►B

(EFT L 366, 31.12.1991, p.1)

►C1

2.1.

»Styreapparatets opførsel i tilfælde af et sammenstød«: styreapparatets opførsel ved påvirkning af følgende tre typer af kræfter:

2.2.

»Køretøjstype«: en kategori af køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:

2.3.

»Styretøjets betjeningsindretning«: den styreanordning — sædvanligvis rattet — der betjenes af føreren.

2.4.

»Type betjeningsindretning for styretøj«: en kategori af betjeningsindretninger, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom opbygning, dimensioner, form og materialer.

2.5.

»Godkendelse af en betjeningsindretning for styretøj«: godkendelse af en type betjeningsindretning for styretøj hvad angår beskyttelsen af førerens hoved og krop mod styretøjets betjeningsindretning ved sammenstød.

2.6.

»Godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype hvad angår beskyttelsen af førerens hoved og krop mod styreapparatet i tilfælde af et sammenstød.

2.7.

»Universal-betjeningsindretning for styretøj«: en betjeningsindretning, som kan monteres på mere end én køretøjstype, og for hvilken det gælder, at forskelle i betjeningsindretningens fastgøring til ratsøjlen ikke er af betydning for betjeningsindretningens opførsel ved sammenstød.

2.8.

»Air bag«: en pose af blødt materiale, som er konstrueret til fyldning med gas under tryk og:

2.9.

»Ratkrans«: for styring med rat, den omtrent circulære ydre ring, som føreren under kørslen holder om for at styre.

2.10.

»Ratege«: en stang, som forbinder ratkransen med navet.

2.11.

»Nav«: den del af styretøjs betjeningsindretning, sædvanligvis i centrum, som:

2.12.

»Centrum af betjeningsindretningens nav«: det punkt af navets overflade, som ligger på styreakslens midterlinie.

2.13.

»Betjeningsindretningens plan«: for styring med rat, det plan, som opdeler ratkransen ligeligt mellem føreren og køretøjets forparti.

2.14.

»Styreaksel«: den komponent, der overfører drejningsmomentet, som udøves på styretøjets betjeningsindretning, til styreudvekslingen.

2.15.

»Ratsøjle«: kappen, som omgiver styreakslen.

2.16.

»Styreapparat«: anordningen bestående af styretøjets betjeningsindretning, ratsøjlen, anordningens hjælpeudstyr, styreakslen, styrehuset og alle andre komponenter såsom dem, der er beregnet til at medvirke til absorption af energi i tilfælde af stød mod styretøjets betjeningsindretning.

2.17.

»Passagerkabine«: rummet, hvori personer opholder sig under kørslen, begrænset af loft, gulv, sidevægge, døre, udvendige ruder, forplade samt det plan, som dannes af støtte for bagsædets ryglæn.

2.18.

»Stødklods«: en stiv, halvkugelformet figur af form som et hoved; den er 165 mm i diameter og svarer i øvrigt til beskrivelsen i bilag IV, punkt 3.

2.19.

»R-punkt«: sædets referencepunkt, som defineret i bilag III til direktiv 77/649/EØF, som senest ændret ved direktiv 90/630/EØF.

3.1.1.

Ansøgning om EØF-standardtypegodkendelse af en køretøjstype hvad angår beskyttelsen af føreren mod styreanordningen under sammenstød skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.1.2.

Ansøgningen skal ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende:

3.1.3.

Følgende skal fremstilles for den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for gennemførelse af prøverne i forbindelse med godkendelsen:

3.2.1.

Ansøgning om EØF-typegodkendelse af betjeningsindretningen for et styretøj skal indgives af betjeningsindretningens fabrikant eller dennes behørigt befuldtmægtigede repræsentant.

3.2.2.

Ansøgningen skal ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer samt af følgende:

3.2.3.

Til brug for de i nedenstående punkt 5.2 og 5.3 nævnte prøver skal følgende stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for gennemførelse af prøverne i forbindelse med godkendelsen:

4.1.

Før standardtypegodkendelse meddeles, skal den godkendende myndighed forvisse sig om, at der foreligger tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

4.2.

En attest, svarende til det i punkt 4.2.1 hhv. 4.2.2 angivne mønster, skal vedhæftes EØF-standardtypegodkendelsesattesten:

5.1.

