Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Visse vertikale direktiver på levnedsmiddelområdet bør forenkles med det formål alene at tage hensyn til de væsentlige krav, som de produkter, de pågældende direktiver omfatter, skal opfylde, for at kunne bevæge sig frit i det indre marked i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 11. og 12. december 1992 i Edinburgh, bekræftet ved konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 10. og 11. december 1993 i Bruxelles.

(2)

Begrundelsen for Rådets direktiv 73/437/EØF af 11. december 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om visse former for sukker bestemt til menneskeføde ( 4 ) var, at forskelle mellem de nationale lovgivninger om visse former for sukker kunne skabe ulige konkurrencevilkår med mulig vildledning af forbrugerne til følge og dermed kunne have direkte indvirkning på fællesmarkedets oprettelse og funktion.

(3)	Direktiv 73/437/EØF havde derfor til formål at fastsætte definitioner og fælles regler for produkternes fabrikationsspecifikationer, pakning og mærkning for at sikre deres frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

(4)

Kommissionen agter snarest og under alle omstændigheder inden den 1. juli 2000 at foreslå, at en række vægtkategorier af færdigpakninger af de produkter, der er omfattet af nærværende direktiv, medtages i Rådets direktiv 80/232/EØF af 15. januar 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende værdiskalaer for tilladte nominelle mængder og nominelle rumfang for visse færdigpakkede varer ( 5 ).

(5)

Direktiv 73/437/EØF bør omarbejdes for at gøre bestemmelserne om fremstilling og markedsføring af visse former for sukker bestemt til konsum mere tilgængelige og for at tilpasse direktivet til den almindelige fællesskabslovgivning, som gælder for levnedsmidler, navnlig bestemmelserne om mærkning, farvestoffer og andre tilladte tilsætningsstoffer, ekstraktionsmidler og analysemetoder.

(6)	De generelle bestemmelser om mærkning af levnedsmidler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF ( 6 ), bør anvendes under overholdelse af visse betingelser.

(7)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5 kan målet om at fastlægge fælles definitioner og regler for de pågældende produkter og bringe bestemmelserne på linje med den almindelige fællesskabslovgivning om levnedsmidler ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets karakter bedre gennemføres på fællesskabsplan; dette direktiv er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå nævnte mål.

(8)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 7 ).

(9)	For at undgå, at der opstår nye hindringer for de frie varebevægelser, bør medlemsstaterne undlade at vedtage nationale bestemmelser for de pågældende produkter, som ikke er hjemlet i dette direktiv —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Dette direktiv gælder ikke for de i bilaget, del A, definerede produkter, når det drejer sig om formalet sukker, kandissukker og sukkertoppe.

Direktiv 2000/13/EF anvendes på de i bilaget, del A, til nævnte direktiv definerede produkter på følgende betingelser og med følgende undtagelser:

1) Varebetegnelserne i bilaget, del A, er forbeholdt de deri nævnte produkter og skal i handelen benyttes som betegnelse for dem, jf. dog nr. 5 i denne artikel.

Den varebetegnelse, der er anført i bilaget, del A, punkt 2, kan ligeledes benyttes til at betegne det produkt, der er defineret i bilaget, del A, punkt 3.

Dette er dog ikke til hinder for:

— at de i bilaget, del A, definerede produkter foruden deres obligatoriske varebetegnelser kan bære betegnelser, som er sædvanlige i de forskellige medlemsstater

— at varebetegnelserne i overensstemmelse med skik og brug kan anvendes i varebetegnelser for andre produkter

på betingelse af, at dette ikke kan vildlede forbrugerne.

For de i bilag I definerede produkter må medlemsstaterne ikke vedtage nationale bestemmelser, som er mere detaljerede, eller som ikke er hjemlet i dette direktiv.

For at tage hensyn til de tekniske fremskridt og udviklingen inden for de relevante internationale standarder tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5 for at ændre bilaget, del B.

