Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

Medlemsstaternes lovgivning på området for institutter for kollektiv investering afviger væsentligt fra hinanden, navnlig med hensyn til de kontrolforpligtelser, sådanne institutter er underlagt; disse afvigelser skaber forstyrrelser i konkurrencevilkårene for disse institutter og sikrer ikke en ligelig beskyttelse af deltagerne;

en samordning af de nationale lovgivninger, der gælder for institutterne for kollektiv investering, forekommer derfor hensigtmæssig med henblik på indbyrdes at tilnærme konkurrencevilkårene for disse institutter på fællesskabsplan og derved gennemføre en mere effektiv og ensartet beskyttelse af deltagerne; en sådan samordning forekommer hensigtsmæssig med henblik på at gøre det lettere for et institut for kollektiv investering hjemmehørende i én medlemsstat at markedsføre sine andele på de øvrige medlemsstaters område;

med gennemførelsen af disse målsætninger bliver det lettere at ophæve begrænsningerne i den frie bevægelighed på fællesskabsplan for andele fra institutter for kollektiv investering; en sådan samordning fremmer oprettelsen af et europæisk kapitalmarked;

under hensyn til disse målsætninger bør der indføres fælles minimumsbestemmelser for institutter for kollektiv investering hjemmehørende i Fællesskabet for så vidt angår deres godkendelse, tilsyn, struktur, aktiviteter samt de oplysninger, de skal offentliggøre;

med forbehold af bestemmelserne for kapitalbevægelser vil anvendelsen af sådanne fælles bestemmelser være en tilstrækkelig garanti for, at institutter for kollektiv investering hjemmehørende i en medlemsstat kan markedsføre deres andele i andre medlemsstater, uden at disse kan underlægge disse institutter eller deres andele nogen som helst bestemmelser, bortset fra bestemmelser som i de pågældende stater ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv; det bør dog fastsættes, at hvis et institut for kollektiv investering markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvori det er hjemmehørende, skal det i denne anden medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger, for at deltagerne i denne anden medlemsstat frit kan udøve deres økonomiske rettigheder og råde over de relevante oplysninger;

samordningen bør i første omgang begrænses til medlemsstaternes lovgivning vedrørende institutter for kollektiv investering (bortset fra den lukkede type), som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og hvis eneste mål er at foretage investering i værdipapirer (i det væsentlige værdipapirer, der er noteret på officielle fondsbørser eller lignende regulerede markeder); ordningen for de institutter for kollektiv investering, som direktivet ikke finder anvendelse på, rejser forskellige problemer, som bør løses gennem andre bestemmelser, og sådanne institutter vil følgelig blive gjort til genstand for en senere samordning; indtil en sådan samordning har fundet sted, kan medlemsstaterne navnlig fastlægge, hvilke kategorier af investeringsinstitutter der skal holdes uden for direktivets anvendelsesområde på grund af deres investerings- og låneoptagelsespolitik, og fastsætte de særlige regler, der skal gælde for disse investeringsinstitutter, når de udøver deres virksomhed på den pågældende medlemsstats område;

den frie markedsføring af andele fra investeringsinstitutter, der har tilladelse til at placere op til 100 % af deres aktiver i værdipapirer, som er udstedt af en og samme emittent (stat, lokal offentlig myndighed osv.), må hverken direkte eller indirekte bevirke, at kapitalmarkedet forstyrres, at en medlemsstats finansiering vanskeliggøres, eller at der skabes økonomiske situationer svarende til dem, som artikel 68, stk. 3, i traktaten sigter mod at undgå;

der bør tages hensyn til den særlige situation på finansmarkederne i Den hellenske Republik og republikken Portugal, idet der indrømmes disse stater en længere frist for gennemførelsen af dette direktiv—

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,

3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).

I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.

4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

5. Medlemsstaterne forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, at ændre status til investeringsinstitutter, som ikke er underlagt dette direktiv.

6. Med forbehold af bestemmelserne om kapitalbevægelser og i artikel 44 og 45 og artikel 52, stk. 2, må en medlemsstat ikke fastsætte andre bestemmelser på det område, der omfattes af direktivet, for investeringsinstitutter i en anden medlemsstat, eller for sådanne institutters andele, såfremt disse markedsføres på den pågældende medlemsstats område.

7. Med forbehold af stk. 6 kan medlemsstaterne for investeringsinstitutter på deres eget område fastsætte strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i artikel 4 ff., samt supplerende bestemmelser, såfremt sådanne bestemmelser finder almindelig anvendelse og ikke strider mod bestemmelserne i dette direktiv.

9. Men henblik på dette direktiv forstås ved »pengemarkedsinstrumenter« instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, er likvide og kan værdiansættes til enhver tid.

1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:

2. Ved udløbet af en frist på fem år fra direktivets iværksættelse forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om anvendelsen af stk. 1, navnlig fjerde led. Den foreslår om fornødent passende foranstaltninger med henblik på at udvide anvendelsesområdet.

Ved anvendelsen af dette direktiv betragtes et investeringsinstitut som beliggende i den medlemsstat, hvor investeringsfondens administrationsselskab eller investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Medlemsstaterne skal kræve, at hovedadministrationen er beliggende i samme medlemsstat som det vedtægtsmæssige hjemsted.

1. Et investeringsinstitut skal for at kunne udøve sin virksomhed være godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det pågældende investeringsinstitut er beliggende, i det følgende benævnt »kompetente myndigheder«.

2. En investeringsfonds godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt administrationsselskabet, fondsbestemmelserne samt valget af depositar. Et investeringsselskabs godkendelse er betinget af, at de kompetente myndigheder har godkendt dets vedtægter og valget af depositar.

3. De kompetente myndigheder må ikke godkende et investeringsinstitut, hvis administrationsselskabet eller investeringsselskabet ikke opfylder betingelserne i dette direktiv i henholdsvis afdeling III og IV.

De kompetente myndigheder må desuden ikke godkende et investeringsinstitut, hvis medlemmerne af depositarens ledelse ikke har et tilstrækkeligt godt omdømme eller ikke har fyldestgørende erfaring også i forbindelse med den type investeringsinstitutter, der skal administreres. Med henblik herpå skal navnene på medlemmerne af depositarens ledelse såvel som enhver udskiftning inden for ledelsen straks anmeldes til de kompetente myndigheder.

Ved medlemmer af ledelsen forstås de personer, som i medfør af lov eller vedtægter repræsenterer depositaren, eller som rent faktisk fastsætter retningslinjerne for depositarens virksomhed.

3a. De kompetente myndigheder skal undlade at give godkendelse, hvis investeringsinstituttet retligt (f.eks. gennem fondsbestemmelserne eller vedtægterne) er forhindret i at markedsføre sine andele eller aktier i instituttets hjemland.

4. Enhver udskiftning af administrationsselskab eller af depositar såvel som enhver ændring af fondsbestemmelserne eller af vedtægterne for et investeringsselskab skal godkendes af de kompetene myndigheder.

1. Et administrationsselskab må først påbegynde sin virksomhed, når det er godkendt officielt af hjemlandets kompetente myndigheder. En godkendelse, der gives et administrationsselskab i overensstemmelse med dette direktiv, har gyldighed i samtlige medlemsstater.

2. Administrationsselskabets virksomhed skal indskrænke sig til administration af investeringsinstitutter, der er godkendt ifølge dette direktiv, bortset fra yderligere administration af andre kollektive investeringsforetagender, der ikke er omfattet af nærværende direktiv, og for hvilke administrationsselskabet er underlagt tilsyn, men som ikke kan markedsføres i andre medlemsstater i medfør af direktivet.

Administration af investeringsfonde og investeringsselskaber omfatter de i bilag II anførte opgaver; listen er ikke udtømmende.

3. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne tillade, at administrationsselskaber ud over administrationen af investeringsfonde og investeringsselskaber præsterer følgende tjenesteydelser:

Administrationsselskaber må under ingen omstændigheder godkendes i henhold til dette direktiv til udelukkende at præstere de tjenesteydelser, der anføres i dette stykke, eller til at præstere accessoriske tjenesteydelser uden at være godkendt til den tjenesteydelse, der er omhandlet i litra a).

