►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/20/EF

af 30. maj 1994

om mekaniske tilkoblingsanordninger for motorkøretøjer og påhængskøretøjer og anordningernes fastgøring på køretøjerne

(EFT L 195, 29.7.1994, p.1)

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS DIREKTIV 2006/96/EF af 20. november 2006

  L 363

81

20.12.2006

►A1

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

  L 236

33

23.9.2003

1.1.

Dette direktiv omfatter mekaniske tilkoblingsanordninger for motorkøretøjer og disses påhængskøretøjer, samt anordningernes fastgøring til køretøjerne, som beskrevet i artikel 1.

1.2.

I dette direktiv fastsættes krav, som skal opfyldes af mekaniske tilkoblingsanordninger for køretøjer, med henblik på:

1.3.

Tilkoblingsanordninger klassificeres efter type, og yderligere skelnes mellem:

Følgende klassificering anvendes:

2.1.

Mekaniske tilkoblingsanordninger er alle dele og indretninger på vognenes rammer, bærende karrosseridele og chassis, som tjener til at sammenkoble motorkøretøjet og påhængskøretøjet.

Disse omfatter desuden faste eller aftagelige dele til fastgøring, justering eller betjening af ovennævnte tilkoblingsanordninger.

3.1.1.

Ansøgning om EØF-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 3, stk. 4, af en mekanisk tilkoblingsanordning skal indsendes af anordningens fabrikant.

3.1.2.

En model af oplysningsskemaet findes i bilag III.

3.1.3.

Følgende skal indsendes til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for gennemførelsen af typegodkendelsesafprøvningerne:

3.2.1.

Hvert af de under 3.1.1 nævnte prøveeksemplarer af tilkoblingsanordningen, som søges EØF-typegodkendt, skal mærkes således:

3.2.2.

Fabrikant, handelsnavn eller fabrikantens navn (samt varemærke hvis et sådant skal anvendes).

3.2.3.

Type samt, i påkommende tilfælde, version.

3.2.4.

Tilstrækkelig plads til EØF-godkendelsesmærket og supplerende oplysninger som anført i punkt 3.3.4.

3.3.1.

Såfremt de relevante krav er opfyldt, meddeles EØF-typegodkendelse i medfør af artikel 4, stk. 3, og artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, hvis den kan anvendes.

3.3.2.

I bilag IV findes en model til en EØF-typegodkendelsesattest.

3.3.3.

Hver godkendt type af en mekanisk tilkoblingsanordning tildeles et godkendelsesnummer. Samme medlemsstat må ikke tildele en anden type af en mekanisk tilkoblingsanordning samme nummer.

3.3.4.

Mekaniske tilkoblingsanordninger, som er i overensstemmelse med en type, der er godkendt efter dette direktiv, skal være forsynet med et internationalt godkendelsesmærke, iøjnefaldende og lettilgængeligt placeret som anført i godkendelsesattesten; mærket skal, idet medlemsstaterne tildeles følgende kodenummer eller bogstav

bestå af:

3.3.5

Godkendelsesmærket skal være uudsletteligt og let læseligt, også når tilkoblingsanordninger er fastgjort på køretøjet.

3.3.6.

Eksempler på EØF-godkendelsesmærker er givet i bilag II til dette direktiv.

3.4.1.

Ved ændring af en type, som er godkendt i henhold til dette direktiv, finder bestemmelserne i artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse.

4.1.1.

Fabrikanten indsender ansøgningen om EØF-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 3, stk. 4, for en køretøjstype med hensyn til den type mekanisk tilkoblingsanordning, det er monteret med.

4.1.2.

I bilag VIII findes en model til oplysningsskemaet.

4.1.3.

Følgende skal indsendes til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for at foretage typegodkendelsesafprøvningerne:

4.2.1.

Der meddeles EØF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3 og 4, i direktiv 70/156/EØF, såfremt de relevante krav er opfyldt.

4.2.2.

I bilag IX findes en model til EØF-typegodkendelsesattesten.

4.2.3.

Hver godkendt køretøjstype skal tildeles et godkendelsesnummer i henhold til bilag VII til direktiv 70/156/EØF. Samme medlemsstat må ikke tildele samme nummer til en anden type køretøj.

4.3.1.

Ved enhver ændring af en typegodkendelse i henhold til dette direktiv skal bestemmelserne i artikel 5 i direktiv 70/156/EØF finde anvendelse.

4.3.2.

Indehaveren af en EØF-typegodkendelse af et køretøj kan søge denne udvidet til at omfatte andre typer eller klasser af tilkoblingsanordninger.

De kompetente myndigheder godkender en sådan udvidelse på følgende betingelser:

4.3.3.

For standard-tilkoblingsanordninger i klasse A, C, D og G er EØF-typegodkendelsen af køretøjet også gyldig for andre tilkoblingsanordninger i samme klasse, uden at der hertil kræves yderligere kontrol af monteringen eller udvidelse af køretøjets EØF-typegodkendelse.

5.1.

