2000R2549 — DA — 19.07.2001 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2549/2000 af 17. november 2000 om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa) (EFT L 292, 21.11.2000, p.5) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 194 |
1 |
18.7.2001 |
||
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2549/2000
af 17. november 2000
om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Der er sket en udtynding af bestanden af voksne torsk i Det Irske Hav, og der er fastlagt hastende og midlertidige tekniske foranstaltninger for fiskeriet i Det Irske Hav ved Kommissionens forordning (EF) nr. 304/2000 af 9. februar 2000 om foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa) ( 3 ). |
|
(2) |
Det er påkrævet i højere grad at beskytte unge torsk i Det Irske Hav, så flere kan overleve og blive voksne. |
|
(3) |
Der er behov for yderligere tekniske foranstaltninger til sikring af ungtorsks overlevelse i Det Irske Hav. |
|
(4) |
Bestemmelserne i fodnote 6 i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ( 4 ) tillader i øjeblikket, i 2000, lempede betingelser med hensyn til de procentvise bifangster for forskellige fiskeredskaber både i Det Irske Hav og i dets nabofarvande (ICES-afsnit VIIa). Det er ikke ønskeligt, at disse betingelser gælder i 2000. Nævnte fodnote bør derfor ikke gælde for Det Irske Hav — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Denne forordning fastsætter yderligere tekniske foranstaltninger, der ud over de tekniske foranstaltninger fastsat ved forordning (EF) nr. 850/98 skal gælde udelukkende for Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav ( 5 )).
Artikel 2
Ved fiskeri i Det Irske Hav er det forbudt at anvende:
1) fangstposer og forlængelsesstykker, der helt eller delvis er fremstillet af netmateriale af paralleltbundet garn
2) fangstposer og forlængelsesstykker, hvis garntykkelse overstiger 6 mm
3) fangstposer med maskestørrelse 70-79 mm eller 80-89 mm, som har mere end 120 masker, sømforstærkninger og sammenføjninger ikke indbefattet, i nogen omkreds af fangstposen
4) trukne redskaber, der har individuelle firsidede masker, hvis maskestolper ikke er omtrent lige lange
5) bundtrukne redskaber med maskestørrelse 70-79 mm eller 80-99 mm, medmindre nettets øvre halvdel omfatter et panel af netmateriale, der er fastgjort direkte til nettets overtælle, strækker sig mod nettets bagende over mindst 15 masker og er fremstillet af diagonalmasket netmateriale uden nogen enkeltmaske med en maskestørrelse på under 140 mm. Denne bestemmelse gælder ikke for bomtrawl
6) bomtrawl med maskestørrelse 70-79 mm, eller 80-99 mm, medmindre nettets øvre halvdel omfatter et panel af netmateriale, der er fastgjort direkte til nettets overtælle, strækker sig mod nettets bagende over mindst 30 masker og er fremstillet af diagonalmasket netmateriale uden nogen enkeltmaske med en maskestørrelse på under 180 mm.
7) bundtrukne redskaber med maskestørrelse 80-99 mm, medmindre et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på mindst 80 mm indgår i nettet i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7 i forordning (EF) nr. 850/98. Denne bestemmelse gælder ikke for bomtrawl
8) bundtrukne redskaber, hvortil en fangstpose med maskestørrelse under 100 mm er fastgjort på anden måde end ved indsyning i nettet foran fangstposen.
Artikel 3
Uanset bestemmelserne i artikel 2, nr. 1) og 2), er det, når der fiskes med trukne redskaber i Det Irske Hav, tilladt at anvende fangstposer og forlængelsesstykker, der er fremstillet af netmateriale af dobbeltgarn, hvis tykkelse ikke overstiger 4 mm.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 2 anvendes fra den 1. januar 2001.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) EFT C 248 E af 29.8.2000, s. 120.
( 2 ) Udtalelse af 10.10.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
( 3 ) EFT L 35 af 10.2.2000, s. 10.
( 4 ) EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1298/2000 (EFT L 148 af 22.6.2000, s. 1).
( 5 ) EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1.