Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin ( 1 ), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 ( 2 ), særlig artikel 72, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 72 i forordning (EF) nr. 1493/1999, der afløste Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 ( 3 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1677/1999 ( 4 ), med virkning pr. 1. august 2000, indeholder bestemmelser om kontrol i vinsektoren. Den ramme, der således er, udstukket ved gennemførelsesbestemmelserne, bør suppleres, og de forordninger, der behandlede dette spørgsmål, nemlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 2347/91 af 29. juli 1991 om udtagning af prøver af vinprodukter som led i samarbejdet mellem medlemsstaterne eller til analyse ved isotopmetoder også med henblik på indlæsning i EF-databasen ( 5 ), ændret ved forordning (EF) nr. 1754/97 ( 6 ), og (EØF) nr. 2348/91 af 29. juli 1991 om en database med isotopanalyse i vinprodukter ( 7 ), ændret ved forordning (EF) nr. 1932/97 ( 8 ), bør ophæves.

(2)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1608/2000 om overgangsforanstaltninger i afventning af de endelige gennemførelsesforanstaltninger vedrørende forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin ( 9 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2631/2000 ( 10 ), anvendes forordning (EØF) nr. 2048/89 af 19. juni 1989 om generelle regler for kontrollen inden for vinsektoren ( 11 ) indtil den 30. november 2000. De nye gennemførelsesbestemmelser på området bør derfor træde i kraft den 1. december 2000.

(3)

For at opnå en ensartet anvendelse af bestemmelserne inden for vinsektoren bør der fastsættes regler med henblik på dels at præcisere de allerede gældende kontrolprocedurer på nationalt plan og på fællesskabsplan og dels at sikre det direkte samarbejde mellem de instanser, der varetager kontrollen inden for vinsektoren.

(4)	Der bør desuden fastlægges specifikke regler for oprettelsen og driften af en EF-struktur, der består af et korps af inspektører, der er specialiseret i vinkontrol, og som har til opgave på Kommissionens vegne at sikre en ensartet anvendelse af EF-bestemmelserne.

(5)

Der bør fastsættes regler for, at de nationale instanser og Kommissionen skal yde hinanden gensidig bistand for at sikre en korrekt gennemførelse af vinreglerne. Disse regler er ikke til hinder for anvendelsen af de særlige bestemmelser for EF's udgifter eller deklassering af kvbd eller for nationale strafferetlige eller administrative sanktioner. Medlemsstaterne bør sikre, at anvendelsen af de særlige bestemmelser på de to sidstnævnte områder ikke tilsidesætter nærværende forordnings målsætning eller effektiviteten af den fastsatte kontrol.

(6)

Hver medlemsstat skal sikre, at vinkontrolinstansernes virke er effektivt. Med henblik herpå udpeger den en instans for at sikre kontakterne mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Det er endvidere absolut påkrævet, at kontrollen samordnes mellem de ansvarlige instanser i alle de medlemsstater, hvor vinkontrollen er overladt til flere ansvarlige instanser.

(7)

For at bidrage til en ensartet anvendelse af reglerne i hele EF tilkommer det især medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at personalet i de ansvarlige instanser råder over et minimum af nødvendige beføjelser til at foretage undersøgelser for at sikre overholdelsen af reglerne.

(8)	Der bør desuden fastsættes regler for oprettelsen og driften af Kommissionens særlige inspektørkorps for vinkontrol.

(9)

Hvis Kommissionens særlige inspektører ved udøvelsen af deres opgaver støder på gentagne og uberettigede vanskeligheder, bør Kommissionen ud over en nærmere, forklaring kunne anmode den pågældende medlemsstat om at stille midler til rådighed, der gør det muligt at gennemføre arbejdet på tilfredsstillende vis. Den pågældende medlemsstat bør opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende forordning ved at lette gennemførelsen af disse inspektørers opgave.