4. Artikel 2, stk. 2, og artikel 12, 13 og 19 i ►C1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter ◄ ( 10 ) finder anvendelse på administrationsselskabers præstation af de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 3 i denne artikel.

1. Med forbehold af andre generelle betingelser i de nationale lovgivninger må de kompetente myndigheder ikke godkende et administrationsselskab, medmindre:

a) Administrationsselskabet har en startkapital på mindst 125 000 EUR:

— Hvis værdien af administrationsselskabets porteføljer overstiger 250 000 000 EUR, er administrationsselskabet forpligtet til at besidde yderligere egenkapital. Denne yderligere egenkapital skal være på 0,02 % af den del af værdien af administrationsselskabets porteføljer, der overstiger 250 000 000 EUR. Den foreskrevne startkapital og det yderligere beløb skal imidlertid ikke overstige 10 000 000 EUR.

— Følgende porteføljer anses i dette stykke for at udgøre administrationsselskabets porteføljer:

—

i) investeringsfonde, der administreres af administrationsselskabet, herunder porteføljer, det har delegeret til tredjemand at forvalte, men ikke porteføljer, for hvilke det selv har fået tildelegeret forvaltningsansvaret

ii) investeringsselskaber, for hvilke administrationsselskabet er udpeget som administrationsselskab

iii) andre kollektive investeringsforetagender, der administreres af administrationsselskabet, herunder porteføljer, det har delegeret til tredjemand at forvalte, men ikke porteføljer, for hvilke det selv har fået tildelegeret forvaltningsansvaret.

— Uanset det beløb, der følger af disse krav, må administrationsselskabets egenkapital aldrig være mindre end det beløb, der er fastsat i bilag IV til direktiv 93/6/EØF.

— Medlemsstaterne kan give administrationsselskaber tilladelse til ikke at besidde op til 50 % af den yderligere egenkapital, der er nævnt i første led, hvis de har modtaget en garanti af tilsvarende størrelse fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstitutterne eller forsikringsselskaberne skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, forudsat at det er underkastet tilsynsregler, der af de kompetente myndigheder betragtes som svarende til reglerne i fællesskabslovgivningen.

— Senest den 13. februar 2005, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette kapitalkrav; denne rapport ledsages om fornødent af forslag til revision.

2. Foreligger der snævre forbindelser mellem et administrationsselskab og andre fysiske eller juridiske personer, skal de kompetente myndigheder kun give deres godkendelse, hvis disse forbindelser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.

De kompetente myndigheder skal ligeledes afslå at give godkendelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres tilsynsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som administrationsselskabet har snævre forbindelser med, eller på grund af problemer i forbindelse med håndhævelsen heraf.

De kompetente myndigheder skal kræve, at administrationsselskaberne giver dem de oplysninger, de har brug for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i dette stykke omhandlede betingelser stadig er opfyldt.

3. Ansøgeren skal underrettes inden seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning om, hvorvidt der kan gives godkendelse. Hvis godkendelse nægtes, skal dette begrundes.

4. Når godkendelse er givet, kan administrationsselskabet straks påbegynde sin virksomhed.

5. De kompetente myndigheder kan kun inddrage godkendelsen af et administrationsselskab, der omfattes af dette direktiv, hvis administrationsselskabet:

1. De kompetente myndigheder giver ikke et administrationsselskab godkendelse til at påbegynde virksomhed som administrationsselskab, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte er kvalificerede deltagere, og om størrelsen af deres kapitalandel.

Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af administrationsselskabet ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed, skal de afslå at give godkendelse.

2. Medlemsstaterne må ikke over for filialer af administrationsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet — når disse påbegynder eller allerede udøver virksomhed — anvende bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, som gives filialer af administrationsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat.

3. Der skal finde forudgående konsultation sted med de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat om godkendelse af et administrationsselskab, der

1. Forbindelserne med tredjelande reguleres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 7 i investeringsdirektivet.

I nærværende direktiv skal udtrykkene »selskab/investeringsselskab« og »investeringsselskaber« i investeringsservicedirektivets artikel 7 forstås som henholdsvis »administrationsselskab« og »administrationsselskaber«; udtrykket »ydelse af investeringsservice« i investeringsservicedirektivets artikel 7, stk. 2, forstås som »levering af tjenesteydelser«.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som investeringsinstitutter møder i forbindelse med markedsføringen af deres andele i et tredjeland.

1. De kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland skal kræve, at administrationsselskaber, som de har godkendt, til stadighed opfylder de i artikel 5 og artikel 5a, stk. 1 og 2, nævnte betingelser. Et administrationsselskabs egenkapital må ikke falde til under det niveau, der er nævnt i artikel 5a, stk. 1, litra a). Hvis dette alligevel sker, kan de kompetente myndigheder, hvis omstændighederne gør det berettiget, indrømme sådanne selskaber en begrænset periode, hvori de kan afhjælpe situationen eller ophøre med deres virksomhed.

2. Ansvaret for tilsyn med et administrationsselskab påhviler hjemlandets kompetente myndigheder, uanset om administrationsselskabet etablerer en filial eller ej, eller om det udfører tjenesteydelser eller ej i en anden medlemsstat; dette berører ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets myndigheder ansvar.

1. Kvalificeret deltagelse i administrationsselskaber er underlagt de bestemmelser, der er fastlagt i investeringsservicedirektivets artikel 9.

2. I nærværende direktiv skal udtrykkene »selskab/investeringsselskab« og »investeringsselskaber« i investeringsservicedirektivets artikel 9 forstås som henholdsvis »administrationsselskab« og »administrationsselskaber«.

1. Hjemlandet udarbejder tilsynsregler for administration af investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til dette direktiv, som til enhver tid skal efterleves af administrationsselskaber.

Hjemlandets kompetente myndigheder skal således også under hensyntagen til karakteren af de investeringsinstitutter, der administreres af et administrationsselskab, blandt andet kræve, at selskabet

2. Administrationsselskaber, hvis godkendelse også omfatter den i artikel 5, stk. 3, litra a), anførte skønsmæssige porteføljeforvaltning

1. Hvis medlemsstaterne tillader, at administrationsselskaber — med henblik på at udøve selskabernes virksomhed mere effektivt — delegerer til tredjemand på deres vegne at udøve en eller flere af sine egne opgaver, skal følgende betingelser være opfyldt:

2. Administrationsselskabets og depositarens forpligtelser berøres under ingen omstændigheder af, at administrationsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand; administrationsselskabet må heller ikke delegere så mange af sine opgaver, at det blot fungerer som et postkasseselskab.

Medlemsstaten skal fastlægge regler for god forretningsskik, som administrationsselskaber, der er godkendt i denne medlemsstat, til enhver tid skal overholde. Sådanne regler skal som minimum sikre, at principperne i følgende led gennemføres. Disse principper skal sikre, at et administrationsselskab

1. Medlemsstaterne skal sikre, at et administrationsselskab, som en anden medlemsstats kompetente myndigheder har godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, må udøve den virksomhed, som det er godkendt til på deres område, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser.

2. Medlemsstaterne må ikke gøre oprettelse af en filial eller fri udveksling af tjenesteydelser betinget af krav om godkendelse eller krav om tilvejebringelse af kapitalindskud eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning.

1. Et administrationsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, skal — foruden at opfylde de i artikel 5 og artikel 5a nævnte betingelser — give meddelelse herom til hjemlandets kompetente myndigheder.

2. Medlemsstaterne skal kræve, at et administrationsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger og dokumenter sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:

3. Medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende administrationsselskabs administrative strukturer og finansielle situation er sunde under hensyn til den påtænkte virksomhed, skal de videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger senest tre måneder efter modtagelsen af disse til de kompetente myndigheder i værtslandet, og de skal underrette det berørte administrationsselskab herom. De skal ligeledes sende nærmere oplysninger om enhver garantiordning, der har til formål at beskytte investorer.

Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet nægter at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet, skal de begrunde dette afslag over for det berørte administrationsselskab senest to måneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar kan prøves ved domstolene i hjemlandet.

4. Før en filial af et administrationsselskab må påbegynde sin virksomhed, skal de kompetente myndigheder i værtslandet senest to måneder efter modtagelsen af de i stk. 2 nævnte oplysninger forberede tilsynet med administrationsselskabet og om fornødent meddele de vilkår — herunder de i artikel 44 og 45 anførte regler i værtslandet og reglerne for god forretningsskik, der skal overholdes ved præstation af den i artikel 5, stk. 3, anførte porteføljeforvaltningstjeneste og i forbindelse med investeringsrådgivning og deponering — som under hensyn til samfundsmæssige interesser gælder for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet.

5. Så snart meddelelsen fra de kompetente myndigheder i værtslandet foreligger, eller ved udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, hvis disse myndigheder ikke fremsætter nogen udtalelse, kan filialen etableres og påbegynde sin virksomhed. Fra det tidspunkt kan administrationsselskabet også begynde at markedsføre andelene i de af dette direktiv omfattede investeringsfonde og investeringsselskaber, som det administrerer, medmindre værtslandets kompetente myndigheder ved en begrundet beslutning, der træffes inden udløbet af tomånedersfristen — og som skal meddeles hjemlandets kompetente myndigheder — fastslår, at de planlagte retningslinjer for markedsføring af andele ikke er i overensstemmelse med de i artikel 44, stk. 1, og artikel 45 omhandlede bestemmelser.

6. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), skal investeringsselskabet skriftligt meddele den pågældende ændring til hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder mindst en måned, før den foretages, således at hjemlandets kompetente myndigheder kan nå at udtale sig om denne ændring i henhold til stk. 3, og værtslandets kompetente myndigheder i henhold til stk. 4.

7. I tilfælde af en ændring i oplysninger, der er givet meddelelse om efter stk. 3, første afsnit, underretter hjemlandets myndigheder værtslandets myndigheder herom.

1. Et administrationsselskab, der for første gang ønsker at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder:

2. Hjemlandets kompetente myndigheder skal senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse fremsende denne til de kompetente myndigheder i værtslandet.

De skal ligeledes sende nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer.

3. Administrationsselskabet kan herefter påbegynde sin virksomhed i værtslandet uanset bestemmelserne i artikel 46.

Værtslandets kompetente myndigheder skal om fornødent underrette administrationsselskabet, så snart de har modtaget de i stk. 1 nævnte oplysninger, om de vilkår — herunder reglerne for god forretningsskik, der skal overholdes ved præstation af den i artikel 5, stk. 3, anførte porteføljeforvaltningstjeneste og i forbindelse med investeringsrådgivning og deponering — som administrationsselskaber under hensyn til samfundsmæssige interesser skal overholde i værtslandet.

4. Såfremt indholdet af de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1, litra b), ændres, skal administrationsselskabet skriftligt underrette hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder herom, inden ændringen foretages, således at værtslandets kompetente myndigheder i givet fald kan oplyse selskabet om ændringer i eller tilføjelser til de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 3.

5. Den anmeldelsesprocedure, der er fastsat i denne artikel, gælder også for administrationsselskabet, når det delegerer markedsføringen af andelene i værtslandet til tredjemand.

1. Værtslandet kan — til statistisk brug — kræve, at alle administrationsselskaber, der har en filial på dets område, regelmæssigt indsender en rapport til værtslandets kompetente myndigheder om den virksomhed, de udøver på dets område.

2. Værtslandet kan med henblik på varetagelsen af de opgaver, der påhviler det i henhold til dette direktiv, kræve samme oplysninger af alle filialer af administrationsselskaber, som det forlanger af nationale administrationsselskaber i samme øjemed.

Værtslandet kan kræve, at de administrationsselskaber, der driver virksomhed på dets område som led i den frie udveksling af tjenesteydelser, giver de nødvendige oplysninger til kontrol af, om de overholder de af værtslandets normer, der gælder for dem; sådanne krav må dog ikke være mere vidtgående end dem, de pågældende medlemsstater stiller til etablerede selskaber for at kunne kontrollere, om disse overholder de samme normer.

3. Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet konstaterer, at et administrationsselskab, der har en filial eller præsterer tjenesteydelser på dets område, ikke overholder de lovbestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, som tillægger værtslandets myndigheder kompetence, skal de anmode det pågældende administrationsselskab om at bringe det ulovlige forhold til ophør.

4. Tager det pågældende administrationsselskab ikke de nødvendige skridt, skal værtslandets kompetente myndigheder underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom. Disse skal hurtigst muligt træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at administrationsselskabet bringer det ulovlige forhold til ophør. Arten af disse foranstaltninger skal meddeles til værtslandets kompetente myndigheder.

5. Hvis det pågældende administrationsselskab til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet — eller hvis disse foranstaltninger viser sig at være uhensigtsmæssige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger — fortsat overtræder de i værtslandet gældende lovbestemmelser som nævnt i stk. 2, kan værtslandet, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om nødvendigt forhindre at administrationsselskabet udfører nye forretninger på dets område. Medlemsstaterne skal sikre, at de dokumenter, der er nødvendige for vedtagelsen af disse foranstaltninger, kan forkyndes for administrationsselskaberne på deres område.

6. Ovenstående bestemmelser berører ikke værtslandets beføjelse til at træffe passende forholdsregler med henblik på at forebygge eller straffe forhold på dets område, som strider imod de lovbestemmelser, som det har vedtaget af hensyn til samfundsmæssige interesser. Dette indebærer, at administrationsselskaber, der overtræder bestemmelserne, kan forhindres i at udføre forretninger på dets område.

7. Enhver foranstaltning, der træffes efter stk. 4, 5 og 6, og hvorved der pålægges sanktioner eller begrænsninger i et administrationsselskabs virksomhed, skal være behørigt begrundet og skal meddeles det pågældende administrationsselskab. En sådan foranstaltning skal kunne prøves ved domstolene i den medlemsstat, hvis myndighed har truffet den.

8. Inden den i stk. 3, 4 og 5 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særligt akutte tilfælde iværksætte de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte investorer og andre, for hvem der udføres tjenesteydelser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger.

Kommissionen kan, efter at have konsulteret de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.

9. Såfremt et administrationsselskabs tilladelse inddrages, skal dette meddeles til værtslandets kompetente myndigheder, der da tager passende skridt til at forhindre, at det pågældende administrationsselskab udfører nye forretninger på dets område, og til at beskytte investorernes interesser. ►M7 Hvert andet år udarbejder Kommissionen en rapport om sådanne tilfælde. ◄

10. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen antallet og arten af de tilfælde, hvor der i henhold til artikel 6a er blevet givet afslag, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 5. ►M7 Hvert andet år udarbejder Kommissionen en rapport om sådanne tilfælde. ◄

2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 9 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand.

1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller være etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat.

2. Depositaren skal være et foretagende under offentligt tilsyn. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv.

3. Medlemsstaten fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar.

Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for administrationsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser. For deltagernes vedkommende kan ansvaret gøres gældende direkte eller indirekte gennem administrationsselskabet, alt efter arten af det juridiske forhold mellem depositaren, administrationsselskabet og deltagerne.

1. Virksomhed som administrationsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab.

2. Administrationsselskabet og depositaren skal under udøvelsen af deres respektive virksomhed handle uafhængigt og udelukkende i deltagernes interesse.

Det skal ved lov eller i fondsbestemmelserne fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af administrationsselskabet og depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning.

Investeringsselskaber må først påbegynde virksomhed, når de er godkendt officielt af hjemlandets kompetente myndigheder.

Medlemsstaternes fastsætter, hvilken juridisk form et investeringsselskab skal have.

Et investeringsselskab må ikke udøve anden virksomhed end den i artikel 1, stk. 2, omhandlede.

1. Med forbehold af andre generelle betingelser i de nationale lovgivninger må de kompetente myndigheder ikke godkende et investeringsselskab, der ikke har udpeget et administrationsselskab, medmindre investeringsselskabet har en tilstrækkelig startkapital på mindst 300 000 EUR.