Ved en sammenstødsprøve med ubelæsset køretøj uden dukke mod en barriere med en hastighed på 48,3 km/t må den øverste del af ratsøjlen og -akslen ikke forskubbes — vandret og parallelt med køretøjets længdeakse — mere end 12,7 cm bagud i forhold til et punkt på køretøjet, som ikke påvirkes af sammenstødet, samt 12,7 cm lodret.

5.2.

Når styretøjets betjeningsindretning rammes af en torsoblok, der slynges mod den med en relativ hastighed på 24,1 km/t med brug af den i bilag III angivne fremgangsmåde, må den kraft, som betjeningsindretningen udøver på torsoblokken, ikke overstige 1 111 daN.

5.3.

Når styretøjets betjeningsindretning rammes af en stødklods, der slynges mod den med en relativ hastighed på 24,1 km/t med brug af den i bilag IV angivne fremgangsmåde, må decelerationen af stødklodsen ikke overstige 80 g i mere end sammenlagt 3 millisekunder. Decelerationen skal altid være mindre end 120 g med kanalfrekvens klasse 600 Hz.

5.4.

6.1.

Opfyldelsen af kravene i punkt 5 ovenfor skal kontrolleres ved brug af de i bilag II, III og IV fastlagte metoder. Alle målinger skal udføres på grundlag af ISO 6487-1987.

6.2.

Brug af andre prøver kan dog tillades efter den godkendende myndigheds skøn, forudsat at deres ækvivalens kan godtgøres. I så tilfælde skal godkendelsens dokumentation bilægges en rapport med beskrivelse af anvendte metoder og opnåede resultater.

7.1.

Såfremt der foreligger en EØF-godkendelse af køretøjstypen, skal et tilstrækkeligt antal producerede betjeningsindretninger for styretøjet underkastes stikprøvekontrol.

7.2.

Såfremt der foreligger en EØF-godkendelse af den pågældende type betjeningsindretning for styretøj, skal et tilstrækkeligt antal producerede betjeningsindretninger for styretøj underkastes stikprøvekontrol.

7.3.

Som hovedregel skal ovennævnte kontrol begrænses til måltagning. Om nødvendigt skal køretøjer eller betjeningsindretninger for styretøj dog underkastes den i punkt 5 beskrevne prøve.

2.4.1.

Under prøven skal køretøjet enten være monteret med alle dets sædvanlige komponenter og udstyrsdele, som medregnes i dets egenvægt, eller være i en sådan stand, at dette krav er opfyldt hvad angår komponenter og udstyr, som er af betydning for passagerkabinen og køretøjets vægtfordeling som helhed. Uanset bestemmelsen i bilag I, punkt 5.1, kan prøven på fabrikantens begæring udføres med dukker anbragt, forudsat at disse ikke på noget tidspunkt hæmmer bevægelsen af styreapparatet. Der skal ikke tages hensyn til dukkernes masse i forbindelse med prøven.

2.4.2.

Såfremt køretøjets fremdrift sker med ydre midler, skal brændstoftanken være fyldt op til mindst 90 % af sin kapacitet med en ikke-brændbar væske med densitet mellem 0,7 og 1. Alle øvrige systemer (bremsevæskebeholdere, køler etc.) kan være tomme.

2.4.3.

Såfremt køretøjet fremdrives af sin egen motor, skal brændstoftanken være mindst 90 % fyldt. Alle øvrige beholdere skal være fyldt op. Såfremt det begæres af fabrikanten og godkendes af den for afprøvningen ansvarlige tekniske tjeneste, kan brændstoftilførslen ske fra en ekstra tank af lille kapacitet. I så tilfælde skal brændstoftanken være fyldt op til 90 % af sin kapacitet med en ikke-brændbar væske af densitet mellem 0,7 og 1.

2.4.4.

Såfremt det begæres af fabrikanten, kan den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøverne, tillade, at samme køretøj, som benyttes til prøver, som kræves efter andre EØF-direktiver (herunder prøver, som kan påvirke køretøjets opbygning), tillige benyttes til de efter dette direktiv krævede prøver.

3.1.

