligtet til at udrede ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller et ulykkestilfælde på vej til eller fra arbejde, afholder den schweiziske institution for forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ulykkestilfælde alene disse udgifter.

5. Personer, der er beskæftiget, men som ikke er bosat i Schweiz, og som er omfattet af den lovbestemte forsikring i deres bopælsland i henhold til punkt 3, litra b) samt deres familiemedlemmer, er omfattet af bestemmelserne i forordningens artikel 19 under et ophold i Schweiz.

6. Ved anvendelsen af forordningens artikel 18, 19, 20 og 27 i Schweiz afholder den kompetente forsikringsinstitution samtlige fakturerede udgifter.

7. De perioder med dagpengeforsikring, som er blevet tilbagelagt efter forsikringen i en anden medlemsstat, som er omfattet af aftalen, tages i betragtning med henblik på at mindske eller fjerne et eventuelt forbehold i dagpengeforsikringen i tilfælde af sygdom eller moderskab, når den pågældende tilmelder sig en schweizisk assurandør inden tre måneder efter udmeldelsen af den udenlandske forsikring.

8. En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning om invalideforsikring, og som på grund af et ulykkestilfælde eller sygdom har været nødsaget til at ophøre med sin erhvervsmæssige beskæftigelse i Schweiz, som har været hans eksistensgrundlag, anses for omfattet af denne forsikring med henblik på erhvervelse af ret til revalideringsforanstaltninger indtil udbetalingen af en invalidepension, og mens disse foranstaltninger finder sted, såfremt han ikke påbegynder en anden erhvervsmæssig beskæftigelse uden for Schweiz.«.

2.

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (

16

)

▼M8

som ændret ved:

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 ( 17 ).

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 ( 18 ).

 Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 ( 19 ).

▼M7

.

Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forordning (EF) nr. 987/2009:

Følgende tilføjes til bilag 1:

»Ordning mellem Schweiz og Frankrig af 26. oktober 2004 om fastsættelse af særlige procedurer for refusion af sygehjælp

►M8  —————20. december 2005————— ◄ «.

3. Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet ( 20 ), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 ( 21 ), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før denne afgørelses ikrafttræden, og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.

4. Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21 marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet ( 22 ), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 120/2008 ( 23 ), som gældende mellem Schweiz og medlemsstaterne før denne afgørelses ikrafttræden, og ved henvisninger i forordning (EF) nr. 883/2004 eller (EF) nr. 987/2009 eller vedrørende tidligere tilfælde.

5. Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet ( 24 ).

DEL B:   RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE BEHØRIGT HENSYN TIL

1. Afgørelse nr. A1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om indførelse af en dialog- og forligsprocedure om dokumenters gyldighed, fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, og tilkendegivelse af ydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 ( 25 ).

2. Afgørelse nr. A2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om den lovgivning, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som midlertidigt er beskæftiget uden for den kompetente stat ( 26 ).

3. Afgørelse nr. A3 af 17. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om sammenlægning af uafbrudte udstationeringsperioder tilbagelagt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 ( 27 ).

4. Afgørelse nr. E1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om praktiske retningslinjer for overgangsperioden for den i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 omhandlede elektroniske dataudveksling ( 28 ).

5. Afgørelse nr. F1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om samtidig ret til familieydelser ( 29 ).

6. Afgørelse nr. H1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om overgangen fra Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af afgørelser og henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger ( 30 ).

7. Afgørelse nr. H2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om virksomheden for og sammensætningen af Det Tekniske Udvalg for databehandling under Den Administrative Kommission for koordinering af sociale sikringsordninger ( 31 ).

8. Afgørelse nr. H3 af 15 oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om den dato, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af omregningskursen, som nævnt i artikel 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ( 32 ).

9. Afgørelse nr. H4 af 22 december 2009 truffet af den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om sammensætningen af og virkemåden for så vidt angår Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger ( 33 ).

10. Afgørelse nr. H5 af 18. marts 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om samarbejde om bekæmpelse af svig og fejl inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ved koordinering af sociale sikringsordninger ( 34 ).

11. Afgørelse nr. P1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om fortolkning af artikel 50, stk. 4, artikel 58 og artikel 87, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 i forbindelse med tilkendelse af ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald ( 35 ).

12. Afgørelse nr. S1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om det europæiske sygesikringskort ( 36 ).

13. Afgørelse nr. S2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort ( 37 ).

14. Afgørelse nr. S3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om definitionen af de ydelser, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 25, afsnit A, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ( 38 ).

15. Afgørelse nr. S4 af 2. oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 ( 39 ).

16. Afgørelse nr. S5 af 2. oktober 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fortolkningen af begrebet »naturalydelser« som defineret i artikel 1, litra va), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 i tilfælde af sygdom eller moderskab i henhold til artikel 17, 19, 20, 22, artikel 24, stk. 1, artikel 25, 26, artikel 27, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 28, 34 og artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 og om beregning af de ydelser, der skal refunderes i henhold til artikel 62, 63 og 64 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ( 40 ).

17. Afgørelse nr. S6 af 22. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om registreringen i bopælsmedlemsstaten i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 987/2009 og etableringen af fortegnelser i henhold til artikel 64, stk. 4, i forordning (EF) nr. 987/2009 ( 41 ).

18. Afgørelse nr. S7 af 22. december 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om overgangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionsprocedurer ( 42 ).

19. Afgørelse nr. U1 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om artikel 54, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 angående familietillæg til ydelser ved arbejdsløshed ( 43 ).

20. Afgørelse nr. U2 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af artikel 65, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre fuldtidsledige end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat ( 44 ).

21. Afgørelse nr. U3 af 12. juni 2009 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om rækkevidden af udtrykket »delvis arbejdsløshed« i forbindelse med de i artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 omhandlede arbejdsløse ( 45 ).

