a) uforarbejdede vegetabilske landbrugsprodukter; endvidere dyr og uforarbejdede animalske produkter, for så vidt der er anført produktionsprincipper og særlige kontrolregler herfor i bilag I og III

b) forarbejdede vegetabilske og animalske landbrugsprodukter, der er bestemt til konsum, og som hovedsagelig består af en eller flere ingredienser af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse

c) foder, foderblandinger og fodermidler, der ikke er omfattet af litra a), med virkning fra det tidspunkt, hvor den i stk. 3 omhandlede forordning træder i kraft.

— på spansk:

ecológico

— på dansk:

økologisk

— på tysk:

ökologisch, biologisch

— på græsk:

βιολογικό

— på engelsk:

organic

— på fransk:

biologique

— på italiensk:

biologico

— på nederlandsk:

biologisch

— på portugisisk:

biológico

— på finsk:

luonnonmukainen

— på svensk:

ekologisk.

1) mærkning: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et produkt som omhandlet i artikel 1;

2) produktion: aktiviteter på landbrugsbedriften med henblik på fremstilling, emballering og første mærkning som økologisk producerede produkter af landbrugsprodukter, der produceres på samme bedrift;

3) tilberedning: aktiviteter i forbindelse med konservering og/eller forarbejdning af landbrugsprodukter (herunder slagtning og opskæring for animalske produkter), samt emballering og/eller ændringer i mærkningen som økologisk producerede produkter af de friske eller ferske, konserverede og/eller forarbejdede produkter;

4) markedsføring: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, salg, levering eller enhver anden måde, hvorved produkter bringes i handelen;

5) erhvervsdrivende: fysisk eller juridisk person, der producerer, tilbereder eller fra tredjelande indfører produkter som omhandlet i artikel 1 med henblik på markedsføring heraf, eller som markedsfører disse produkter;

6) Ingredienser: stoffer, herunder tilsætningsstoffer, der anvendes ved tilberedning af produkter omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), og som er defineret i artikel 6, stk. 4, i direktiv 79/112/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler;

7) plantebeskyttelsesmidler: produkter som defineret i artikel 2, punkt 1, i Rådets direktiv 79/117/EØF af 21. december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer ( 4 ), senest ændret ved direktiv 89/365/EØF ( 5 );

8) vaske- og rengøringsmidler: stoffer og tilberedninger i henhold til Rådets direktiv 73/404/EØF af 22. november 1973 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om vaske- og rengøringsmidler ( 6 ), senest ændret ved direktiv 86/94/EØF ( 7 ), der er bestemt til rengøring af visse af de i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter.

9) færdigpakket levnedsmiddel: salgsenhed som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 79/112/EØF

10) ingrediensliste: ingrediensliste som omhandlet i artikel 6 i direktiv 79/112/EØF;

11) animalsk produktion: produktion af husdyr og opdrættet vildt (også insekter) og af akvatiske arter, som opdrættes i ferskvand, saltvand eller brakvand. Produkter fra jagt på vildt og fiskeri af vildtlevende arter betragtes ikke som hidrørende fra økologisk produktion;

12) genetisk modificerede organismer (GMO'er): organismer som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer ( 8 );

13) GMO-derivater: stoffer, som enten er fremstillet af eller på grundlag af GMO'er, men som ikke indeholder dem;

14) anvendelse af GMO'er og GMO-derivater: anvendelsen heraf som levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser (herunder tilsætningsstoffer og aromaer), tekniske hjælpestoffer (herunder ekstraktionsmidler), foderstoffer, foderblandinger, fodermidler, tilsætningsstoffer til foderstoffer, tekniske hjælpestoffer til foderstoffer, visse produkter, der anvendes i foderstoffer henhørende under direktiv 82/471/EØF ( 9 ), plantebeskyttelsesmidler, veterinærlægemidler, gødningsstoffer, jordbehandlingsmidler, frø og planteformeringsmateriale samt dyr;

15) veterinærlægemiddel: produkter som defineret i artikel 1, nr. 2, i Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivningen om farmaceutiske specialiteter ( 10 );

16) homøopatiske veterinærlægemidler: produkter som defineret i artikel 1, stk. 1, Rådets direktiv 92/74/EØF af 22. september 1992 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 81/851/EØF om tilnærmelse af lovgivningen om veterinærlægemidler og om fastsættelse af supplerende bestemmelser for homøopatiske veterinærlægemidler ( 11 );

17) foderstoffer: produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger ( 12 );

18) fodermidler: produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler og om ændring af direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 82/471/EØF og 93/74/EØF samt om ophævelse af direktiv 77/101/EØF ( 13 );

19) foderblandinger: produkter som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 79/373/EØF;

20) tilsætningsstoffer til foderstoffer: produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer ( 14 );

21) visse produkter, der anvendes i foderstoffer: foderprodukter som omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/471/EØF;

22) økologisk brug/bedrift/opdræt: et brug, en bedrift eller et opdræt, der opfylder bestemmelserne i denne forordning;

23) økologisk produceret foder/fodermidler: foder/fodermidler, der er fremstillet i overensstemmelse med produktionsreglerne i artikel 6;

24) foder/fodermidler fra omlægning: foder/fodermidler, der opfylder produktionsreglerne i artikel 6, bortset fra i omlægningsperioden, hvor disse regler finder anvendelse mindst ét år inden høsten;

25) konventionelt foder/konventionelle fodermidler: foder/fodermidler, der ikke er omfattet af kategorierne i nr. 23 og 24.

a) det af angivelserne klart fremgår, at det drejer sig om en produktionsmetode i landbruget,

b) produktet er frembragt i overensstemmelse med de regler, der er anført i ►M10  artikel 6 ◄ , eller er indført fra tredjelande under den i artikel 11 fastsatte ordning,

c) produktet er frembragt eller indført af en erhvervsdrivende, der er undergivet de i artikel 8 og 9 fastlagte kontrolforanstaltninger,

d) for produkter, der er tilberedt efter den 1. januar 1997, skal mærkningen indeholde navnet og/eller kodenummeret på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som producenten hører under. Valget mellem navn og kodenummer foretages af medlemsstaten, som meddeler Kommis-sionen sin afgørelse.

a) mindst 95 % af produktets ingredienser af landbrugsoprindelse skal være eller stamme fra produkter, som er frembragt i overensstemmelse med reglerne i artikel 6 eller er indført fra tredjelande under ordningerne i artikel 11;

b) alle produktets øvrige ingredienser af landbrugsoprindelse skal være ingredienser, der er anført i bilag VI, del C, eller være midlertidig tilladt i en medlemsstat i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, der måtte være vedtaget i henhold til stk. 7;

c) produktet må kun indeholde stoffer, der er anført i bilag VI, del A, som ingredienser af ikke-landbrugs-mæssig oprindelse;

d) produktet eller dets ingredienser af landbrugs-oprindelse, som omhandlet i litra a), må ikke have været underkastet behandlinger, der omfatter anvendelse af stoffer, som ikke er anført i bilag VI, del B;

e) produktet eller dets ingredienser må ikke have været underkastet behandlinger, der omfatter anvendelse af ioniserende stråling;

f) produktet skal være tilberedt eller importeret af en erhvervsdrivende, der er undergivet kontrolforanstaltningerne i artikel 8 og 9;

g) for produkter, som er tilberedt efter den 1. januar 1997, skal mærkningen indeholde navnet og/eller kodenummeret på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som den erhvervsdrivende, der udfører den sidste del af produktions- eller tilberedningsprocessen, hører under. Valget mellem navn og kodenummer foretages af medlemsstaten, som meddeler Kommissionen sin afgørelse.

Angivelsen vedrørende økologiske produktionsmetoder skal klart præcisere, at der er tale om en produktionsmetode i landbruget, og skal være ledsaget af en henvisning til de pågældende ingredienser af landbrugsoprindelse, medmindre ingredienslisten indeholder en sådan tydelig henvisning;

h) produktet er blevet fremstillet uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer.

— varemærket er ansøgt registreret inden den 22. juli 1991 — medmindre nedenstående andet afsnit finder anvendelse — og er i overensstemmelse med Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker ( 15 ), og

— varemærket altid er forsynet med en tydelig, fremtrædende og letlæselig angivelse af, at produkterne ikke er fremstillet i overensstemmelse med økologisk produktionsmetode som fastsat i denne forordning.

a) kravene i henholdsvis stk. 1 eller stk. 3 fuldt ud er opfyldt bortset fra kravet til varigheden af den omlægningsperiode, som er omhandlet i bilag I, nr. 1;

b) en omlægningsperiode på mindst tolv måneder inden høsten er respekteret;

c) de pågældende angivelser ikke forleder køberen af produktet til at tro, at der er tale om et produkt af samme art som dem, der opfylder samtlige krav i stk. 1 eller 3. Efter den 1. januar 1996 skal angivelserne bestå af ordene »produceret under omlægning til økologisk landbrug«, og være trykt med en farve, i en størrelse og med typer, som ikke er mere iøjnefaldende end produktets vare-betegnelse; ordene »økologisk landbrug« må ikke være angivet på en mere iøjnefaldende måde end ordene »produceret under omlægning til«;

d) produktet består af en enkelt vegetabilsk ingrediens af landbrugsoprindelse;

e) for produkter, som er tilberedt efter den 1. januar 1997, skal mærkningen indeholde navnet og/eller kodenummeret på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som den erhvervsdrivende, der udfører den sidste del af produktions- eller tilberedningsprocessen, hører under. Valget mellem navn og kodenummer foretages af medlemsstaten, som meddeler Kommissionen sin afgørelse;

f) produktet er blevet fremstillet uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer.

a) mindst 70 % af ingredienserne af landbrugsoprindelse skal være produkter, som er frembragt i overensstemmelse med reglerne i artikel 6 eller stamme fra sådanne produkter eller være indført fra tredjelande under de i artikel 11 fastsatte ordninger;

b) alle øvrige ingredienser af landbrugsoprindelse skal være omfattet af bilag VI, del C, eller være midlertidig tilladt i en medlemsstat i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser, der måtte være vedtaget i henhold til stk. 7;

c) angivelserne, der henviser til den økologiske produktionsmetode, skal være anført på ingredienslisten i klar forbindelse med de ingredienser, der er fremstillet efter reglerne i artikel 6, eller som er indført fra tredjelande under de i artikel 6, eller som er indført fra tredjelande under de i artikel 11 fastsatte ordninger; de skal være trykt med samme farve, i samme størrelse og med samme typer som de andre angivelser på ingredienslisten. Disse angivelser skal dog også anføres i en særskilt deklaration, som skal anbringes i samme synsfelt som salgsbetegnelsen, og indeholde oplysning om, hvor stor en procentdel af de ingredienser, der er af landbrugsoprindelse eller forarbejdet på basis af ingredienser af landbrugsoprindelse, der er fremstillet efter reglerne i artikel 6, eller som er indført fra tredjelande under de i artikel 11 fastsatte ordninger. Den særskilte deklaration skal være trykt i en farve, størrelse og med typer, som ikke er mere iøjnefaldende end produktets varebetegnelse. Denne deklaration udformes således: »X % af ingredienserne af landbrugsoprindelse er fremstillet efter reglerne for økologisk produktion«;

d) produktet må kun indeholde stoffer, der er anført i bilag VI, del A, som ingredienser, der ikke er af landbrugsoprindelse;

e) produktet eller dets ingredienser af landbrugsoprindelse, som omhandlet i litra a), må ikke have været underkastet behandlinger, der omfatter anvendelse af stoffer, som ikke er anført i bilag VI, del B;

f) produktet eller dets ingredienser må ikke have været underkastet behandlinger, der omfatter anvendelse af ioniserende stråling;

g) produktet skal være tilberedt eller importeret af en erhvervsdrivende, der er undergivet de i artikel 8 og 9 fastlagte kontrolforanstaltninger;

h) for produkter, som er tilberedt efter den 1. januar 1997, skal mærkningen indeholde navnet og/eller kodenummeret på den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, som den erhvervsdrivende, der udfører den sidste del af produktions- eller tilberedningsprocessen, hører under. Valget mellem navn og/eller kodenummer foretages af medlemsstaten, som meddeler Kommissionen sin afgørelse;

i) produktet er blevet fremstillet uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer.