Mekaniske tilkoblingsanordninger skal fremstilles og monteres i overensstemmelse med god konstruktionspraksis og skal være sikre at betjene.

5.2.

Køretøjerne skal kunne sammen- og frakobles på sikker måde af en enkelt person uden brug af værktøj. Til tilkobling af påhængskøretøjer med totalmasse over 3,5 tons må kun anvendes automatiske tilkoblingsanordninger, med hvilke tilkobling sker automatisk.

5.3.

Mekaniske tilkoblingsanordninger skal være konstrueret og fremstillet således, at de ved normal brug, korrekt vedligeholdelse og rettidig udskiftning at sliddele til stadighed fungerer tilfredsstillende.

5.4.

Tilkoblingsanordningen skal ledsages af en monterings- og betjeningsvejledning, som giver tilstrækkelige oplysninger til, at en faglært person kan montere den på køretøjet og betjene den korrekt. Denne vejledning skal være affattet på det eller de sprog, der anvendes i den medlemsstat, hvor tilkoblingsanordningen skal markedsføres. For tilkoblingsanordninger, som leveres til samlebåndsbrug på køretøjs- eller karrosserifabrikker, kan der dispenseres fra kravet om, at monterings- og betjeningsvejledning skal følge med hver tilkoblingsanordning. Det påhviler da den pågældende køretøjs- eller karrosserifabrik at sikre, at køretøjets bruger får udleveret de oplysninger, som er nødvendige til betjening af tilkoblingsanordningen.

5.5.

Der skal anvendes materialer, hvis egenskaber ved den pågældende anvendelse er fastsat ved standard, eller er angivet i dokumentationen efter punkt 3.1.2 i dette bilag.

5.6.

De dele af tilkoblingsanordningen, som i tilfælde af svigt vil forårsage adskillelse af de to køretøjer, skal være udført i stål. Andre materialer kan anvendes, hvis fabrikanten har godtgjort disses ækvivalens på en for den tekniske tjeneste tilfredsstillende måde.

5.7.

Alle koblinger skal være konstrueret til mekanisk indgreb, og koblingens lukkede position skal sikres af mindst én sikringsanordning med mekanisk indgreb, medmindre andet er anført i bilag V.

5.8.

Mekaniske tilkoblingsanordninger skal opfylde kravene i bilag V.

5.9.

5.10.

Monteringen af mekaniske tilkoblingsanordninger på køretøjet skal kontrolleres efter forskrifterne i bilag VII. Dette krav gælder for EØF-typegodkendelse både af køretøjstyper, der som oprindeligt udstyr har en fabriksmonteret mekanisk tilkoblingsanordning, og af tilkoblingsanordninger, som er konstrueret til en særlig køretøjstype.

5.11.

Ovennævnte krav, tillige med de i bilag V, VI og VII anførte, gælder ligeledes forskellige andre tilkoblingsanordninger (klasse S) i relevant omfang.

6.1.

Generelt træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse i henhold til bestemmelserne i artikel 10 i direktiv 70/156/EØF.

6.2.

Hyppigheden af inspektioner forestået af den kompetente myndighed skal normalt være mindst én gang årligt.

1.1.

Koblingskugler i klasse A skal være i overensstemmelse med figur 2 med hensyn til udformning og dimensioner.

1.2.

Form og dimensioner på trækbeslag skal om nødvendigt opfylde kravene fra køretøjets fabrikant med hensyn til fastgøringspunkter og ekstra dele til montering.

1.3.

For aftagelige koblingskugler skal samlingen og dens låsning være konstrueret til mekanisk indgreb.

1.4.

Koblingskugler og trækanordninger skal opfylde kravene i bilag VI, punkt 4.1.

1.5.

2.1.

Kuglekoblinger i klasse B50 skal være konstrueret således, at de ved brug sammen med koblingskuglerne beskrevet i dette bilags punkt 1 er sikre og bibeholder de foreskrevne specifikationer.

Kuglekoblinger skal være konstrueret således, at de giver sikker tilkobling, også under hensyn til slitage på koblingsanordningen.

2.2

Kuglekoblinger skal opfylde kravene i bilag VI, punkt 4.2.

2.3.

Eventuelle yderligere anordninger (bremser, stabilisatoranordninger mv.) må ikke have negativ indflydelse på den mekaniske forbindelse.

2.4.

Når kuglekoblingen ikke er fastgjort til køretøjet, skal koblingen kunne dreje vandret mindst 90° til hver side fra centerlinjen af koblingskugle og trækbeslag, som beskrevet i dette bilags afsnit 1. Samtidig skal der være fri lodret bevægelighed 20° over og under vandret. Yderligere skal der sammen med den vandrette drejning på 90° være mulighed for 25° rulning begge veje omkring den vandrette akse. Følgende kombinerede bevægelser skal være mulige:

ved alle vandrette drejningsvinkler.

3.6.1.

50° vandret til højre eller venstre

3.6.2.

6° lodret op eller ned

3.6.3.