▼M8

22. Afgørelse nr. E2 af 3. marts 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fastsættelse af en procedure for forvaltning af ændringer vedrørende de nærmere bestemmelser for de organer, der er omhandlet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004, og som er opført i det elektroniske register, der indgår i EESSI ( 46 ).

23. Afgørelse nr. E3 af 19. oktober 2011 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ( 47 ).

24. Afgørelse nr. H6 af 16. december 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om anvendelsen af visse principper i forbindelse med sammenlægning af perioder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ( 48 ).

25. Afgørelse nr. S8 af 15. juni 2011 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om bevilling af proteser, større hjælpemidler og andre større naturalydelser i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ( 49 ).

26. Afgørelse nr. U4 af 13. december 2011 fremsat af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om procedurerne for refusion i henhold til artikel 65, stk. 6 og 7, i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 70 i forordning (EF) nr. 987/2009 ( 50 ).

▼M7

DEL C:   RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER TAGER AD NOTAM

1. Henstilling nr. U1 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om den lovgivning, der skal finde anvendelse på arbejdsløse, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed på deltidsbasis i en anden medlemsstat end bopælslandet ( 51 ).

2. Henstilling nr. U2 af 12. juni 2009 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om anvendelse af artikel 64, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 på arbejdsløse, som ledsager deres ægtefælle eller partner, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, til en anden medlemsstat end den kompetente stat ( 52 ).

▼M8

3. Henstilling nr. S1 af 15. marts 2012 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de finansielle aspekter af tværnationale organdonationer fra levende donorer ( 53 ).

▼M7

PROTOKOL

til bilag ii til aftalen

I.    Arbejdsløshedsforsikring

Følgende regler finder anvendelse på arbejdstagere, som er statsborgere i Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik indtil 30. april 2011 og på arbejdstagere, som er statsborgere i Republikken Bulgarien og Rumænien indtil 31. maj 2016.

1. For så vidt angår arbejdsløshedsforsikring for arbejdstagere, som har en opholdstilladelse af under et års varighed, gælder følgende ordning:

1.1 Kun arbejdstagere, som har indbetalt bidrag i Schweiz i den i forbundslov om tvungen arbejdsløshedsforsikring og dagpenge i tilfælde af insolvens (loi fédérale sur l'assurance-chômage obligatoire et l'indemnité en cas d'insolvabilité — LACI) ( 54 ) fastsatte minimumsperiode, og som endvidere opfylder de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, har ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen på de i loven fastsatte betingelser.

1.2 En del af de bidrag, som er blevet opkrævet for arbejdstagere, som ikke har indbetalt bidrag i en tilstrækkelig lang periode til at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse i Schweiz i overensstemmelse med punkt 1.1, overføres til deres hjemland ifølge de i punkt 1.3 fastsatte regler som tilskud til udgifterne til de ydelser, der udbetales til disse arbejdstagere ved fuldtidsledighed; disse arbejdstagere har således ikke ret til ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen i Schweiz i tilfælde af fuldtidsledighed. De har dog ret til dagpenge under ledighed ved dårligt vejr og i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Ydelser ved fuldtidsledighed afholdes af hjemlandet, forudsat at arbejdstagerne stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i Schweiz, medregnes, som om de var blevet tilbagelagt i hjemlandet.

1.3 Den bidragsandel, som er blevet opkrævet for arbejdstagere ifølge punkt 1.2, refunderes hvert år i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) Disse arbejdstageres bidragsandel beregnes for hvert enkelt land på grundlag af det årlige antal beskæftigede arbejdstagere og gennemsnittet af de bidrag, der hvert år indbetales for hver enkelt arbejdstager (arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag).

b) En del af det således fastsatte beløb, som svarer til arbejdsløshedsunderstøttelsens procentvise andel af alle de øvrige under punkt 1.2 anførte ydelser, refunderes i arbejdstagernes hjemland, og Schweiz tilbageholder et beløb med henblik på senere ydelser ( 55 ).

c) Schweiz fremsender hvert år en opgørelse over de bidrag, som er blevet overført. Hjemlandene kan, hvis de anmoder herom, få oplyst beregningsgrundlag og størrelsen af de overførsler, der er blevet foretaget. Hjemlandene oplyser hvert år Schweiz om antallet af personer, der har oppebåret ydelser ved arbejdsløshed i henhold til punkt 1.2.

2. Hvis en medlemsstat, der er omfattet af denne ordning, har problemer som følge af, at overførselsordningen bortfalder, eller såfremt Schweiz har problemer med sammenlægningsordningen, kan problemerne forelægges Det Blandede Udvalg af en af de kontraherende parter.

II.    Bistandstillæg

Bistandstillægget i henhold til den schweiziske forbundslov af 19. juni 1959 om invalideforsikring (LAI) og forbundsloven af 20. december 1946 om alderdoms- og efterladteforsikring (LAVS) som ændret 8. oktober 1999) tilkendes kun, hvis den pågældende er bosat i Schweiz.

III.    Den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning

Uanset bestemmelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 udbetales den overgangsydelse, der er fastsat i forbundslov om fri overgang til den erhvervstilknyttede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringsordning (Loi fédérale sur le libre passage dans la prévoyance professionnelle vieillesse, survivants et invalidité) af 17. december 1993, efter ansøgning til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har til hensigt at forlade Schweiz definitivt, og som ikke længere er omfattet af schweizisk lovgivning i henhold til bestemmelserne i forordningens afsnit II, forudsat at den pågældende forlader Schweiz inden for fem år efter aftalens ikrafttrædelse.