a) mindst 50 % af ingredienserne af landbrugsoprindelse opfylder kravene i stk. 3, litra a);

b) produktet opfylder de krav, der er anført i stk. 3, litra c), d), e) og f);

c) de angivelser, det henviser til økologiske produktionsmetoder:

d) ingredienserne og deres respektive indhold er anført i ingredienslisten i aftagende orden efter vægt;

e) angivelserne på ingredienslisten er trykt med samme farve, i samme størrelse og med samme typer.

a) skal mindst kravene i bilag I og, hvor det er relevant, de nærmere regler herom, overholdes

b) må kun produkter, der består af stoffer som nævnt i bilag I eller anført i listen i bilag II, finde anvendelse som plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffer, jordbehandlingsmidler, foderstoffer, fodermidler, foderblandinger, tilsætningsstoffer til foderstoffer, stoffer, der anvendes i foderstoffer henhørende under direktiv 82/471/EØF, midler, der anvendes til rengøring og desinficering af lokaler og installationer til opdræt, produkter, der anvendes til bekæmpelse af skadedyr eller sygdomme i lokaler og installationer til opdræt eller til andet formål, såfremt dette er specificeret i bilag II i forbindelse med bestemte produkter. De må kun anvendes under overholdelse af de i bilag I og II anførte særlige betingelser og i det omfang, en tilsvarende anvendelse er tilladt i det almindelige landbrug i de pågældende medlemsstater i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten

c) må der kun anvendes frø eller vegetativt formeringsmateriale, der er fremstillet efter den i stk. 2 omhandlede økologiske produktionsmetode

d) må der ikke anvendes genetisk modificerede organismer og/eller produkter afledt af sådanne organismer, med undtagelse af veterinærlægemidler.

a) uden anvendelse af genetisk modificerede organismer og/eller af produkter afledt af sådanne organismer og

b) i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og b), i mindst en generation, eller i tilfælde af flerårige afgrøder, i to vækstsæsoner.

a) Uanset stk. 1, litra c), kan frø og planteformeringsmateriale, som ikke er produceret efter den økologiske produktionsmetode, med tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndighed anvendes i en overgangsperiode, som udløber den ►M15  31. december 2003 ◄ , for så vidt brugeren af dette formeringsmateriale over for kontrolorganet eller medlemsstatens myndighed kan godtgøre, at det ikke var ham muligt at skaffe formeringsmateriale på Fællesskabets marked af en passende sort inden for den pågældende art, som opfylder kravene i stk. 2. I så fald skal der anvendes formeringsmateriale, der ikke er behandlet med produkter, som ikke er anført i bilag II, del B, hvis det findes på Fællesskabets marked. Medlemsstaterne informerer de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de tilladelser, der meddeles i henhold til dette stykke.

b) Efter fremgangsmåden i artikel 14 kan det besluttes:

a) medlemsstatens myndigheder har tilladt anvendelsen, efter at brugeren/brugerne af sådant materiale til medlemsstatens kontrolorgans eller kontrolmyndigheds tilfredshed har godtgjort, at der ikke på Fællesskabets marked kan fås en passende sort af den pågældende art;

b) udplantningsplanterne er siden såningen kun behandlet med produkter, som er opført i bilag II, del A og B;

c) udplantningsplanterne kommer fra en producent, som har accepteret en kontrolordning svarende til ordningen i artikel 9 samt restriktionen i litra b); denne bestemmelse træder i kraft den 1. januar 1996;

d) udplantningsplanterne er efter plantningen dyrket efter bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, litra a) og b), i en periode på mindst seks uger før høsten;

e) mærkningen af ethvert produkt, som indeholder ingredienser fra sådanne udplantningsplanter, må ikke omfatte den i artikel 10 omhandlede angivelse;

f) med forbehold af en restriktion som følge af proceduren i stk. 4 trækkes enhver tilladelse, som er givet i henhold til dette stykke, tilbage ved knaphedens ophør og udløber senest den 31. december 1997.

a) Er der givet en tilladelse som omhandlet i stk. 3, meddeler medlemsstaten straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen følgende oplysninger:

b) Hvis det af oplysninger fra en medlemsstat til Kommissionen og til den medlemsstat, der har givet tilladelsen, fremgår, at der i knaphedsperioden er tilstrækkelige mængder af en passende sort, skal medlemsstaten overveje at trække tilladelsen tilbage eller forkorte dens gyldighedsperiode og underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger senest ti dage efter at have modtaget oplysningerne.

c) Efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens initiativ forelægges sagen for det i artikel 14 omhandlede udvalg til behandling. Efter proceduren i nævnte artikel 14 kan det besluttes, at tilladelsen skal trækkes tilbage eller dens gyldighedsperiode ændres.

a) hvis produkterne anvendes til bekæmpelse af skadedyr eller sygdomme på planter eller til rengøring og desinficering i lokaler og installationer til opdræt:

b) hvis produkterne anvendes til gødskning eller behandling af jorden:

— den detaljerede beskrivelse af produktet,

— anvendelsesbetingelserne og kravene til dets sammensætning og/eller opløselighed, navnlig under hensyn til nødvendigheden af at sikre, at restkoncentrationer af disse stoffer kun er til stede i minimalt omfang i de spiselige dele af afgrøder og spiselige produkter heraf, og at stofferne kun får den mindst mulige indvirkning på miljøet,

— de særlige forskrifter for mærkning i forbindelse med de i artikel 1 omhandlede produkter, når sådanne produkter fremstilles ved hjælp af visse af de i bilag II omhandlede produkter.

a) give meddelelse om denne aktivitet til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende aktivitet udøves; meddelelsen skal omfatte oplysningerne som anført i bilag IV,

b) lade virksomheden omfatte af den i artikel 9 fastlagte kontrolordning.

a) organets standardkontrolplan, der skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de kontrolforanstaltninger og forholdsregler, som organet forpligter sig til at pålægge de erhvervsdrivende, som det kontrollerer;

b) de sanktioner, som organet agter at anvende, hvis der konstateres ►M10  uregelmæssigheder og/eller overtrædelser ◄ ;

c) tilstrækkelige ressourcer i form af kvalificeret personale og administrativt og teknisk udstyr, erfaring inden for kontrol samt pålidelighed;

d) organets objektivitet i forhold til de erhvervsdrivende, som kontrollen omfatter.

a) sikre, at den kontrol, organet gennemfører, er objektiv;

b) efterprøve kontrollens effektivitet;

c) gøre sig bekendt med de konstaterede ►M10  uregelmæssigheder og/eller overtrædelser ◄ og de pålagte sanktioner;

d) tilbagekalde godkendelsen af et kontrolorgan, hvis det ikke opfylder de i litra a) og b) omhandlede krav eller ikke længere opfylder betingelserne i stk. 5, eller ikke opfylder kravene ►M10  i stk. 7, 8, 9 og 11 ◄ .

a) sikrer, at i det mindste de i bilag III anførte kontrolforanstaltninger og forholdsregler iværksættes på de bedrifter, som kontrollen omfatter;

b) må ikke videregive oplysninger og data, som de kommer i besiddelse af under udførelsen af kontrollen, til andre end den ansvarlige for den pågældende bedrift og de kompetente myndigheder. ►M28  Efter anmodning og behørigt begrundet i nødvendigheden af at garantere, at produkterne er produceret i overensstemmelse med denne forordning, udveksler de dog med andre kontrolmyndigheder eller godkendte kontrolorganer relevante oplysninger om resultaterne af deres kontrol. De kan også udveksle ovennævnte oplysninger på eget initiativ. ◄

a) giver den kompetente myndighed adgang til at inspicere deres kontorer og anlæg og giver alle oplysninger og enhver hjælp, som den kompetente myndighed skønner påkrævet for at kunne varetage sine forpligtelser i henhold til denne forordning;

b) fremsender senest den 31. januar hvert år til medlemsstatens kompetente myndighed en liste over de erhvervsdrivende, der var undergivet deres kontrol pr. 31. december det foregående år, og forelægger den pågældende myndighed en kortfattet årsrapport.

a) hvis der konstateres en uregelmæssighed for så vidt angår anvendelsen af artikel 5 og 6 eller af bestemmelserne i artikel 3 og 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 223/2003 af 5. februar 2003 om kravene til mærkning ved økologisk produktion af foderstoffer, foderblandinger og fodermidler ( 16 ) eller iværksættelsen af de i bilag III anførte foranstaltninger, sikre, at de i artikel 2 omhandlede angivelser med henvisning til den økologiske produktionsmetode fjernes fra hele partiet eller produktionen, som er berørt af uregelmæssigheden;

b) hvis der konstateres en overtrædelse, som er åbenlys eller har langvarig virkning, forbyde den pågældende erhvervsdrivende at markedsføre produkter forsynet med angivelser, som henviser til den økologiske produktionsmetode, for et tidsrum, der skal aftales med medlemsstatens kompetente myndighed.

a) gennemførelsesbestemmelser for de i stk. 5 anførte krav og de i stk. 6 nævnte foranstaltninger;

b) gennemførelsesbestemmelser for de i stk. 9 nævnte foranstaltninger.

a) Uanset bestemmelserne i bilag III sikrer medlemsstaterne ved kødproduktion, at kontrollen vedrører hele forløbet fra produktion, slagtning, opskæring og enhver anden form for tilberedning indtil salg til forbruger for at sikre, så vidt det er teknisk muligt, at animalske produkter kan spores gennem produktions-, forarbejdnings- og tilberedningskæden fra den produktionsenhed, hvor dyrene opdrættes, til den enhed, hvor den endelige emballering og/eller mærkning sker. De orienterer Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet, og opfølgningen heraf samtidig med, at de indsender den i artikel 15 nævnte tilsynsrapport.

b) For så vidt angår andre animalske produkter end kød vil der i bilag III blive fastsat yderligere bestemmelser for, så vidt det er teknisk muligt, at sikre, at produkterne kan spores.

c) Under alle omstændigheder skal de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 9, sikre, at forbrugeren får garantier for, at produkterne er produceret i overensstemmelse med denne forordning.

a) opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 eller 3;

b) under hele produktions- og tilberedningsprocessen har været undergivet den i artikel 9 omhandlede kontrolordning eller for så vidt angår importerede produkter tilsvarende foranstaltninger; for produkter indført i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, skal gennemførelsen af kontrolordningen opfylde krav svarende til dem, der er fastlagt i artikel 9, navnlig stk. 4;

c) sælges direkte fra producenten eller tilberedningsvirksomheden til den endelige forbruger i lukkede emballager eller bringes i handelen som færdigpakkede levnedsmidler; i forbindelse med direkte salg fra producenten eller tilberedningsvirksomheden til den endelige forbruger er det ikke nødvendigt med lukkede emballager, når det af mærkningen klart og tydeligt fremgår, hvilket produkt der er tale om;

d) i mærkningen er forsynet med producentens, tilberedningsvirksomhedens eller sælgers navn og/eller firmanavn samt kontrolmyndighedens eller kontrolorganets navn eller kodenummer og de angivelser, der måtte kræves i henhold til forskrifterne for mærkning af levnedsmidler i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

a) hvis der konstateres en uregelmæssighed for så vidt angår anvendelsen af ►M10  artikel 5 og 6 ◄ eller iværksættelsen af de i bilag III anførte foranstaltninger, drage omsorg for, at den i bilag V omhandlede angivelse fjernes fra ethvert parti eller enhver produktion, som er berørt af uregelmæssigheden;

b) hvis der konstateres en overtrædelse, som er åbenlys eller har langvarig virkning, tilbagekalde den pågældende erhvervsdrivendes tilladelse til at anvende den i bilag V omhandlede angivelse for et tidsrum, der skal aftales med medlemsstatens kompetente myndighed.