6° aksialt højre eller venstre om.

3.9.1.

Trækøjets svingning omkring den tværgående akse skal opnås gennem koblingsboltens kugleform (og ikke gennem et hængsel, jf. figur 6).

3.9.2.

Med undtagelse af klasse C50-1 skal der være en fjeder og/eller dæmpeanordning til afbødning af stødvise træk- og trykbelastninger som følge af spillerum mellem koblingsbolt og trækøje.

3.9.3.

De i figur 8 og tabel 3 anførte dimensioner skal overholdes.

3.9.4.

Tilkoblingsanordninger skal være egnede for og afprøvet med de i tabel 4 angivne karakteristiske værdier.

3.9.5.

Åbning af koblingen skal ske ved hjælp af et håndtag ved koblingen (ikke fjernbetjening).

5.1.

Trækstænger Klasse E skal opfylde kravene i bilag VI, afsnit 4.5.

5.2.

Som forbindelse til det trækkende køretøj kan trækstænger enten monteres med kuglekoblinger som i dette bilags afsnit 2, eller trækøjer som i afsnit 4. Kuglekoblinger og trækøjer kan enten fastskrues, -boltes eller svejses.

5.3.

Hængslede trækstænger skal være fri af jorden, og når trækstangen slippes i vandret stilling, skal den have en frihøjde på mindst 200 mm.

5.4.

5.5.

For trækstænger kombineret med påløbsbremse skal afstanden mellem trækøjets midtpunkt og den frie ende af trækøjets skaft mindst være 200 mm i bremsens bremseposition. Med trækøjets skaft helt i bund skal afstanden være mindst 150 mm.

5.6.

Trækstænger til kærrer skal have mindst halv så stor stivhed over for sidekræfter som over for lodrette kræfter.

6.1.

Trækbeslag skal være egnede for fastgøring af den pågældende koblingsanordning til køretøjet (-tøjerne).

6.2.

Trækbeslag må ikke være svejset fast på chassis, karrosseri eller andre dele af køretøjet.

6.3.

Trækbeslag skal opfylde kravene i bilag VI, punkt 4.3.

7.4.1.

± 90° omkring en lodret akse (gælder ikke for sættevognsskamler beregnet for medstyrende sættevogn), og, samtidig hermed,

7.4.2.

± 12° omkring en vandret akse vinkelret på køreretningen. Med den vinkel er der ikke nødvendigvis taget hensyn til terrænkørsel.

7.4.3.

Drejning omkring en langsgående akse med indtil ± 3° er tilladt. På en fuldt drejelig sættevognsskammel kan denne vinkel overskrides, forudsat at en låseanordning gør det muligt at begrænse drejningen til ±3°.

7.9.1.

For styrekiler til medstyring af sættevognen skal de i figur 15 angivne mål være overholdt.

7.9.2.

Styrekilen skal tillade sikker og pålidelig sammenkobling. Styrekilen skal være fjederbelastet. Fjederstyrken skal være afpasset således, at det er muligt at tilkoble en ulastet sættevogn, og således at styrekilen ligger godt an mod siderne af koblingen ved kørsel med fuldt lastet sættevogn. Sættevognen skal kunne frakobles, i såvel lastet som ulastet stand.

7.10.1.

For standardsættevognsskamler skal de i figur 14 og tabel 7 angivne dimensioner overholdes.

7.10.2.

Standardsættevognsskamler skal være egnede for og afprøvet ved en D-værdi på 150 kN og en U-værdi på 20 tons.

7.10.3.

Udløsning af koblingen skal ske med håndtag direkte ved koblingen.

7.10.4.

Standardsættevognsskamler skal være egnede til medstyring af sættevognen ved hjælp af styrekiler (jf. punkt 7.9).

8.1.

For hovedbolte af klasse H50 (sv.t. ISO 337) skal de i figur 16 angivne dimensioner overholdes.

8.2.

Hovedboltene skal opfylde kravene i bilag VI, punkt 4.8.

9.1.

Monteringsrammer i klasse J for sættevognsskamler skal være forsynet med huller med en placering svarende til figur 14, såfremt de er beregnet for standardsættevognsskamler.

9.2.

Monteringsrammer for standardsættevognsskamler skal være egnede for medstyring af sættevogne (med styrekiler). Monteringsrammer, som er beregnet for ikke-standardsættevognsskamler og uegnede for medstyring, skal mærkes tilsvarende.

9.3.

Monteringsrammer for standardsættevognskoblinger skal opfylde kravene i bilag VI, punkt 4.7.

10.2.1.

Ved automatisk tilkobling skal fjernindikatoren angive koblingens lukkede og dobbelt låste position ad optisk vej i overensstemmelse med punkt 10.2.2 og/eller 10.2.3.

10.2.2.

Skift fra åben til lukket og dobbelt låst position skal angives ved et optisk grønt signal.

10.2.3.

Såfremt anordningen angiver koblingens åbne og/eller ulåste position, skal dette ske ved et optisk rødt signal.

10.2.4.