▼M6

BILAG III

GENSIDIG ANERKENDELSE AF FAGLIGE KVALIFIKATIONER

(Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser)

1. De kontraherende parter aftaler at anvende de i Den Europæiske Unions (EU) retsakter og meddelelser om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, hvortil der er henvist i afsnit A i nærværende bilag, i overensstemmelse med aftalens anvendelsesområde.

2. Medmindre andet er angivet, anses ordet »medlemsstat(er)«, der optræder i de retsakter, hvortil der henvises i afsnit A i nærværende bilag, for at omfatte Schweiz ud over de lande, der er omhandlet i de pågældende EU-retsakter.

3. I forbindelse med nærværende bilag noterer de kontraherende parter sig de EU-retsakter, hvortil der er henvist i afsnit B i nærværende bilag.

AFSNIT A:   HENVISNINGER TIL RETSAKTER

1a)  32005 L 0036: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22),

som ændret ved:

 Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141)

 Kommissionens forordning (EF) nr. 1430/2007 af 5. december 2007 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 320 af 6.12.2007, s. 3)

 Kommissionens forordning (EF) nr. 755/2008 af 31. juli 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 205 af 1.8.2008, s. 10)

 Kommissionens forordning (EF) nr. 279/2009 af 6. april 2009 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 11)

 Kommissionens forordning (EU) nr. 213/2011 af 3. marts 2011 om ændring af bilag II og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 59 af 4.3.2011, s. 4)

 Notifikation af kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet (EUT C 332 af 30.12.2006, s. 35)

 Notifikation af kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet (EUT C 148 af 24.6.2006, s. 34)

 Notifikation af kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet (EUT C 3 af 6.1.2006, s. 12)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse — Meddelelse af titler på specialtandlæge (EUT C 165 af 19.7.2007, s. 18)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse — Meddelelse af kvalifikationsbeviser for speciallæger og alment praktiserende læger (EUT C 165 af 19.7.2007, s. 13)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse af kvalifikationsbeviser for speciallæger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, specialtandlæger, jordemødre og arkitekter (EUT C 137 af 4.6.2008, s. 8)

 Meddelelse — Meddelelse af kvalifikationsbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 322 af 17.12.2008, s. 3)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om faglige sammenslutninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 111 af 15.5.2009, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om kvalifikationsbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 114 af 19.5.2009, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om kvalifikationsbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 279 af 19.11.2009, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om kvalifikationsbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 129 af 19.5.2010, s. 3)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 337 af 14.12.2010, s. 10)

 Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 271 af 16.10.2007, s. 18)

 Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 93 af 4.4.2008, s. 28)

▼M9

 Kommissionens forordning (EU) nr. 623/2012 af 11. juli 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 180 af 12.7.2012, s. 9)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om faglige sammenslutninger eller organisationer, der er anført i bilag I til direktiv 2005/36/EF, og som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 (EUT C 182 af 23.6.2011, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 183 af 24.6.2011, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 367 af 16.12.2011, s. 5)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 244 af 14.8.2012, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 396 af 21.12.2012, s. 1)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 183 af 28.6.2013, s. 4)

 Meddelelse fra Kommissionen — Meddelelse om uddannelsesbeviser — Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (bilag V) (EUT C 301 af 17.10.2013, s. 1).

▼M6

b) I forbindelse med aftalen foretages der følgende tilpasning af direktiv 2005/36/EF:

1) De procedurer, der er fastlagt i følgende artikler i direktivet, finder ikke anvendelse mellem de kontraherende parter:

 artikel 3, stk. 2, tredje afsnit — procedure til ajourføring af bilag I til direktivet

 artikel 11, litra c), punkt ii), sidste punktum — procedure til ajourføring af bilag II til direktivet

 artikel 13, stk. 2, tredje afsnit — procedure til ajourføring af bilag III til direktivet

 artikel 14, stk. 2, andet og tredje afsnit — procedure i tilfælde af fravigelse af reglen om, at ansøgeren må vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve

 artikel 15, stk. 2 og 5 — procedure til vedtagelse eller ophævelse af fælles platforme

 artikel 20 — procedure til ændring af bilag IV til direktivet

 artikel 21, stk. 6, andet afsnit — procedure til ajourføring af kundskaber og færdigheder

 artikel 21, stk. 7 — procedure til ajourføring af bilag V til direktivet

 artikel 25, stk. 5 — procedure til ændring af mindstekrav til uddannelsens varighed for speciallæger

 artikel 26, stk. 2 — procedure til tilføjelse af nye lægespecialer

 artikel 31, stk. 2, andet afsnit — procedure til ajourføring af uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

 artikel 34, stk. 2, andet afsnit — procedure til ajourføring af tandlægeuddannelsen

 artikel 35, stk. 2, tredje afsnit — procedure til ajourføring af mindstekrav til uddannelsens varighed for specialtandlæger

 artikel 38, stk. 1, andet afsnit — procedure til ajourføring af dyrlægeuddannelsen

 artikel 40, stk. 1, tredje afsnit — procedure til ajourføring af jordemoderuddannelsen

 artikel 44, stk. 2, andet afsnit — procedure til ajourføring af farmaceutuddannelsen

 artikel 46, stk. 2 — procedure til ajourføring af kundskaber og færdigheder for arkitekter

 artikel 61 — undtagelsesbestemmelse.

