Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab

RÅDET FOR DE EUROPÆISKEFÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

Gennemførelsen af det indre marked kræver statistiske normer for identificering af enheder, indsamling, fremsendelse og offentliggørelse af nationale statistikker og EF-statistikker med henblik på at sikre foretagender, finansielle institutioner, myndigheder og alle andre økonomiske beslutningstagere inden for det indre marked pålidelige og sammenlignelige oplysninger;

statistiske oplysninger om det produktive system er nødvendige for foretagenderne til vurdering af deres konkurrenceevne og vil være nyttige for EF-institutionerne med henblik på at forhindre konkurrenceforvridning;

ifølge subsidiaritetsprincippet kan udfærdigelsen af fælles statistiske normer til udarbejdelse af harmoniserede oplysninger kun effektivt gennemføres på fællesskabsplan, og normerne skal anvendes i den enkelte medlemsstat under de organer og institutioner, der har ansvaret for at udarbejde officielle statistikker;

kun hvis medlemsstaterne anvender fælles definitioner af statistiske enheder, vil det være muligt at tilvejebringe integrerede statistiske oplysninger, som er tilstrækkeligt pålidelige, hurtigt tilgængelige, fleksible og hensigtsmæssigt opdelt til forvaltning af det indre marked;

medlemsstaterne kan for at tilgodese specifikke behov bibeholde eller indføre andre statistiske enheder i deres nationale nomenklaturer til observation og analyse af det produktive system;

det præciseres i særlige retsakter, hvilken statistisk enhed der skal anvendes til den enkelte undersøgelse eller den enkelte analyse;

anvendelsen af Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt NACE rev. 1, jf. forordning (EØF) nr. 3037/90 ( 4 ), og anvendelsen af Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) kræver definition af statistiske enheder til registre, undersøgelser, præsentation og analyse af statistiske oplysninger;

det udvalg, der er nedsat ved forordning (EØF) nr. 3037/90 har kompetence til »fastlæggelse af retningslinjer for klassificering af statistiske enheder i overensstemmelse med NACE rev. 1«; disse enheder bør derfor defineres;

det er af afgørende betydning, at de statistiske enheder, der klassificeres efter NACE rev. 1, defineres ens i alle medlemsstaterne for at sikre sammenlignelighed mellem nationale statistikker og EF-statistikker;

det vil være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af statistiske enheder vedrørende det produktive system;

af hensyn til de økonomiske statistikkers internationale sammenlignelighed et det nødvendigt, at medlemsstaterne og EF-institutionerne anvender statistiske enheder, som er udarbejdet i overensstemmelse med beskrivelsen heraf i indledningen til De Forenede Nationers Internationale Standardklassifikation af al Erhvervsmæssig Virksomhed (ISIC rev. 3) og De Forenede Nationers Nationalregnskabssystem;

det produktive system består af samtlige de enheder, som deltager i produktionen, og samtlige deres økonomiske og finansielle transaktioner;

en konsekvent og generel anvendelse af disse enheder kræver, at der indføres en overgangsperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

I bilaget til denne forordning fastlægges en liste over statistiske enheder, i det følgende benævnt »statistiske enheder vedrørende det produktive system«, samt anvendte kriterier, definitioner af disse enheder og forklarende bemærkninger.

Definitionerne af de statistiske enheder vedrørende det produktive system anvendes af medlemsstaterne og Kommissionen til identificering af enhederne med henblik på indsamling, fremsendelse, offentliggørelse og analyse af de statistiske oplysninger vedrørende det produktive system og især de oplysninger, som har relation til NACE rev. 1.

Fra 1. januar 1994 anvender medlemsstaterne til de i artikel 2 omhandlede formål de i artikel 1 nævnte definitioner, når der er tale om statistiske oplysninger om forhold, som vedrører perioden efter denne dato.

1. I en overgangsperiode fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1995 kan en medlemsstat til statistikker vedrørende denne periode anvende andre statistiske enheder vedrørende det produktive system end de i artikel 1 omtalte. I disse tilfælde skal statistiske data bestemt til Kommissionen i overgangsperioden så nøjagtigt som muligt tilpasses og fremsendes i overensstemmelse med bilaget.

2. Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen undtagelsesvis af behørigt begrundede tekniske eller administrative årsager forlænge overgangsperioden senest indtil den 31. december 1997.

Efter udløbet af den i artikel 4 nævnte overgangsperiode kan Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 7, stk. 2, give en medlemsstat tilladelse til at anvende andre statistiske enheder vedrørende det produktive system.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, herunder foranstaltninger, som træffes i forbindelse med tilpasningen til den økonomiske og tekniske udvikling, især for de statistiske enheder vedrørende det produktive system, de anvendte kriterier og definitionerne i bilaget, vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 3.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Statistiske enheder vedrørende det produktive system, som indgår i en fællesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser om en fællesskabsstatistik, skal fortolkes i overensstemmelse med begreberne og terminologien i denne forordning.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Listen over statistiske enheder vedrørende det produktive system omfatter følgende:

De statistiske enheder i denne forordning defineres ud fra tre kriterier. Disse tre kriteriers betydning varierer alt efter enhederne.

Definitioner af de statistiske enheder vedrørende det produktive system og forklarende bemærkninger til hver enkelt enhed

Foretagendet består af den mindste kombination af retlige enheder. Det er en organisatorisk enhed, som producerer varer og tjenesteydelser, og som i et vist omfang har fri beslutningsret med hensyn til anvendelsen af sine ressourcer i den daglige drift. Et foretagende udøver en eller flere aktiviteter på et eller flere steder. Et foretagende kan bestå af en eneste retlig enhed.

Foretagendet er, sådan som det defineres, en økonomisk enhed, som dermed i visse tilfælde kan omfatte flere retlige enheder. Visse retlige enheder udøver udelukkende aktiviteter for en anden retlig enhed, og de er kun blevet oprettet af administrative grunde (f.eks. skattemæssige), uden at de har nogen økonomisk betydning. Til denne kategori hører også en stor del af de retlige enheder uden personale. Ofte skal deres aktiviteter betragtes som aktiviteter til støtte for den retlige moderenhed, som de tilhører, og som de skal være tilknyttet for at kunne danne »foretagendet«, som anvendes til den økonomiske analyse.

Den institutionelle enhed er grundelementet i de økonomiske beslutninger. Det karakteristiske ved denne enhed er en samordnet adfærd og den fri beslutningsret, hvad angår udøvelse af hovedfunktionen. En enhed anses for at være en institutionel enhed, når den har fri beslutningsret med hensyn til udøvelse af sin hovedfunktion, og når den fører et fuldstændigt regnskab.

2. Ud fra disse regler gælder følgende for institutioner, som ikke fuldstændigt opfylder begge de nævnte forudsætninger for en institutionel enhed:

a) husholdningerne er altid institutionelle enheder, også selv om de ikke fører et fuldstændigt regnskab, da de har fri beslutningsret i udøvelsen af deres aktivitet

b) enheder, som ikke fører et fuldstændigt regnskab, henregnes til de institutionelle enheder, i hvis regnskaber deres regnskaber indgår som delregnskab

c) enheder med fuldstændigt regnskab, men uden fri beslutningsret, hvad angår udøvelsen af deres hovedfunktion, henregnes til de enheder, som kontrollerer dem

d) enheder, som opfylder definitionen på institutionelle enheder, behandles som sådanne, selv om de ikke offentliggør deres regnskaber under nogen form

e) enheder, der udgør en del af en gruppe af foretagender, og som fører et fuldstændigt regnskab, betragtes som værende institutionelle enheder, selv om de har afgivet en del af deres fri beslutningsret til en central organisation (holdingselskabet), som tager sig af den samlede ledelse af gruppen; holdingselskabet selv betragtes som værende en institutionel enhed forskellig fra de enheder, som det kontrollerer.

