1998R0850 — DA — 01.01.2013 — 010.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 850/98

af 30. marts 1998

om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer

(EFT L 125, 27.4.1998, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 308/1999 af 8. februar 1999

  L 38

6

12.2.1999

►M2

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1459/1999 af 24. juni 1999

  L 168

1

3.7.1999

►M3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2723/1999 af 17. december 1999

  L 328

9

22.12.1999

 M4

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 812/2000 af 17. april 2000

  L 100

3

20.4.2000

►M5

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1298/2000 af 8. juni 2000

  L 148

1

22.6.2000

►M6

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 724/2001 af 4. april 2001

  L 102

16

12.4.2001

►M7

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 973/2001 af 14. maj 2001

  L 137

1

19.5.2001

►M8

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 602/2004 af 22. marts 2004

  L 97

30

1.4.2004

►M9

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1568/2005 af 20. september 2005

  L 252

2

28.9.2005

►M10

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2166/2005 af 20. december 2005

  L 345

5

28.12.2005

►M11

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 579/2011 af 8. juni 2011

  L 165

1

24.6.2011

►M12

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 227/2013 af 13. marts 2013

  L 78

1

20.3.2013




▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 850/98

af 30. marts 1998

om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets Forordning (EF) nr. 894/97 ( 4 ) er en kodificeret udgave af Rådets forordning (EØF) nr. 3094/86 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, som er blevet ændret hyppigt og gennemgribende;

(2)

erfaringerne med anvendelsen af forordning (EØF) nr. 3094/86 har afsløret nogle svagheder, som medfører problemer med anvendelsen og håndhævelsen, og som bør afhjælpes, navnlig ved at antallet af forskellige specifikationer for maskestørrelser reduceres, ved at begrebet beskyttede arter fjernes, og ved at der tillades færre forskellige maskestørrelser om bord; det er derfor hensigtsmæssigt at erstatte forordning (EF) nr. 894/97 med en ny tekst, undtagen dennes artikel 11, 18, 19 og 20;

(3)

det er nødvendigt at fastlægge visse principper og procedurer for indførelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsplan, så hver medlemsstat kan forvalte fiskeriaktiviteterne i farvandene under egen overhøjhed eller jurisdiktion;

(4)

det er nødvendigt at skabe balance mellem på den ene side tilpasning af de tekniske bevarelsesforanstaltninger til fiskeriets mangeartethed og på den anden side nødvendigheden af ensartede bestemmelser, som er lette at anvende;

(5)

traktatens artikel 130 R, stk. 2, fastsætter det princip, at kravene med hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i alle EF-foranstaltninger, navnlig i lyset af forsigtighedsprincippet;

(6)

genudsætninger bør begrænses mest muligt;

(7)

opvækstområder bør beskyttes under hensyntagen til de særlige biologiske forhold i de forskellige områder;

(8)

ved Rådets direktiv 92/43/EØF ( 5 ) er der fastlagt foranstaltninger til bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter; listen over marine organismer omfattet af denne forordning indeholder navne på arter, der er beskyttet i henhold til dette direktiv;

(9)

Europa-Parlamentet vedtog den 25. oktober 1996 sin beslutning om Kommissionens meddelelse vedrørende implementering af tekniske foranstaltninger inden for den fælles fiskeripolitik;

(10)

for at havets biologiske ressourcer kan blive beskyttet og fiskeressourcerne udnyttet på afbalanceret vis, så både fiskernes og forbrugernes interesser tilgodeses, bør der fastlægges tekniske foranstaltninger til bevarelse af disse ressourcer, bl. a. med hensyn til passende maskestørrelser og maskestørrelseskombinationer for fangst af bestemte arter samt andre kendetegn for fiskeredskaber, endvidere med hensyn til mindstemål for marine organismer og med hensyn til begrænsning af fiskeriet i visse områder og perioder og med bestemte redskaber og udstyr;

(11)

på baggrund af videnskabelige udtalelser bør der fastsættes bestemmelser om øgede maskestørrelser for trukne redskaber, når der fiskes efter bestemte arter af marine organismer samt bestemmelser om tvungen brug af kvadratmaskede net, da dette kan spille en væsentlig rolle for en formindskelse af fangsten af ungfisk af marine organismer;

(12)

for at undgå, at der kan anvendes stadig mindre maskestørrelser for faststående redskaber, hvilket medfører øget dødelighed for ungfisk af målarter, er det nødvendigt at fastsætte maskestørrelser for faststående redskaber;

(13)

fangsternes artssammensætning og den anvendte fiskepraksis er forskellig for de enkelte geografiske områder; forskellene gør det begrundet, at der anvendes forskellige foranstaltninger for de pågældende områder;

(14)

fangsten af bestemte arter til produktion af fiskemel eller fiskeolie kan ske med små maskestørrelser, forudsat at disse fiskeriaktiviteter ikke har negativ indvirkning på andre arter;

(15)

ordningen med mindstemål bør anvendes med hensyn til de arter, der udgør hovedparten af EF-flådens landinger, og de arter, der kan overleve efter genudsætning;

(16)

mindstemålet for en art bør være i overensstemmelse med selektiviteten for den maskestørrelse, der anvendes for denne art;

(17)

det bør fastlægges, hvorledes marine organismer måles;

(18)

for at beskytte ungsild bør der fastsættes særbestemmelser om fangst og opbevaring om bord af brisling;

(19)

for at tage hensyn til traditionel fiskepraksis i bestemte områder bør der fastsættes særbestemmelser om fangst og opbevaring om bord af ansjos og tun;

(20)

for at sikre kontrol med fiskeriet i visse områder fra fartøjer, som opfylder særlige betingelser, bør adgangen til sådanne områder være betinget af særlige fiskeritilladelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser ( 6 );

(21)

anvendelse af snurpenot ved fiskeri på fiskestimer, der forekommer sammen med havpattedyr, kan resultere i, at sidstnævnte fanges eller dræbes; hvis snurpenot anvendes korrekt, er fiskeri med dette redskab en effektiv metode til at opnå, at kun målarterne fanges; det bør derfor forbydes, at havpattedyr indkredses med snurpenot;

(22)

for ikke at skabe hindringer for videnskabelig forskning eller for udsætning og omplantning bør denne forordning ikke gælde for virksomhed, der kan blive påkrævet, for at sådanne aktiviteter kan gennemføres;

(23)

en række foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med bevarelse, er indeholdt i Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika ( 7 ) og Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik ( 8 ), og de skal derfor ikke medtages i nærværende forordning;

(24)

hvis bevarelsen af ressourcer er alvorligt truet, bør Kommissionen og medlemsstaterne være bemyndiget til at træffe relevante midlertidige foranstaltninger;

(25)

der kan opretholdes eller indføres supplerende nationale foranstaltninger af ren lokal art, idet de dog skal forelægges Kommissionen, så det kan undersøges, om de er forenelige med EF-bestemmelserne og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik;

(26)

hvis det er nødvendigt at vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, bør disse vedtages efter proceduren i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3760/92 ( 9 ) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

Denne forordning om fastsættelse af tekniske bevarelsesforanstaltninger gælder for fangst og landing af fiskeressourcer i de farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion, og som ligger i en af de regioner, der er fastlagt i artikel 2, jf. dog artikel 26 og 33.

▼M12

Artikel 1a

I artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 46, stk. 1, litra b), og i bilag I, fodnote 5, erstattes ordet »Fællesskabet« og orddelen »fællesskabs-« med henholdsvis »Unionen« og »EU-«, og de nødvendige grammatiske tilpasninger, der måtte følge af denne ændring, foretages.

▼B



AFSNIT I

DEFINITIONER

Artikel 2

1.  Ved anvendelse af denne forordning gælder følgende farvandsdefinitioner:

a)   Region 1

Alle farvande nord og vest for en linje fra et punkt på 48o N, 18o V, derfra stik nord til 60o N, derfra stik øst til 5o V, derfra stik nord til 60o30′ N, derfra stik øst til 4o V, derfra stik nord til 64o N og derfra stik øst til den norske kyst.

b)   Region 2

Alle farvande nord for 48o N, bortset fra farvandene i region 1 og ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId.

c)   Region 3

Alle farvande, der svarer til ICES-underområde VIII og IX.

d)   Region 4

Alle farvande, der svarer til ICES-underområde X.

e)   Region 5

Alle farvande i den del af det østlige centrale Atlanterhav, som omfatter afsnit 34.1.1, 34.1.2, 34.1.3 og underområde 34.2.0 i fiskeriområde 34 under CECAF-området.

f)   Region 6

Alle farvande ud for det franske departement Guyana, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion.

g)   Region 7

Alle farvande ud for de franske departementer Martinique og Guadeloupe, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion.

h)   Region 8

Alle farvande ud for det franske departement Réunion, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion.

▼M12

i)   Region 9

Alle farvande i Sortehavet, der svarer til det geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) ( 10 ) og i resolution GFCM/33/2009/2.

▼B

2.  De geografiske områder, der i denne forordning er betegnet med forkortelserne »ICES« og »CECAF«, er de områder, som er fastlagt af henholdsvis Det Internationale Havundersøgelsesråd og Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav. De er, med forbehold af senere ændringer, beskrevet i Kommissionens meddelelse nr. 85/C 335/02 ( 11 ) og nr. 85/C 347/05 ( 12 ).

3.  De i stk. 1 nævnte regioner kan, bl.a. på grundlag af definitionerne i stk. 2, opdeles i geografiske områder efter proceduren i artikel 48.

4.  Uanset stk. 2 gælder følgende ved anvendelse af denne forordning:

 Kattegat afgrænses mod nord af en ret linje fra Skagen Fyr til Tistlarna Fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst samt mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

 Skagerrak afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm Fyr til Lindenes Fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen Fyr til Tistlarna Fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

 Norsøen omfatter ICES-underområde IV og den tilstødende del af ICES-afsnit IIa, som er beliggende syd for 64o N, samt den del af ICES-afsnit IIIa, som ikke hører til Skagerrak efter definitionen i andet led.

Artikel 3

I denne forordning forstås ved:

a)

»marine organismer« : alle »marine« fisk, inklusive anadrome og katadrome arter, mens de lever i havet, krebsdyr, bløddyr og dele heraf

b)

»maskestørrelse« på trukne redskaber : maskestørrelsen på alle fangstposer og forlængelsesstykker, der befinder sig om bord på et fiskerfartøj, og som er fastgjort til eller vil kunne fastgøres til et trukket redskab. Maskestørrelsen bestemmes efter procedurerne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2108/84 ( 13 ). Denne definition af maskestørrelse finder ikke anvendelse på net af kvadratmasket garn

c)

»net af paralleltbundet garn« : net, der er fremstillet af to eller flere garner, hvor garnerne kan adskilles mellem knuderne, uden at garnets struktur beskadiges

d)

»kvadratmasket net« : en netkonstruktion, der er monteret således, at det ene af de to sæt parallelle linjer, der udgøres af maskestolperne, er parallelt med nettets længdeakse, mens det andet sæt danner rette vinkler på denne akse

e)

»kvadratmaskede panelers eller vinduers maskestørrelse« : den største maskestørrelse, der kan bestemmes, på et panel eller vindue indsat i et trukket redskab. Maskestørrelsen bestemmes efter procedurerne i forordning (EØF) nr. 2108/84

f)

»knudeløst net« : net, der består af firsidede masker, hvis sider er omtrent lige lange, og hvis hjørner udgøres af sammenvævningen af garnet fra to hosliggende sider i masken

g)

»bundsatte hildingsgarn« og »indfiltringsnet« : envæggede redskaber, der holdes fast eller kan holdes fast ved havbunden

h)

»toggergarn« : redskaber med to eller flere vægge, der er ophængt parallelt på én enkelt overtælle, og som holdes fast eller kan holdes fast ved havbunden.



AFSNIT II

REDSKABER OG BETINGELSER FOR DISSES ANVENDELSE



KAPITEL I

BESTEMMELSER OM TRUKNE REDSKABER

▼M2

Artikel 4

1.  I de enkelte af de i bilag I til V nævnte regioner eller geografiske områder, samt, når det er relevant, i bestemte perioder, er målarterne for de enkelte intervaller af maskestørrelser som anført i det relevante bilag.

2.  

a) På fangstrejser er det forbudt at anvende enhver kombination af trukne redskaber, således at der bruges mere end et interval af maskestørrelser; dette gælder

 overalt inden for region 1 og 2, bortset fra Skagerrak og Kattegat, samt, når det er relevant, i bestemte perioder, medmindre maskestørrelserne af sådanne anvendte net er i overensstemmelse med højst en af de tilladte kombinationer af intervaller af maskestørrelser, der er fastsat i bilag VIII, og

 inden for region 3 bortset fra ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″V, medmindre maskestørrelserne af sådanne anvendte net er i overensstemmelse med højst én af de tilladte kombinationer af intervaller af maskestørrelser, der er fastsat i bilag IX.

b) På fangstrejser inden for hver af de i bilag III, IV og V nævnte regioner eller geografiske områder, samt, når det er relevant, i bestemte perioder, er det tilladt at anvende enhver samling af trukne redskaber i enhver kombination af de intervaller af maskestørrelser, der er fastsat i det relevante bilag.

c) Fartøjsførere, der på en fangstrejse ikke fører logbog i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2847/93, må på den fangstrejse ikke anvende nogen kombination af trukne redskaber, således at der bruges mere end et interval af maskestørrelser i Fællesskabets fiskefarvande. Dette krav gælder ikke for fangstrejser i Fællesskabets fiskefarvande i region 4, 5 og 6.

d) Det er tilladt fartøjer på fangstrejser at medføre en kombination af trukne redskaber med intervaller af maskestørrelser, der ikke opfylder betingelserne i litra a) eller b), hvis alle sådanne net er fastsurret og stuvet bort i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93. Ethvert trukket redskab, der ikke er fastsurret og stuvet bort i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, anses for at være i brug.

e) Når mere end et redskab trækkes samtidigt af et fiskerfartøj eller af mere end et fiskerfartøj, skal hvert redskab have samme interval af maskestørrelse.

f) Anvendelse af ethvert trukket redskab med en maskestørrelse på

 mindre end 16 mm er forbudt i region 3 bortset fra ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″V

 mindre end 40 mm er forbudt i ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″V

 mindre end 20 mm er forbudt i region 4 og 5

 mindre end 45 mm er forbudt i region 6.

3.  Fartøjsførere, der ikke fører logbog i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2847/93, må på en fangstrejse ikke fiske i mere end én af de regioner eller ét af de geografiske områder, der er nævnt i bilag I til V. Dette krav gælder ikke for fiskerfartøjer, der under fangstrejser kun bruger trukne redskaber med en maskestørrelse på 100 mm og derover.

4.  

a) Landinger for hver fangstrejse, hvor enhver kombination af trukne redskaber med mere end et interval af maskestørrelser anvendes, er forbudt, hvis:

i) fangsterne er taget i region 1 eller 2, bortset fra Skagerrak og Kattegat, og hvis et af de anvendte redskaber har en maskestørrelse på 100 mm og derover, medmindre den procentvise sammensætning af fangster, der beholdes om bord, er i overensstemmelse med de relevante betingelser i bilag X (A), eller

ii) fangsterne er taget i Skagerrak og Kattegat, og hvis et af de anvendte redskaber har en maskestørrelse på 90 mm og derover, medmindre den procentvise sammensætning af fangster, der beholdes om bord, er i overensstemmelse med de relevante betingelser i bilag X (B), eller

iii) fangsterne er taget i region 3, bortset fra ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″V, og hvis et af de anvendte redskaber har en maskestørrelse på 70 mm og derover, medmindre den procentvise sammensætning af fangster, der beholdes om bord, er i overensstemmelse med de relevante betingelser i bilag XI (A), eller

iv) fangsterne er taget i ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″V, og hvis et af de anvendte redskaber har en maskestørrelse på 55 mm og derover, medmindre den procentvise sammensætning af fangster, der beholdes om bord, er i overensstemmelse med de relevante betingelser i bilag XI (B).

▼M6

b) For hver fangstrejse, hvor der kun anvendes trukne fiskeredskaber med ét interval af maskestørrelser, er landinger forbudt, hvis de fangster, der tages i de enkelte regioner eller geografiske områder, der er nævnt i bilag I til V, og som beholdes om bord, ikke er i overensstemmelse med de tilsvarende betingelser, der er fastsat i det relevante bilag.

▼M2

5.  

a) Den procentvise andel af målarter og andre arter fremkommer ved en sammenlægning af alle ombordværende eller omladede mængder af målarter og andre arter, der er anført i bilag I til V.

b) Der fastlægges imidlertid i overensstemmelse med proceduren i artikel 48 nærmere regler for beregning af den procentvise andel af målarter og andre arter, der beholdes om bord, når disse er taget med et redskab eller redskaber, der trækkes samtidigt af mere end et fiskerfartøj.

6.  Inden den 31. maj 2001 sender medlemsstaterne til Kommissionen en rapport om anvendelsen af betingelserne i denne artikel, artikel 15 og relevante bilag. På grundlag af disse rapporter forelægger Kommissionen passende forslag. Rådet træffer afgørelse på grundlag af ethvert af disse forslag inden den 31. oktober 2001.

▼B

Artikel 5

1.  De procentvise andele, der er nævnt i bilag I, II, III, IV, V, X og XI, beregnes i levende vægt af alle marine organismer, der er om bord efter sortering eller ved landing.

2.  Ved beregningen af disse procentvise andele for et fiskerfartøj, hvorfra der er omladet marine organismer, skal de pågældende mængder af marine organismer imidlertid medregnes.

3.  Fartøjsførere, der ikke udfylder en logbog i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2847/93, må ikke omlade marine organismer til andre fartøjer eller modtage omladninger af marine organismer fra andre fartøjer.

4.  De procentvise andele omhandlet i stk. 1 kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver.

▼M6 —————

▼B

6.  Ved anvendelse af denne artikel findes vægtækvivalenten for hele jomfruhummere ved at gange vægten af jomfruhummerhaler med tre.

Artikel 6

▼M6

1.  

a) Det er forbudt at medføre eller at anvende bundtrawl, snurrevod eller lignende bundtrukne redskaber, som har mere end 100 masker, sømforstærkninger og sammenføjninger ikke indbefattet, i nogen omkreds af fangstposen i snæver forstand. Denne bestemmelse gælder bundtrawl, snurrevod og lignende bundtrukne redskaber, hvis maskestørrelse er på mellem 90 og 119 mm.

▼B

b) Litra a) gælder ikke for bomtrawl.

2.  Antallet af masker må ikke i nogen fangstposeomkreds øges fra forenden til bagenden i fangstposen i snæver forstand. Denne bestemmelse gælder for alle trukne redskaber, hvis maskestørrelse er på 55 mm eller derover.

