Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om fremgangsmåder til forenkling af udstedelsen eller udfærdigelsen af EF-oprindelsesbeviser og udstedelsen af visse godkendte eksporttilladelser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske Fællesskab og visse lande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til Kommissionens forslag, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 3351/83 af 14. november 1983 om en fremgangsmåde, der skal lette udstedelsen af varecertifikat EUR.1 og udfærdigelsen af certifikat EUR.2 i henhold til bestemmelserne for den præferentielle samhandel mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og visse lande ( 1 ) tilsigtede på en korrekt anvendelse af præferenceoprindelsesordningerne i forbindelse med eksport fra Fællesskabet til visse tredjelande.

(2)	Der er sket mange ændringer på toldområdet, siden forordning (EØF) nr. 3351/83 blev vedtaget.

(3)

I forbindelse med det indre marked har det vist sig, at virksomheder, der eksporterer varer fra en anden medlemsstat eller flere andre medlemsstater end den, de er etableret i, og som ønsker at anvende de forenklede procedurer i forbindelse med udstedelse af oprindelsesattester, i visse tilfælde skal ansøge om en særskilt tilladelse for hver eksportmedlemsstat. Denne situation bør forenkles, samtidig med at det sikres, at systemet med præferenceordninger fortsat kan fungere efter hensigten.

(4)	De myndigheder, der har ansvaret for udstedelse af og kontrol med oprindelsesbeviserne må være i stand til at opfylde Fællesskabets forpligtelser hvad angår præferenceordningerne inden for de gældende tidsfrister.

(5)	Af hensyn til klarheden bør forordning (EØF) nr. 3351/83 ophæves og denne forordning træde i stedet herfor —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1. Leverandøren afgiver ved hjælp af en erklæring oplysninger om varers status med hensyn til Fællesskabets præferenceoprindelsesregler.

2. Leverandørerklæringer anvendes af eksportører som bevis, navnlig som støtte for ansøgninger om udstedelsen eller udfærdigelsen af EF-oprindelsesbeviser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Fællesskabet og visse lande.

Med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt i artikel 4, fremlægger leverandøren en særskilt erklæring for hver vareforsendelse.

Leverandøren afgiver erklæringen på fakturaen for den pågældende forsendelse eller på en følgeseddel eller et andet handelsdokument, der indeholder en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af varerne til, at de kan identificeres.

Leverandøren kan forelægge erklæringen når som helst, også efter at varerne er leveret.

1. En leverandør, der regelmæssigt forsyner en bestemt kunde med varer, hvis status med hensyn til præferenceoprindelsesreglerne forventes at forblive uændret for længere perioder ad gangen, kan nøjes med at fremlægge en enkelt erklæring for flere på hinanden følgende vareforsendelser, i det følgende benævnt »stående leverandørerklæring«. En stående leverandørerklæring kan udstedes for en periode på op til et år regnet fra datoen for udstedelsen af erklæringen.

2. En stående leverandørerklæring kan udstedes med tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde kan dens gyldighed ikke overstige et år regnet fra den dato, den trådte i kraft.

3. Leverandøren skal straks underrette køberen herom, når den stående leverandørerklæring ikke længere er gyldig i forhold til de leverede varer.

1. For varer, der har opnået præferenceoprindelsesstatus, udformes leverandørerklæringen som angivet i bilag I eller, hvis der er tale om stående leverandørerklæringer, som angivet i bilag II.

2. For varer, der er blevet bearbejdet eller forarbejdet i Fællesskabet uden at have opnået præferenceoprindelsesstatus, udformes leverandørerklæringen som angivet i bilag III eller, hvis der er tale om stående leverandørerklæringer, som angivet i bilag IV.

3. Leverandørerklæringen skal indeholde leverandørens originale underskrift og kan udfærdiges på et fortrykt skema. Hvis fakturaen og leverandørerklæringen er udfærdiget på computer, er en håndskreven underskrift ikke nødvendig under forudsætning af, at leverandøren over for kunden skriftligt forpligter sig til at påtage sig det fulde ansvar for alle leverandørerklæringer, der identificerer ham, som om de var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

1. Med henblik på at kontrollere en leverandørerklærings nøjagtighed eller ægthed kan toldmyndighederne anmode eksportøren om at sørge for, at leverandøren fremsender et INF 4-oplysningscertifikat, udfærdiget som angivet i bilag V.

