01998R0974 — DA — 01.01.2023 — 009.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 974/98

af 3. maj 1998

om indførelse af euroen

(EUT L 139 af 11.5.1998, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2596/2000 af 27. november 2000

  L 300

2

29.11.2000

►M2

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2169/2005 af 21. december 2005

  L 346

1

29.12.2005

►M3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1647/2006 af 7. november 2006

  L 309

2

9.11.2006

►M4

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 835/2007 af 10. juli 2007

  L 186

1

18.7.2007

►M5

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 836/2007 af 10. juli 2007

  L 186

3

18.7.2007

►M6

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 693/2008 af 8. juli 2008

  L 195

1

24.7.2008

►M7

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 670/2010 af 13. juli 2010

  L 196

1

28.7.2010

►M8

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 678/2013 af 9. juli 2013

  L 195

2

18.7.2013

►M9

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 827/2014 af 23. juli 2014

  L 228

3

31.7.2014

►M10

RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1207 af 12. juli 2022

  L 187

16

14.7.2022



▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 974/98

af 3. maj 1998

om indførelse af euroen



DEL I

DEFINITIONER

▼M2

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

a) 

»deltagende medlemsstater«: de medlemsstater, der er nævnt i skemaet i bilaget

b) 

»retlige instrumenter«: lovbestemmelser, administrative retsakter, retsafgørelser, aftaler, ensidige retshandlinger, betalingsmidler bortset fra pengesedler og mønter samt andre retligt bindende instrumenter

c) 

»omregningskurs«: den uigenkaldeligt fastlåste omregningskurs, som Rådet vedtager for hver af de deltagende medlemsstaters valuta i henhold til traktatens artikel 123, stk. 4, første punktum, eller stk. 5 i samme artikel

d) 

»dato for indførelse af euroen«: enten den dato, hvor den pågældende medlemsstat går over til tredje fase i henhold til traktatens artikel 121, stk. 3, eller den dato, hvor ophævelsen af den pågældende medlemsstats dispensation i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, træder i kraft, alt efter omstændighederne

e) 

»dato for indførelse af eurosedler og -mønter«: den dato, hvor eurosedler og -mønter opnår status som lovligt betalingsmiddel i en given deltagende medlemsstat

f) 

»euroenhed«: den valutaenhed, der er omhandlet i artikel 2, andet punktum

g) 

»nationale valutaenheder«: enhederne af en deltagende medlemsstats valuta, således som disse enheder er defineret dagen før indførelsen af euroen i denne medlemsstat

h) 

»overgangsperiode«: et tidsrum af højst tre års varighed, der begynder kl. 00.00 på datoen for indførelse af euroen og slutter kl. 00.00 på datoen for indførelse af eurosedler og -mønter

i) 

»udfasningsperiode«: et tidsrum af højst et års varighed, der begynder på datoen for indførelse af euroen, og som kun kan finde anvendelse på de medlemsstater, hvor datoen for indførelse af euroen og datoen for overgangen til sedler og mønter er den samme

j) 

»redenominere«: ændre den enhed, som den udestående gælds størrelse er opført i, fra en national valutaenhed til euroenheden, men uden at der som følge af redenomineringen ændres andet i gældens øvrige vilkår, idet dette reguleres i henhold til den nationale lovgivning på området

k) 

»kreditinstitut«: kreditinstitut som defineret i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ( 1 ) Med henblik på denne forordning betragtes de foretagender, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i det pågældende direktiv, bortset fra postgirokontorer, ikke som kreditinstitutter.

▼M2

Artikel 1a

Datoen for indførelse af euroen, datoen for indførelse af eurosedler og -mønter samt i givet fald udfasningsperioden i hver enkelt deltagende medlemsstat fremgår af bilaget.

▼B



DEL II

ERSTATNING AF DE DELTAGENDE MEDLEMSSTATERS VALUTAER MED EUROEN

▼M2

Artikel 2

Med virkning fra de respektive datoer for indførelse af euroen skal valutaen for de deltagende medlemsstater være euroen. Valutaenheden skal være én euro. Én euro opdeles i et hundrede cent.

▼B

Artikel 3

De deltagende medlemsstaters valutaer erstattes med euroen til omregningskurserne.

Artikel 4

Euroen skal være regningsenheden for Den Europæiske Centralbank (ECB) og de deltagende medlemsstaters centralbanker.



DEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 5

Artikel 6, 7, 8 og 9 finder anvendelse i overgangsperioden.

Artikel 6

1.  
Euroen opdeles tillige i de nationale valutaenheder efter omregningskurserne. Underopdelinger heraf skal bevares. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning finder pengelovgivningen i de deltagende medlemsstater fortsat anvendelse.
2.  
Såfremt der i et retligt instrument henvises til en national valutaenhed, skal denne henvisning have samme gyldighed, som hvis der var henvist til euroenheden efter de gældende omregningskurser.