Til bestemmelse af forskydningen bagud og opad af styretøjets betjeningsindretning foretages en registrering ( 3 ) under sammenstødet af ændringen i afstand — målt vandret ( 4 ) og parallelt med køretøjets længdeakse — mellem det øverste af ratsøjlen (og -akslen) og et punkt på køretøjet, som ikke er påvirket af sammenstødet. Som forskydning bagud og opad regnes den største af de registrerede ændringer.

3.2.

Efter prøven skal skaden, som er påført køretøjet, beskrives i en skriftlig rapport; der skal optages mindst ét fotografi af køretøjet, set i hvert af følgende perspektiver:

4.2.

Den korrigerede ændring D1, som benyttes til kontrol af prototypens overensstemmelse med kravene i dette direktiv, beregnes ved brug af følgende formel:

4.3.

Forsøg med frontalsammenstød mod en barriere kræves ikke for et køretøj, som er identisk med den betragtede prototype med hensyn til de i bilag 1, punkt 2.2, nævnte specifikationer, men hvis masse m1 er større end mo, såfremt m1 ikke er større end 1,25 mo, og såfremt den korrigerede ændring D2 beregnet af ændringen D1 ved hjælp af formlen D2 = (m1 · D1)/mo viser, at det nye køretøj stadig opfylder kravene i bilag I, punkt 5.

5.1.

Alternative prøver kan tillades efter den godkendende myndigheds skøn, forudsat at deres ækvivalens kan påvises. Ansøgningens dokumentation skal bilægges en rapport med beskrivelse af den anvendte metode og de opnåede resultater eller begrundelsen for, at prøven ikke er udført.

5.2.

Ved brug af alternative metoder påhviler det fabrikanten eller dennes repræsentant, som ønsker at bruge den alternative metode, at godtgøre dennes ækvivalens.

2.1.1.

Betjeningsindretningen skal være monteret på køretøjets frontsektion, der fremstilles ved gennemskæring af karrosseriet på tværs ved forsæderne, og om muligt fjernelse af tag, vindspejl og døre. Denne sektion skal være stift fastgjort til prøvebænken, således at den ikke bevæger sig under påvirkning af torsoblokken. Tolerancen på betjeningsindretningens fastgøringsvinkel skal være ± 2 grader i forhold til den konstruktivt bestemte vinkel.

2.1.2.

På fabrikantens begæring, og med den tekniske tjenestes godkendelse, kan styretøjets betjeningsindretning dog monteres på en anordning, der simulerer styreapparatets montering, forudsat at »anordning — styreapparat«-montagen i sammenligning med den virkelige »karrosseri-frontsektion/styreapparat«-montage har:

2.1.3.

Montering af styreapparatets betjeningsindretning, når alene betjeningsindretningen søges godkendt

Styretøjets betjeningsindretning skal afprøves komplet med beklædning etc. Der skal være et sammenfaldsrum på 100 mm mellem betjeningsindretningen og prøvebænken. Styreakslen skal være solidt fastgjort til prøvebænken, så at styreakslen ikke bevæger sig under påvirkning af stød (se fig. 2).

2.2.1.

Under den første prøve skal styringens betjeningsindretning være drejet således, at dens stiveste ege er ret ud for berøringspunktet med torsoblokken; er betjeningsindretningen et rat, skal prøven gentages med rattets mest eftergivelige del vinkelret på dette berøringspunkt. Er betjeningsindretningen indstillelig, skal begge prøver gennemføres med rattet i den midterste position.

2.2.2.

Er køretøjet udstyret med en anordning til indstilling af rattets hældning og position, skal prøven gennemføres med dette i den normalposition, som angives af fabrikanten og af laboratoriet betragtes som repræsentativt, hvad angår energioptagelse.

2.2.3.

Er styretøjets betjeningsindretning udstyret med en air bag, skal prøven gennemføres med denne oppumpet. Prøven kan dog gennemføres med ikke oppumpet air bag, såfremt dette begæres af fabrikanten og godkendes af den tekniske tjeneste.

2.4.1.

Der foretages en måling af den maksimale kraft, der vandret og parallelt med køretøjets længdeakse virker på torsoblokken som følge af sammenstødet med styretøjets betjeningsindretning.

2.4.2.