(10)	Der bør fastsættes særlige bestemmelser for den kontrol, der skal foretages af vinpotentialet. Det er især nødvendigt, at det arbejde, som Fællesskabet støtter, efterprøves systematisk på stedet.

(11)

Udviklingen i samhandelen mellem de forskellige medlemsstater, især det stadigt stigende antal multinationale selskaber inden for branchen, og mulighederne i forvaltningsbestemmelserne for at få gennemført eller overføre aktiviteter, med eller uden støtte, på eller til et andet sted end det, hvorfra produktet stammer, vidner om vinmarkedernes gensidige afhængighed. Denne situation nødvendiggør en bedre harmonisering af kontrolmetoderne og et snævrere samarbejde mellem de forskellige kontrolinstanser.

(12)

For at effektivisere samarbejdet om anvendelse af bestemmelserne i vinsektoren mellem medlemsstaterne bør den ansvarlige instans i en medlemsstat på anmodning kunne samarbejde med den eller de ansvarlige instanser i en anden medlemsstat. Der bør fastlægges regler for et sådant samarbejde og en sådan bistand.

(13)

Af hensyn til visse sagers komplicerede karakter og det presserende behov for en hurtig afgørelse af dem er det absolut nødvendigt, at en ansvarlig instans, som har indgivet en anmodning om bistand, efter aftale, med den bistandssøgte ansvarlige instans kan lade tjenestemænd, som den bemyndiger hertil, deltage i gennemførelsen af undersøgelser.

(14)	I tilfælde af alvorlig risiko for bedrageri eller i tilfælde af bedrageri, som vedrører flere medlemsstater eller en enkelt medlemsstat, bør de forskellige berørte ansvarlige instanser af egen drift iværksætte en procedure for bistand kaldet »uanmodet bistand.«

(15)	I betragtning af arten af de oplysninger, der udveksles i henhold til denne forordning, bør deres fortrolige karakter være undergivet tavshedspligt.

(16)

Ifølge forordning (EØF) nr. 2348/91 blev der oprettet en databank med analyser af vinprodukter på Det Fælles Forskningscenter (FFC), der skal bidrage til harmoniseringen af analysekontrollen i hele EF, og som skal modtage analyseprøver og -rapporter fra medlemsstaterne. Bestemmelserne for denne struktur bør overtages i betragtning af den erfaring, der er indhøstet siden dens oprettelse.

(17)

Anvendelsen af isotopreferenceanalysemetoder kan sikre en bedre kontrol med alkohol- eller vandtilsætning til vinprodukter eller kan i forbindelse med resultaterne af analyse af andre isotopkendetegn hos disse produkter bidrage til at efterprøve, om produkterne er i overensstemmelse med den oprindelse, der er angivet i deres betegnelse. For at lette fortolkningen af de resultater, der opnås ved disse analysemetoder, bør de opnåede resultater kunne sammenlignes med de resultater, der tidligere er opnået ved de samme metoder under analyse af produkter, hvis kendetegn er af lignende art, og hvis oprindelse og fremstilling er attesteret.

(18)	Isotopanalyse af vin eller produkter afledt af vin foretages efter referenceanalysemetoderne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 af 17. september 1990 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin ( 12 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 761/1999 ( 13 ).

(19)

For at lette fortolkningen af resultaterne af sådanne analyser i EF's laboratorier, der er udstyret til at foretage dem, og sikre, at analyseresultaterne fra disse laboratorier kan sammenlignes, bør der fastlægges ensartede regler for udtagning af drueprøver samt for fremstilling af vin og opbevaring af sådanne prøver.

(20)	For at garantere analysedataenes kvalitet og sammenlignelighed er det nødvendigt at anvende en ordning med anerkendte kvalitetsnormer i de laboratorier, som medlemsstaterne har overdraget isotopanalysen af prøverne med henblik på databanken.