a) hvis de har oprindelse i et tredjeland, der er anført på en liste, som Kommissionen skal fastlægge i en beslutning vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 14, og de kommer fra et område eller en produktionsenhed og er kontrolleret af et kontrolorgan, som i givet fald er nærmere præciseret i beslutningen vedrørende det pågældende tredjeland

b) hvis tredjelandets myndighed eller kompetente organ har udstedt en kontrolattest, der bevidner, at det i attesten anførte parti:

a) de garantier, som tredjelandet kan give for, at der i det mindste for den produktion, som er bestemt til Fællesskabet, anvendes regler, der svarer til reglerne i ►M10  artikel 6 ◄ ;

b) effektiviteten af de trufne kontrolforanstaltninger, der i det mindste for den produktion, som er bestemt til Fællesskabet, skal svare til foranstaltningerne under den i artikel 8 og 9 omhandlede kontrolordning for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i litra a).

a) i originaleksemplar ledsage varen frem til den første modtagers bedrift; derefter skal importøren opbevare den, således at den i mindst to år kan stilles til rådighed for ►M10  kontrolorganet og/eller kontrolmyndigheden ◄ ;

b) være udformet efter bestemmelser og i overensstemmelse med en model, som fastlægges efter fremgangsmåden i artikel 14.

a) Som undtagelse fra stk. 1 får importører i en medlemsstat af medlemsstatens kompetente myndighed tilladelse til indtil den ►M15  31. december 2005 ◄ at markedsføre importerede produkter fra et tredjeland, der ikke er opført på den i stk. 1, litra a), omhandlede liste, forudsat at der forelægges importmedlemsstatens kompetente myndighed tilstrækkelige beviser for, at de pågældende produkter er fremstillet under produktionsbetingelser, der svarer til de i ►M10  artikel 6 ◄ omhandlede betingelser, og under kontrolordninger, hvis effektivitet svarer til effektiviteten af de kontrolforanstaltninger, der omhandles i artikel 8 og 9, samt at disse kontrolforanstaltninger faktisk anvendes og anvendes til stadighed.

Tilladelsen er kun gyldig, så længe det godtgøres, at ovenstående betingelser er opfyldt. ►M10  Den ophører på det tidspunkt, det besluttes at optage tredjelandet på den i stk. 1, litra a), omhandlede liste, medmindre den vedrører et produkt, som kommer fra et område, som ikke er nærmere præciseret i den beslutning, der omhandles i stk. 1, litra a), og tilladelsen ikke blev behandlet i forbindelse med den af tredjelandet fremsendte anmodning. Tredjelandet skal være indforstået med at lade godkendelsesordningen i henhold til dette stykke fortsætte. ◄

b) Hvis en medlemsstat finder en importørs bevisførelse fyldestgørende, giver den straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om, hvilket tredjeland produkterne indføres fra, og detaljerede oplysninger om produktions- og kontrolordningerne og de garantier, der sikrer, at de faktisk anvendes og anvendes til stadighed.

c) På en medlemsstats anmodning eller på Kommissionens initiativ forelægges sagen det i artikel 14 omhandlede udvalg til gennemgang. Hvis det efter gennemgangen viser sig, at de indførte produkter ikke er fremstillet under tilsvarende produktionsbetingelser og/eller under tilsvarende kontrolordninger, opfordrer Kommissionen den medlemsstat, der har givet tilladelsen, til at trække den tilbage. Om nødvendigt kan det efter fremgangsmåden i artikel 14 besluttes, at de pågældende indførsler skal standses eller kun må fortsættes, hvis bestemte betingelser ændres inden for en given frist.

d) Den i litra b) omhandlede meddelelse kræves ikke, hvis den vedrører produktions- og kontrolordninger, en anden medlemsstat allerede har givet meddelelse om efter litra b), medmindre der fremkommer betydningsfulde, nye oplysninger, så den i litra c) omhandlede gennemgang og beslutning skal tages op på ny.

Kommissionen tager inden den 31. juli 1994 bestemmelserne i stk. 1 op til fornyet overvejelse og forelægger relevante forslag med henblik på en eventuel revision.

— gennemførelsesbestemmelser til denne forordning

— ændringer til bilag I-IV samt til bilag VI, VII og VIII

— ændringer til bilag V med henblik på at fastlægge et EF-logo, der kan anvendes i forbindelse med eller i stedet for angivelsen af, at produkterne er omfattet af kontrolordningen

— restriktioner og gennemførelsesbestemmelser for anvendelse af undtagelserne i artikel 6, stk. 1, litra d), for veterinærlægemidler

— gennemførelsesbestemmelser til håndhævelse af forbuddet mod anvendelse af GMO'er eller produkter afledt af GMO'er, især med hensyn til en minimumstærskel, der ikke må overskrides, for uundgåelig forurening, når videnskabeligt belæg eller den tekniske udvikling berettiger hertil.

— listen over de erhvervsdrivende, der pr. 31. december det foregående år har indgivet den i artikel 8, stk. 1, litra a), omhandlede meddelelse, og som er undergivet den i artikel 9 omhandlede kontrolordning;

— en rapport om det tilsyn, som er gennemført i henhold til artikel 9, stk. 6.

1.1. De i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og d), opstillede principper, som særlig er omhandlet i dette bilag, skal normalt have været anvendt på parcellerne i en omlægningsperiode på mindst to år inden udsåning, i tilfælde af græsarealer på mindst to år inden anvendelse som økologisk foder eller i tilfælde af flerårige kulturer, bortset fra græsarealer på mindst tre år inden første høst af de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a). Omlægningsperioden begynder tidligst den dag, hvor producenten har givet meddelelse om sin aktivitet i henhold til artikel 8 og ladet sin bedrift omfatte af den kontrolordning, der er foreskrevet i artikel 9.

1.2. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog med samtykke fra den kompetente myndighed med tilbagevirkende kraft beslutte at anerkende, at omlægningsperioden også omfatter en tidligere periode, i hvilken

1.3. Kontrolmyndigheden eller -organet kan med samtykke fra den kompetente myndighed beslutte, at omlægningsperioden i visse tilfælde forlænges ud over den i punkt 1.1 fastlagte periode under hensyntagen til parcellernes tidligere anvendelse.

1.4. For parceller, der allerede er omlagt eller er ved at blive omlagt til økologisk landbrug, og som behandles med et produkt, der ikke er anført i bilag II, kan medlemsstaten forkorte ovennævnte omlægningsperiode i forhold til den ifølge punkt 1.1 fastlagte varighed i de to følgende tilfælde:

Omlægningsperiodens varighed fastlægges i så fald under iagttagelse af følgende forhold:

2.1. Jordbundens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden skal først og fremmest opretholdes eller øges:

2.2. Andre organiske eller uorganiske gødningsstoffer, der er nævnt i bilag II, kan undtagelsesvis anvendes som supplerende tilskud:

2.3. Præparater på basis af planter eller mikroorganismer, der egner sig til at aktivere kompost, og som ikke er genetisk modificerede som defineret i artikel 4, nr. 12, kan anvendes. »Biodynamiske præparater« af stenmel, husdyrgødning eller planter kan også anvendes til de formål, der er omfattet af dette stykke og stk. 2.1.

2.4. Egnede mikroorganismepræparater, der ikke er genetisk modificeret som defineret i artikel 4, nr. 12, og som er tilladt i konventionelt landbrug i den pågældende medlemsstat, kan anvendes til at forbedre jordens almindelige tilstand eller forekomsten af næringsstoffer i jorden eller afgrøderne, hvis kontrolorganet eller kontrolmyndigheden har anerkendt behovet for en sådan anvendelse.

3. Skadegørere, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved at samordne følgende foranstaltninger:

De stoffer og midler, der er anført i bilag II, må kun anvendes i tilfælde af akut fare for afgrøden.

4. Indsamling af spiselige planter og plantedele, der vokser vildt i naturområder, skove og landbrugsområder, betragtes som en økologisk produktionsmetode, under forudsætning af

5. Til produktion af svampe kan der anvendes vækstmedier, hvis de kun er sammensat af følgende bestanddele:

5.1. Staldgødning og husdyrgødning (herunder produkter som nævnt i del A, første til fjerde led, i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91),

5.2. Andre produkter af landbrugsoprindelse end de i punkt 5.1 nævnte (fx halm) fra bedrifter, der producerer efter den økologiske produktiosmetode.

5.3. Tørv, ikke kemisk behandlet.

5.4. Træ, ikke behandlet med kemiske produkter efter fældning.

5.5. Mineralske produkter i del A i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91, vand og jord.

1.1. Husdyrbruget udgør en integrerende del af driften på mange bedrifter med økologisk landbrug.

1.2. Husdyrbruget skal bidrage til ligevægten i landbrugsbedriften ved at dække afgrødernes behov for næringsstoffer og forbedre jordbundens organiske materiale. Det kan således bidrage til at skabe og vedligeholde komplementaritet mellem jordbund og planter, planter og dyr og dyr og jordbund. Jordløs produktion er i denne forbindelse ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

1.3. Ved at der anvendes fornyelige naturlige ressourcer (husdyrgødning, bælgsæd og foderplanter), sikrer planteavl/husdyrbrug og opdræt med fritgående dyr, at jorden vedligeholdes og forbedres på lang sigt, og samtidig bidrager det til at udvikle et bæredygtigt landbrug.

1.4. Økologisk husdyrbrug kræver jordtilliggender. Medmindre der foreligger tilladelse i form af en undtagelse i dette bilag, skal dyrene råde over græsarealer, og antallet af dyr pr. arealenhed begrænses, så der sikres en integreret forvaltning af animalsk og vegetabilsk produktion på bedriften, hvorved forurening begrænses mest muligt, navnlig jordforurening og forurening af overflade- og grundvand. Besætningens størrelse skal stå i nøje forhold til de arealer, der er til rådighed, med henblik på at undgå problemer med overgræsning og erosion og muliggøre spredning af husdyrgødningen, så enhver negativ miljøpåvirkning undgås. Afdeling 7 indeholder detaljerede regler for anvendelsen af husdyrgødning.

1.5. I økologisk husdyrbrug skal alle dyr på samme bedrift opdrættes efter reglerne i denne forordning.

1.6. Det kan dog accepteres, at der på bedriften er dyr, som ikke opdrættes efter reglerne i denne forordning, såfremt deres opdræt sker i en enhed, hvis bygninger og marker er klart adskilte fra de enheder, der producerer efter reglerne i denne forordning, og forudsat at det er dyr af andre arter.

1.7. Som en undtagelse fra dette princip kan husdyr, som ikke opdrættes efter reglerne i denne forordning, i en begrænset periode hvert år benytte græsarealer tilhørende enheder, der opfylder kravene i denne forordning, forudsat at sådanne dyr kommer fra ekstensive driftssystemer (som defineret i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 950/97 ( 21 ) eller for andre arter, der ikke er nævnt i denne forordning, antallet af dyr pr. ha svarer til 170 kg nitrogen pr. år/hektar som defineret i bilag VII), og forudsat at andre dyr, som er underlagt kravene i denne forordning, ikke benytter græsarealerne på samme tid. Der skal indhentes forhåndstilladelse til at gøre brug af denne undtagelse fra kontrolmyndigheden eller -organet.

