1999R1726 — DA — 01.01.2008 — 002.001

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Ændret ved:

▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1726/1999

af 27. juli 1999

om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønomkostninger

Artikel 1

Definition og opdeling af oplysninger

Medlemsstaterne indberetter oplysninger om de variabler, der er anført i bilag I til denne forordning, jf. artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 530/1999.

Disse variabler er defineret i bilag II til denne forordning.

Artikel 2

Teknisk format til fremsendelse af resultaterne

Det tekniske format, der skal anvendes til fremsendelse af resultaterne, er fastsat i bilag III til denne forordning.

▼M2

Artikel 2a

Overgangsbestemmelser til gennemførelse af NACE rev. 2

Medlemsstaterne skal til Kommissionen (Eurostat) indberette undersøgelsesresultaterne vedrørende lønomkostningerne for kalenderåret 2008 og opdelt efter både NACE rev. 2 og NACE rev 1.1, idet sidstnævnte version af NACE kun er obligatorisk for tabel A og kun på hovedafdelingsniveau.

▼B

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1

BILAG I

LISTE OVER VARIABLER

Statistikker over lønomkostningsstrukturer

For nedenstående variabler skal enten tabel A alene eller alle tre tabeller indberettes. Obligatorisk indberetning er angivet ved »o«, og fakultativ indberetning ved »f«. Indberetningskoderne for de forskellige kategorier af kvalitative variabler og for de kvantitative variablers størrelseskategorier fremgår af et dokument udarbejdet af Eurostat.

Medlemsstaterne kan fakultativt registrere mere detaljerede data for følgende variabler (der kun indberettes til Eurostat efter anmodning):

Figur 1

Lønomkostninger og disses hovedbestanddele

Figur 2

Opdeling af bestanddelen »Løn« (D.11)

Figur 3

Opdeling af bestanddelen »Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger« (D.12).

BILAG II

DEFINITIONER AF VARIABLER

A.   ANTAL ANSATTE

Ved ansatte forstås alle personer, der uanset deres nationalitet og varigheden af deres erhvervsaktivitet i landet har et direkte ansættelsesforhold hos virksomheden eller den lokale enhed (uanset om aftalen er formel eller uformel), og som modtager et vederlag, uanset hvilken type arbejde de udfører, hvor mange timer de arbejder (fuldtid eller deltid), og varigheden af deres kontrakt (tidsbegrænset eller tidsubegrænset). Vederlaget kan bestå af løn, herunder også bonusser, betaling for akkordarbejde og skifteholdsarbejde, tillæg, honorarer, drikkepenge, provision og ydelser i naturalier.

Denne definition af ansatte omfatter arbejdere, funktionærer og ledende personale i den private og den offentlige sektor inden for de økonomiske aktiviteter, der henhører under ►M2  hovedafdeling B-N og P-S i NACE rev. 2 ◄ , i virksomheder med mindst 10 ansatte. ( 3 ).

I følgende liste gives der eksempler på kategorier af ansatte, som er omfattet:

Følgende kategorier er ikke omfattet:

Ref. ENS 95: 11.12-11.14

A.1   Antal ansatte i alt

Denne variabel dækker fuldtidsansatte (A.11), deltidsansatte (A.12) og lærlinge (A.13).

Ref. erhvervsstrukturundersøgelsen: kode 16130 (antal lønmodtagere)

A.11   Fuldtidsansatte (ekskl. lærlinge)

Herved forstås ansatte (ekskl. lærlinge), hvis normale arbejdstid svarer til det overenskomstmæssige eller sædvanlige antal timer for den pågældende virksomhed eller lokale enhed, også selv om deres kontrakt gælder i mindre end et år. Det tal, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal fuldtidsansatte, der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

A.12   Deltidsansatte (ekskl. lærlinge)

Herved forstås ansatte (ekskl. lærlinge), hvis normale arbejdstid er mindre end det overenskomstmæssige eller almindelige antal timer for den pågældende virksomhed eller lokale enhed, uanset om den beregnes på dags-, uge- eller månedsbasis (halvdagsarbejde, trekvart tid, firefemtedel tid osv.) Det tal, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal deltidsansatte, der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