3.  Antallet af masker, maskerne i sammenføjningerne ikke indbefattet, må ikke på noget punkt på nogen omkreds af et mellem- eller forlængelsesstykke være lavere end det højeste antal masker i omkredsen af forenden af fangstposen, maskerne i sammenføjningerne ikke indbefattet. Denne bestemmelse gælder for alle trukne redskaber, hvis maskestørrelse er på 55 mm eller derover.

Artikel 7

1.  

a) Kvadratmaskede paneler med en maskestørrelse på mindst 80 mm kan indsættes i ethvert trukket redskab.

b) Alternativt kan bundtrawl, snurrevod og lignende bundtrukne redskaber med en maskestørrelse på 100 mm eller derover være udstyret med paneler, der er tilladt i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 1866/86 af 12. juni 1986 om fastsættelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund ( 14 ).

2.  

a) Det kvadratmaskede panel anbringes i den øverste halvdel eller på overvingen af nettet, foran forlængelsesstykkerne, eller på et hvilket som helst punkt mellem forlængelsesstykkets forende og fangstposens bagende.

b) Panelet må ikke på nogen måde blokeres af ekstraudstyr på nettets inder- eller yderside.

c) Panelet skal være mindst tre meter langt, undtagen når det er indsat i net, der er trukket af fartøjer på under 112 kW; i så fald skal det være mindst to meter langt.

d) Panelet skal være lavet af knudeløst net eller af net med fastsiddende knuder og være indsat på en sådan måde, at maskerne til enhver tid er helt åbne, mens der fiskes.

e) Panelet skal være lavet således, at antallet af masker i den forreste maskerække i panelet er lig med eller større end antallet af masker i den bageste maskerække i panelet.

3.  Når der indsættes et kvadratmasket panel i den ikke-spidse ende af et net, må der højst være fem åbne diagonalmasker mellem hver side af panelet og nettets sammenføjninger.

Når der helt eller delvis indsættes et kvadratmasket panel i den ikke-spidse ende af et net, må der højst være fem åbne diagonalmasker mellem den bageste maskerække i det kvadratmaskede panel og nettets sammenføjninger.

▼M6

4.  Uanset stk. 1, litra a), skal bundtrawl, snurrevod og lignende bundtrukne redskaber med en maskestørrelse på mellem 70 og 79 mm være udstyret med et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 80 mm eller derover.

▼B

5.  Uanset stk. 1, litra a), er det forbudt at beholde krebsdyr af arten Pandalus, der er taget med bundtrukne redskaber med en maskestørrelse på mellem 32 og 54 mm, om bord, medmindre redskabet er udstyret med et kvadratmasket panel eller -vindue med en maskestørrelse på 70 mm eller derover ►M6  eller med en sorteringsrist, hvis anvendelse fastlægges efter betingelserne i artikel 46 ◄ .

6.  Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder kun i region 1 og 2.

7.  Ved bestemmelsen af et redskabs maskestørrelse tages der ikke hensyn til målinger af maskestørrelsen af kvadratmaskede netstykker, der er indsat i et net.

Artikel 8

1.  Det er forbudt at medføre eller at anvende trukne redskaber, der helt eller delvis i fangstposen er fremstillet af enkeltgarnsnet med en trådtykkelse på over 8 mm.

2.  Det er forbudt at medføre eller at anvende trukne redskaber, der helt eller delvis i fangstposen er fremstillet af netmateriale af paralleltbundet garn, medmindre de paralleltbundne garn har nogenlunde samme tykkelse, og medmindre summen af de paralleltbundne garns tykkelse på hver side af hver maske er højst 12 mm.

3.  Stk. 1 og 2 gælder ikke flydetrawl.

Artikel 9

1.  Det er forbudt at medføre eller at anvende trukne redskaber, hvis fangstpose helt eller delvis er fremstillet af netmateriale med masker af anden art end kvadratmasker eller diagonalmasker.

2.  Stk. 1 anvendes ikke på trukne redskaber af nogen art, hvis fangstposens maskestørrelse er på 31 mm eller derunder.

▼M6

Artikel 10

Skrabere er undtaget fra bestemmelserne i artikel 4. Det er dog under alle rejser, hvor der medføres skrabere om bord, forbudt

a) at omlade marine organismer, og

b) at beholde om bord eller lande en hvilken som helst mængde marine organismer, medmindre mindst 95 vægtprocent heraf består af forskallede bløddyr.

▼B



KAPITEL II

BESTEMMELSER OM FASTSTÅENDE REDSKABER

Artikel 11

1.  I de enkelte af de i bilag VI og VII nævnte regioner eller geografiske områder, samt, når det er relevant, i bestemte perioder, er det forbudt at anvende eller medføre bundsatte hildingsgarn, indfiltringsnet og toggergarn om bord, medmindre:

a) den fangst, der er taget med sådanne redskaber og beholdes om bord, omfatter en procentvis andel af målarter på ikke under 70 %, og

b) 

 maskestørrelsen, hvis det drejer sig om bundsatte garn og indfiltringsnet, svarer til en af de kategorier, der er anført i det pågældende bilag

 maskestørrelsen, hvis det drejer sig om toggergarn, i den del af redskabet, der har de mindste masker, svarer til en af de kategorier, der er anført i det pågældende bilag.

▼M12

Denne undtagelse finder anvendelse med forbehold af artikel 34b, stk. 2, litra c).

▼B

2.  Den mindste procentvise andel af målarter opnås ved en sammenlægning af mængderne af alle de målarter, der er fanget.

▼M12

Artikel 11a

I region 9 er mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn, der anvendes til at fange pighvar, 400 mm.

▼B

Artikel 12

1.  Den procentvise andel, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, beregnes som levende vægt af alle marine organismer, der er om bord efter sortering eller ved landing.

2.  Den procentvise andel, der er nævnt i stk. 1, kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver.

Artikel 13

Artikel 11 og 12 anvendes ikke på fangster af laksefisk, niøje og slimål.



KAPITEL III

GENERELLE BESTEMMELSER OM REDSKABER OG BETINGELSER FOR DISSES ANVENDELSE

Artikel 14

Sorteringen skal foretages umiddelbart efter, at fangsterne er fjernet fra redskabet/redskaberne.

▼M2

Artikel 15

1.  De mængder marine organismer, som fanges ud over de tilladte procentvise andele som anført i bilag I-VII, X og XI, må ikke landes, men skal genudsættes inden enhver landing.

2.  Til enhver tid under en fangstrejse og efter sortering af fangsten skal de procentvise andele af målarter, som defineret i bilag I til VII, der beholdes om bord, udgøre mindst halvdelen af den i de pågældende bilag anførte mindste procentvise andel af målarter.

3.  Fartøjsførere, der på en fangstrejse skal føre logbog, skal sikre, at kravet vedrørende den mindste procentvise andel af målarter, som anført i bilag I til VII, X og XI, når de første 24 timer af en fangstrejsse er gået, er opfyldt på tidspunktet for hver føring af logbogen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2847/93.

4.  Når et fartøj på en fangstrejse første gang sejler ind i en af de regioner eller et af de geografiske områder, der er nævnt i bilag I-V, skal kravet vedrørende den mindste procentvise andel af målarter, som anført i bilag I-VII, X og XI, der blev taget og beholdt om bord fra den region eller det geografiske område, der blev fisket i tidligere under fangstrejsen, være opfyldt inden for to timer.

▼B

Artikel 16

Det er forbudt at anvende anordninger, der bevirker, at maskerne i nogen del af redskabet trækkes sammen eller på anden måde faktisk formindskes.

Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der anvendes særlige anordninger, som opføres på en liste med tekniske beskrivelser efter proceduren i artikel 48.



AFSNIT III

MINDSTEMÅL FOR MARINE ORGANISMER

▼M12

Artikel 17

Marine organismer betragtes som undermålere, hvis de er mindre end de mindstemål, der er anført i bilag XII og bilag XIIa for de pågældende arter og de pågældende geografiske områder.

▼B

Artikel 18

1.  Størrelsen af marine organismer måles ifølge bestemmelserne i bilag XIII.

2.  Er der fastsat mere end én metode til måling af størrelsen af marine organismer, anses organismerne for at have mindstemålet, hvis anvendelsen af en af disse metoder giver en størrelse, der er lig med eller større end det tilsvarende mindstemål.

3.  Hummer, languster samt toskallede bløddyr og havsnegle, der hører til en art, for hvilken der er fastsat mindstemål i bilag XII, må kun beholdes om bord hele og må kun landes hele.

▼M6

4.  

a) For fangster af taskekrabber, som tages med kurve eller tejner, må højst 1 vægtprocent af den samlede fangst af taskekrabber eller dele heraf, der beholdes om bord under en fangstrejse eller landes efter endt fangstrejse, bestå af aftagne krabbekløer.

b) For fangster af taskekrabber, der tages med andre fiskeredskaber end kurve eller tejner, må højst 75 kg aftagne krabbekløer beholdes om bord på et hvilket som helst tidspunkt af en fangstrejse eller landes efter endt fangstrejse.

▼B

Artikel 19

1.  Marine organismer, der ikke opfylder mindstemålene, må ikke beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes.

2.  Stk. 1 anvendes ikke på:

a) sardin, ansjos, sild, hestemakrel og makrel inden for en grænse på 10 % i levende vægt af de samlede fangster, der beholdes om bord af hver af disse arter. Den procentvise anden af sardin, ansjos, sild, hestemakrel og makrel, der ikke opfylder mindstemålene, beregnes som levende vægt af alle marine organismer om bord efter sortering eller ved landing. Den procentvise andel kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver. Grænsen på 10 % må ikke overskrides i forbindelse med omladning, landing, transport, opbevaring, frembydelse eller udbydelse til salg.

b) andre marine organismer end dem, der er nævnt i bilag I-V som målarter for maskestørrelseskategorierne under 16 mm og 16-31 mm, og som er taget med et trukket redskab med en maskestørrelse på under 32 mm, forudsat at nævnte organismer ikke er sorteret og ikke sælges, frembydes eller udbydes til salg til konsum.

3.  Dog må sardin, ansjos, hestemakrel og makrel, der ikke opfylder mindestemålene, men som er taget til brug som levende agn, beholdes om bord, hvis de opbevares levende.

▼M12

4.  Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på region 9.



AFSNIT IIIa

Foranstaltninger til at mindske udsmid

Artikel 19a

Forbud mod highgrading

1.  Udsmid under fiskeri af arter, der er underlagt kvoter, som lovligt kan landes inden for region 1, 2, 3 og 4, er forbudt.

2.  Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning eller i andre EU-retsakter inden for fiskeri.

Artikel 19b

Bestemmelser om flytning af fangstpladser og forbud mod at lade visse arter slippe ud

1.  Overstiger mængden af makrel, sild eller hestemakrel, der ikke opfylder mindstemålene, 10 % af den samlede mængde i et træk inden for region 1, 2, 3 og 4, flytter fartøjet fangstpladser.

2.  Inden for region 1, 2, 3 og 4 er det forbudt at lade makrel, sild eller hestemakrel slippe ud, før nettet er taget helt om bord på et fiskerfartøj med tab af døde eller døende fisk til følge.

▼B



AFSNIT IV

SÆRBESTEMMELSER OM FISKERI EFTER BESTEMTE MARINE ORGANISMER

Artikel 20

Restriktioner i fiskeriet efter sild

1.  Det er forbudt at beholde sild om bord, der er taget inden for de geografiske områder og i de perioder, der er nævnt nedenfor:

a) Fra den 1. januar til den 30. april i havområdet nordøst for en linje trukket mellem Mull of Kintyre og Corsewall Point.

b) Fra den 1. juli til den 31. oktober i et geografisk område med følgende afgrænsninger:

 Danmarks vestkyst ved 55o30′ N

 55o30′ N, 7o00′ Ø

 57o00′ N, 7o00′ Ø

 Danmarks veskyst ved 57o00′ N.

c) Fra den 15. august til den 15. september i et område fra 6 til 12 sømil ud for Det Forenede Kongeriges østkyst, målt fra basislinjerne, mellem 55o30′ N og 55o45′ N.

▼M12 —————

▼B

e) Fra den 15. august til den 30. september i et område fra 6 til 12 sømil ud for Det Forenede Kongeriges østkyst, målt fra basislinjerne, mellem 54o10′ N og 54o45′ N.

▼M3

f) 

i) Fra den 21. september til den 15. november i den del af ICES-afsnit VII a, der afgrænses af Isle of Mans kyst og lige linjer trukket konsekutivt mellem følgende koordinater:

 54o20′00″N, 04o25′05″V og 54o20′00″N, 03o57′02″V

 54o20′00″N, 03o57′02″V og 54o17′05″N, 03o56′08″V

 54o17′05″N, 03o56′08″V og 54o14′06″N, 03o57′05″V

 54o14′06″N, 03o57′05″V og 54o00′00″N, 04o07′05″V

 54o00′00″N, 04o07′05″V og 53o51′05″N, 04o27′08″V

 53o51′05″N, 04o27′08″V og 53o48′05″N, 04o50′00″V

 53o48′05″N, 04o50′00″V og 54o04′00″N, 04o50′00″V

ii) fra den 21. september til den 31. december i den del af ICES-afsnit VII a, der har følgende afgrænsninger:

 Nordirlands østkyst ved 54o15′N

 54o15′N, 5o15′V

 53o50′N, 5o50′V

 Irlands østkyst ved 53o50′N″.

▼B

g) Hele året i ICES-afsnit VIIa i havområdet mellem Skotlands, Englands og Wales' vestkyst og en linje trukket 12 sømil fra basislinjerne langs disse kyster, afgrænset mod syd af 53o20′ N og mod nordvest af en linje trukket mellem Mull of Galloway (Skotland) og Point of Ayre (Isle of Man).

h) Hele året i Logan Bay (fravandet øst for en linje trukket fra Mull of Logan, der ligger på 54o44′ N og 4o59′ V, til Laggantalluch Head, der ligger på 54o41′ N og 4o58′ V.

i) I 1997 og hver tredje år derefter, fra anden fredag i januar og i et tidsrum på 16 dage i træk, i et område, der har følgende afgrænsninger:

 Irlands sydøstkyst ved 52o00′ N

 52o00′ N, 6o00′ V

 52o30′ N, 6o00′ V

 Irlands sydøstkyst ved 52o30′ N.

j) I 1997 og hvert tredje år derefter, fra første fredag i november og i tidsrum på 16 dage i træk, i et område, der har følgende afgrænsninger:

 Irlands sydkyst ved 9o00′ V

 51o15′ N, 9o00′ V

 51o15′ N, 11o00′ V

 52o30′ N, 11o00′ V

 Irlands vestkyst ved 52o30′ N.

k) I 1998 og hvert tredje år derefter, fra første fredag i november og i et tidsrum på 16 dage i træk, i et område, der har følgende afgrænsninger:

 Irlands sydkyst ved 9o00′ V

 51o15′ N, 9o00′ V

 51o15′ N, 7o30′ V

 Irlands sydkyst ved 52o00′ N.

2.  Dog er det tilladt, at sild fra alle de nævnte områder beholdes om bord, hvis mængden ikke overstiger 5 % i levende vægt af den samlede ombordværende mængde marine organismer, som er taget i hvert særskilt område i en af de nævnte perioder.

3.  Uanset stk. 1, litra f), nr. ii), og stk. 1, litra h), er det tilladt fartøjer med en længde på højst 12,2 m, der er baseret i havne beliggende på Irlands og Nordirlands østkyst mellem 53o00′ N og 55o00′ N, at beholde sild om bord fra de områder, der er fastsat i stk. 1, litra f), nr. ii), og stk. 1, litra h). Den eneste tilladte fangstmetode er drivgarnsfiskeri med redskaber med en maskestørrelse på 54 mm eller derover.

▼M12

Artikel 20a

Restriktioner i fiskeriet efter sild i EU-farvande i ICES-afsnit IIa

Det er forbudt at lande eller beholde sild om bord, der er fanget i EU-farvande i ICES-afsnit IIa i perioderne fra den 1. januar til den 28. februar og fra den 16. maj til den 31. december.

▼B

Artikel 21

Restriktioner i fiskeriet efter brisling for at beskytte sild

1.  Det er forbudt at beholde brisling om bord, der er taget inden for de geografiske områder og i de perioder, der er nævnt nedenfor:

a) Fra den 1. januar til den 31. marts og fra den 1. oktober til den 31. december i ICES' statistiske rektangel 39E8. Ved anvendelse af denne forordning afgrænses dette ICES-rektangel af en linje, som fra Det Forenede Kongeriges østkyst løber stik øst langs 55o00′ N til 1o00′ V, derfra stik nord til 55o30′ N og derfra stik vest til Det Forenede Kongeriges kyst.

b) Fra den 1. januar til den 31. marts og fra den 1. oktober til den 31. december i det indre af Moray Firth vest for 3o30′ V og i det indre af Firth of Forth vest for 3o00′ V.

c) Fra den 1. juli til den 31. oktober i det geografiske område, der har følgende afgrænsninger:

 Danmarks vestkyst ved 55o30′ N

 55o30′ N, 7o00′ Ø

 57o00′ N, 7o00′ Ø

 Danmarks vestkyst ved 57o00′ N.

2.  Dog er det tilladt, at brisling fra alle de nævnte områder beholdes om bord, hvis mængden ikke overstiger 5 % i levende vægt af den samlede ombordværende mængde marine organismer, som er taget i hvert særskilt område i en af de nævnte perioder.

Artikel 22

Restriktioner i fiskeriet efter makrel

1.  Det er forbudt at beholde makrel om bord, som er taget i det geografiske område, der har følgende afgrænsninger:

 et punkt på Det Forenede Kongeriges sydkyst ved 2o00′ V

 49o30′ N, 2o00′ V

 49o30′ N, 7o00′ V

 52o00′ N, 7o00′ V

 et punkt på Det Forenede Kongeriges vestkyst ved 52o00′ N,

medmindre vægten af makrel ikke overstiger 15 % i levende vægt af den samlede ombordværende mængde af makrel og andre marine organismer, som er taget i dette område.

2.  Stk. 1 gælder ikke for:

a) fartøjer, der udelukkende anvender hildingsgarn og/eller håndliner

b) fartøjer, der anvender bundtrawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber, hvis de om bord har mindst 75 % i levende vægt af marine organismer, bortset fra ansjos, sild, hestemakrel, makrel, pelagisk blæksprutte og sardin, beregnet som en procentvis andel af den samlede levende vægt af de ombordværende marine organismer

c) fartøjer, som ikke er udrustet til fiskeri, og til hvilke der omlades makrel.