Såfremt anordningen angiver, at automatisk tilkobling har fundet sted, skal fjernindikatoren sikre, at koblingsbolten virkelig har nået sin dobbeltlåste position.

10.2.5.

Ingen fejl ved fjernindikatorsystemet må kunne medføre, at systemet angiver tilkoblet og låst position, selv om slutpositionen ikke er nået.

10.2.6.

Udløsning af den ene af de to låseanordninger skal medføre, at det grønne signal slukker, og/eller at det røde signal tænder.

10.2.7.

Der skal være mekaniske indikatorer direkte ved tilkoblingsanordningen.

Fjernindikatoren skal aktiveres automatisk ved enhver koblingsoperation.

10.2.8.

For at fjernindikatorerne ikke skal kunne bortlede førerens opmærksomhed under normal kørsel, skal der være mulighed for afbrydelse af disse.

10.2.9.

Fjernindikatorens betjeningsknapper og signalgivere skal være placeret i førerens synsfelt og være permanent og tydeligt mærket.

10.3.1.

Hvis fjernbetjeningsordning forefindes, skal køretøjet tillige være forsynet med fjernindikator som beskrevet i 10.2; denne anordning skal også angive koblingens åbne position.

10.3.2.

Der skal være en særlig kontakt (hovedkontakt, betjeningsarm eller ventil), hvis position tillader eller spærrer åbning af koblingen ved hjælp af fjernbetjeningsanordningen. Er hovedkontakten ikke placeret i førerhuset, skal den enten være placeret utilgængeligt for uvedkommende eller kunne aflåses. Betjeningen af koblingen fra førerhuset må kun være mulig, når uforvarende betjening er udelukket (f.eks. ved betjening med begge hænder).

Der skal være mulighed for at konstatere, om åbning af koblingen ved fjernbetjening er foretaget.

10.3.3.

Hvis fjernbetjening kræver, at koblingen åbnes ved ydre påvirkning, skal den koblingsposition, hvori dette finder sted, angives over for føreren; dette gælder dog ikke, hvis den ydre påvirkning kun kan finde sted, mens fjernbetjeningen er i funktion.

10.3.4.

Er fjernbetjeningsmekanismen til aktivering af koblingens åbning placeret udvendigt på køretøjet, skal der være frit overblik over området mellem de to køretøjer, men betjeningen skal kunne foretages, uden at man går ind mellem køretøjerne.

10.3.5.

En enkelt betjeningsfejl eller en enkelt funktionsfejl må ikke kunne medføre åbning af koblingen under normal kørsel. Enhver fejl i systemet skal angives direkte eller konstateres umiddelbart ved næste betjening, f.eks. ved en funktionsfejl.

10.3.6.

Ved fejl i fjernbetjeningen skal der være mulighed for nødudløsning af koblingen på mindst én anden måde. Kræves der værktøj hertil, skal dette høre med til køretøjets værktøjssæt. Kravene i bilag V, punkt 3.8 gælder ikke håndtag, som kun anvendes til udløsning af koblingen i nødsituationer.

10.3.7.

Anordninger til fjernbetjening og fjernindikation skal være tydeligt og permanent mærket.

1.1.

Afprøvningerne skal udføres på prøveeksemplarer af tilkoblingsanordningen; såvel styrke- som funktionsprøvning skal foretages. Den tekniske tjeneste kan dog give afkald på en styrkeprøve, såfremt komponentens enkle konstruktion gør teoretisk kontrol mulig. De teoretiske beregninger skal sikre samme kvalitet af resultaterne som en dynamisk eller statisk afprøvning. I tvivlstilfælde skal resultaterne af den dynamiske afprøvning være afgørende. Den ansvarlige tekniske tjeneste afgør, hvilken type prøve der skal anvendes.

1.2.

På selve koblingen skal styrken afprøves ved en dynamisk prøve (udholdenhedsprøve). I visse tilfælde kan supplerende statiske prøver være nødvendige (jf. punkt 4).

1.3.

De dynamiske prøver skal udføres med en tilnærmelsesvis sinusformet belastning, som kan være vekslende (alternerende) og/eller pulserende, med et antal belastningscykler afpasset efter materialet. Ingen revner eller brud må opstå.

1.4.

De foreskrevne statiske prøver må kun give anledning til let blivende deformation. Den plastiske deformation efter aflastning må højst udgøre 10 % af den maksimale deformation.

1.5.

De anslåede belastninger baseres på den vandrette kraftkomponent i køretøjets længdeakse, samt den lodrette kraftkomponent. Vandrette kraftkomponenter vinkelret på vognens længdeakse samt kraftmomenter tages ikke i betragtning, forudsat de er af underordnet betydning.

Hvis de som følge af tilkoblingsanordningens udformning eller dens tilslutning til køretøjet eller tilslutning af yderligere anordninger (stabilisatoranordninger, lynkoblingsanordninger etc.) fremkalder yderligere kræfter eller kraftmomenter, kan den tekniske tjeneste kræve supplerende prøver.