Artikel 7

Erstatningen af de deltagende medlemsstaters valutaer med euroen har ikke i sig selv den virkning at ændre valutaangivelsen i retlige instrumenter, der foreligger på den dato, hvor erstatningen finder sted.

Artikel 8

1.  
Handlinger, der skal udføres i henhold til retlige instrumenter, der foreskriver brug af, eller som er denomineret i en national valutaenhed, skal udføres i den pågældende nationale valutaenhed. Handlinger, der skal udføres i henhold til retlige instrumenter, der foreskriver brug af, eller som er denomineret i euroenheden, skal udføres i denne enhed.
2.  
Bestemmelserne i stk. 1 gælder, medmindre andet aftales mellem parterne.
3.  
Uanset stk. 1 kan et beløb, der enten er denomineret i euroenheden eller i den nationale valutaenhed i en given deltagende medlemsstat, og som skal betales inden for denne medlemsstat ved kreditering af kreditors konto, enten betales af debitor i euroenheden eller i den pågældende nationale valutaenhed. Beløbet skal krediteres kreditors konto i hans kontos denominering, idet en eventuel omveksling skal ske til omregningskurserne.
4.  

Uanset stk. 1 kan hver enkelt deltagende medlemsstat træffe foranstaltninger, som kan være nødvendige for

— 
at medlemsstatens offentlige sektors udestående gæld som defineret i det europæiske nationalregnskabssystem, der er denomineret i den nationale valutaenhed og udstedt i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning, kan redenomineres til euroenheden. Hvis en medlemsstat træffer en sådan foranstaltning, kan udstedere redenominere gæld denomineret i den pågældende medlemsstats valutaenhed til euroenheden, medmindre en sådan redenominering udtrykkelig er udelukket i kontrakten; denne bestemmelse finder anvendelse på den offentlige sektors gæld samt på obligationer og andre former for gældsinstrumenter, der kan omsættes på kapitalmarkeder, og på pengemarkedsinstrumenter fra andre udstedere;
— 
at gøre det muligt at omlægge regningsenheden for deres operationelle procedurer fra en national valutaenhed til euroenheden for:
a) 

markeder for reguleret omveksling, clearing og afregning af instrumenter som nævnt i afsnit B i bilaget til Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer ( 2 ) og af råvarer, og

b) 

systemer for reguleret omveksling, clearing og afregning.

5.  
Andre bestemmelser end bestemmelserne i stk. 4, der forpligter til brug af euroenheden, må kun vedtages af de deltagende medlemsstater i henhold til en tidsramme, der er fastsat i EF-lovgivningen.
6.  
Deltagende medlemsstaters nationale lovbestemmelser, der tillader eller pålægger netting, modregning eller teknikker med tilsvarende virkning, skal gælde for pengeforpligtelser, uanset hvilken valuta de er denomineret i, hvis denomineringen er i euroenheden eller en national valutaenhed, idet en eventuel omveksling skal ske til omregningskurserne.

▼M2

Artikel 9

Pengesedler og mønter denomineret i en national valutaenhed skal bevare deres status som lovligt betalingsmiddel inden for deres territoriale grænser fra dagen før datoen for indførelse af euroen i den pågældende deltagende medlemsstat.

▼M2

Artikel 9a

Følgende finder anvendelse på en medlemsstat med udfasningsperiode. I retlige instrumenter, der udarbejdes i udfasningsperioden, og som skal have virkning i den pågældende medlemsstat, kan der fortsat henvises til den nationale valutaenhed. Disse henvisninger skal læses som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser. Handlinger, der udføres i henhold til disse retlige instrumenter, må kun udføres i euroenheden, jf. dog artikel 15. Afrundingsreglerne i forordning (EF) nr. 1103/97 finder anvendelse.

Den pågældende medlemsstat skal begrænse anvendelse af stk. 1 til bestemte typer retlige instrumenter eller til retlige instrumenter på bestemte områder.

Den pågældende medlemsstat kan afkorte perioden.

▼B



DEL IV

EUROPENGESEDLER OG -MØNTER

▼M2

Artikel 10

Med virkning fra de respektive datoer for overgangen til eurosedler og -mønter sætter ECB og de deltagende medlemsstaters centralbanker pengesedler denomineret i euro i omløb i de deltagende medlemsstater.

Med forbehold af artikel 15 er disse pengesedler denomineret i euro de eneste pengesedler, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater.