2) Artikel 56, stk. 3 og 4, gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndigheder og den koordinator, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

3) Artikel 57, stk. 2, gennemføres således:

Den koordinator, som Schweiz har udpeget, underretter Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

4) Artikel 63 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de retsakter og meddelelser, der er beskrevet i punkt 1a). Artikel 58 og 64 finder ikke anvendelse.

c) I direktivets bilag II, punkt 1, tilføjes følgende:

»i Schweiz:

 optometrist med forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Opticien diplômé, diplomierter Augenoptiker, ottico diplomato«)

 Kræver mindst 17 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 4 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, hvoraf 2 år kan tages som privat fuldtidsuddannelse, og endelig en højere erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at justere kontaktlinser eller udføre synsprøver enten som selvstændig eller lønmodtager.

 audiologiassistent med videregående forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Audioprothésiste avec brevet fédéral, Hörgeräte-Akustiker mit eidg. Fachausweis, audioprotesista con attestato professionale federale«)

 Kræver mindst 15 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, mindst 3 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 3 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmodtager.

 producent af ortopædisk fodtøj med forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Bottier-orthopédiste diplômé, diplomierter Orthopädie-Schuhmachermeister, calzolaio ortopedico diplomato«)

 Kræver mindst 17 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 4 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmodtager.

 tandtekniker med forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Technicien dentiste, maître, diplomierter Zahntechnikermeister, odontotecnico, maestro«)

 Kræver mindst 18 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 5 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmodtager.

 protesemager med videregående forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Orthopédiste diplômé, diplomierter Orthopädist, ortopedista diplomato«)

 Kræver mindst 18 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 5 års lærlingeuddannelse eller praktikophold, herunder privat uddannelse, og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv enten som selvstændig eller lønmodtager.«

d) I direktivets bilag II, punkt 4, indsættes følgende:

»i Schweiz:

 bjergfører med videregående forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Guide de montagne avec brevet fédéral, Bergführer mit eidg. Fachausweis, guida alpina con attestato professionale federale«)

 Kræver mindst 13 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, 4 års erhvervsuddannelse under tilsyn af en kvalificeret fagmand. Dette giver ret til at udøve dette erhverv som selvstændig.

 vintersportsinstruktør med videregående forbundsstatslig højere erhvervsuddannelse (»Professeur de sports de neige avec brevet fédéral, Schneesportlehrer mit eidg. Fachausweis, Maestro di sport sulla neve con attestato professionale fédérale«)

 Kræver mindst 15 års uddannelse omfattende mindst 9 års grunduddannelse, 4 års erhvervsfaglig uddannelse delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole, efterfulgt af 2 års uddannelse og erhvervserfaring på lærlingeuddannelse og endelig en erhvervsuddannelse. Dette giver ret til at udøve dette erhverv som selvstændig.«

e) I direktivets bilag V, punkt 5.1.1, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset

Referencedato

Schweiz

Eidgenössisches Arztdiplom

Diplôme fédéral de médecin

Diploma federale di medico

Eidgenössisches Departement des Innern

Département fédéral de l'intérieur

Dipartimento federale dell'interno

 

1. juni 2002«

f) I direktivets bilag V, punkt 5.1.2, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Referencedato

Schweiz

Diplom als Facharzt

Diplôme de médecin spécialiste

Diploma di medico specialista

Eidgenössisches Departement des Innern und Verbindung der Schweizer Ärztinnen und Ärzte

Département fédéral de l'intérieur et Fédération des médecins suisses

Dipartimento federale dell'interno e Federazione dei medici svizzeri

1. juni 2002«

g) I direktivets bilag V, punkt 5.1.3, tilføjes følgende:



»Land

Titel

Anæstesiologi

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Anästhesiologie

Anesthésiologie

Anestesiologia



Land

Titel

Kirurgi eller kirurgiske sygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Chirurgie

Chirurgie

Chirurgia



Land

Titel

Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Neurochirurgie

Neurochirurgie

Neurochirurgia



Land

Titel

Gynækologi og obstetrik eller kvindesygdomme og fødselshjælp

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Gynäkologie und Geburtshilfe

Gynécologie et obstétrique

Ginecologia e ostetricia

▼M9



Land

Titel

Intern medicin

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Allgemeine Innere Medizin

Médecine interne générale

Medicina interna generale

▼M6



Land

Titel

Oftalmologi eller øjensygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Ophthalmologie

Ophtalmologie

Oftalmologia



Land

Titel

Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Oto-Rhino-Laryngologie

Oto-rhino-laryngologie

Otorinolaringoiatria



Land

Titel

Pædiatri eller sygdomme hos børn

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Kinder- und Jugendmedizin

Pédiatrie

Pediatria



Land

Titel

Medicinske lungesygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Pneumologie

Pneumologie

Pneumologia



Land

Titel

Urologi eller urinvejenes kirurgiske sygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Urologie

Urologie

Urologia



Land

Titel

Ortopædisk kirurgi

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Orthopädische Chirurgie und Traumatologie des Bewegungsapparates

Chirurgie orthopédique et traumatologie de l’appareil locomoteur

Chirurgia ortopedica e traumatologia del sistema motorio



Land

Titel

Patologisk anatomi eller vævs- og celleundersøgelser

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Pathologie

Pathologie

Patologia



Land

Titel

Neurologi eller medicinske nervesygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Neurologie

Neurologie

Neurologia



Land

Titel

Psykiatri

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Psychiatrie und Psychotherapie

Psychiatrie et psychothérapie

Psichiatria e psicoterapia



Land

Titel

Diagnostisk radiologi eller røntgenundersøgelse

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Radiologie

Radiologie

Radiologia



Land

Titel

Onkologi

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Radio-Onkologie/Strahlentherapie

Radio-oncologie/radiothérapie

Radio-oncologia/radioterapia



Land

Titel

Plastikkirurgi

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Plastische, Rekonstruktive und Ästhetische Chirurgie

Chirurgie plastique, reconstructive et esthétique

Chirurgia plastica, ricostruttiva ed estetica



Land

Titel

Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Herz- und thorakale Gefässchirurgie

Chirurgie cardiaque et vasculaire thoracique

Chirurgia del cuore e dei vasi toracici



Land

Titel

Børnekirurgi

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Kinderchirurgie

Chirurgie pédiatrique

Chirurgia pediatrica



Land

Titel

Kardiologi

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Kardiologie

Cardiologie

Cardiologia



Land

Titel

Medicinsk gastroenterelogi eller medicinske mave-tarmsygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Gastroenterologie