3.  Alle makreller om bord anses for at være fanget inden for det område, der er omhandlet i stk. 1, undtagen de mængder, for hvilke der i henhold til nedenstående afsnit er afgivet erklæring om, at de var om bord, inden fartøjet sejlede ind i dette område.

Føreren af et fartøj, der agter at sejle ind i dette område for at fiske og medfører fangst af makrel, skal underrette kontrolmyndigheden i den medlemsstat, i hvis område han agter at fiske, om det forventede tidspunkt og sted for ankomsten i dette område. Underretningen skal ske tidligst 36 og senest 24 timer, før fartøjet sejler ind i dette område.

Ved indsejlingen i dette område skal han underrette den kompetente kontrolmyndighed om de mængder makrel, han har om bord, og som er indført i logbogen. Føreren skal på forlangende lade sin logbog og de ombordværende fangster kontrollere på et tidspunkt og sted, der fastsættes af den kompetente kontrolmyndighed. Tidspunktet kan ikke ligge mere end seks timer efter, at kontrolmyndigheden har modtaget meddelelsen om den ombordværende mængde makrel, og stedet skal ligge så nært som muligt ved stedet for indsejlingen i dette område.

Føreren af et fartøj, der agter at sejle ind i dette område for at foretage omladning af makrel til sit fartøj, skal underrette den kompetente kontrolmyndighed i den medlemsstat, inden for hvis område omladningen skal ske, om det forventede tidspunkt og sted for denne. Underretningen skal ske tidligst 36 og senest 24 timer, før omladningen påbegyndes. Føreren skal, så snart omladningen har fundet sted, give den kompetente kontrolmyndighed meddelelse om de mængde makrel, som er blevet omladet til hans fartøj.

▼M6 —————

▼B

Artikel 23

Restriktioner i fiskeriet efter ansjos

1.  Det er forbudt at beholde fangster af ansjos om bord taget med flydetrawl i ICES-afsnit VIIIc eller at fiske efter ansjos med flydetrawl i dette afsnit.

2.  I det i stk. 1 nævnte afsnit er det forbudt samtidig at have flydetrawl og snurpenot om bord.

▼M7 —————

▼B

Artikel 25

Restriktioner i fiskeriet efter reje for at beskytte fladfisk

1.  Det er forbudt at beholde hestereje og rejekonge om bord, der er taget med et bundtrukket redskab med en hvilken som helst maskestørrelse på mellem 16 og 31 mm, medmindre fartøjet permanent har installeret en anordning til adskillelse af fladfisk fra hestereje og rejekonge efter fangsten.

▼M5

2.  Senest den 1. juli 2002 skal der anvendes sorteringstrawl eller trawl med sorteringsrist til fangst af hestereje og rejekonge i overensstemmelse med nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med artikel 46. Disse bestemmelser anvendes kun på redskaber, der trækkes af fiskerfartøjer.

▼B

3.  Dog er det tilladt at beholde hestereje og rejekonge om bord på fartøjer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, hvis mængderne ikke overstiger 5 % i levende vægt af den samlede mængde af ombordværende marine organismer.

Artikel 26

Restriktioner i fiskeriet efter laks og havørred

1.  Fangster af laks og havørred må ikke beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, når de er taget:

 i farvande uden for en grænse på 6 sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer i region 1, 2, 3 og 4

 uden for farvandene under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion i region 1, 2, 3 og 4, uanset artikel 2, stk. 1, dog undtagen farvandene under Grønlands og Færøernes jurisdiktion

 med trukne redskaber.

2.  Stk. 1 anvendes ikke på laks og havørred taget i Skagerrak og Kattegat.

Artikel 27

Restriktioner i fiskeriet efter sperling for at beskytte andre rundfisk

1.  Det er forbudt at beholde fangster af sperling om bord, som er taget med trukne redskaber i et område, der afgrænses af en linje gennem følgende punkter:

 et punkt ved 56o N på Det Forenede Kongeriges østkyst til 2o Ø

 derfra mod nord til 58o N, vest til 0o30′ V, nord til 59o15′ N, øst til 1o Ø, nord til 60o N, vest til 0o00′

 derfra mod nord til 60o30′ N, mod vest til Shetlandsøernes kyst, derfra mod vest fra 60o N på Shetlandsøernes vestkyst til 3o V, syd til 58o30′ N

 og derfra mod vest til Det Forenede Kongeriges kyst.

2.  Dog er det tilladt at beholde fangster af sperling om bord fra det i stk. 1 nævnte område, der er taget med de i samme stykke nævnte redskaber, hvis de ikke overstiger 5 vægtprocent af de samlede ombordværende mængder marine organismer, der er taget i nævnte område med de pågældende redskaber.

Artikel 28

Restriktioner i fiskeriet efter kulmule

1.  Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende trukne redskaber i de geografiske områder og de perioder, der er nævnt nedenfor:

▼M6

a) Fra den 1. oktober til den 31. januar i det følgende år i det geografiske område, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

 43o 46,5′ N, 7o 54,4′ V

 44o 01,5′ N, 7o 54,4′ V

 43o 25′ N, 9o 12′ V

 43o 10′ N, 9o 12′ V.

▼M6 —————

▼B

c) Fra den 1. december til den sidste dag i februar i det følgende år i det geografiske områder, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

 et punkt på Portugals vestkyst ved 37o50′ N

 37o50′ N, 9o08′ V

 37o00′ N, 9o07′ V

 et punkt på Portugals vestkyst ved 37o00′ N.

2.  I de områder og i de perioder, der er nævnt i stk. 1, er det forbudt at medføre trawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber, medmindre de er bortstuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

Artikel 29

▼M6

Gældende betingelser i et vigtigt opvækstområde for rødspætte

▼B

1.  Det er forbudt fartøjer med en længde overalt på over 8 m at fiske med bundtrawl, snurrevod eller lignende bundtrukne redskaber i følgende geografiske områder:

a) området inden for 12 sømil ud for Frankrigs kyster nord for 51o00′ N, samt ud for Belgiens og Nederlandenes kyster op til 53o00′ N, målt fra basislinjerne

b) et område, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

 et punkt på Danmarks vestkyst ved 57o00′ N

 57o00′ N, 7o15′ Ø

 55o00′ N, 7o15′ Ø

 55o00′ N, 7o00′ Ø

 54o30′ N, 7o00′ Ø

 54o30′ N, 7o30′ Ø

 54o00′ N, 7o30′ Ø

 54o00′ N, 6o00′ Ø

 53o50′ N, 6o00′ Ø

 53o50′ N, 5o00′ Ø

 53o30′ N, 5o00′ Ø

 53o30′ N, 4o15′ Ø

 53o00′ N, 4o15′ Ø

 et punkt på Nederlandenes kyst ved 53o00′ N

c) området inden for 12 sømil ud for Danmarks vestkyst fra 57o00′ N op til Hirtshals Fyr, målt fra basislinjerne.

2.  

a) Dog må fartøjer, for hvilke der er udstedt en særlig fiskeritilladelse efter artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1627/94, fiske i de i stk. 1 nævnte områder med bomtrawl. Det er forbudt at anvende bomtrawl med en bomlængde på over 9 m eller bomtrawl, hvis samlede bomlængde målt som summen af hver bom overstiger 9 m eller kan forlænges til mere end 9 m, medmindre der fiskes med redskaber med en maskestørrelse på mellem 16 og 31 mm. Længden af en bom måles mellem dens yderpunkter inklusive alle hertil fastgjorte anordninger.

b) Uanset artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1627/94 kan der til de i litra a) nævnte formål udstedes særlige fiskeritilladelser for fartøjer med en længde overalt på over 8 m.

c) Fartøjer, der har fået tildelt særlig fiskeritilladelse som nævnt i litra a) og b) skal opfylde følgende krav:

 de skal være anført på en liste, som hver medlemsstat skal indgive til Kommissionen, således at den samlede maskineffekt af fartøjerne på hver enkelt liste ikke er større end den samlede maskineffekt, der forelå for hver medlemsstat pr. 1. januar 1998

 deres maskineffekt må ikke på noget tidspunkt overstige 221 kW, idet fartøjer med nedsat maskineffekt ikke forud for effektnedsættelsen må have haft en maskineffekt på mere end 300 kW.

d) Et fartøj, der er optaget på listen, kan erstattes af et eller flere andre fartøjer, forudsat at:

 den enkelte erstatning ikke fører til en forøgelse af den enkelte medlemsstats samlede maskineffekt som angivet i litra c), første led

 maskineffekten for det fartøj, der erstatter, ikke på noget tidspunkt overstiger 221 kW

 maskineffekten for det fartøj, der erstatter, ikke er nedsat, og

 længden overalt for det fartøj, der erstatter, ikke overstiger 24 m.

e) En maskine på et fartøj, der er anført på en medlemsstats liste, kan erstattes, forudsat at:

 erstatningen af en maskine ikke bevirker, at fartøjets maskineffekt på noget tidspunkt overstiger 221 kW

 den maskine, der erstatter, ikke er en maskine med nedsat effekt, og

 effekten for den maskine, der erstatter, er sådan, at erstatningen ikke bevirker en forøgelse af den samlede maskineffekt for den pågældende medlemsstat som anført i litra c), første led.

f) Fiskerifartøjer, der ikke opfylder de i dette stykke nævnte krav, får inddraget deres særlige fiskeritilladelse.

3.  Uanset stk. 2, litra a), er det tilladt for fartøjer, der har en særlig fiskeritilladelse, og som har hesterejefiskeri som hovedaktivitet, at anvende bomme, hvis samlede bomlængde er på over 9 m, når de fisker med redskaber med en maskestørrelse på mellem 80 og 99 mm, forudsat at der er udstedt en supplerende særlig fiskeritilladelse med henblik herpå til disse fartøjer. Den særlige fiskeritilladelse tages hvert år op til revision.

Et eller flere fiskerfartøjer, hvortil der er udstedt en sådan supplerende særlig fiskeritilladelse, kan erstattes af andre fiskerfartøjer, forudsat:

 at erstatningsfartøjets tonnage ikke overstiger 70 BRT, og at det højst måler 20 m længde overalt, eller

 forudsat at erstatningsfartøjets maskineffekt ikke overstiger 180 kW, og at det højst måler 20 m længde overalt.

Fiskerfartøjer, der ikke længere opfylder kravene i dette stykke, får inddraget deres særlige fiskeritilladelse for stedse.

4.  

a) Som undtagelse fra stk. 1

 kan fartøjer, hvis maskineffekt ikke på noget tidspunkt overstiger 221 kW, idet fartøjer med nedsat maskineffekt ikke forud for effektnedsættelsen må have haft en maskineffekt på mere end 300 kW, ►M3  fiske i de nævnte områder med skovlbundtrawl eller snurrevod ◄

 kan fartøjer, der driver parfiskeri, og hvis samlede maskineffekt ikke på noget tidspunkt overstiger 221 kW, idet fartøjer med nedsat maskineffekt ikke forud for effektnedsættelsen må have haft en maskineffekt på mere end 300 kW, fiske i de nævnte områder med parbundtrawl.

b) Dog kan fartøjer, hvis maskineffekt overstiger 221 kW, anvende skovlbundtrawl eller snurrevod, eller fartøjer, der driver parfiskeri, og hvis samlede maskineffekt overstiger 221 kW, kan drive fiskeri med parbundtrawl, idet dog:

i) 

 den fangst af tobis og/eller brisling, der beholdes om bord, og som er taget i de nævnte områder, mindst udgør 90 % i levende vægt af den samlede mængde ombordværende marine organismer, der er taget i de nævnte områder, og

 fangsten af rødspætte og/eller tunge, der beholdes om bord, og som er taget i de nævnte områder, ikke overstiger 2 % i levende vægt af den samlede mængde ombordværende marine organismer, der er taget i de nævnte områder

 eller

ii)  ►M3  

 den anvendte maskestørrelse er på mindst 100 mm ved skovlbundtrawl eller parbundtrawl, og

 ◄

 fangsten af rødspætte og/eller tunge, der beholdes om bord, og som er taget i de nævnte områder, ikke overstiger 5 % i vægt af den samlede mængde ombordværende marine organismer, der er taget i de nævnte områder

 eller

iii) 

 den anvendte maskestørrelse er på mindst 80 mm, og

 anvendelsen af disse maskestørrelser er begrænset til et område inden for 12 sømil ud for Frankrigs kyst ved 51o00′ N, og

 mængderne af ►M1  rødspætte og/eller tunge ◄ , der beholdes om bord, og som er fanget i de nævnte områder, ikke overstiger 5 % af den samlede levende vægt af marine organismer om bord, der er fanget i de nævnte områder.

 eller

▼M3

iv) den anvendte maskestørrelse er på mindst 100 mm ved snurrevod.

▼B

5.   ►M3  I områder, hvor det er forbudt at anvende bomtrawl, skovltrawl, parbundtrawl eller snurrevod, ◄ er det forbudt at medføre sådanne redskaber, medmindre de er bortstuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

6.  Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48.

▼M12

Artikel 29a

Lukning af et område for tobisfiskeri i ICES-underområde IV

1.  Det er forbudt at lande eller at beholde tobis om bord, hvis fangsten har fundet sted i det geografiske område, der afgrænses af Englands og Skotlands østkyst og geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 Englands østkyst ved 55°30′N

 55°30′N, 01°00′V

 58°00′N, 01°00′V

 58°00′N, 02°00′V

 Skotlands østkyst ved 02°00′V

2.  Fiskeri med henblik på videnskabelige undersøgelser er tilladt for at overvåge tobisbestanden i området og virkningerne af lukningen.

▼M10

Artikel 29b

Restriktioner i fiskeriet efter jomfruhummer

1.  I de nedenfor angivne perioder er fiskeri med:

i) bundtrawl eller lignende trukne redskaber, der har kontakt med havbunden, og

ii) tejner forbudt i de geografiske områder, der afgrænses af kompaslinjer gennem følgende skæringspunkter målt i henhold til WGS84-standarden:

a) fra 1. juni til 31. august:

42°23′ N, 08°57′ V

42°00′ N, 08°57′ V

42°00′ N, 09°14′ V

42°04′ N, 09°14′ V

42°09′ N, 09°09′ V

42°12′ N, 09°09′ V

42°23′ N, 09°15′ V

42°23′ N, 08°57′ V

b) fra 1. maj til 31. august:

37°45′ N, 09°00′ V

38°10′ N, 09°00′ V

38°10′ N, 09°15′ V

37°45′ N, 09°20′ V.

2.  Uanset forbuddet i stk. 1 er fiskeri med bundtrawl eller lignende trukne redskaber, der har kontakt med havbunden, tilladt i det geografiske område og i den periode, der er angivet i stk. 1, litra b), forudsat at bifangsten af jomfruhummer ikke overstiger 2 % af den samlede vægt af hele fangsten.

▼M12

3.  Uanset forbuddet i stk. 1 er fiskeri med tejner, der ikke fanger jomfruhummer, tilladt i de geografiske områder og i de perioder, der er angivet i det pågældende stykke.

▼M10

4.  I de geografiske områder og uden for de perioder, der er angivet i stk. 1, må bifangsten af jomfruhummer ikke overstige 5 % af fangstens samlede vægt.

5.  I de geografiske områder og uden for de perioder, der er angivet i stk. 1, sikrer den enkelte medlemsstat, at fiskeriindsatsniveauet for fartøjer, der anvender bundtrawl eller lignende trukne redskaber, der har kontakt med havbunden, ikke overstiger fiskeriindsatsniveauet for den pågældende medlemsstats fartøjer i de samme perioder og i de samme geografiske områder i 2004.

6.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik på at opfylde den forpligtelse, der er fastsat i stk. 5. Finder Kommissionen, at en medlemsstats foranstaltninger ikke opfylder forpligtelsen, kan den foreslå ændringer til foranstaltningerne. Såfremt der ikke er enighed om foranstaltningerne mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen vedtage foranstaltninger efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 ( 15 ).

▼M12

Artikel 29c

Rockall-kullerkassen i ICES-underområde VI

1.  Alt fiskeri efter Rockall-kuller, bortset fra langlinefiskeri, er forbudt i de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 57°00′N, 15°00′V

 57°00′N, 14°00′V

 56°30′N, 14°00′V

 56°30′N, 15°00′V

 57°00′N, 15°00′V

Artikel 29d

Restriktioner i fiskeriet efter torsk, kuller og hvilling i ICES-underområde VI

1.  Alt fiskeri efter torsk, kuller og hvilling er forbudt i den del af ICES-afsnit VIa, som ligger øst eller syd for de geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 54°30′N, 10°35′V

 55°20′N, 09°50′V

 55°30′N, 09°20′V

 56°40′N, 08°55′V

 57°00′N, 09°00′V

 57°20′N, 09°20′V

 57°50′N, 09°20′V

 58°10′N, 09°00′V

 58°40′N, 07°40′V

 59°00′N, 07°30′V

 59°20′N, 06°30′V

 59°40′N, 06°05′V

 59°40′N, 05°30′V

 60°00′N, 04°50′V

 60°15′N, 04°00′V

2.  Et fiskerfartøj, som befinder sig i det område, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, sikrer, at fiskeredskaber om bord er fastgjort og stuvet i overensstemmelse med artikel 47 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik ( 16 ).

3.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, håndliner, mekaniserede jiggingliner, vod og landdragningsvod, kurve og tejner i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) der ikke medføres eller anvendes andre fiskeredskaber end faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, håndliner, mekaniserede jiggingliner, vod og landdragningsvod, kurve og tejner, og

b) ingen andre fisk end makrel, lubbe, sej og laks eller ingen andre skaldyr end bløddyr og krebsdyr beholdes om bord eller landes.

4.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med net med en maskestørrelse på under 55 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) der ikke medføres net med en maskestørrelse på 55 mm eller derover om bord, og

b) der ikke beholdes anden fisk om bord end sild, makrel, sardin, sardinel, hestemakrel, brisling, blåhvilling, havgalte og guldlaks.

5.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn med en maskestørrelse på over 120 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) de kun anvendes i området syd for 59° N

b) den maksimale længde af det anvendte garn er 20 km pr. fartøj

c) den maksimale sættetid er 24 timer, og

d) højst 5 % af fangsten udgøres af hvilling og torsk.

6.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn med en maskestørrelse på over 90 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) de kun anvendes inden for tre sømil fra kystlinjen og i højst 10 dage pr. kalendermåned

b) den maksimale længde af det anvendte garn er 1 000 m

c) sættetiden højst er 24 timer, og

d) mindst 70 % af fangsten udgøres af småplettet rødhaj.