A.121   Deltidsansatte omregnet til fuldtidsækvivalenter

Omregningen foretages enten direkte af den indberetningspligtige virksomhed eller lokale enhed eller af dataindsamlingskontoret/det nationale statistiske kontor på grundlag af den normale arbejdstid for fuldtidsansatte i den pågældende virksomhed/lokale enhed ved hjælp af den metode, de finder bedst egnet. Det tal, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal deltidsansatte (omregnet til fuldtidsækvivalenter), der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

Ref. ENS 95: 11.32-11.34

A.13   Lærlinge

Herved forstås alle ansatte, på fuldtid eller deltid, der endnu ikke deltager fuldt ud i produktionsprocessen, og som har en lærlingekontrakt eller arbejder i en stilling, hvor erhvervsuddannelsen er vigtigere end produktiviteten. Det tal, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal lærlinge, der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret.

A.131   Deltidsansatte lærlinge omregnet til fuldtidsækvivalenter

Omregningen foretages enten direkte af den indberetningspligtige virksomhed eller lokale enhed eller af dataindsamlingskontoret/det nationale statistiske kontor ved hjælp af den metode, de finder bedst egnet. Den tid, der medgår til uddannelse i virksomheden/den lokale enhed eller på en skole, medregnes ikke. Det tal, der skal oplyses, er det gennemsnitlige månedlige antal deltidsansatte lærlinge (omregnet til fuldtidsækvivalenter), der arbejdede i den indberettende enhed i referenceåret. ( 6 ).

Ref. ENS 95: 11.32-11.34; ref. erhvervsstrukturundersøgelsen: kode 16140 (A.11 + A.121 + A.131 svarer til erhvervsstrukturundersøgelsesvariablen »antal lønmodtagere i fuldtidsækvivalenter«)

B.   ANTAL FAKTISK UDFØRTE ARBEJDSTIMER

Statistikken dækker det samlede antal arbejdstimer udført af alle ansatte i løbet af året. Det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer (B.1) registreres særskilt for fuldtidsansatte (B.11), deltidsansatte (B.12) og lærlinge (B.13).

Ved det faktisk udførte antal arbejdstimer forstås summen af al den tid, der medgår direkte og i form af hjælpeaktiviteter til produktion af varer og tjenesteydelser.

Under faktisk udførte arbejdstimer medregnes:

Under faktisk udførte arbejdstimer medregnes ikke:

Ref. ENS 95: 11.26-11.29; ref. erhvervsstrukturundersøgelsen: kode 16150 (antal arbejdstimer udført af lønmodtagere)

C.   ANTAL BETALTE TIMER

Denne variabel dækker det samlede antal betalte arbejdstimer i løbet af året. Det samlede antal betalte timer (C.1) registreres særskilt for fuldtidsansatte (C.11), deltidsansatte (C.12) og lærlinge (C.13).

Ved det årlige antal betalte timer forstås:

Beregning af årligt antal faktisk udførte arbejdstimer og årligt antal betalte arbejdstimer

Beregningerne foretages enten direkte af de indberetningspligtige virksomheder eller lokale enheder eller af dataindsamlingskontorerne/de nationale statistiske kontorer ved hjælp af den metode, de finder bedst egnet. Følgende modeller viser, hvordan antallet af faktisk udførte arbejdstimer og betalte arbejdstimer kan beregnes skønsmæssigt ved hjælp af foreliggende oplysninger.

Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte (B.11)

Der antages at foreligge oplysninger for følgende variabler:

Det samlede årlige antal udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte (før korrektion for dage, hvor der reelt ikke er arbejdet) er (A.11) × (a + b). Ved at fratrække det samlede årlige antal timer, hvor der reelt ikke er arbejdet, nemlig (A.11) × c × (d + e + f + g + h), opnår man (B.11), dvs. det samlede årlige antal faktisk udførte arbejdstimer for fuldtidsansatte:

(B.11) = (A.11) × [(a + b) – c (d + e + f + g + h)].

Årligt antal faktisk udførte arbejdstimer for deltidsansatte (B.12) og lærlinge (B.13)

Lignende modeller kan anvendes til beregning af antal udførte arbejdstimer for deltidsansatte og lærlinge.