(21)

Isotopanalyse af vinprodukter og dens fortolkning er hårfine procedurer, og for at harmonisere fortolkningen af analyseresultaterne bør det fastsættes, at FFC's databank er tilgængelig for de officielle laboratorier, der praktiserer denne analysemetode, og efter anmodning for andre officielle instanser i medlemsstaterne under overholdelse af principperne for beskyttelse af private data.

(22)

Forordning (EØF) nr. 2347/91 indeholder regler for udtagning af prøver, der skal sendes til et officielt laboratorium i en anden medlemsstat, samt fælles regler for udtagning af prøver, der skal analyseres ved isotopmetoder, og disse procedurer bør derfor overtages, idet udtagning af prøver til EF's databank anses for et særligt tilfælde af udtagning af prøver af et vinprodukt i forbindelse med instansernes direkte samarbejde.

(23)

For at sikre kontrollens objektivitet er det vigtigt, at Kommissionens særlig inspektører eller inspektørerne henhørende under en medlemsstats ansvarlige instans kan anmode en anden medlemsstats ansvarlige instans om at foretage en prøveudtagning. Den anmodende inspektør bør kunne få stillet de udtagne prøver til sin rådighed og bl.a. bestemme, hvilket laboratorium der skal undersøge dem.

(24)	Der bør fastsættes bestemmelser for officiel udtagning af prøver i forbindelse med samarbejdet mellem medlemsstaternes ansvarlige instanser og for anvendelsen af disse prøver, der skal sikre repræsentativitet og mulighed for at efterprøve resultaterne af de officielle analyser i hele EF.

(25)	For administrativt at forenkle afregningen af udgifter til udtagning og prøver, analytiske og organoleptiske undersøgelser og ekspertbistand bør princippet om, at disse udgifter finansieres af den instans, der har beordret prøveudtagningen, eller som har anmodet om ekspertbistand, knæsættes.

(26)	Beviskraften af de forhold, der konstateres under den kontrol, der foretages i forbindelse med nærværende forordning, bør anføres nærmere.

(27)

Uden at dette berører de særlige bestemmelser i EF-lovgivningen, tilkommer det medlemsstaterne at pålægge de sanktioner, der gælder for overtrædelse af vinbestemmelserne. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og de må ikke gøre anvendelsen af EF retten vanskeligere, når de sammenlignes med overtrædelser, der er fastsat i national ret.

(28)	For at sikre en normal afvikling af kontrollen og udtagning af drueprøver på vinstokkene er det vigtigt at fastsætte, at de berørte personer ikke må hindre kontrollen og skal lette udtagningerne af prøver og give de oplysninger, der kræves i nærværende forordning.

(29)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1. I nærværende forordning fastsættes der særlige bestemmelser for kontrol og sanktioner i vinsektoren.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre kontrol med overholdelsen af EF's regler og de regler, de har fastsat for anvendelsen af EF-reglerne.

2. Medlemsstaterne foretager administrativ kontrol og kontrol på stedet for at sikre, at overholdelsen af de stillede betingelser er grundigt efterprøvet.

3. Alt efter støttens art fastlægger medlemsstaterne, hvilke metoder og midler der skal anvendes ved kontrollen, og hvem der skal kontrolleres.

4. Kontrollen foretages enten systematisk eller ved stikprøver. Foretages kontrollen i form af stikprøver, skal medlemsstaterne gennem antallet, arten og hyppigheden af de foretagne stikprøver sikre sig, at kontrollen er repræsentativ for hele deres område og står i et passende forhold til mængden af de vinprodukter, der markedsføres eller opbevares med henblik på markedsføring.

1. Udpeger en medlemsstat flere ansvarlige instanser til at kontrollere overholdelsen af reglerne for vin, skal den sørge for samordning af arbejdet mellem disse instanser.

2. Hver medlemsstat udpeger en enkelt kontaktinstans til at sikre forbindelserne med kontaktinstanserne i andre medlemsstater og med Kommissionen. Først og fremmest fremsender og modtager denne instans anmodninger om samarbejde med henblik på anvendelsen af nærværende afsnit og repræsenterer den medlemsstat, som den hører ind under, overfor de andre medlemsstater eller Kommissionen.