1.8. Som endnu en undtagelse fra dette princip kan dyr, som opdrættes efter reglerne i denne forordning, benytte fælles græsningsarealer, forudsat at:

2.1.1. Ved omlægning af en produktionsenhed skal det samlede areal til foderbrug opfylde forskrifterne for økologisk landbrug med anvendelse af de omlægningsperioder, der er fastsat i kapitel A af dette bilag for planter og andre vegetabilske produkter.

2.1.2. Som en undtagelse fra dette princip kan omlægningsperioden nedsættes til et år for græsarealer og udendørs løbegårde, der benyttes af ikke-planteædende arter. Denne perioden kan nedsættes til seks måneder, hvor det berørte areal ikke i nyere tid er blevet behandlet med andre produkter end dem, der er anført i bilag II til denne forordning. Kontrolmyndigheden eller -organet skal give tilladelse til, at der gøres brug af denne undtagelse.

2.2.1. For at produkter fra husdyrbrug kan sælges under benævnelsen økologisk, skal dyrene opdrættes efter reglerne i denne forordning i en periode på mindst:

2.2.2. Som en undtagelse fra punkt 2.2.1 og med henblik på at etablere en besætning eller en flok kan kalve og mindre drøvtyggere bestemt til kødproduktion sælges som økologiske i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2003, forudsat at

2.3.1. Hvis der på én gang sker en omlægning af hele produktionsenheden omfattende besætning, græsarealer og/eller jordarealer, der anvendes til dyrkning af foder, nedsættes den samlede omlægningsperiode for besætning, græsarealer og/eller jordarealer, der anvendes til dyrkning af foder, som en undtagelse fra punkt 2.2.1, 4.2 og 4.4 til 24 måneder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

3.1. Ved valg af racer eller stamdyr skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig stedets betingelser, deres levedygtighed og modstandsdygtighed over for sygdomme. Derudover skal racerne og stamdyr vælges med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer, som associeres med bestemte racer eller stamdyr i intensive driftssystemer (f.eks. porcint stress-syndrom, PSE-syndrom eller pludselig død, spontane aborter, vanskelige fødsler, der kræver kejsersnit mv.). Der skal fortrinsvis vælges oprindelige racer og stamdyr.

3.2. For de forskellige slags opdræt skal dyrene stamme fra bedrifter, der overholder produktionsreglerne i artikel 6 og i dette bilag. De skal forblive hele deres liv i dette produktionssystem.

3.3. Som en første undtagelse kan en besætning, der allerede findes på bedriften, og som ikke er i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, omlægges, forudsat at kontrolmyndigheden eller -organet på forhånd giver tilladelse dertil.

3.4. Når en besætning eller en flok etableres for første gang og økologisk opdrættede dyr ikke er til rådighed i tilstrækkeligt antal, kan der som en anden undtagelse indsættes ikke-økologisk opdrættede dyr i en produktionsenhed for økologisk opdræt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

3.5. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet forud skal give tilladelse til, anvendes i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2004.

3.6. Fornyelse eller genetablering af en besætning eller en flok kan som en tredje undtagelse, hvis der ikke findes økologisk opdrættede dyr, tillades af kontrolmyndigheden eller kontrolorganet i følgende situationer:

Tilladelsen i tilfælde b), c) og d) gives for en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2004.

3.7. For så vidt angår svin, kyllinger og fjerkræ til kødproduktion vil denne overgangsundtagelse blive taget op til fornyet behandling inden periodens udløb for at vurdere, om der er grund til at forlænge den.

3.8. Inden for et maksimum pr. år på 10 % af de voksne heste eller kreaturer (herunder bubalus- og bisonarter) og 20 % af de voksne svin, får eller geder kan der som en fjerde undtagelse til supplering af den naturlige vækst og til fornyelse af besætningen indsættes hundyr, som endnu ikke har født, og som stammer fra ikke-økologisk opdræt, når der ikke kan skaffes økologisk opdrættede dyr, dog forudsat at kontrolmyndigheden eller -organet har givet tilladelse dertil.

3.9. De procentsatser, der er fastsat i ovennævnte undtagelse, gælder ikke for bedrifter med mindre end ti heste eller kreaturer eller mindre end fem svin, får eller geder. For sådanne bedrifter kan den omtalte fornyelse højst bestå i indsætning af ét dyr pr. år.

3.10. Efter anvisning og godkendelse fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet kan disse procentsatser forhøjes til 40 % i følgende særlige tilfælde:

3.11. Det er som en femte undtagelse tilladt at indsætte handyr til avl fra ikke-økologisk husdyrbrug, hvis de derefter opdrættes og vedvarende fodres ifølge reglerne i denne forordning.

3.12. Hvis dyrene kommer fra bedrifter, der ikke drives efter reglerne i denne forordning, på de betingelser og inden for grænser, der er anført i punkt 3.3-3.11, skal de perioder, der er fastsat i punkt 2.2.1, være overholdt, for at produkterne kan sælges som økologiske, og i disse perioder skal alle reglerne i denne forordning være overholdt.

3.13. Hvis dyrene kommer fra bedrifter, der ikke drives efter reglerne i denne forordning, skal der lægges særlig vægt på sundhedsforanstaltninger. Kontrolmyndigheden eller -organet kan på baggrund af de lokale forhold træffe særlige foranstaltninger, f.eks. kontrolundersøgelser og karantæneperioder.

3.14. Kommissionen aflægger senest den 31. december 2003 rapport om, hvorvidt der er naturdyr af økologisk opdræt til rådighed, og fremsætter om nødvendigt forslag i Den Stående Komité for at sikre, at al økologisk kødproduktion kommer fra dyr, der er født og opdrættet på økologiske bedrifter.

4.1. Formålet med foder er at sikre en kvalitetsproduktion snarere end størst mulig produktion, og samtidig skal dyrenes foderbehov på de forskellige fysiologiske stadier tilgodeses. Opfedningsmetoder er tilladt, i den udstrækning de på ethvert stadie i opdrættet kan omlægges. Tvangsfodring er forbudt.

4.2. Besætningen skal være opdrættet med økologisk foder.

4.3. Endvidere skal dyrene være opdrættet efter reglerne i dette bilag og være opfodret med foder fra bedriften eller, hvis dette ikke er muligt, med foder fra andre bedrifter eller virksomheder, der er underkastet bestemmelserne i denne forordning. Desuden skal mindst 50 % af foderet til planteædere (herbivorer) undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, komme fra bedriften selv eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter.

4.4. Det er tilladt at iblande foder fra omlægning med en andel på indtil gennemsnitligt 30 % af foderplanen. Når foder fra omlægning kommer fra en af bedriftens egne enheder, kan denne andel forhøjes til 60 %. ►M23  Disse andele angives i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse. ◄

4.5. Fodring af unge pattedyr skal være baseret på naturlig mælk, helst modermælk. Alle pattedyr skal fodres med naturlig mælk i en minimumsperiode, der afhænger af arten, og som for kvæg (herunder bubalus- og bisonarter) og heste er tre måneder, for får og geder 45 dage og for svin 40 dage.

4.6. Hvor det er relevant, udpeger medlemsstaterne områder eller regioner, hvor sæsonbestemt græsningsskifte (herunder flytning af dyr til græsningsarealer i bjergene) kan finde sted, uden at det berører bestemmelserne om fodring af dyr i dette bilag.

4.7. For planteædende dyr (herbivore) skal opdrættet være baseret på størst mulig anvendelse af græsarealer, i det omfang græsgange står til rådighed på forskellige tidspunkter af året. Mindst 60 % af det tørstof, der udgør den daglige foderration, skal bestå af frisk, tørret eller ensileret grovfoder. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog tillade, at denne procentdel nedsættes til 50 for dyr i mælkeproduktionen i højst tre måneder i begyndelsen af malkeperioden.

4.8. Uanset punkt 4.2 er brugen af en begrænset del af konventionelt foder tilladt i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2005, hvis landmændene til medlemsstatens kontrolmyndigheds eller kontrolorgans tilfredshed godtgør, at de ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk produceret foder. Den højst tilladte andel af konventionelt foder pr. år er 10 % for planteædere (herbivorer) og 20 % for andre arter. Disse tal beregnes på årsbasis som en procentdel af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse. Den højst tilladte procentdel af konventionelt foder i den daglige foderration undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, er 25 %, beregnet som en procentdel af tørstoffet.

4.9. Uanset punkt 4.8 kan de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne, når foderproduktionen er lavere, eller hvis der pålægges restriktioner som følge af usædvanlige vejrforhold, udbrud af smitsomme sygdomme, forurening med giftige stoffer eller som følge af brand for en begrænset periode og for et særligt område, tillade en højere procentdel konventionelle foderstoffer, såfremt en sådan tilladelse er berettiget. Når myndighederne har givet en sådan tilladelse, anvender kontrolmyndigheden eller -organet undtagelsen for de enkelte producenter. Medlemsstaterne giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om de undtagelser, de giver tilladelse til.

4.11. Grovfoder, friskt eller tørret foder eller ensilage skal indgå i den daglige foderration til svin og fjerkræ.

4.12. Kun produkter opført i bilag II, del D, afsnit D.1.5 og D.3.1 kan anvendes som tilsætningsmidler og tekniske hjælpestoffer i ensilage.

4.13. Konventionelle fodermidler af landbrugsoprindelse kan kun anvendes til dyrefoder, hvis de er opført i bilag II, del C, afsnit C.1 (fodermidler af vegetabilsk oprindelse), og med de kvantitative restriktioner, der er fastsat i dette bilag, og kun hvis de er fremstillet eller forarbejdet uden brug af kemiske opløsningsmidler.

4.14. Fodermidler af animalsk oprindelse (uanset om de er konventionelle eller økologiske), kan kun anvendes, hvis de er opført i bilag II, del C, afsnit C.2, og med de kvantitative restriktioner, der er fastsat i dette bilag.

4.15. Afsnit C.1, C.2, C.3 og D i bilag II vil blive taget op til fornyet overvejelse inden den 24. august 2003 med det formål navnlig at fjerne konventionelle råvarer til fodermidler af landbrugsoprindelse, som produceres i tilstrækkelig mængde i Fællesskabet, efter den økologiske produktionsmetode.

4.16. For at opfylde dyrenes ernæringsbehov kan der kun anvendes produkter, der er opført i bilag II, del C, afsnit C.3 (fodermidler af mineralsk oprindelse), D.1.1 (sporstoffer) og D.1.2 (vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning), til dyrefoder.

4.17. Kun produkter, der er opført i bilag II, del D, afsnit 1.3 (enzymer), 1.4 (mikroorganismer), 1.5 (konserveringsmidler), 1.6 (bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler), 1.7 (antioxidanter), 1.8 (tilsætningsstoffer til ensilage), 2 (visse produkter, der anvendes i foder) og 3 (tekniske hjælpestoffer i foder), kan anvendes i foder til de formål, der er nævnt med hensyn til ovennævnte kategorier. Antibiotika, coccidiostatika, lægemidler, vækstfremmende stoffer eller andre stoffer til fremme af vækst eller produktion må ikke anvendes i foder.

4.18. Foderstoffer, fodermidler, foderblandinger, tilsætningsstoffer til foder, tekniske hjælpestoffer til foderstoffer og visse stoffer, der anvendes i foderstoffer, må ikke være fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer eller produkter afledt heraf.