Gastroentérologie

Gastroenterologia



Land

Titel

Reumatologi

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Rheumatologie

Rhumatologie

Reumatologia



Land

Titel

Hæmatologi eller blodsygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Hämatologie

Hématologie

Ematologia



Land

Titel

Medicinsk endokrinologi eller medicinske hormonsygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Endokrinologie-Diabetologie

Endocrinologie-diabétologie

Endocrinologia-diabetologia



Land

Titel

Fysiurgi eller rehabilitering

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Physikalische Medizin und Rehabilitation

Médecine physique et réadaptation

Medicina fisica e riabilitazione



Land

Titel

Dermato-venerologi eller hud- og kønssygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Dermatologie und Venerologie

Dermatologie et vénéréologie

Dermatologia e venerologia



Land

Titel

Tropemedicin

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Tropen- und Reisemedizin

Médecine tropicale et médecine des voyages

Medicina tropicale e medicina di viaggio



Land

Titel

Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Kinder -und Jugendpsychiatrie und –psychotherapie

Psychiatrie et psychothérapie d’enfants et d’adolescents

Psichiatria e psicoterapia infantile e dell’adolescenza



Land

Titel

Geriatri eller alderdommens sygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Nephrologie

Néphrologie

Nefrologia



Land

Titel

Infektionsmedicin

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Infektiologie

Infectiologie

Malattie infettive



Land

Titel

Samfundsmedicin

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Prävention und Gesundheitswesen

Prévention et santé publique

Prevenzione e salute pubblica



Land

Titel

Klinisk farmakologi

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Klinische Pharmakologie und Toxikologie

Pharmacologie et toxicologie cliniques

Farmacologia e tossicologia cliniche



Land

Titel

Arbejdsmedicin

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Arbeitsmedizin

Médecine du travail

Medicina del lavoro



Land

Titel

Medicinsk allergologi eller medicinske overfølsomhedssygdomme

Uddannelsens mindstevarighed: 3 år

Schweiz

Allergologie und klinische Immunologie

Allergologie et immunologie clinique

Allergologia e immunologia clinica



Land

Titel

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Nuklearmedizin

Médecine nucléaire

Medicina nucleare



Land

Eksamensbevisets titel

Tand-, mund- og kæbe-ansigtskirurgi

(grunduddannelse som læge og tandlæge)

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie

Chirurgie orale et maxillo-faciale

Chirurgia oro-maxillo-facciale

▼M9



Land

Titel

Medicinsk onkologi

Uddannelsens mindstevarighed: 5 år

Schweiz

Medizinische Onkologie

Oncologie médicale

Oncologia medica



Land

Titel

Medicinsk genetik

Uddannelsens mindstevarighed: 4 år

Schweiz

Medizinische Genetik

Génétique médicale

Genetica medica«

▼M6

h) I direktivets bilag V, punkt 5.1.4, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Titel

Referencedato

Schweiz

Diplom als praktischer Arzt/praktische Ärztin

Diplôme de médecin praticien

Diploma di medico generico

Médecin praticien

Praktischer Arzt

Medico generico

1. juni 2002«

i) I direktivets bilag V, punkt 5.2.2, indsættes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Titel

Referencedato

Schweiz

1.  Diplomierte Pflegefachfrau, diplomierter Pflegefachmann

Infirmière diplômée et infirmier diplômé

Infermiera diplomata e infermiere diplomato

Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen

Ecoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

Pflegefachfrau, Pflegefachmann

Infirmière, infirmier

Infermiera, infermiere

1. juni 2002

 

2.  Bachelor of Science in nursing

Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen

Ecoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

Pflegefachfrau, Pflegefachmann

Infirmière, infirmier

Infermiera, infermiere

30. september 2011

▼M9

 

3.  Diplomierte Pflegefachfrau HF, diplomierter Pflegefachmann HF

Infirmière diplômée ES, infirmier diplômé ES

Infermiera diplomata SSS, infermiere diplomato SSS

Höhere Fachschulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen

Écoles supérieures qui proposent des filières de formation reconnues par l' État

Scuole specializzate superiori che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

Pflegefachfrau, Pflegefachmann

Infirmière, infirmier

Infermiera, infermiere

1. juni 2002«

▼M6

j) I direktivets bilag V, punkt 5.3.2, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset

Titel

Referencedato

Schweiz

Eidgenössisches Zahnarztdiplom

Diplôme fédéral de médecin-dentiste

Diploma federale di medico-dentista

Eidgenössisches Departement des Innern

Département fédéral de l’intérieur

Dipartimento federale dell’interno

 

Zahnarzt

Médecin-dentiste

Medico-dentista

1. juni 2002«

k) I direktivets bilag V, punkt 5.3.3, tilføjes følgende:



»Ortodonti

Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Referencedato

Schweiz

Diplom für Kieferorthopädie

Diplôme fédéral d’orthodontiste

Diploma di ortodontista

Eidgenössisches Departement des Innern und Schweizerische Zahnärzte-Gesellschaft

Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie

Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odontologia e Stomatologia

1. juni 2002



Mundkirurgi

Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Referencedato

Schweiz

Diplom für Oralchirurgie

Diplôme fédéral de chirurgie orale

Diploma di chirurgia orale

Eidgenössisches Departement des Innern und Schweizerische Zahnärzte-Gesellschaft

Département fédéral de l’intérieur et Société suisse d’odonto-stomatologie

Dipartimento federale dell’interno e Società Svizzera di Odontologia e Stomatologia

30. april 2004«

l) I direktivets bilag V, punkt 5.4.2, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset

Referencedato

Schweiz

Eidgenössisches Tierarztdiplom

Diplôme fédéral de vétérinaire

Diploma federale di veterinario

Eidgenössisches Departement des Innern

Département fédéral de l’intérieur

Dipartimento federale dell’interno

 

1. juni 2002«

m) I direktivets bilag V, punkt 5.5.2, tilføjes følgende:

▼M9



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Titel

Referencedato

Schweiz

1.  Diplomierte Hebamme

Sage-femme diplômée

Levatrice diplomata

Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen

Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

Hebamme

Sage-femme

Levatrice

1. juni 2002

2.  [Bachelor of Science [Name of the UAS] in Midwifery]

»Bachelor of Science HES-SO de Sage-femme« (Bachelor of Science HES-SO in Midwifery)

»Bachelor of Science BFH Hebamme« (Bachelor of Science BFH in Midwifery)

»Bachelor of Science ZFH Hebamme« (Bachelor of Science ZHAW in Midwifery)

Schulen, die staatlich anerkannte Bildungsgänge durchführen

Écoles qui proposent des filières de formation reconnues par l'État

Scuole che propongono dei cicli di formazione riconosciuti dallo Stato

Hebamme

Sage-femme

Levatrice

1. juni 2002«

▼M6

n) I direktivets bilag V, punkt 5.6.2, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset

Referencedato

Schweiz

Eidgenössisches Apothekerdiplom Diplôme fédéral de pharmacien

Diploma federale di farmacista

Eidgenössisches Departement des Innern

Département fédéral de l’intérieur

Dipartimento federale dell’interno

 

1. juni 2002«

o) I direktivets bilag V, punkt 5.7.1, tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Udstedende organ

Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset

Akademisk referenceår

Schweiz

Diploma di architettura (Arch. Dipl. USI)

Accademia di Architettura dell'Università della Svizzera Italiana

 

1996-1997

 

Master of Arts BFH/HES-SO en architecture, Master of Arts BFH/HES-SO in Architecture

Haute école spécialisée de Suisse occidentale (HES-SO) sammen med Berner Fachhochschule (BFH)

2007-2008

 

Master of Arts BFH/HES-SO en architecture, Master of Arts BFH/HES-SO in Architecture

Haute école spécialisée de Suisse occidentale (HES-SO) sammen med Berner Fachhochschule (BFH)

 

2007-2008

 

Master of Arts FHNW in Architektur

Fachhochschule Nordwestschweiz FHNW

2007-2008

 

Master of Arts FHNW in Architektur

Fachhochschule Zentralschweiz (FHZ)

2007-2008

 

Master of Arts FHNW in Architektur

Zürcher Fachhochschule (ZFH), Zürcher Hochschule für Angewandte Wissenschaften (ZHAW), Departement Architektur, Gestaltung und Bauingenieurwesen

2007-2008

 

Master of Science MSc in Architecture,

Architecte (arch. dipl. EPF)

Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne

 

2007-2008

 

Master of Science ETH in Architektur, MSc ETH Arch

Eidgenössische Technische Hochschule Zurich

 

2007-2008«

p) I direktivets bilag VI tilføjes følgende:



»Land

Uddannelsesbevis

Akademisk referenceår

Schweiz

1.  Dipl. Arch. ETH,

arch. dipl. EPF,

arch. dipl. PF

2004-2005

 

2.  Architecte diplômé EAUG

2004-2005

 

3.  Architekt REG A

Architecte REG A

Architetto REG A

2004-2005«

2a)  377 L 0249: Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17),

ændret ved:

 1 79 H: Akt vedrørende vilkårene for Den Hellenske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 91)

 1 85 I: Akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 160)

 Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)

  1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

 Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141).

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 77/249/EØF:

1) I artikel 1, stk. 2, tilføjes følgende:

»Schweiz:

Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech

Avocat

Avvocato«.

2) Artikel 8 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 77/249/EØF.

3a)  398 L 0005: Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36),

ændret ved:

  1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

 Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141).

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 98/5/EF:

1) I artikel 1, stk. 2, litra a), tilføjes følgende:

»Schweiz:

Advokat, Rechtsanwalt, Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech

Avocat

Avvocato«.

2) Artikel 16 og 17 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 98/5/EF.

3) Artikel 14 gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndigheder, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

4a)  374 L 0556: Rådets direktiv 74/556/EØF af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virksomhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 1).

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 74/556/EØF:

1) Artikel 4, stk. 3, gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndigheder, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

2) Artikel 7 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 74/556/EØF.

5a)  374 L 0557: Rådets direktiv 74/557/EØF af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virksomhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer (EFT L 307 af 18.11.1974, s. 5),

ændret ved:

 Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF, af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)

 1 2003 T: Akt vedrørende vilkårene for den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

 Rådets direktiv 2006/101/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).

b) I forbindelse med aftalen foretages der følgende tilpasning af direktiv 74/557/EØF:

1) i Schweiz:

Alle de produkter og giftige stoffer, der er opført i giftlovning (samlingen af forbundslove (CC 813.1), herunder især vedrørende anordningerne dertil (CC 813.1) og om miljøgiftige stoffer (CC 814 812.31, 814 812.32 og 814 812.33).

2) Artikel 7, stk. 5, gennemføres således:

Kommissionen informerer medlemsstaterne om de kompetente myndigheder, som Schweiz har udpeget, så snart Schweiz har underrettet Kommissionen med kopi til det blandede udvalg.

3) Artikel 8 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 74/557/EØF.

6a)  386 L 0653: Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17).

b) I forbindelse med denne aftale foretages der følgende tilpasning af direktiv 86/653/EØF:

Artikel 22 finder ikke anvendelse. Den schweiziske koordinator, som Schweiz har udpeget i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2005/36/EF, underretter imidlertid Kommissionen med kopi til det blandede udvalg om de love og bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 86/653/EØF.