Den vandrette kraftkomponent i køretøjets længdeakse repræsenteres af en teoretisk bestemt referenceværdi, D-værdien, som er defineret i bilag I, punkt 2.1.18. Den lodrette kraftkomponent repræsenteres i påkommende tilfælde af det statiske lodrette koblingstryk S i sammenkoblingspunktet samt den beregnede lodrette belastning V, som er defineret i bilag I, punkt 2.1.19, eller, for sættevognsskamler, af det statiske lodrette koblingstryk U.

1.6.

De karakteristiske værdier D, S, V og U, som prøverne baseres på, skal tages fra fabrikantens ansøgning om EØF-typegodkendelse.

2.1.

Ved dynamiske og statiske prøver skal prøveemnet opsættes i passende prøveapparatur med passende midler til kraftpåvirkning, således at emnet ikke udsættes for ekstra kræfter eller kraftmomenter udover de for afprøvningen foreskrevne. Ved vekslende kraftpåvirkninger må kraftens retning ikke afvige mere end ± 1° fra den foreskrevne. Ved svingende og statiske prøver skal vinklen være den, der findes, ved påvirkning af den største kraft. Normalt kræver dette et hængselled i kraftens angrebspunkt (dvs. koblingspunktet) samt endnu et led i passende afstand derfra.

2.2

Ved afprøvningen må ikke anvendes frekvenser over 35 Hz. Der skal vælges en prøvefrekvens, som er tilstrækkeligt adskilt fra resonansfrekvenserne af prøveopstillingen, herunder den afprøvede anordning. Ved asynkron afprøvning skal frekvensafvigelsen mellem de to kraftkomponenter være fra ca. 1 % til højst 3 %. For tilkoblingsanordninger af stål skal antallet af belastningscykler være 2 × 106. For anordninger af andre materialer end stål kan et større antal cykler vise sig at være nødvendigt. Til påvisning af revnedannelse skal anvendes farvepenetrationstesten eller en ækvivalent metode.

2.3.

Ved vekslende testkræfter (komponenter) skal middelkraften være lig nul. Ved pulserende afprøvninger skal prøvekraften være lig den største kraft; den mindste kraft må være indtil 5 % af den største kraft, medmindre andet er anført i de specifikke afprøvningskrav.

2.4.

Ved andre statiske prøver end de særlige prøver, der kræves i medfør af afsnit 4.2.3, skal prøvekraften påføres jævnt og hurtigt og opretholdes i mindst 60 sekunder.

2.5.

Tilkoblingsanordningen, som afprøves, skal normalt anbringes så stift som muligt i prøveopstillingen i samme position som den, hvori den skal anbringes på køretøjet. Fastgøringsanordningerne skal være de af fabrikanten eller ansøgeren angivne og skal være dem, som er beregnet til fastgøring på køretøjet og/eller have identiske mekaniske egenskaber.

2.6.

Tilkoblingsanordningerne skal fortrinsvis afprøves under virkelighedstro betingelser, svarende til den påtænkte anvendelse under kørslen. Efter fabrikantens skøn og med den tekniske tjenestes godkendelse kan elastiske komponenter neutraliseres, såfremt dette er nødvendigt for prøvens udførelse og ikke giver anledning til tvivl om, hvorvidt prøveresultaterne kan betragtes som realistiske.

Elastiske komponenter, som øjensynlig bliver overophedet som følge af denne accelererede prøve, kan udskiftes under prøven.

Prøvebelastningerne kan påføres ved hjælp af særlige slørfrie anordninger.

4.1.1.

Mekaniske tilkoblingsanordninger for koblingskugler kan være af følgende type:

4.1.2.

Den grundlæggende prøve er en udholdenhedsprøve med vekslende prøvekraft. Prøveemnet er koblingskuglen, kuglehalsen og konsollerne, som benyttes til fastgøring til køretøjet. Koblingskugle og trækbeslag skal være stift fastgjort til prøveopstillingen, som skal være i stand til at frembringe vekslende kræfter; delene skal være fastgjort i samme position som ved den påtænkte anvendelse.

4.1.3.

Placeringen af fastgøringspunkterne for koblingskugle og trækbeslag angives af køretøjets fabrikant (jf. bilag VIII, punkt 1.2).

4.1.4.

Anordningerne skal ved prøven være udstyret med alle konstruktionsdeltaljer, som kan have indflydelse på styrkekriterierne (f. eks. plade for elektrisk stikdåse, enhver form for mærkning etc.). Afprøvningens afgrænsning er forankrings- eller fastspændingspunkterne. Den geometriske placering af koblingskugle og af tilkoblingsanordningens fastgøringspunkter i forhold til referencelinjen fastsættes af køretøjets fabrikant og skal være angivet i prøverapporten. Motorkøretøjets fabrikant skal give tilkoblingsanordningens fabrikant alle nødvendige oplysninger om placeringer af fastgøringspunkter i forhold til referencelinjen, og alle disse placeringer skal indgå i afprøvningen.

