Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391 /EØF)

1. Ved dette direktiv, som er tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastsættes minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet.

2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.

1. I dette direktiv forstås ved personlige værnemidler alt udstyr, der er bestemt til at skulle bæres eller holdes af arbejdstageren for at beskytte mod en eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet, samt enhver form for tilbehør, der tjener dette formål.

a) almindeligt arbejdstøj og uniformer, som ikke specielt er beregnet til at beskytte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed;

b) udstyr til nødhjælps- og redningstjenester;

c) personlige værnemidler til militæret, politiet og andre ordensmyndigheder;

d) personlige værnemidler til brug i forbindelse med køretøjer;

f) selvforsvars- eller alarmudstyr;

g) transportabelt udstyr til sporing og lokalisering af farlige og skadelige faktorer.

Personlige værnemidler skal anvendes, når farerne ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive tekniske beskyttelsesforanstaltninger eller ved foranstaltninger, metoder eller processer i forbindelse med organiseringen af arbejdet.

1. Personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne vedrørende deres sikkerheds- og sundhedsmæssige udformning og fremstilling.

a) være hensigtmæssige i forhold til de farer, der skal forebygges, uden selv at medføre en øget fare,

b) svare til de eksisterende forhold på arbejdsstedet,

c) tage hensyn til de ergonomiske krav og til arbejdstagerens helbred,

d) passe til bæreren, efter fornøden tilpasning.

2. Såfremt det på grund af flere risici er påkrævet samtidig at bære flere personlige værnemidler, skal disse kunne kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkelt risiko.

3. De betingelser, under hvilke et personligt værnemiddel skal anvendes, navnlig med hensyn til hvor lang tid det skal bæres, fastlægges i forhold til risikoens omfang, hyppigheden af udsættelsen for risici og de særlige forhold på den enkelte arbejdstagers arbejdsplads samt det personlige værnemiddels beskyttelsesevne.

Hvis omstændighederne kræver, at et personligt værnemiddel anvendes af flere personer, skal det ved passende foranstaltninger sikres, at en sådan anvendelse ikke volder de forskellige brugere noget problem af sundhedsmæssig eller hygiejnisk art.

5. Fyldestgørende oplysninger om hvert enkelt personligt værnemiddel, der er nødvendige for gennemførelsen af stk. 1 og 2, skal stilles til rådighed og være disponible i virksomheden og/eller institutionen.

6. Personlige værnemidler stilles gratis til rådighed af arbejdsgiveren, som sikrer, at de med nødvendige vedligeholdelser, reparationer og udskiftninger fungerer tilfredsstillende og er i god, hygiejnisk stand.

Medlemsstaterne kan dog i henhold til national praksis bestemme, at arbejdstagerne opfordres til at bidrage til udgifterne til visse personlige værnemidler, hvis anvendelsen af disse ikke er begrænset til arbejdet.

7. Arbejdsgiveren underretter på forhånd arbejdstageren om, hvilke risici anvendelsen af det personlige værnemiddel beskytter mod.

8. Arbejdsgiveren drager omsorg for, at arbejdstageren oplæres og i givet fald trænes i at anvende personlige værnemidler.

9. Personlige værnemidler må, bortset fra særlige undtagelsestilfælde, kun anvendes til de angivne formål.

1. Inden et personligt værnemiddel vælges, er arbejdsgiveren forpligtet til at foretage en bedømmelse af det personlige værnemiddel, der påtænkes anvendt, med henblik på at vurdere, i hvilket omfang det opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1 og 2.

a) analyse og vurdering af de risici, som ikke kan undgås på anden måde;

b) bestemmelse af de egenskaber, som de personlige værnemidler skal have for at svare til de under litra a) omhandlede risici under hensyntagen til de eventuelle risikokilder, som de personlige værnemidler i sig selv kan udgøre;

c) vurdering af egenskaberne ved de personlige værnemidler, som er til disposition, sammenholdt med de under litra b) omhandlede egenskaber.

2. Den i stk. 1 nævnte bedømmelse skal gentages, hvis der sker ændringer i de elementer, som indgår heri.

1. Med forbehold af artikel 3, 4 og 5 drager medlemsstaterne omsorg for, at der fastsættes generelle regler for brugen af personlige værnemidler og/eller regler vedrørende de tilfælde og situationer, hvor arbejdsgiveren skal stille personlige værnemidler til rådighed, under hensyntagen til fælleskabsforskrifterne om deres frie bevægelighed.

Disse regler angiver navnlig de omstændigheder og risikosituationer, hvor anvendelse af personlige værnemidler er nødvendig, idet der dog primært skal søges anvendt kollektive beskyttelsesforanstaltninger.

Bilag I, II og III, som er af vejledende karakter, indeholder nyttige oplysninger med henblik på fastsættelsen af disse regler.