Hvis investeringsselskabet ikke har udpeget et administrationsselskab, der er godkendt i henhold til dette direktiv

De kompetente myndigheder skal ligeledes afslå at give godkendelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres tilsynsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som investeringsselskabet har snævre forbindelser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen heraf.

De kompetente myndigheder kan kræve, at investeringsselskaberne meddeler dem de oplysninger, de har brug for.

2. Ansøgeren skal inden seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning underrettes om, hvorvidt der kan meddeles godkendelse. Hvis godkendelse nægtes, skal dette begrundes.

3. Når godkendelse er givet, kan investeringsselskabet straks påbegynde sin virksomhed.

4. De kompetente myndigheder kan kun inddrage godkendelsen af et investeringsselskab, der omfattes af dette direktiv, hvis investeringsselskabet:

Artikel 5g og 5h i dette direktiv gælder ligeledes for investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab i henhold til dette direktiv. I denne artikel skal udtrykket »administrationsselskab« forstås som »investeringsselskab«.

Investeringsselskaber må kun administrere aktiver fra deres egen portefølje og må under ingen omstændigheder modtage et mandat til at administrere aktiver på vegne af tredjemand.

Hjemlandet udarbejder tilsynsregler, som til enhver tid skal efterleves af investeringsselskaber, der ikke har udpeget et administrationsselskab, der er godkendt i henhold til dette direktiv.

Hjemlandets kompetente myndigheder skal således, under hensyntagen til karakteren af investeringsselskabet, blandt andet kræve, at selskabet har en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, kontrol- og sikringsforanstaltninger på edb-området samt fyldestgørende interne kontrolprocedurer, herunder navnlig regler for de ansattes personlige transaktioner eller for besiddelse eller administration af investeringer i finansielle instrumenter med henblik på investering af startkapital, og som blandt andet sikrer, at enhver transaktion, der implicerer selskabet, kan rekonstrueres med hensyn til oprindelse, implicerede parter, art samt tid og sted for gennemførelsen, og at aktiver i investeringsselskabet investeres i overensstemmelse med vedtægterne og gældende ret.

2. Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 16 berøres ikke af, at depositaren overlader opbevaringen af formuen eller en del af denne til tredjemand.

4. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som udelukkende omsætter deres andele på en eller flere fondsbørser, som optager selskabernes andele til offentlig notering, ikke er forpligtet til at have en depositar, som omhandlet i dette direktiv.

Artikel 34, 37 og 38 gælder ikke for sådanne selskaber. De regler, der anvendes for at fastsætte værdien af disse selskabers formue, skal dog fremgå af loven og/eller selskabernes vedtægter.

5. En medlemsstat kan beslutte, at investeringsselskaber, der er beliggende på dens område, og som omsætter mindst 80 % af deres andele på en eller flere børser, som er anført i vedtægterne, ikke er forpligtet til at have en depositar som omhandlet i dette direktiv på den betingelse at de nævnte andele noteres officielt på fondsbørserne i de medlemsstater, på hvis område andelene markedsføres samt på betingelse af, at de transaktioner, der foretages af selskabet uden for børsen, kun finder sted til børskursen. I investeringsselskabets vedtægter skal være angivet den børs i omsætningslandet, hvis notering er bestemmende for prisen for de transaktioner, der uden for børsen foretages af dette selskab i det pågældende land.

En medlemsstat benytter sig kun af den i foregående afsnit omhandlede mulighed, hvis den finder, at deltagerne nyder en beskyttelse, der svarer til den, deltagerne i investeringsinstitutter, der har en depositar som omhandlet i dette direktiv, nyder.

En uafhængig revisor skal mindst to gange om måneden sikre sig, at beregningen af andelenes værdi sker i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter. Ved samme lejlighed skal revisoren efterprøve, at selskabets formue investeres i henhold til forskrifterne i loven og vedtægterne.

6. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilke selskaber der omfattes af de i stk. 4 og 5 omhandlede undtagelser.

1. Depositaren skal enten have vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller været etableret dér, såfremt det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i en anden medlemsstat.

3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke kategorier af de i stk. 2 omhandlede foretagender der kan vælges som depositar.

Depositaren er i henhold til gældende lov i den stat, hvori investeringsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ansvarlig over for investeringsselskabet og deltagerne for enhver skade, disse måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser.

1. Virksomheden som investeringsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab.

2. Depositaren skal under varetagelsen af sit hverv udelukkende handle i deltagernes interesse.

Det skal ved lov eller i investeringsselskabets vedtægter fastsættes, på hvilke betingelser udskiftning af depositaren kan finde sted, og hvorledes deltagerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning.

1. En investeringsfonds eller et investeringsselskabs portefølje må udelukkende bestå af

h) andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, og som falder ind under artikel 1, stk. 9, hvis emissionen eller emittenten af sådanne instrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, og for så vidt de er:

— udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed i en medlemsstat, en medlemsstats centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Union eller Den Europæiske Investeringsbank, et tredjeland eller, hvis der er tale om en forbundsstat, af en af dennes delstater, eller af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, eller

— udstedt af et foretagende, hvis værdipapirer handles på regulerede markeder, der er nævnt i litra a, b) eller c), eller

— udstedt eller garanteret af et foretagende, der er underkastet tilsyn efter de i fællesskabsreglerne fastlagte kriterier, eller af foretagender, der er underkastet og følger tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne, eller

— udstedt af en anden emittent, der tilhører de kategorier, der er godkendt af investeringsinstituttets kompetente myndigheder, forudsat at investering i sådanne instrumenter er omfattet af en investorbeskyttelse, der svarer til den, der er nævnt i første, andet eller tredje led, og forudsat at emittenten er et selskab, hvis kapital og reserver er på mindst 10 mio. EUR, og som forelægger og offentliggør sit årsregnskab i overensstemmelse med direktiv 78/660/EØF ( 12 ), er en enhed, der i en gruppe af selskaber bestående af et eller flere børsnoterede selskaber varetager finansieringen af gruppen, eller er en enhed, der varetager finansieringen af securitiseringsinstrumenter, der er omfattet af en likviditetslinje i en bank.

4. En investeringsfond og et investeringsselskab kan accessorisk besidde likvide midler.

1. Administrationsselskabet eller investeringsselskabet skal anvende en risikostyringsproces, der giver det mulighed for til enhver tid at overvåge og måle risikoen ved positionerne og deres bidrag til porteføljens samlede risikoprofil; det skal anvende en proces, der giver mulighed for at foretage en nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne. Det skal regelmæssigt og i henhold til de retningslinjer, som de kompetente myndigheder fastsætter, holde disse underrettet om de afledte instrumenters art, de underliggende risici, de kvantitative begrænsninger samt de metoder, der vælges til risikovurdering for transaktioner i afledte instrumenter, for hvert af de investeringsinstitutter, det administrerer.

2. Medlemsstaterne kan på de vilkår og med de begrænsninger, som de fastsætter, tillade investeringsinstitutterne at gøre brug af sådan teknik og sådanne hjælpemidler, som angår transaktioner i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, såfremt denne teknik og disse hjælpemidler benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen. Hvis transaktionerne angår anvendelse af afledte instrumenter, skal de nævnte betingelser og begrænsninger overholde bestemmelserne i dette direktiv.

Transaktionerne må under ingen omstændigheder medføre, at investeringsinstituttet fraviger sine investeringsmålsætninger som angivet i fondsbestemmelserne, vedtægter eller prospektet.

3. Et investeringsinstitut sørger for, at den globale risikoudsættelse i forbindelse med afledte instrumenter ikke overstiger den samlede nettoværdi af dets portefølje.

Risikoen beregnes under hensyn til de underliggende aktivers aktuelle værdi, modpartsrisikoen, fremtidige bevægelser på markedet og den tid, der er til rådighed til at realisere positionerne. Denne bestemmelse gælder også de næste to afsnit.