3. Følgende enheder betragtes som institutionelle enheder:

— enheder, som har et fuldstændigt regnskab og fri beslutningsret:

—

a) selskaber med aktie- eller anpartskapital

b) andelsselskaber og interessentskaber med status som juridiske personer

c) offentlige virksomheder, der betragtes som juridiske personer

d) ikke-udbyttegivende institutioner, der er juridiske personer

e) offentlige forvaltningsorganer

— enheder, som har et fuldstændigt regnskab, og som man har vedtaget at betragte som havende fri beslutningsret:

—

f) selskabslignende foretagender: enkeltmandsforetagender, interessentskaber og offentlige virksomheder, som ikke falder ind under a), b) eller c), for så vidt deres økonomiske og finansielle adfærd kan adskilles fra deres ejeres og svarer til adfærden i et selskab med aktie- eller anpartskapital

— enheder, som ikke nødvendigvis har et fuldstændigt regnskab, men som man har vedtaget at betragte som havende fri beslutningsret:

—

g) husholdninger.

Gruppen af foretagender består af foretagender, som er juridisk-finansielt sammenknyttet. Gruppen af foretagender kan omfatte flere beslutningscentre inden for den politik, der føres vedrørende produktion, afsætning, fortjeneste mv. Den kan centralisere visse aspekter af den finansielle forvaltning og de skattemæssige dispositioner. Den danner en økonomisk helhed, som kan træffe afgørelser især vedrørende de enheder, som indgår i gruppen.

3. Denne definition kan ikke uden videre anvendes i statistiske analyser, for »regnskabsgrupper« er ikke særskilte størrelser, som blot kan adderes. Man må således definere den statistiske enhed »gruppe af foretagender« afledt af »regnskabsgruppe« på basis af følgende ændringer:

— man medregner regnskabsgrupper på højeste konsolideringsniveau: »hovedforetagender«

— »gruppen af foretagender« omfatter de enheder, hvis regnskaber globalt er integreret i det konsoliderende selskabs regnskaber

— endvidere medregnes majoritetskontrollerede enheder, hvis regnskaber ikke er integreret i de konsoliderede regnskaber i henhold til et af kriterierne i det syvende direktiv, dvs. udøvelse af anden aktivitet eller beskeden relativ størrelse

— relationer af mindre end et års varighed medregnes ikke.

Den faglige Enhed omfatter samtlige de dele i et foretagende, som bidrager til udøvelsen af en aktivitet på undergruppeniveau (4 cifre) i NACE rev. 1, og som svarer til en eller flere operationelle underopdelinger af foretagendet. Foretagendet har et informationssystem, der for hver faglig enhed kan angive eller beregne mindst produktionsværdien, forbrug af rå- og hjælpestoffer, lønomkostninger, restindkomster samt antallet af ansatte og de faste bruttoinvesteringer.

Den homogene produktionsenhed omfatter en enkelt aktivitet, nemlig input af produkter, en produktionsproces og output af homogene produkter. De produkter, som indgår i input og output kendetegnes ved deres fysiske egenskaber, forarbejdningsgraden og den anvendte produktionsteknik med reference til en produktnomenklatur. Den homogene produktionsenhed kan svare til en institutionel enhed eller en del heraf, men kan aldrig høre ind under to forskellige institutionelle enheder.

Den lokale enhed er et foretagende eller en del af et foretagende (f.eks. værksted, fabrik, butik, kontor, mine, lager) beliggende på et geografisk identificerbart sted. På dette sted eller med dette sted som udgangspunkt udøves økonomiske aktiviteter i et og samme foretagende, som — med en enkelt undtagelse — beskæftiger en eller flere personer (også på deltid).

Den lokale faglige enhed er den del af en faglig enhed, som henføres til lokalt niveau.

Den lokale homogene produktionsenhed er den del af en homogen produktionsenhed, der henføres til lokalt niveau.

A. Organer inden for det offentlige og private ikke-udbyttegivende institutioner

( 2 ) EFT nr. C 337 af 21.12.1992, og afgørelse af 10. februar 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

		Tidende
		No	page	date
M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003	L 284	1	31.10.2003
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008	L 311	1	21.11.2008

A1	Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige	C 241	21	29.8.1994
	(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)	L 001	1	..