AFSNIT B:   AKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER TAGER TIL EFTERRETNING

De kontraherende parter tager følgende akter til efterretning:

7)  389 X 0601: Kommissionens henstilling 89/601/EØF af 8. november 1989 om uddannelse af sundhedspersonale i kræftsygdomme (EFT L 346 af 27.11.1989, s. 1).

▼B

PROTOKOL OM SEKUNDÆRBOLIGER I DANMARK

De kontraherende parter er enige om, at protokol nr. 1 til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om ejendomserhvervelse i Danmark også finder anvendelse på denne aftale i forbindelse med schweiziske statsborgeres erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, i Danmark.

PROTOKOL OM ÅLANDSØERNE

De kontraherende parter er enige om, at protokol nr. 2 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Finlands tiltrædelse af Den Europæiske Union om Ålandsøerne også finder anvendelse på denne aftale.

SLUTAKT



De befuldmægtigede for:

KONGERIGET BELGIEN

KONGERIGET DANMARK

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

DEN HELLENSKE REPUBLIK

KONGERIGET SPANIEN

DEN FRANSKE REPUBLIK

IRLAND

DEN ITALIENSKE REPUBLIK

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

KONGERIGET NEDERLANDENE

REPUBLIKKEN ØSTRIG

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

REPUBLIKKEN FINLAND

KONGERIGET SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

og for

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den ene side, og for

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

på den anden side,

forsamlet i Luxembourg den 21. juni 1999 med henblik på undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, har vedtaget følgende fælles erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:



 fælles erklæring om almindelig liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser

 fælles erklæring om pensioner til pensionerede fra EF-institutionerne, som er bosiddende i Schweiz

 fælles erklæring om aftalens anvendelse

 fælles erklæring om fremtidige tillægsforhandlinger.

De har ligeledes taget følgende erklæringer, som er knyttet til slutakten, til efterretning:

 erklæring fra Schweiz om videreførelse af aftalen

 erklæring fra Schweiz om migrations- og asylpolitikken

 erklæring fra Schweiz om anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet

 erklæring fra EF og dets medlemsstater om artikel 1 og 17 i bilag I

 erklæring om Schweiz' deltagelse i udvalg.

Hecho en Luxemburgo, el ventiuno de junio de mil novecientos noventa y nueve.

Udfærdiget i Luxembourg den enogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems.

Geschehen zu Luxemburg am einundzwanzigsten Juni neunzehnhundertneunundneunzig.

Έγινε στο Λουξεμβούργο, στις είκοσι μία Ιουνίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα.

Done at Luxembourg on the twenty-first day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-nine.

Fait à Luxembourg, le vingt-et-un juin mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf.

Fatto a Lussemburgo, addì ventuno giugno millenovecentonovantanove.

Gedaan te Luxemburg, de eenentwintigste juni negentienhonderd negenennegentig.

Feito em Luxemburgo, em vinte e um de Junho de mil novecentos e noventa e nove.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän.

Som skedde i Luxemburg den tjugoförsta juni nittonhundranittionio.

Pour le Royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

signatory

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest.

Diese Unterschrift verbindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

På Kongeriget Danmarks vegne

signatory

Für die Bundesrepublik Deutschland

signatory

Για την Ελληνική Δημοκρατία

signatory

Por el Reino de España

signatory

Pour la République française

signatory

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

signatory

Per la Repubblica italiana

signatory

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

signatory

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

signatory

Für die Republik Österreich

signatory

Pela República Portuguesa

signatory

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

signatory

För Konungariket Sverige

signatory

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

signatory

Por la Comunidad Europea

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Voor de Europese Gemeenschap

Pela Comunidade Europeia

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

signatory

signatory

Für der schweizerischen Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

signatory

signatory

FÆLLES ERKLÆRING

om en almindelig liberalisering af udveksling af tjenesteydelser

De kontraherende parter forpligter sig til så snart som muligt at indlede forhandlinger om en almindelig liberalisering af udveksling af tjenesteydelser på basis af Fællesskabets regelværk.

FÆLLES ERKLÆRING

om pensioner til pensionerede fra EF-institutionerne, som er bosiddende i Schweiz

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Schweiz forpligter sig til at søge en passende løsning på problemet med dobbeltbeskatning af pensioner til pensionerede fra EF-institutionerne, som er bosiddende i Schweiz.

FÆLLES ERKLÆRING

om aftalens anvendelse

De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger til i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem dem, at anvende Fællesskabets regelværk på den anden kontraherende parts statsborgere.

FÆLLES ERKLÆRING

om fremtidige tillægsforhandlinger

Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund erklærer, at de agter at indlede forhandlinger om indgåelse af aftaler på områder af fælles interesse, f.eks. vedrørende ajourføring af protokol 2 til frihandelsoverenskomsten af 1972, Schweiz' deltagelse i visse fællesskabsprogrammer vedrørende erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender, medierne, statistikker og miljø. Der skal hurtigt efter afslutningen af de aktuelle bilaterale forhandlinger træffes forberedelser til sådanne forhandlinger.

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ

om videreførelse af aftalen

Schweiz erklærer, at det på basis af sine gældende interne procedurer vil tage stilling til aftalens videreførelse i dens syvende anvendelsesår.

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ

om migrations- og asylpolitikken

Schweiz bekræfter, at det er indstillet på at styrke samarbejdet med EU og medlemsstaterne inden for migrations- og asylpolitikken. Med henblik herpå er Schweiz rede til at deltage i EU's koordineringsordning for ansøgninger om asyl og foreslår, at der indledes forhandlinger om en parallelkonvention til Dublin-konventionen (konventionen om fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, undertegnet i Dublin den 15. juni 1990).