7.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske efter jomfruhummer i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) de fiskeredskaber, der anvendes, er udstyret med en sorteringsrist i overensstemmelse med nr. 2-5 i bilag XIVa eller et kvadratmaskepanel som beskrevet i bilag XIVc eller andre redskaber med samme høje selektivitet

b) fiskeredskabet har en mindstemaskestørrelse på 80 mm

c) mindst 30 % i vægt af den fangstmængde, der beholdes om bord, er jomfruhummer.

Kommissionen vedtager på grundlag af en positiv udtalelse fra STECF gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af, hvilke redskaber der skal anses for at have samme høje selektivitet med henblik på litra a).

8.  Stk. 7 gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 59°05′N, 06°45′V

 59°30′N, 06°00′V

 59°40′N, 05°00′V

 60°00′N, 04°00′V

 59°30′N, 04°00′V

 59°05′N, 06°45′V

9.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med trawl, bundtrawl eller tilsvarende redskaber i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) alle net om bord på fartøjet har en mindstemaskestørrelse på 120 mm for fartøjer med en længde overalt på over 15 m og på 110 mm for alle andre fartøjer

b) de anvendte fiskeredskaber omfatter et kvadratmaskepanel som beskrevet i bilag XIVc, når fangsten om bord indeholder mindre end 90 % sej, og

c) de anvendte fiskeredskaber omfatter et kvadratmaskepanel som beskrevet i bilag XIVd, når fartøjets samlede længde er på 15 m eller derunder, uanset hvilken mængde sej der beholdes om bord.

10.  Senest den 1. januar 2015 og senest hvert andet år derefter vurderer Kommissionen på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF de fiskeredskabskarakteristika, der er angivet i stk. 9, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af stk. 9.

11.  Stk. 9 gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 59°05′N, 06°45′V

 59°30′N, 06°00′V

 59°40′N, 05°00′V

 60°00′N, 04°00′V

 59°30′N, 04°00′V

 59°05′N, 06°45′V

12.  Fra den 1. januar til den 31. marts og fra den 1. oktober til den 31. december hvert år er det forbudt at udøve nogen form for fiskeri med de redskaber, der er angivet i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande ( 17 ), i det område, der er angivet i ICES-område VIa, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 55°25′N, 07°07′V

 55°25′N, 07°00′V

 55°18′N, 06°50′V

 55°17′N, 06°50′V

 55°17′N,06°52′V

 55°25′N,07°07′V

Hverken føreren af et fiskerfartøj eller andre personer om bord må foranledige eller tillade, at personer om bord forsøger at fiske efter, lande, omlade eller om bord opbevare fisk, der er fanget inden for det angivne område.

13.  Hver berørt medlemsstat gennemfører et observatørprogram om bord fra den 1. januar til den 31. december hvert år for at udtage prøver af fangster og udsmid fra fartøjer, der er omfattet af undtagelserne i stk. 5, 6, 7 og 9. Observatørprogrammerne gennemføres uden at tilsidesætte forpligtelserne i henhold til de respektive regler og skal tage sigte på at evaluere fangster og udsmid af torsk, kuller og hvilling med en nøjagtighed på mindst 20 %.

14.  De berørte medlemsstater udarbejder en rapport om den samlede mængde fangster og udsmid foretaget af de fartøjer, der er omfattet af observatørprogrammet, i løbet af et kalenderår og forelægger den for Kommissionen senest den 1. februar i det følgende kalenderår.

15.  Senest den 1. januar 2015 og senest hvert andet år derefter vurderer Kommissionen torske-, kuller- og hvillingebestandens tilstand i det område, der er angivet i stk. 1 på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af denne artikel.

Artikel 29e

Restriktioner i fiskeriet efter torsk i ICES-underområde VII

1.  I perioden fra den 1. februar til den 31. marts hvert år er det forbudt at udøve nogen form for fiskeri i ICES-underområde VII i det område, som består af statistiske ICES-rektangler: 30E4, 31E4, 32E3. Dette forbud gælder ikke inden for seks sømil fra basislinjen.

2.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, vod og landdragningsvod, håndliner, mekaniserede jiggingliner, kurve og tejner i det område og i de perioder, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) der ikke medføres eller anvendes andre fiskeredskaber end faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, vod og landdragningsvod, håndliner, mekaniserede jiggingliner, kurve og tejner, og

b) ingen andre fisk end makrel, lubbe og laks eller ingen andre skaldyr end bløddyr og krebsdyr beholdes om bord eller landes.

3.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med net med en maskestørrelse på under 55 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a) der ikke medføres net med en maskestørrelse på 55 mm eller derover om bord, og

b) der ikke beholdes anden fisk om bord end sild, makrel, sardin, sardinel, hestemakrel, brisling, blåhvilling, havgalte og guldlaks.

Artikel 29f

Særlige regler med henblik på beskyttelse af byrkelange

1.  Fra den 1. marts til den 31. maj hvert år er det forbudt om bord at opbevare en mængde byrkelange på mere end 6 tons pr. fangstrejse i de områder i ICES-afsnit VIa, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

a) Kanten af den skotske kontinentalsokkel

 59°58′N, 07°00′V

 59°55′N, 06°47′V

 59°51′N, 06°28′V

 59°45′N, 06°38′V

 59°27′N, 06°42′V

 59°22′N, 06°47′V

 59°15′N, 07°15′V

 59°07′N, 07°31′V

 58°52′N, 07°44′V

 58°44′N, 08°11′V

 58°43′N, 08°27′V

 58°28′N, 09°16′V

 58°15′N, 09°32′V

 58°15′N, 09°45′V

 58°30′N, 09°45′V

 59°30′N, 07°00′V

 59°58′N, 07°00′V

b) Kanten af Rosemary bank

 60°00′N, 11°00′V

 59°00′N, 11°00′V

 59°00′N, 09°00′V

 59°30′N, 09°00′V

 59°30′N, 10°00′V

 60°00′N, 10°00′V

 60°00′N, 11°00′V

Herunder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 59°15′N, 10°24′V

 59°10′N, 10°22′V

 59°08′N, 10°07′V

 59°11′N, 09°59′V

 59°15′N, 09°58′V

 59°22′N, 10°02′V

 59°23′N, 10°11′V

 59°20′N, 10°19′V

 59°15′N, 10°24′V

2.  Ved indsejling i og udsejling fra de områder, der er omhandlet i stk. 1, registrerer fiskerfartøjets fører dato, klokkeslæt og sted for ind- og udsejling i logbogen.

3.  Hvis et fartøj når op på 6 tons byrkelange i et af de to områder, der er omhandlet i stk. 1:

a) skal det straks indstille fiskeriet og forlade det område, det befinder sig i

b) må det ikke vende tilbage til nogen af områderne, før det har landet fangsten

c) må det ikke smide byrkelange ud igen, uanset mængde.

4.  De observatører, der er omhandlet i artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande ( 18 ), og som er udpeget til at være om bord på fiskerfartøjer, der befinder sig i et af de områder, der er omhandlet i stk. 1, skal ud over de opgaver, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 4, på grundlag af passende prøver af byrkelangefangsten måle fiskene og fastsætte kønsmodenhed af delprøver af fiskene. På grundlag af rådgivning fra STECF skal medlemsstaterne udarbejde detaljerede protokoller for prøvetagning og indsamling af resultater.

5.  Fra den 15. februar til den 15. april hvert år er det forbudt at anvende bundtrawl, langline og hildingsgarn inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 60°58.76′N, 27°27.32′V

 60°56.02′N, 27°31.16′V

 60°59.76′N, 27°43.48′V

 61°03.00′N, 27°39.41′V

 60°58.76′N, 27°27.32′V

Artikel 29g

Foranstaltninger for fiskeriet efter rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde I og II

1.  Direkte fiskeri efter rødfisk i de internationale farvande i ICES-underområde I og II er kun tilladt i perioden fra den 1. juli til den 31. december hvert år for fartøjer, der tidligere har deltaget i fiskeriet efter rødfisk i det NEAFC-regulerede område, jf. artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 af 15. december 2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav ( 19 ).

2.  Fartøjerne skal begrænse deres bifangster af rødfisk i andre fiskerier til højst 1 % af den samlede fangst, der beholdes om bord.

3.  Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.

4.  Uanset artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal førere af fiskerfartøjer, der deltager i dette fiskeri, indsende daglige fangstopgørelser.

5.  Foruden bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjerne fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles videnskabelige oplysninger af de videnskabelige observatører, der er om bord på fartøjer, som fører deres flag. De indsamlede oplysninger skal mindst omfatte repræsentative data vedrørende køn, alder og længdesammensætning efter dybde. Disse oplysninger indberettes til ICES af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

7.  Kommissionen informerer medlemsstaterne om den dato, hvor NEAFC's sekretariat har underrettet de kontraherende parter i NEAFC om, at den samlede tilladte fangstmængder (TAC) er udnyttet fuldt ud. Medlemsstaterne forbyder direkte fiskeri efter rødfisk for fartøjer, der fører deres flag, fra den dato.

Artikel 29h

Foranstaltninger for fiskeriet efter rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande

1.  Det er forbudt at fange rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde V og EU-farvande i ICES-underområde XII og XIV.

Som en undtagelse fra første afsnit er det tilladt at fange rødfisk fra den 11. maj til den 31. december i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet (»rødfiskbeskyttelsesområdet«):

 64°45′N, 28°30′V

 62°50′N, 25°45′V

 61°55′N, 26°45′V

 61°00′N, 26°30′V

 59°00′N, 30°00′V

 59°00′N, 34°00′V

 61°30′N, 34°00′V

 62°50′N, 36°00′V

 64°45′N, 28°30′V

2.  Uanset stk. 1 kan fiskeri efter rødfisk tillades ved en EU-retsakt uden for rødfiskbeskyttelsesområdet i Irmingerhavet og tilstødende farvande fra den 11. maj til den 31. december hvert år på grundlag af videnskabelig rådgivning, og forudsat at NEAFC har udarbejdet en genopretningsplan for så vidt angår rødfisk i dette geografiske område. Kun EU-fartøjer, der er behørigt bemyndiget af deres respektive medlemsstater og anmeldt til Kommissionen som krævet i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010, deltager i dette fiskeri.

3.  Det er forbudt at anvende trawl med en maskestørrelse på under 100 mm.

4.  Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.

5.  Førere af fartøjer, der fisker uden for rødfiskbeskyttelsesområdet, indsender dagligt efter endt fiskeri den pågældende dag en fangstopgørelse, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010. I fangstopgørelsen angives de ombordværende fangster, der er taget siden sidste fangstmeddelelse.

6.  Foruden bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjerne fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.

7.  De i stk. 6 omhandlede opgørelser udarbejdes i overensstemmelse med de relevante regler.

▼B



AFSNIT V

RESTRIKTIONER I UDØVELSEN AF VISSE FORMER FOR FISKERI OG TILKNYTTEDE AKTIVITETER

Artikel 30

Restriktioner i anvendelsen af bundtrukne redskaber

1.  Det er forbudt fartøjer at anvende eller have bomtrawl om bord med en bomlængde på over 24 m eller bomtrawl, hvis samlede bomlængde målt som summen af længden af hver bom overstiger 24 m eller kan forlænges til mere end 24 m. Længden af en bom måles mellem dens yderpunkter inklusive alle hertil fastgjorte anordninger.

▼M12

1a.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på region 9.

▼B

2.  Det er forbudt fartøjer at anvende bomtrawl med en maskestørrelse på mellem 32 og 99 mm i hvert af følgende geografiske områder:

a) Nordsøen nord for en linje gennem følgende punkter:

 et punkt på Det Forenede Kongeriges østkyst ved 55o N

 derfra mod øst til 55o N, 5o Ø

 derfra mod nord til 56o N

 og derfra mod øst til et punkt på Danmarks vestkyst ved 56o N.

▼M1

b) ICES-afsnit Vb og ICES-underområde VI nord for 56o N.

▼B

I de i litra a) og b) nævnte områder er det forbudt at medføre bomtrawl med en maskestørrelse på mellem 32 og 99 mm, medmindre det er bortstuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

3.  Det er forbudt fartøjer at anvende skovlbundtrawl, parbundtrawl eller snurrevod med en maskestørrelse på mellem 80 og 99 mm inden for det geografiske område, der er nævnt i stk. 2, litra a). I dette område er det forbudt at medføre skovlbundtrawl, parbundtrawl eller snurrevod med en maskestørrelse på mellem 80 og 99 mm, medmindre de er bortstuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

▼M8

4.  Det forbydes fartøjer at anvende nogen form for bundtrawl eller lignende trukne net, der har kontakt med havbunden, i det område, der er afgrænset af en linje mellem følgende koordinater:



breddegrad 59o 54' N

længdegrad 6o 55' V

breddegrad 59o 47' N

længdegrad 6o 47' V

breddegrad 59o 37' N

længdegrad 6o 47' V

breddegrad 59o 37' N

længdegrad 7o 39' V

breddegrad 59o 45' N

længdegrad 7o 39' V

breddegrad 59o 54' N

længdegrad 7o 25' V

▼M9

5.  Det forbydes fartøjer at anvende nogen form for gællegarn, indfiltringsgarn eller toggergarn på dybder over 200 m og nogen form for bundtrawl eller lignende trukne redskaber, der har kontakt med havbunden, i det område, der er afgrænset af en linje mellem følgende punkter:

a) »Madeira og De Kanariske Øer«



27° 00′ N

19° 00′ V

26° 00′ N

15° 00′ V

29° 00′ N

13° 00′ V

36° 00′ N

13° 00′ V

36° 00′ N

19° 00′ V

b) »Azorerne«



36° 00′ N

23° 00′ V

39° 00′ N

23° 00′ V

42° 00′ N

26° 00′ V

42° 00′ N

31° 00′ V

39° 00′ N

34° 00′ V

36° 00′ N

34° 00′ V

▼B

Artikel 31

Ukonventionelle fangstmetoder

1.  Det er forbudt at tage marine organismer ved anvendelse af metoder, der omfatter brug af sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer eller elektrisk strøm.

2.  Det er forbudt at sælge, frembyde eller udbyde marine organismer til salg, der er taget ved anvendelse af metoder, der omfatter brug af enhver form for projektil.

▼M12

Artikel 31a

Elektrofiskeri i ICES-afsnit IVc og IVb

1.  Uanset artikel 31 er elektrofiskeri med bomtrawl tilladt i ICES-afsnit IVc og IVb syd for en geodætisk linje mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

 et punkt på Det Forenede Kongeriges østkyst ved 55° N

 derfra mod øst til 55° N, 5° Ø

 derfra mod nord til 56° N

 og derfra mod øst til et punkt på Danmarks vestkyst ved 56° N

2.  Elektrofiskeri er kun tilladt, når:

a) højst 5 % af en medlemsstats bomtrawlerflåde anvender trawl med elektrisk strøm

b) den maksimale elektriske effekt i kW for hver bomtrawl højst er bommens længde i meter multipliceret med 1,25

c) den effektive spænding mellem elektroderne ikke er mere end 15 V

d) fartøjet er udstyret med et automatisk edb-forvaltningssystem, som for minimum de seneste 100 træk registrerer den maksimale effekt, der anvendes pr. bom, og den effektive spænding mellem elektroderne. Uvedkommende personale kan ikke foretage ændringer i dette automatiske edb-forvaltningssystem, og

e) det er forbudt at anvende én eller flere skrabekæder foran undertællen.

▼B

Artikel 32

Restriktioner i anvendelsen af automatisk klassificeringsudstyr

1.  Det er forbudt om bord på et fiskerfartøj at medføre eller anvende udstyr, som automatisk kan klassificere sild, makrel og hestemakrel efter størrelse eller køn.

2.  Det er dog tilladt at medføre og anvende sådant udstyr, forudsat:

a) at fartøjet ikke samtidig om bord medfører eller anvender enten trukne redskaber med en maskestørrelse på under 70 mm eller en eller flere snurpenoter eller lignende fiskeredskaber

eller

b) 

i) at hele den fangst, der lovligt må beholdes om bord, opbevares i frossen tilstand, at de klassificerede fisk fryses omgående efter klassificeringen, og at ingen klassificerede fisk genudsættes undtagen som krævet i artikel 19, og

ii) at udstyret installeres og placeres således på fartøjet, at det sikrer omgående frysning og ikke tillader genudsætning.

3.  Fartøjer med tilladelse til at fiske i Østersøen, Bælterne og Øresund kan medføre automatisk klassificeringsudstyr i Kattegat, forudsat at der er udstedt en særlig fiskeritilladelse med henblik herpå.

Den særlige fiskeritilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arter, områder, tidsrum og alle øvrige eventuelle betingelser vedrørende brugen og tilstedeværelsen af det automatiske klassificeringsudstyr om bord.

▼M12

Artikel 32a

Restriktioner for fangsthåndtering og losning på pelagiske fartøjer

1.  Den maksimale afstand mellem stængerne i vandudskilleren om bord på fartøjer til pelagisk fiskeri efter makrel, sild eller hestemakrel i NEAFC-konventionens område som defineret i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal være 10 mm.

Stængerne skal være svejset på plads. Hvis der i vandudskilleren anvendes huller i stedet for stænger, må hullernes maksimumsdiameter ikke være over 10 mm. Hullerne i slisken inden vandudskilleren må ikke have en diameter på over 15 mm.

2.  Det er forbudt for pelagiske fartøjer, der fisker i NEAFC-konventionens område, at losse fisk under deres vandlinje fra reservetanke eller tanke med kølet havvand (RSW).

3.  Fartøjsføreren skal sende de kompetente fiskerimyndigheder i flagmedlemsstaten tegninger, samt alle ændringer heraf, over fangsthåndterings- og lossekapaciteten på pelagiske fartøjer, der fisker efter makrel, sild eller hestemakrel i NEAFC-konventionens område, som er attesteret af de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten. De kompetente myndigheder i fartøjets flagmedlemsstat foretager regelmæssig kontrol af nøjagtigheden af de fremsendte tegninger. Der skal altid forefindes kopier om bord på fartøjet.

▼M7 —————

▼B

Artikel 34

Restriktioner i fiskeriet i zonerne på 12 sømil omkring Det Forenede Kongerige og Irland

1.  Det er forbudt fartøjer at fiske med bomtrawl i områderne på 12 sømil ud for Det Forenede Kongeriges og Irlands kyster målt fra de basislinjer, der benyttes til fastsættelse af territorialfarvandene.