3. Kommissionen sørger for en passende og regelmæssig formidling af de oplysninger, som medlemsstaterne har tilsendt den i medfør af artikel 72, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Hver medlemsstat træffer alle foranstaltninger, der kan lette arbejdet for personalet i dens ansvarlige instanser. Den skal navnlig sørge for, at dette personale, i givet fald i samarbejde med personalet fra de af dens øvrige organer, som den bemyndiger hertil:

1. For at overholde bestemmelserne om produktionskapaciteten som omhandlet i afsnit II i forordning (EF) nr. 1493/1999 gør medlemsstaterne alt efter tilfældet brug af fortegnelsen over vindyrkningsarealer eller den grafiske referencebase efter Rådets forordning (EØF) nr. 2392/86 ( 14 ).

Endeligt ophør med vindyrkning samt omstruktureringer og omstillinger, som EF medfinansierer, kontrolleres systematisk på stedet. Denne kontrol vedrører marker, som der indgives en støtteansøgning for.

Den kontrol af rydningen, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1227/2000, kan foregå ved telemåling, hvis det drejer sig om ophør af hele vinmarken.

2. Kontrollen med overholdelsen af forbuddet mod nyplantninger i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 foretages ved hjælp af den grafiske referencebase, der er oprettet efter artikel 4, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2392/86.

De medlemsstater, der ikke råder over en grafisk referencebase, meddeler Kommissionen inden den 1. januar 2001, hvilke foranstaltninger de har truffet for at sikre overholdelsen af forbuddet mod nyplantninger.

1. Kommissionens særlige inspektørkorps, der er fastsat i artikel 72, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999, kan samarbejde ved den kontrol, som medlemsstaternes ansvarlige instanser fastsætter.

Kontrollen foretages efter artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 ( 15 ).

Medlemsstaternes inspektører forestår til enhver tid den kontrol, der er omhandlet i første og andet afsnit.

2. Kommissionens særlige inspektører har ved udførelsen af deres opgaver de rettigheder og beføjelser, der er omhandlet i artikel 4, første, andet, tredje og femte led, dog med forbehold af de begrænsninger, som medlemsstaterne måtte have pålagt deres egne inspektører under udøvelsen af den pågældende kontrol.

Kommissionens særlige inspektører udviser under kontrollen en optræden, som er forenelig med de regler og den praksis, der er gældende i den pågældende medlemsstat, og de har tavshedspligt.

3. Kommissionen sender efter hver kontrol den pågældende medlemsstats kontaktinstans en meddelelse om resultaterne af dens særlige inspektørers aktiviteter. I meddelelsen gøres der opmærksom på de vanskeligheder og overtrædelser af de gældende regler, der måtte være blevet afsløret.

1. Foretager en ansvarlig instans i en medlemsstat på dennes område kontrol, kan den anmode om oplysninger hos Kommissionen eller en ansvarlig instans i en anden medlemsstat, der kan være direkte eller indirekte berørt.

Kommissionen underrettes i alle de tilfælde, hvor det produkt, der kontrolleres i henhold til første afsnit, har oprindelse i et tredjeland, og hvor markedsføringen af dette produkt kan have en særlig interesse for andre medlemsstater.

Den bistandssøgte instans meddeler alle oplysninger, der kan sætte den bistandssøgende instans i stand til at udføre sin opgave.

2. Efter begrundet anmodning fra den bistandssøgende instans foretager eller tager bistandssøgte instans initiativ til at foretage en særlig overvågning eller kontrol for at nå de ønskede mål.

4. Efter aftale med den bistandssøgte instans kan den bistandssøgende instans udpege inspektører:

De i første led omhandlede kopier kan kun tages efter aftale med den bistandssøgte instans.