5.1. Sygdomsforebyggelse i økologisk produktion bygger på følgende principper:

5.2. Ovennævnte principper bør muliggøre, at sundhedsproblemerne begrænses, så dyrenes sundhed principielt forvaltes ved forebyggelse.

5.3. Hvis et dyr på trods af alle de ovennævnte forebyggende foranstaltninger bliver sygt eller kommer til skade, skal det straks behandles, om fornødent ved isolering og i relevante lokaler.

5.4. Ved anvendelse af veterinære lægemidler i økologisk landbrug skal følgende principper overholdes:

5.5. Ud over ovennævnte principper finder følgende regler anvendelse:

5.6. Når der skal anvendes veterinærlægemidler, skal produktets art angives klart (herunder også en angivelse af de involverede virksomme farmakologiske stoffer) sammen med en detaljeret diagnose, dosologi, indgiftsmetode, behandlingens varighed og den ved lov foreskrevne tilbageholdelsesperiode. Disse oplysninger skal anmeldes til kontrolmyndigheden eller -organet, inden dyrene eller de animalske produkter markedsføres som økologiske. De behandlede dyr skal være klart identificeret, enkeltvis for store dyr, enkeltvis eller pr. flok for fjerkræ og mindre husdyr.

5.7. Tilbageholdelsesperioden mellem den sidste indgift af et allopatisk veterinærlægemiddel til et dyr under normale anvendelsesbetingelser og produktion af økologisk producerede fødevarer fra sådanne dyr skal være dobbelt så lang som fastsat i lovgivningen eller, hvis en sådan periode ikke er fastsat, 48 timer.

5.8. Hvis et dyr eller en gruppe af dyr underkastes mere end to eller højst tre behandlinger med allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese inden for et år (eller mere end én behandling, hvis deres produktive livscyklus er på mindre end et år) — bortset fra vaccinationer og behandlinger mod parasitter og eventuelle obligatoriske udryddelsesprogrammer, som medlemsstaterne gennemfører — må de pågældende dyr eller produkter, der er afledt af dem, ikke sælges som værende produkter produceret i overensstemmelse med denne forordning, og dyrene skal gennemgå den omlægningsperiode, der er fastlagt i afdeling 2 i dette bilag, under forbehold af kontrolmyndighedens eller -organets samtykke.

6.1.1. I princippet bør økologisk husdyravl være baseret på naturlige metoder. Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt. Andre former for kunstig eller assisteret avl (f.eks. embryonoverførsel) er forbudt.

6.1.2. I økologisk landbrug må der ikke foretages systematiske operationer som f.eks. anbringelse af gummibånd på fårenes haler, kupering af hale, klipning af tænder, næbtrimning og afhorning. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog tillade visse af disse former for indgreb, hvis det sker af sikkerhedshensyn (f.eks. afhorning af unge dyr) eller for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne. Sådanne indgreb skal da foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale, og dyrenes lidelser begrænses mest muligt.

6.1.3. For at bevare produkternes kvalitet og de traditionelle produktionsformer (parteringssvin, okser, kapuner osv.) er fysisk kastrering tilladt, men kun på de i sidste punktum i punkt 6.1.2 anførte betingelser.

6.1.4. Det er forbudt at fastgøre husdyr med halsbindsler. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog som en afvigelse fra dette princip tillade dette for enkeltstående dyr, hvis opdrætteren kan begrunde det med, at det af hensyn til dyrenes sikkerhed eller velfærd er nødvendigt, og at opbindningen foregår i en begrænset periode.

6.1.5. Som en undtagelse fra bestemmelserne i punkt 6.1.4 kan kvæg opbindes i bygninger, der allerede findes inden den 24. august 2000, hvis det får mulighed for regelmæssigt at røre sig, og opdrættet sker i overensstemmelse med dyrevelfærdskravene i områder med god strøelse og individuel pasning. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller -organet skal give tilladelse til, skal gælde i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010.

6.1.6. Som endnu en undtagelse kan kvæg på små bedrifter opbindes, hvis det ikke er muligt at holde kvæget i grupper, der passer til deres adfærd, forudsat at de mindst to gange om ugen har adgang til græsarealer eller udendørs løbegårde. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller -organet skal give tilladelse til, skal gælde for bedrifter, der opfylder kravene i de nationale regler for økologisk dyreopdræt, der gælder indtil, eller, hvis sådanne ikke findes, kravene i private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.

6.1.7. Inden den 31. december 2006 aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i punkt 6.1.5.

6.1.8. Opdrættes dyrene i grupper, skal gruppernes størrelse afhænge af dyrenes udviklingsstadium og deres adfærdsmæssige behov. Det er forbudt at holde kvæg under forhold, eller på en diæt, der kan forårsage anæmi.

6.1.9. Fjerkræ slagtes i en mindstealder af

Hvis producenterne ikke anvender disse mindstealdre for slagtning, skal de benytte langsomt voksende racer.

6.2.1. Transport af dyrene skal ske på en sådan måde, at den stress, dyrene udsættes for, begrænses i overensstemmelse med den gældende nationale eller EU-lovgivning på området. Indladning og losning skal ske forsigtigt, og der må ikke anvendes nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Der må ikke anvendes allopatiske beroligende midler før og under transporten.

6.2.2. I perioden forud for slagtningen og på slagtningstidspunktet skal dyrene behandles på en sådan måde, at stresset nedsættes mest muligt.

6.3.1. Dyr og animalske produkter skal identificeres på alle produktions-, forarbejdnings-, transport- og markedsføringsstadier.

7.1. Den samlede gødningsmængde som defineret i direktiv 91/676/EØF ( 22 ), som anvendes på bedriften, må ikke overstige 170 kg N/år/ha udnyttet landbrugsareal, svarende til værdien i bilag III til ovennævnte direktiv. Hvor det er nødvendigt, skal den samlede belægningsgrad reduceres, så ovennævnte grænseværdi ikke overskrides.

7.2. Med henblik på beregningen af den rette belægningsgrad, som omhandlet ovenfor, fastsætter medlemsstaternes kompetente myndigheder det antal husdyr, der svarer til 170 kg N/år/ha udnyttet landbrugsareal for de forskellige kategorier af dyr, idet de som retningslinje tager hensyn til tallene i bilag VII.

7.3. Medlemsstaterne meddeler Kommisionen og de andre medlemsstater eventuelle afvigelser fra tabellen og begrundelsen for sådanne ændringer. Dette krav gælder kun beregningen af det maksimale antal dyr med henblik på at sikre, at grænsen på 170» kg N fra gødning pr. år pr. ha ikke overstiges. Dette tilsidesætter ikke kravene med hensyn til belægningsgrad i forbindelse med dyresundhed og -velfærd i afdeling 8 og bilag VIII.

7.4. Økologiske landbrugsbedrifter kan under iagttagelse af bestemmelserne i denne forordning etablere samarbejde ►M22  udelukkende ◄ med andre bedrifter og virksomheder med henblik på spredning af overskydende gødning fra økologisk landbrug. Maksimumsgrænsen på 170 kg N fra gødning pr. år pr. ha udnyttet landbrugsareal beregnes på grundlag af det samlede antal organiske enheder, der indgår i et sådant samarbejde.

7.5. Medlemsstaterne kan fastsætte lavere grænser end dem, der er nævnt i 7.1-7.4, under hensyntagen til det pågældende områdes karakteristika, anvendelsen af anden nitrogengødning på markerne og nitrogentilførslen til afgrøderne fra jorden.

7.6. Anlæggene til opbevaring af husdyrgødning skal have en sådan kapacitet, at de kan hindre, at der sker vandforurening ved direkte udledning, overfladisk frastrømning eller nedsivning i jorden.

7.7. Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af gødskningsværdien skal gødningsanlæggene have større kapacitet, end hvad der er påkrævet for opbevaring i den længste periode af året, hvor al spredning af gødning på marken enten er uhensigtsmæssig (ifølge de regler for god landbrugspraksis, som medlemsstaterne har fastsat), eller når en sådan spredning er forbudt, fordi produktionsenheden ligger i en udpeget nitratsårbar zone.

8.1.1. Dyrenes opstaldningsforhold skal være afpasset efter deres biologiske og adfærdsmæssige behov (f.eks. passende bevægelsesfrihed og velvære). Dyrene skal have let adgang til fodringssteder og til drikkevand. Isoleringen, opvarmningen og ventilationen af bygningen skal sikre, at luftcirkulationen, støvniveauet, temperaturen, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke er skadelige for dyrene. Der skal være rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i bygningen.

8.1.2. Arealer, løbegårde eller hønsegårde i fri luft skal alt efter de stedlige klimaforhold og den pågældende race i givet fald frembyde tilstrækkelig beskyttelse mod regn, blæst, sol og ekstreme temperaturer.

8.2.1. I områder, hvor de klimatiske forhold tillader, at dyrene lever udendørs, er staldbygninger ikke obligatoriske.

8.2.2. Belægningsgraden i bygningen skal sikre dyrenes komfort og velvære, som navnlig afhænger af dyrenes art, race og alder. Endvidere tages der ved belægningsgraden hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov, som navnlig afhænger af flokkens størrelse og dyrenes køn. Optimal belægning skal sikre dyrenes velfærd og give dem et areal, der er så stort, at de kan stå naturligt, lægge sig uhindret, vende sig, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage sig alle naturlige bevægelser såsom strække sig og baske med vingerne.

8.2.3. Mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika for de forskellige arter og kategorier af dyr findes i bilag VIII.

8.2.4. Belægningsgraden for dyr, der går på græsningsarealer, hedeområder, vådområder, lyngheder og andre naturlige eller delvis naturlige levesteder skal være så lav, at jorden ikke nedtrampes og vegetationen ikke overgræsses.

8.2.5. Stalde, folde, udstyr og redskaber skal renses og desinficeres for at undgå krydsinfektion og udvikling af sygdomsbærende organismer. Kun de produkter, der er opført i bilag II, E, må anvendes til denne rensning og desinfektion af bygninger og anlæg til husdyr. Fæces, urin og levnet eller spredt foder fjernes så ofte som fornødent for at give mindst mulig lugt og for at undgå, at der tiltrækkes insekter og gnavere. Kun de produkter, der er opført i bilag II, del B, afsnit 2, må anvendes til udryddelse af insekter og andre skadedyr i bygninger og andre anlæg, hvor der holdes husdyr.

8.3.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3 skal alle pattedyr have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft, der kan være delvis overdækkede, og de skal kunne benytte disse, når dyrets fysiske kondition, vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre fællesskabs- eller nationale krav vedrørende særlige dyresundhedsproblemer forhindrer dette. Planteædere (herbivore) skal have adgang til græsarealer, når som helst forholdene tillader det.

8.3.2. Når planteædere (herbivore) har adgang til græsarealer i græsningsperioden, og når vinteropstaldningsordningerne giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit, kan kravet om løbegårde i fri luft i vintermånederne fraviges.

8.3.3. Uanset sidste punktum i punkt 8.3.1 skal tyre på over et år have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft.

8.3.4. Som en undtagelse fra punkt 8.3.1 kan den sidste opfedning af kvæg, svin og får til kødproduktion foregå inde, hvis denne periode ikke overstiger 1/5 af deres levetid, og under alle omstændigheder i højst tre måneder.

8.3.5. Stalbygninger skal have jævne, men ikke glatte gulve. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast, dvs. ikke fuldspalte- eller tremmegulv.