2.  Dog er det tilladt fartøjer i følgende kategorier at fiske med bomtrawl i de i stk. 1 nævnte områder:

a) fartøjer, der er taget i brug før den 1. januar 1987, og hvis maskineffekt ikke overstiger 221 kW og, når det gælder fartøjer med nedsat maskineffekt, 300 kW før effektnedsættelsen

b) fartøjer, der er taget i brug efter den 31. december 1986, og hvis maskineffekt ikke er nedsat og ikke overstiger 221 kW, og hvis længde overalt ikke overstiger 24 m

c) fartøjer, hvis maskine er blevet udskiftet efter den 31. december 1986 med en maskine, hvis maskineffekt ikke er nedsat og ikke overstiger 221 kW.

3.  Uanset stk. 2 er det forbudt at anvende bomtrawl med en bomlængde på over 9 m eller bomtrawl, hvis samlede bomlængde målt som summen af længden af hver bom overstiger 9 m eller kan forlænges til mere end 9 m, medmindre der fiskes med redskaber med en maskestørrelse på mellem 16 og 31 mm. Længden af en bom måles mellem dens yderpunkter inklusive alle hertil fastgjorte anordninger.

4.  Fiskerfartøjer, der ikke opfylder kriterierne i stk. 2 og 3, må ikke udøve fiskeri som nævnt i disse stykker.

5.  For fartøjer, der ikke må fiske med bomtrawl, er det forbudt at have sådanne redskaber om bord i de i denne artikel nævnte områder, medmindre de er bortstuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/98.

6.  Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 48.

▼M12

Artikel 34a

Tekniske bevarelsesforanstaltninger i Det Irske Hav

1.  Fra den 14. februar til den 30. april er det forbudt at anvende bundtrawl, vod eller lignende slæberedskaber, enhver form for garn, toggegarn, indfiltringsnet eller lignende faststående net og enhver form for fiskeredskaber med kroge i den del af ICES-afsnit VIIa, der afgrænses af:

 Irlands østkyst og Nordirlands østkyst, og

 de rette linjer, der fremkommer ved at forbinde følgende geografiske punkter:

 

 et punkt på østkysten af Ardshalvøen i Nordirland ved 54°30′N

 54°30′N, 04°50′V

 53°15′N, 04°50′V

 punktet på Irlands østkyst ved 53°15′N

2.  Uanset stk. 1 gælder følgende for det område og den periode, der er omhandlet i nævnte stykke:

a) Det er tilladt at bruge skovlbundtrawl, forudsat at der ikke opbevares andre former for fiskeudstyr om bord, og at disse net:

 har en maskestørrelse på 70-79 mm eller 80-99 mm

 kun har en af de tilladte maskestørrelser

 ikke har nogen enkeltmasker, uanset placering på trawlet, med en maskestørrelse på over 300 mm, og

 kun sættes inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 

 53°30′N, 05°30′V

 53°30′N, 05°20′V

 54°20′N, 04°50′V

 54°30′N, 05°10′V

 54°30′N, 05°20′V

 54°00′N, 05°50′V

 54°00′N, 06°10′V

 53°45′N, 06°10′V

 53°45′N, 05°30′V

 53°30′N, 05°30′V

b) Det er tilladt at anvende bundtrawl, vod eller lignende slæberedskaber med et separationspanel eller en sorteringsrist, forudsat at der ikke opbevares andre former for fiskeredskaber om bord, og at disse net:

 opfylder betingelserne i litra a)

 i tilfælde af et separationspanel er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 254/2002 af 12. februar 2002 om foranstaltninger for 2002 til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa) ( 20 ), og

 i tilfælde af sorteringsriste er i overensstemmelse med nr. 2-5 i nævnte forordnings bilag XIV a

c) Bundtrawl, vod eller lignende slæberedskaber med et separationspanel eller en sorteringsrist er også tilladt inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

 53°45′N, 06°00′V

 53°45′N, 05°30′V

 53°30′N, 05°30′V

 53°30′N, 06°00′V

 53°45′N, 06°00′V

Artikel 34b

Brug af garn i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde VIII, IX, X og XII øst for 27° V

1.  EU-fartøjer må ikke anvende bundsat garn, indfiltringsnet og toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V, VIII, IX og X.

2.  Uanset stk. 1 er det dog tilladt at anvende følgende redskaber:

a) I ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj, VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V garn med en maskestørrelse på mindst 120 mm og under 150 mm, i ICES-afsnit VIIIa, VIIIb, VIIId og ICES-underområde X garn med en maskestørrelse på mindst 100 mm og under 130 mm og i ICES-afsnit VIIIc og IX garn med en maskestørrelse på mindst 80 mm og under 110 mm, forudsat at:

 de anvendes på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m

 de ikke er mere end 100 masker dybe og har en føring på mindst 0,5

 de er udstyret med flåd eller tilsvarende flydemidler

 hvert garn har en længde på højst 5 sømil og den samlede længde for alle satte garn ikke på noget tidspunkt er større end 25 km pr. fartøj

 sættetiden højst er 24 timer

b) Indfiltringsnet med en maskestørrelse på mindst 250 mm, forudsat at:

 de anvendes på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m

 de ikke er mere end 15 masker dybe og har en føring på mindst 0,33

 de ikke er udstyret med flåd eller tilsvarende flydemidler

 hvert garn har en længde på højst 10 km og den samlede længde for alle satte garn ikke på noget tidspunkt er større end 100 km pr. fartøj

 sættetiden højst er 72 timer

c) I ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj, VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V garn med en maskestørrelse på mindst 100 mm og under 130 mm, forudsat at:

 de anvendes på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er over 200 m og mindre end 600 m

 de ikke er mere end 100 masker dybe og har en føring på mindst 0,5

 de er udstyret med flåd eller tilsvarende flydemidler

 hvert garn har en længde på højst 4 sømil og den samlede længde for alle satte garn ikke på noget tidspunkt er større end 20 km pr. fartøj

 sættetiden højst er 24 timer

 mindst 85 % i vægt af den fangstmængde, der beholdes om bord, er kulmule

 antallet af fartøjer, der deltager i fiskeriet, ikke overstiger det antal, der blev registreret i 2008

 føreren af et fartøj, der deltager i fiskeriet, registrerer mængden og den samlede længde af fiskeredskaber, der føres om bord på fartøjet, før det forlader havnen. Mindst 15 % af afsejlingerne skal underkastes inspektion

 føreren af et fartøj på landingstidspunktet har 90 % af de redskaber om bord, der er verificeret i EU-logbogen for den pågældende tur, og

 mængden af alle arter, hvoraf der er fanget mere end 50 kg, herunder alle udsmid på over 50 kg, registreres i EU-logbogen

d) Toggegarn i ICES-underområde IX med en maskestørrelse på mindst 220 mm, forudsat at:

 de anvendes på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m

 de ikke er mere end 30 masker dybe og har en føring på mindst 0,44

 de ikke er udstyret med flåd eller tilsvarende flydemidler

 hvert garn har en længde på højst 5 km og den samlede længde for alle satte garn ikke på noget tidspunkt er større end 20 km pr. fartøj

 sættetiden højst er 72 timer

3.  Denne undtagelse gælder dog ikke i det NEAFC-regulerede område.

4.  Alle fartøjer, der anvender bundsatte garn, indfiltringsnet eller toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V, VIII, IX og X, skal have en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

5.  Kun én af de redskabstyper, der er beskrevet i stk. 2, litra a), b) eller d), må medføres om bord ad gangen. Fartøjer må medføre garn af en samlet længde, som er 20 % større end den maksimale længde af lænker, der må være sat på noget tidspunkt.

6.  Føreren af et fartøj med fiskeritilladelse, jf. stk. 4, registrerer i logbogen mængden og længden af fiskeredskaber om bord på det pågældende fartøj, før det forlader havnen, og når det vender tilbage, og redegør for enhver forskel mellem de to optællinger.

7.  De kompetente myndigheder har ret til at fjerne fiskeredskaber til havs, som der ikke er tilsyn med, i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V, VIII, IX og X, i følgende situationer:

a) redskaberne er ikke korrekt afmærket

b) bøjemarkeringer eller FOS-data viser, at ejeren har været befundet sig mindst 100 sømil fra redskaberne i mere end 120 timer

c) redskaberne er sat i farvand, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end tilladt

d) redskabernes maskestørrelse er ulovlig.

8.  Føreren af et fartøj med en fiskeritilladelse, jf. stk. 4, registrerer følgende oplysninger i logbogen under hver fangstrejse:

 maskestørrelsen for det satte garn

 den nominelle længde for ét garn

 antallet af garn i en lænke

 det samlede antal satte lænker

 positionen for hver sat lænke

 dybdepositionen for hver sat lænke

 sættetiden for hver sat lænke

 mængden af tabte redskaber, senest kendte position og datoen for, hvor redskaberne gik tabt

9.  Fartøjer, som har den i stk. 4 omhandlede fiskeritilladelse, må kun anløbe havne udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 2347/2002.

10.  Mængden af hajer om bord på et fartøj, som anvender det i stk. 2, litra b) og d), beskrevne redskab, må ikke overstige 5 % i levende vægt ud af den samlede mængde ombordværende marine organismer.

11.  Kommissionen kan efter høring af STECF vedtage gennemførelsesretsakter, der udelukker en medlemsstats specifikke fiskerier i ICES-underområde VIII, IX, X, fra anvendelsen af stk. 1-9, hvis oplysninger fra medlemsstaterne viser, at disse fiskerier resulterer i et meget lavt niveau af bifangster af hajer og udsmid.

Artikel 34c

Betingelser for fiskeri med visse trukne redskaber, som må anvendes i Biscayabugten

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 494/2002 af 19. marts 2002 om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa, VIIIb, VIIId, VIIIe ( 21 ) er det tilladt at fiske med trawl, snurrevod og lignende redskaber, undtagen bomtrawl, med en maskestørrelse på 70-99 mm i det område, der er defineret i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 494/2002, hvis redskabet er forsynet med et kvadratmasket panel i overensstemmelse med bilag XIVb.

2.  Ved fiskeri i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb er det tilladt at anvende en selektiv rist og monteringsanordninger foran fangstposen og/eller et kvadratmaskepanel med en maskestørrelse på mindst 60 mm i den nedre del af forlængelsesstykket foran fangstposen. Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, artikel 6 og artikel 9, stk. 1, i denne forordning og i artikel 3, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 494/2002 finder ikke anvendelse på den del af trawlet, hvor disse selektive anordninger er indsat.

Artikel 34d

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i det NEAFC-regulerede område

1.  Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

En del af Reykjanes Ridge:

 55°04.5327′N, 36°49.0135′V

 55°05.4804′N, 35°58.9784′V

 54°58.9914′N, 34° 41.3634′V

 54°41.1841′N, 34°00.0514′V

 54°00′N, 34°00′V

 53°54.6406′N, 34°49.9842′V

 53°58.9668′N, 36°39.1260′V

 55°04.5327′N, 36°49.0135′V

Den nordlige del af Mid Atlantic Ridge (MAR):

 59°45′N, 33°30′V

 57°30′N, 27°30′V

 56°45′N, 28°30′V

 59°15′N, 34°30′V

 59°45′N, 33°30′V

Den midterste del af Mid Atlantic Ridge (MAR) (Charlie-Gibbs Fracture zone & Subpolar Frontal Region):

 53°30′N, 38°00′V

 53°30′N, 36°49′V

 55°04.5327′N, 36°49′V

 54°58.9914′N, 34°41.3634′V

 54°41.1841′N, 34°00′V

 53°30′N, 30°00′V

 51°30′N, 28°00′V

 49°00′N, 26°30′V

 49°00′N, 30°30′V

 51°30′N, 32°00′V

 51°30′N, 38°00′V

 53°30′N, 38°00′V

Den sydlige del af Mid Atlantic Ridge (MAR):

 44°30′N, 30°30′V

 44°30′N, 27°00′V

 43°15′N, 27°15′V

 43°15′N, 31°00′V

 44°30′N, 30°30′V

Altair Seamounts:

 45°00′N, 34°35′V

 45°00′N, 33°45′V

 44°25′N, 33°45′V

 44°25′N, 34°35′V

 45°00′N, 34°35′V

Antialtair Seamounts:

 43°45′N, 22°50′V

 43°45′N, 22°05′V

 43°25′N, 22°05′V

 43°25′N, 22°50′V

 43°45′N, 22°50′V

Hatton Bank:

 59°26′N, 14°30′V

 59°12′N, 15°08′V

 59°01′N, 17°00′V

 58°50′N, 17°38′V

 58°30′N, 17°52′V

 58°30′N, 18°22′V

 58°03′N, 18°22′V

 58°03′N, 17°30′V

 57°55′N, 17°30′V

 57°45′N, 19°15′V

 58°11.15′N, 18°57.51′V

 58°11.57′N, 19°11.97′V

 58°27.75′N, 19°11.65′V

 58°39.09′N, 19°14.28′V

 58°38.11′N, 19°01.29′V

 58°53.14′N, 18°43.54′V

 59°00.29′N, 18°01.31′V

 59°08.01′N, 17°49.31′V

 59°08.75′N, 18°01.47′V

 59°15.16′N, 18°01.56′V

 59°24.17′N, 17°31.22′V

 59°21.77′N, 17°15.36′V

 59°26.91′N, 17°01.66′V

 59°42.69′N, 16° 45.96′V

 59°20.97′N, 15°44.75′V

 59°21′N, 15°40′V

 59°26′N, 14°30′V

North West Rockall:

 57°00′N, 14°53′V

 57°37′N, 14°42′V

 57°55′N, 14°24′V

 58°15′N, 13°50′V

 57°57′N, 13°09′V

 57°50′N, 13°14′V

 57°57′N, 13°45′V

 57°49′N, 14°06′V

 57°29′N, 14°19′V

 57°22′N, 14°19′V

 57°00′N, 14°34′V

 56°56′N, 14°36′V

 56°56′N, 14°51′V

 57°00′N, 14°53′V

South-West Rockall (Empress of Britain Bank):

 56°24′N, 15°37′V

 56°21′N, 14°58′V

 56°04′N, 15°10′V

 55°51′N, 15°37′V

 56°10′N, 15°52′V

 56°24′N, 15°37′V

Logachev Mound:

 55°17′N, 16°10′V

 55°34′N, 15°07′V

 55°50′N, 15°15′V

 55°33′N, 16°16′V

 55°17′N, 16°10′V

West Rockall Mound:

 57°20′N, 16°30′V

 57°05′N, 15°58′V

 56°21′N, 17°17′V

 56°40′N, 17°50′V

 57°20′N, 16°30′V

2.  Hvis mængden af levende koraller eller levende svampe for en fangst pr. træk under fiskeri i nye og eksisterende bundfiskeriområder i det NEAFC-regulerede område overstiger 60 kg levende koraller og/eller 800 kg levende svampe, underretter fartøjet sin flagstat, indstiller fiskeriet og bevæger sig mindst 2 sømil væk fra den position, som synes tættest på det nøjagtige sted for denne fangst.

Artikel 34e

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i ICES-afsnit VIIc, VIIj og VIIk

1.  Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-koordinatsystemet:

Belgica Mound Province:

 51°29.4′N, 11°51.6′V

 51°32.4′N, 11°41.4′V

 51°15.6′N, 11°33.0′V

 51°13.8′N, 11°44.4′V

 51°29.4′N, 11°51.6′V

Hovland Mound Province:

 52°16.2′N, 13°12.6′V

 52°24.0′N, 12°58.2′V

 52°16.8′N, 12°54.0′V

 52°16.8′N, 12°29.4′V

 52°04.2′N, 12°29.4′V

 52°04.2′N, 12°52.8′V

 52°09.0′N, 12°56.4′V

 52°09.0′N, 13°10.8′V

 52°16.2′N, 13°12.6′V

North-West Porcupine Bank Area I:

 53°30.6′N, 14°32.4′V

 53°35.4′N, 14°27.6′V

 53°40.8′N, 14° 15.6′V

 53°34.2′N, 14°11.4′V

 53°31.8′N, 14°14.4′V

 53°24.0′N, 14°28.8′V

 53°30.6′N, 14°32.4′V

North-West Porcupine Bank Area II:

 53°43.2′N, 14°10.8′V

 53°51.6′N, 13°53.4′V

 53°45.6′N, 13°49.8′V

 53°36.6′N, 14°07.2′V

 53°43.2′N, 14°10.8′V

South-West Porcupine Bank:

 51°54.6′N, 15°07.2′V

 51°54.6′N, 14°55.2′V

 51°42.0′N, 14°55.2′V

 51°42.0′N, 15°10.2′V

 51°49.2′N, 15°06.0′V

 51°54.6′N, 15°07.2′V

2.  Alle pelagiske fartøjer, der fisker i områderne til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal være opført på en liste over godkendte fartøjer og være udstyret med en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Fartøjer, der er opført på listen over godkendte fartøjer, medfører udelukkende pelagiske redskaber.

3.  Pelagiske fartøjer, der agter at fiske i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal fire timer i forvejen give meddelelse om, at de agter at sejle ind i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder til det irske fiskeriovervågningscenter (FOC) som defineret i artikel 4, nr. 15, i forordning (EF) nr. 1224/2009. De skal samtidig give oplysninger om de mængder fisk, der opbevares om bord.

4.  Pelagiske fartøjer, der fisker i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal have et operationelt og fuldt fungerende sikkert fartøjsovervågningssystem (FOS), der er i fuld overensstemmelse med de respektive regler, når de befinder sig i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder.

5.  Pelagiske fartøjer, der fisker i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal afgive FOS-rapporter hver time.

6.  Pelagiske fartøjer, der har afsluttet fiskeriet i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal informere det irske FOC, når de forlader området. De skal samtidig give oplysninger om de mængder fisk, der opbevares om bord.

7.  Ved fiskeri efter pelagiske arter i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1 må der kun medføres eller fiskes med redskaber med en maskestørrelse på 16-31 mm eller 32-54 mm.

Artikel 34f

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i ICES-afsnit VIIIc

1.  Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

El Cachucho:

 44°12′N, 05°16′V

 44°12′N, 04°26′V

 43°53′N, 04°26′V

 43°53′N, 05°16′V

 44°12′N, 05°16′V

2.  Uanset forbuddet i stk. 1 kan fartøjer, der udøvede fiskeri efter almindelig skælbrosme med bundsatte langliner i 2006, 2007 og 2008, fra deres fiskerimyndigheder få en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009, der giver dem mulighed for fortsat at udøve dette fiskeri i området syd for 44°00.00′N. Alle fartøjer, der har fået denne fiskeritilladelse, skal, uanset deres samlede længde, have et operationelt og fuldt fungerende sikkert FOS, der er i overensstemmelse med de respektive regler, når de udøver fiskeri i det i stk. 1 omhandlede område.

▼B



AFSNIT VI

SÆRLIGE BESTEMMELSER GÆLDENDE FOR SKAGERRAK OG KATTEGAT

Artikel 35

Uanset artikel 19, stk. 1, må marine organismer, der ikke opfylder kravene til mindstemål, og som er taget i Skagerrak eller Kattegat, beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg inden for en grænse på 10 % i levende vægt af de samlede fangster, der beholdes om bord.