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. november 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 4 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 12. juli 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Dog er markedsføring af produkter, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, men som inden den 12. juli 2004 er mærket i overensstemmelse med direktiv 73/437/EØF, tilladt, indtil lagrene er opbrugt.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Saccharose, renset og krystalliseret, af sund, sædvanlig handelsmæssig kvalitet med følgende kendetegn:

Det produkt, som har de under punkt 2, litra a), b) og c), nævnte kendetegn, og hvis punkttal bestemt i overensstemmelse med del B ikke samlet overstiger 8 og heller ikke overstiger:

Den vandige opløsning af saccharose, delvis inverteret ved hydrolyse, hvor mængden af invertsukker ikke er fremherskende, og som har følgende kendetegn:

Den vandige opløsning, eventuelt krystalliseret, af saccharose, delvis inverteret ved hydrolyse, hvor mængden af invertsukker (forholdet mellem fruktose og dextrose: 1,0 ± 0,1) i forhold til tørstoffet skal være over 50 vægtprocent, og som i øvrigt opfylder kravene i punkt 5, litra a) og c).

Den rensede og koncentrerede vandige opløsning af saccharider til levnedsmidler, fremstillet på grundlag af korn- og/eller inulin, og som har følgende kendetegn:

Glucosesirup, som er delvis tørret og har et tørstofindhold på mindst 93 vægtprocent, og som i øvrigt opfylder kravene i punkt 7, litra b) og c).

D-glucose, renset og krystalliseret, som indeholder et molekyle krystalvand, og som har følgende kendetegn:

D-glucose, renset og krystalliseret, som ikke indeholder krystalvand, og hvis tørstofindhold er på mindst 98 vægtprocent, og som i øvrigt opfylder kravene i punkt 9, litra a) og c).

B. METODE TIL BESTEMMELSE AF FARVETYPE, ASKEINDHOLD VED MÅLING AF LEDNINGSEVNE OG FARVE I OPLØSNINGER AF (HVIDT) SUKKER OG AF RAFFINERET (HVIDT) SUKKER SOM DEFINERET I DEL A, PUNKT 2 OG 3

( 5 ) EFT L 51 af 25.2.1980, s. 1. Senest ændret ved direktiv 87/356/EØF (EFT L 192 af 11.7.1987, s. 48).

a) flydende sukker, hvis farve i opløsningen ikke overstiger 25 ICUMSA-enheder bestemt efter metoden i del B, litra c)

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1021/2013 af 9. oktober 2013	L 287	1	29.10.2013

a) polarisation	ikke under 99,5 °Z
b) indhold af invertsukker	ikke over 0,1 vægtprocent
c) tab ved tørring	ikke over 0,1 vægtprocent.

a) polarisation	ikke under 99,7 °Z
b) indhold af invertsukker	ikke over 0,04 vægtprocent
c) tab ved tørring	ikke over 0,06 vægtprocent
d) farvetyper	ikke over 9 punkter bestemt i overensstemmelse med del B, litra a).

a) tørstof	ikke under 62 vægtprocent
b) indhold af invertsukker (forholdet mellem fruktose og dextrose: 1,0 ± 0,2)	ikke over 3 vægtprocent af tørstoffet
c) askeindhold ved måling af ledningsevne	ikke over 0,1 vægtprocent af tørstoffet bestemt i overensstemmelse med del B, litra b)
d) farve i opløsningen	ikke over 45 ICUMSA-enheder.

a) tørstof	ikke under 62 vægtprocent
b) indhold af invertsukker (forholdet mellem fruktose og dextrose: 1,0 ± 0,1)	over 3, men ikke over 50 vægtprocent af tørstoffet
c) askeindhold ved måling af ledningsevne	ikke over 0,4 vægtprocent af tørstoffet bestemt i overensstemmelse med del B, litra b).

a) tørstof	ikke under 70 vægtprocent
b) dextroseækvivalent	ikke under 20 vægtprocent af tørstoffet udtrykt i D-glucose
c) sulfataske	ikke over 1 vægtprocent af tørstoffet.

a) dextrose (D-glucose)	ikke under 99,5 vægtprocent af tørstoffet
b) tørstof	ikke under 90 vægtprocent
c) sulfataske	ikke over 0,25 vægtprocent af tørstoffet.

indhold af fruktose	minimum 98 %
indhold af glucose	maksimum 0,5 %
tab ved tørring	ikke over 0,5 vægtprocent
askeindhold ved måling af ledningsevne	ikke over 0,1 vægtprocent bestemt i overensstemmelse med del B, litra b).