8.3.6. Staldbygninger skal indeholde bekvem, ren og tør ligge/hvileplads af tilstrækkelig størrelse, bestående af en solid konstruktion, der dog ikke må have fuldspaltegulv. Hvileområdet skal have tilstrækkelig tør strøelse. Strøelsen skal indeholde strå eller andet egnet naturmateriale. Strøelsen kan være forbedret og beriget med alle de mineralske produkter, der er godkendt som gødningsstoffer i økologisk landbrug ifølge bilag II, del A.

8.3.7. Ved opdræt af kalve skal alle bedrifter uden undtagelse fra den 24. august 2000 være i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/629/EØF ( 23 ) om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve. Opstaldning i enkeltbokse af kalve, der er over en uge gamle, er forbudt.

8.3.8. Ved opdræt af svin skal alle bedrifter fra den 24. august 2000 være i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/630/EØF ( 24 ) om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Søer skal dog holdes i grupper undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden og i ammeperioden. Pattegrise må ikke holdes i flat-deck-stier eller i pattegrisebokse. Dyrene skal kunne gøde og rode på løbearealerne. Til rodning kan der anvendes forskellige substrater.

8.4.1. Fjerkræ skal opdrættes under frilandsbetingelser og må ikke holdes i bure.

8.4.2. Vandfugle skal have adgang til et vandløb, en dam eller en sø, når vejrforholdene tillader det, således at dyrevelfærdskravene kan overholdes, eller der kan sikres hygiejniske forhold.

8.4.3. Bygninger til alt fjerkræ skal opfylde følgende mindstekrav:

8.4.4. For lægehøns kan dagslys suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys i indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer.

8.4.5. Fjerkræ skal have adgang til en hønsegård i fri luft, når vejrforholdene tillader det, og skal, når det er muligt, have en sådan adgang i mindst en tredjedel af deres liv. Disse hønsegårde i fri luft skal navnlig være dækket af vegetation, give rimeligt ly og give dyrene let adgang til et tilstrækkeligt antal drikke- og spisekar.

8.4.6. Af sundhedshensyn skal der være en tomgangsperiode mellem opdræt af to fjerkræflokke. I denne periode rengøres og desinficeres bygningen og dens udstyr. Ligeledes skal hønsegården hvile efter opdræt af en fjerkræflok, så vegetationen kan gro frem igen og der kan overholdes en tomgangsperiode. Medlemsstaterne fastsætter tomgangsperiodens længde og meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater beslutningen. Disse krav gælder ikke for små fjerkræflokke, som ikke holdes i hønsegårde, og som kan bevæge sig frit hele dagen.

8.5.1. Som en undtagelse fra kravene i punkt 8.3.1, 8.4.2, 8.4.3 og 8.4.5 og belægningsgraderne i bilag VIII kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at der afviges fra kravene i disse punkter og i bilag VIII i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010. Denne undtagelsesbestemmelse finder kun anvendelse på bedrifter med animalsk produktion, hvis eksisterende bygninger er opført før den 24. august 1999, og hvis de er i overensstemmelse med de nationale regler for økologisk dyreopdræt, der gælder før denne dato, eller hvis sådanne ikke findes, med private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.

8.5.2. De landbrugere, der er omfattet af denne undtagelse, skal forelægge kontrolmyndigheden eller -organet en plan, der indeholder ordninger, som sikrer overholdelse af denne forordnings bestemmelser, når undtagelsen udløber.

8.5.3. Inden den 31. december 2006 aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i punkt 8.5.1.

1.1. Biavl er en vigtig aktivitet, der bidrager til at beskytte miljøet og fremme land- og skovbrug ved at medvirke til bestøvningsprocessen.

1.2. Biavlsprodukternes økologiske status hænger nøje sammen med, både hvordan staderne er behandlet og miljøets kvalitet. Denne status afhænger også af, hvordan biavlsprodukterne udslynges, forarbejdes og lagres.

1.3. Når en biavler har flere biavlsenheder i det samme område, skal disse alle opfylde kravene i denne forordning. Som en undtagelse fra dette princip kan en biavler have flere enheder, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, hvis blot alle kravene i forordningen er opfyldt, bortset fra reglerne i punkt 4.2 vedrørende bigårdenes placering. I så fald kan produktet ikke sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

2.1. Biavlsprodukter må kun sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis betingelserne i denne forordning har været overholdt i mindst et år. I omlægningsperioden skal vokset udskiftes i henhold til kravene i punkt 8.3.

3.1. Ved valget af racer skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig de lokale forhold og til deres levedygtighed og modstandsdygtighed over for sygdomme. Der skal fortrinsvis anvendes europæiske racer af Apis mellifera og lokale økotyper heraf.

3.2. Bigårde etableres ved, at eksisterende kolonier opdeles, eller ved, at der erhverves sværme eller stader fra biavl, der opfylder kravene i denne forordning.

3.3. Som en første undtagelse og med forbehold af forudgående godkendelse af kontrolmyndigheden eller -organet kan eksisterende bigårde i produktionsenheden, som ikke overholder reglerne i denne forordning, omlægges.

3.4. Som en anden undtagelse fra dette er det i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2002, tilladt at erhverve nøgne sværme fra avlere, der ikke producerer i overensstemmelse med denne forordning, dog under iagttagelse af omlægningsperioden.

3.5. Som en tredje undtagelse giver kontrolmyndigheden eller -organet, i tilfælde af høj dødelighed blandt dyrene som følge af sundhedsmæssige forhold eller af en katastrofesituation, tilladelse til at genoprette bigårdene, når der ikke kan tilvejebringes bigårde, der er i overensstemmelse med denne forordning, dog under iagttagelse af omlægningsperioden.

3.6. Som en fjerde undtagelse kan 10 % pr. år af de bidronninger og sværme, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning, inkorporeres i den økologiske enhed i forbindelse med den årlige fornyelse af bigården, forudsat at bidronningerne og sværmene anbringes i stader med honningtavler eller kunsttavler, der stammer fra økologiske produktionsenheder. I så fald er der ingen omlægningsperiode.

4.1. Medlemsstaterne kan udpege regioner eller områder, hvor der ikke kan drives biavl i overensstemmelse med denne forordning. Biavleren forelægger kontrolmyndigheden eller -organet et kort i passende målestok over bistadernes placering i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III, del A1, punkt 2, første led, i denne forordning. Er der ikke foretaget en sådan udpegning, skal biavleren over for kontrolmyndigheden eller -organet forelægge relevant dokumentation og belæg (herunder om nødvendigt relevante analyser) for, at trækområderne for hans kolonier opfylder de krav til økologisk biavl, der er fastsat i denne forordning.

4.2. Bigårdene skal placeres:

Ovennævnte krav gælder ikke for områder, hvor der ingen blomstring finder sted, eller når bistaderne er i dvale.

5.1. Ved afslutningen af produktionsperioden skal staderne efterlades med honning og pollen i rigelig mængde, så bierne kan overvintre.

5.2. Det er tilladt at fodre kolonierne kunstigt, hvis dette på grund af ekstreme klimatiske forhold er nødvendigt for deres overlevelse; til kunstig fodring anvendes økologisk honning, fortrinsvis fra samme økologiske brug.

5.3. Som en første undtagelse fra punkt 5.2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at der i stedet for økologisk produceret honning anvendes økologisk produceret sukkeropløsning eller sukkermelasse til kunstig fodring, især når dette er nødvendigt på grund af klimaforhold, som får honningen til at krystallisere.

5.4. Som en anden undtagelse kan kontrolmyndigheden eller -organet give tilladelse til kunstig fodring med sukkeropløsning, sukkermelasse og honning, der ikke er fremstillet efter bestemmelserne i denne forordning, i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2002.

5.5. Følgende oplysninger om brug af kunstig fodring indføres i bigårdenes register: produkttype, datoer, mængder og de stader, hvor det bruges.

5.6. Andre produkter end de i ovenstående numre 5.1-5.4 nævnte må ikke anvendes inden for biavl i overensstemmelse med denne forordning.

5.7. Den kunstige fodring må kun finde sted mellem sidste honinghøst og 15 dage før, der igen begynder at dannes nektar eller honningdug.

6.1. Sygdomsforebyggelse inden for biavl skal være baseret på følgende principper:

6.2. Hvis kolonierne på trods af alle ovennævnte forebyggende foranstaltninger bliver syge eller kontamineres, skal de behandles omgående; om nødvendigt kan kolonierne anbringes i isolerede bigårde.

6.3. Anvendelse af veterinærlægemidler i biavl efter denne forordning skal ske efter følgende principper:

6.4. Foruden ovennævnte principper er det tilladt at foretage dyrlægebehandlinger eller behandlinger af stader, tavler osv., der er obligatoriske i henhold til national lovgivning eller fællesskabsforskrifter.

6.5. Behandles der i denne periode med allopatiske produkter frembragt ved kemisk syntese, skal de behandlede kolonier anbringes i en isoleret bigård, og alt vokset skal udskiftes med voks, der opfylder kravene i denne forordning. I dette tilfælde gælder omlægningsperioden på et år for disse kolonier.

6.6. Kravene i foregående punkt gælder ikke for de produkter, der er nævnt i punkt 6.3, litra e).

6.7. Når der anvendes veterinærlægemidler, skal produktets art (med angivelse af det farmakologisk aktive stof) og den nøjagtige diagnose, doseringen, indgiftsmetoden, behandlingens varighed og den ved lov foreskrevne tilbageholdelsesperiode registreres omhyggeligt og anmeldes til kontrolmyndigheden eller -organet, inden produkterne markedsføres som økologiske.

7.1. Tilintetgørelse af bierne på bitavlerne i forbindelse med indsamlingen af biavlsprodukter er forbudt.

7.2. Skamfering i form af klipning af bidronningernes vinger er forbudt.

7.3. Det er tilladt at udskifte dronningen ved tilintetgørelse af den gamle dronning.

7.4. Det er kun tilladt at tilintetgøre droneyngel som led i bekæmpelsen af Varroa jacobsoni.

7.5. Det er ikke tilladt at anvende kemiske syntetiske afskrækningsmidler under udslyngningen af honningen.

7.6. Det område, hvor bigården er placeret, skal registreres tillige med stadernes identifikation. Kontrolmyndigheden eller -organet skal underrettes om flytning af bigårdene inden for en frist, der er aftalt med kontrolmyndigheden eller -organet.

7.7. Der skal sørges specielt for at sikre passende udslyngning, forarbejdning og oplagring af biavlsprodukter. Alle foranstaltninger, der træffes for at efterkomme disse krav, skal registreres.

7.8. Datoerne for fjernelse af honningmagasiner og for udslyngning skal bogføres i bigårdens register.

8.1. Bistaderne skal hovedsageligt være bygget af naturlige materialer, der ikke giver nogen risiko for forurening af miljøet og biavlsprodukterne.

8.2. Med undtagelse af de produkter, der er nævnt i punkt 6.3, litra e), må der i staderne kun anvendes naturlige stoffer såsom propolis, voks og vegetabilske olier.

8.3. Voks til fremstilling af nye rammer skal stamme fra økologiske produktionsenheder, der overholder reglerne i denne forordning. Som undtagelse kan kontrolmyndigheden eller -organet, hvis der ikke er sådan voks til rådighed på markedet, tillade, at der især til nye anlæg eller i omlægningsperioden anvendes konventionelt voks, hvis det stammer fra cellelåg.

8.4. Det er ikke tilladt at anvende tavler, der indeholder yngel, ved udslyngning af honning.

8.5. Til beskyttelse af materialet (rammer, stader, tavler), herunder navnlig mod skadedyr, er det kun tilladt at anvende de stoffer, der er anført i bilag II, del B.2.