Artikel 36

Laks og havørred må ikke beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, når de tages i Skagerrak eller Kattegat uden for grænsen på 4 sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer.

Artikel 37

1.  Det er i perioden fra den 1. juli til den 15. september forbudt at anvende trawl med en maskestørrelse på under 32 mm i farvandene inden for 3 sømil fra basislinjerne i Skagerrak og Kattegat.

2.  Dog kan der ved trawlfiskeri i nævnte farvande og i nævnte periode

 anvendes redskaber med en mindstemaskestørrelse på 30 mm ved fiskeri efter dybhavsrejer (Pandalus borealis)

 anvendes redskaber med alle maskestørrelser ved fiskeri efter ålekvabbe (Zoarces viviparus), kutling (Gobiidae) eller ulk (Cottus spp.), der skal bruges som madding.

▼M12 —————

▼B

Artikel 39

Det er forbudt at anvende bomtrawl i Kattegat.

Artikel 40

I de perioder og i de områder, der er nævnt i artikel 37, 38 og 39, hvor der ikke må fiskes med trawl eller bomtrawl, er det forbudt at medføre sådanne redskaber, medmindre de er bortstuvet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93.

▼M7 —————

▼B



AFSNIT VII

TEKNISKE BESTEMMELSER

Artikel 42

Forarbejdning

1.  Det er forbudt at foretage nogen form for fysisk eller kemisk forarbejdning af fisk til fiskemel, fiskeolie eller lignende varer om bord på fiskerfartøjer eller at omlade fangster til sådanne formål. Dette forbud gælder ikke forarbejdning eller omladning af fiskeaffald.

2.  Stk. 1 gælder dog ikke for produktion af surimi og fiskepulp om bord på fiskerfartøjer.

Artikel 43

Videnskabelig forskning

1.  Denne forordning gælder ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, som udføres med tilladelse fra den eller de pågældende medlemsstater og under dennes eller disses myndighed, og som på forhånd er meddelt Kommissionen og den eller de medlemsstater, i hvis farvande forskningen foregår.

2.  Marine organismer, der tages til det i stk. 1 nævnte formål, må sælges, opbevares, frembydes eller udbydes til salg, forudsat:

 at de opfylder normerne i bilag XII til nærværende forordning og de handelsnormer, der er vedtaget i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter ( 22 ), eller

 at de sælges direkte til andre formål end konsum.

Artikel 44

Udsætning og omplantning

1.  Denne forordning gælder ikke fiskeri, der alene tager sigte på udsætning eller omplantning af marine organismer med tilladelse fra myndigheden i den eller de pågældende medlemsstater og under dennes eller disses myndighed. Foregår der udsætning eller omplantning i en anden eller i andre medlemsstaters farvande, skal Kommissionen og den/de pågældende medlemsstater underrettes på forhånd.

2.  Marine organismer, der tages til de i stk. 1 nævnte formål og derefter genudsættes levende, må sælges, opbevares, frembydes og udbydes til salg, hvis de opfylder handelsnormer, der er vedtaget i henhold til artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3759/92.



AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 45

1.  Hvis øjeblikkeligt indgreb er påkrævet, for at bestande af marine organismer kan bevares, kan Kommissionen ud over bestemmelserne i denne forordning eller som undtagelse fra disse vedtage de nødvendige foranstaltninger efter proceduren i artikel 48.

2.  Hvis visse arter eller fiskepladser er alvorligt truet og en udsættelse ville medføre skade, som vanskeligt ville kunne genoprettes, kan en medlemsstat træffe ikke-diskriminerende bevarelsesforanstaltninger for de farvande, der hører under dens jurisdiktion.

3.  De i stk. 2 nævnte foranstaltninger med medfølgende begrundelse meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater, så snart de er vedtaget.

Kommissionen godkender sådanne foranstaltninger eller kræver dem annulleret eller ændret inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen. Kommissionens afgørelse meddeles straks medlemsstaterne.

Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en måned.

Artikel 46

▼M5

1.  Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af bestande:

a) når der er tale om rent lokale bestande, som kun er af betydning for fiskerne i den pågældende medlemsstat, eller

b) i form at betingelser eller detaljerede ordninger til begrænsning af fangsterne ved tekniske foranstaltninger:

i) som supplerer dem, der er fastsat i Fællesskabets fiskeriforskrifter, eller

ii) som er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastlagt i nævnte forskrifter

forudsat at disse foranstaltninger kun gælder for fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, eller for personer, der er etableret i den pågældende medlemsstat, når der er tale om fiskeri, der ikke udøves af et fiskerfartøj.

▼B

2.  Kommissionen underrettes om alle planer om indførelse eller ændring af nationale tekniske foranstaltninger så betids, at den kan fremsætte sine bemærkninger.

Hvis Kommissionen senest en måned efter denne meddelelse anmoder herom, suspenderer den pågældende medlemsstat iværksættelsen af de påtænkte foranstaltninger indtil udløbet af en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen, for at Kommissionen inden for denne frist kan træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med stk. 1.

Fastslår Kommissionen ved en beslutning, der meddeles alle medlemsstaterne, at en påtænkt foranstaltning ikke er i overensstemmelse med stk. 1, kan den pågældende medlemsstat ikke iværksætte foranstaltningen, medmindre de nødvendige ændringer foretages.

Den pågældende medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de vedtagne foranstaltninger efter at have foretaget eventuelle nødvendige ændringer.

3.  Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om deres tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med stk. 1.

4.  På Kommissionens initiativ eller på begæring af en medlemsstat kan spørgsmålet om, hvorvidt en national teknisk foranstaltning, der anvendes af en medlemsstat, er i overensstemmelse med stk. 1, afgøres efter proceduren i artikel 48. Hvis en sådan afgørelse træffes, anvendes bestemmelserne i stk. 2, tredje og fjerde afsnit.

5.  Foranstaltninger vedrørende fiskeri fra land meddeles Kommissionen af den pågældende medlemsstat til orientering.

▼M12 —————

▼B

Artikel 48

Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3760/92. Sådanne bestemmelser kan bl. a. omfatte:

 tekniske bestemmelser for måling af trådtykkelse

 tekniske bestemmelser for måling af maskestørrelse

 prøvetagningsbestemmelser

 lister over og tekniske beskrivelser af anordninger, der kan fastgøres til redskaber

 tekniske bestemmelser for måling af maskineffekt

 tekniske bestemmelser vedrørende kvadratmaskede net

 tekniske bestemmelser vedrørende netmateriale

 ændringer af reglerne for brugen af kombinationer af maskestørrelser.

Artikel 49

Følgende artikler og bilag i forordning (EF) 894/97 ophæves med virkning fra den 1. januar 2000:

 artikel 1-10

 artikel 12-17

 bilag I-VII.

Henvisninger til nævnte forordning betragtes som henvisninger til denne forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XV.

De videnskabelige betegnelser for marine organismer, der er nævnt specifikt i denne forordning, er anført i bilag XIV.

Artikel 50

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2000, bortset fra artikel 32, stk. 3, og artikel 47, der anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

TRUKNE REDSKABER: Region 1 og 2, bortset fra Skagerrak og Kattegat



Maskestørrelser, målarter samt gældende procentvise andele af fangsten ved brug af en enkelt maskestørrelse

Målart

Maskestørrelse (mm)

< 16

16-31

32-54

55-69

70-79

80-99

≥ 100

Mindste procentvise andel af målarter

95

90/60 (3) (5)

60

30

90/60 (4)

90

35

30

70

Ingen

Tobis (Ammodytidae) (1)

 

×

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Tobis (Ammodytidae) (2)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Sperling (Trisopterus esmarkii)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Smelt (Atherina spp., Osmerus spp.)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Glyse (Trisopterus minutus)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Sølvtorsk (Gadus argenteus)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Rød båndfisk (Cepolidae)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Brisling (Sprattus sprattus)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Ål (Anguilla anguilla)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Ansjos (Engraulis encrasicholus)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Blåhvilling (Micromesistius poutassou)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Guldlaks (Argentinidae)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Sardin (Sardina pilchardus)

 
 

×

 
 

×

 

×

×

×

×

Rejer/hesterejer/ferskvandsrejer (Pandalus montagui, Crangon spp., Palaemon spp.)

 
 
 

×

×

×

 

×

×

×

×

Makrel (Scomber spp.)

Ø

 
 
 
 

×

×

×

×

×

×

Hestemakrel (Trachurus spp.)

 
 
 
 
 

×

 

×

×

×

×

Sild (Clupea harengus)

 
 
 
 
 

×

 

×

×

×

×

Tiramet blæksprutte (Loliginidae, Ommastrephidae)

Ø

 
 
 
 

×

 

×

×

×

×

Hornfisk (Belone spp.)

Ø

 
 
 
 

×

 

×

×

×

×

Skægtorsk (Trisopterus luscus)

Ø

 
 
 
 

×

 

×

×

×

×

Rejer (Pandalus spp., Parapenaeus longirostris)

Ø

 
 
 

×

 
 

×

×

×

×

Havål (Conger conger)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 

×

×

×

×

Fjæsing (Trachinidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 

×

×

×

×

Knurhane (Triglidae)

ÿ

 
 
 
 
 
 

×

×

×

×

Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 

×

×

×

×

Troldhummer (Galatheidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 

×

×

×

×

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 

×

×

×

×

Tunge (Solea vulgaris)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Kulmule (Merluccius merluccius)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Glashvar (Lepidorhombus spp.)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Hvilling (Merlangius merlangus)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Slethvar (Scophthalmus rhombus)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Lubbe (Pollachius pollachius)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Ising (Limanda limanda)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Sepiablæksprutte (Sepia officinalis)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Bars (Dicentrarchus labrax)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Skrubbe (Platichtys flesus)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Rødtunge (Microstomus kitt)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Rødhaj (Scyliorhinidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Skærising (Glyptocephalus cynoglossus)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Sanktpetersfisk (Zeus faber)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Kammusling (Chlamys opercularis)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Jomfruøsters (Chlamys varia)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Mulle (Mullidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Multe (Mugilidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Langhale (Nezumia spp., Trachyrhynchus spp., Malacocephalus spp.)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Hårhale (Trichiuridae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Havtaske (Lophiidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Rokke (Rajidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Blankesten (Sparidae)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

Pighvar (Psetta maxima)

Ø ÿ

 
 
 
 
 
 
 
 

×

×

▼M11

Havgalte (Caproidae)

 
 
 
 
 

×

 
 
 
 
 

▼B

Alle andre marine organismer

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

×

(1)   I Nordsøen fra 1. marts til 31. oktober, og hele året i resten af region 1 og 2, borstset fra Skagerrak og Kattegat.

(2)   I Nordsøen fra den 1. november til den sidste dag i februar.

(3)   Den del af fangsten, der beholdes om bord, skal bestå af:

— mindst 90 % af en hvilken som helst blanding af to eller flere målarter, eller

— mindst 60 % af enhver af målarterne og højst 5 % af en hvilken som helst blanding af torsk, kuller og sej og højst 15 % af en hvilken som helst blanding af de arter, der er markeret med »Ø«.

(4)   Den del af fangsten, der beholdes om bord, skal bestå af:

— mindst 90 % af en hvilken som helst blanding af to eller flere målarter, eller

— mindst 60 % en hvilken som helst af målarterne og højst 5 % af en hvilken som helst blanding af torsk, kuller og sej og højst 15 % af enhver blanding af de arter, der er markeret med»ÿ«.

(5)   Bestemmelser vedrørende begrænsninger i fangster af sild, der må beholdes om bord, hvis de er taget med redskab med en masketørrelse på 16-31 mm, findes i fællesskabslovgivningen om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder.




BILAG II

TRUKNE REDSKABER: Region 3, bortset fra ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″ V



Maskestørrelser, målarter samt gældende procentvise andele af fangsten ved brug af en enkelt maskestørrelse

Målarter

Maskestørrelse (mm)

16-31

32-54

55-59

60-69

≥ 70

Mindste procentvise andel af målarter

50 %

90 %

90 %

90 %

30 %

70 %

70 %

Ingen

Tobis (Ammodytidae)

 

×

 

×

 

×

×

×

Sperling (Trisopterus esmarkii)

 

×

 

×

 

×

×

×

Brilsing (Sprattus sprattus)

 

×

 

×

 

×

×

×

Ål (Anguilla anguilla)

 

×

 

×

 

×

×

×

Ansjos (Engraulis encrasicholus)

 

×

 

×

 

×

×

×

Smelt (Atherina spp., Osmerus spp.)

 

×

 

×

 

×

×

×

Glyse (Trisopterus minutus)

 

×

 

×

 

×

×

×

Sølvtorsk (Gadiculus argenteus)

 

×

 

×

 

×

×

×

Rød båndfisk (Cepolidae)

 

×

 

×

 

×

×

×

Sardin (Sardina pilchardus)

 

×

 

×

 

×

×

×

Svømmekrabbe (Polybius henslowi)

×

 
 

×

 

×

×

×

Rejer/hesterejer/ferskvandsrejer (Pandalus montagui, Crangon spp., Palaemon spp.)

×

 

×

×

×

×

×

×

Makrel (Scomber spp.)

 
 
 

×

 

×

×

×

Hestemakrel (Trachurus spp.)

 
 
 

×

 

×

×

×

Sild (Clupea harengus)

 
 
 

×

 

×

×

×

Blåhvilling (Micromesistius poutassou)

 
 
 

×

 

×

×

×

Guldlaks (Argentinidae)

 
 
 

×

 

×

×

×

Blæksprutte (Loliginidae, Ommastrephidae)

 
 
 

×

 

×

×

×

Hornfisk (Belone spp.)

 
 
 

×

 

×

×

×

Skægtorsk (Trisopterus spp.)

 
 
 

×

 

×

×

×

Dicologoglossa cuneata

 
 
 

×

 

×

×

×

Rejer (Pandalus spp.)

 
 

×

 

×

×

×

×

Beryx (Bramidae, Berycidae)

 
 
 
 
 

×

×

×

Havål (Conger conger)

 
 
 
 
 

×

×

×

Blankesten (Sparidae, bortset fra Spondyliosoma cantharus)

 
 
 
 
 

×

×

×

Blåkæft (Scorpaenidae)

 
 
 
 
 

×

×

×

Tunge (Microchirus azevia, Microchirus variegatus)

 
 
 
 
 

×

×

×

Sortvels (Phycis spp.)

 
 
 
 
 

×

×

×

Fjæsing (Trachinidae)

 
 
 
 
 

×

×

×

Knurhane (Triglidae)

 
 
 
 
 

×

×

×

Pikarel (Centracanthidae)

 
 
 
 
 

×

×

×

Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris, Eledone cirrosa)

 
 
 
 
 

×

×

×

Læbefisk (Labridae)

 
 
 
 
 

×

×

×

Rejer (Aristeus antennatus, Aristaeomorpha foliacea, Parapenaeus longirostris)

 
 
 
 

×

 

×

×

Sepiablæksprutte (Sepia officinalis)

 
 
 
 
 
 

×

×

Langhale (Malacocephalus spp., Nezumia spp., Trachyrhynchus spp.)

 
 
 
 
 
 

×

×

Rødhaj (Scyliorhinidae)

 
 
 
 
 
 

×

×

Glyse (Mora moro)

 
 
 
 
 
 

×

×

Troldhummer (Galatheidae)

 
 
 
 
 
 

×

×

Sanktpetersfisk (Zeus faber)

 
 
 
 
 
 

×

×

Mulle (Mullidae)

 
 
 
 
 
 

×

×

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus)

 
 
 
 
 
 
 

×

▼M11

Havgalte (Caproidae)

 
 
 

×

 
 
 
 

▼B

Alle andre marine organismer

 
 
 
 
 
 
 

×




BILAG III

TRUKNE REDSKABER: ICES-afsnit IXa øst for 7o23′48″ V



Maskestørrelser, målarter samt gældende procentvise andele af fangsten ved brug af en enkelt maskestørrelse

Målarter

Maskestørrelse (mm)

40-54

≥ 55

Mindste procentvise andel af målarter

60 % (1)

Ingen

Multe (Mugilidae)

×

×

Blankesten (Sparidae)

×

×

Mulle (Mullidae)

×

×

Knurhane (Triglidae)

×

×

Fjæsing (Trachinidae)

×

×

Læbefisk (Labridae)

×

×

Sortvels (Phycis spp.)

×

×

Dicologoglossa cuneata

×

×

Storskællet hvarre (Citharus linguatula)

×

×

Havål (Conger conger)

×

×

Søknæler (Squilla mantis)

×

×

Rejer (Parapenaeus longirostris, Pandalus spp.)

×

×

Tiarmet blæksprutte (Ommastrephidae, Loliginidae, Alloteuthis spp.)

×

×

Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris)

×

×

Sepiablæksprutte (Sepia spp.)

×

×

Makrel (Scomber spp.)

×

×

Hestemakrel (Trachurus spp.)

×

×

Blåhvilling (Micromesistius poutassou)

×

×

Ål (Anguilla anguilla)

×

×

Smelt (Atherina spp., Osmerus spp.)

×

×

Hornfisk (Belone spp.)

×

×

Alle andre marine organismer

 

×

(1)   En hvilken som helst blanding af andre arter anført i bilag XII, der beholdes om bord, må ikke overstige 10 vægtprocent af den samlede fangstmængde, der beholdes om bord.

▼M1




BILAG IV

▼M12

TRUKNE REDSKABER: Skagerrak og Kattegat



Maskestørrelsesintervaller, målarter samt gældende procentvise andele af fangsten ved brug af en enkelt maskestørrelse

Art

Maskestørrelsesinterval (mm)

< 16

16-31

32-69

35-69

70-89 (5)

≥ 90

Minimumsfangstprocenter for målarter

50 % (6)

50 % (6)

20 % (6)

50 % (6)

20 % (6)

20 % (7)

30 % (8)

ingen

Tobis (Ammodytidae(3)

X

X

X

X

X

X

X

X

Tobis (Ammodytidae(4)

 

X

 

X

X

X

X

X

Sperling (Trisopterus esmarkii)

 

X

 

X

X

X

X

X

Blåhvilling (Micromesistius poutassou)

 

X

 

X

X

X

X

X

Stor fjæsing (Trachinus draco(1)

 

X

 

X

X

X

X

X

Bløddyr (undtagen Sepia) (1)

 

X

 

X

X

X

X

X

Almindelig hornfisk (Belone belone(1)

 

X

 

X

X

X

X

X

Grå knurhane (Eutrigla gurnardus(1)

 

X

 

X

X

X

X

X

Guldlaksarter (Argentina spp.)

