Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin ( 1 ), særlig artikel 24, 25, 26, 33, 34, 35, 36 og 80, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I afsnit III i forordning (EF) nr. 1493/1999 er der fastsat generelle regler om markedsmekanismerne for vin, og der henvises derudover til gennemførelsesbestemmelser, som skal vedtages af Kommissionen.

(2)	Hidtil har disse gennemførelsesbestemmelser været spredt i en lang række forskellige EF-forordninger. Både af hensyn til de erhvervsdrivende i EF og de myndigheder, der skal anvende bestemmelserne, bør de samles i én forordning.

(3)

Den pågældende forordning bør indeholde de nuværende bestemmelser med de tilpasninger, som de nye krav i forordning (EF) nr. 1493/1999 nødvendiggør. Der bør også foretages visse ændringer af bestemmelserne for at opnå en bedre sammenhæng og en forenkling og for at råde bod på visse mangler, så der kan vedtages et fuldstændigt EF-regelsæt på dette område. Nogle bestemmelser bør også præciseres for at opnå større retssikkerhed i forbindelse med deres anvendelse.

(4)	Ved artikel 35, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1493/1999 er der indført en ordning med støtte til anvendelse af druemost og koncentreret druemost, der er fremstillet af druer dyrket i EF, til fremstilling af druesaft eller andre spiselige produkter af sådan saft.

(5)	Disse andre spiselige produkter bør præciseres nærmere.

(6)

Det økonomiske formål med støtteordningen er at opnå, at der i højere grad anvendes vindyrkningsråvarer af EF-oprindelse end indførte råvarer til fremstilling af druesaft eller andre spiselige produkter af sådan druesaft. Derfor bør støtten ydes til dem, der anvender råvarerne, dvs. til forarbejdningsvirksomhederne.

(7)	Det bør præciseres, at støtten kun ydes for råvarer, der har de kvalitetsegenskaber, der kræves ved forarbejdning til druesaft. Det må derfor fastsættes, at druer og druemost, som der udstedes erklæring for, skal have en massefylde på 1,055-1,100 g/cm3 ved 20 oC.

(8)	Anvendelsen af støtteordningen forudsætter en administrativ ordning, der muliggør kontrol af såvel oprindelsen som destinationen for det produkt, hvortil der kan ydes støtte.

(9)	For at sikre, at støtteordningen og kontrollen fungerer korrekt, bør det fastsættes, at de pågældende forarbejdningsvirksomheder skal fremlægge en skriftlig erklæring med de oplysninger, der er nødvendige for at føre kontrol med forarbejdningen.

(10)

For at undgå, at denne forudgående skriftlige erklæring bliver for tung en administrativ byrde både for de berørte forarbejdningsvirksomheder og for myndighederne, bør der ikke forlanges en sådan af forarbejdningsvirksomheder, der kun anvender en begrænset mængde druer eller druemost pr. produktionsår. Denne mængde bør fastlægges nærmere. De pågældende forarbejdningsvirksomheder skal dog ved produktionsårets begyndelse underrette myndighederne i deres egen medlemsstat om, at de har i sinde at forarbejde en bestemt mængde druer eller druemost.

(11)

Hvis forarbejdningsvirksomheden ikke selv anvender det pågældende produkt, er det ikke altid nemt for kontrolmyndighederne, især når de befinder sig i en anden medlemsstat end forarbejdningsvirksomheden, at vide, om det drejer sig om druemost, som endnu ikke har opnået støtte efter denne forordning, eller om druesaft, som der allerede er indgivet støtteansøgning for. I det dokument, der ledsager det pågældende produkt ved transport, bør det anføres, hvorvidt der eksisterer en sådan støtteansøgning.

(12)	For at opnå, at støtteordningen medfører en mærkbar stigning i anvendelsen af EF-råvarer, bør der for hvert produkt fastsættes et minimum for den mængde, som en støtteansøgning kan omfatte.

(13)

I artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 bestemmes det, at en del af støtten skal anvendes til gennemførelse af salgskampagner til fremme af forbruget af druesaft. Da det er nødvendigt at finansiere disse kampagner, bør støtteprocentdelen fastsættes på et niveau, som gør det muligt at få tilstrækkelige midler til at føre en effektiv kampagne for produktet.

(14)	Forarbejdningen foretages både af forarbejdningsvirksomheder, der kun lejlighedsvis forarbejder produkter, og virksomheder, der forarbejder kontinuerligt. I gennemførelsesbestemmelserne for støtteordningen bør der tages hensyn til denne forskel i strukturerne.

(15)	For at myndighederne i medlemsstaterne kan udøve den nødvendige kontrol, bør forarbejdningsvirksomhedernes forpligtelser med hensyn til føring af lagerregnskab præciseres.

(16)	For at undgå uberettigede udgifter og af kontrolhensyn bør der foreskrives et maksimalt forhold mellem de råvarer, der anvendes, og den druesaft, der fremstilles, baseret på sædvanlig forarbejdningsteknik.

(17)

Af forretningsmæssige hensyn er visse forarbejdningsvirksomheder nødt til at oplagre den fremstillede druesaft gennem længere tid inden aftapningen. På den baggrund bør der indføres en forskudsordning for at fremskynde støtteudbetalingen til de erhvervsdrivende, samtidig med at der ved en passende sikkerhedsstillelse gives myndighederne en garanti mod risikoen for uberettigede udbetalinger. Der bør derfor fastsættes frister for udbetaling af forskud samt nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen.

(18)

For at kunne modtage støtte skal destillationsvirksomheden indgive en ansøgning vedlagt forskellig dokumentation. For at sikre, at ordningen fungerer på samme måde i de enkelte medlemsstater, bør der fastsættes frister for indgivelse af ansøgning samt for udbetaling af den støtte, der tilkommer forarbejdningsvirksomheden.

(19)

Ifølge artikel 44, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er det forbudt at anvende druesaft til fremstilling af eller som tilsætning til vin. For at sikre, at denne bestemmelse overholdes, bør det præciseres, hvilke særlige forpligtelser og kontrolforanstaltninger der gælder for forarbejdningsvirksomheder og aftappere af druesaft.

(20)	Ved artikel 34 i forordning (EF) nr. 1493/1999 er der indført en støtteordning for koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, der er produceret i EF, og som anvendes til at forhøje alkoholindholdet i vin.

(21)

Ifølge artikel 36 i forordning (EF) nr. 1493/1999 bør gennemførelsesbestemmelserne bl.a. vedrøre betingelserne for ydelse af denne støtte. Det bør på basis heraf præciseres, hvordan foranstaltningen skal anvendes for de små producenter. Det må ligeledes fastsættes, at kun producenter, som har opfyldt deres EF-forpligtelser i en bestemt periode, kan nyde godt af denne foranstaltning.

(22)

Der skal indgives meddelelse til myndighederne om tilsætning af koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost samt om lagermængderne af disse produkter. Ifølge artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal der føres bøger over de mængder af disse produkter, der anvendes eller er blevet anvendt som tilsætning. Der er derfor ingen grund til at kræve, at der skal forelægges yderligere dokumentation som betingelse for at opnå støtte.

(23)	For at sikre en ensartet anvendelse af støtteordningen bør bestemmelsen af det potentielle alkoholindhold i most harmoniseres på EF-plan.

(24)

Kostprisen for druemost, der anvendes til fremstilling af koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, afhænger af mostens potentielle naturlige alkoholindhold. Under hensyntagen hertil samt til, at der ikke bør ske en uheldig påvirkning af det nuværende handelsmønster, er det nødvendigt at differentiere støtten ved at afsætte et større beløb til koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost fra de sydligste vinområder i EF, hvor produkterne traditionelt har det største potentielle naturlige alkoholindhold.

(25)

Ved artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999 er der indført en ordning med støtte dels til anvendelse af druemost og koncentreret druemost, der er produceret i vindyrkningszonerne C III a) og C III b), til fremstilling i Det Forenede Kongerige og Irland af produkter henhørende under KN-kode 2206 00, dels til anvendelse af koncentreret druemost, der er produceret i EF til fremstilling af visse produkter, der markedsføres i Det Forenede Kongerige og Irland med anvisninger, der skal gøre det muligt at fremstille en vinlignende drikkevare.

(26)

De under KN-kode 2206 00 henhørende produkter, der omhandles i artikel 35, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1493/1999, fremstilles for øjeblikket udelukkende ved hjælp af koncentreret druemost. Det vil derfor på nuværende tidspunkt være rimeligt kun at fastsætte støtte for anvendelse af koncentreret druemost.

(27)	Anvendelsen af støtteordningen forudsætter en administrativ ordning, der muliggør kontrol af såvel oprindelsen som destinationen for det produkt, hvortil der kan ydes støtte.

(28)	For at sikre, at støtteordningen og kontrollen fungerer korrekt, bør det fastsættes, at de pågældende forarbejdere skal fremlægge en skriftlig erklæring med de fornødne angivelser til identificering af produktet og kontrol med processerne.

(29)	For at opnå, at støtteordningen medfører en mærkbar stigning i anvendelsen af EF-råvarer, bør der for hvert produkt fastsættes et minimum for den mængde, som en ansøgning kan omfatte.

(30)	Det bør endvidere præciseres, at støtten kun ydes for produkter med de kvalitetsegenskaber, der som minimum( kræves for anvendelse til de formål, der omhandles i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(31)	For at myndighederne i medlemsstaterne kan føre den nødvendige kontrol, bør de erhvervsdrivendes forpligtelser med hensyn til føring af lagerregnskab præciseres.

(32)	Det bør bestemmes, at retten til støtte indtræder i det øjeblik, hvor forarbejdningen er afsluttet. For at tage højde for svind bør det tillades, at den mængde, der reelt forarbejdes, er op til 10 % mindre end den mængde, der er angivet i ansøgningen.

(33)

Af tekniske grunde er de erhvervsdrivende nødt til at oplagre de markedsførte produkter længe inden forarbejdningen. På den baggrund bør der indføres en forskudsordning for at fremskynde støtteudbetalingen til de erhvervsdrivende, samtidig med at der ved en passende sikkerhedsstillelse gives myndighederne en garanti mod risikoen for uberettigede udbetalinger. Der bør derfor fastsættes frister for udbetaling af forskud samt nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen.

(34)

Afsnit III, kapitel I, i forordning (EF) nr. 1493/1999 indeholder bestemmelser om ydelse af støtte til privat oplagring af bordvin, druemost, koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost. I henhold til artikel 24, stk. 2, i samme forordning er støtten betinget af, at der indgås en oplagringskontrakt. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser vedrørende disse kontrakters indgåelse, indhold, gyldighedsperiode og virkning.

(35)	Det er nødvendigt at definere begrebet producent og under hensyntagen til de forpligtelser, vedkommende skal opfylde, kræve, at han ejer det produkt, som oplagres.

(36)

Der må føres effektiv kontrol med de produkter, som der indgås oplagringskontrakter for. Til det formål er det bl.a. nødvendigt at fastsætte, at en medlemsstats interventionsorgan kun kan indgå kontrakter for de mængder, som er oplagret i denne medlemsstat, og at interventionsorganet skal underrettes om alle ændringer vedrørende produktet eller oplagringsstedet.

(37)	For at få så ensartede kontraktvilkår som muligt er det nødvendigt, at kontrakterne indgås efter samme model i hele EF, og at denne er tilstrækkelig præcis til, at det pågældende produkt kan identificeres.

(38)

Erfaringerne med de forskellige private oplagringsordninger for landbrugsprodukter har vist, at det er nødvendigt at præcisere, i hvilket omfang Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 gælder for fastlæggelse af tidsfrister, datoer og terminer under disse ordninger, og nøje at definere, hvad der i kontrakterne forstås ved oplagringsperiodens begyndelse og ophør.

(39)

Ifølge artikel 3, stk. 4, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 gælder, at hvis den sidste dag af en frist falder på en helligdag, en søndag eller en lørdag, udløber tidsfristen med udgangen af den følgende arbejdsdags sidste time. Denne bestemmelses anvendelse på oplagringskontrakter er ikke altid i parternes interesse. Den kan føre til forskelsbehandling, når sidste frist for udlagring forlænges. Der bør derfor vedtages en undtagelse derfra med hensyn til fastsættelse af den sidste dag for den kontraktmæssige oplagringsperiode.

(40)	For at sikre at indgåelsen af kontrakter får indflydelse på prisudviklingen på markedet, bør det fastsættes, at der kun kan indgås kontrakt for en større mængde.

(41)

Støtten til oplagring bør kun omfatte produkter, der har indflydelse på prisudviklingen på markedet. Derfor bør der kun ydes støtte til bulkprodukter. Af samme grund bør kontrakterne kun omfatte produkter af tilstrækkelig høj kvalitet. For bordvin er det desuden vigtigt, at der kun indgås kontrakter om vin, som befinder sig på et fremskredent stade af fremstillingen, og at den behandling eller de ønologiske processer, der er nødvendige for produktets holdbarhed, foretages i kontraktperioden.

(42)

For at forbedre produktionens kvalitet bør der fastsættes et minimumsalkoholindhold for vin og druemost, der kan omfattes af oplagringsforanstaltninger. Til samme formål bør der desuden, afhængigt af høstens kvalitet, kunne fastlægges strengere betingelser for bordvin, der omfattes af oplagringskontrakter.

(43)	For at forhindre misbrug bør det præciseres, at bordvin, der er oplagret under kontrakt, ikke kan anerkendes som kvbd.

(44)	For at undgå at produkter, som er oplagret under kontrakt, får indflydelse på markedssituationen, bør det forbydes, at de afsættes, eller at der træffes forberedelse dertil, i kontraktperioden.

(45)

Ifølge artikel 26, stk. 1, tredje led, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan druemost, der er omfattet af en langfristet kontrakt, forarbejdes til koncentreret druemost eller til rektificeret koncentreret druemost i kontraktens gyldighedsperiode. Da den pågældende forarbejdning er en normal behandling, bør den altid være tilladt.

(46)	Interventionsorganet skal underrettes om enhver forarbejdning af druemost, der er omfattet af en oplagringskontrakt, for at kunne foretage den nødvendige kontrol.

(47)

Forarbejdningen af druemost til koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost medfører en formindskelse af det oplagrede produkts volumen og dermed af lageromkostningerne. Da det fremstillede produkt imidlertid har en højere værdi, udlignes formindskelsen af lageromkostningerne af en forøgelse af renterne. Forarbejdes produktet, er det derfor rimeligt, at støtten i hele kontraktens gyldighedsperiode bibeholdes på det niveau, der er beregnet på grundlag af de mængder druemost, der var omfattet af kontrakten inden forarbejdningen. De fremstillede produkter skal i øvrigt opfylde de krav, der er fastsat i EF-bestemmelserne.

(48)

Størrelsen af støtten til privat oplagring bør fastsættes under hensyn dels til de tekniske omkostninger ved oplagringen, dels til renterne. Omkostningerne kan variere efter produkttype, mens renterne afhænger af produkternes værdi. For at tage hensyn til dette forhold og for at forenkle forvaltningen af kontrakterne er det hensigtsmæssigt at fastsætte støttebeløbet pr. dag og pr. hl for de forskellige grupper af bordvine og druemost. I medfør af artikel 25, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999 bør støttebeløbet for koncentreret druemost beregnes under anvendelse af koefficienten 1,5 på støttebeløbet for druemost. De beløb, som fastsættes i nærværende forordning, kan dog ændre sig, hvis der sker betydelige udsving i produkternes markedspris eller betydelige renteudsving.

(49)

Der bør desuden være mulighed for at reducere oplagringsperioden, hvis de udlagrede produkter er bestemt til eksport. Der skal føres bevis for, at produkterne er blevet udført, efter de samme regler som for eksportrestitutioner, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter ( 2 ).

(50)

For at foranstaltningen kan fungere effektivt, samtidig med at der tages hensyn til interventionsorganernes administrative krav, bør der fastsættes frister for udbetaling af støtten. For at imødekomme producenternes likviditetsbehov i forbindelse med langfristede oplagringskontrakter bør det tillades medlemsstaterne at indføre en ordning, hvorefter der kan ydes forskud, mod at der stilles passende sikkerhed.

(51)	Hvis betingelserne for indgåelse af en ny kontrakt om oplagring af bordvin er opfyldt, når en kontrakt om samme produkt udløber, og producenten anmoder herom, kan formaliteterne ved indgåelsen forenkles.

(52)

Markedet for most og koncentreret druemost til fremstilling af druesaft er under udvikling, og for at fremme anvendelsen af vinprodukter til anden brug end vinfremstilling bør det være muligt at afsætte most og koncentreret most, der er omfattet af oplagringskontrakter, og som er beregnet til fremstilling af druesaft, fra kontraktens femte måned blot ved producentens erklæring herom til interventionsorganet. Der bør åbnes samme mulighed for at fremme eksporten af disse produkter.

(53)

Det bør fastsættes, hvilke produkter der må fremstilles ved destillation, og der bør navnlig fastsættes mindstekvalitetsbestemmelser for neutral alkohol. Ved fastsættelsen af disse bestemmelser bør der tages hensyn dels til den nuværende teknologiske udvikling, dels til nødvendigheden af at sikre, at der produceres alkohol, som kan afsættes på normale markedsvilkår til forskellige formål.

(54)	Kontrollen med produkter, der leveres til destillation, bør øges.

(55)

Hvad angår destillation som omhandlet i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, bør det fastsættes, at producenterne skal indgå leveringskontrakter med destillationsvirksomhederne, som skal forelægges interventionsorganet til godkendelse med henblik på at kontrollere, hvorledes transaktionerne gennemføres, og om de to parter overholder deres forpligtelser. Denne ordning gør det desuden lettere at iagttage destillationernes kvantitative virkninger på markedet. Det er imidlertid nødvendigt at foretage en tilpasning af kontraktordningen for at tage hensyn til, at der både er producenter, der ønsker at lade destillationen gennemføre på fremmede anlæg, og producenter, der selv råder over destillationsanlæg.

(56)

Det er især nødvendigt, at der fastsættes særlige regler for at sikre, at vin, der leveres til en af de frivillig former for destillation, stammer fra en producents egen produktion. Den pågældende producent skal derfor kunne dokumentere, at han faktisk har produceret og ligger inde med den vin, der leveres. Desuden skal der fastsættes regler, som sikrer en tilstrækkelig kontrol af de vigtigste elementer i destillationskontrakterne.

(57)	På baggrund af erfaringerne bør der tillades en vis tolerance med hensyn til den mængde vin og det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen, der er anført i leveringskontrakten.

(58)

Der bør fastsættes frister for interventionsorganernes udbetaling af støtte til destillationsvirksomhederne. Det bør desuden fastsættes, at destillationsvirksomhederne kan få udbetalt støtten som forskud. For at sikre, at interventionsorganerne ikke udsættes for urimelig risiko, må der indføres en ordning med sikkerhedsstillelse.

(59)

Erfaringen har vist, at det i forbindelse med destillation som omhandlet i artikel 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999 ikke altid er let for producenterne nøjagtigt at beregne de mængder, de er forpligtet til at levere for at opfylde deres forpligtelser. Det bør undgås, at udløbet af leveringsfristen for producenter, der har leveret næsten hele den krævede mængde, og som kun skal foretage mindre reguleringer, får følger, som står i misforhold til overtrædelsen. Derfor bør de pågældende producenter anses for at have opfyldt deres primære forpligtelse inden for de fastsatte frister, når de senere leverer de resterende mængder.