8.6. Det er tilladt at anvende fysiske behandlinger som damp eller direkte ild.

8.7. Til rengøring og desinficering af materialer, bygninger, udstyr, værktøj eller produkter, der anvendes i biavl, er det kun tilladt at anvende de passende stoffer, der er anført i bilag II, del E.

— de må kun anvendes under overholdelse af bestemmelserne i bilag I

— de må kun anvendes under overholdelse af lovgivningen om markedsføring og anvendelse af de pågældende produkter i traditionelt landbrug i den medlemsstat, hvor produktet anvendes.

— de skal anvendes efter bestemmelserne i bilag I

— de skal opfylde de særlige bestemmelser i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler, der er gældende i den medlemsstat, hvor de anvendes (hvis det er relevant ( 26 )).

— fælderne og/eller dispenserne skal kunne forhindre, at stofferne spreder sig i miljøet, og at de kommer i kontakt med dyrkede afgrøder

— fælderne skal indsamles efter brug og bortskaffes/opbevares sikkert.

2. Produkter til skadedyrs- og sygdomsbekæmpelse i bygninger og anlæg til husdyr:

1.1. Korn samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Havre som korn, flager, fodermel, skaller og klid, byg som korn, protein og fodermel, riskimkage, hirse som korn, rug som korn, protein og fodermel, milokorn, hvede som korn, fodermel, klid, glutenklid, gluten og kim, spelt som korn, triticale som korn, majs som korn, klid, fodermel, kimkage og gluten, maltspirer og mask.

1.2. Olieholdige frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Raps som frø, kage og skaller, soja som bønner, ristede, kage og skaller, solsikke som frø og kage, bomuld som frø og kage, hør som frø og kage, sesamfrø som kage, palmekerner som kage, græskarfrø som kage, oliven, olivenkvas og vegetabilske olier (fra fysisk ekstraktion).

1.3. Bælgplantefrø samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Kikærter som frø, fodermel og klid, perlebælgvikke som frø, fodermel og klid, fladbælg som frø, der har været underkastet varmebehandling, fodermel og klid, ærter som frø, fodermel og klid, bønner som frø, fodermel og klid, hestebønner som frø, fodermel og klid, vikker som frø, fodermel og klid og lupiner som frø, fodermel og klid.

1.4. Knolde og rodfrugter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Sukkerroesnitter, kartoffel, søde kartofler som knold, kartoffelkvas (biprodukt ved ekstraktion af kartoffelstivelse), kartoffelstivelse, kartoffelprotein og maniok.

1.5. Andre frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Johannesbrød og bælge og mel heraf, græskar, citruskvas, æbler, kvæder, pærer, ferskner, figner, druer og kvas heraf; kastanjer, valnøddekage, hasselnøddekage, kakaoskaller og -kage og agern.

1.6. Tørrede planteprodukter og grovfoder. Kun følgende medtages i denne kategori:

Lucerne og lucernemel, kløver og kløvermel, græs (fra foderplanter), græsgrønmel, hø, ensilage, halm fra korn og rodgrøntsager til foder.

1.7. Andre planter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Melasse, algemel (fremkommet ved tørring og knusning af havalger, der vaskes for at reducere jodindholdet), pulvere og udtræk af planter, vegetabilsk proteinudtræk (udelukkende til unge dyr), krydderier og krydderurter.

1.8. Følgende fodermidler kan anvendes til den 30. juni 2004: riskerner, brudris, risklid, rug som glutenklid og klid, rybs som kage og skaller og tapioka.

2.1. Mælk og mejeriprodukter. Kun følgende medtages i kategorien:

Rå mælk som defineret i Rådets artikel 2 i direktiv 92/46/EØF ( 27 ), mælkepulver, skummetmælk, skummetmælkspulver, kærnemælk, kærnemælkspulver, valle, vallepulver, vallepulver (delvis afsukret), valleproteinpulver (fysisk ekstraktion), kaseinpulver, lactosepulver, ostemasse og surmælk.

2.2. Fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i kategorien:

Fisk, fiskeolie og ikke-raffineret torskelevertran, autolysater, hydrolysater og proteolysater fra fisk, bløddyr og skaldyr fremstillet ved enzymproces, også i opløselig form, men udelukkende til unge dyr, fiskemel.

2.3. Æg og ægprodukter til anvendelse som fjerkræfoder, fortrinsvis fra egen bedrift.

Natrium:

Kalium:

kaliumchlorid

Calcium:

Fosfor:

Magnesium:

Svovl:

natriumsulfat

Slæmmet dicalciumphosphat fra knogler kan anvendes til den 30. juni 2003

1.1. Sporstoffer. Kun følgende medtages i denne kategori:

1.2. Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning. Kun følgende medtages i denne kategori:

Producenterne kan kun benytte tilladelsen, hvis de over for medlemsstatens kontrolmyndigheds eller kontrolorgans tilfredshed godtgør, at deres dyrs sundhed og velfærd ikke kan garanteres uden anvendelse af sådanne syntetiske vitaminer.

1.3. Enzymer. Kun følgende medtages i denne kategori:

Enzymer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF.

1.4. Mikroorganismer. Kun følgende mikroorganismer medtages i denne kategori:

Mikroorganismer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF.

1.5. Konserveringsmidler. Kun følgende medtages i denne kategori:

Brugen af mælke-, myre-, propion- og eddikesyre ved produktion af ensilage er kun tilladt, hvis vejrforholdene ikke tillader en passende gæring.

1.6. Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler. Kun følgende medtages i denne kategori:

1.7. Antioxidanter. Kun følgende medtages i denne kategori:

1.8. Tilsætningsstoffer til ensilage. Kun følgende medtages i denne kategori:

Fra den 19. oktober 2004 enzymer, gær og bakterier, der er tilladt i forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer.

3.1. Tekniske hjælpestoffer til ensilage. Kun følgende medtages i denne kategori:

kalium- natriumsæbe

vand og damp

læsket kalk

kalk

ulæseket kalk

natriumhypoklorid (f.eks. blegevand)

kaustisk soda

kaliumhydroxid

hydrogenperoxid

naturlige planteekstrakter

citronsyre, pereddikesyre, myresyre, mælkesyre, oxalsyre og eddikesyre

alkohol

salpetersyre (mælke- og mejeriudstyr)

phosphorsyre (mælke- og mejeriudstyr)

formalin

produkter til rengøring og desinficering af yver og malkeudstyr

natriumkarbonat

— udarbejde en fuldstændig beskrivelse af enheden og/eller lokalerne og/eller aktiviteten

— fastlægge alle de konkrete foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med enheden og/eller lokalerne og/eller aktiviteten for at sikre, at denne forordning overholdes, og især at kravene i dette bilag overholdes.

— at udføre de pågældende aktiviteter efter artikel 5, 6, 6a og, hvis det er relevant, artikel 11 ►M23  og/eller forordning (EF) nr. 223/2003 ◄

— i tilfælde af overtrædelser eller uregelmæssigheder at acceptere, at foranstaltningerne i artikel 9, stk. 9, og hvis det er relevant, i artikel 10, stk. 3, anvendes, og

— at acceptere at informere køberne af produktet skriftligt for at sikre, at angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, fjernes fra produktet.

— leverandøren og — hvis forskellig — sælgeren eller eksportøren af produkterne

— arten og mængden af de i artikel 1 omhandlede landbrugsprodukter, som er blevet leveret til enheden, og, hvis det er relevant, af alle indkøbte materialer og anvendelsen af disse materialer ►M23  samt, hvis det er relevant, foderblandingens sammensætning ◄

— arten, mængden og modtagerne og — hvis forskellig — køberne af alle de i artikel 1 omhandlede produkter, som har forladt enheden eller den første modtagers lokaler eller opbevaringsanlæg

— alle andre oplysninger, som kontrolorganet eller -myndigheden skal bruge for at kunne føre en effektiv kontrol.

a) navn og adresse på den erhvervsdrivende og — hvis forskellig — på ejeren eller sælgeren af produktet

b)  ►M23  produktets navn eller, hvis det drejer sig om en foderblanding, en deklaration, inklusive en henvisning til den økologiske produktionsmetode ifølge henholdsvis artikel 5 i nærværende forordning eller artikel 3 i forordning (EF) nr. 223/2003 ◄

c) navn og/eller kodenummer på det kontrolorgan eller den kontrolmyndighed, som den erhvervsdrivende hører under, og

d) hvis det er relevant, varepartiets identifikationsmærke ifølge en mærkningsordning, som enten er godkendt på nationalt plan eller af kontrolorganet eller -myndigheden, og som gør det muligt at relatere varepartiet til det i punkt 6 nævnte regnskab.

— hvis transporten foregår direkte mellem en producent og en anden erhvervsdrivende, og de begge er underlagt den kontrolordning, der er omhandlet i artikel 9, og

— hvis produkterne ledsages af et dokument, som indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til foregående afsnit, og

— hvis kontrolorganet eller -myndigheden af både den afsendende og modtagende erhvervsdrivende er blevet informeret om og har godkendt denne transport. En sådan godkendelse kan gives for en eller flere transporter.

— udarbejdes, selvom producentens aktivitet udelukkende består i indsamling af vilde planter

— angive opbevarings- og produktionsstederne, parcellerne og/eller indsamlingsområderne og eventuelt de steder, hvor visse former for forarbejdning og/eller emballering finder sted, og

— anføre den dato, på hvilken der på de pågældende parceller og/eller indsamlingsområder sidst er brugt produkter, hvis anvendelse ikke er tilladt efter artikel 6, stk. 1, litra b).

a) i forbindelse med fremstilling af produkter fra flerårige afgrøder (træer, der bærer spiselig frugt, samt vin og humle), hvis følgende betingelser er opfyldt:

b) i forbindelse med arealer til landbrugsforskning udvalgt af medlemsstaternes myndigheder, og forudsat at betingelserne i litra a), punkt 2, 3, 4, og den relevante del af punkt 5 er opfyldt

c) i forbindelse med produktion af frø og planteformeringsmateriale, hvis betingelserne i litra a), punkt 2, 3, 4, og den relevante del af punkt 5 er opfyldt.

d) i forbindelse med græsarealer, som udelukkende anvendes til græsning.

— en fuldstændig beskrivelse af staldbygninger, græsarealer, udendørs løbegårde osv. og eventuelt lokalerne til opbevaring, emballering og forarbejdning af dyr, animalske produkter, råmaterialer og input

— en fuldstændig beskrivelse af anlæggene til opbevaring af husdyrgødning

— en plan for spredning af husdyrgødning, der er aftalt med kontrolorganet eller -myndigheden, samt en fuldstændig beskrivelse af de arealer der anvendes til planteavl

— eventuelle skriftlige aftaler med andre bedrifter, der opfylder bestemmelserne i denne forordning, om spredning af husdyrgødning

— en forvaltningsplan for den økologiske husdyrproduktionsenhed (dvs. planer for fodring, formering, sundhed, osv.).

— pr. art, for dyr, der ankommer til bedriften: oprindelse og ankomstdato, omlægningsperiode, identifikationsmærke og tidligere veterinærforhold

— for dyr, der forlader bedriften: alder, antal og vægt i tilfælde af slagtning, identifikationsmærke og bestemmelse

— eventuelle tab af dyr og årsagerne hertil

— foder: fodertype, herunder tilsætningsstoffer, størrelsen af foderrationens bestanddele, perioder for adgang til udendørs arealer, samt om perioder med græsningsskifte, hvis der er begrænsninger heri

— forebyggelse af sygdomme, herunder profylaktiske behandlinger, indgreb og veterinærbehandlinger: dato for behandlingen, diagnosen, behandlingsmidlets art, de nærmere betingelser for behandlingen, dyrlægerecepterne for veterinærbehandlinger med begrundelse og de foreskrevne tilbageholdelsesperioder, inden de animalske produkter kan markedsføres.