Et investeringsinstitut kan som led i sin investeringspolitik og inden for de grænser, der er fastsat i artikel 22, stk. 5, investere i finansielle afledte instrumenter, såfremt risikoen for de underliggende aktiver ikke samlet overstiger de investeringsgrænser, der er fastsat i artikel 22. Når et investeringsinstitut investerer i finansielle afledte instrumenter, der er baseret på et indeks, kan medlemsstaterne tillade, at sådanne investeringer samlet set ikke nødvendigvis skal overholde de grænser, der er fastlagt i artikel 22.

Hvis et værdipapir eller pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, skal der tages hensyn hertil ved overholdelsen af kravene i denne artikel.

4. Medlemsstaterne sender Kommissionen fuldstændige oplysninger og enhver senere ændring af deres bestemmelser vedrørende de fremgangsmåder, der anvendes til beregning af den i stk. 3 omhandlede risiko, herunder modpartsrisikoen i forbindelse med OTC-derivattransaktioner, senest på den 13. februar 2004. Kommissionen videresender oplysningerne til de øvrige medlemsstater. ►M7 Sådanne oplysninger gøres til genstand for udveksling af synspunkter i Det Europæiske Værdipapirudvalg. ◄

1. Et investeringsinstitut må højst investere 5 % af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent. Et investeringsinstitut må højst investere 20 % af sin formue i indskud hos den samme enhed.

Risikoen for investeringsinstituttets modpart i forbindelse med OTC-derivattransaktioner må ikke overstige:

2. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, første punktum, nævnte grænse på 5 % til højst 10 %. I tilfælde, hvor et investeringsinstitut investerer i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder for mere end 5 % af sin formue, må den samlede værdi af sådanne erhvervede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som instituttet ligger inde med, imidlertid ikke overstige 40 % af instituttets formue. Denne grænse gælder ikke for indskud i og OTC-derivattransaktioner med finansielle institutioner, der er underkastet tilsyn.

3. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, første punktum, nævnte 5 %-grænse til højst 35 %, når værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale offentlige myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i.

4. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, første punktum, nævnte 5 %-grænse til højst 25 % for visse obligationer, når de er udstedt af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et særligt offentligt tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, som i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af påløbende renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side.

I tilfælde, hvor et investeringsinstitut investerer mere end 5 % af sin formue i de i første afsnit nævnte obligationer fra samme emittent, må den samlede værdi af denne investering ikke overstige 80 % af instituttets formue.

Medlemsstaterne tilstiller Kommissionen en fortegnelse over ovennævnte obligationskategorier og emittentkategorier, der i henhold til lovgivningen og de i første afsnit omhandlede tilsynsbestemmelser er bemyndiget til at emittere obligationer, som opfylder ovennævnte kriterier. Sammen med disse fortegnelser sendes en notits om betydningen af de tilbudte garantier. Kommissionen sender omgående disse oplysninger til de øvrige medlemsstater sammen med eventuelle bemærkninger, den finder hensigtsmæssige, og gør oplysningerne tilgængelige for offentligheden. ►M7 Sådanne meddelelser kan gøres til genstand for udveksling af synspunkter i Det Europæiske Værdipapirudvalg. ◄

5. Der tages ved anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede grænse på 40 % ikke hensyn til de i stk. 3 og 4 omhandlede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter.

De i stk. 1, 2, 3 og 4 fastsatte grænser må ikke kumuleres, og investeringer, der i overensstemmelse med stk. 1, 2, 3 og 4 finder sted i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller i indskud i eller afledte instrumenter udstedt af denne emittent, må derfor ikke under nogen omstændigheder sammenlagt overstige 35 % af investeringsinstitutternes formue.

Selskaber inden for samme koncern anses med henblik på konsoliderede regnskaber, som defineret i direktiv 83/349/EØF ( 13 ) eller i overensstemmelse med anerkendte internationale regnskabsregler, anses for at være samme emittent ved beregning af de i denne artikel fastsatte grænser.

Medlemsstaterne kan tillade kumulation af investeringer i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme koncern, op til en grænse på 20 %.

1. Uanset de grænser, der er fastsat i artikel 25, kan medlemsstaterne forhøje grænserne i artikel 22 til højst 20 % for investering i aktier og/eller obligationer, der er udstedt af samme emittent, når målet for investeringsinstituttets investeringspolitik efter fondsbestemmelserne eller vedtægterne er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, der er godkendt af de kompetente myndigheder på følgende grundlag:

2. Medlemsstaterne kan forhøje grænsen i stk. 1 til højst 35 %, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold, navnlig på regulerede markeder, hvor visse værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter er stærkt dominerende. Investeringer op til denne grænse tillades kun for én emittent.

1. Uanset artikel 22 og med forbehold af traktatens artikel 68, stk. 3, kan medlemsstaterne tillade, at investeringsinstitutter i henhold til princippet om risikospredning investerer op til 100 % af deres formue i forskellige emissioner af værdipapirer ►M5 og pengemarkedsinstrumenter ◄ , der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale myndigheder, af et tredjeland eller af internationale institutioner af offentlig karakter, i hvilke en eller flere medlemsstater deltager.

De kompetente myndigheder indrømmer kun denne undtagelse, såfremt de finder, at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 22.

Disse investeringsinstitutter skal ligge inde med værdipapirer ►M5 og pengemarkedsinstrumenter ◄ fra mindst seks forskellige emissioner, uden at værdipapirerne ►M5 og pengemarkedsinstrumenterne ◄ fra en og samme emission dog må overstige 30 % af investeringsinstituttets samlede aktiver.

2. De i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter skal udtrykkeligt i fondsbestemmelserne eller for investeringsselskabers vedkommende i vedtægterne anføre de stater, lokale offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori de agter at investere mere end 35 % af deres formue; disse fondsbestemmelser eller vedtægter skal godkendes af de kompetente myndigheder.

3. Endvidere skal de i stk. 1 omhandlede investeringsinstitutter i deres prospekter og i alle reklameskrifter i en iøjnefaldende erklæring gøre opmærksom på, at en sådan godkendelse er givet med angivelse af de stater, lokale offentlige myndigheder samt internationale institutter af offentlig karakter, i hvis værdipapirer de har investeret eller har til hensigt at investere mere end 35 % af deres formue.

1. Et investeringsinstitut kan erhverve andele i harmoniserede investeringsinstitutter og/eller andre institutter for kollektiv investering, der er nævnt i artikel 19, stk. 1, litra e), på betingelse af, at højst 10 % af dets formue investeres i andele i et og samme investeringsinstitut eller andet institut for kollektiv investering. Medlemsstaterne kan forhøje grænsen til højst 20 %.

2. Investeringer i andele i andre institutter for kollektiv investering end investeringsinstitutter må samlet ikke overstige 30 % af investeringsinstituttets formue.

Medlemsstaterne kan, når et investeringsinstitut har erhvervet andele i investeringsinstitutter og/eller andre institutter for kollektiv investering, bestemme, at de respektive investeringsinstitutters eller andre institutter for kollektiv investeringsformue ikke behøver at blive kombineret med de grænser, der er fastlagt i artikel 22.

3. Når et investeringsinstitut investerer i andele i andre investeringsinstitutter og/eller institutter for kollektiv investering, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme administrationsselskab eller af et andet selskab, som administrationsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må administrationsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for investeringsinstituttets investeringer i andele i de andre investeringsinstitutter og/eller institutter for kollektiv investering.

Et investeringsinstitut, der investerer en betydelig del af sin formue i andre investeringsinstitutter og/eller institutter for kollektiv investering, skal i sit prospekt anføre de maksimale administrationsgebyrer, der kan opkræves af både investeringsinstituttet selv og de andre investeringsinstitutter og/eller institutter for kollektiv investering, som det agter at investere i. Det skal i sin årsberetning angive den højeste andel af administrationsgebyrerne, der opkræves af både investeringsinstituttet selv og de investeringsinstitutter eller andre institutter for kollektiv investering, som det investerer i.