Den bistandssøgte instans' ansatte forestår til enhver tid gennemførelsen af kontrollen.

5. De i nærværende artikel omhandlede anmodninger sendes til den pågældende medlemsstats bistandssøgte instans via denne medlemsstats kontaktinstans. Det samme gælder for:

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne, for at sikre at deres samarbejde fungerer hurtigt og effektivt, tillade, at en ansvarlig instans:

Har en ansvarlig instans i en medlemsstat begrundet mistanke om eller får kendskab til:

underretter den straks via den kontaktinstans, den henhører under, kontaktinstansen i den pågældende medlemsstat og Kommissionen herom.

1. De oplysninger, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, ledsages og suppleres så vidt muligt af dokumenter eller andet bevismateriale samt oplysning om eventuelle administrative foranstaltninger eller eventuel retslig forfølgning, og de vedrører især:

2. De kontaktinstanser, der berøres af den sag, som den gensidige bistand blev iværksat for, underretter straks hinanden om:

3. Rejseudgifterne i forbindelse med anvendelsen af artikel 7, stk. 2 og 4, afholdes:

1. Det Fælles Forskningscenter (FFC) forvalter en analysedatabank for vinprodukter.

2. Databanken indeholder data, der er opnået ved isotopanalyse af bestanddelene i ethanol og vandet i vinprodukter efter referenceanalysemetoderne i forordning (EØF) nr. 2676/90.

3. Databasen bidrager til en ensartet fortolkning af de resultater, som medlemsstaternes officielle laboratorier opnår ved at anvende de referenceanalysemetoder, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2676/90.

1. Til databanken udtages der prøver af friske druer, der behandles og forarbejdes til vin efter instrukserne i bilag I.

2. Prøverne af friske druer udtages på vinmarker i et produktionsområde, der er veldefineret med hensyn til jordbund, beliggenhed, vækstform, sort, alder og dyrkningsmetoder.

Det antal prøver, der hvert år skal udtages til databanken, skal mindst udgøre:

Ved fordelingen af prøveudtagningen skal der tages hensyn til vinmarkernes geografiske beliggenhed i ovennævnte medlemsstater.

Hvert år udtages mindst 25 % af prøverne på marker, hvor der blev udtaget prøver de foregående år.

3. De laboratorier, som medlemsstaterne udpeger, analyserer prøverne efter metoderne i bilaget til forordning (EØF) nr. 2676/90. De udpegede laboratorier skal opfylde de generelle kriterier for forsøgslaboratorier som fastsat i den europæiske standard NE 45001 eller ISO/IEC 17025 og bl.a. deltage i forsøg med isotopanalysemetoders egnethed.

4. Der udformes en analyserapport efter modellen i bilag III. For hver prøve udarbejdes der et oplysningsskema efter bilag II.

5. Der sendes en kopi af analyserapporten med resultaterne og fortolkningen af analyserne samt en kopi af oplysningsskemaet til FFC.

1. ►M1 I en periode, der slutter den 31. juli 2008, sender vinproducerende medlemsstater, som ikke har udstyr til at foretage isotopanalyser, deres vinprøver til FFC til analyse, indtil de har tilfredsstillende analyseudstyr til rådighed. ◄ I så fald kan de udpege en ansvarlig instans, der er bemyndiget til at modtage oplysninger om de prøver, der er udtaget på deres område.

2. Medlemsstater, der selv foretager isotopanalyser af vinprodukter, sender mindst 10 % af prøverne til FFC eller ethvert andet laboratorium, som FFC har udpeget, med henblik på en kontrolanalyse.

1. Oplysningerne i databanken stilles til rådighed for de af medlemsstaterne hertil udpegede laboratorier, når de anmoder herom.

2. I behørigt begrundede tilfælde kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger, når de er repræsentative, efter anmodning stilles til rådighed for andre officielle instanser i medlemsstaterne.