4.1.5.

Den i prøvebænken monterede enhed skal underkastes en prøve med en vekslende tryk/trækprøvemaskine (f. eks. en resonanspulsator).

Prøvekraften skal være vekslende og påføres koblingskugle og fastgøring i en vinkel på 15° ± 1° som vist i figur 17 og/eller figur 18. Hvis kuglens centrum ligger over en linje, som er parallel med referencelinjen og går gennem det højeste af de nærmeste - 15° ± 1° fastgøringspunkter (jf. figur 19), udføres prøven med vinklen α = - 15° ± 1° (jf. figur 17). Hvis kuglens centrum ligger under en linje, som er parallel med referencelinjen og går gennem det højeste af de nærmeste fastgøringspunkter (jf. figur 19), udføres prøven med vinklen α = + 15° ± 1° (jf. figur 18). Denne vinkel er valgt for at tage både den lodrette statiske og dynamiske belastning i betragtning.

Den dynamiska prøve skal gennemføres med følgende prøvekraft:

Fhs res = ± 0,6 D

4.1.6.

Ved afprøvningen benyttes den i det følgende angivne fremgangsmåde for de respektive typer af tilkoblingsanordninger (jf. 4.1.1):

4.2.1.

Den grundlæggende prøve er en udholdenhedsprøve med vekslende kraftpåvirkning, og en statisk prøve (løfteprøve), udført på hvert prøveeksemplar.

4.2.2.

Den dynamiske prøve skal udføres med en koblingskugle i klasse A af passende styrke. Kobling og koblingskugle skal anbringes på prøveapparatet, således som dette anvises af fabrikanten og svarer til deres fastgøring på køretøjerne. Der må ikke være mulighed for, at prøveemnet påvirkes af ekstra kræfter udover prøvekraften. Prøvekraften skal påføres langs en linje gennem kuglens centrum og med en hældning nedad/bagud på 15° (jf. figur 26). En udholdenhedsprøve skal udføres på et prøveemne med følgende prøvekraft:

Fhs res w = 0,6 D

4.2.3.

Endvidere skal der foretages en statisk løfteprøve. Den hertil anvendte koblingskugle skal have diameteren:

for at repræsentere en slidt koblingskugle. Løftekraften FA skal øges jævnt og hurtigt til en størrelse af

og skal holdes i ti sekunder (jf. figur 27). Koblingshovedet må ikke adskilles fra kuglen, og kuglekoblingen må ikke udvise blivende deformation, som kan nedsætte dens funktionsevne.

4.3.1.

Der skal foretages en udholdenhedsprøve på et prøveeksemplar. Koblingsanordningen skal udstyres med alle monteringsdele, som kræves til dens fastgøring på køretøjet. Alle dele til montering mellem påhængsvognskoblingen og køretøjets ramme, (dvs. trækbeslag) skal afprøves med samme prøvekræfter som koblingen. Ved afprøvning af trækbeslag, der er beregnet til standardpåhængsvognskoblinger, skal den lodrette belastning påføres i en vandret afstand fra fastgøringspunkternes lodrette plan, der skal svare til den tilsvarende standardkoblingsposition.

4.3.2.

De dynamiske prøver skal udføres med en vandret, vekslende kraft Fhw = 0,6 D i en retning parallelt med jorden og i det trækkende køretøjs langsgående midterplan gennem centrum af koblingsbolten.

4.3.3.

4.3.3.1.   Kærrer med tilladt masse til og med 3,5 tons

Påhængskoblinger for kærrer med totalmasse indtil 3,5 tons skal afprøves på samme måde som kuglekoblinger og trækbeslag beskrevet i punkt 4.1.

4.3.3.2.   Kærrer med tilladt masse over 3,5 tons

Prøvebelastningen skal påføres prøveemnet vandret og lodret i en asynkron udholdenhedsprøve. Den vandrette kraft skal være parallel med jorden i det trækkende køretøjs langsgående midterplan og skal gå gennem koblingsboltens centrum. Den lodrette kraft skal være vinkelret på jorden i vognens langsgående midterplan og skal gå gennem centrum af koblingsbolten (jf. figur 28).

Fastgøringen af påhængsvognskobling og trækøje til prøvebænken skal være den, hvormed den påtænkes fastgjort til køretøjet efter fabrikantens anvisninger.

Følgende prøvebelastninger skal påføres i koblingspunktet:

Prøvekraften er den geometriske sum af den lodrette og vandrette kraftkomponent. Dette kan opnås ved brug af den i figur 28 viste prøveopstilling. De lodrette og vandrette kraftkomponenter skal være sinusformede og påføres asynkront med en frekvensforskel på mellem 1 % og 3 %, således at der frembringes resulterende prøvekræfter i alle retninger.

4.3.4.

For påhængsvognskoblinger er det endvidere nødvendigt at afprøve tilkoblingsanordningens lukning og åbning ved påføring af en statisk kraft på 0,25 D, virkende i åbningsretningen. Prøven må ikke medføre, at koblingen åbner, eller forårsage beskadigelse. For cylindriske koblingsbolte er en prøvekraft på 0,1 D tilstrækkelig.