Årligt antal betalte arbejdstimer for fuldtidsansatte (C.11)

Hvis der foreligger oplysninger for følgende variabler:

udtrykkes det samlede årlige antal betalte arbejdstimer for fuldtidsansatte ved ligningen:

(C.11) = (A.11) × (a1 + b1).

Årligt antal betalte arbejdstimer for deltidsansatte (C.12) og lærlinge (C.13)

Lignende modeller kan anvendes til beregning af antal betalte arbejdstimer for deltidsansatte og lærlinge.

D.   LØNOMKOSTNINGER

Herved forstås de samlede udgifter, som en arbejdsgiver har til arbejdskraft. Begrebet anvendes på fællesskabsplan og stemmer i det store og hele med den internationale definition, der er vedtaget af den internationale konference om beskæftigelsesstatistik (Genève, 1966). Lønomkostninger omfatter aflønning af ansatte (D.1) i form af lønninger i kontanter eller naturalier og arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, udgifter til erhvervsuddannelse (D.2), andre udgifter (D.3), skatter i tilknytning til arbejdskraften, der betragtes som lønomkostninger (D.4), minus eventuelle tilskud (D.5). Udgifter til personer ansat af vikarbureauer medregnes i det pågældende bureaus erhverv ( ►M2  NACE rev. 2, undergruppe 78.20 ◄ ) og ikke i det erhverv, som den virksomhed, de rent faktisk arbejder for, tilhører.

Figur 1-3 i bilag I giver et overblik over opdelingen af de samlede lønomkostninger.

D.1   Aflønning af ansatte

Ved aflønning af ansatte forstås de samlede vederlag i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har udført i referenceperioden. Aflønning af ansatte opdeles i:

Ref. ENS 95: 4.02 (kode D.1); ref. erhvervsstrukturundersøgelsen: kode 13310 (personaleudgifter)

D.11   Løn

Løn omfatter også bonusser, betaling for akkord- og skifteholdsarbejde, godtgørelser, honorarer, drikkepenge og gratialer, provision og vederlag i naturalier. Lønnen registreres i den periode, hvor arbejdet udføres. Dog registreres ekstraordinære bonusser og udbetalinger (13. månedsløn, efterbetalinger mv.), når de forfalder til betaling.

Figur 2 i bilag I indeholder en fuldstændig opdeling af løn.

Ref. ENS 95: 4.03-4.07 og 4.12 a) (kode D.11); ref. erhvervsstrukturundersøgelsen: kode 13320 (lønomkostninger)

D.111   Løn (ekskl. lærlinge)

D.1111   Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser

Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser omfatter også alle bidrag til sociale ordninger, indkomstskat mv., som påhviler de ansatte, selv om de faktisk tilbageholdes af arbejdsgiverne og indbetales direkte til sociale forsikringsordninger, skattemyndigheder mv. på de ansattes vegne.

En bonus er en form for belønning eller anerkendelse fra arbejdsgiverens side. Når en ansat modtager en bonus, foreligger der ikke nogen forventning om eller antagelse af, at den vil blive brugt til at dække en bestemt udgift. Beløb og tidspunkt for bonusbetalingen kan være overladt til arbejdsgiverens skøn eller fastlagt i aftaler indgået på de enkelte arbejdspladser.

En godtgørelse er den ansattes ret til en ydelse fra arbejdsgiveren til dækning af en bestemt, ikke-arbejdsrelateret udgift, den ansatte har afholdt. Godtgørelsen er ofte fastlagt i aftaler indgået på de enkelte arbejdspladser og betales almindeligvis, når retten opstår.

D.11111   Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der betales i hver lønperiode

Herved forstås vederlag i form af kontanter, der udbetales regelmæssigt i hver lønperiode i løbet af året. For de fleste ansatte er lønperioden ugentlig eller månedlig. Betalinger, der modtages mindre hyppigt (hver måned i tilfælde af regelmæssige ugentlige betalinger eller hvert kvartal, hver sjette måned eller en gang om året) eller på ad hoc-basis, medregnes ikke. Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte medregnes heller ikke her, men under D.1112.

Denne variabel dækker nærmere bestemt:

I tillægget til bilag II gives der yderligere eksempler på lønposter, der medregnes her.

Variabel D.11111 dækker bruttobeløb, dvs. før fradrag af skat og bidrag til sociale sikringsordninger, som påhviler de ansatte.