1. I prospektet angives, hvilke kategorier af aktiver et investeringsinstitut må investere i. Det angives ligeledes, om der tillades transaktioner i finansielle afledte instrumenter; hvis dette er tilfældet, skal det indeholde en iøjnefaldende erklæring, hvori det angives, om disse transaktioner må udføres med henblik på risikoafdækning eller på at opfylde investeringsmålsætningerne, samt hvilken eventuel indvirkning transaktioner i finansielle afledte instrumenter har på risikoprofilen.

2. Når et investeringsinstitut hovedsagelig investerer i andre af kategorierne af aktiver i artikel 19 end værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter eller kopierer et aktie- eller obligationsindeks i overensstemmelse med artikel 22a, skal der i en iøjnefaldende erklæring i prospektet og om nødvendigt alle andre reklameskrifter gøres opmærksom på dets investeringspolitik.

3. Hvis nettoværdien af et investeringsinstituts formue kan forventes at have en høj volatilitet som følge af porteføljens sammensætning eller de anvendte styringsteknikker, skal prospektet og om nødvendigt alle reklameskrifter indeholde en iøjnefaldende erklæring om dette specielle forhold.

4. Efter anmodning fra en investor skal administrationsselskabet ligeledes give supplerende oplysninger om de kvantitative grænser, der gælder for investeringsinstituttets risikostyring, om de metoder, der er valgt med henblik herpå, og om den seneste udvikling for risici og afkast for de vigtigste kategorier af instrumenter.

1. Et investeringsselskab eller et administrationsselskab må for så vidt angår samtlige de investeringsfonde, de administrerer, og som henhører under dette direktivs anvendelsesområde, ikke erhverve aktier med stemmeret, som giver det mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på administrationen af en emittent.

Med henblik på anvendelse af det i første afsnit omhandlede princip skal medlemsstaterne indtil nærmere samordning tage hensyn til de eksisterende regler i de øvrige medlemsstaters lovgivning, hvori dette princip er defineret.

2. Desuden kan et investeringsselskab eller en investeringsfond ikke erhverve mere end

De grænser, der er fastsat i andet, tredje og fjerde led, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.

1. De i denne afdeling fastsatte grænser skal ikke overholdes af investeringsinstitutterne ved udøvelsen af de tegningsrettigheder, som er knyttet til værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der indgår i formuen.

Medlemsstaterne kan under overholdelse af princippet om risikospredning tillade nyligt oprettede investeringsinstitutter at afvige fra artikel 22, 22a, 23 og 24 i seks måneder fra godkendelsesdatoen.

2. Såfremt de i stk. 1 omhandlede grænser overskrides af grunde, som investeringsinstituttet ikke har indflydelse på, eller som følge af udøvelse af tegningsrettigheder, skal instituttet i sin salgsvirksomhed prioritere normaliseringen af forholdene under hensyn til deltagernes interesser.

1. Et investeringsselskab og et administrationsselskab skal for hver af de investeringsfonde, det administrerer, offentliggøre:

2. Årsberetningen og halvårsberetningerne skal offentliggøres inden for følgende frister at regne fra slutningen af den periode, som beretningen omhandler:

1. Både det forenklede og det fuldstændige prospekt skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at investorerne kan danne sig et pålideligt skøn over den investering, der tilbydes dem, og især de dermed forbundne risici. Sidstnævnte skal, uanset hvilket instrument der investeres i, indeholde en klar og letforståelig redegørelse for fondens risikoprofil.

2. Det fuldstændige prospekt skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af skema A, der er knyttet som bilag I til dette direktiv, for så vidt disse oplysninger ikke er indeholdt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne, der i henhold til artikel 29, stk. 1, skal være vedlagt det fuldstændige prospekt.

3. Det forenklede prospekt skal i summarisk form indeholde de centrale oplysninger, der fremgår af skema C, der er knyttet som bilag I til dette direktiv. Det skal struktureres og affattes på en sådan måde, at det er let at forstå for gennemsnitsinvestoren. Medlemsstaterne kan tillade, at det forenklede prospekt vedføjes det fuldstændige prospekt som en del, der kan fjernes. Det forenklede prospekt kan anvendes som et markedsføringsværktøj i samtlige medlemsstater uden ændringer, bortset fra oversættelse. Medlemsstaterne kan derfor ikke stille krav om yderligere dokumenter eller oplysninger.

4. Både det fuldstændige og det forenklede prospekt kan indgå i et skriftligt dokument eller i en anden varig form, der har en tilsvarende juridisk status, som er godkendt af de kompetente myndigheder.

5. Årsberetningen skal indeholde en balance eller en formueopgørelse, en grupperet opgørelse over indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår, en beretning over aktiviteterne i det forløbne regnskabsår og de øvrige oplysninger, der kræves i det skema B, der er knyttet som bilag I til dette direktiv, samt alle oplysninger af betydning, der gør det muligt for investorerne med fuldt kendskab til forholdene at bedømme udviklingen i investeringsinstituttets virksomhed og dets resultater.

6. Halvårsberetningen skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af afsnit I-IV i det skema B, der er knyttet som bilag I til dette direktiv; når investeringsinstituttet har udbetalt eller agter at udbetale acontoudbytte, skal taloplysningerne vise resultatet efter fradrag af skat for det pågældende halvår og det acontoudbytte, der er udbetalt eller skal udbetales.

1. Fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter er en integreret del af det fuldstændige prospekt og skal være knyttet som bilag til dette.

2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter behøver dog ikke at være knyttet som bilag til det fuldstændige prospekt, såfremt ihændehaveren af andele underrettes om, at disse dokumenter på anmodning enten kan blive tilsendt eller kan gennemses på et nærmere angivet sted i hver enkelt medlemsstat, hvor andelene udbydes til salg.

De væsentlige dele af det forenklede og det fuldstændige prospekt skal holdes ajour.

De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne skal revideres af en eller flere personer, der i medfør al loven er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Rådets direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber ( 14 ). Disse revisorers godkendelse, og i givet fald deres forbehold gengives ubeskåret i hver årsberetning.

Et investeringsinstitut skal forelægge sit forenklede og sit fuldstændige prospekt og ændringer heri såvel som årsberetningen og halvårsberetningen for de kompetente myndigheder.

1. Det forenklede prospekt skal tilbydes gratis til investoren, inden kontrakten indgås.

Desuden skal det fuldstændige prospekt og de senest offentliggjorte års- og halvårsberetninger udleveres gratis til de investorer, som anmoder derom.

2. Års- og halvårsberetningerne udleveres på anmodning gratis til deltagerne.

3. Års- og halvårsberetningerne skal stilles til rådighed for offentligheden på de steder, der er anført i det fuldstændige og det forenklede prospekt, eller på en anden af de kompetente myndigheder godkendt måde.

Et investeringsinstitut skal på passende måde offentliggøre emissionsprisen eller salgsprisen, prisen ved tilbagekøb eller ved indløsning, hver gang det emitterer, sælger, tilbagekøber eller indløser sine andele og mindst to gange om måneden. De kompetente myndigheder kan dog give tilladelse til, at sådanne meddelelser fra et investeringsinstitut kun offentliggøres en gang om måneden, såfremt dette ikke skader deltagernes interesser.

Ved enhver annoncering, der indebærer en opfordring til køb af andele i et investeringsinstitut, skal opmærksomheden henledes på, at der findes prospekter, og på, hvor offentligheden kan få dem udleveret, eller hvordan offentligheden kan få adgang til dem.

Et investeringsinstitut kan dog skaffe sig fremmed valuta ved »back-to-back«-lån.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade investeringsinstitutter at optage lån

1. Et investeringsinstitut skal på en deltagers forlangende tilbagekøbe eller indløse sine andele.

3. I de i stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde skal investeringsinstituttet omgående underrette de kompetente myndigheder om sin beslutning samt eventuelt myndighederne i andre medlemsstater, hvis investeringsinstituttet markedsfører sine andele her.

Reglerne for værdiansættelse af aktiverne såvel som beregningsmåden for emissionsprisen eller salgsprisen samt prisen ved tilbagekøb eller indløsning af andele i et investeringsinstitut skal være angivet i loven, fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter.