(60)

De destillationer, der omhandles i artikel 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999, spiller en væsentlig rolle for ligevægten på markedet for bordvin og indirekte for den strukturelle tilpasning af vindyrkningskapaciteten til efterspørgslen. De må derfor anvendes med omhu, og der må drages omsorg for, at alle faktisk leverer de mængder, der svarer til deres destillationsforpligtelse. Udelukkelse fra interventionsforanstaltningerne er i visse tilfælde ikke tilstrækkeligt til at gennemtvinge destillationsforpligtelsen. Der bør derfor kunne vedtages yderligere foranstaltninger på EF-plan for producenter, der ikke opfylder deres forpligtelser inden for den gældende frist, men dog opfylder dem på et senere tidspunkt, som skal fastsættes nærmere.

(61)	Ved forskellige destillationer inden for vinsektoren kan der fremstilles neutral alkohol, som er defineret i bilaget til nærværende forordning ved hjælp af kriterier for dens sammensætning. Der bør fastlægges EF-analysemetoder for at sikre, at disse kriterier overholdes.

(62)

Disse metoder bør være obligatoriske for alle handelstransaktioner og al kontrol; under hensyn til handelsleddets begrænsede muligheder herfor bør der tillades et begrænset antal forenklede fremgangsmåder, der muliggør en hurtig og tilstrækkeligt sikker bestemmelse af de faktorer, som ønskes konstateret.

(63)	De analysemetoder, som fastlægges på EF-niveau, bør være almindeligt anerkendte metoder, og de bør anvendes på samme måde.

(64)	For at sikre sammenligneligheden af de resultater, der opnås ved anvendelse af de analysemetoder, der er nævnt i forordning (EF) nr. 1493/1999, må det defineres, hvad der forstås ved repeterbarhed og reproducerbarhed af de resultater, der fremkommer ved hjælp af disse metoder.

(65)

Opkøbsprisen for pligtige vinydelser bør gælde franko destillationsvirksomheden. I visse tilfælde foretages transporten af praktiske hensyn af destillationsvirksomheden. For ikke at hindre denne praksis, som ofte er nødvendig, bør det anføres, at opkøbsprisen i disse tilfælde nedsættes med transportomkostningerne.

(66)

Forpligtelsen til at destillere udgør en alvorlig belastning for ikke tilsluttede producenter, som kun fremstiller en beskeden mængde vin. Forpligtelsen påfører dem udgifter til transport af deres presserester af druer og vinbærme, som ikke står i forhold til den indtægt, de kan påregne at få for den alkohol, som udvindes. Sådanne producenter bør derfor kunne fritages for at levere.

(67)	Det bør præciseres, at producenterne kun skal levere biprodukterne fra vinfremstilling til destillation som omhandlet i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999 af den del af deres vinproduktion, der reelt leveres med henblik på den i artikel 28 i nævnte forordning omhandlede destillation.

(68)

I nogle vinproduktionsområder er destillation af biprodukter en uforholdsmæssig stor byrde for visse producenter, der kun fremstiller små mængder. Efter anmodning fra den medlemsstat, i hvilken de er statsborgere, skal de derfor kunne frigøre sig fra forpligtelsen gennem en tilbagetrækning under kontrol.

(69)

Producenter, der leverer presserester af druer til fremstilling af ønocyanin, leverer normalt ugærede presserester. Den behandling, som presseresterne underkastes for at udvinde ønocyanin, gør dem uegnede til gæring og destillation. De pågældende producenter bør derfor fritages for deres forpligtelser i et omfang, der fastsættes i forhold til deres leverancer af presserester af druer til dette formål.

(70)

Hvis den vin, der ellers skulle have været leveret som pligtig vinydelse, anvendes til fremstilling af vineddike, falder den mængde alkohol, som leveres til interventionsorganerne. Producenterne bør derfor have mulighed for at frigøre sig fra forpligtelsen til at destillere den vin, som eventuelt er nødvendig for at komplettere de pligtige vinydelser, ved at levere vinen til eddikeindustrien.

(71)

I forbindelse med tilbagetrækning under kontrol af biprodukter fra vinfremstilling i henhold til artikel 27, stk. 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 bør det sikres, at alle biprodukter fra enhver forarbejdning af druer trækkes tilbage inden udgangen af det produktionsår, hvor de er fremstillet. Der bør med henblik herpå indføres en passende kontrolordning, der imidlertid ikke må medføre uforholdsmæssigt store forvaltningsbyrder, især ikke i medlemsstater, hvis vinproduktion er meget lille.

(72)	Ved dokumentation for levering af presserester, bærme og vin til destillationsvirksomheden, bør der skelnes mellem, om virksomheden er etableret i samme medlemsstat som producenten, eller i en anden medlemsstat.

(73)

Destillationsvirksomhederne kan ifølge artikel 27, stk. 11, og artikel 28, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 enten opnå støtte for det produkt, der skal destilleres, eller levere destillatet til interventionsorganet. Støtten bør fastsættes under hensyntagen til markedsprisen for de forskellige produkter, der kan fremstilles ved destillation.

(74)

For at modtage støtte skal destillationsvirksomheden indgive en ansøgning vedlagt forskellig dokumentation. Ved fastsættelsen af arten og omfanget af denne dokumentation bør der tages hensyn til forskellene mellem vin og vinbærme på den ene side og presserester af vindruer på den anden side. For at sikre, at ordningen anvendes ensartet i medlemsstaterne, bør det fastsættes, at indgivelsen af ansøgninger samt udbetaling af støtte til destillationsvirksomhederne skal ske inden for frister, som skal fastsættes nærmere. Der bør desuden fastsættes en rimelig foranstaltning, der skal gælde, såfremt destillationsvirksomheden, skønt den har overholdt sine hovedforpligtelser, leverer dokumentationen for sent.

(75)	Den pris, som interventionsorganerne skal betale for de produkter, de får leveret, skal fastsættes under hensyntagen til de gennemsnitlige omkostninger ved transport og destillation af det pågældende produkt.

(76)	For produkter, der leveres til interventionsorganerne i forbindelse med den i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede destillation, bør der fastsættes en enhedspris, som skal gælde for produkterne uanset råvaren.

(77)

I visse områder af EF er forholdet mellem mængden af presserester og mængden af vin og bærme således, at de gennemsnitlige destillationsomkostninger afviger fra dem, som er lagt til grund for fastsættelsen af enhedsprisen. Dette medfører eller risikerer i nogle af disse områder at medføre, at det bliver økonomisk umuligt at opfylde den tilstræbte forpligtelse til at destillere biprodukter fra vinfremstilling. Det er derfor nødvendigt samtidig med enhedsprisen at fastsætte priser, som differentieres efter den råvare, som det destillerede produkt er fremstillet af, alt imens det overlades til medlemsstaterne at afgøre, om disse priser skal anvendes i områder, hvor anvendelsen af enhedsprisen medfører ovennævnte vanskeligheder.

(78)

Udnyttelsen af denne mulighed må ikke forårsage en stigning i udgifterne for interventionsorganerne og dermed for EUGFL. Det er nødvendigt at etablere en sammenhæng mellem de priser, som er differentieret efter alkoholens oprindelse, og enhedsprisen. Denne sammenhæng bør være således, at det vejede gennemsnit af de priser, som er differentieret efter alkoholens oprindelse, ikke er højere end enhedsprisen.

(79)

Da der ikke findes nogen fælles markedsordning for ethanol, må de interventionsorganer, der står for afsætningen af den alkohol, som de er forpligtet til at overtage efter de i artikel 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede destillationer, videresælge den til en lavere pris end opkøbsprisen. Det bør fastsættes, at forskellen mellem alkoholens opkøbspris og salgspris medfinansieres af EUGFL, Garantisektionen, idet bidraget beregnes ud fra et standardbeløb.

(80)

I henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der foretages destillation for at støtte markedet for vin og således lette den fortsatte forsyning med vindestillater til dele af sektoren for konsumalkohol. For at der kan tages hensyn til overskuddene ved produktionsårets slutning, bør denne foranstaltning udløses fra den 1. september hvert produktionsår.

(81)

Varetagelsen af det ansvar, der påhviler Kommissionen med hensyn til afsætningen af visse former for vinalkohol, skaber behov for større indsigt i de transaktioner, der foretages på markedet for alkohol. De oplysninger, som medlemsstaterne giver Kommissionen om alkohol fra obligatorisk destillation, bør derfor også gives for alkohol fra frivillig destillation, som interventionsorganerne ligger inde med.

(82)	Det bør præciseres, hvilke egenskaber produkter, der kan destilleres, skal have.

(83)	Den fysiske kontrol med produkter, som destilleres, skal foregå efter regler, der sikrer, at den bliver tilstrækkelig repræsentativ.

(84)

Følgerne af, at en producent ikke overholder sine forpligtelser, bør fastlægges nærmere. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at lade Kommissionen fastsætte reglerne for støtte til destillationsvirksomheder, som ikke overholder visse administrative frister, navnlig for at et proportionalitetsprincip kan blive iagttaget.

(85)	Der bør fastsættes bestemmelser, der gør det muligt at tage hensyn til tilfælde af force majeure, som kan hindre den påtænkte destillation.

(86)	For at sikre passende kontrol med destillationerne bør destillationsvirksomhederne være underlagt et godkendelsessystem.

(87)

For at tage højde for de faktiske forhold på markedet for vin bestemt til destillation bør såvel destillationsvirksomheder som fremstillingsvirksomheder have mulighed for at forarbejde denne vin til vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, ligesom der bør fastsættes de fornødne ændringer af den generelle ordning.

(88)	Medlemsstaterne bør kunne begrænse antallet af steder, hvor der kan fremstilles vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, så at de kan anvende de bedst egnede kontrolmetoder.

(89)	Betingelserne for betaling af opkøbsprisen for vin, for udbetaling af støtten til den virksomhed, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, samt for forskud på støtten og for stillelse og frigivelse af sikkerhed bør fastlægges.

(90)	Det er et effektivt kontrolmiddel at tilsætte et røbestof til vin bestemt til destillation; det bør præciseres, at tilstedeværelsen af et sådant røbestof ikke må være til hinder for omsætningen af sådan vin og af produkter, som er fremstillet heraf.

(91)	Da der i visse medlemsstater er etableret en praksis med fælles transport af produkter til destillationsvirksomhederne, især når det drejer sig om små mængder, bør medlemsstaterne kunne give tilladelse til denne form for transport.

(92)

Ifølge artikel 32 i forordning (EF) nr. 1493/1999 bør der for visse destillationer fastsættes en nedsættelse af den opkøbspris for vin, der betales producenter, som har forhøjet alkoholindholdet ved tilsætning af saccharose eller koncentreret druemost, hvortil de enten har modtaget eller ansøgt om den i artikel 34 i samme forordning omhandlede støtte.

(93)

Det er meget vanskeligt at relatere den forhøjelse af alkoholindholdet, som den enkelte producent har foretaget, til den vin, der leveres til destillation. Nøjagtigt at fastslå, hvilke økonomiske fordele dette har givet den enkelte producent, vil derfor være en alt for tung administrativ byrde, som vil kunne forsinke udbetalingen af støtte og påvirke interventionsforanstaltningerne i negativ retning. Der bør foretages en nedsættelse af opkøbsprisen for vin, som beregnes på grundlag af den gennemsnitlige forhøjelse af det naturlige alkoholindhold i hvert vindyrkningsområde. For at undgå de tunge administrative byrder, som en systematisk kontrol af alle producenter med hensyn til forhøjelsen af alkoholindholdet ville medføre, bør det fastsættes, at opkøbsprisen for vin, der leveres til destillation i hvert område eller del af et område, nedsættes med et standardbeløb.

(94)

De producenter, der ikke har forhøjet alkoholindholdet i deres vin ved tilsætning af saccharose eller koncentreret druemost, for hvilken der er ydet den i artikel 34 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede støtte, bør få den fulde pris. Endvidere bør producenter, der kun har benyttet denne praksis for en del af deres produktion, der er mindre end den del, de leverer til destillation, kunne modtage den fulde pris for en mængde, som svarer til forskellen mellem den leverede mængde og den mængde, hvis alkoholindhold er forhøjet ved tilsætning.

(95)	Støttebeløbet for destillatet og priserne for de produkter, interventionsorganerne har overtaget som led i de i artikel 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede destillationer, bør tilpasses for at tage hensyn til nedsættelsen af opkøbsprisen for vin.

(96)	Markedet for alkohol i EF er præget af, at der eksisterer lagre som følge af interventioner, der er gennemført i henhold til artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(97)	For at sikre køberne lige behandling bør der fastsættes særlige bestemmelser for disse licitationer.

(98)	Alkohollagrene bør kunne afsættes ved forskellige former for licitation afhængigt af, hvilken anvendelse og destination alkoholen får, samt hvilke mængder alkohol 100 % vol der er omfattet af licitationerne.

(99)	Da formålet med en licitation er at opnå den gunstigste pris, bør der, når Kommissionen beslutter at antage et bud, gives tilslag til den bydende, der tilbyder den højeste pris. Det er desuden nødvendigt at fastsætte regler for den eventualitet, at flere bud på samme parti angiver samme pris.

(100)

For at give mulighed for industriel afprøvning i middelstor målestok af de nye anvendelser af alkohol, der er planlagt af visse erhvervsdrivende, og dermed på længere sigt at udvikle mulighederne for afsætning af tilsvarende mængder EF-alkohol uden at forstyrre markedet for spiritus, bør det på visse betingelser være muligt at indgive bud på højst 5 000 hl.

(101)

Det er nødvendigt at fastlægge, hvilke forarbejdninger til varer, som udføres i forbindelse med proceduren for aktiv forædling, der kan sidestilles med en faktisk industriel anvendelse.

(102)

For at sikre, at den solgte alkohol faktisk anvendes til formål, som ikke kan medføre forstyrrelser på for markedet for alkohol, bør det fastsættes, at bud til disse licitationer skal indeholde en præcis beskrivelse af den påtænkte anvendelse.

(103)

En bydende bør højst kunne indgive ét bud pr. type alkohol, pr. endeligt anvendelsesformål og pr. licitation. Det bør præciseres, hvilke retlige konsekvenser det får for en bydende, hvis han indgiver mere end ét bud.

(104)

For ikke at påvirke konkurrencen med de produkter, som alkoholen kan substituere, bør Kommissionen have mulighed for ikke at antage de modtagne bud.

(105)

For at kunne imødekomme det størst mulige antal bud, der er indgivet, hvor de tilbudte priser anses for at være tilfredsstillende, og hvor den planlagte endelige anvendelse af alkoholen vil kunne udvikle nye afsætningsmuligheder for produktet inden for industrien, bør det fastsættes, at det inden for visse grænser er muligt for bydende, der har indgivet sådanne bud, at få tildelt et substitutionsparti. Ved en sådan fremgangsmåde kan salget af EF-alkohol øges, hvilket vil nedbringe lagrene, hvis forvaltning medfører store budgetudgifter.

(106)

Trods tolerancemargenen for den samlede mængde alkohol, der er udbudt i licitation, bør den betalte pris, inden udleveringen af et overtagelsesbevis, beregnes på grundlag af en alkoholmængde på 100 % vol, der fastsættes til nærmeste hele hl.

(107)

Der bør regelmæssigt gennemføres salg ved licitation til lande i det caribiske område til endelig anvendelse af den pågældende alkohol i brændstofsektoren, således at der sikres disse lande bedre kontinuitet i forsyningerne. Erfaringen viser, at der kun er meget ringe sandsynlighed for, at denne afsætningsform forstyrrer markederne, og at den giver betydelige afsætningsmuligheder.

(108)

Størrelsen af de partier, der udbydes i licitation med henblik på landene i det caribiske område, bør tilpasses kapaciteten i den almindeligt anvendte søtransport, således at de pågældende erhvervsdrivendes udgifter til sikkerhedsstillelse for korrekt opfyldelse kan reduceres. Det er derfor nødvendigt at foretage en tilsvarende tilpasning af de frister, der er fastsat for afhentning af den alkohol, som der er givet licitationstilslag for.

(109)

Der bør fastsættes visse betingelser for offentlige udbud af alkohol med henblik på anvendelse af vinalkohol i EF's brændstofsektor, så virksomhederne til en vis grad sikres forsyninger, og der tages hensyn til forarbejdningsvirksomhedernes investeringsomkostninger i forbindelse med dette anvendelsesformål, uden at dette dog må være til hinder for en flytning af den alkoholmængde, der udbydes til salg.

(110)

Det bør fastsættes, at et offentligt udbud af denne type kan omfatte flere partier alkohol, når betydelige mængder er forbeholdt denne type offentligt udbud, og at alkoholen i de pågældende beholdere ikke må flyttes, før der er udstedt et overtagelsesbevis.

(111)

I forbindelse med en licitation eller et offentligt udbud med henblik på anvendelse inden for brændstofsektoren, som nødvendiggør afhentning og forarbejdning over flere år, bør den af tilslagsmodtageren budte pris pr. hl alkohol (100 % vol) ajourføres hver tredje måned ved hjælp af en koefficient, der beskrives i den pågældende licitationsbekendtgørelse, således at de priser, der skal betales for den alkohol, der er givet tilslag for, fastsættes på en sådan måde, at de i højere grad følger udsvingene i brændstofpriserne på de internationale markeder.

(112)

I betragtning af størrelsen af visse kar, som en del af den alkohol, der er fremstillet ved obligatorisk destillation, opbevares i, og den langvarige oplagring af en del af denne alkohol er det umuligt i praksis nøjagtigt at have kendskab til den mængde alkohol i visse lagerkar, der kan markedsføres.

(113)

Det bør derfor fastsættes, at enhver licitation, der i sidste række vedrører en mængde afsat alkohol på mellem 99 og 101 % af den mængde alkohol, der oprindeligt blev udbudt til salg, bør anses for gennemført.

(114)

Det bør anføres, at den bydendes erklæring om at give afkald på enhver reklamation vedrørende kvaliteten af og egenskaberne ved den alkohol, der eventuelt gives tilslag for, ikke omfatter eventuelle skjulte mangler, som den bydende på grund af deres art ikke kan afsløre ved den forudgående kontrol, og som gør produktet uegnet til den påtænkte anvendelse.

(115)

Det kan være nødvendigt at fastsætte, at alkohol skal denatureres i forbindelse med salg ved licitation for at undgå, at alkoholen anvendes til andre formål. Denatureringen bør ske ved tilsætning af benzin til den mængde alkohol, der gives tilslag for.

(116)

Der bør indføres en ordning med sikkerhedsstillelse for at sikre en effektiv afvikling af licitationerne samt effektiv anvendelse af alkoholen til de formål, der er fastsat for den pågældende licitation. Sikkerheden bør være af en sådan størrelse, at der undgås forstyrrelser på markedet for alkohol og spiritus fremstillet i EF, ved en anvendelse, der er i strid med målsætningen, jf. artikel 31 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Der bør henvises til de regler, der er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter, herunder vin. De primære krav i forbindelse med de sikrede forpligtelser bør derfor fastlægges.

(117)

Svind af alkohol kan forekomme ved land- og søtransport og ved forarbejdning af alkohol forud for den endelige anvendelse. Der bør tages hensyn til gældende tekniske normer, når der skal foretages en evaluering de udsving i alkoholmængderne, som konstateres ved indladning og aflæsning af alkohol, og der bør fastsættes en specifik tolerancegrænse for hver af de nævnte former for svind.

(118)

Der bør fastsættes en samlet tolerancegrænse for svind, som skyldes flere land- og søtransporter i forbindelse med en licitation med henblik på eksport af alkohol, der forarbejdes i et af de tredjelande, der omhandles i denne forordning. Der bør endvidere fastsættes en højere tolerancegrænse for svind, som skyldes forarbejdning i et af disse tredjelande, i forhold til de samme operationer i EF, for at tage hensyn til vejrforholdene og driftsvilkårene og til det forhold, at visse former for materiel er mindre ydedygtige i visse tredjelande.