D.11112   Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der ikke betales i hver lønperiode

Herved forstås alle betalinger til ansatte, der ikke udbetales regelmæssigt (ugentligt eller månedligt) i hver lønperiode. De omfatter bl.a. bonusser og godtgørelser, der betales periodisk (f.eks. hver måned, når de regelmæssige betalinger er ugentlige, eller hvert kvartal, hver sjette måned eller en gang om året), og bonusser for individuel eller kollektiv fortjeneste. Særlig fratrædelsesgodtgørelse til ansatte medregnes, forudsat at udbetalingen ikke sker i henhold til en kollektiv overenskomst. Hvis der ikke foreligger oplysninger om en mulig relation til en kollektiv overenskomst, eller hvis det vides, at udbetalingen sker i henhold til en kollektiv overenskomst, medregnes særlig fratrædelsesgodtgørelse ikke her, men under D.1223. Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte medregnes heller ikke her, men under D.1112.

Tillægget til bilag II indeholder eksempler på lønposter, der henhører under D.11112.

Variabel D.11112 dækker bruttobeløb, dvs. før fradrag af skat og bidrag til sociale sikringsordninger, som påhviler de ansatte.

D.1112   Arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte

Denne variabel dækker beløb, der indbetales til opsparingsordninger for ansatte (f.eks. firmaopsparingsordninger).

Ref. ENS 95: 4.03 i)

D.1113   Betalte fridage

Vederlag, der betales i forbindelse med lovbefalede, kontraktmæssige eller frivilligt indrømmede ferie- og helligdage og andre betalte fridage. Der gives eksempler i tillægget til bilag II.

D.1114   Lønninger i naturalier

Denne variabel dækker et skøn over værdien af alle varer og tjenesteydelser, som virksomheden eller den lokale enhed stiller til rådighed for de ansatte. Den omfatter bl.a. firmaprodukter, tjenesteboliger, firmabiler, aktieoptioner og aktiekøbsordninger. Hvis der foreligger oplysninger om indkomstskat på lønninger i naturalier, kan disse anvendes som approksimation.

I tillægget til bilag II gives der eksempler på lønninger i naturalier.

Ref. ENS 95: 4.04, 4.05, 4.06 (kode D.11)

D.11141   Firmaprodukter

Produkter, der stilles gratis til rådighed for personalet til privat konsum eller sælges under kostprisen, f.eks. levnedsmidler og drikkevarer (bortset fra udgifter til kantiner og spisebilletter), kul, gas, el, fyringsolie, varme, fodtøj og tøj (bortset fra arbejdstøj) og pc'er.

Det er virksomhedens nettoudgifter, der skal oplyses, dvs. prisen på de produkter, der stilles gratis til rådighed, eller forskellen mellem produkternes værdi og den pris, hvortil de sælges til personalet. Ikke-anvendte godtgørelser og ydelser i naturalier skal også oplyses.

D.11142   Tjenesteboliger

Herved forstås virksomhedens udgifter til boliger til de ansatte, herunder udgifter til boliger, der ejes af virksomheden (udgifter til vedligeholdelse og administration af boliger samt skatter og forsikringer i forbindelse med disse), og lavrentelån til opførelse og køb af boliger til personalet (forskellen mellem markedsrentesatsen og den af virksomheden bevilgede sats oplyses) samt godtgørelser og tilskud til de ansatte i forbindelse med bolig og bosættelse, bortset fra godtgørelse af udgifter til flytning.

D.11143   Firmabiler

Virksomhedens udgifter til firmabiler, der stilles til rådighed for de ansatte til privat brug. Denne variabel omfatter virksomhedens løbende nettoomkostninger (de årlige udgifter til leasing og rentebetalinger — afskrivning, forsikring, vedligeholdelse og reparationer samt parkeringsudgifter). Den omfatter ikke investeringsudgifter til køb af køretøjer og heller ikke indtægter fra salg af køretøjer.

Der foretages skøn ud fra de oplysninger, der er til rådighed i virksomhederne, f.eks. optegnelser over firmabilparken, vurderingen af de gennemsnitlige omkostninger pr. køretøj og den skønsmæssige beregning af den del, der kan tilskrives den ansattes private brug af køretøjet.