2. INF 4-oplysningscertifikatet udstedes af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret. Disse myndigheder har ret til at anmode om forelæggelse af enhver form for bevismateriale samt til at gennemføre de nødvendige undersøgelser af leverandørens regnskaber og foretage enhver anden form for kontrol, de finder påkrævet.

3. Toldmyndighederne udsteder INF 4-oplysningscertifikatet senest tre måneder efter, de har modtaget ansøgningen fra leverandøren, idet de angiver, om leverandørens erklæring var korrekt.

4. Det udfyldte certifikat afleveres til leverandøren, som fremsender det til eksportøren med henblik på forelæggelse for toldmyndighederne.

1. En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal opbevare alt dokumentarisk materiale, der godtgør erklæringens rigtighed, i mindst tre år.

2. En toldmyndighed, som modtager en ansøgning om udstedelse af INF 4-oplysningscertifikat, skal opbevare ansøgningen i mindst tre år.

1. En eksportør, der ofte eksporterer varer fra en anden medlemsstat end den, han er etableret i, kan opnå status som godkendt eksportør for sådan eksport.

Med henblik herpå forelægger han en ansøgning for toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori han både er etableret og opbevarer de dokumenter, der godtgør varens oprindelse.

2. Når de i stk. 1 omhandlede myndigheder konstaterer, at betingelserne i oprindelsesprotokollerne til de relevante aftaler eller i fællesskabslovgivningen vedrørende autonome præferenceordninger er opfyldt, og udsteder godkendelsen, underretter de toldmyndighederne i de øvrige berørte medlemsstater herom.

Medlemsstaternes toldmyndigheder bistår hinanden i forbindelse med kontrol af oplysningerne i leverandørerklæringerne samt for at sikre, at ordningen med godkendte eksporttilladelser fungerer korrekt.

1. Hvis en eksportør ikke senest fire måneder efter toldmyndighedernes anmodning herom kan fremlægge et INF 4-oplysningscertifikat, kan toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten anmode myndighederne i den medlemsstat, hvori leverandøren er etableret, om at bekræfte de pågældende varers status med hensyn til præferenceoprindelsesreglerne.

2. Med henblik på stk. 1 skal toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten sende toldmyndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, alle foreliggende oplysninger og angive de formelle og indholdsmæssige begrundelser for anmodningen.

Til støtte for anmodningen forelægger de alle dokumenter og oplysninger, de er i besiddelse af, og som tyder på, at leverandørerklæringen er unøjagtig.

3. Kontrollen udføres af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori leverandørerklæringen er udfærdiget. De pågældende myndigheder kan anmode om enhver form for bevisførelse, foretage enhver form for kontrol af producentens regnskaber og gennemføre enhver anden kontrol, som de må anse for hensigtsmæssig.

4. De toldmyndigheder, der anmoder om kontrollen, skal hurtigst muligt underrettes om resultatet ved hjælp af INF 4-oplysningscertifikatet.

5. Hvis der ikke foreligger et svar senest fem måneder efter dagen for indgivelsen af kontrolanmodningen, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå varernes reelle oprindelse, erklærer toldmyndighederne i eksportlandet det oprindelsesbevis, der er udstedt på baggrund af de pågældende dokumenter, for ugyldigt.

Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

1. Leverandørerklæringer, herunder stående leverandørerklæringer, udfærdiget inden datoen for denne forordnings ikrafttræden forbliver fortsat gyldige.

2. Leverandørerklæringer kan fortsat udfærdiges efter modellen i forordning (EØF) nr. 3351/83 i en periode på 12 måneder regnet fra nærværende forordnings ikrafttrædelse.

3. INF 4-oplysningscertifikater af den type, der er vist i bilag V til forordning (EØF) nr. 3351/83, kan fortsat anvendes i en periode på 12 måneder regnet fra nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Ved udfærdigelsen af leverandørerklæringen, som følger nedenfor, skal man være opmærksom på fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive disse.

		Tidende
		No	page	date
►M1	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1617/2006 af 24. oktober 2006	L 300	5	31.10.2006
►M2	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 75/2008 af 28. januar 2008	L 24	1	29.1.2008