(119)

Svind af alkohol ud over de fastlagte tolerancegrænser bør sanktioneres gennem inddragelse af et vist beløb af den sikkerhedsstillelse for korrekt opfyldelse, der dækker kostprisen for alkohol leveret til interventionsorganet i forbindelse med destillationer i henhold til artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Det bør fastsættes, at kun en del af sikkerhedsstillelsen for korrekt opfyldelse frigives, efter at tilslagsmodtageren har fremlagt dokumentation for samtlige former for svind, der er forekommet i forbindelse med den pågældende licitation, for at kunne råde over et sikkerhedsbeløb, som vil kunne dække sanktionen for et ikke forskriftsmæssigt svind.

(120)

Visse endelige anvendelsesformål for alkohol, der udbydes til salg i forbindelse med en licitation, forudsætter, at al eller en del af den alkohol, der er givet tilslag for, forarbejdes til rektificeret alkohol. Visse anvendelsesformål for den alkohol, der sælges, nødvendiggør en forudgående rektificering eller dehydrering. Disse behandlinger medfører også, at der produceres alkohol med ubehagelig smag, som er uegnet til den anvendelse, der oprindelig var fastsat i forbindelse med disse licitationer. Det er derfor nødvendigt at ændre betingelserne for frigivelse af sikkerhedsstillelsen for korrekt opfyldelse.

(121)

Det bør fastsættes, at den kontrol, hvorved det sikres, at den afsatte alkohol anvendes til de ved licitationen fastsatte formål, mindst omfatter foranstaltninger svarende til dem, der anvendes ved tilsyn med indenlandsk alkohol. For så vidt angår kontrollen med visse anvendelsesformål eller destinationer, kan det være hensigtsmæssigt at anvende et kontrolselskab til at føre tilsyn med, at licitationen gennemføres korrekt. I forbindelse med styrkelsen og udviklingen af det indre marked er det ønskeligt, at den fysiske kontrol gennemføres på alkoholtransportens afgangs- eller bestemmelsessted.

(122)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

EF-bestemmelserne om markedsmekanismerne for vin er fastsat i afsnit III i forordning (EF) nr. 1493/1999 og i denne forordning.

Denne forordning indeholder gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999, specielt hvad angår støtte til anvendelse af druer, druemost, koncentreret druemost (afsnit I), støtte til privat oplagring (afsnit II) samt destillation (afsnit III).

1. Medlemsstaterne kan bestemme, at erhvervsdrivende, som påbegynder deres aktiviteter for første gang i et bestemt produktionsår, kun kan opnå de former for støtte, der er fastsat i denne forordning, for produkter, der er fremstillet ved forarbejdning af druer af egen avl.

2. Med forbehold af artikel 30 i nærværende forordning kan erhvervsdrivende, som i det foregående produktionsår har været underlagt forpligtelserne i artikel 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999, kun omfattes af foranstaltningerne i nærværende forordning, hvis de fremlægger dokumentation for, at de i nævnte produktionsår har opfyldt deres forpligtelser med hensyn til levering eller kontrolleret tilbagetrækning.

For produktionsåret 2000/01 vedrører første afsnit de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 35 og 36 i forordning (EØF) nr. 822/87.

STØTTE TIL ANVENDELSE AF DRUER, DRUEMOST, KONCENTRERET DRUEMOST ELLER REKTIFICERET KONCENTRERET DRUEMOST

Der ydes i henhold til artikel 35, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1493/1999 støtte til forarbejdningsvirksomheder:

Den druemost og koncentreret druemost, der anvendes, skal stamme fra druer, som er dyrket i EF.

Den fremstillede druesaft eller koncentrerede druesaft kan forarbejdes til ethvert andet spiseligt produkt end vinavlsprodukter, der er omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 1493/1999, eller produkter, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i nævnte forordning.

1. Råvarerne til fremstilling af druesaft som omhandlet i artikel 3 skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet og egnet til forarbejdning til druesaft.

2. Den anvendte druemost og den most, der er fremstillet af de anvendte druer, skal have en massefylde på mellem 1,055 og 1,100 g/cm3 ved 20 oC.

3. Druesaft, der anvendes til fremstilling af spiselige produkter, skal være i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/112/EF ( 3 ).

1. Forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller druesaft i hele produktionsåret, forelægger inden hvert produktionsårs begyndelse medlemsstatens myndigheder et forarbejdningsprogram for druesaft. Fremstiller en forarbejdningsvirksomhed for første gang druesaft efter produktionsårets begyndelse, skal programmet udarbejdes inden påbegyndelsen af fremstillingen.

2. Forarbejdningsvirksomheder, der kun fremstiller druesaft på bestemte datoer, forelægger mindst tre arbejdsdage inden fremstillingens påbegyndelse medlemsstatens myndigheder en forarbejdningserklæring.

3. Medlemsstaterne kan anmode forarbejdningsvirksomhederne om oplysninger udover de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger.

4. Medlemsstatens myndigheder påtegner de i stk. 1 og 2 fastsatte programmer eller erklæringer og sender kopi heraf til forarbejdningsvirksomheden.

5. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne fastsætte forenklede procedurer for forarbejdningsvirksomheder, som pr. produktionsår anvender højst 5 t druer eller 40 hl druemost eller 12 hl koncentreret druemost.

6. Forarbejdningsvirksomheden fører lagerregnskab. Lagerregnskabet skal indeholde følgende oplysninger fra de ledsagedokumenter eller ind- og udgangsbøger, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EF) nr. 1493/1999:

Dokumentation for lagerregnskabet skal stilles til rådighed for kontrolmyndighederne ved enhver kontrol.

1. I dette kapitel forstås ved »bruger« enhver erhvervsdrivende, som udfører en af følgende aktiviteter: aftapper på flaske, pakker, emballerer druesaft eller koncentreret druesaft eller oplagrer med henblik på salg til en eller flere virksomheder, som udfører aktiviteter i tidligere eller efterfølgende led, eller fremstiller andre spiselige produkter af denne druesaft.

Disse aktiviteter kan også udføres af den forarbejdningsvirksomhed, der er omhandlet i artikel 3.

2. Brugeren indgår over for myndighederne på aflæsningsstedet en skriftligt forpligtelse om ikke at forarbejde druesaften til vinavlsprodukter som omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 1493/1999 eller til produkter som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i nævnte forordning.

Medlemsstaterne fastlægger, på hvilke betingelser forpligtelsen skal afgives. Forpligtelsen skal dog indgives inden anvendelsen af druesaften eller den koncentrerede druesaft og senest fire måneder efter indgivelse af støtteansøgningen som omhandlet i artikel 8.

3. Forsender en forarbejdningsvirksomhed druesaften i Fællesskabet til en bruger:

4. I medfør af artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2729/2000 ( 4 ) foretager myndighederne på grundlag af en risikoanalyse stikprøvekontrol i løbet af produktionsåret for at kontrollere, om forpligtelsen i stk. 2 er opfyldt. Kontrollen vedrører mindst 10 % af de mængder, for hvilke der blev modtaget ansøgninger om påtegning af ledsagedokumenter, jf. stk. 3, litra d), i det foregående produktionsår.

1. Den i artikel 6, stk. 1, omhandlede forarbejdningsvirksomhed indgiver støtteansøgningen til medlemsstatens myndigheder senest seks måneder efter produktionsårets slutning. Støtteansøgningen ledsages af følgende dokumenter:

2. Den i artikel 6, stk. 2, omhandlede forarbejdningsvirksomhed indgiver støtteansøgningen til medlemsstatens myndigheder senest seks måneder efter forarbejdningens afslutning. Støtteansøgningen ledsages af følgende dokumenter:

I støtteansøgningen angives den mængde råvarer, der faktisk er forarbejdet, samt datoen for forarbejdningens afslutning.

3. Den pågældende forarbejdningsvirksomhed forelægger senest seks måneder efter indgivelsen af støtteansøgningen medlemsstatens myndigheder følgende:

4. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne anvende forenklede procedurer for forarbejdningsvirksomheder, som pr. produktionsår anvender højst 5 t druer eller 40 hl druemost eller 12 hl koncentreret druemost. Procedurerne skal være afsluttet senest seks måneder efter produktionsårets slutning.

1. Støtten for anvendelse af druer, druemost og koncentreret druemost fastsættes pr. mængdeenhed af råvaren, der faktisk er anvendt på følgende måde:

2. Bortset fra tilfælde af force majeure udbetales der ikke støtte for de mængder råvarer, som overstiger følgende forhold mellem råvaren og den fremstillede druesaft:

Ved fremstilling af koncentreret druesaft multipliceres disse koefficienter med 5.

Myndighederne udbetaler støtten senest tre måneder efter fremlæggelse af den dokumentation, der er fastsat i artikel 8.

1. Forarbejdningsvirksomheden kan, hvis den over for myndighederne stiller sikkerhed, anmode om at få udbetalt et forskudsbeløb svarende til den i artikel 9 omhandlede støtte, der er beregnet for de råvarer, som den godtgør er indgået til virksomhedens anlæg. Sikkerhedsstillelsen er lig med 120 % af nævnte beløb.

2. Forskuddet udbetales af myndighederne senest tre måneder efter, at der er ført bevis for sikkerhedsstillelsen. Forskuddet udbetales dog ikke før den 1. januar i det pågældende produktionsår.

3. Når myndighederne har kontrolleret hele den i artikel 8 fastsatte dokumentation, frigives den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsstillelse helt eller delvis efter proceduren i artikel 19 i forordning (EØF) nr. 2220/85.

1. Hvis forarbejdningsvirksomheden fremlægger den dokumentation, der er fastsat i artikel 8, senest seks måneder efter udløbet af fristen i nævnte artikel, nedsættes støtten med 30 %.

Hvis forarbejdningsvirksomheden fremlægger dokumentationen med en forsinkelse på mere end seks måneder, udbetales der ikke støtte.

2. Hvis det ved en kontrol fastslås, at brugeren ikke har overholdt forpligtelserne i artikel 7, stk. 2 og 3, inddrives støtten hos forarbejdningsvirksomheden. Er brugeren bosiddende i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor forarbejdningsvirksomheden er etableret, meddeler den pågældende medlemsstat straks den manglende overholdelse til den medlemsstat, hvor forarbejdningsvirksomheden er etableret.

3. Hvis det konstateres, at en forarbejdningsvirksomhed ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler den i henhold til dette kapitel, bortset fra forpligtelsen til at forarbejde de råvarer, som der er indgivet støtteansøgning for, til druesaft, nedsættes støtten, undtagen i tilfælde af force majeure. Den pågældende medlemsstat fastsætter nedsættelsens omfang.

4. Hvis den mængde råvare, der faktisk blev anvendt, udgør mellem 95 og 99,9 % af den mængde, som der er udbetalt forskud for, inddrages hele sikkerhedsstillelsen som omhandlet i artikel 11 for den mængde, der ikke blev forarbejdet i løbet af produktionsåret.

Hvis den mængde råvare, der faktisk blev anvendt, udgør under 95 % af den mængde, som der er udbetalt forskud for, inddrages hele sikkerhedsstillelsen, undtagen i tilfælde af force majeure.

5. I tilfælde af force majeure fastlægger medlemsstatens myndigheder, hvilke foranstaltninger de finder passende ud fra de påberåbte grunde. Den underretter Kommissionen herom.

STØTTE TIL ANVENDELSE AF MOST FOR AT FORHØJE ALKOHOLINDHOLDET I VINAVLSPRODUKTER

1. Den støtte, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, ydes til bordvins- eller kvbd-producenter, der anvender koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, som er fremstillet i EF, til at forhøje det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i de i litra C i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede produkter.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at støtten for de mængder på højst 10 hl koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, der anvendes pr. produktionsår, kan udbetales til forarbejdningsvirksomheden, når køberen er en individuel vinproducent, der udelukkende bruger produktet som tilsætning i sin produktion.

Medlemsstaterne fastlægger gennemførelsesbestemmelser til denne foranstaltning og meddeler dem til Kommissionen.

1. Den støtte, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, fastsættes pr. % vol potentielt alkoholindhold og pr. hl for følgende produktkategorier:

For rektificeret koncentreret druemost fremstillet af druer, som er høstet uden for vindyrkningszone CIII a) og CIII b) og fremstillet på anlæg, der har påbegyndt produktionen af rektificeret koncentreret druemost inden den 1. januar 1986 i Spanien eller inden den 30. juni 1982 andetsteds, er støtten dog den, der er fastsat for produkter fra zone CIII, for produktionsåret 2003/04 og 2004/05.

2. Det potentielle alkoholindhold i de produkter, der er omhandlet i stk. 1, bestemmes ved at anvende tallene i sammenligningstabellen i bilag I på de værdier, der fremkommer ved en temperatur på 20 oC ved refraktometermetoden som fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 558/93 ( 5 ).

Producenter, der ønsker at få den støtte, som omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, skal til interventionsorganet indgive en ansøgning vedrørende alle de behandlinger til forhøjelse af alkoholindholdet, som er omfattet af nævnte artikel. Ansøgningen skal være interventionsorganet i hænde senest to måneder efter den dato, hvor den seneste behandling har fundet sted.

Ansøgningen vedlægges dokumentation for de behandlinger, hvortil der ønskes støtte.

Medlemsstaterne kan dog tillade, at der indgives flere støtteansøgninger for en del af de foranstaltninger, der går ud på at forhøje alkoholindholdet.

1. Medlemsstaternes myndigheder træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at kontrollere identiteten og mængden af det produkt, som anvendes til at forhøje alkoholindholdet, og overholdelsen af bestemmelserne i bilag V, afsnit C og D, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. Producenterne skal på ethvert tidspunkt tillade, at den i stk. 1 nævnte kontrol udføres.

1. Medmindre der er tale om force majeure, udbetales der ingen støtte, hvis ikke producenten udfører den behandling, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, i overensstemmelse med litra C og D, i bilag V til samme forordning.

2. Hvis en af de forpligtelser, der påhviler producenten i henhold til nærværende forordning, bortset fra forpligtelsen i stk. 1, misligholdes af denne, nedsættes den støtte, der skal udbetales, med et beløb, der fastsættes af myndighederne i forhold til, hvor alvorlig misligholdelsen er, tilfælde af force majeure dog undtaget.

3. I tilfælde af force majeure fastlægger den pågældende myndighed selv de foranstaltninger, som den finder nødvendige på grundlag af den påberåbte omstændighed.

Myndighederne udbetaler støtten senest den 31. august efter afslutningen af indeværende produktionsår.

1. Fra den 1. januar i det pågældende produktionsår kan producenten, hvis han over for interventionsorganet stiller en sikkerhed, anmode om at få udbetalt et forskudsbeløb svarende til støttebeløbet, der er beregnet for de produkter, der anvendes til forhøjelse af alkoholindholdet. Sikkerhedsstillelsen skal udgøre 120 % af det støttebeløb, der ansøges om.

Ansøgningen vedlægges den disponible del af den i artikel 14, stk. 2, omhandlede dokumentation. Den resterende del af dokumentationen forelægges inden udgangen af det pågældende produktionsår.

2. Forskuddet udbetales af interventionsorganet senest tre måneder efter, at der er fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelsen.

3. Når den ansvarlige myndighed eller det bemyndigede organ har kontrolleret hele den pågældende dokumentation, foretages der under hensyntagen til det beløb, der skal udbetales, hel eller delvis frigivelse af sikkerhedsstillelsen efter proceduren i artikel 19 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85.

1. De former for støtte, der omhandles i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999, ydes til

2. Den koncentrerede druemost, hvortil der søges om støtte, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet og egnet til de formål, der er nævnt i artikel 35, stk. 1, litra b) eller c), i forordning (EF) nr. 1493/1999.

1. Producenter eller erhvervsdrivende, der ønsker at modtage de former for støtte, der omhandles i artikel 35, stk. 1, litra a) eller c), i forordning (EF) nr. 1493/1999, skal indgive skriftlig ansøgning herom mellem den 1. august og den 31. juli i det pågældende produktionsår til myndighederne i den medlemsstat, hvor den koncentrerede druemost anvendes.

Ansøgningen skal indgives mindst syv arbejdsdage før fremstillingens begyndelse.

Fristen på syv arbejdsdage kan dog forkortes, hvis myndighederne skriftligt tillader dette.

2. Støtteansøgningen skal mindst omfatte en mængde på 50 kg koncentreret druemost.

Medlemsstaterne kan kræve yderligere oplysninger til identificering af den koncentrerede druemost.

4. Støtteansøgningen vedlægges en kopi af ledsagedokumentet eller -dokumenterne vedrørende den koncentrerede druemosts transport til producentens eller den erhvervsdrivendes anlæg, som er udfærdiget af den ansvarlige myndighed i medlemsstaten.

Den vindyrkningszone, hvor de friske druer er blevet høstet, skal være anført i dokumenternes kolonne 8.

1. Producenten eller den erhvervsdrivende skal anvende den samlede mængde koncentreret druemost, som der er indgivet støtteansøgning for, til de formål, der er angivet i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999. En manko på 10 % i forhold til den mængde koncentreret druemost, der er anført i ansøgningen, tillades.

2. Producenten eller den erhvervsdrivende skal føre et lagerregnskab, der indeholder oplysninger om:

3. Producenten eller den erhvervsdrivende skal inden for en måned skriftligt meddele myndighederne, på hvilken dato al den koncentrerede druemost, som støtteansøgningen gælder, er blevet anvendt til de formål, der omhandles i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999, idet der tages hensyn til den i stk. 1 i nærværende artikel hjemlede manko.

4. Opfylder producenten eller den erhvervsdrivende ikke den i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede forpligtelse, udbetales der ingen støtte, medmindre der er tale om force majeure.

5. Hvis en af de forpligtelser, der påhviler producenten eller den erhvervsdrivende i henhold til denne forordning, bortset fra forpligtelsen i stk. 1, misligholdes af denne, nedsættes den støtte, der skal udbetales, med et beløb, der fastsættes af myndighederne i forhold til, hvor alvorlig misligholdelsen er, tilfælde af force majeure dog undtaget.

6. I tilfælde af force majeure fastlægger den pågældende myndighed selv de foranstaltninger, som den finder nødvendige på grundlag af den påberåbte omstændighed.

Myndighederne udbetaler støtten for den mængde koncentreret druesaft, der reelt er anvendt, senest tre måneder efter at have modtaget den i artikel 20, stk. 3, omhandlede meddelelse.

1. Producenten og den erhvervsdrivende, jf. artikel 18, kan ansøge om, at et beløb af samme størrelse som støtten udbetales som forskud, forudsat at de stiller en sikkerhed på 120 % af beløbet i den ansvarlige myndigheds navn.

2. Det i stk. 1 omhandlede forskud udbetales senest tre måneder efter, at der er fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelsen og for, at den koncentrerede druemost er betalt.

3. Når myndighederne har modtaget den i artikel 20, stk. 3, omhandlede meddelelse, foretages der under hensyntagen til det støttebeløb, der skal udbetales, hel eller delvis frigivelse af den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsstillelse efter proceduren i artikel 19 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85.

Dette afsnit indeholder gennemførelsesbestemmelser til den støtteordning for oplagring, der omhandles i afsnit III, kapitel I, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

I dette afsnit forstås ved »produkter«, uanset hvilket produktionsår de er produceret: druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost og bordvin.

For hele EF fastsættes oplagringsstøtten pr. dag og pr. hl til følgende standardbeløb:

1. Interventionsorganerne indgår kun kontrakter om privat oplagring med producenter.

I dette afsnit forstås ved producent enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning af sådanne, der forarbejder eller lader andre forarbejde

Med producenter sidestilles de organisationer, der omhandles i artikel 39 i forordning (EF) nr. 1493/1999, når det gælder mængder fremstillet af de sammensluttede producenter. De i artikel 2 omhandlede forpligtelser påhviler fortsat de medlemmer, der har leveret den af kontrakten omfattede vin.