D.11144   Aktieoptioner og aktiekøbsordninger

Denne fakultative variabel dækker alle former for betaling i naturalier, der kan betegnes som aktiebaseret vederlæggelse. Aktieoptioner, aktiekøbsordninger og andre egenkapitalinstrumenter, der måtte udvikles fremover, hører til denne kategori. Disse instrumenter kendetegnes typisk ved, at de afregnes i egenkapital, dvs. at der overføres egenkapitalinstrumenter fra virksomheden eller den lokale enhed til den ansatte. De former for aflønning, der er omfattet af D.11144, er de samme som dem, der er omhandlet under overskriften »Aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital« i den internationale regnskabsstandard (IFRS) 2 »Aktiebaseret vederlæggelse«.

Aktiekøbsordninger består typisk i overdragelse af aktier i en virksomhed til dennes ansatte. Overdragelsen finder sted uden opsættelse (tildelingstidspunktet) og baseres på en pris, der ligger under dagens markedspris (»strike-prisen«). Omkostningerne for virksomheden svarer til det samlede antal aktier ganget med forskellen mellem markedsprisen og »strike-prisen«.

Ved aktieoptionsordninger får de ansatte typisk overdraget retten til at købe aktier i deres virksomhed til en favorabel allerede (på tildelingstidspunktet) fastsat »strike-pris« på et bestemt tidspunkt i fremtiden (retserhvervelsestidspunktet). De ansatte vil kun udnytte denne rettighed, hvis markedsprisen på eller efter retserhvervelsestidspunktet ligger over »strike-prisen«. Også i dette tilfælde svarer omkostningerne for virksomheden til det samlede antal aktier ganget med forskellen mellem markedsprisen og »strike-prisen«. Både i forbindelse med lønomkostningsstatistikker og på regnskabsområdet henføres omkostningerne til og fordeles på »optjeningsperioden«, der er perioden mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet. Disse beløb er usikre i optjeningsperioden og skal derfor ansættes skønsmæssigt.

Et skøn over variablen D.11144 i referenceåret opnås bedst ved hjælp af retningslinjerne i IFRS 2-standarden »Aktiebaseret vederlæggelse«. Hvis et sådant skøn ikke foreligger, kan der anvendes data baseret på regnskabsstandarder eller medlemsstatens skattesystem, forudsat at de dækker egenkapitalinstrumenterne under D.11144 og referenceperioden for lønomkostningsundersøgelsen.

De beløb, der indbetales til en særlig fond med henblik på køb af aktier i virksomheden til fordel for de ansatte, selv om de ikke har direkte adgang til disse aktiver, skal oplyses efter fradrag af eventuelle skattefritagelser. Aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning som f.eks. udbytterettigheder er ikke omfattet af variablen D.11144, men af D.11112.

D.11145   Andet

Denne variabel dækker især indirekte ydelser, der påhviler arbejdsgiveren:

Alle disse udgifter omfatter også mindre reparationer og regelmæssig vedligeholdelse af de bygninger og installationer, der anvendes til ovennævnte faciliteter og tjenesteydelser i forbindelse med sociale og kulturelle aktiviteter eller fritid. Lønninger, som virksomheden betaler direkte til det personale, der er beskæftiget med disse tjenesteydelser og faciliteter, henhører ikke under variabel D.11145.

D.112   Aflønning af lærlinge

Se D.11.

D.12   Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

Denne variabel dækker et beløb svarende til de bidrag til sociale ordninger, der påhviler arbejdsgiverne til sikring af de ansattes ret til sociale ydelser. Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger kan være faktiske eller imputerede.

Figur 3 i bilag I viser en fuldstændig opdeling af arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger.

Ref. ENS 95: 4.08 (kode D.12); ref. erhvervsstrukturundersøgelsen: kode 13330 (udgifter til socialforsikring)

D.121   Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (ekskl. lærlinge)

Disse bidrag består i arbejdsgivernes betalinger til fordel for de ansatte til sikringsinstitutioner (sociale fonde og kasser og private fondsbaserede sikringsordninger som f.eks. arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger). Disse betalinger dækker lovbefalede, kollektivt aftalte, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sikring mod sociale risici og til opfyldelse af sociale behov. Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger registreres i den periode, hvor arbejdet udføres.