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ

om anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet

Schweiz foreslår Det Blandede Udvalg vedrørende Fri Bevægelighed for Personer, at det, så snart det er nedsat, træffer afgørelse om, at eksamensbeviser inden for arkitekturområdet udstedt af de schweiziske Fachhochschulen skal medtages i bilag III til aftalen om fri bevægelighed for personer, således som det er fastsat i direktiv 85/384/EØF af 10. juni 1986.

ERKLÆRING FRA EF OG DETS MEDLEMSSTATER

om artikel 1 og 17 i bilag I

Fællesskabet og dets medlemsstater erklærer, at artikel 1 og 17 i bilag I til aftalen ikke berører Fællesskabets regelværk om vilkårene for udstationering af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser.

ERKLÆRING

om Schweiz' deltagelse i udvalg

Rådet har vedtaget, at repræsentanterne for Schweiz deltager som observatører i forbindelse med de punkter, der vedrører dem, i møderne i følgende udvalg og ekspertgrupper:

 Forskningsprogramudvalgene, herunder Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)

 Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

 Gruppen til Koordinering af den Gensidige Anerkendelse af Eksamensbeviser for Videregående Uddannelser

 De rådgivende udvalg for luftruter og for anvendelse af konkurrencereglerne på lufttransportområdet.

De schweiziske repræsentanter er ikke til stede under afstemninger.

Hvad angår de andre udvalg, som beskæftiger sig med områder, der er omfattet af disse aftaler, og på hvilke Schweiz enten har overtaget Fællesskabets regelværk eller anvender det tilsvarende, vil Kommissionen høre de schweiziske eksperter efter fremgangsmåden i artikel 100 i EØS-aftalen.



( 1 ) NACE: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9.10.1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002 af 19.12.2001 (EFT L 6 af 10.1.2002, s. 3).

( 2 ) Arbejdstagere kan ansøge om kortvarig opholdstilladelse under de kvoter, der er omhandlet i stk. 3a, selv for perioder på under fire måneder.

( 3 ) NACE: Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9.10.1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

( 4 ) Arbejdstagere kan ansøge om kortvarig opholdstilladelse under de kvoter, der er omhandlet i stk. 3b, selv for perioder på under fire måneder.

( 5 ) Disse opholdstilladelser gives ud over den kvote, der er omhandlet i aftalens artikel 10, og som er forbeholdt arbejdstagere og selvstændige, der er statsborgere i medlemsstaterne på tidspunktet for aftalens undertegnelse (21. juni 1999) eller statsborgere i Republikken Cypern eller Republikken Malta. Opholdstilladelserne gives også ud over de opholdstilladelser, der gives via eksisterende bilaterale aftaler om udveksling af praktikanter.

( 6 ) Disse opholdstilladelser gives ud over de kvoter, der er omhandlet i aftalens artikel 10, og som er forbeholdt arbejdstagere og selvstændige, der er statsborgere i medlemsstaterne på tidspunktet for aftalens undertegnelse (21. juni 1999) eller i medlemsstater, som blev kontraherende parter i denne aftale ved protokollen af 2004. Opholdstilladelserne gives også ud over de opholdstilladelser, der gives via eksisterende aftaler mellem Schweiz og de nye medlemsstater om udveksling af praktikanter.

( 7 ) Som gældende på datoen for aftalens undertegnelse.

( 8 ) Som gældende på datoen for aftalens undertegnelse.

( 9 ) I Schweiz skal sygeforsikringen for personer, der ikke tager bopæl der, også omfatte ydelser i tilfælde af ulykke eller moderskab.

( 10 ) De er ikke underlagt betingelsen om indenlandske arbejdstageres fortrinsret eller kravet om iagttagelse af arbejds- og lønvilkårene for det pågældende fag og sted.

( 11 ) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

( 12 ) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 43.

( 13 ) EUT L 338 af 22.12.2010, s. 35.

( 14 ) EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4.

( 15 ) EUT L 349 af 19.12.2012, s. 45.

( 16 ) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

( 17 ) EUT L 338 af 22.12.2010, s. 35.

( 18 ) EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4.

( 19 ) EUT L 349 af 19.12.2012, s. 45.

( 20 ) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

( 21 ) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 1.

( 22 ) EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1.

( 23 ) EUT L 39 af 10.2.2009, s. 29.

( 24 ) EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46.

( 25 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 1.

( 26 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 5.

( 27 ) EUT C 149 af 8.6.2010, s. 3.

( 28 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 9.

( 29 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 11.

( 30 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 13.

( 31 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 17.

( 32 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 56.

( 33 ) EUT C 107 af 27.4.2010, s. 3.

( 34 ) EUT C 149 af 8.6.2010, s. 5.

( 35 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 21.

( 36 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 23.

( 37 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 26.

( 38 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 40.

( 39 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 52.

( 40 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 54.

( 41 ) EUT C 107 af 27.4.2010, s. 6.

( 42 ) EUT C 107 af 27.4.2010, s. 8.

( 43 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 42.

( 44 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 43.

( 45 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 45.

( 46 ) EUT C 187 af 10.7.2010, s. 5 (Elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring).

( 47 ) EUT C 12 af 14.1.2012, s. 6.

( 48 ) EUT C 45 af 12.2.2011, s. 5.

( 49 ) EUT C 262 af 6.9.2011, s. 6.

( 50 ) EUT C 57 af 25.2.2012, s. 4.

( 51 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 49.

( 52 ) EUT C 106 af 24.4.2010, s. 51.

( 53 ) EUT C 240 af 10.8.2012, s. 3.

( 54 ) På nuværende tidspunkt 12 måneder.

( 55 ) Overførte bidrag for arbejdstagere, som gør brug af deres ret til arbejdsløshedsforsikring i Schweiz efter at have indbetalt bidrag i mindst 12 måneder — under flere ophold — fordelt over to år.