3. En medlemsstats interventionsorgan kan kun indgå kontrakt for et produkt, som er oplagret i denne medlemsstat.

4. De samme produkter kan ikke på samme tid være omfattet af en kontrakt om privat oplagring og anbringes under den ordning, der omhandles i artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80.

1. Den samlede mængde, som en producent indgår oplagringskontrakt for, må ikke overstige den mængde, som for det pågældende produktionsår er angivet i den produktionsanmeldelse, der er indgivet i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, plus de mængder, som producenten selv har fremstillet efter datoen for indsendelse af nævnte anmeldelse, og som er registreret i de i samme forordnings artikel 70 nævnte ind- og udgangsbøger.

2. Kontrakterne skal omfatte mindst 50 hl bordvin, eller 30 hl druemost eller 10 hl koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost.

1. Der kan kun indgås kontrakt, hvis producenten for hver beholder, hvori produktet er oplagret, fremlægger

Når det drejer sig om druemost, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, skal der desuden gives oplysning om:

Når det drejer sig om bordvin, skal der desuden fremlægges følgende analysedata:

Ovennævnte analysedata skal fremlægges af et officielt laboratorium, jf. artikel 72 i forordning (EF) nr. 1493/1999, inden for en frist på 30 dage forud for kontraktindgåelsen.

2. Medlemsstaterne kan sætte en grænse for, hvor mange kontrakter en producent må indgå for hvert produktionsår.

3. Der må ikke indgås kontrakt for en bordvin inden datoen for den pågældende vins første omstikning.

4. Producenter, som ønsker at indgå oplagringskontrakter for bordvin, skal ved indgivelsen af ansøgningen om kontraktindgåelse underrette interventionsorganet om den samlede mængde bordvin, de har produceret i det løbende produktionsår.

Til det formål fremlægger producenten en kopi af den eller de produktionsanmeldelser, der omhandles i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999, og, hvis det er relevant, en kopi af de ind- og udgangsbøger, der omhandles i artikel 28 i nærværende forordning. Hvis anmeldelsen endnu ikke foreligger, kan der fremlægges en foreløbig attest.

5. Med forbehold af artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal kontrakten mindst indeholde følgende oplysninger:

6. Medlemsstaterne kan kræve yderligere oplysninger til identificering af det pågældende produkt.

Medlemsstaterne kan tillade, at der indgås kontrakter, før en producent har fremlagt den i artikel 2 nævnte dokumentation, hvis producenten i kontrakten erklærer, at han har opfyldt forpligtelserne i den pågældende artikel, eller hvis producenten opfylder kravene i artikel 58 i afsnit III og forpligter sig til at levere de mængder, som mangler, før han helt og holdent har opfyldt sine forpligtelser, inden for den frist, som de nationale myndigheder har fastsat.

Den dokumentation, som omhandles i stk. 1, skal fremlægges før den 31. august i det følgende produktionsår.

1. Dagen efter kontraktens indgåelse betragtes som den første dag i oplagringsperioden.

2. Indgås en kontrakt for en oplagringsperiode, der begynder senere end den første dag efter kontraktens indgåelse, må oplagringsperiodens første dag dog ikke ligge senere end den 16. februar.

1. Oplagringskontrakterne for druemost, koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost udløber mellem den 1. august og den 30. november afhængigt af, hvornår de er indgået.

2. Oplagringskontrakterne for bordvin udløber mellem den 1. september og den 30. november afhængigt af, hvornår de er indgået.

3. Med henblik på fastlæggelse af udløbsdatoen sender producenten interventionsorganet en erklæring, hvori kontraktens sidste gyldighedsdato er angivet. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere betingelser for fremlæggelsen af denne erklæring.

Foreligger der ikke nogen erklæring, fastsættes kontraktens udløbsdato til den 30. november.

4. Producenter, der ikke har indgivet forskudsansøgning i henhold til artikel 38, kan afsætte druemost og koncentreret druemost til eksport eller fremstilling af druesaft fra den første dag i den femte oplagringsmåned.

Interventionsorganet sikrer sig, at produktet anvendes til det erklærede formål.

1. Producenter, der ikke har ansøgt om det forskud, som er nævnt i artikel 38, kan fra den 1. juni ophæve oplagringskontrakten, hvis Kommissionen giver tilladelse til det på baggrund af markedsudviklingen, information om lagersituationen og høstprognoserne.

2. Hvis Kommissionen beslutter at reducere mængderne i henhold til artikel 29, stk. 5, litra i), kan producenterne desuden ensidigt opsige kontrakten helt eller delvis i løbet af den måned, der følger efter måneden for offentliggørelsen af denne beslutning.

1. I oplagringsperioden og indtil den sidste dag i kontraktens gyldighedsperiode gælder følgende for de oplagrede produkter:

2. De produkter, som der er indgået kontrakt for, må kun underkastes behandlinger eller ønologiske fremgangsmåder, der er nødvendige for holdbarheden, jf. dog stk. 6. Der tillades en tolerance i den mængde, der er anført i kontrakten. Tolerancen er på 2 % for vin og 3 % for druemost, koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost. Hvis der er skiftet beholder, accepteres en volumenforskydning med 3 % respektive 4 %.

3. I kontraktens gyldighedsperiode må producenten hverken afsætte det af en oplagringskontrakt omfattede produkt eller forsende det til tredjemand, jf. dog artikel 33 og stk. 4, 5 og 6 i denne artikel.

Uanset første afsnit kan producenten i kontraktens gyldighedsperiode indgå en salgskontrakt om det oplagrede produkt med virkning fra oplagringskontraktens udløb. Han kan også forpligte sig til, så snart kontrakten udløber, at levere vinen til destillation som omhandlet i afsnit III i denne forordning.

4. Producenten underretter på forhånd inden for en frist, der skal fastsættes af medlemsstaten, interventionsorganet om enhver ændring, der indtræder i kontraktens gyldighedsperiode, og som vedrører

5. Ønsker producenten at transportere det af kontrakten omfattede produkt til et oplagringssted, der er beliggende andetsteds, eller til et sted, som ikke tilhører ham selv, kan transporten først finde sted, når interventionsorganet, der underrettes i henhold til stk. 4, har givet tilladelse hertil.

6. Producenter, der har indgået en oplagringskontrakt for druemost, kan forarbejde al mosten eller en del af den til koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost i kontraktens gyldighedsperiode.

Producenter, der har indgået en oplagringskontrakt for koncentreret druemost, kan forarbejde al mosten eller en del af den til rektificeret koncentreret druemost i kontraktens gyldighedsperiode.

En producent kan lade tredjemand foretage den forarbejdning, som omhandles i de to foregående afsnit, hvis de produkter, der fremstilles ved forarbejdningen, forbliver producentens ejendom og producenten har fremlagt en forhåndserklæring. Den pågældende medlemsstat fører kontrol med denne forarbejdning.

7. De pågældende producenter skal skriftligt meddele interventionsorganet datoen for påbegyndelsen af den i stk. 6 omhandlede forarbejdning samt oplagringssted og emballeringsform.

Meddelelsen skal være interventionsorganet i hænde mindst 15 dage inden forarbejdningen påbegyndes.

Senest en måned efter forarbejdningens afslutning sender producenterne interventionsorganet en analyserapport om det fremstillede produkt, der mindst skal indeholde de oplysninger, som ifølge artikel 29 i denne forordning kræves for det pågældende produkt.

8. Når der foretages en af de i stk. 6 nævnte forarbejdningsprocesser, er støttebeløbet for oplagring af det produkt, der er omfattet af lagerkontrakten, lig med

Støtten beregnes for hele oplagringsperioden på grundlag af de mængder, der er omfattet af kontrakten inden forarbejdning.

1. Hvis der i kontraktens gyldighedsperiode sker det, at hele det produkt, der er omfattet af en kontrakt, eller en del af det ikke længere opfylder betingelserne i artikel 34, stk. 1, skal producenten straks give interventionsorganet meddelelse herom. Meddelelsen vedlægges en analyserapport som belæg for ændringen. Interventionsorganet ophæver kontrakten for den pågældende produktmængde fra den dato, analyserapporten foreligger.

2. Konstateres det i kontraktens gyldighedsperiode ved en kontrol, der foretages af interventionsorganet eller ethvert andet kontrolorgan, at hele det produkt, der er omfattet af kontrakten, eller en del af det ikke længere opfylder betingelserne i artikel 34, stk. 1, ophæver interventionsorganet kontrakten for den pågældende mængde fra en dato, det selv fastlægger.

1. Medlemsstaternes myndigheder træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at kontrollere identiteten og mængden af det produkt, der er indgået kontrakt om, og overholdelsen af artikel 34.

2. Producenterne skal på ethvert tidspunkt tillade, at den i stk. 1 nævnte kontrol udføres.

2. I godkendte tilfælde af force majeure fastsætter interventionsorganet de foranstaltninger, som det anser for nødvendige under hensyn til de foreliggende omstændigheder.

1. Myndighederne udbetaler støtten senest tre måneder efter lagerkontraktens udløb.

2. Er kontrakten ophævet i henhold til artikel 33 eller 35, beregnes støtten i forhold til kontraktens faktiske løbetid. Myndighederne udbetaler støtten senest tre måneder fra den dag, hvor kontrakten blev ophævet.

1. Producenten kan anmode om udbetaling af forskud under forudsætning af, at han over for myndighederne stiller en sikkerhed på 120 % af forskudsbeløbet. Forskudsbeløbet beregnes på grundlag af det i artikel 25 omhandlede støttebeløb for det pågældende produkt, jf. dog artikel 32.

2. Myndighederne udbetaler forskuddet senest tre måneder efter fremlæggelse af bevis for, at der er stillet sikkerhed.

Hvis der i medfør af artikel 36, stk. 1, litra a), ikke skal udbetales støtte, inddrages sikkerheden helt.

Hvis anvendelsen af artikel 36, stk. 1, litra b), medfører, at der beregnes et støttebeløb, som er lavere end det udbetalte forskud, nedsættes sikkerheden med 120 % af den for meget udbetalte støtte. Den således nedsatte sikkerhed frigives senest tre måneder efter den dag, hvor kontrakten udløber.

Medlemsstaterne foretager de nødvendige tilpasninger, hvis klausulen i artikel 29, stk. 5, nr. i), anvendes.

En bordvin, der har været omfattet af en oplagringskontrakt, kan ikke bagefter anerkendes som kvbd og må heller ikke anvendes til fremstilling af kvbd, mkvbd, khvbd eller kpvbd, jf. definitionerne i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Dette afsnit indeholder gennemførelsesbestemmelser til destillation som omhandlet i afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. I dette afsnit sidestilles følgende med en destillationsvirksomhed: fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, bortset fra virksomheder, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, som

Den person eller sammenslutning, der sidestilles med en destillationsvirksomhed, har samme forpligtelser og rettigheder som denne.

3. Medlemsstaterne kan efter nærmere retningslinjer, som de selv fastsætter, bestemme, at sammenslutninger af vinkooperativer ved indgåelse af kontrakter samt levering af vin til destillation efter anmodning sidestilles med producenter, når det gælder vinmængder, der er produceret og indleveret af de tilsluttede vinkooperativer. Disse kooperativer bevarer under alle omstændigheder de rettigheder og forbliver ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der er fastsat i EF-reglerne.

Dersom en sammenslutning i et bestemt produktionsår i forståelse med de berørte vinkooperativer agter at foretage en af de i dette afsnit omhandlede former for destillation, underretter den skriftligt interventionsorganet herom. I så tilfælde:

Med hensyn til anvendelsen af artikel 2 medfører en eller flere tilsluttede vinkooperativers manglende opfyldelse af de heri fastsatte forpligtelser, uden hensyn til følgerne heraf for disse kooperativer i øvrigt, at sammenslutningen ikke kan deltage i levering til den pågældende destillation, hvad angår den vinmængde, der er leveret på vegne af de vinkooperativer, der ikke har opfyldt deres forpligtelser.

Medlemsstater, der udnytter den i dette stykke omhandlede mulighed, underretter Kommissionen herom og meddeler den de bestemmelser, de har vedtaget med henblik herpå. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

1. Medlemsstaterne godkender de destillationsvirksomheder, der ansøger herom, og hvis anlæg befinder sig på deres område.

2. Medlemsstaterne kan midlertidigt eller definitivt tilbagekalde godkendelsen, hvis en destillationsvirksomhed ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning.

3. Medlemsstaterne opstiller en liste over godkendte destillationsvirksomheder, og de meddeler elektronisk listen til Kommissionen. De meddeler også straks alle senere ændringer af listen.

Fremstilles der et af de i første afsnit, litra c), omhandlede produkter, må det kun anvendes under officiel kontrol til:

Medlemsstaterne træffer i forbindelse med anvendelsen af de i dette afsnit omhandlede destillationer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af forpligtelsen i stk. 2.

EF-analysemetoder for neutral alkohol som defineret i bilag IV er anført i bilag V.

1. Producenter, der er undergivet en af de destillationsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999, opfylder deres forpligtelse ved senest den 15. juli i det pågældende produktionsår at levere:

Medlemsstaterne kan fastsætte, at levering skal ske inden den dato, der er fastsat i første afsnit.

Hvis producenten leverer til en destillationsvirksomhed, hvis godkendelse er trukket tilbage, kan de leverede mængder bogføres, men enhver form for EF-intervention er udelukket.

1. Uanset artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal alkoholindholdet i de produkter, der leveres til destillation, mindst udgøre 5% af alkoholindholdet i vinen for producenter, der leverer presserester til fremstilling af ønocyanin. For hvid kvbd skal indholdet være mindst 7 %.

2. Med henblik på bestemmelsen af alkoholindholdet i de produkter, der skal leveres til destillation i en af de former, der omhandles i artikel 48 i nærværende forordning , fastsættes det faste naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen, der skal lægges til grund, til

3. For at holde destillationsomkostningerne inden for acceptable grænser skal biprodukterne fra vinfremstilling ved levering til destillationsvirksomheden mindst have følgende gennemsnitlige egenskaber:

4. For producenter, der leverer vin af egen produktion til eddikeindustrien, trækkes den mængde alkohol udtrykt som ren alkohol, der er indeholdt i den vin, som leveres på denne måde, fra den mængde alkohol udtrykt som ren alkohol, der er indeholdt i den vin, som skal leveres til destillation med henblik på opfyldelse af den forpligtelse, der omhandles i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

For producenter, der leverer deres vin eller biprodukter for at deltage i et forsøg som kontrolleres af medlemsstaterne, gælder bestemmelserne i artikel 45, 46 og 47, og støtten til den person, som er bemyndiget til at foretage forsøget, er på 0,277 EUR/% vol./hl.

I forbindelse med forsøg må medlemsstaten ikke overskride 100 t presserester og 100 t bærme pr. forsøg.

1. Den opkøbspris, der omhandles i artikel 27, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1493/1999, gælder for uaftappede varer franko destillationsvirksomheden.

2. Destillationsvirksomheden betaler producenten den i stk. 1 omhandlede opkøbspris for den leverede mængde senest tre måneder efter, at virksomheden har modtaget leverancen.

Senest den efterfølgende 31. oktober udbetaler destillationsvirksomheden restbeløbet til producenten.

1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 27, stk. 11, litra a), i forordning (EF) nr. 1493/1999, fastsættes pr. % vol. og pr. hl destillat som følger:

Godtgør destillationsvirksomheden, at det destillat eller den råalkohol, den har fremstillet ved destillation af presserester af druer, er blevet anvendt på anden måde end som brændevin af presserester af druer, udbetales der et tillægsbeløb på 0,3139 EUR/% vol. alkohol/hl.

2. Der udbetales ikke støtte for de mængder vin, der leveres til destillation, og som overstiger producentens forpligtelse som omhandlet i artikel 45, med mere end 2 %.

1. De i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede forpligtelser gælder ikke for:

2. Producenter, der i løbet af det pågældende produktionsår ikke producerer mere end 25 hl vin eller druemost på egne anlæg, kan undlade at levere.

3. For den del af deres vinproduktion, der faktisk leveres til destillationsvirksomheden med henblik på destillation efter artikel 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999, er producenterne kun forpligtet til at levere biprodukter fra vinfremstillingen til destillation efter artikel 27, stk. 3, i samme forordning.

4. I henhold til artikel 27, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne for hele eller en del af deres område fastsætte, at følgende producenter kan frigøres fra forpligtelsen til at levere de biprodukter, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 3 og 6, ved at trække disse produkter tilbage under kontrol:

1. Den i artikel 27, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede mulighed kan kun udnyttes af producenter:

2. Med henblik på anvendelsen af artikel 27, stk. 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal biprodukterne trækkes tilbage straks og senest ved afslutningen af det produktionsår, i hvilket de er fremstillet. Tilbagetrækningen skal, med angivelse af de anslåede mængder, enten opføres i de ind- og udgangsbøger, som skal føres i medfør af artikel 70 i forordning (EF) nr. 1493/1999, eller bekræftes af den ansvarlige myndighed.

Bærme betragtes som trukket tilbage, hvis den denatureres, så den ikke kan bruges til vinfremstilling, og hvis leveringen af den denaturerede bærme til tredjemand opføres i de ind- og udgangsbøger, som er nævnt i første afsnit. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der føres kontrol med dette.

Medlemsstater, hvis vinproduktion overstiger 25 000 hl pr. år, fører i det mindste ved stikprøvekontrol tilsyn med, om det i artikel 51 omhandlede gennemsnitlige minimumsindhold af alkohol overholdes, og om biprodukterne tilbagetrækkes fuldstændigt og inden for de fastsatte tidsfrister.

Minimumsindholdet af ren alkohol i biprodukter fra vinfremstilling, der trækkes tilbage under kontrol, jf. artikel 27, stk. 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1493/1999, fastsættes som følger:

1. Når det drejer sig om vin, der er fremstillet af druer, som i klassificeringen er opført både som druesorter til persning og som druesorter til andre formål, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999, defineres den samlede sædvanligvis fremstillede mængde for hvert enkelt område.

Når det drejer sig om vin, der er fremstillet af druer, som i klassificeringen er opført som både druesorter til persning og druesorter til fremstilling af vinbrændevin med oprindelsesbetegnelse, nedsættes områdets samlede sædvanligvis fremstillede mængde for denne referenceperiode med de mængder, der i samme periode er blevet destilleret, bortset fra de mængder, der er destilleret med henblik på fremstilling af vinbrændevin med oprindelsesbetegnelse. Hvis et områdes samlede sædvanligvis fremstillede mængde overstiger 5 mio. hl, nedsættes denne mængde for produktionsårene 2001/02 til 2004/05 endvidere med 1,4 mio. hl.

2. I de områder, der er omhandlet i stk. 1, fastsætter de pågældende medlemsstater, hvor stor en mængde vin der sædvanligvis fremstilles pr. ha, ved for den i nævnte afsnit omhandlede referenceperiode at fastsætte delkvoter af vin af druer, der i klassificeringen for én og samme administrative enhed er anført både som druesort til persning og som druesort til anden anvendelse.

Hvad angår vin fremstillet af druer, der i klassificeringen for samme administrative enhed er opført både som druesorter til persning og som druesorter til fremstilling af vinbrændevin med oprindelsesbetegnelse, er medlemsstaterne fra produktionsåret 1998/99 bemyndiget til for producenter, der fra produktionsåret 1997/98 har modtaget præmie for endeligt ophør med vindyrkning som nævnt i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1493/1999 for en del af deres bedrifts vindyrkningsareal, i de fem første produktionsår efter rydningen at bibeholde den normalt fremstillede mængde vin på samme niveau som før rydningen.