Der gives eksempler i tillægget til bilag II.

Ref. ENS 95: 4.09 (kode D.121) og 4.12 b)

D.1211   Lovbefalede bidrag til sociale sikringsordninger

Bidrag, der betales af arbejdsgiveren til socialsikringsinstitutioner, og som er lovbefalede. De pågældende beløb skal oplyses netto (minus eventuelle tilskud). De omfatter:

D.1212   Kollektivt aftalte, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sociale sikringsordninger, der betales af arbejdsgiveren

Herved forstås alle bidrag, der betales af arbejdsgiveren til sociale sikringsordninger, og som supplerer de lovbefalede bidrag. Der skal tages hensyn til eventuelle skattefritagelser. Disse bidrag omfatter:

D.122   Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (ekskl. lærlinge)

Der er behov for oplysninger om imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger for at komplettere opgørelsen over lønomkostninger på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres. Disse bidrag er modstykket til de faktisk udbetalte ikke-fondsbaserede sociale ydelser.

Ikke-fondsbaserede sociale ydelser betales direkte af arbejdsgiverne til deres ansatte eller tidligere ansatte samt andre ydelsesberettigede uden om sociale kasser eller fonde, forsikringsselskaber eller selvstændige pensionskasser og uden at oprette særlige fonde eller separate reserver til formålet. Arbejdsgivere, der administrerer ikke-fondsbaserede ordninger, betaler ydelserne af egne midler. Det forhold, at visse sociale overførsler betales direkte af arbejdsgiverne og ikke gennem sociale fonde eller kasser eller sikringsinstitutioner, ændrer intet ved deres karakter af sociale ydelser. D.122 kan være særlig relevant, når arbejdsgiveren er en ikke-markedsproducent (sektoren offentlig forvaltning og service).

Beløbet under D.122 fastsættes på grundlag af arbejdsgiverens fremtidige forpligtelser til at betale sociale ydelser. Aktuarmæssige skøn er det bedste grundlag for beregningen af D.122 for arbejdsgivere, der administrerer ikke-fondsbaserede sociale forsikringsordninger. Foreligger der ikke sådanne skøn, skal der anvendes andre beregningsmetoder. Nogle lande anvender f.eks. faktisk udbetalte ikke-fondsbaserede sociale ydelser, minus eventuelle lønmodtagerbidrag til sociale ordninger, til skønsmæssig ansættelse af D.122.

Variabel D.122 dækker især imputerede arbejdsgiverbidrag til pensioner og sundhedspleje. Den omfatter også modværdien af den løn, som arbejdsgiverne midlertidigt fortsætter med at betale i tilfælde af sygdom, barsel, arbejdsskade, invaliditet, afskedigelse osv., forudsat at dette beløb kan skilles ud.

Der gives eksempler i tillægget til bilag II.

Ref. ENS 95: 4.10 (kode D.122) og 4.12 c)

D.1221   Lønsikring ved sygdom

Denne variabel dækker beløb, der betales direkte af arbejdsgiveren til de ansatte, for at de fortsat kan oppebære et vederlag i tilfælde af sygdom, barsel eller arbejdsulykke, minus eventuelle godtgørelser, der betales af socialsikringsinstitutioner.

D.1222   Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensioner og sundhedspleje

Denne bestanddel af D.122 dækker imputerede betalinger til ikke-fondsbaserede pensions- og sundhedsplejeordninger, særlig i sektoren for offentlig forvaltning og service. I nogle europæiske lande administrerer arbejdsgivere i sektoren for offentlig forvaltning og service ikke-fondsbaserede pensionsordninger for alle ansatte eller for bestemte grupper af ansatte (»tjenestemænd«). I så fald hensætter arbejdsgiveren ikke særlige reserver eller akkumulerer aktiver for at kunne betale fremtidige pensioner. For disse ansatte skal der tages højde for imputerede arbejdsgiverbidrag til pensions- og sundhedsplejeordninger.

D.1223   Fratrædelsesgodtgørelse

Denne bestanddel svarer til beløb, der rent faktisk betales til afskedigede arbejdstagere (fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for opsigelsesperiode), hvis udbetalingen sker i henhold til en kollektiv overenskomst, eller hvis det ikke vides, om den sker i henhold til en sådan overenskomst. Udbetaling, der ikke sker i henhold til en kollektiv overenskomst, er omfattet af D.11112.