Udlodning eller geninvestering af udbytte fra en investeringsfond eller et investeringsselskab skal foregå i overensstemmelse med loven og fondsbestemmelserne eller investeringsselskabets vedtægter.

Andele i et investeringsinstitut må kun emitteres, hvis der inden for den sædvanlige frist foretages en indbetaling til investeringsinstituttets formue svarende til nettoemissionsprisen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for udlodning af fondsandele.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at sådanne foretagender erhverver værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller andre af de i artikel 19, stk. 1, litra e), g), og h), nævnte finansielle instrumenter, som ikke er fuldt indbetalt.

må foretage handel uden dækning med værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter eller andre af de i artikel 19, stk. 1, litra e), g) og h), nævnte finansielle instrumenter.

Det skal i fondsbestemmelserne angives, hvilke vederlag og udgifter administrationsselskabet kan afholde over fondens midler, samt den måde, hvorpå disse vederlag beregnes.

Det skal i loven eller i vedtægterne for et investeringsselskab angives, hvilken form for omkostninger der påhviler selskabet.

Særlige bestemmelser for investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i andre medlemsstater end dem, hvor de er hjemmehørende

1. Et investeringsinstitut, som markedsfører sine andele i en anden medlemsstat, skal overholde de love eller administrative bestemmelser, som gælder i denne stat, og som ikke henhører under de områder, der omfattes af dette direktiv.

2. Ethvert investeringsinstitut kan annoncere i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted. Det skal overholde de bestemmelser, som gælder for annoncering i denne stat.

I det i artikel 44 nævnte tilfælde skal investeringsinstituttet under overholdelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger til, at de udbetalinger til deltagerne, det tilbagekøb eller den indløsning af andele samt den formidling af oplysninger, der påhviler investeringsinstituttet, sikres deltagerne i denne stat.

Såfremt et investeringsinstitut agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det på forhånd underrette de kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat herom. Det skal samtidig sende disse myndigheder:

Investeringsselskabet eller administrationsselskabet kan begynde at markedsføre sine andele i denne anden medlemsstat to måneder efter fremsendelsen af disse dokumenter, medmindre myndighederne i den pågældende medlemsstat ved en begrundet beslutning, der træffes inden udløbet af fristen på to måneder, fastslår, at de planlagte retningslinjer for markedsføring af andele ikke er i overensstemmelse med de i artikel 44, stk. 1, og artikel 45 omhandlede bestemmelser.

Såfremt et investeringsinstitut markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end den, hvor det er beliggende, skal det under samme betingelser som dem, der gælder i hjemlandet, udsende de fuldstændige og forenklede prospekter, års- og halvårsberetningerne og de andre oplysninger, der er anført i dette direktivs artikel 29 og 30.

Disse dokumenter skal foreligge på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i værtslandet eller på et sprog, der er godkendt af de kompetente myndigheder i værtslandet.

Investeringsinstitutterne kan for udøvelsen af deres virksomhed inden for Fællesskabet benytte samme fællesbetegnelse, såsom »investeringsselskab« eller »investeringsfond«, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til betegnelsen føjes en forklarende bemærkning.

Bestemmelser vedrørende de myndigheder, som skal udstede tilladelser og føre tilsyn

1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som skal udøve de i dette direktiv omhandlede beføjelser. De underretter Kommissionen herom og angiver samtidig den eventuelle fordeling af beføjelserne.

2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder skal være offentlige myndigheder eller et organ, der er udpeget af det offentlige.

3. Myndighederne i den stat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, har kompetence til at føre tilsyn med investeringsinstituttet. Dog har myndighederne i det land, hvor et investeringsinstitut markedsfører sine andele som anført i artikel 44, kompetence til at føre tilsyn med, at afdeling VIII overholdes.

4. For at kunne bestride deres hverv skal myndighederne være i besiddelse af alle fornødne beføjelser og kontrolmidler.

1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på udførelsen af deres hverv og skal til dette formål udveksle alle fornødne oplysninger.

2. Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Dette indebærer, at fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke må videregives til nogen anden person eller myndighed undtagen i summarisk eller sammenfattende form, således at de enkelte investeringsinstitutter samt administrationsselskaber og depositarer, i det følgende benævnt selskaber, der medvirker ved disses aktiviteter, ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.

Såfremt et investeringsinstitut eller et selskab, der medvirker ved dettes aktiviteter, bliver erklæret konkurs eller træder i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde virksomheden, dog udleveres under en civil retssag.

3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til dette direktiv eller andre direktiver, der gælder for investeringsinstitutter eller selskaber, der medvirker ved disses aktiviteter. Disse oplysninger er underlagt den i stk. 2 omhandlede tavshedspligt.

4. Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes kompetente myndigheder samt med de i stk. 6 og 7 omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande, forudsat at de således meddelte oplysninger er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er foreskrevet i denne artikel. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.

Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de kun videregives med udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har fremsendt dem, og i givet fald udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.

5. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 2 eller 3 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv

7. Uanset bestemmelserne i stk. 2-5 kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og

De medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke.

8. Uanset bestemmelserne i stk. 2-5 kan medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der ifølge loven er ansvarlige for at opdage og efterforske overtrædelser af selskabsretten.

De medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:

Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opdagelses- og efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, som er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger udvides til også at gælder disse personer på de i andet afsnit fastsatte særlige betingelser.

Ved anvendelsen af sidste led i andet afsnit meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, hvilke personer oplysningerne vil blive videregivet til, med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke.

Inden den 31. december 2000 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette stykke.

9. Denne artikel er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver centralbankerne og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver, eller til hinder for, at de pågældende myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder de oplysninger, som er nødvendige for dem i henhold til stk. 5. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.

10. Denne artikel er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder sender de i stk. 2-5 nævnte oplysninger til en clearinginstitution eller lignende institution, der i den nationale lovgivning er anerkendt til clearing eller afvikling på et af markederne i den pågældende medlemsstat, hvis de mener, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse institutioner reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på dette marked. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i stk. 2 omhandlede tavshedspligt. Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 3, ikke videregives i det tilfælde, der er omhandlet i dette stykke, uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som først afgav oplysningerne.

11. Endvidere kan medlemsstaterne uanset stk. 2 og 5 ved lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med investeringsinstitutter og selskaber, der medvirker ved disses aktiviteter, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsselskaber og forsikringsselskaber, samt inspektører, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger.

Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af tilsynsmæssige hensyn.

Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages efter stk. 3 og 6, aldrig videregives som nævnt i dette stykke, medmindre de kompetente myndigheder, der har givet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.

1. De i artikel 49 omhandlede myndigheder skal begrunde ethvert afslag på en ansøgning om godkendelse samt enhver negativ afgørelse, der træffes i henhold til de generelle bestemmelser, der er fastsat i medfør af dette direktiv, og underrette ansøgeren herom.

2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et investeringsinstitut, truffet i medfør af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter investeringsinstituttets indgivelse af en ansøgning, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse.

1. Kun myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, kan træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af love eller administrative bestemmelser eller af de regler, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i investeringsselskabets vedtægter.

2. Imidlertid kan myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttets andele markedsføres, træffe foranstaltninger over for dette investeringsinstitut i tilfælde af tilsidesættelse af de i afdeling VIII omhandlede bestemmelser.

3. Enhver beslutning om inddragelse af godkendelse samt enhver anden alvorlig foranstaltning, der træffes over for et investeringsinstitut, eller enhver udsættelse af tilbagekøb eller indløsning, der måtte pålægges det, skal af myndighederne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, straks meddeles myndighederne i de andre medlemsstater, hvor dette instituts andele markedsføres.

1. Hvis et administrationsselskab udøver virksomhed i et eller flere værtslande ved levering af tjenesteydelser eller ved oprettelse af filialer, skal alle berørte medlemsstaters kompetente myndigheder samarbejde snævert.