1. Producenter, der i henhold til artikel 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999 er undergivet destillationsforpligtelsen, skal destillere den samlede produktion til vinfremstilling minus deres sædvanligvis fremstillede mængde som defineret i artikel 52, stk. 2, og den mængde, de har eksporteret til lande uden for EF i det pågældende produktionsår.

Producenten kan endvidere fra den mængde vin til destillation, der fremkommer ved denne beregning, trække højest 10 hl.

2. Når den sædvanligvis fremstillede mængde i området ligger over 5 mio. hl, fastsætter medlemsstaten den samlede mængde vin, der skal destilleres i henhold til artikel 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999, for hvert enkelt område. Den omfatter den samlede mængde til vinfremstilling minus den sædvanligvis fremstillede mængde som defineret i artikel 52 og den mængde, der er eksporteret fra EF i det pågældende produktionsår.

Vinen skal leveres til en godkendt destillationsvirksomhed senest den 15. juli det pågældende produktionsår.

I det i artikel 68 omhandlede tilfælde skal vinen leveres til en godkendt virksomhed, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, senest den 15. juni det pågældende produktionsår.

For at kunne fratrække vin fra den mængde, der skal destilleres, skal vinen være eksporteret fra EF senest den 15. juli det pågældende produktionsår.

1. Destillationsvirksomheden betaler producenten den opkøbspris, der omhandles i artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999, for den leverede mængde senest tre måneder efter, at virksomheden har modtaget leverancen. Denne pris gælder for uaftappede varer ab producentens bedrift.

2. Medlemsstaten kan for vin af druer, der i klassificeringen er opført både som druesorter til persning og som druesorter til fremstilling af vinbrændevin, differentiere opkøbsprisen mellem de producenter, der er forpligtet til destillation, på grundlag af hektarudbyttet, jf. artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999. Medlemsstatens bestemmelser skal sikre, at den faktiske gennemsnitspris, der betales for al vin, der destilleres, er på 1,34 EUR/% vol./hl.

Den støtte, der omhandles i artikel 28, stk. 5, litra a), i forordning (EF) nr. 1493/1999, fastsættes pr. % vol. alkohol og pr. hl destillat:

Udnyttes muligheden for at differentiere opkøbsprisen som nævnt i artikel 55, stk. 2, skal den støtte, der er fastsat i stk. 1, differentieres tilsvarende.

Der udbetales ingen støtte for de mængder alkohol, der er fremstillet af vin leveret til destillation, og som overstiger producentens forpligtelse efter artikel 53 med mere end 2 %.

I henhold til undtagelsen i artikel 28, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999, kan den i samme artikel omhandlede vin sendes:

Producenter, der er underlagt en af de i artikel 45 og 54 omhandlede leveringsforpligtelser, og som senest den 15. juli i det pågældende produktionsår har leveret mindst 90 % af den mængde produkt, som de har pligt til at levere, kan opfylde denne forpligtelse ved at levere den resterende mængde inden en dato, som medlemsstatens myndigheder fastsætter. Datoen kan ikke ligge senere end den 31. juli i det følgende produktionsår.

Inden den 31. august det følgende produktionsår giver destillationsvirksomheden producenten en attest som dokumentation for levering, der som et minimum skal angive de leverede produkters art, mængde, alkoholindhold udtrykt i volumen samt leveringstidspunkt.

Hvis en producent leverer de produkter, som han er forpligtet til at lade destillere, til en destillationsvirksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor produkterne er fremstillet, lader destillationsvirksomheden dog interventionsorganet i den medlemsstat, hvor destillationen finder sted, bekræfte i det dokument, der omhandles i artikel 70 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som medfølger ved transporten, at de pågældende produkter er overtaget af destillationsvirksomheden. Destillationsvirksomheden sender senest en måned efter datoen for modtagelsen af de produkter, der skal destilleres, en kopi af det således udfyldte dokument til producenten.

1. For at kunne modtage støtte skal destillationsvirksomheden senest den 30. november efter det pågældende produktionsår indgive en ansøgning til interventionsorganet og for de mængder, som der ansøges om støtte for, vedlægge:

Medlemsstaterne kan dog fastsætte forenklede bestemmelser, som Kommissionen skal godkende, for fremlæggelse af dokumentation for, at minimumsopkøbsprisen er betalt for destillation af biprodukter fra vinfremstilling.

2. Foretages destillationen af producenten selv, erstattes dokumentationen efter stk. 1 af en angivelse, der påtegnes af medlemsstatens ansvarlige myndighed, og som mindst skal indeholde følgende oplysninger:

3. I stedet for dokumentation for betaling af minimumsprisen kan der fremlægges dokumentation for, at der er stillet en sikkerhed over for interventionsorganet. Sikkerhedsstillelsen skal udgøre 120 % af det støttebeløb, der ansøges om.

I så fald fremlægges der senest den sidste dag i februar måned efter det pågældende produktionsår over for interventionsorganet dokumentation for, at destillationsvirksomheden har betalt hele den opkøbspris, der omhandles i artikel 27, stk. 9, eller artikel 28, stk. 3 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

4. I det i artikel 47, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede tilfælde kan der i stedet for dokumentation for betaling af opkøbsprisen fremlægges dokumentation for betaling af acontobeløbet.

5. Interventionsorganet betaler destillationsvirksomheden eller i de i stk. 2 omhandlede tilfælde producenten en støtte senest tre måneder fra datoen for indgivelse af ansøgningen og den krævede dokumentation.

Med henblik på den destillation, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og i tilfælde af en medlemsstats modulering af opkøbsprisen efter hektarudbyttet, jf. artikel 55, stk. 2, er fristen i første afsnit på syv måneder.

1. Den vin, der måtte være leveret for at opfylde forpligtelsen i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999, må først destilleres fra den 1. januar i det pågældende produktionsår.

2. Destillationsvirksomhederne sender senest den tiende i hver måned interventionsorganet en opgørelse for den foregående måned over de produktmængder, der er blevet destilleret, og de destillatmængder, der er blevet fremstillet, opdelt i de kategorier, der er omhandlet i artikel 43 i nærværende forordning.

3. Der må ikke foretages destillation efter den 31. juli i det pågældende produktionsår.

1. Med forbehold af artikel 27, stk. 12, og artikel 28, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan destillationsvirksomheden senest den 30. november efter det pågældende produktionsår levere interventionsorganet produkter, der har et alkoholindhold på mindst 92 % vol.

De processer, der er nødvendige for at fremstille det i første afsnit omhandlede produkt, kan gennemføres på den destillationsvirksomhed, der leverer produktet til interventionsorganet, eller på en fremmed destillationsvirksomhed.

Medmindre stk. 2, andet afsnit, finder anvendelse, må den destillationsvirksomhed, der leverer alkohol til interventionsorganet, ikke i sine egne anlæg opbevare den leverede alkohol; den skal oplagres i anlæg, som interventionsorganet administrerer.

Uanset første afsnit for så vidt angår Portugal og produktionsåret 2000/01, kan destillationsvirksomheden levere til interventionsorganet senest den 31. december efter den pågældende høst, når produktet har et alkoholindhold på mindst 92 % vol.

2. Den pris, som myndighederne skal betale destillationsvirksomheden for det leverede produkt, fastsættes som følger pr. % vol./hl:

Oplagres alkoholen i de anlæg, hvor den er fremstillet, reduceres ovenstående priser med 0,5 EUR pr. hl af produktet.

4. Hvis destillationsvirksomheden har modtaget den i artikel 48 og 56 omhandlede støtte, nedsættes de i stk. 2 nævnte priser med et beløb svarende til denne støtte.

5. Interventionsorganet betaler destillationsvirksomheden prisen senest tre måneder efter, at alkoholen er leveret, hvis den dokumentation, der kræves i artikel 60, er fremlagt.

Dette kapitel indeholder gennemførelsesbestemmelser for ordningen for destillation af vin til konsumalkohol som omhandlet i artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

1. ►M17 Fra den 1. oktober til den 23. december ◄ i hvert produktionsår er der adgang til destillation af bordvin og vin egnet til fremstilling af bordvin som omhandlet i artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. ►M15 Den mængde bordvin og vin egnet til fremstilling af bordvin, som hver producent kan indgå kontrakter for, er begrænset til en bestemt procentdel af hans produktion af disse vine, der blev anmeldt i et af de tre sidste produktionsår, inklusive det indeværende produktionsårs produktion, hvis den allerede er anmeldt. I et givet produktionsår må producenten ikke ændre det produktionsår, der er valgt som reference for beregningen af denne procentdel. ►M17 For produktionsåret 2004/05 ◄ er procentdelen fastsat til 25 %. ◄

Den producerede mængde bordvin og vin egnet til fremstilling af bordvin svarer udelukkende til den mængde, der er anført som vin i kolonnen »Bordvin« i produktionsanmeldelsen som omhandlet i tabel C i Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2001 ( 7 ).

3. Producenter, der i det indeværende produktionsår har produceret bordvin eller vin egnet til fremstilling af bordvin, kan indgå en eller flere kontrakter eller underskrive en eller flere angivelser som omhandlet i artikel 65. Kontrakten eller angivelsen vedlægges bevis for, at der er stillet en sikkerhed på 5 EUR/hl. Disse kontrakter eller disse angivelser må ikke overdrages.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen senest den 15. januar i produktionsåret den samlede mængde i de kontrakter eller angivelser, der er forelagt efter artikel 65, stk. 1, for den i stk. 1 omhandlede destillation i den pågældende periode.

5. Hvis de mængder, som Kommissionen har fået meddelelse om kontrakter eller angivelser for senest den dag, der er omhandlet i stk. 4, vil eller risikerer at overskride de mængder, som er forenelige med de disponible budgetmidler, eller langt overskrider afsætningsmulighederne for konsumalkohol, fastsætter Kommissionen en fast procentsats for, hvor store mængder der kan accepteres af de mængder vin, der er anført i de meddelte kontrakter eller angivelser. I så fald frigives den i stk. 3 omhandlede sikkerhed for de mængder, der er meddelt, men ikke accepteret.

6. Medlemsstaterne godkender de pågældende kontrakter eller angivelser ►M17 mellem den 30. januar og den 20. februar ◄

For produktionsåret 2002/03 udskydes disse datoer dog til henholdsvis den 1. februar og den 20. februar.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den således godkendte samlede mængde i kontrakterne senest den 20. marts i det igangværende produktionsår.

Kontrakter eller angivelser, der er forelagt medlemsstaternes myndigheder, men som ikke er meddelt Kommissionen efter stk. 4, kan ikke godkendes.

7. Uanset stk. 6 kan medlemsstaterne godkende kontrakterne inden den 30. januar for en mængde, der ikke overstiger 40 % af den mængde, der er anført i disse kontrakter eller angivelser.

8. De vinmængder, som der er indgået kontrakt for, skal leveres til destillationsvirksomheden senest den 15. juli i produktionsåret.

For produktionsåret 2002/03 udskydes den i stk. 1 nævnte dato til den 31. august i det efterfølgende produktionsår.

9. Den i stk. 3 omhandlede sikkerhed frigives i forhold til de mængder, der er leveret, når producenten godtgør, at der er leveret til destillationsvirksomheden. Når kontrakten er opfyldt for mindst 95 % af de heri angivne mængder, frigives hele sikkerheden.

10. Den vin, som leveres til destillationsvirksomheden, skal destilleres senest den 30. september i det følgende produktionsår.

For produktionsåret 2002/03 udskydes den i stk. 1 nævnte dato til den 15. november i det efterfølgende produktionsår.

1. Den primære støtte, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som skal betales til destillationsvirksomheden eller i de i nærværende forordnings artikel 65, stk. 3, omhandlede tilfælde til producenten for vin, som er destilleret ved destillation som omhandlet i dette kapitel, fastsættes pr. % vol. alkohol og pr. hl destillat til:

Støtteansøgningen skal indgives til myndighederne senest den 30. november i det følgende produktionsår.

Myndighederne udbetaler støtten senest tre måneder efter at have fået forelagt den i artikel 65, stk. 8, omhandlede dokumentation.

2. Den sekundære støtte for oplagring af destillaterne som omhandlet i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1493/1999 fastsættes til 0,00042 EUR pr. dag/% vol./hl.

Ansøgningen om oplagring skal indgives til myndighederne senest en måned inden datoen for oplagringens begyndelse. Den kan kun omfatte det allerede destillerede produkt. Den skal mindst indeholde oplysninger om den mængde produkt, der ønskes oplagret, og egenskaberne ved det samt forventet dato for oplagringens påbegyndelse og ophør.

Medmindre myndighederne gør indsigelse inden udløbet af nævnte frist på en måned, betragtes den forventede dato for oplagringens begyndelse som den faktiske dato.

Den mængde produkter, som destillationsvirksomheden kan indgå oplagringskontrakt for i et produktionsår, er begrænset til den mængde produkter, som den samme destillationsvirksomhed har opnået ved destillation i henhold til dette kapitel i det samme produktionsår eller i et af de to foregående produktionsår.

De destillater, der kan indgås oplagringskontrakt for, er produkter, som destillationsvirksomheden selv har opnået i de i ovenstående afsnit nævnte produktionsår eller eventuelt i tidligere produktionsår.

For den oplagrede mængde destillater kan der tillades en tolerance på 0,2 % pr. måned beregnet i forhold til alkoholindholdet. Hvis procentsatsen ikke overskrides, er støtten stadig skyldig; ved overskridelse falder støtten bort.

Støtteansøgningen skal indgives til myndighederne senest seks måneder efter afslutningen af oplagringsperioden. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelserne herfor.

Myndighederne udbetaler den sekundære støtte senest tre måneder fra dagen for indgivelsen af støtteansøgningen.

Efter indgivelse af oplagringsansøgningen og indtil oplagringsperiodens afslutning må beholdere eller oplagringssteder kun ændres, hvis myndighederne på forhånd har godkendt det.

3. Destillater, hvortil der er ydet støtte efter denne artikel, kan ikke siden opkøbes af de offentlige myndigheder. Hvis destillationsvirksomheden alligevel ønsker at sælge sin alkohol til de offentlige myndigheder, skal den pågældende støtte først betales tilbage.

Uanset første afsnit berøres offentlige myndigheder, der har et program for salg af alkohol, som ikke griber ind i de traditionelle anvendelsesformål, f.eks. et landbrugsmiljøprogram for salg af alkohol som brændstof, ikke af nævnte afsnit for de mængder alkohol, som sælges i forbindelse med et sådant program.

1. Producenter, der har til hensigt at levere vin af egen produktion til destillation som omhandlet i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, indgår en eller flere leveringskontrakter, i det følgende benævnt »kontrakt«, med en eller flere destillationsvirksomheder. Kontrakten forelægges for det ansvarlige interventionsorgan til godkendelse inden en dato, der skal fastlægges efter regler, som medlemsstaterne fastsætter.

Samtidig med kontrakten forelægges der over for interventionsorganet dokumentation for, at producenten reelt har produceret og ligger inde med den mængde vin, der skal leveres. I medlemsstater, hvis myndigheder har dokumentation i henhold til andre ordninger, kan det undlades at kræve denne dokumentation.

Producenter, der er underlagt de i artikel 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede forpligtelser, fremlægger desuden over for destillationsvirksomhederne dokumentation for, at de har opfyldt disse forpligtelser i den periode, som er fastsat i artikel 2, stk. 2, i nærværende forordning.

Producenten må kun levere vin til destillation, hvis kontrakten er godkendt af det ansvarlige interventionsorgan. Myndighederne kan begrænse antallet af kontrakter, som en producent kan indgå.

Hvis destillationen finder sted i en anden medlemsstat end den, hvor kontrakten er godkendt, sender det interventionsorgan, der har godkendt kontrakten, en kopi af den til interventionsorganet i den første medlemsstat.

3. De i stk. 1 omhandlede producenter, der selv råder over en destillationsvirksomhed, og som har til hensigt at foretage destillationen som omhandlet i dette kapitel, forelægger inden en dato, der skal fastsættes nærmere, myndighederne en angivelse vedrørende levering til destillation, i det følgende benævnt »angivelse«, til godkendelse.

Producenterne i vindyrkningszone A eller i den tyske del af vindyrkningszone B eller i vindyrkningsområderne i Østrig som omhandlet i artikel 27, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan lade den i dette kapitel omhandlede destillation foretage på en fremmed, godkendt destillationsvirksomhed som lønarbejde. Med henblik herpå sender de inden en dato, der skal fastsættes nærmere, myndighederne en angivelse vedrørende levering til destillation til godkendelse.

Producenter, der er underlagt de i artikel 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede forpligtelser, fremlægger desuden over for det ansvarlige interventionsorgan dokumentation for, at de har opfyldt disse forpligtelser i den referenceperiode, som er fastsat i artikel 2, stk. 2, i nærværende forordning.

5. Egenskaberne ved den vin, der leveres til destillation, må ikke afvige fra dem, der i medfør af denne artikel angives i kontrakten eller angivelsen.

6. Som betaling for den leverede vin giver destillationsvirksomheden producenten den pris, der er fastsat i medfør af artikel 29 eller 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 pr. % vol alkohol og pr. hl, idet denne pris gælder for uaftappede varer ab producentens bedrift.

7. Destillationsvirksomheden betaler producenten den i stk. 6 omhandlede minimumsopkøbspris senest tre måneder efter leveringen, forudsat at producenten senest to måneder efter leveringen har forelagt myndighederne den dokumentation, der omhandles i stk. 1, tredje afsnit i denne artikel. Hvis dokumentationen forelægges efter de to måneder, betaler destillationsvirksomheden i løbet af en måned. ►M11 Medlemsstaterne kan fastsætte kortere frister eller faste datoer for denne dokumentations forelæggelse for myndighederne. ◄

Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt vinen er berettiget til den pågældende destillation, kan medlemsstatens myndigheder forlænge betalingsfristen i første afsnit med højst tre måneder.

8. Destillationsvirksomheden forelægger inden udløbet af den af medlemsstaten fastsatte frist følgende for myndighederne:

I det i stk. 9 omhandlede tilfælde fremlægges der kun den i litra b) omhandlede dokumentation for interventionsorganet.

Destillationsvirksomhederne sender senest den 10. i hver måned interventionsorganet en opgørelse for den foregående måned over de produktmængder, der er blevet destilleret, og de destillatmængder, der er blevet fremstillet, opdelt i de kategorier, der er omhandlet i artikel 43 i denne forordning.

9. Foretages destillationen af producenten selv i dennes egenskab af destillatør eller af en destillationsvirksomhed, der handler for producentens regning, indgiver producenten de i stk. 8 omhandlede oplysninger til det ansvarlige interventionsorgan.

10. Medlemsstaterne kontrollerer ved repræsentative stikprøver den vin, der er anført i kontrakterne, og kontrollerer især følgende:

Kontrollen foretages når som helst fra det tidspunkt, hvor kontrakten forelægges til godkendelse, indtil leverancen til destillationsvirksomheden. Medlemsstater, der har et mere effektivt system til kontrol af oplysningerne i første afsnit, litra a), kan nøjes med at kontrollere vinen, når den indgår til destillationsvirksomheden.

Når det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen er anført i kontrakten, må der være en afvigelse på 1 % vol. mellem det anførte indhold og det, der fremgår af kontrollen.

Ved direkte destillation af vine fra druesorter, der er anført i klassificeringen for den samme administrative enhed både som druer til persning og som druer til fremstilling af vinbrændevin, kan der kun fremstilles et produkt med et alkoholindhold på 92 % vol. eller mere.