Beløb, der betales til de ansatte ved pensionering, f.eks. som en del af deres pensionsrettigheder, medregnes ikke under D.1223.

D.1224   Andre imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

Denne post dækker alle andre imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger i.a.n., f.eks. uddannelsestilskud til de ansatte og deres familier og lønsikring ved korttidsarbejde. Ved sidstnævnte forstås beløb, der betales direkte af arbejdsgiveren til de ansatte, for at de fortsat kan oppebære et vederlag i tilfælde af korttidsarbejde, minus eventuelle godtgørelser, der betales til arbejdsgiveren af socialsikringsinstitutioner.

D.123   Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger for lærlinge

Denne variabel er summen af faktisk betalte bidrag og eventuelle imputerede bidrag for lærlinge. Eventuelle imputerede bidrag til sociale ordninger for lærlinge er som regel meget beskedne.

Ref. ENS 95: 4.09 (kode D.121), 4.10 (kode D.122) og 4.12 b)

D.2   Udgifter til erhvervsuddannelse, der betales af arbejdsgiveren

Disse omfatter: udgifter til erhvervsuddannelsestjenester og -faciliteter (også for lærlinge, men ikke disses lønninger), mindre reparationer og vedligeholdelse af bygninger og installationer, ekskl. personaleomkostninger; udgifter til deltagelse i kurser; honorarer til eksterne undervisere; udgifter til undervisningsmateriale og værktøjer til brug i undervisningen; beløb, der betales af virksomheden til erhvervsuddannelsesorganisationer osv. Tilskud i tilknytning til erhvervsuddannelse trækkes fra.

Ref. ENS 95: Forbrug i produktionen

D.3   Andre udgifter, der betales af arbejdsgiveren

Disse omfatter især:

Der gives eksempler i tillægget til bilag II.

Ref. ENS 95: Forbrug i produktionen

D.4   Skatter, der betales af arbejdsgiveren

Denne variabel dækker alle skatter på udbetalt lønsum og arbejdskraft. Disse skatter betragtes som lønomkostninger.

Variabel D.4 omfatter også den strafskat, der i nogle europæiske lande pålægges arbejdsgivere, der har for få handicappede blandt de ansatte, og lignende skatter og afgifter.

Ref. ENS 95: 4.23 c) (kode D.29)

D.5   Tilskud, der modtages af arbejdsgiveren

Herved forstås alle beløb, der modtages i form af almindelige tilskud, og som skal dække alle eller en del af udgifterne til direkte vederlag, men ikke omkostningerne i forbindelse med sociale sikringsordninger eller erhvervsuddannelse. Omfatter ikke socialsikringsinstitutioners og supplerende forsikringsfondes tilbagebetalinger til arbejdsgiveren.

Ref. ENS 95: 4.37 a) (kode D.39)

Tillæg til bilag II

Eksempler på klassificering af lønomkostninger

D.11111:   Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der betales i hver lønperiode

Betalinger, der henhører under lønomkostningsvariabel D.11111, er kendetegnet ved følgende:

D.11112:   Direkte vederlag, bonusser og godtgørelser, der ikke betales i hver lønperiode

Betalinger, der henhører under lønomkostningsvariabel D.11112, er kendetegnet ved følgende:

D.1113:   Betalte fridage

D.1114:   Lønninger i naturalier og disses bestanddele

D.121:   Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

D.122:   Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

D.2:   Udgifter til erhvervsuddannelse, der betales af arbejdsgiveren

D.3:   Andre udgifter, der betales af arbejdsgiveren

BILAG III

INDBERETNING AF DATA OG OPDELING EFTER ØKONOMISK AKTIVITET, VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG LAND ELLER REGION

Der skal fremsendes tre filer svarende til tabel A, B og C:

Tabel C skal ikke indberettes for lande, hvor NUTS 1 svarer til det nationale niveau. For en del af variablerne i bilag I er kun indberetningen af tabel A obligatorisk. Disse variabler er angivet i bilag I.

Identificering af en datapost

Dataposterne sorteres efter en identificeringssekvens, der indeholder:

Indberetningskoderne for

fremgår af et dokument udarbejdet af Eurostat.