 
 
 

X

X

X

X

X

Brisling (Sprattus sprattus)

 

X

 

X

X

X

X

X

Ål (Anguilla Anguilla)

 
 

X

X

X

X

X

X

Hestereje/fjordreje (Crangon spp., Palaemon adspersus(1)

 
 

X

X

X

X

X

X

Makrelfiskarter (Scomber spp.)

 
 
 

X

 
 

X

X

Hestemakrelarter (Trachurus spp.)

 
 
 

X

 
 

X

X

Sild (Clupea harengus)

 
 
 

X

 
 

X

X

Dybvandsreje (Pandalus borealis)

 
 
 
 
 

X

X

X

Hestereje/fjordreje (Crangon spp., Palaemon adspersus(2)

 
 
 
 

X

 

X

X

Hvilling (Merlangius merlangus)

 
 
 
 
 
 

X

X

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus)

 
 
 
 
 
 

X

X

Alle øvrige marine organismer

 
 
 
 
 
 
 

X

(1)   Kun inden for 4 sømil fra basislinjerne.

(2)   Uden for 4 sømil fra basislinjerne.

(3)   Fra den 1. marts til den 31. oktober i Skagerrak og fra den 1. marts til den 31. juli i Kattegat.

(4)   Fra den 1. november til den sidste dag i februar i Skagerrak og fra den 1. august til den sidste dag i februar i Kattegat.

(5)   Ved anvendelse af dette maskestørrelsesinterval skal fangstposen bestå af kvadratmasket net med en sorteringsrist, jf. bilag XIVa til denne forordning.

(6)   Fangsten om bord må højst bestå af 10 % af enhver blanding af torsk, kuller, kulmule, rødspætte, skærising, rødtunge, tunge, pighvar, slethvar, skrubbe, makrel, glashvarre, hvilling, ising, sej, jomfruhummer og hummer.

(7)   Fangsten om bord må højst bestå af 50 % af enhver blanding af torsk, kuller, kulmule, rødspætte, skærising, rødtunge, tunge, pighvar, slethvar, skrubbe, sild, makrel, glashvarre, ising, sej, jomfruhummer og hummer.

(8)   Fangsten om bord må bestå højst af 60 % af enhver blanding af torsk, kuller, kulmule, rødspætte, skærising, rødtunge, tunge, pighvar, slethvar, skrubbe, glashvarre, hvilling, ising, sej og hummer.

▼B




BILAG V

TRUKNE REDSKABER: Region 4, 5 og 6



A.  Region 4 og 5

Art

Maskestørrelse (mm)

20-39

40-64

≥ 65

Mindste procentvise andel af målarter

50 %

80 %

Ingen

Okseøjefisk (Boops boops)

*

*

*

Sardin (Sardina pilchardus)

*

*

*

Makrel (Scomber spp.)

 

*

*

Hestemakrel (Trachurus spp.)

 

*

*

Alle andre marine organismer

 
 

*



B.  Region 6

Art

Maskestørrelse (mm)

45-50

≥ 100

Mindste procentvise andel af målarter

30 %

Ingen

Reje (Penaeus subtilis, Penaeus brasiliensis, Xiphopenaeus kroyeri)

*

*

Alle andre marine organismer

 

*

▼M6




BILAG VI



FASTSTÅENDE REDSKABER: Region 1 og 2

Art

Maskestørrelse

10-30 mm

50-70 mm

90-99 mm

100-119 mm

120-219 mm

≥ 220 mm

Sardin (Sardina pilchardus)

*

*

*

*

*

*

Ål (Anguilla anguilla)

*

*

*

*

*

*

Brisling (Sprattus sprattus)

*

*

*

*

*

*

Hestemakrel (Trachurus spp.)

 

*

*

*

*

*

Sild (Clupea harengus)

 

*

*

*

*

*

Makrel (Scomber spp.)

 

*

*

*

*

*

Mulle (Mullidae)

 

*

*

*

*

*

Hornfisk (Belone spp.)

 

*

*

*

*

*

Bars (Dicentrarchus labrax)

 
 

*

*

*

*

Multe (Mugilidae)

 
 

*

*

*

*

Småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula)

 
 

*

*

*

*

Ising (Limanda limanda)

 
 

(1)

*

*

*

Kuller (Melanogrammus aeglefinus)

 
 
 

*

*

*

Hvilling (Merlangius merlangus) (2)

 
 

(1)

*

*

*

Skrubbe (Platichthys flesus)

 
 

(1)

*

*

*

Tunge (Solea vulgaris)

 
 

(1)

*

*

*

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

 
 
 

*

*

*

Sepiablæksprutte (Sepia officinalis)

 
 
 

*

*

*

Torsk (Gadus morhua)

 
 
 
 

*

*

Lubbe (Pollachius pollachius) (3)

 
 
 
 

*

*

Lange (Molva molva)

 
 
 
 

*

*

Sej (Pollachius virens)

 
 
 
 

*

*

Kulmule (Merluccius merluccius) (3)

 
 
 
 

*

*

Pighaj (Squalus acanthias)

 
 
 
 

*

*

Storplettet rødhaj (Scyliorhinus stellaris)

 
 
 
 

*

*

Glashvar (Lepidorhombus spp.)

 
 
 
 

*

*

Stenbider (Cyclopterus lumpus)

 
 
 
 

*

*

Alle andre marine organismer

 
 
 
 
 

(4)

(1)   Gælder kun i ICES-afsnit VIId og IIIa og i Nordsøen.

(2)   I ICES-afsnit VIIe skal minimumsstørrelsen være 90 mm.

(3)   I ICES-afsnit VIId og VIIe skal minimumsstørrelsen være 110 mm.

(4)   Fangster af havtaske (Lophius spp.) fra ICES-afsnit VI og VII, der beholdes om bord i mængder på over 30 % af den samlede ombordværende fangst fra disse områder, skal fanges med en mindstemaskestørrelse på 250 mm eller derover.

▼B




BILAG VII

FASTSTÅENDE REDSKABER: Region 3



Maskestørrelse (mm)Art

< 40

40-49

50-59

60-79

80-99

≥ 100

Sardin (Sardina pilchardus)

×

×

×

×

×

×

Ferskvandsreje (Palaemon spp.)

×

×

×

×

×

×

Rådnæb (Coris julis)

×

×

×

×

×

×

Okseøjefisk (Boops boops)

×

×

×

×

×

×

Reje (Penaeus spp.)

 

×

×

×

×

×

Søknæler (Squilla mantis)

 

×

×

×

×

×

Mulle (Mullidae)

 

×

×

×

×

×

Dicologoglossa cuneata

 

×

×

×

×

×

Læbefisk (Labridae)

 

×

×

×

×

×

Hestemakrel (Trachurus spp.)

 
 

×

×

×

×

Markel (Scomber spp.)

 
 

×

×

×

×

Sølvtorsk (Trisopterus luscus)

 
 

×

×

×

×

Sepiablæksprutte (Sepia officinalis)

 
 

×

×

×

×

Knurhane (Triglidae)

 
 

×

×

×

×

Blankesten (Sparidae)

 
 
 

×

×

×

Blåkæft (Scorpaenidae)

 
 
 

×

×

×

Microchirus acevia

 
 
 

×

×

×

Kortfinnet blæksprutte (Ommatostrephidae)

 
 
 

×

×

×

Havål (Conger conger)

 
 
 

×

×

×

Sortvels (Phycis spp.)

 
 
 

×

×

×

Slethvar (Scophtalmus rhombus)

 
 
 

×

×

×

Fjæsing (Trachinidae)

 
 
 

×

×

×

Pikarel (Centracanthidae)

 
 
 

×

×

×

Bars (Dicentrarchus labrax)

 
 
 
 

×

×

Hvilling (Merlangius merlangus)

 
 
 
 

×

×

Pighvar (Psetta maxima)

 
 
 
 

×

×

Lubbe (Pollachius pollachius)

 
 
 
 

×

×

Skrubbe (Pleuronectidae)

 
 
 
 

×

×

Tunge (Solea vulgaris) (1)

 
 
 
 
 

×

Kulmule (Merluccius merluccius) (1)

 
 
 
 
 

×

Alle andre marine organismer (2)

 
 
 
 
 

×

(1)   I ICES-afsnit VIIIc og IX skal mindstemaskestørrelsen være 60 mm. Mindstemaskestørrelsen skal dog være 80-99 mm pr. 31. december 1999.

(2)   Fangster af havtaske (Lophius spp.), som beholdes om bord i mængder på over 30 % af den samlede ombordværende fangst, skal tages med en mindstemaskestørrelse på 220 mm eller derover.




BILAG VIII

Kombinationer af maskestørrelser, der er tilladt i region 1 og 2, bortset fra Skagerrak og Kattegat



Millimeter

< 16 + 16-31

16-31 + 32-54

16-31 + 70-79

16-31 + 80-99

16-31 + ≥ 100

32-54 + 70-79

32-54 + 80-99

32-54 + ≥ 100

70-79 + 80-99

70-79 + ≥ 100

80-99 + ≥ 100




BILAG IX

Kombinationer af maskestørrelser, der er tilladt i region 3, bortset fra ICES-underområde IXa øst for 7o23′48″ V



Millimeter

16-31 + 32-54

16-31 + ≥ 70

32-54 + ≥ 70

55-59 + ≥ 70

▼M1

60-69 + ≥ 70

▼M2




BILAG X

A.   BETINGELSER FOR BRUG AF VISSE KOMBINATIONER AF MASKESTØRRELSER I REGION 1 OG 2, BORTSET FRA SKAGERRAK OG KATTEGAT

▼M6

1.   Maskestørrelseskombination: 16 til 31 mm + ≥ 100 mm

Fangsten, der beholdes om bord, skal bestå af mindst 20 % af en blanding af rejer (Pandalus montagui, Crangon spp. og Palaemon spp.).

▼M2

2.   Kombination af maskestørrelser: 32 til 54 mm + > = 100 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 20 % af en blanding af dybhavsrejer og rejer (Crangon spp., Pandalus spp., Palaemon spp., Parapenaeus longirostris);

eller

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 50 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag I som målarter for maskestørrelser på mellem 32 og 54 mm bortset fra dybhavsrejer og rejer (Crangon spp., Pandalus spp., Palaemon spp., Parapenaeus longirostris) og af højst 15 % af en blanding af de arter, der i bilag I er markeret med symbolet »y«.

3.   Kombination af maskestørrelser: 70 til 79 mm + > = 100 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 10 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag I som målarter for maskestørrelser på mellem 70 og 79 mm.

▼M6

4.   Maskestørrelseskombination: 80 til 99 mm + ≥ 100 mm

Fangsten, der beholdes om bord, skal bestå af mindst 45 % af en blanding af de marine organismer, der i bilag I er angivet som målarterne for maskestørrelser på mellem 80 og 99 mm.

▼M2

B.   BETINGELSER FOR BRUG AF VISSE KOMBINATIONER AF MASKESTØRRELSER I SKAGERRAK OG KATTEGAT

Kombination af maskestørrelser < = 89 mm + > = 90 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 10 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag IV som målarter for maskestørrelser på mellem 70 og 89 mm.




BILAG XI

A.   BETINGELSER FOR BRUG AF VISSE KOMBINATIONER AF MASKESTØRRELSER I REGION 3, BORTSET FRA ICES-AFSNIT IXa ØST FOR 7o23′48″V

1.   Kombination af maskestørrelser 16 til 31 mm + > = 70 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 40 % af en blanding af rejer (Pandalus montagui, Crangon spp. og Palaemon spp.) og svømmekrabber

eller

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 70 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag II som målarter for maskestørrelser på mellem 16 og 31 mm, bortset fra rejer (Pandalus montagui, Crangon spp. og Palaemon spp.) og svømmekrabber.

2.   Kombination af maskestørrelser: 32 til 54 mm + > = 70 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 70 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag II som målarter for maskestørrelser på mellem 32 og 54 mm, bortset fra rejer og dybhavsrejer (Pandalus spp., Crangon spp. og Palaemon spp.).

3.   Kombination af maskestørrelser: 55-59 mm + > = 70 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 20 % af en blanding af rejer og dybhavsrejer (Pandalus spp., Crangon spp., Palaemon spp., Aristeus antennatus, Aristaeomorpha foliacea, Parapenaeus longirostris)

eller

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 60 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag II som målarter for maskestørrelser på mellem 55 og 59 mm bortset fra rejer og dybhavsrejer (Pandalus spp. Crangon spp., Palaemon spp., Aristeus antennatus, Aristaeomorpha foliacea, Parapenaeus longirostris).

4.   Kombination af maskestørrelser: 60 til 69 mm + > = 70 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 60 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag II som målarter for maskestørrelser mellem 60 og 69 mm.

B.   BETINGELSER FOR BRUG AF VISSE KOMBINATIONER AF MASKESTØRRELSER ICES-AFSNIT IXa ØST FOR 7o23′48″V

Kombination af maskestørrelser 40-54 mm + > = 55 mm

Fangster, der beholdes om bord eller landes, skal bestå af mindst 50 % af en blanding af de marine organismer, der er anført i bilag III som målarter for maskestørrelser på mellem 40 og 54 mm.

▼B




BILAG XII

MINDSTEMÅL



Art

Mindstemål

Region 1 til 5, undtagen Skagerrak/Kattegat

Skagerrak/Kattegat

Torsk (Gadus morhua)

35 cm

30 cm

Kuller (Melanogrammus aeglefinus)

30 cm

27 cm

Sej (Pollachius virens)

35 cm

30 cm

Lubbe (Pollachius pollachius)

30 cm

Kulmule (Merluccius merluccius)

27 cm

30 cm

Glashvar (Lepidorhombus spp.)

20 cm

25 cm

Tunge (Solea spp.)

24 cm

24 cm

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

►M6  27 cm ◄

27 cm

Hvilling (Merlangius merlangus)

27 cm

23 cm

Lange (Molva molva)

63 cm

Byrkelange (Molva dipterygia)

70 cm

Bars (Dicentrarchus labrax)

36 cm

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) (1)

Jomfruhummerhaler

 

130 (40) mm (1)

►M1  Makrel (Scomber spp.)  ◄

 

20 cm (2)

Sild (Clupea harengus)

20 cm

18 cm

►M1  Hestemakrel (Trachurus spp.)  ◄

15 cm ►M6   (4)  ◄

15 cm

Sardin (Sardina pilchardus)

11 cm

Hummer (Homarus gammarus)

85 mm (3)

220 (78) mm (1)

Troldkrabbe (Maia squinado)

120 mm

Kammusling (Chlamys spp.)

40 mm

Toppimusling (Ruditapes decussatus)

40 mm

►M5  Tæppemusling (Venerupis pullastra)  ◄

►M5  38 mm ◄

▼M12

Japansk tæppemusling (Venerupis philippinarum)

35 mm

 

▼B

Venusmusling (Venus verrucosa)

40 mm

▼M5

Venusmusling (Callista chione)

6 cm

 

Knivmusling (Ensis spp.)

10 cm

 

▼B

►M6  Musling (Spisula solida)  ◄

25 mm

 

Kilemusling (Donax spp.)

25 mm

 

▼M5

Knivmusling (Pharus legumen)

65 mm

 

▼B

Konksnegl (Buccinum undatum)

45 mm

▼M12

Ottearmet blæksprutte (Octopus Vulgaris)

Hele området, undtagen farvande under højhedsområde eller jurisdiktion i region 5: 750 g

Farvande under højhedsområde eller jurisdiktion i region 5: 450 g (renset)

 

▼M7 —————

▼B

Languster (Palinurus spp.)

►M6  95 mm ◄

▼M5

Reje (Parapenaeus longirostris)

22 mm (rygskjoldslængde)

 

▼B



Arter

Mindstemål; region 1-5, undtagen Skagerrak/Kattegat

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus)

Hele området, undtagen region 3 og ICES-zone VIa, VIIa: samlet længde 85 mm, rygskjoldslængde 25 mm

ICES-zone VIa, VIIa; region 3: samlet længde 70 mm, rygskjoldslængde 20 mm

Jomfruhummerhaler

Hele området, undtagen region 3 og ICES-zone VIa, VIIa: 46 mm

ICES-zone VIa, VIIa; region 3: 37 mm

►M1  Makrel (Scomber spp.)  ◄

Hele området, undtagen Nordsøen: 20 cm

Nordsøen: 30 cm

▼M12

Ansjos (Engraulis encrasicolus)

Hele området, undtagen ICES-afsnit IXa øst for 7° 23′ 48″ V: 12 cm eller 90 fisk pr. kg.

ICES-afsnit IXa øst for 7° 23′ 48″ V: 10 cm

▼B

Taskekrabbe (Cancer pagurus)

Region 1 og 2 nord for 56o N: 140 mm

Region 2 syd for 56o N, bortset fra ICES-område VIId, e, f, og ICES-område IVb,c: 130 mm

▼M6

ICES-område IVb,c syd for 56o N: 130 mm, undtagen et område, der afgrænses af et punkt ved 53o 28′ 22″ N, 0o 09′ 24″ Ø på Englands kyst, en lige linje, som forbinder dette punkt med 53o 28′ 22″ N, 0o 22′ 24″ Ø, Det Forenede Kongeriges 6-sømilegrænse og en lige linje, som forbinder et punkt ved 51o 54′ 06″ N, 1o 30′ 30″ Ø med et punkt på Englands kyst ved 51o 55′ 48″ N, 1o 17′ 00″ Ø, hvor mindstemålet er 115 mm

▼B

ICES-område VIId, e, f: 140 mm

Region 3: 130 mm

Kammusling (Pecten maximus)

Hele området, undtagen ICES-zone VIIa, VIId: 100 mm

ICES-zone VIIa, nord for 52o30′ N, VIId: 110 mm

(1)   Samlet længde (rygskjoldslængde).

(2)   30 cm kun til industriformål.

(3)   Med virkning fra 1. januar 2002 finder en rygskjoldslængde på 87 mm anvendelse.

(4)   Der er intet mindstemål for hestemakrel (Trachurus picturatus), som er taget i farvandene omkring Azorerne under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion.

▼M12




BILAG XIIa



Mindstemål for region 9

Art

Mindstemål: Region 9

Pighvar (Psetta maxima)

45 cm

▼B




BILAG XIII

MÅLING AF MARINE ORGANISMERS STØRRELSE

1.

Fisks størrelse måles som vist i figur 1 fra snudespids til halefinnens spids.

2.

Jomfruhummers størrelse måles som vist i figur 2:

 som rygskjoldslængde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bageste kant af rygskjoldet, og/eller

 som totallængde målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten, og/eller

 når det gælder aftagne jomfruhummerhaler: fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Halen måles på oversiden, og den skal ligge fladt og må ikke strækkes.