Artikel 11

Med virkning fra deres respektive datoer for indførelse af eurosedler og -mønter udsteder de deltagende medlemsstater mønter denomineret i euro eller cent, som opfylder den pålydende værdi og de tekniske specifikationer, som Rådet måtte fastsætte i henhold til traktatens artikel 106, stk. 2, andet punktum. Med forbehold af artikel 15 og bestemmelserne i eventuelle aftaler i henhold til traktatens artikel 111, stk. 3, om monetære spørgsmål er disse mønter de eneste mønter, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater. Ingen bortset fra den udstedende myndighed og personer, der er særligt udpegede i den nationale lovgivning i den udstedende medlemsstat, har pligt til i én betaling at modtage mere end 50 mønter.

▼B

Artikel 12

De deltagende medlemsstater skal fastsætte passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af europengesedler og -mønter.



DEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

▼M2

Artikel 13

Artikel 10, 11, 14, 15 og 16 finder anvendelse med virkning fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter i hver deltagende medlemsstat.

Artikel 14

Såfremt der i retlige instrumenter, der foreligger på dagen før datoen for indførelse af eurosedler og -mønter, henvises til de nationale valutaenheder, læses disse henvisninger som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser. Afrundingsreglerne i forordning (EF) nr. 1103/97 finder anvendelse.

▼B

Artikel 15

1.  
Pengesedler og mønter denomineret i en national valutaenhed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, skal vedblive at være lovlige betalingsmidler inden for deres respektive territoriale grænser i højst seks måneder ►M2  fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter ◄ ; denne frist kan nedsættes ved en national lov.
2.  
De deltagende medlemsstater kan i op til seks måneder ►M2  fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter ◄ fastsætte regler for anvendelse af pengesedler og mønter denomineret i deres nationale valutaenhed, jf. artikel 6, stk. 1, og træffe enhver nødvendig foranstaltning med henblik på at lette tilbagetrækningen heraf.

▼M2

3.  
I den i stk. 1 nævnte periode skal kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, der indfører euroen efter den 1. januar 2002, gebyrfrit veksle deres kunders pengesedler og mønter denomineret i den pågældende medlemsstats nationale valuta til pengesedler og mønter denomineret i euro op til et eventuelt maksimumsbeløb fastsat ved national lovgivning. Kreditinstitutterne kan stille krav om et forudgående varsel, hvis det beløb, der skal veksles, overskrider et loft, der er fastsat ved national lovgivning, eller, hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, et loft, som kreditinstitutterne selv har fastsat, og som modsvarer et sædvanligt beløb.

De i første afsnit nævnte kreditinstitutter skal gebyrfrit veksle pengesedler og mønter denomineret i den pågældende medlemsstats nationale valuta for personer, der ikke er deres egne kunder, op til et ved national lovgivning fastsat maksimumsbeløb eller, hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, et maksimumsbeløb, som kreditinstitutterne selv har fastsat.

Forpligtelsen i henhold til de to forudgående afsnit kan ved national lovgivning begrænses til særlige kategorier af kreditinstitutter. Den pågældende forpligtelse kan ved national lovgivning også udvides til at omfatte andre personer.

▼B

Artikel 16

I overensstemmelse med gældende love eller praksis i de deltagende medlemsstater skal de respektive udstedere af pengesedler og mønter vedblive at veksle de pengesedler og mønter, de tidligere har udstedt, til euro til omregningskursen.



DEL VI

IKRAFTTRÆDEN

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaten, jf. dog protokol nr. 11 og 12 samt artikel 109 K, stk. 1.

▼M2



BILAG



Medlemsstat

Dato for indførelse af euroen

Dato for indførelse af eurosedler og -mønter

Medlemsstat med »udfasnings«periode

Belgien

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

Tyskland

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

▼M7

Estland

1. januar 2011

1. januar 2011

Nej

▼M2

Grækenland

1. januar 2001

1. januar 2002

ikke relevant

Spanien

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

Frankrig

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

▼M10

Kroatien

1. januar 2023

1. januar 2023

Nej

▼M2

Irland

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

Italien

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

▼M4

Cypern

1. januar 2008

1. januar 2008

Nej

▼M8

Letland

1. januar 2014

1. januar 2014

Nej

▼M9

Litauen

1. januar 2015

1. januar 2015

Nej

▼M2

Luxembourg

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

▼M5

Malta

1. januar 2008

1. januar 2008

Nej

▼M2

Nederlandene

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

Østrig

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

Portugal

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant

▼M3

Slovenien

1. januar 2007

1. januar 2007

Nej

▼M6

Slovakiet

1. januar 2009

1. januar 2009

Nej

▼M2

Finland

1. januar 1999

1. januar 2002

ikke relevant


( 1 ) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

( 2 ) EFT L 141 af 11. 6. 1993, s. 27. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF (EFT L 168 af 18. 7. 1995, s. 7).