1. Destillationsvirksomheden eller i det i artikel 65, stk. 3, omhandlede tilfælde producenten kan ansøge om at få forudbetalt et beløb svarende til den støtte, der er fastsat for den pågældende destillation, mod at der stilles sikkerhed over for interventionsorganet. Sikkerhedsstillelsen er lig med 120 % af nævnte beløb.

Det i stk. 1 omhandlede beløb beregnes pr. % vol alkohol, der er angivet for den vin, der er anført i kontrakten eller leveringsangivelsen, og pr. hl af denne vin eller pr. hl ren alkohol i forbindelse med den sekundære støtte, der omhandles i artikel 64, stk. 1, litra b). Forskuddet udbetales af interventionsorganet senest tre måneder efter, at der er fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelsen, forudsat at kontrakten er godkendt.

2. Sikkerhedsstillelsen frigives af interventionsorganet efter fremlæggelse inden for de fastsatte frister af den i artikel 65, stk. 8, omhandlede dokumentation.

1. Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, medfinansierer interventionsorganernes udgifter til overtagelse af alkoholen.

Medfinansieringen er lig med den støtte, der fastsættes efter artikel 48 og 56 og artikel 68, litra a) i denne forordning og i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Det forskud, som destillationsvirksomheden har modtaget på den pris, som interventionsorganet skal udbetale, og som kan fastsættes i forbindelse med anvendelse af destillation som omhandlet i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, kan ligestilles med den støtte, der er omhandlet i andet afsnit.

2. Artikel 4 og 6 i forordning (EF) nr. 1258/1999 ( 8 ) anvendes i forbindelse med denne medfinansiering.

1. Vin bestemt til en af de i denne forordning omhandlede former for destillation kan forarbejdes til vin tilsat alkohol, bestemt til destillation. I så fald kan der ved destillation af den pågældende vin tilsat alkohol kun fremstilles vinbrændevin.

2. Fremstilling af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation skal foregå under officiel kontrol.

3. Fremstillingen af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation foretages inden for samme tidsrum som det, der fastsættes for den pågældende destillation.

4. Medlemsstaterne kan begrænse antallet af steder, hvor fremstilling af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, kan foretages, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de bedst egnede kontrolmetoder anvendes.

1. Udnyttes den i artikel 68, stk. 1, omhandlede mulighed, og foretages fremstillingen af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, ikke af en destillationsvirksomhed eller for dennes regning, indgår producenten en kontrakt om levering med en godkendt fremstillingsvirksomhed og sender kontrakten til det ansvarlige interventionsorgan til godkendelse.

Hvis producenten imidlertid er godkendt til at fremstille vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, og har til hensigt selv at stå for fremstillingen, indgives en angivelse om levering i stedet for den i første afsnit omhandlede kontrakt.

2. De i stk. 1 nævnte kontrakter og angivelser er underlagt de af medlemsstaterne vedtagne bestemmelser.

3. Virksomheder, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, skal mindst betale producenten den minimumsopkøbspris, der er fastsat for den destillation, der er nævnt i artikel 27, 28, 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Denne pris gælder for uaftappede varer:

Virksomheder, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, er underlagt de samme forpligtelser, med de fornødne tilpasninger, som dem, der påhviler destillationsvirksomheder i henhold til dette afsnit.

Den støtte, der skal udbetales til virksomheder, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, fastsættes pr. % vol virkeligt alkoholindhold og pr. hl vin som følger:

Ved anvendelse af muligheden for at graduere opkøbsprisen, som omhandlet i artikel 55, stk. 2, gradueres det i andet led i det foregående afsnit omhandlede støttebeløb tilsvarende.

Det ansvarlige interventionsorgan udbetaler støtten til den virksomhed, der fremstiller vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, mod, at denne stiller en sikkerhed svarende til 120 % af den støtte, som modtages. En sådan sikkerhedsstillelse kræves dog ikke, hvis betingelserne for udbetaling af støtte allerede er opfyldt.

Fremstiller virksomheden vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, som led i flere destillationer, der er underlagt forskellige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1493/1999, kan den nøjes med at stille en enkelt sikkerhed. Denne skal i så fald svare til 120 % af den samlede støtte, der skal udbetales for fremstillingen i forbindelse med de pågældende destillationer.

Interventionsorganet frigiver sikkerhedsstillelsen, efter at der inden for de fastsatte frister er indsendt:

I det i stk. 1, andet afsnit, nævnte tilfælde, sender producenten kun interventionsorganet den i litra a) nævnte dokumentation.

1. Hvis destillationen af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, foretages i en anden medlemsstat end den, hvor kontrakten eller angivelsen er blevet godkendt, kan støtten for de forskellige destillationer som undtagelse fra artikel 69, stk. 4, udbetales til destillationsvirksomheden, hvis denne senest to måneder efter den sidste dato for gennemførelsen af den pågældende destillation indsender en ansøgning til interventionsorganet i den medlemsstat, hvor destillationen er blevet foretaget.

3. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde kræves det ikke, at fremstillingsvirksomheden stiller den i artikel 69, stk. 4, omhandlede sikkerhed.

4. Interventionsorganet udbetaler støtten senest tre måneder efter, at ansøgningen er indgivet sammen med den i stk. 2 nævnte dokumentation.

1. I det i artikel 69, stk. 1, omhandlede tilfælde indgives kontrakten eller angivelsen om levering med henblik på fremstilling af vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, til det ansvarlige interventionsorgan til godkendelse senest den 31. december i det pågældende produktionsår. Interventionsorganet meddeler producenten resultatet af godkendelsesproceduren senest femten dage efter datoen for kontraktens eller angivelsens indgivelse.

2. Destillation som omhandlet i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1493/1999 må først finde sted fra den 1. januar i det pågældende produktionsår og under alle omstændigheder først efter, at kontrakten eller angivelsen er godkendt.

3. Fremstillingsvirksomheden sender senest den tiende i hver måned interventionsorganet en opgørelse over, hvor store mængder vin der er blevet leveret i den foregående måned.

4. For at modtage støtte skal fremstillingsvirksomheden senest den 30. november efter det pågældende produktionsår indgive ansøgning til det ansvarlige interventionsorgan og vedlægge dokumentation for, at der er stillet den i artikel 69, stk. 4, omhandlede sikkerhed.

Støtten udbetales senest tre måneder efter datoen for fremlæggelse af dokumentation for sikkerhedsstillelsen, jf. første afsnit, og under alle omstændigheder efter datoen for godkendelse af kontrakten eller angivelsen.

5. Med forbehold af artikel 69, stk. 4, frigives sikkerhedsstillelsen kun, hvis interventionsorganet får forelagt den i artikel 69, stk. 4, omhandlede dokumentation senest tolv måneder efter ansøgningens indgivelse.

6. Hvis det fastslås, at fremstillingsvirksomheden ikke har betalt producenten opkøbsprisen, udbetaler interventionsorganet inden den 1. juni efter det produktionsår, hvor vinen blev leveret, et beløb til producenten svarende til støtten, eventuelt gennem interventionsorganet i den medlemsstat, hvor producenten er hjemmehørende.

1. Hvis det på grund af force majeure ikke er muligt at destillere hele den mængde, som skal destilleres, eller en del deraf:

I de i første afsnit nævnte tilfælde fastsætter det interventionsorgan, som har modtaget underretningen, de foranstaltninger, det finder nødvendige som følge af de påberåbte omstændigheder. Det kan bl.a. forlænge de fastsatte frister.

2. I det i stk. 1, første afsnit, litra a), nævnte tilfælde, og hvis producentens lager og destillationsanlæg befinder sig i to forskellige medlemsstater, samarbejder interventionsorganerne i de to berørte medlemsstater ved direkte at udveksle oplysninger med henblik på anvendelsen af stk. 1.

I det i stk. 1, første afsnit, litra b), nævnte tilfælde kan det underrettede interventionsorgan ligeledes bemyndige destillationsvirksomheden til at overføre sine rettigheder og forpligtelser for den mængde, som endnu ikke er destilleret, til en anden destillationsvirksomhed, idet producenten dog skal give sit samtykke, når det drejer sig om destillation på et fremmed anlæg.

1. Kontrol med egenskaberne ved de produkter, der leveres til destillation, især mængde, farve og alkoholindhold, foretages på grundlag af:

Analyserne udføres af godkendte laboratorier, jf. artikel 72 i forordning (EF) nr. 1493/1999, der fremsender resultatet til interventionsorganet i den medlemsstat, hvor destillationen finder sted.

I tilfælde, hvor det i første afsnit, litra a), nævnte dokument ifølge gældende EF-regler ikke udstedes, foretages kontrollen af egenskaberne ved det produkt, der skal destilleres, på grundlag af de analyser, der omhandles i litra b) i samme afsnit.

En repræsentant for en officiel instans kontrollerer, hvor stor en mængde der er blevet destilleret, destillationsdato, hvor stor en mængde destillat der er fremstillet, og destillatets egenskaber.

3. Medlemsstaterne kan bestemme, at der skal anvendes et røbestof. Medlemsstaterne må ikke under henvisning til, at der er et røbestof til stede, lægge hindringer i vejen for omsætningen på deres område af et produkt bestemt til destillation eller af destillater af dette produkt.

Hvis flere producenter leverer de produkter, der er omhandlet i denne forordning, til destillation, kan medlemsstaterne bestemme, at transporten skal foregå samlet. I så fald foretages den kontrol af produkternes egenskaber, der er omhandlet i artikel 65, efter nærmere bestemmelser, som de berørte medlemsstater vedtager.

4. Medlemsstater, der udnytter den i stk. 3 nævnte mulighed, underretter Kommissionen herom og meddeler den de bestemmelser, de har vedtaget med henblik herpå. I det i stk. 3, første afsnit, nævnte tilfælde underretter Kommissionen de øvrige medlemsstater.

1. Hvis det ved kontrollen af dossieret viser sig, at producenten for samtlige eller for en del af de leverede produkter ikke opfylder de betingelser, der i EF-bestemmelserne er fastsat for den pågældende destillation, underretter det ansvarlige interventionsorgan destillationsvirksomheden og producenten herom.

2. Destillationsvirksomheden er ikke forpligtet til at overholde den pris, der omhandles i henholdsvis artikel 27, 28, 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, for de i stk. 1 omhandlede produktmængder.

3. Med forbehold af artikel 2 og såfremt producenten eller destillationsvirksomheden for samtlige eller for en del af de produkter, der leveres til destillation, ikke opfylder de betingelser, der i EF-bestemmelserne er fastsat for den pågældende destillation:

Hvis støtten allerede er udbetalt, kræver interventionsorganet denne tilbagebetalt af destillationsvirksomheden.

Hvis destillaterne, allerede er blevet leveret, afkræver interventionsorganet destillationsvirksomheden et beløb svarende til den støtte, der er fastsat for den pågældende destillation.

Imidlertid kan der træffes afgørelse om nedsættelse af støtten, hvis de forskellige frister, der er fastsat i denne forordning, overskrides.

4. Interventionsorganet inddriver hos producenten hele eller en del af den støtte eller det forskud, der er udbetalt til destillationsvirksomheden, hvis han af en af følgende grunde ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i EF-bestemmelserne for den pågældende destillation:

I det tilfælde, der er fastsat i første afsnit, litra a), bestemmes det beløb, der skal inddrives, efter bestemmelserne i artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2001 ( 9 ).

I det tilfælde, der er fastsat i første afsnit, litra b), bestemmes det beløb, der skal inddrives, efter bestemmelserne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1282/2001.

I det tilfælde, der er fastsat i første afsnit, litra c), svarer det beløb, der skal inddrives, til hele den støtte eller hele det forskud, der er udbetalt til destillationsvirksomheden.

5. Konstateres det, at destillationsvirksomheden ikke har betalt producenten opkøbsprisen ►M17 inden for fristen i artikel 65, stk. 7, forlænget med en måned ◄ , omhandlede frist, udbetaler interventionsorganet inden den 1. juni efter det pågældende produktionsår et beløb til producenten svarende til støtten eller forskuddet, eventuelt gennem interventionsorganet i den medlemsstat, hvor producenten er hjemmehørende. I så fald ydes der hverken støtte eller forskud til destillationsvirksomheden.

2. I anerkendte tilfælde af force majeure bestemmer interventionsorganet, hvilke foranstaltninger der er nødvendige i betragtning af de foreliggende omstændigheder.

3. Opfylder destillationsvirksomheden ikke sine forpligtelser inden for de fastsatte frister, reduceres støtten således:

Hvis der allerede er udbetalt støtte, frigives den tilsvarende sikkerhedsstillelse i forhold til den støtte, der reelt er opnået ret til. Hvis der ikke er opnået ret til støtte, inddrages sikkerhedsstillelsen.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tilfælde, hvor stk. 1 er blevet anvendt, samt om, hvorledes anmodninger om anvendelse af force majeure-klausulen er blevet behandlet.

nedsættelse af opkøbsprisen for vin, jf. artikel 32 i forordning (EF) nr. 1493/1999

1. Opkøbsprisen for vin leveret til en af de destillationer, der omhandles i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, nedsættes med:

2. Et beløb svarende til den i stk. 1 omhandlede nedsættelse udbetales for vin leveret til en af de i samme stykke nævnte destillationer til de producenter, der inden den 1. august ansøger myndighederne herom, enten direkte eller via en destillationsvirksomhed, og som i det pågældende produktionsår hverken har forhøjet alkoholindholdet i deres bordvinsproduktion ved tilsætning af saccharose eller har indsendt ansøgning om støtte i henhold til artikel 34 i forordning (EØF) nr. 1493/1999 for denne produktion.

Til producenter, der inden den 1. august ansøger herom, og som i det pågældende produktionsår ikke har forhøjet alkoholindholdet ved tilsætning af saccharose eller kun har ansøgt om støtte for en del af deres bordvinsproduktion, der er mindre end den mængde, som er leveret til samtlige nævnte destillationer i det pågældende produktionsår, udbetales det i første afsnit omhandlede beløb for den mængde, der svarer til forskellen mellem den mængde bordvin, som producenten har leveret til destillation, og den mængde bordvin, hvis alkoholindhold er blevet forhøjet.

Medlemsstaternes myndigheder kan kræve, at disse producenter fremlægger alle oplysninger, der er nødvendige for en kontrol af ansøgningerne.

For vin, der er leveret til en af de i artikel 76 nævnte destillationer, og hvis opkøbspris er blevet nedsat, gælder følgende:

AFSÆTNING AF ALKOHOL FREMSTILLET VED DESTILLATION SOM OMHANDLET I KAPITEL I I DETTE AFSNIT OG EVENTUELT ARTIKEL 30 I FORORDNING (EF) NR. 1493/1999

1. Denne afdeling indeholder gennemførelsesbestemmelser for afsætning af den alkohol, der er fremstillet i henhold til de i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede destillationer, og som i det følgende benævnes »alkohol«.

Afsætningen kan ske med henblik på nye industrielle anvendelsesformål (underafdeling I), eller udelukkende til endelig anvendelse inden for brændstofsektoren i tredjelande (underafdeling II) eller med henblik på anvendelse af bioethanol i EF (underafdeling III).

2. Ved licitation forstås i denne afdeling en opfordring til at afgive bud ved udbud eller en lignende procedure, hvorefter der gives tilslag til den, der har afgivet det gunstigste bud, hvis buddet er i overensstemmelse med denne forordning.

Med forbehold af artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999, kan Kommissionen afholde licitationer, for at der i EF kan gennemføres projekter af begrænset omfang, der blandt andet tager sigte på nye former for endelig anvendelse i industrien, som fx:

samt forarbejdning til varer, der udføres til industrielle formål af en erhvervsdrivende, der mindst én gang i de to seneste år har gjort brug af proceduren for aktiv forædling, bortset fra forarbejdning, der udelukkende omfatter omdestillering, rektifikation, dehydrering, rensning eller denaturering af alkohol.

Hvis alkoholen er bestemt til eksport til tredjelande i form af varer, skal det dokumenteres, at der i de to foregående år er givet tilladelse til under proceduren for aktiv forædling at anvende alkohol fra tredjelande til fremstilling af de samme eksportvarer.

Kommissionen åbner efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999 en licitation for at afsætte alkohol, der er fremstillet ved destillation som omhandlet i artikel 27, 28 og 30 i nævnte forordning, til nye industrielle anvendelsesformål. De alkoholmængder, der gives tilslag for i henhold til denne licitation, må pr. år ikke overstige 400 000 hl alkohol (100 % vol).

Licitationsbekendtgørelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. Foruden de i artikel 97 omhandlede angivelser skal buddet indeholde oplysning om:

2. I et bud kan det anføres, at det kun skal anses for indgivet, hvis licitationstilslaget omfatter hele den mængde, som den bydende har angivet i buddet.

3. En bydende kan kun indgive ét bud pr. type alkohol, pr. endeligt anvendelsesformål og pr. licitation. Indgiver en bydende flere bud pr. type alkohol, pr. endeligt anvendelsesformål eller pr. licitation, tages ingen af disse bud i betragtning.

4. Bud skal være den pågældende medlemsstats interventionsorgan i hænde senest kl. 12.00 Bruxelles-tid den dag, der i licitationsbekendtgørelsen er fastsat som den sidste for indgivelse af bud. Datoen skal ligge mellem den 15. og den 25. dag efter datoen for offentliggørelsen af licitationsbekendtgørelsen.

5. Et bud er kun gyldigt, hvis der inden udløbet af fristen for indgivelse af bud er fremlagt bevis for, at der over for det berørte interventionsorgan er stillet deltagelsessikkerhed.

6. Det berørte interventionsorgan meddeler inden for de første to arbejdsdage efter den dato, hvor fristen for indgivelse af bud er udløbet, Kommissionen en liste med navnene på de bydende, hvis bud kan tages i betragtning efter artikel 97, de tilbudte priser, de ønskede mængder, den pågældende alkohols oplagringssted og typer og det nøjagtige anvendelsesformål for alkoholen.

1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999 på baggrund af de indgivne bud og i givet fald for hvert af de endelige anvendelsesformål, der er fastsat for alkoholen, beslutte, om der skal gives tilslag eller ej.

2. Kommissionen fastsætter listen over de antagne bud begyndende med det højeste bud og derefter i faldende rækkefølge, indtil den mængde alkohol, licitationsbekendtgørelsen omfattede, er nået.

3. Kan der gives tilslag for flere bud, som helt eller delvis gælder samme beholdere, tildeler Kommissionen den pågældende mængde alkohol til den bydende, hvis bud er højest i absolut værdi.

Kommissionen kan ved den i stk. 1 omhandlede beslutning tilbyde de bydende, hvis bud som omhandlet i første afsnit ikke kan imødekommes, at den pågældende mængde alkohol substitueres med en mængde alkohol af samme type. I så fald betragtes de pågældende bud som antaget, medmindre de berørte bydende skriftligt afviser denne overførsel over for det pågældende interventionsorgan inden ti arbejdsdage efter datoen for den meddelelse af Kommissionens beslutning, som omhandles i stk. 5, litra a).

Med henblik herpå anføres det i Kommissionens beslutning, i hvilken beholder substitutionsmængden er oplagret efter aftale med det pågældende interventionsorgan.

4. Hvis flere enslydende bud medfører en overskridelse af den af licitationen omfattede mængde alkohol, giver det berørte interventionsorgan tilslag for den pågældende mængde:

1. Interventionsorganet giver straks skriftligt og med modtagelsesbevis de bydende underretning om, hvorvidt deres bud er antaget.

2. Interventionsorganet udarbejder med henblik på udlevering til hver tilslagsmodtager en tilslagserklæring, der attesterer, at den pågældendes bud er antaget.