3.

Størrelsen af hummer ►M6  ————— ◄ fra region 1-5, bortset fra Skagerrak/Kattegat, måles som vist i figur 3 som rygskjoldslængde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bageste kant af rygskjoldet.

4.

Størrelsen af hummer fra Skagerrak/Kattegat måles som vist i figur 3:

 som rygskjoldslængde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bageste kant af rygskjoldet, og/eller

 som totallængde målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.

▼M1

5.

a) Troldkrabbers størrelse måles som vist i figur 4A som skjoldets længde målt på midterlinjen fra kanten af skjoldet mellem pandetorne og bagkant.

b) Taskekrabbers størrelse måles som vist i figur 4B som skjoldets største bredde målt vinkelret på skjoldets midterlinje fra for- til bagkant.

▼B

6.

Toskallede bløddyrs størrelse måles som vist i figur 5 tværs over skallen, hvor denne er længst.

7.

Konksnegles størrelse måles som vist i figur 6 som skallængden.

▼M6

8.

Størrelsen af languster måles som vist i figur 7 som rygskjoldets længde målt fra spidsen af pandetornen til midten af den bagerste kant af rygskjoldet.

▼B

image

Figur 1

image

Figur 2

a) Rygskjoldets længde

b) Samlet længde

image

Figur 3

a) Rygskjoldets længde

b) Samlet længde

▼M1

image

Figur 4A

▼B

image

Figur 4b

image

Figur 5

image

Figur 6

▼M6

image

Figur 7

▼B




BILAG XIV

VISSE MARINE ORGANISMERS VIDENSKABELIGE NAVNE OG NAVNE PÅ MODERSMÅLET



FORTEGNELSE OVER ARTER

VIDENSKABELIGT NAVN

Ansjos

Engraulis encrasicolus

Almindelig tun, atlantisk tun

Thunnus thynnus

Bars

Dicentrarchus labrax

Beryx

Bamidaye, Berycidae

Blåhvilling

Micromesistius poutassou

Blåkæft

Scorpaenidae

Blankesten

Sparidae

Brisling

Sprattus sprattus

Bugstribet bonit

Katsuwonus pelamis

Byrkelange

Molva dipterygia

Båndfisk

Cepolidae

Dybhavsreje

Pandalus borealis

Fjæsning

Trachinidae

Glashvarre

Lepidorhombus spp.

Glyse

Mora moro, trisopterus minutus

Grå knurhane

Eutrigla gurnadus

Guldlaks

Argentina spp.

Guldlaks, strømsild

Argentina spp.

Gulfinnet tun

Thunnus albacares

Havål

Conger conger

Havørred

Salmo trutta

Havsnegl

Gastropoda

Havtaske, bredflab

Lophiidae

Hestemakrel

Trachurus trachurus

Hestereje

Crangon spp.

Hornfisk

Belone belone

Hummer

Homarus gammarus

Hvilling

Merlangius merlangus

Hårhale

Trichiuridae

Ising, slette

Limanda limanda

Japansk tæppemusling

Ruditapes philipinarum

Jomfruhummer, dybvandshummer

Nephrops norvegicus

Jomfruøsters

Chlamys varia

Junkergylte

Coris jucis

Kammusling

Pecten maximus, Chlamys opercularis

Kilemusling

Donax spp.

Knivmusling

Ensis spp., Pharus legumen

Knurhane

Triglidae

Konksnegl

Buccinum undatum

Kortfinnet blæksprutte

Loliginidinae, Ommatostrephidae

Kuller, hvilling

Melanogrammus aeglefinus

Kulmule

Merluccius merluccius

Laks

Salmo salar

Laksefisk

Salmonidae

Lange

Molva molva

Langhale

Malacocephalus spp., Nezumia spp., Trachyrhynchus spp.

Languster

Palinurus spp.

Lubbe

Polacchius pollachius

Læbefisk

Labridae

Makrel

Scomber scombrus

Mulle

Mullidae

Multe

Mugilidae

Musling

Spisula solidissima

Niøje, lampret

Petromyzonidae

Okseøjefisk

Boops boops

Ottearmet blæksprutte

Octopus vulgaris, Eledone cirrosa

Pighaj

Sqalus acanthias spp.

Pighvar

Psetta maximar

Pikarel

Centhracanthidae

Reje

Pandalus spp.

Reje

Pandalus montagui, Crangon spp., Penaeus spp., Parapenaeus longirostris, Aristaeomorpha foliacea, Aristeus antennatus

Rokke

Rajidae

Roskildereje

Palaemon adspersus, Palaemon spp.

Rødhaj, småplettet rødhaj

Scyliorhinidae

Rødspætte

Pleuronectes platessa

Rødspættefamilien

Pleuronectidae

Rødtunge

Microstomus kitt

Sardin

Sardina pilchardus

Sej

Pollachius virens

Sepiablæksprutte

Sepia officinalis

Sild

Clupea harengus

Skægtorsk

Trisopterus luscus

Skærising

Glyptocephalus cynoglossus

Skrubbe

Platichthys flesus

Slethvar

Scophthalmus rhombus

Slimål

Myxinidae

Smelt

Aherina spp., Osmerus spp.

Sortvels

Phycis spp.

Sperling

Trisopterus esmarkii

Sanktpetersfisk

Zeus faber

Stenbider

Cyclopterus lumpus

Storskællet hvarre

Citharus linguatula

Sværdfisk

Xiphias gladius

Svømmekrabbe

Polybius henslowi

Søknæler

Squilla mantis

Sølvtorsk

Gadus argenteus

Taskekrabbe

Cancer pagurus

Thunnin

Auxis spp., Euthynnus spp.

Tiarmet blæksprutte

Loliginidae, Ommastrephidae, Alloteuthis spp.

Tobis

Ammodytes spp.

Tobis

Ammodytidae

Toppimusling

Ruditapes decussatus

Torsk

Gadus morhua

Toskallede bløddyr

Bivalvia

Troldhummer

Galatheidae

Troldkrabbe

Maia squinado

Tun, tunfisk

Katsuwonus spp., Thunnus spp., Thunnus thynnus, Auxis spp. Euthynnus spp.

Tunge

Solea solea vulgaris

Tungearter

Michrochirus ocellalus, Microchirusvariegatus, Dicologoglossa cuneata

Tæppemusling

Venerupis pullastra variegatus

Venusmusling

Mercenaria mercenaria, Venus verrucosa

Ål

Anguilla anguilla

▼M12

Havgalte

Capros aper

Rødfisk

Sebastes spp.

Sardinel

Sardinella aurita

Skælbrosme

Phycis blennoides




BILAG XIVa

SPECIFIKATIONER FOR SORTERINGSRIST

1. Den artsselektive rist skal monteres i trawl, hvis fangstpose består af kvadratmasker med en maskestørrelse på mindst 70 mm, men under 90 mm. Fangstposen skal være mindst 8 m lang. Det er forbudt at anvende trawl på over 100 kvadratmasker i fangstposens omkreds, eksklusive sammenføjninger eller sømliner. Den kvadratmaskede fangstpose er kun påkrævet i Skagerrak og Kattegat.

2. Risten skal være rektangulær. Ristens tremmer skal være parallelle med ristens længdeakse. Afstanden mellem tremmerne må højst være 35 mm. Det er tilladt at anvende et eller flere hængsler, så risten lettere kan placeres oven på nettromlen.

3. Risten skal monteres diagonalt i trawlet med ristens overkant pegende opad og bagud. Den kan monteres lige foran fangstposen eller længere fremme i forlængelsesstykket. Risten skal være fastgjort til trawlet på alle sider.

4. I trawlets overpanel skal der i umiddelbar forbindelse med ristens overkant være en ublokeret åbning, hvor fiskene kan slippe ud. Udslipningsåbningen skal bagest være lige så bred som risten og foran ende i en spids, hvor siderne er skåret langs maskestolperne på hver side af risten.

5. Det er tilladt at fastgøre en tragtformet anordning foran risten for at lede fisken mod trawlets bund og risten. Maskestørrelsen i tragten skal være mindst 70 mm. Tragten skal have en lodret åbning ved risten på mindst 15 cm. Tragtens åbning ved risten skal være lige så bred som risten.

image

Skematisk tegning af et størrelses- og artsselektivt trawl. Fisken ledes mod trawlets bund og risten via en tragt. Større fisk slipper ud af trawlet via risten, mens mindre fisk og jomfruhummer passerer gennem risten og ind i fangstposen. Fangstposen, der udelukkende består af kvadratmasker, øger muligheden for, at små fisk og undermålsjomfruhummer kan undslippe. Den kvadratmaskede fangstpose, der ses på tegningen, er kun påkrævet i Skagerrak og Kattegat.




BILAG XIVb

BETINGELSER FOR FISKERI MED VISSE TRUKNE REDSKABER, SOM MÅ ANVENDES I BISCAYABUGTEN

1.   Specifikationer for det kvadratmaskede overpanel

Panelet skal bestå af et rektangulært netstykke. Der må kun være ét panel. Panelet må ikke på nogen måde obstrueres af anordninger på nettets inder- eller yderside.

2.   Panelets placering

Panelet skal monteres i midten af overpanelet i trawlets bageste koniske del lige foran den ikkekoniske del bestående af forlængelsesstykket og fangstposen.

Panelet slutter højst 12 masker fra den håndknyttede række masker mellem forlængelsesstykket og den bageste koniske del af trawlet.

3.   Panelets størrelse

Panelet skal være mindst 2 m langt og mindst 1 m bredt.

4.   Panelets net

Maskestørrelsen skal være mindst 100 mm. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i panelet skal være skåret stolperet.

Nettet skal monteres således, at stolperne er parallelle med og vinkelrette på fangstposens længdeakse.

Det skal bestå af enkeltgarn. Enkeltgarnet må højst være 4 mm tykt.

5.   Panelets montering i diamantmasket net

Det er tilladt at fastgøre en sømline langs panelets fire sider. Sømlinens diameter må højst være 12 mm.

Panelets udstrakte længde skal være lig med længden af de diamantmasker, der er fastgjort til panelets langsider.

Antallet af diamantmasker i overpanelet, der er fastgjort til panelets korte side (dvs. den 1 m lange side vinkelret på fangstposens længdeakse), skal være mindst antallet af hele diamantmasker, der er fastgjort til panelets lange side, divideret med 0,7.

6.

Panelets montering i trawlet ses på tegningen nedenfor

1 m2 metresmaksimum 12 mIkke-konisk del




BILAG XIVc

KVADRATMASKET PANEL FOR FARTØJER PÅ OVER 15 M

1.   Specifikationer for det kvadratmaskede overpanel

Panelet skal bestå af et rektangulært netstykke. Det skal bestå af enkeltgarn. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i panelet skal være skåret stolperet. Maskestørrelsen skal være lig med eller over 120 mm. Panelet skal være mindst 3 meter langt, undtagen når det er indsat i net, der er trukket af fartøjer på under 112 kW; i så fald skal det være mindst 2 meter langt.

2.   Panelets placering

Panelet skal monteres i fangstposens overpanel. Panelets bagkant må ikke være længere end 12 m fra bindestrikken som defineret i artikel 8 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3440/84 af 6. december 1984 om fastgørelse af anordninger til trawl, snurrevod og lignende redskaber ( 27 ).

3.   Panelets montering i diamantmasket net

Der må højst være to åbne diamantmasker mellem panelets langside og den tilstødende sømline.

Panelets udstrakte længde skal være lig med længden af de diamantmasker, der er fastgjort til panelets langsider. Sammenføjningsforholdet mellem fangstposens overpanels diamantmasker og panelets korteste side skal være tre diamantmasker til en kvadratmaske for 80 mm fangstposer, eller to diamantmasker til en kvadratmaske for 120 mm fangstposer, bortset fra panelets hjørnestolper fra begge sider.




BILAG XIVd

KVADRATMASKET PANEL FOR FARTØJER PÅ UNDER 15 M

1.   Specifikationer for det kvadratmaskede overpanel

Panelet skal bestå af et rektangulært netstykke. Det skal bestå af enkeltgarn. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i panelet skal være skåret stolperet. Maskestørrelsen skal være lig med eller over 110 mm. Panelet skal være mindst 3 meter langt, undtagen når det er indsat i net, der er trukket af fartøjer på under 112 kW; i så fald skal det være mindst 2 meter langt.

2.   Panelets placering

Panelet skal monteres i fangstposens overpanel. Panelets bagkant må ikke være længere end 12 m fra bindestrikken som defineret i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3440/84.

3.   Panelets montering i diamantmasket net

Der må højst være to åbne diamantmasker mellem panelets langside og den tilstødende sømline. Panelets udstrakte længde skal være lig med længden af de diamantmasker, der er fastgjort til panelets langsider. Sammenføjningsforholdet mellem fangstposens overpanels diamantmasker og panelets korteste side skal være to diamantmasker til en kvadratmaske, bortset fra panelets hjørnestolper fra begge sider.

▼B




BILAG XV

SAMMENLIGNENDE OVERSIGT



Forordning (EF) nr. 894/97

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1 og 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 4

Artikel 2, stk. 2

Artikel 10

Artikel 2, stk. 3

Artikel 5

Artikel 2, stk. 4

Artikel 14 og 15

Artikel 2, stk. 5

Artikel 2, stk. 6, første afsnit 1

Artikel 5, stk. 1, og 12 stk. 1

Artikel 2, stk. 6, andre afsnit

Artikel 5, stk. 6

Artikel 2, stk. 7

Artikel 2, stk. 8

Artikel 2, stk. 9, første afsnit

Artikel 6

Artikel 2, stk. 9, andet afsnit

Artikel 7

Artikel 2, stk. 9, tredje afsnit

Artikel 3, litra d)

Artikel 2, stk. 10, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 11, stk. 1

Artikel 2, stk. 10, første afsnit, litra d)

Artikel 3, litra g) og h)

Artikel 2, stk. 10, første afsnit, litra e)

Artikel 13

Artikel 2, stk. 10, andet afsnit

Artikel 48

Artikel 3

Artikel 48

Artikel 4

Artikel 16

Artikel 5, stk. 1

Artikel 17 og 18, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Bilag XIII

Artikel 5, stk. 3, første afsnit

Artikel 19, stk. 1

Artikel 5, stk. 3, andet afsnit, litra a)

Artikel 19, stk. 2 litra b)

Artikel 5, stk. 3, andet afsnit, litra b) første og andet led

Artikel 19, stk. 2, litra a)

Artikel 5, stk. 3, andet afsnit, litra b), tredje led

Artikel 35

Artikel 5, stk. 3, andet afsnit, litra c)

Artikel 19, stk. 3

Artikel 5, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 19, stk. 2, litra a), tredje punktum

Artikel 5, stk. 4

Artikel 18, stk. 3 og 4

Artikel 5, stk. 5

Artikel 6, stk. 1

Artikel 26

Artikel 6, stk. 2

Artikel 36

Artikel 7

Artikel 20

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 21

Artikel 9

Artikel 22

Artikel 10, stk. 1

Artikel 10, stk. 2, litra a)

Artikel 30, stk. 1

Artikel 10, stk. 2, litra b)

Artikel 39

Artikel 10, stk. 3

Artikel 29

Artikel 10, stk. 4

Artikel 34, stk. 1, 2 og 3

Artikel 10, stk. 5

Artikel 34, stk. 4

Artikel 10, stk. 6

Artikel 29, stk. 6, og artikel 34, stk. 5

Artikel 10, stk. 7

Artikel 10, stk. 8

Artikel 10, stk. 9

Artikel 37

Artikel 10, stk. 10

Artikel 23

Artikel 10, stk. 11

Artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 5, artikel 30, stk. 2 andet afsnit, artikel 30, stk. 3, artikel 34, stk. 5, og artikel 40

Artikel 10, stk. 12, første afsnit

Artikel 31

Artikel 10, stk. 12, andet afsnit

Artikel 41

Artikel 10, stk. 13

Artikel 10, stk. 14

Artikel 30, stk. 1, sidste punktum

Artikel 10, stk. 15

Artikel 28, stk. 1

Artikel 10, stk. 16

Artikel 32

Artikel 10, stk. 17

Artikel 33

Artikel 10, stk. 18

Artikel 38

Artikel 10, stk. 19

Artikel 24, stk. 1

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 24, stk. 2

Artikel 13

Artikel 42

Artikel 14

Artikel 43

Artikel 15

Artikel 44

Artikel 16

Artikel 45

Artikel 17

Artikel 46

Artikel 18

Artikel 48

Artikel 19

Artikel 49

Artikel 20

Artikel 50

Bilag I

Bilag I, II, III, IV og V

Bilag II

Bilag XII

Bilag III

Bilag XII

Bilag IV

Bilag XIII

Bilag V

Bilag VI

Bilag VI

Bilag VII

Bilag VII

Bilag XV



( 1 ) EFT C 292 af 4.10.1996, s. 1, og

EFT C 245 af 12.8.1997, s. 10.

( 2 ) EFT C 132 af 28.4.1997, s. 235.

( 3 ) EFT C 30 af 30.1.1997, s. 26.

( 4 ) EFT L 132 af 23.5.1997, s. 1.

( 5 ) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet er ændret ved Amsterdam-traktaten af 1994.

( 6 ) EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

( 7 ) EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 3259/94 (EFT L 339 af 29.12.1994, s. 11).

( 8 ) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 686/97 (EFT L 102 af 19.4.1997, s. 1).

( 9 ) EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 10 ) EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44.

( 11 ) EFT C 335 af 24.12.1985, s. 2.

( 12 ) EFT C 347 af 31.12.1985, s. 14.

( 13 ) EFT L 194 af 24.7.1984, s. 22.

( 14 ) EFT L 162 af 18.6.1986, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1821/96 (EFT L 241 af 21.9.1996, s. 8).

( 15 ) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

( 16 ) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

( 17 ) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20.

( 18 ) EUT L 351 af 28.12.2002, s. 6.

( 19 ) EUT L 348 af 31.12.2010, s. 17.

( 20 ) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 1.

( 21 ) EFT L 77 af 20.3.2002, s. 8.

( 22 ) EFT L 388 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94 (EFT L 350 af 31.12.1994, s. 15).

( 23 ) Samlet længde (rygskjoldslængde).

( 24 ) 30 cm kun til industriformål.

( 25 ) Med virkning fra 1. januar 2002 finder en rygskjoldslængde på 87 mm anvendelse.

( 26 ) Der er intet mindstemål for hestemakrel (Trachurus picturatus), som er taget i farvandene omkring Azorerne under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion.

( 27 ) EFT L 318 af 7.12.1984, s. 23.