2. Når medlemsstaterne tilpasser de i stk. 1 omhandlede regler, tager de hensyn til de væsendige ændringer i risici, kollektive beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler, som den tekniske udvikling medfører.

3. Medlemsstaterne rådfører sig på forhånd med arbejdsmarkedets parter om de i stk. 1 og 2 omhandlede regler.

Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EØF skal arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter underrettes om samtlige foranstaltninger, der skal træffes vedrørende arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under deres arbejde med personlige værnemidler.

Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter skal i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391 /EØF høres om og deltage i de spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv og de hertil knyttede bilag.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at foretage rent tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende personlige værnemidler, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende personlige værnemidler.

Hvis det i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der involverer umiddelbare, direkte og alvorlige risici for arbejdstagernes og andre personers fysiske sundhed og sikkerhed, er påkrævet i særligt hastende tilfælde at handle inden for en meget kort tidsramme, anvendes proceduren i artikel 9b på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 9 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 2 ).

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 9a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

VEJLEDENDE SKEMA TIL VURDERING AF RISICI, MED HENBLIK PÅ BRUG AF PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

— Sikkerhedshjelme (hjelme til arbejde i miner, på byggepladser for offentlige arbejder, i forskellige industrier)

— Let hovedbeklædning til beskyttelse af håret (kasket, hue, hårnet med eller uden skygge)

— Hovedbeskyttelse (hue, kasket, sydvest, osv. i stof, stof med belægning osv.)

— Hjelme (som går ned over ørerne)

— Ørekopper, som kan fastgøres på sikkerhedshjelme

— Hovedbøjle med modtager til lavfrekvensinduktionssløjfe

— Høreværn forsynet med kommunikationsudstyr

— Øjenkapsler med tætsluttende indfatning

— Briller til beskyttelse mod røntgenstråler, laserstråler, ultraviolette, infrarøde og synlige stråler

— Svejsevisir og -hjelme (håndbåret visir, med bøjle eller som kan fastgøres på sikkerhedshjelm)

— Apparater med støvfiltre, gasfiltre og filtre mod radioaktivt støv

— Isolerende apparater med luftforsyning

— Åndedrætsværn inkl. aftageligt svejsevisir

— Apparater og materiel til dykkere

— Handsker

—

— mod mekanisk påvirkning (perforering, snit, vibrationer osv.)

— mod kemisk påvirkning

— for elektrikere og til beskyttelse mod varme

— Inderhånd- og tommelfingerforstærkning

— Lave sko, snørestøvler, halvstøvler, sikkerhedsstøvler

— Sko med hurtig snøring eller hægtning

— Sko med supplerende tåbeskyttelse

— Sko og overtrækssko med anti-varmesål

— Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyttelse mod varme

— Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyttelse mod kulde

— Sko, støvler og overtræsstøvler til beskyttelse mod vibrationer

— Sko, støvler og overtræksstøvler med antistatisk beskyttelse

— Sko, støvler og overtræksstøvler med isoleringsevne

— Støvler til beskyttelse mod kædesave

— Løse såler (antivarme, antiperforering, eller antitransspiration)

— Aftagelige spiger til brug i tilfælde af islag, sne, glatte gulve

— Veste, jakker og forklæder til beskyttelse mod mekanisk påvirkning (perforering, snit, sprøjt af smeltet metal osv.)

— Veste, jakker og forklæder til beskyttelse mod kemisk påvirkning

— Forklæder til beskyttelse mod røntgenstråler

— Faldsikringsmateriel (komplet udstyr, der omfatter alt tilbehør, som er nødvendigt for brugen heraf)

— Chokdæmper-udstyr, som »absorberer den kinetiske energi« (komplet udstyr, der omfatter alt tilbehør, som er nødvendigt for brugen heraf)

— Opfangningsanordning (sikkerhedsseler)

— Såkaldt »sikkerheds«-arbejdstøj (todelte dragter og kedeldragter)

— Beklædning til beskyttelse mod mekanisk påvirkning (perforering, snit osv.)

— Beklædning til beskyttelse mod kemisk påvirkning

— Beklædning til beskyttelse mod sprøjt af smeltet metal og infrarøde stråler

— Beklædning til beskyttelse mod varme

— Beklædning til beskyttelse mod kulde

— Beklædning til beskyttelse mod radioaktiv kontaminering

— Beklædning til beskyttelse mod støv

— Beklædning til beskyttelse mod gasser

— Beklædning og tilbehør (armbeskyttere, handsker osv.) i fluorescerende signalfarver, med reflektions- evne

VEJLEDENDE IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER ARBEJDE OG ARBEJDSOMRÅDER, DER KAN GØRE DET NØDVENDIGT, AT PERSONLIGE VÆRNEMIDLER STILLES TIL RÅDIGHED

— Arbejde ved byggeri, især arbejde på, under eller i nærheden af stilladser og højtliggende arbejdspladser, forskallingsarbejde og nedtagning af forskalling, montage og opsætningarbejde, stilladsarbejde og nedrivningsarbejde