Har Kommissionen i medfør af artikel 83, stk. 3, tilbudt substitution, og har den bydende ikke afslået dette, udfærdiges den i første afsnit omhandlede tilslagserklæring af det pågældende interventionsorgan arbejdsdagen efter udløbet af den i artikel 83, stk. 3, andet afsnit, sidste punktum, omhandlede frist.

3. Hver tilslagsmodtager skal inden for de to første uger, efter at den i stk. 1 omhandlede underretning er modtaget, og, hvis stk. 2, andet afsnit, finder anvendelse, inden for to uger efter dagen for udarbejdelsen af tilslagserklæringen:

1. Alkoholen kan afhentes mod forelæggelse af et overtagelsesbevis, som udstedes af interventionsorganet, efter at der er betalt for den pågældende mængde. Denne mængde fastsættes til nærmeste hele hl alkohol (100 % vol).

2. Ejendomsretten til alkohol, der er omfattet af et overtagelsesbevis, overgår til køberen på den dato, der er anført i beviset, og som højst må ligge 5 dage efter bevisets udstedelsesdato, og de pågældende mængder anses for udlagret på denne dato. Fra det tidspunkt overtager køber risikoen for tyveri, tab og ødelæggelse, ligesom han bærer oplagringsomkostningerne for alkohol, der ikke er afhentet.

3. I overtagelsesbeviset er anført den sidste frist for afhentning af alkoholen fra det pågældende interventionsorgans lager.

4. Alkoholen skal være afhentet fire måneder efter underretningens modtagelse.

5. Anvendelsen af den alkohol, der er givet tilslag for, skal være afsluttet senest to år efter datoen for den første afhentning.

afsætning af alkohol udelukkende til endelig anvendelse inden for brændstofsektoren i tredjelande

Efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan Kommissionen hvert kvartal åbne en eller flere licitationer med henblik på eksport til visse tredjelande af produkter, der udelukkende er bestemt til endelig anvendelse inden for brændstofsektoren. Alkoholen skal indføres til og dehydreres i et tredjeland og må udelukkende anvendes inden for brændstofsektoren i et tredjeland.

1. Licitationsbekendtgørelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Hver licitationsbekendtgørelse gælder et enkelt parti, men alkoholen, som udgør partiet, kan være oplagret i flere medlemsstater.

3. I licitationsbekendtgørelsen kan det bestemmes, at nogle af de i artikel 86, nr. 1, nævnte destinationer skal udelukkes.

1. En bydende kan kun indgive ét bud ved hver af de i underafdeling II omhandlede licitationer; indgiver en bydende flere bud, tages ingen af disse bud i betragtning.

2. For at komme i betragtning skal buddet angive stedet for den endelige anvendelse af den tildelte alkohol og en erklæring fra den bydende om, at han forpligter sig til at benytte denne destination.

3. Buddet skal også indeholde dokumentation — dateret efter licitationsbekendtgørelsen — for, at den bydende har indgået en bindende aftale med en erhvervsdrivende i brændstofsektoren i et af de i artikel 86 anførte tredjelande, om at sidstnævnte forpligter sig til at dehydrere den tildelte alkohol i et af disse lande og at eksportere den udelukkende til anvendelse i brændstofsektoren.

4. Bud skal være den ansvarlige tjenestegren ved Kommissionen i hænde senest kl. 12.00 Bruxelles-tid den dag, der i licitationsbekendtgørelsen er fastsat som sidste frist for indgivelse af bud.

5. Et bud er kun gyldigt, hvis der inden udløbet af fristen for indgivelse af bud er fremlagt dokumentation for, at der over for hvert af de pågældende interventionsorganer er stillet deltagelsessikkerhed.

Den pågældende deltagelsessikkerhed er på 4 EUR/hl alkohol (100 % vol) og skal stilles for hele den mængde, der er udbudt til salg.

7. Opretholdelse af buddet efter udløbet af fristen for indgivelse af bud og sikkerhedsstillelse for gennemførelse af eksporten og/eller for korrekt opfyldelse udgør de primære krav, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85, for så vidt angår deltagelsessikkerhed.

1. Efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999 beslutter Kommissionen hurtigst muligt på baggrund af de indgivne bud, om der skal gives tilslag eller ej.

2. Gives der tilslag, antager Kommissionen det gunstigste bud, og hvis flere bud er enslydende, tildeler Kommissionen mængden ved lodtrækning.

4. Den i artikel 88, stk. 5, omhandlede deltagelsessikkerhed frigives, hvis buddet ikke er blevet antaget, eller når tilslagsmodtageren har stillet hele sikkerheden for gennemførelse af eksporten og for korrekt opfyldelse for så vidt angår den pågældende licitation.

Interventionsorganet udarbejder med henblik på udlevering til tilslagsmodtageren en tilslagserklæring, der attesterer, at hans bud er antaget.

Denne erklæring skal udleveres i løbet af de første 20 dage efter, at den i artikel 89, stk. 3, omhandlede underretning er modtaget.

1. Det interventionsorgan, der ligger inde med alkoholen, og tilslagsmodtageren opstiller i fællesskab en foreløbig tidsplan plan for, hvordan alkoholens afhentning skal fordeles tidsmæssigt.

2. Før den første afhentning og senest dagen for udstedelsen af overtagelsesbeviset stiller tilslagsmodtageren over for interventionsorganet en sikkerhed for, at eksporten gennemføres inden for de fastsatte frister, og en sikkerhed for, at han vil opfylde sine forpligtelser korrekt.

3. Sikkerhedsstillelsen for korrekt opfyldelse er på 30 EUR/hl alkohol (100 % vol).

4. Sikkerheden for eksportens gennemførelse inden for de fastsatte frister er på 3 EUR/hl alkohol (100 % vol) og skal stilles for hver mængde alkohol, der er omfattet af et overtagelsesbevis.

5. Før den tildelte alkohol afhentes, udtager interventionsorganet og tilslagsmodtageren en kontrolprøve og analyserer den for at kontrollere alkoholindholdet udtrykt i % vol.

Hvis det endelige resultat af analyserne viser en forskel mellem alkoholindholdet udtrykt i volumen i den alkohol, der skal afhentes, og minimumsalkoholindholdet udtrykt i volumen i den alkohol, der er anført i licitationsbekendtgørelsen, gælder følgende regler:

I begge tilfælde underretter tilslagsmodtageren samme dag interventionsorganet og Kommissionen om sin beslutning, jf. bilag V.

Når denne forpligtelse er opfyldt, er tilslagsmodtageren, hvis han har afvist at overtage det pågældende parti, straks frigjort fra enhver forpligtelse vedrørende dette parti.

6. Hvis tilslagsmodtageren afviser at overtage varen i henhold til stk. 5, leverer interventionsorganet ham senest otte dage efter en anden mængde alkohol af den fastsatte kvalitet uden ekstra omkostninger.

7. Alkoholen afhentes mod fremlæggelse af et overtagelsesbevis, som udstedes af det interventionsorgan, der ligger inde med alkoholen, når den mængde, som skal afhentes, er betalt. Denne mængde fastsættes til nærmeste hele hl alkohol (100 % vol).

Der udstedes overtagelsesbevis for mængder på mindst 2 500 hl, bortset fra sidste afhentning i hver medlemsstat.

I overtagelsesbeviset er der anført en sidste frist for afhentning af alkoholen fra det pågældende interventionsorgans lagre. Fristen for afhentning må ikke være på mere end otte dage fra den dato, hvor overtagelsesbeviset udstedes. Hvis overtagelsesbeviset vedrører mere end 25 000 hl, kan fristen dog være på mere end otte dage, men ikke mere end femten dage.

8. Ejendomsretten til den alkohol, der er omfattet af et overtagelsesbevis, overgår til køber på den dato, der er anført i beviset, idet datoen ikke kan ligge senere end de datoer, der er omhandlet i stk. 7, tredje afsnit.

9. Hvis alkoholen afhentes senere end den dato, der er anført på overtagelsesbeviset, af forhold, som tilslagsmodtageren er ansvarlig for, bærer han oplagringsomkostningerne og overtager risikoen for tyveri, tab og ødelæggelse.

Hvis alkoholen afhentes senere end den dato, der er anført på overtagelsesbeviset, af forhold, som interventionsorganet er ansvarlig for, skal medlemsstaten yde erstatning.

10. Afhentning af alkoholen fra hvert interventionsorgans lagre skal ske inden for en frist, der fastlægges ved proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999, når en licitation åbnes.

11. Anvendelsen af alkoholen skal være afsluttet senest to år efter datoen for den første afhentning.

12. Den sikkerhed, der stilles som garanti for, at alkoholen eksporteres, frigives af det interventionsorgan, der ligger inde med den pågældende alkohol, for hver mængde alkohol, for hvilken det dokumenteres, at den er blevet eksporteret inden for den fastsatte frist. Hvis fristen for eksport overskrides, inddrages sikkerhedsstillelsen for eksportens gennemførelse på 3 EUR/hl alkohol (100 % vol.), uanset artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2220/85 og bortset fra tilfælde af force majeure, i et omfang svarende til:

13. Sikkerhedsstillelsen for korrekt opfyldelse frigives efter artikel 100, stk. 3, litra b), i nærværende forordning.

1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999 afholde offentligt udbud med henblik på at afsætte alkohol senest tre måneder efter den i artikel 89 i nærværende forordning omhandlede beslutning.

2. Alkoholen tildeles virksomheder etableret i EF og skal anvendes i brændstofsektoren.

3. Til det formål opstilles der en liste over godkendte virksomheder. Listen offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende og ajourføres løbende.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på de virksomheder, som de mener kan komme i betragtning, og som har indsendt en ansøgning vedlagt følgende dokumentation:

Kommissionen vurderer på basis af dokumentationen, om virksomheden kan opføres på listen, og underretter de virksomheder, der har indsendt ansøgning, om udfaldet af vurderingen.

1. Bekendtgørelsen om offentligt udbud af alkohol offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Den mængde alkohol, der udbydes til salg, opdeles i partier. Kommissionen foretager opdelingen i partier. Medmindre Kommissionen træffer anden afgørelse efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999, er der ligeså mange partier, som der er optaget virksomheder på den godkendte liste, og partierne tildeles alle de virksomheder, der er registreret på denne liste. Hvis en virksomhed ikke accepterer den alkohol, der udbydes til salg, skal den underrette Kommissionen og det berørte interventionsorgan herom senest 30 dage efter offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen. Alkohol, som ikke accepteres, er fra meddelelsen af afvisningen ikke længere underlagt forbuddet mod flytning, jf. artikel 95, stk. 2, i denne forordning, og kan sælges ved et nyt offentligt udbud.

3. Alkoholens salgspris er lig med den højeste pris, der er givet tilslag for ved den seneste licitation som omhandlet i afsnit III, kapitel III underafdeling II, i nærværende forordning, forhøjet med et beløb pr. hl, som fastsættes efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

4. Kommissionen underretter de medlemsstater, der ligger inde med alkoholen, og de berørte virksomheder om tildelingen af alkoholen.

5. Virksomheder, der har fået tilslag, skal, medmindre de har stillet en permanent sikkerhed, inden alkoholen afhentes og senest den dag, hvor afhentningsbeviset udstedes, over for det berørte interventionsorgan stille sikkerhed for korrekt opfyldelse som garanti for, at den pågældende alkohol anvendes som bioethanol i brændstofsektoren.

6. Afhentning af alkoholen fra hvert interventionsorgans lagre skal ske inden for en frist, der fastlægges ved proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999, når der åbnes for offentligt salg.

1. Med henblik på udarbejdelsen af licitationsbekendtgørelserne eller bekendtgørelserne om offentligt udbud af alkohol anmoder Kommissionen de berørte medlemsstater om følgende oplysninger:

Senest tolv dage efter modtagelsen af en sådan anmodning giver de berørte medlemsstater Kommissionen oplysning om oplagringsstederne og de nøjagtige betegnelser på de forskellige beholdere med alkohol, der har den ønskede kvalitet, for en samlet mængde, der mindst skal svare til den mængde alkohol, der er omhandlet i første afsnit, litra a).

2. Når de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede oplysninger er meddelt, må alkoholen i de pågældende beholdere ikke flyttes, før der er udstedt et overtagelsesbevis for den.

Alkohol i beholdere, der ikke er angivet i licitationsbekendtgørelserne eller i bekendtgørelserne om offentligt udbud af alkohol eller i den i artikel 83 til 93 omhandlede beslutning truffet af Kommissionen, er ikke omfattet af forbuddet.

Alkoholen i de beholdere, der er anført i de af medlemsstaterne fremsendte oplysninger, jf. stk. 1, kan af de interventionsorganer, der ligger inde med den pågældende alkohol, substitueres med en alkohol af samme type eller blandes med anden alkohol, som interventionsorganet har fået leveret, indtil der udstedes et overtagelsesbevis for den, især hvis det er nødvendigt af logistiske årsager. Medlemsstaternes interventionsorganer underretter Kommissionen om, at alkoholen substitueres.

2. Et parti består af en mængde alkohol af tilstrækkelig ensartet kvalitet, som kan være fordelt på flere beholdere, flere oplagringssteder og flere medlemsstater.

3. Hvert parti forsynes med et nummer. Bogstaverne »EF« anbringes foran numrene på partierne.

5. Når en licitation består af flere partier, skal kun det første eller de to første partier og højst 1 mio. hl alkohol (100 % vol) beskrives i overensstemmelse med stk. 4.

1. For at komme i betragtning skal buddet være skriftligt og ud over de særlige oplysninger, der omhandles i underafdeling I eller II, indeholde:

4. Et bud kan forkastes, hvis den bydende ikke fuldtud frembyder den fornødne sikkerhed for korrekt opfyldelse af sine forpligtelser.

1. Fra offentliggørelsen af en licitationsbekendtgørelse og indtil udløbet af fristen for indgivelse af bud i henhold til bekendtgørelsen kan alle interesserede købere få udleveret prøver af den alkohol, der udbydes til salg, mod betaling af 10 EUR pr. liter. Der kan ikke udleveres mere end 5 liter pr. beholder til hver enkelt interesseret køber. Med henblik på afsætning som omhandlet i underafdeling III kan der udleveres prøver mod samme betaling i de første 30 dage efter udbudsbekendtgørelsen.

2. Efter udløbet af fristen for indgivelse af bud, eller efter at de første 30 dage efter udbudsbekendtgørelsen er gået:

Prøverne kan fås hos interventionsorganet mod betaling af 10 EUR pr. liter og er begrænset til 5 liter pr. beholder.

3. Interventionsorganet i den medlemsstat, hvor alkoholen er oplagret, sørger for, at interesserede købere kan udnytte den ret, der er nævnt i stk. 2.

4. Konstaterer tilslagsmodtageren eller den godkendte virksomhed som nævnt i artikel 92 inden for den frist, der er fastsat i henholdsvis artikel 85, 91 og 94 for afhentning af det pågældende parti alkohol, at en mængde alkohol, der er givet tilslag for, er uegnet til de fastsatte anvendelsesformål på grund af skjulte mangler, der på grund af deres art ikke kunne påvises på det tidspunkt, hvor det var muligt at kontrollere alkoholen inden tilslaget, kan Kommissionen, hvis denne konstatering bekræftes af det pågældende interventionsorgan, beslutte at tilbyde tilslagsmodtageren en mængde substitutionsalkohol. Den beholder, i hvilken substitutionsalkoholen er oplagret, udpeges efter aftale med det pågældende interventionsorgan. Afslår tilslagsmodtageren ikke skriftligt over for det pågældende interventionsorgan denne overførsel senest ti arbejdsdage fra meddelelsen af Kommissionens beslutning om substitutionsmængden, anses tilslagsmodtageren for at have accepteret denne substitution.

1. Stilles der krav om, at alkoholen skal denatureres, skal denne proces foregå under de pågældende medlemsstaters kontrol mellem det tidspunkt, hvor overtagelsesbeviset udleveres, og det tidspunkt, hvor alkoholen reelt afhentes. Omkostningerne i forbindelse hermed bæres af tilslagsmodtageren.

2. Denatureringen foretages ved, at der tilsættes 1 % benzin til den pågældende mængde alkohol (100 % vol).

3. Denatureringen kan foretages i en beholder, der er beregnet til dette formål.

1. De berørte medlemsstater træffer de fornødne foranstaltninger for at lette anvendelsen af dette kapitel, og for at sikre, at EF-bestemmelserne overholdes. De udpeger et eller flere organer, der skal kontrollere, at disse bestemmelser overholdes.

Kontrollen skal mindst omfatte den kontrol, der foretages af indenlandsk alkohol, og den skal under alle omstændigheder omfatte følgende:

Hvis alkoholen er blevet denatureret, foretages kontrollen mindst én gang hver anden måned.

2. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke dokumenter, bøger og andet bevis- eller oplysningsmateriale tilslagsmodtageren skal fremlægge. De underretter Kommissionen om, hvilke kontrolforanstaltninger der er truffet i henhold til stk. 1. Kommissionen meddeler i givet fald den pågældende medlemsstat de fornødne bemærkninger med henblik på at sikre en effektiv kontrol.

3. De foranstaltninger, medlemsstaterne træffer, meddeles Kommissionen, inden kontrollen iværksættes.

4. Uanset stk. 1 skal kontrol af den faktiske anvendelse af alkohol, der afsættes til anvendelse udelukkende inden for brændstofsektoren i tredjelande, foretages, indtil alkoholen er blandet med et denatureringsmiddel i destinationslandet.

For afsætning af alkohol, der anvendes som bioethanol i Fællesskabet, foretages kontrollen indtil det tidspunkt, hvor alkoholen modtages af det jordolieselskab, der anvender bioethanolen, eller af en godkendt virksomhed, der er omhandlet i artikel 92, hvis den i tredje afsnit omhandlede kontrol er garanteret, indtil den godkendte virksomhed har modtaget alkoholen.

I de i første og andet afsnit omhandlede tilfælde er alkoholen underlagt kontrol af et officielt organ, der garanterer, at den anvendes inden for brændstofsektoren i henhold til en særlig beskatningsordning, som den endelige anvendelse indebærer.

I licitationsbekendtgørelsen kan det fastsættes, at det overdrages et internationalt kontrolselskab at føre tilsyn med, at licitationen gennemføres korrekt, og navnlig med alkoholens endelige destination og/eller anvendelse. Udgifterne hertil, samt udgifterne til analyser og kontrol, der foretages i henhold til artikel 99, påhviler tilslagsmodtageren.

Uanset bestemmelserne for betalingsfristerne for medlemsstaternes myndigheder i henhold til denne forordning foretager disse myndigheder, hvis de har begrundet tvivl om retten til støtten, den nødvendige kontrol, og betalingen finder først sted efter anerkendelse af retten til støtte.

Medlemsstaterne opstiller en liste over de myndigheder eller instanser, der er udpeget til at anvende forordningen, og de meddeler elektronisk listen til Kommissionen. De meddeler også straks alle senere ændringer af listen.

1. Med hensyn til støtte for privat oplagring af vin og druemost som omhandlet i afsnit III, kapitel I, i forordning (EF) nr. 1493/1999 meddeler medlemsstaterne:

2. Med hensyn til de i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede destillationer meddeler medlemsstaterne ultimo oktober, december, februar, april, juni og august:

3. Med hensyn til den i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede afsætning af den alkohol, som interventionsorganerne har overtaget, meddeler medlemsstaterne ved udgangen af hver måned:

4. Med hensyn til den i artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede destillation meddeler medlemsstaterne ved udgangen af hver måned:

5. Med hensyn til den i artikel 34 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede støtte for koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, der anvendes til tilsætning med henblik på at forhøje alkoholindholdet, meddeler medlemsstaterne senest den 31. december i produktionsåret efter det pågældende produktionsår:

6. Med hensyn til støtten for fremstilling af druesaft og andre spiselige produkter af druesaft som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1493/1999 meddeler medlemsstaterne senest den 30. april for det foregående produktionsår:

7. Med hensyn til støtten til fremstilling af bestemte produkter i Det Forenede Kongerige og i Irland som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999 meddeler medlemsstaterne senest den 30. april for det foregående produktionsår:

De i denne forordning omhandlede tidsfrister, datoer og terminer fastlægges i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71. Dog anvendes artikel 3, stk. 4, i sidstnævnte forordning ikke ved fastlæggelse af varigheden af den oplagringsperiode, der omhandles i afsnit II i nærværende forordning.