— der skal være truffet relevante foranstaltninger, som er godkendt af kontrolorganet eller -myndigheden, for at sikre, at dyr, animalske produkter, husdyrgødning og foder fra hver af de berørte enheder hele tiden holdes adskilt

— producenten skal i forvejen underrette kontrolorganet eller -myndigheden om eventuelle leverancer eller salg af dyr eller animalske produkter

— den erhvervsdrivende skal give kontrolorganet eller -myndigheden præcise oplysninger om de mængder, der er produceret på enhederne, og om alle særlige kendetegn, der gør det muligt at identificere produkterne, og skal bekræfte, at foranstaltningerne til sikring af en adskillelse af produkterne er gennemført.

— enheder, der beskæftiger sig med emballering og/eller omemballering af sådanne produkter

— enheder, der beskæftiger sig med mærkning og/eller ommærkning af sådanne produkter.

— skal der på enheden være steder, der er adskilt rent fysisk eller tidsmæssigt, hvor de i artikel 1 omhandlede produkter kan opbevares før og efter de nævnte aktiviteter

— skal aktiviteterne udføres som en fuldstændig serie på et andet sted eller et andet tidspunkt end tilsvarende aktiviteter for produkter, der ikke er omhandlet i artikel 1

— hvis disse aktiviteter ikke foregår regelmæssigt eller på en bestemt dag, skal de anmeldes på forhånd og inden for en frist, der aftales med kontrolorganet eller -myndigheden

— skal der træffes alle forholdsregler for at sikre, at partierne kan identificeres, og for at undgå sammenblanding eller ombytning med produkter, som ikke er fremstillet efter reglerne i denne forordning

— må håndtering af produkter efter reglerne i denne forordning først ske efter rengøring af produktionsudstyret. Effektiviteten af rengøringen skal kontrolleres og registreres.

— »importør«: fysisk eller juridisk person i EF, der enten selv eller gennem en repræsentant frembyder en sending til overgang til fri omsætning i EF

— »første modtager«: fysisk eller juridisk person, som omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra a), til hvem sendingen leveres, og som modtager den til yderligere tilberedning og/eller markedsføring.

— Den fuldstændige beskrivelse af enheden, der er omhandlet i punkt 3 i de generelle bestemmelser i dette bilag, skal omfatte importørens lokaler og hans importaktiviteter med angivelse af, hvor produkterne indføres til Fællesskabet, og hvilke andre anlæg importøren vil anvende til opbevaring af de indførte produkter, indtil de leveres til den første modtager.

— Desuden skal den erklæring, der er omhandlet i punkt 3 i de generelle bestemmelser, indeholde et tilsagn fra importøren om at sørge for, at alle anlæg, som importøren vil anvende til opbevaring af produkterne, kontrolleres af kontrolorganet eller -myndigheden eller, hvis disse anlæg ligger i en anden medlemsstat eller et andet område, af et kontrolorgan eller en kontrolmyndighed, der er godkendt til at føre kontrol i denne medlemsstat eller dette område.

— Den fuldstændige beskrivelse af enheden, der er omhandlet i punkt 3 i de generelle bestemmelser, skal indeholde oplysninger om de anlæg, som anvendes til modtagelse og opbevaring. Foregår der andre aktiviteter, som f.eks. forarbejdning, emballering, mærkning og opbevaring før og efter sådanne aktiviteter, samt transport af produkterne, gælder de relevante bestemmelser i del B.

— navn og adresse på den første modtager

— alle oplysninger, som dette organ eller denne myndighed måtte kræve, f.eks. en kopi af kontrolattesten for import af økologisk produktion af landbrugsprodukter. Efter anmodning fra importørens kontrolorgan eller -myndighed skal importøren videregive oplysningerne til den første modtagers kontrolorgan eller -myndighed.

— skal produkterne, som omhandlet i artikel 1, holdes adskilt fra de øvrige landbrugsprodukter og/eller levnedsmidler

— skal der træffes alle forholdsregler for at sikre, at sendingerne kan identificeres, og for at undgå sammenblanding eller ombytning med produkter, som ikke er fremstillet efter reglerne i denne forordning.

— en liste over underleverandører med en beskrivelse af deres aktiviteter og de kontrolorganer eller -myndigheder, som de er underlagt; underleverandørerne skal have indvilliget i at få deres bedrift kontrolleret efter ordningen i artikel 9 og i overensstemmelse med de relevante dele af bilag III

— alle de konkrete foranstaltninger, herunder bl.a. anvendelse af et passende regnskabssystem, der skal træffes af enheden for at sikre, at de produkter, den erhvervsdrivende bringer i handelen, kan spores til leverandøren og — hvis forskellig — sælgeren samt til modtageren og — hvis forskellig — køberen.

— oplysninger om de anlæg, som anvendes til modtagelse, tilberedning og opbevaring af produkter beregnet til foderstoffer, både før og efter disse aktiviteter

— oplysninger om de anlæg, som anvendes til opbevaring af andre produkter, der anvendes ved tilberedning af foderstoffer

— oplysninger om de faciliteter, som anvendes til opbevaring af produkter til rengøring og desinficering

— hvis det er relevant, en beskrivelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 79/373/EØF af de foderblandinger, som den erhvervsdrivende har i sinde at tilberede, samt oplysninger om den dyreart eller dyrekategori, som foderblandingen er beregnet til

— i givet fald navnet på de fodermidler, som den erhvervsdrivende har i sinde at tilberede.

— især de forebyggende foranstaltninger, der træffes for at reducere risikoen for forurening med stoffer eller produkter, som ikke er tilladt, de rengøringsforanstaltninger, der foretages, og kontrol af foranstaltningernes effektivitet

— identifikation af alle de aspekter af den erhvervsdrivendes aktiviteter, som er afgørende for, at der altid er garanti for, at de i artikel 1, stk. 1, litra c), omhandlede produkter, som tilberedes i disse enheder, er i overensstemmelse med denne forordning og med forordning (EF) nr. 223/2003

— udformning, anvendelse, overholdelse og ajourføring af hensigtsmæssige procedurer ud fra de principper, der ligger til grund for HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter).

a) at økologisk producerede foderstoffer eller derivater heraf, foderstoffer fra omlægning eller derivater heraf og konventionelle foderstoffer er effektivt fysisk adskilt fra hinanden

b) at alt udstyr, som anvendes i enheder, der tilbereder foderblandinger, som er omfattet af denne forordning, holdes fuldstændigt adskilt fra udstyr, der anvendes til foderblandinger, som ikke er omfattet af denne forordning.

— at der er sikret tidsmæssig adskillelse og foretaget passende rengøring, hvis effektivitet er blevet kontrolleret, inden der påbegyndes tilberedning af produkter, som er omfattet af denne forordning; den erhvervsdrivende skal dokumentere disse aktiviteter

— at den erhvervsdrivende sørger for, at der på baggrund af de vurderede risici, jf. bestemmelserne i punkt 1, træffes alle nødvendige foranstaltninger, og i givet fald sikrer, at produkter, som ikke opfylder kravene i denne forordning, ikke markedsføres med en henvisning til den økologiske produktionsmetode.

a) økologisk producerede foderstoffer eller derivater heraf, foderstoffer fra omlægning eller derivater heraf og konventionelle foderstoffer skal være effektivt fysisk adskilt fra hinanden under transport

b) Køretøjer og/eller containere, som har transporteret produkter, der ikke er omfattet af denne forordning, må kun bruges til transport af produkter, der er omfattet af denne forordning, hvis

c) de i denne forordning omhandlede færdigvarer skal transporteres adskilt fra andre færdigvarer rent fysisk eller tidsmæssigt

d) produktmængden ved transportens begyndelse og de mængder, der er afleveret i forbindelse med hver leverance på leveringsrunden, skal registreres.

a) Den erhvervsdrivendes navn og adresse;

b) beliggenheden af de steder og i givet fald af de parceller (ifølge matriklen), hvor de pågældende former for virksomhed udøves;

c) arten af de pågældende former for virksomhed og af produkterne;

d) den erhvervsdrivendes tilsagn om at gennemføre de pågældende former for virksomhed i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og/eller 11;

e) hvis det drejer sig om en landbrugsbedrift, den dato, på hvilken producenten for de pågældende parceller er ophørt med at bruge produkter, hvis anvendelse ikke er forenelig med artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 7;

f) navnet på det godkendte organ, som den erhvervsdrivende har anmodet om at kontrollere bedriften, når kontrolordningen er blevet iværksat i den pågældende medlemsstat ved godkendelse af sådanne organer.

B.1.1. Ovennævnte EF-logo skal omfatte modellerne i del B.2 i dette bilag.

B.1.2. De angivelser, der skal indgå i logoet, er anført i del B.3 i dette bilag. Det er muligt at anvende logoet sammen med den angivelse, der er anført i del A i dette bilag.

B.1.3. Ved anvendelse af EF-logoet og de angivelser, der er nævnt i del B.3 i dette bilag, skal de tekniske reproduktionsforskrifter, der er fastlagt i den grafiske vejledning i del B.4 i dette bilag, følges.

a) For et logo med en enkelt angivelse: mindstemål 20 mm diameter.

b) For et logo med en kombination af to angivelser: mindstemål 40 mm diameter.

— Enkelt angivelse på alle sprog

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— 

— Eksempler på sprogkombinationer som anført under B.3.2.

— 

— 

— 

1. Ingredienser: stoffer, som defineret i artikel 4 i denne forordning med de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 79/112/EØF af 18. december 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler ( 30 ).

2. Ingredienser af landbrugsoprindelse:

3. Ingredienser, der ikke er af landbrugsoprindelse: andre ingredienser end ingredienser af landbrugsoprindelse, og som tilhører mindst en af følgende kategorier:

3.1. tilsætningsstoffer til levnedsmidler, herunder bærestoffer for tilsætningsstoffer som defineret i nedenstående punkt 5 og 6,

3.2. aromaer som definieret under nedenstående punkt 7,

3.3. vand og salt,

3.4. mikroorganismepræparater,

3.5. mineraler (herunder sporelementer) og vitaminer.

4. Teknologiske hjælpemidler: Stoffer som defineret i artikel 1, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler ( 31 ).

5. Tilsætningsstoffer til levnedsmidler: Stoffer som defineret i artikel 1, stk. 1 og 2 i direktiv 89/107/EØF og omfattet af nævnte direktiv eller af et globalt direktiv som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 89/107/EØF.

6. Bærestoffer, herunder opløsningsmidler, anvendt som bærestoffer: Stoffer, som anvendes til at opløse, fortynde, dispergere eller på anden måde ændre den fysiske form af et tilsætningsstof til levnedsmidler uden at ændre dets teknologiske funktion med henblik på at lette håndtering, anvendelse eller brug af tilsætningsstoffet.

7. Aromaer: Stoffer og produkter som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse ( 32 ), og omfattet af nævnte direktiv.

i) Mikroorganismepræparater, som normalt anvendes ved forarbejdning af levnedsmidler, undtagen genetisk modificerede mikroorganismer, som defineret i artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/220/EØF.

C.1. Uforarbejdede vegetabilske produkter samt produkter fremstillet heraf efter processer omhandlet under definition nr. 2, litra a), i indledningen til dette bilag:

C.2. Vegetabilske produkter forarbejdet efter processer omhandlet under definition nr. 2, litra b), i indledningen til dette bilag:

C.3. Animalske produkter:

Vandorganismer, der ikke stammer fra akvakultur, og som det er tilladt at anvende i konventionelle levnedsmiddeltilberedninger