— Arbejde på stålbroer, på høje stålbygninger, master, tårne, vandbygninger af stål, højovns-, stålværks- og valseværksanlæg, store beholdere, store rørledninger, kedelanlag og elektricitetsværker

— Arbejde i brydningsområder, render, skakter og minegange

— Arbejde ved minedrift, i stenbrud, i grusgrave og ved fjernelse af slaggebjerge

— Arbejde ved elevatorer, hejseværker, kraner og transportmidler

— Arbejde i højovnsanlæg, anlæg til direkte reduktion, stålværker, valseværker, smeltehytter, grov- og sænksmedjer samt støberier

— Arbejde ved industriovne, beholdere, apparater, siloer, bunkere og rørledninger

— Arbejde ved råbyggeri, byggearbejde og vejbyggeri

— Nedrivningsarbejder i forbindelse med råbyggeri

— Konstruktionsarbejde med beton og præfabrikerede elementer, inklusive påsætning og aftagning af forskalling

— Arbejde på byggepladser og lagerpladser

— Arbejde på stålbroer, på høje stålbygninger, master, tårne, elevatorer, vandbygninger af stål, højovns-, stålværks- og valseværksanlæg, store beholdere, store rørledninger, krananlæg, kedelanlæg og elektricitetsværker

— Arbejde ved opførelse af ovne, montagearbejde ved varme- og ventilationsanlæg samt metalkonstruktioner

— Ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder

— Arbejde i højovnsanlæg, anlæg med direkte reduktion, stålværker, valseværker, smeltehytter, grov smedjer og sænksmedjer, varmpresningsværker og trådtrækkerier

— Arbejde i stenbrud, i grusgrave og ved fjernelse af slaggebjerge

— Be- og forarbejdning af sten

— Fremstilling, håndtering og forarbejdning af plan- og hulglas

— Håndtering af forme i den keramiske industri

— Sætte-, fylde- og afsætningsarbejde i ovnområdet, i den keramiske industri

— Formgivningsarbejde i den grovkeramiske industri og i industrien for byggematerialer

— Håndtering af blokke af frosset kød og konserveringsbeholdere af metal

— Arbejde på og med varme eller meget kolde masser

— Ved fare for indtrængen af varmtflydende masser,

— Svejsning, slibe- og skillearbejde

— Be- og forarbejdning af sten

— Arbejde ved maskiner, hvor der fremkommer spåner ved bearbejdning af materiale, der giverbrudspåner

— Fjernelse og nedbrydning af skår

— Strålingsarbejde med kornede strålemidler

— Arbejde med syre og lud, desinfektionsmidler og ætsende rengøringsmidler

— Arbejde med væskestråleapparater

— Arbejde med varmtflydende masser samt arbejde i nærheden heraf

— Arbejde i beholdere, små rum og ved gasopvarmede industriovne, såfremt der kan være fare forgasforgiftning eller iltmangel

— Arbejde ved gasomsættere og gasledninger ved højovne

— Arbejde ved ovntapningen, såfremt der må regnesmed tungmetalrøg

— Arbejde ved tætningerne i ovne og beholdere, såfremt der må regnes med støv

— Sprøjtelakering uden tilstrækkelig udsugning

— Arbejde i skakte, kloakker og andre underjordiske rum, hvor spildevand udledes

— Arbejde i køleanlæg, hvor der er fare for udslip af kølemidlet.

— Arbejde med trykluftsværktøj

— Jordpersonalets arbejde i lufthavne

— Arbejde i træ- og tekstilindustrien.

— Arbejde med syre og lud, desinfektionsmidler og ætsende rengøringsmidler

— Arbejde med eller i nærheden af varme masser og i varme omgivelser

— Udbenings- og udskæringsarbejde

— Arbejde med håndkniv, hvor kniven føres mod kroppen.

— Udbenings- og udskæringsarbejde.

— Håndtering af genstande, der har skarpe kanter, dog ikke ved maskinarbejde, hvor der er fare for, at handsken bliver grebet af maskinen

— Åben omgang med syre og lud.

— Udbenings- og udskæringsarbejde

— Regelmæssigt forekommende arbejde med håndkniv inden for produktionsområdet og ved slagtning

— Udskiftning af knive på skæremaskiner.

— Arbejde i det fri ved regn og kulde.

— Arbejde, hvor det er nødvendigt, at personerne ses i tide.

— Montage af præfabrikerede dele

— Arbejde i højtsiddende kranførerkabiner

— Arbejde i førerkabiner til gaffeltrucks

— Arbejde højt oppe i boretårne

— Arbejde i skakte og kloakker.

— Håndtering af coatingstoffer

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/30/EF EØS-relevant tekst af 20. juni 2007	L 165	21	27.6.2007
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019	L 198	241	25.7.2019