Denne kraft kan måles direkte eller indirekte eller beregnes af de under prøven målte værdier.

2.5.1.

Enhver fremdriftsmetode kan anvendes, forudsat at torsoblokken, når den rammer styretøjets betjeningsindretning, er helt uden forbindelse med fremdriftsmekanismen. Torsoblokken skal ramme betjeningsindretningen i en omtrent retlinet bane, parallel med køretøjets længdeakse.

2.5.2.

Torsoblokkens H-punkt, der angives ved et særligt mærke, skal være placeret således, at det før sammenstød ligger i det vandrette plan gennem R-punktet, som angivet af køretøjets fabrikant.

2.7.1.

Måleapparaterne, som anvendes til registrering af de i bilag I, punkt 5.2, nævnte parametre, skal muliggøre måling med følgende nøjagtighed:

3.1.

Efter prøven må beskadigelsen, som er påført styreapparatet, bedømmes og beskrives i en skriftlig rapport; der skal tages mindst ét fotografi, set i sideperspektiv, samt ét forfra, af området »styretøjets betjeningsindretning/ratsøjle/instrumentbræt«.

3.2.

Den største værdi af den påførte kraft måles eller beregnes som anvist i punkt 2.4.

2.1.1.

Styretøjets betjeningsindretning skal afprøves komplet med beklædning etc.

2.1.2.

Er styretøjets betjeningsindretning udstyret med en air bag, skal prøven gennemføres med denne oppumpet. Prøven kan dog gennemføres med ikke oppumpet air bag, såfremt dette begæres af fabrikanten og godkendes af den tekniske tjeneste.

2.2.1.

Betjeningsindretningen skal monteres på køretøjets frontsektion, der fremstilles ved gennemskæring af karrosseriet på tværs ved forsæderne, og om muligt fjernelse af tag, vindspejl og døre.

Denne sektion skal være stift fastgjort til prøvebænken, således at den ikke bevæger sig under påvirkning af stødklodsen. Tolerancen på betjeningsindretningens fastgøringsvinkel skal være ± 2 grader i forhold til den konstruktivt bestemte vinkel.

2.2.2.

På fabrikantens begæring og med den tekniske tjenestes godkendelse kan styretøjets betjeningsindretning dog anbringes på en anordning, der simulerer styreapparatets montering, forudsat at »anordning — styreapparat«-montagen i sammenligning med den virkelige »karrosseri-frontsektion/styreapparat«-montage har:

2.3.1.

På begæring af fabrikanten kan prøven dog gennemføres efter de i punkt 2.2 ovenfor anførte retningslinjer. I så fald vil godkendelse kun omfatte en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper.

3.1.

Prøveudstyret består af en fuldt styret lineær stødklods med en masse på 6,8 kg.

3.2.

Den hovedformede stødsklods skal være monteret med to accelerometre og en anordning til hastighedsmåling, alle i stand til at foretage målinger i stødklodsens bevægelsesretning.

3.3.

4.1.

Planet for styretøjets betjeningsindretning skal være placeret vinkelret på slagretningen.

4.2.

Der skal udføres stødprøver mod højst fire og mindst tre positioner på hver type betjeningsindretning, idet der hver gang anvendes en ny betjeningsindretning for styretøj. Ved efterfølgende stødprøver skal stødklodsens aksiale akse være på linie med et af følgende punkter:

4.3.

Stødklodsen skal ramme styretøjets betjeningsindretning med en hastighed på 24,1 km/t; denne hastighed skal enten opnås gennem selve fremdriftsenergien eller gennem brug af en ekstra fremdriftsanordning.

5.1.

I prøverne udført efter ovenstående anvisninger skal stødklodsens retardationshastighed regnes som gennemsnittet af samtidige aflæsninger på de to decelerometre.

6.1.

Alternative prøver kan tillades efter den godkendende myndigheds skøn, forudsat at deres ækvivalens kan påvises. Ansøgningens dokumentation skal bilægges en rapport med beskrivelse af den anvendte metode og de opnåede resultater.

6.2.

Ved brug af alternative metoder påhviler det fabrikanten eller dennes repræsentant, som ønsker at bruge en alternativ metode, at godtgøre dennes ækvivalens.