Fortrolighedsetiket

De enkelte dataposter, der fremsendes i henhold til tabel A, B og C, består af ekstrapolerede data, dvs. skøn over populationen. Når det er strengt nødvendigt, kan de enkelte dataposter forsynes med en fortrolighedsetiket. Der kan ske brud på fortroligheden i tabel A, B eller C, hvis antallet af virksomheder eller lokale enheder i populationen er meget lille i en enkelt datapost vedrørende en bestemt økonomisk aktivitet, størrelseskategori eller region. Det er klart, at risikoen er større, hvis den enkelte datapost kun vedrører en eller to store enheder. På samme måde kan risikoen for brud på fortroligheden være større i forbindelse med tabel B eller C på grund af den yderligere opdeling efter henholdsvis størrelseskategori og region. Der skal anvendes to koder til identificering af fortrolige dataposter:

Variabler

De variabler, der skal oplyses, er defineret i bilag I. Tal angives uden mellemrum, punktummer og kommaer (13967 er f.eks. korrekt, mens 13 967 eller 13.967 eller 13,967 er ukorrekt angivne tal).

Manglende variabler eller variabler, hvis værdi er nul, kodes efter følgende regler:

Variablerne for antal ansatte, arbejdstid og antal statistiske enheder udtrykkes i absolutte tal, dvs. ved angivelse af de hele faktiske tal (ikke tal med decimaler eller i tiere, tusinde, millioner osv.).

Variabler for udgifter udtrykkes i det pågældende lands nationale valuta. For eurolandene udtrykkes tallene i euro. De enheder, der anvendes i hvert enkelt land, skal være de samme for alle variabler og skal udtrykkes i absolutte tal, dvs. ved angivelse af de hele faktiske tal (ikke tal med decimaler eller i tiere, tusinde, millioner osv.).

Indberetning

Medlemsstaterne indberetter de data og metadata, der kræves i henhold til denne forordning, til Kommissionen (Eurostat) i et elektronisk format, der er i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard foreslået af Eurostat. Eurostat stiller detaljeret dokumentation til rådighed om godkendte standarder og udarbejder retningslinjer for anvendelsen af disse standarder i overensstemmelse med denne forordning.

( 1 ) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6.

( 2 ) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

( 3 )  ►M2  Hovedafdeling O i NACE rev. 2 ◄ kan medtages. Ansatte i virksomheder med under 10 ansatte kan ligeledes medtages. Indberetningskoderne for de økonomiske aktiviteter i ►M2  NACE rev. 2 ◄ , landet eller regionen i henhold til den gældende NUTS-nomenklatur og virksomhedernes størrelseskategorier fremgår af et dokument udarbejdet af Eurostat.

( 4 ) For at undgå dobbelttælling medregnes det antal arbejdstimer, der udføres af personer ansat af vikarbureauer, i det pågældende kontors NACE-kategori ( ►M2  NACE rev. 2, undergruppe 78.20 ◄ ) og ikke i den NACE-kategori, som den virksomhed, de rent faktisk arbejder for, tilhører.

( 5 ) En hjemmearbejder er en person, som indvilliger i at arbejde for en bestemt virksomhed eller levere en bestemt mængde varer eller tjenesteydelser til en bestemt virksomhed efter forudgående aftale eller kontrakt med samme virksomhed, men hvis arbejdsplads ikke er inden for virksomheden (jf.. ENS 95, 11.13 g). Hjemmearbejderes antal faktisk udførte arbejdstimer kan ansættes skønsmæssigt.

( 6 ) Hvis man foretrækker det, kan man indberette det gennemsnitlige ugentlige (eller daglige) antal ansatte i referenceåret. Et gennemsnit baseret på kvartalstal accepteres også.

( 7 ) Ubetalt overarbejde, der indgår i »antal faktisk udførte arbejdstimer«, skal ofte ansættes skønsmæssigt, f.eks. på grundlag af data fra husstandsundersøgelser.

( 8 ) Hvis en enkelt datapost er forsynet med en fortrolighedsetiket, træffer Eurostat passende foranstaltninger til beskyttelse af fortroligheden af de data, der er indsendt i forbindelse med tabel A, B og C.