Forordning (EØF) nr. 2682/77, 1059/83, 3461/85, 441/88, 2598/88, 2640/88, 2641/88, 2721/88, 2728/88, 3105/88, 1238/92, 377/93 og 2192/93 ophæves

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

For produkter, der falder ind under produktionsåret 1999/2000, anvendes følgende forordninger dog fortsat indtil den 31. august 2000:

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Sammenligningstabel for det potentielle alkoholindhold og den værdi, der fremkommer ved en temperatur på 20 oC ved refraktometermetoden som fastsat i bilaget til forordning (EØF) nr. 558/93

Refraktometervaerdi % (p/p)	Potentielt alkoholindhold (% vol)
Refraktometervaerdi % (p/p)	koncentreret most	rektificeret koncentreret most
50,9	34,62
51,0	34,69
51,1	34,76
51,2	34,82
51,3	34,89
51,4	34,96
51,5	35,06
51,6	35,16
51,7	35,25
51,8	35,35
51,9	35,45	39,07
52,0	35,55	39,17
52,1	35,63	39,26
52,2	35,70	39,35
52,3	35,77	39,45
52,4	35,85	39,54
52,5	35,95	39,63
52,6	36,05	39,73
52,7	36,14	39,83
52,8	36,23	39,93
52,9	36,32	40,02
53,0	36,41	40,12
53,1	36,49	40,22
53,2	36,56	40,30
53,3	36,63	40,40
53,4	36,71	40,50
53,5	36,81	40,59
53,6	36,91	40,69
53,7	37,01	40,79
53,8	37,11	40,89
53,9	37,20	40,99
54,0	37,30	41,09
54,1	37,38	41,18
54,2	37,45	41,28
54,3	37,53	41,37
54,4	37,60	41,47
54,5	37,69	41,56
54,6	37,78	41,66
54,7	37,87	41,76
54,8	37,94	41,86
54,9	38,02	41,95
55,0	38,09	42,04
55,1	38,16	42,14
55,2	38,26	42,23
55,3	38,36	42,33
55,4	38,46	42,44
55,5	38,56	42,54
55,6	38,66	42,64
55,7	38,76	42,74
55,8	38,86	42,83
55,9	38,95	42,93
56,0	39,06	43,04
56,1	39,12	43,13
56,2	39,19	43,23
56,3	39,26	43,32
56,4	39,32	43,42
56,5	39,42	43,52
56,6	39,52	43,62
56,7	39,62	43,72
56,8	39,72	43,81
56,9	39,82	43,92
57,0	39,92	44,02
57,1	39,99	44,12
57,2	40,07	44,22
57,3	40,14	44,31
57,4	40,21	44,41
57,5	40,31	44,51
57,6	40,41	44,61
57,7	40,51	44,71
57,8	40,60	44,81
57,9	40,69	44,91
58,0	40,78	45,01
58,1	40,85	45,11
58,2	40,93	45,21
58,3	40,99	45,30
58,4	41,08	45,40
58,5	41,17	45,50
58,6	41,27	45,61
58,7	41,37	45,71
58,8	41,47	45,80
58,9	41,57	45,91
59,0	41,67	46,01
59,1	41,77	46,11
59,2	41,87	46,22
59,3	41,97	46,32
59,4	42,06	46,43
59,5	42,14	46,53
59,6	42,23	46,64
59,7	42,31	46,74
59,8	42,38	46,83
59,9	42,46	46,93
60,0	42,53	47,03
60,1	42,63	47,12
60,2	42,73	47,23
60,3	42,83	47,34
60,4	42,93	47,44
60,5	43,03	47,55
60,6	43,12	47,65
60,7	43,20	47,75
60,8	43,27	47,85
60,9	43,35	47,94
61,0	43,42	48,04
61,1	43,51	48,14
61,2	43,60	48,25
61,3	43,69	48,36
61,4	43,79	48,46
61,5	43,89	48,57
61,6	43,99	48,67
61,7	44,08	48,79
61,8	44,18	48,89
61,9	44,28	48,99
62,0	44,38	49,10
62,1	44,48	49,20
62,2	44,58	49,30
62,3	44,65	49,40
62,4	44,73	49,50
62,5	44,80	49,60
62,6	44,88	49,71
62,7	44,97	49,81
62,8	45,05	49,91
62,9	45,14	50,02
63,0	45,24	50,12
63,1	45,34	50,23
63,2	45,44	50,34
63,3	45,54	50,45
63,4	45,64	50,56
63,5	45,74	50,67
63,6	45,84	50,77
63,7	45,94	50,88
63,8	46,03	50,99
63,9	46,11	51,08
64,0	46,18	51,18
64,1	46,26	51,29
64,2	46,33	51,39
64,3	46,42	51,49
64,4	46,51	51,60
64,5	46,60	51,71
64,6	46,70	51,81
64,7	46,80	51,92
64,8	46,90	52,03
64,9	46,99	52,14
65,0	47,09	52,25
65,1	47,21	52,36
65,2	47,31	52,46
65,3	47,41	52,57
65,4	47,51	52,68
65,5	47,61	52,79
65,6	47,71	52,90
65,7	47,82	53,01
65,8	47,92	53,12
65,9	48,02	53,22
66,0	48,12	53,34
66,1	48,21	53,44
66,2	48,30	53,54
66,3	48,40	53,64
66,4	48,49	53,75
66,5	48,58	53,86
66,6	48,67	53,96
66,7	48,76	54,08
66,8	48,86	54,18
66,9	48,95	54,29
67,0	49,04	54,40
67,1	49,14	54,51
67,2	49,23	54,62
67,3	49,33	54,73
67,4	49,42	54,83
67,5	49,52	54,95
67,6	49,61	55,06
67,7	49,71	55,17
67,8	49,81	55,28
67,9	49,90	55,40
68,0	50,00	55,50
68,1	50,10	55,61
68,2	50,20	55,72
68,3	50,30	55,83
68,4	50,40	55,94
68,5	50,50	56,06
68,6	50,60	56,16
68,7	50,70	56,28
68,8	50,80	56,38
68,9	50,90	56,50
69,0	50,99	56,61
69,1	51,09	56,72
69,2	51,19	56,83
69,3	51,28	56,94
69,4	51,38	57,06
69,5	51,47	57,17
69,6	51,57	57,28
69,7	51,66	57,39
69,8	51,76	57,51
69,9	51,86	57,62
70,0	51,95	57,72
70,1	52,05	57,84
70,2	52,14	57,95
70,3	52,24	58,07
70,4	52,33	58,18
70,5	52,43	58,29
70,6	52,53	58,41
70,7	52,62	58,52
70,8	52,72	58,63
70,9	52,81	58,74
71,0	57,91	58,86
71,1	53,01	58,97
71,2	53,11	59,09
71,3	53,21	59,20
71,4	53,31	59,31
71,5	53,41	59,42
71,6	53,51	59,53
71,7	53,61	59,65
71,8	53,71	59,76
71,9	53,81	59,88
72,0	53,91	59,99
72,1	54,00	60,11
72,2	54,10	60,22
72,3	54,20	60,33
72,4	54,30	60,45
72,5	54,40	60,56
72,6	54,50	60,68
72,7	54,60	60,79
72,8	54,70	60,91
72,9	54,80	61,02
73,0	54,90	61,14
73,1	55,00	61,25
73,2	55,10	61,37
73,3	55,20	61,48
73,4	55,30	61,60
73,5	55,40	61,72
73,6	55,50	61,83
73,7	55,60	61,94
73,8	55,70	62,06
73,9	55,80	62,18
74,0	55,90	62,28
74,1	56,00	62,41
74,2	56,09	62,52
74,3	56,19	62,64
74,4	56,29	62,76
74,5	56,39	62,87
74,6	56,49	62,99
74,7	56,59	63,10
74,8	56,69	63,23
74,9	56,79	63,33
75,0	56,89	63,46
75,1		63,58
75,2		63,69
75,3		63,81
75,4		63,93
75,5		64,05
75,6		64,16
75,7		64,28
75,8		64,41
75,9		64,54
76,0		64,66
76,1		64,78
76,2		64,89
76,3		65,02
76,4		65,13
76,5		65,25
76,6		65,37
76,7		65,49
76,8		65,61
76,9		65,74
77,0		65,87
77,1		65,99
77,2		66,09
77,3		66,21
77,4		66,31
77,5		66,45
77,6		66,58
77,7		66,71
77,8		66,82
77,9		66,94
78,0		67,06
78,1		67,19
78,2		67,29
78,3		67,41
78,4		67,52
78,5		67,65
78,6		67,77
78,7		67,89
78,8		68,02
78,9		68,14
79,0		68,26
79,1		68,38
79,2		68,51
79,3		68,62
79,4		68,75
79,5		68,87
79,6		69,00
79,7		69,12
79,8		69,24
79,9		69,35

De mindstekrav til kvalitet, der er fastsat for bordvin i artikel 27, litra b), nr. i), andet led, i denne forordning

Rosévin skal opfylde ovennævnte krav til rødvin, undtagen når det gælder indholdet af svovldioxid, hvor det maksimale indhold skal være det samme som for hvidvin.

Kravene i litra a) og c) gælder dog ikke for rødvin, som fremstilles af druesorter af typen »Portugieser«, og hvid bordvin, som fremstilles af druesorter af typen Sylvaner, Müller-Thurgau eller Riesling.

Ved udtrykket »individuelt resultat« forstås den værdi, der fremkommer, når man anvender den normaliserede analysemetode én gang fuldstændigt på en enkelt prøve. Hvis ikke andet er anført, er sandsynligheden 95 %.

Alkoholindholdet 1 % vol. bestemmes i henhold til de gældende nationale bestemmelser eller i tilfælde af uenighed ved hjælp af alkoholmetre eller areometre som defineret i Rådets direktiv 76/765/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om alkoholmetre og areometre til alkohol ( 10 ).

Det udtrykkes i procent af volumenet som foreskrevet i Rådets direktiv 76/766/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om alkoholmetriske tabeller ( 11 ).

Farven og klarheden bedømmes visuelt ved sammenligning med vand mod henholdsvis en hvid og en sort baggrund.

To cylinderglas (punkt 4) anbringes på den hvide eller sorte baggrund, og prøven påfyldes det ene cylinderglas op til en højde af ca. 40 cm; det andet glas fyldes med vand op til samme højde.

Prøven iagttages fra oven — dvs. i glassets længdeakse og sammenlignes med glasset, der indeholder vand.

Affarvningstid for permanganat: affarvningstiden for permanganat efter denne metode er det antal minutter, der går, inden 10 ml prøve efter tilsætning af 1 ml 1 mmol/l kaliumpermanganatopløsning har antaget standardens farve.

Den tid, der medgår, inden prøven, tilsat kaliumpermanganatopløsning, har antaget en farve, der svarer til farvestandarden, bestemmes og defineres som affarvningstiden for permanganat.

Ved denne metode bestemmes indholdet af aldehyder, udtrykt som acetaldehyd, som bestemt ved den angivne metode.

Indholdet af aldehyder, udtrykt som acetaldehyd, er den som bestemmes ved den angivne metode.

Den farve, prøven antager efter reaktion med Schiffs reagens, sammenlignes med en række standardopløsninger med kendt acetaldehydindhold.

Stivelsesopløsning fremstillet af 1 g opløselig stivelse og 5 mg HgJ2 (konserveringsstof), der opslemmes i lidt kold vand, tilsættes 500 ml kogende vand, koges i 5 minutter og filtreres efter afkøling.

Ved denne metode bestemmes indholdet af højere alkoholer, udtrykt som 2-methylpropan-1-ol, i neutral alkohol.

Indhold af højere alkoholer: indholdet af højere alkoholer, udtrykt som 2-methylpropan-1-ol, som bestemt ved den angivne metode.

Absorbansen af de farvede stoffer, der dannes ved reaktionen mellem højere alkoholer og et aromatisk aldehyd i varm svovlsyre (Komarowsky-reaktion), bestemmes ved 560 nm korrigeret for forekomst af aldehyd i prøven og sammenlignes derefter med absorbansen af 2-methylpropan-1-ol ved reaktion under samme betingelser.

Ved hjælp af denne metode bestemmes totalt syreindhold, udtrykt som eddikesyre, i neutral alkohol.

Samlet syreindhold: syreindholdet, udtrykt som eddikesyre, som bestemt ved den angivne metode.

Efter afgasning titreres prøven med en standardnatriumhydroxidopløsning, og det samlede syreindhold beregnes som eddikesyre.

Ved denne metode bestemmes indholdet af estere, udtrykt som ethylacetat, i neutral alkohol.

Indhold af estere: indholdet af estere, udtrykt som ethylacetat, som bestemt ved den angivne metode.

Estere reagerer kvantitativt med hydroxylaminhydrochlorid i basisk opløsning ved dannelse af hydroxylaminosyrer. Disse danner farvede kompleksforbindelser med jern(III)chlorid i suropløsning. Disse kompleksforbindelsers absorbans ved 525 nm måles.

Ved denne metode bestemmes flygtige kvælstofbaser, udtrykt som kvælstof, i neutral alkohol.

Indholdet af flygtige kvælstofbaser, udtrykt som kvælstof, er indholdet som bestemt ved den angivne metode.

Prøven inddampes til lille volumen ved tilstedeværelse af svovlsyre, og ammoniakindholdet bestemmes så ved anvendelse af Conway mikrodiffusionsmetoden.

Methanolkoncentrationen bestemmes ved direkte injektion af prøven i en gaskromatograf (GLC).

Enhver GLC-metode kan anvendes, såfremt den anvendte gaskromatografiske søjle og analysebetingelserne gør det muligt at skelne skarpt mellem methanol, acetaldehyd, ethanol og ethylacetat. Grænsen for påvisning af methanol i ethanol skal være mindre end 2 g/hl.

Forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser, der udføres samtidig eller umiddelbart efter hinanden af samme person på samme prøve og under samme betingelser, må ikke overskride 2 g methanol pr. hl ethanol (100 % vol.).

En ren, tør skål (4.2) (M0) vejes med en nøjagtighed på 0,1 mg. En passende mængde prøve afpipetteres, om nødvendigt i flere omgange, i skålen (100-250 ml) (V0 ml). Skålen med prøve anbringes på kogende vandbad (4.1) og henstilles til tørring. Skålen sættes i ovnen (4.5) ved 103 ± 2 oC i 30 minutter og anbringes dernæst i en ekssikkator (4.3). Skålen afkøles i 30 minutter; dernæst vejes den med restmængden (M1) med en nøjagtighed på 0,1 mg.

Påvisning af furfural: resultatet af grænseværditesten som bestemt ved den angivne metode.

Alkoholprøven blandes med anilin og iseddike. Tilstedeværelse af furfural viser sig ved, at der inden for 20 minutter efter blandingen fremkommer en laksefarvning i opløsningen.

10 ml afpipetteres i et reagensglas (5); 0,5 ml anilin og 2 ml iseddike tilsættes. Reagensglasset rystes, således at indholdet blandes.

Prøvens absorbans i mellembølgeområdet 270 til 220 nm måles ved sammenligning med et defineret stof med stor absorbans.

De ved 270, 240, 230 og 220 nm konstaterede ekstinktionsværdier må ikke overstige følgende grænser: 0,02, 0,08, 0,18 og 0,3.

Bestemmelsen af 14C-indholdet i ethaner gør det muligt at skelne mellem alkohol af fossile råstoffer (såkaldt syntetisk alkohol) og alkohol af fornyelige råstoffer (såkaldt gæringsalkohol).

Ved 14C-indholdet i ethanol forstås det 14C-indhold, der er konstateret ved den her beskrevne fremgangsmåde.

Det naturlige 14C-indhold i atmosfæren (referenceværdi), som optages af levende planter ved assimilation, er ikke nogen konstant værdi. Derfor bestemmes referenceværdien altid af ethanol af råstoffer fra den seneste vækstperiode. Denne referenceværdi, der kaldes den årlige referenceværdi, fastsættes hvert år ved ringanalyse foranstaltet af Fællesskabets Referencebureau og Det Fælles Forskningscenter i Ispra.

I alkoholholdige prøver med mindst 85 masseprocent alkohol bestemmes 14C-indholdet direkte ved hjælp af en væskescintillationstælling.

Meddelelse om afvisning eller accept af partier ved licitation om eksport af vinalkohol

( 6 ) EFT L 160 af 27.6.1989, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3378/94 (EFT L 366 af 31.12.1994, s. 1).

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2409/2000 af 30. oktober 2000	L 278	3	31.10.2000
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2786/2000 af 19. december 2000	L 323	4	20.12.2000
►M3	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 545/2001 af 20. marts 2001	L 81	21	21.3.2001
M4	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1282/2001 af 28. juni 2001	L 176	14	29.6.2001
►M5	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1660/2001 af 16. august 2001	L 221	8	17.8.2001
M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2022/2001 af 15. oktober 2001	L 273	17	16.10.2001
►M7	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2047/2001 af 18. oktober 2001	L 276	15	19.10.2001
►M8	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2429/2001 af 12. december 2001	L 328	28	13.12.2001
►M9	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2464/2001 af 14. december 2001	L 331	25	15.12.2001
M10	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1315/2002 af 19. juli 2002	L 192	24	20.7.2002
►M11	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1795/2002 af 9. oktober 2002	L 272	15	10.10.2002
►M12	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 625/2003 af 2. april 2003	L 90	4	8.4.2003
►M13	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1183/2003 af 2. juli 2003	L 165	20	3.7.2003
►M14	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1411/2003 af 7. august 2003	L 201	12	8.8.2003
►M15	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1710/2003 af 26. september 2003	L 243	98	27.9.2003
►M16	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 908/2004 af 29. april 2004	L 163	56	30.4.2004
►M17	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1774/2004 af 14. oktober 2004	L 316	61	15.10.2004

a) til druer:	4,952 EUR pr. 100 kg
b) til druemost:	6,193 EUR pr. hl
c) til koncentreret druemost:	21,655 EUR pr. hl

a) neutral alkohol:	0,7728 EUR
b) vinbrændevin, råalkohol og vindestillat	0,6401 EUR

1. Organoleptiske egenskaber:	Ingen påviselig smag, som ikke stammer fra råvaren
2. Minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen	96 % vol
3. Grænseværdier for reststoffer:
— Totalt syreindhold — udtrykt i gram eddikesyre pr. hl alkohol (100 % vol)	1,5
— Estere — udtrykt i gram ethylacetat pr. hl alkohol (100 % vol)	1,3
— Aldehyder — udtrykt i gram acetaldehyd pr. hl alkohol (100 % vol)	0,5
— Højere alkoholer — udtrykt i gram methyl-2 propanol -1 pr. hl alkohol (100 % vol)	0,5
— Methanol — i gram pr. hl alkohol (100 % vol)	50
— Tørstofindhold — i gram pr. hl alkohol (100 % vol)	1,5
— Flygtige kvælstofforbindelser — udtrykt i gram kvælstof pr. hl alkohol (100 % vol)	0,1
— Furfural	kan ikke påvises