4.4.1.

Trækøjer skal underkastes samme dynamiske prøver som påhængsvognskoblinger. Trækøjer, som udelukkende anvendes til påhængsvogne med hængslede trækstænger, skal underkastes en vekslende belastning som beskrevet i 4.3.2. Trækøjer, som tillige er beregnet til kærrer, skal afprøves på samme måde som kuglekoblinger (4.2) for tilladt påhængsvognsmasse C indtil 3,5 tons, og på samme måde som påhængsvognskoblinger (4.3.3.2) for tilladt påhængsvognsmasse C over 3,5 tons.

4.4.2.

Afprøvning af trækøjer skal udføres på en sådan måde, at den vekslende belastning også virker på de dele, som benyttes til fastgøring af trækøjet til trækstangen. Alle fleksible mellemkomponenter skal fastspændes.

4.5.1.

Trækstænger skal afprøves på samme måde som trækøjer (se 4.4). Den tekniske tjeneste kan afstå fra gennemførelse af en udholdenhedsprøve, såfremt komponentens enkle konstruktion muliggør teoretisk kontrol af dens styrke. Den konstruktivt bestemte belastning ved teoretisk kontrol af trækstænger for kærrer med tilladt totalmasse C indtil 3,5 tons skal tages fra ISO 7641/1 (1983). Den konstruktionsmæssige belastning ved teoretisk kontrol af trækstænger for kærrer med tilladt totalmasse C over 3,5 tons skal beregnes på følgende måde:

hvor kraftamplituden V er den i bilag I, punkt 2.1.19 givne.

De tilladte spændinger baseret på den konstruktivt bestemte belastning for påhængskøretøjer med en totalmasse C på mere end 3,5 tons skal være i overensstemmelse med punkt 5.3 i ISO 7641/1. For trækstænger med knæk og for trækstænger til påhængskøretøjer skal der derudover tages hensyn til den vandrette kraftkomponent Fhp = 1,0 × D.

4.5.2.

Hængslede trækstænger til påhængskøretøjer skal ud over udholdenhedsprøven eller den tekniske styrkeberegning kontrolleres med hensyn til stivhed mod udknækning enten ved teoretisk beregning med en konstruktiv belastning på 3,0 × D eller ved en udknækningsprøve med en konstruktivt bestemt belastning på 3,0 × D. Hvis der anvendes beregning, skal de tilladte spændinger være i overensstemmelse med punkt 5.3 i ISO 7641/1.

4.5.3.

For styrbare aksler skal bøjningsstyrken afprøves ved hjælp af teoretiske beregninger eller en bøjningsprøve. En statisk vandret sidekraft skal påføres i koblingspunktets midte. Kraftens størrelse skal vælges således, at der udøves et kraftmoment på 0,6 × Av × g (kNm) gennem forakslens midte. De tilladte spændinger skal være i overensstemmelse med punkt 5.3 ISO 7641/1.

4.6.1.

De grundlæggende prøver er en dynamisk og en statisk prøve (løftprøve). Sættevognsskamler beregnet for medstyring af sættevognen skal underkastes en yderligere statisk prøve (bøjningsprøve).

Ved prøven skal sættevognsskamlen være udstyret med alle befæstelser, som kræves til dens fastgøring på køretøjet. Fastgørinsmåden skal være identisk med den, der skal anvendes på køretøjet.

4.6.2.

4.6.3.

Sættevognsskamlen skal udsættes for vekslende belastning i en prøveopstilling (asynkron dynamisk prøve) med vandret vekslende og lodret svingende kræfter, som virker samtidig.

4.8.1.

En dynamisk prøve med vekslende kraftpåvirkning skal udføres på et prøveeksemplar i prøveapparat. Afprøvning af hovedbolten må ikke kombineres med afprøvning af sættevognsskamlen. Prøven skal udføres således, at belastningen også påføres de befæstelser, hvormed hovedbolten er fastgjort til sættevognen.

4.8.2.

Der skal udføres en dynamisk prøve med en vandret belastning på Fhw = ± 0,6 × D på hovedbolten med denne i sin arbejdsposition.

Den påførte kraft skal gå gennem midten af den cylindriske del af den mindste diameter af hovedbolten, hvis diameter er 50,8 mm for klasse H50 (jf. bilag V, figur 16).

1.1.

Køretøjets fabrikant skal angive, hvilke typer og klasser tilkoblingsanordninger der kan monteres på køretøjstypen, med angivelse af størrelserne D, V ( 6 ), S eller U (hvis det er relevant), baseret på køretøjstypens konstruktion i kombination med de(n) type(r) af tilkoblingsanordning(er), som påtænkes anvendt. De karakteristiske værdier D, V, S eller U for de efter dette direktiv godkendte tilkoblingsanordninger skal være lig med eller større end de tilsvarende værdier for den pågældende vogntogskombination.