3. Der videregives kun analysedata, der er relevante for fortolkningen af en analyse af en prøve med lignende kendetegn og oprindelse. Enhver videregivelse af oplysninger ledsages af en påmindelse om minimumskravene for anvendelse af databanken.

Medlemsstaterne sørger for, at resultaterne af isotopanalyserne i deres egne databanker er opnået ved at analysere prøver, der er udtaget og behandlet efter bestemmelserne i nærværende afsnit.

1. I forbindelse med anvendelsen af afsnit II og III kan Kommissionens særlige inspektører eller ansatte fra en ansvarlig instans i en medlemsstat anmode en ansvarlig instans i en anden medlemsstat om at udtage prøver i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne medlemsstat.

2. Den bistandssøgende instans modtager de udtagne prøver og fastlægger bl.a. det laboratorium, hvor de skal analyseres.

1. Udgifterne til udtagning, behandling og forsendelse af prøver og til de analytiske og organoleptiske undersøgelser afholdes af den instans i den medlemsstat, der har anmodet om prøveudtagningen. Udgifterne beregnes efter satserne i den medlemsstat, på hvis område handlingerne fandt sted.

2. EF afholder udgifterne til forsendelse af de prøver, som er omhandlet i artikel 12, til FFC eller til et andet af FFC udpeget laboratorium med henblik på isotopanalyse.

For medlemsstater, på hvis område der ikke findes et laboratorium, der kan foretage vinanalyser ved isotopmetoder, afholder EF udgifterne til forsendelse til FFC af alle prøver, der udtages efter artikel 14, stk. 1.

De forhold, som Kommissionens særlige inspektører eller ansatte fra en ansvarlig instans i en medlemsstat konstaterer i forbindelse med anvendelsen af nærværende afsnit, kan påberåbes af de andre medlemsstaters ansvarlige instanser eller af Kommissionen. Sådanne forhold kan i så fald ikke tillægges mindre betydning, blot fordi de ikke forekommer i den pågældende medlemsstat selv.

Medlemsstaterne fastlægger ordningen for de sanktioner, der skal pålægges ved overtrædelse af bestemmelserne for vin, og træffer de fornødne foranstaltninger for at iværksætte den, jf. dog de særlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller i gennemførelsesforordningerne hertil. Sanktionerne skal være effektive, stå i forho1d til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

1. Fysiske og juridiske personer samt sammenslutninger af sådanne personer, hvis erhvervsvirksomhed kan omfattes af den i denne forordning omhandlede kontrol, må ikke på nogen måde hindre denne kontrol, men skal derimod lette den på ethvert tidspunkt.

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Instrukser for udtagning, behandling og forarbejdning til vin af prøver af friske druer, der skal analyseres ved isotopmetoder, jf. artikel 11

Spørgeskema vedrørende udtagning og vinfremstilling af prøver af druer, der skal analyseres ved isotopmetoder

Analysemetoderne og angivelsen af resultater (enheder) er dem, der er beskrevet i bilaget til forordning (EØF) nr. 2676/90 (eller som analyselaboratorierne betragter som ækvivalente).

(Stempel påført af den instans, der er ansvarlig for prøveudtagningen, og underskrift med angivelse af navn og stilling for den person, der har udtaget prøven)

(Stempel påført af den instans, der er ansvarlig for vinfremstillingen, og en for denne instans ansvarlig persons underskrift)

om prøverne af vin og vinprodukter, der er analyseret ved en i bilaget til forordning (EØF) nr. 2676/90 beskrevet isotopmetode, og som skal indgå i FFC’s isotopdatabank

4. Resultat af bestemmelsen af deuterium/hydrogen-isotopforholdet i ethanol målt ved NMR

7. Resultat af bestemmelsen af 18O/16O-isotopforholdet i most (hvis det er relevant)

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2120/2004 af 10. december 2004	L 367	11	14.12.2004
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 262/2006 af 15. februar 2006	L 46	22	16.2.2006