1.2.

Tilkoblingsanordningen skal fastgøres på køretøjet i overensstemmelse med den af køretøjets fabrikant givne monteringsanvisning efter aftale med fabrikanten af tilkoblingsanordningen og med den tekniske tjeneste. Køretøjets fabrikant skal angive passende fastgøringspunkter for tilkoblingsanordningen på køretøjstypen og, i påkommende tilfælde, monteringsbeslag, monteringsrammer etc., som skal anvendes på den pågældende køretøjstype.

1.3.

Til påhængskøretøjer med tilladt totalmasse på over 3,5 tons må kun anvendes automatiske tilkoblingsanordninger, med hvilke tilkobling til motorkøretøjet kan ske automatisk.

1.4.

Ved beregning af D-værdi i forbindelse med montering af tilkoblingsanordninger af klasse B, D, E og H på påhængskøretøjer skal den tilladte masse T af det trækkende køretøj sættes til 32 tons. Såfremt tilkoblingsanordningens D-værdi ikke er tilstrækkelig til T = 32 tons, skal den resulterende begrænsning i det trækkende køretøjs tilladte masse T eller i vogntogsmassen angives i EØF-typegodkendelsesattesten for påhængskøretøjet (bilag IX).

2.1.1.

Koblingskugler og trækbeslag skal fastgøres til et køretøj i klasse M1, M2 på indtil 3,5 tons og N1 på sådan måde, at de i figur 30 angivne værdier for frigang og højdemål er overholdt. Dette krav gælder ikke for terrængående køretøjer som defineret i bilag II til direktiv 92/53/EØF.

Ikke angivne detaljer skal vælges passende.

Til kontrol af mål og vinkler skal anvendes egnet måleapparatur.

2.1.2.

For koblingskugler og trækbeslag skal køretøjets fabrikant fremlægge monteringsanvisning og angive, hvorvidt nogen forstærkning af fastgøringsområdet er nødvendig.

2.1.3.

Det skal endvidere være muligt at til- og frakoble kuglekoblinger, når kuglekoblingens længdeakse i forhold til centerlinjen af koblingskugle og befæstelse:

2.1.4.

Den monterede koblingskugle må ikke nedsætte synligheden af den bageste nummerplade; ellers skal der anvendes en koblingskugle, der kan tages af uden brug af særligt værktøj.

2.2.1.

Kuglekoblinger i klasse B er tilladt til påhængsvogne med tilladt totalmasse til og med 3,5 tons. Kuglekoblingen skal være således fastgjort, at når påhængsvognen er anbragt vandret og lastet til største tilladte akseltryk (jf. figur 31), er dens tilkoblingspunkt 430 ± 35 mm over det vandrette plan, hvorpå påhængsvognens hjul står. For campingvogne og påhængsvogne forstås ved »vandret anbringelse«, at gulvet eller lastefladen er vandret. For påhængsvogne uden en sådan referenceflade (f.eks. bådtrailere eller lignende) skal påhængsvognens fabrikant angive en passende referencelinje, som definerer vandret anbringelse. Højdekravet gælder kun for påhængskøretøjer, der er beregnet til at blive fastgjort på køretøjer, som er omhandlet i 2.1.1.

2.2.2.

Kuglekoblingen skal kunne betjenes på sikker måde inden for området givet ved den i figur 30 foreskrevne frigang omkring koblingskuglen.

2.4.1.

Trækstænger for kærrer skal være forsynet med en støtteanordning, der kan justeres i højden, såfremt den lodrette belastning ved påhængskøretøjets trækøje overstiger 50 kg, når påhængskøretøjet er lastet til sin teknisk tilladte totalmasse med jævnt fordelt last.

2.4.2.

For montering af trækøjer og trækstænger på kærrer med tilladt masse C over 3,5 tons og med mere end én aksel gælder, at disse skal være udstyret med en anordning til fordeling af akseltrykket.

2.5.1.

Sættevognsskamler i klasse G50 må ikke fastgøres direkte på køretøjets ramme, medmindre dette tillades af køretøjets fabrikant. Fastgøringen til rammen skal ske ved hjælp af monteringsramme i overensstemmelse med monteringsanvisningen fra fabrikanten af køretøjet eller af tilkoblingsanordningen.

2.5.2.

Sættevogne skal være udstyret med støtteben eller anden anordning, som muliggør frakobling og parkering af sættevognen. Er sættevognen udstyret således, at sammenkobling af mekaniske koblingsanordninger, elektriske systemer og bremsesystemer kan udføres automatisk, skal anordningen være af en konstruktion, som automatisk trækker sig op efter tilkobling af sættevognen.

2.5.3

Sættevognens hovedbolt skal være fastgjort til sættevognens hovedboltplade, således som dette foreskrives af fabrikanten af køretøjet eller fabrikanten af koblingen.

2.5.4.

Er sættevognen forsynet med styrekile, skal den opfylde forskrifterne i bilag V, punkt 7.9.1 og 7.9.2.