De berørte myndigheder giver efter anmodning hinanden alle de oplysninger vedrørende ledelsen af sådanne administrationsselskaber og disses ejerforhold, som kan lette tilsynet med dem, samt alle oplysninger, der i øvrigt kan lette kontrollen med sådanne administrationsselskaber. Hjemlandets myndigheder samarbejder især for at sikre sig, at værtslandets myndigheder kan indhente de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6c, stk. 2.

2. Hjemlandets kompetente myndigheder bliver, i det omfang det er nødvendigt for udøvelsen af deres tilsynsbeføjelser, underrettet af værtslandets kompetente myndigheder om enhver foranstaltning, der indebærer sanktioner over for et administrationsselskab eller begrænsninger af et administrationsselskabs virksomhed, og som værtslandet har truffet i medfør af artikel 6c, stk. 6.

1. Hvis et administrationsselskab, der er godkendt i en anden medlemsstat, udøver virksomhed i et værtsland gennem en filial, sørger værtslandet for, at administrationsselskabets hjemlands kompetente myndigheder, efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder, selv — eller ved en person, der er udpeget med henblik herpå — kan foretage kontrol på stedet af de i artikel 52a nævnte oplysninger.

2. Administrationsselskabets hjemlands kompetente myndigheder kan også anmode administrationsselskabets værtslands kompetente myndigheder om at foretage denne kontrol. De myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne, enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller en anden sagkyndig foretage denne.

3. Denne artikel er ikke til hinder for, at værtslandets kompetente myndigheder udfører kontrol på stedet af filialer etableret på deres område som led i varetagelsen af de opgaver, som påhviler dem i henhold til dette direktiv.

Kommissionen vedtager tekniske ændringer af dette direktiv på følgende områder:

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 53b, stk. 2.

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF ( 17 ).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Udelukkende til brug for danske investeringsinstitutter sidestilles de i Danmark emitterede pantebreve med de i artikel 19, stk. 1, litra b), omhandlede værdipapirer.

Uanset artikel 7, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give de investeringsinstitutter, som på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning havde flere depositarer, tilladelse til fortsat at have flere depositarer, såfremt myndighederne har garanti for, at de funktioner, der skal udøves i henhold til artikel 7, stk. 3, og artikel 14, stk. 3, virkelig bliver udøvet.

1. Uanset artikel 6 kan medlemsstaterne tillade administrationsselskaber at udstede ihændehavercertifikater, der repræsenterer værdipapirer noteret på navn fra andre selskaber.

2. Medlemsstaterne kan give administrationsselskaber, som på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, også udøver anden virksomhed end den i artikel 6 nævnte, tilladelse til at fortsætte hermed i en periode på fem år efter denne dato.

1. Medlemsstaterne sætter senest den 1. oktober 1989 de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne kan give de investeringsinstitutter, der allerede består ved dette direktivs gennemførelse, en periode på højst tolv måneder fra datoen for denne gennemførelse til at efterkomme de nye nationale bestemmelser.

3. Den hellenske Republik og republikken Portugal er bemyndiget til at udsætte gennemførelsen af dette direktiv til senest den 1. april 1992.

Kommissionen aflægger et år inden sidstnævnte dato beretning til Rådet om, hvorledes dette direktiv er gennemført, og om Den hellenske Republiks og republikken Portugals eventuelle vanskeligheder med at overholde den i første afsnit anførte dato.

Kommissionen foreslår om nødvendigt Rådet at forlænge denne frist med højst fire år.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love eller administrative bestemmelser, som de udsteder på det af dette direktiv omfattede område.

fordelt i procent af nettoaktiverne efter de mest hensigtsmæssige kriterier under hensyn til investeringsinstituttets investeringspolitik (f.eks. efter økonomiske, geografiske, valutabestemte eller andre kriterier); for hvert af ovennævnte værdipapirer bør den andel, det udgør i forhold til investeringsinstituttets samlede aktiver, angives.

V. Angivelse af bevægelsen i investeringsinstituttets aktiver i referenceperioden, herunder følgende:

VI. Sammenlignende oversigt over de sidste tre regnskabsår; for hvert regnskabsår angives ved dettes afslutning:

VII. Angivelse af, hvor store forpligtelser, der følger af investeringsinstituttets transaktioner i referenceperioden, opført efter kategori som defineret i artikel 21.

( 6 ) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).

( 7 ) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 8 ) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).

( 9 ) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 27.1.1998, s. 29).

( 12 ) Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Senest ændret ved direktiv 1999/60/EF (EFT L 162 af 26.6.1999, s. 65).

( 13 ) Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 16 ) EFT nr. L 222 af 14.8.1978, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/605/EØF (EFT nr. L 317 af 16.11.1990, s. 60).

( 17 ) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45. Ændret ved afgørelse 2004/8/EF (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 33).

		Tidende
		No	page	date
M1	RÅDETS DIREKTIV 88/220/EØF af 22. marts 1988	L 100	31	19.4.1988
►M2	EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 95/26/EF af 29. juni 1995	L 168	7	18.7.1995
►M3	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/64/EF af 7. november 2000	L 290	27	17.11.2000
►M4	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/107/EF af 21. januar 2002	L 41	20	13.2.2002
►M5	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/108/EF af 21. januar 2002	L 41	35	13.2.2002
►M6	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF af 21. april 2004	L 145	1	30.4.2004
►M7	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/1/EF EØS-relevant tekst af 9. marts 2005	L 79	9	24.3.2005
►M8	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/18/EF af 11. marts 2008	L 76	42	19.3.2008

1. Oplysninger om investeringsfonde	1. Oplysninger om administrationsselskaber	1. Oplysninger om investeringsselskaber
1.1 Benævnelse	1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet.	1.1 Benævnelse eller navn på selskabet, retsform, hjemsted og hovedsæde, hvis dette er et andet end hjemstedet.
1.2 Dato for fondens oprettelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset.	1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset.	1.2 Dato for selskabets stiftelse. Angivelse af varigheden, hvis den er begrænset.
	1.3 Hvis selskabet administrerer andre investeringsfonde, anføres disse.
		►M4 1.3 Hvis investeringsselskaber har forskellige investeringsafdelinger, angives afdelingerne. ◄
1.4 Hvis fondsbestemmelserne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes.		1.4 Hvis vedtægterne ikke er vedlagt, angivelse af, hvor disse og de periodiske beretninger kan skaffes.
1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for investeringsfonden, hvis de er af interesse fordeltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som investeringsfonden udbetaler til deltagerne.		1.5 Kortfattet beskrivelse af de beskatningsregler, der gælder for selskabet, hvis de er af interesse for deltageren. Angivelse af, om der indeholdes kildeskat af de indtægter og kapitalgevinster, som selskabet udbetaler til deltagerne.
1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte.		1.6 Dato for regnskabets afslutning og hyppigheden af udlodning af udbytte.
1.7 Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger.		1.7 Navn m.v. på de personer, der har til opgave at revidere de i artikel 31 omhandlede regnskabsoplysninger.
	1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette.	1.8 Navn m.v. og funktion i selskabet for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Angivelse af den hovedvirksomhed, disse personer udøver uden for selskabet, når den har betydning for dette.
	1.9 Kapital:Størrelse af den tegnede kapital med angivelse af den indbetalte kapital.	1.9 Kapital
1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: — arten af den ret (tinglig ret, for-dringsrettighed eller rettigheder af anden karakter), som andelene giver; — hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; — andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; — redegørelse for deltagernes stemmeret, hvis de har en sådan; — forhold under hvilke det kan besluttes at opløse fonden, og fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder.		1.10 Angivelse af andelenes art og deres væsentligste karakteristika; navnlig redegørelse for: — hvorvidt der er tale om originale værdipapirer eller certifikater, der repræsenterer disse værdipapirer, eller om der er sket optagelse i et register eller på en konto; — andelenes karakteristika: lydende på navn eller på ihændehaver; de størrelser, andelene eventuelt er opdelt i; — redegørelse for deltagernes stemmeret; — forhold under hvilke det kan besluttes at opløse investeringsselskabet, fremgangsmåden ved opløsning, navnlig for så vidt angår deltagernes rettigheder.
1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes.		1.11 Eventuel angivelse af de børser eller markeder, hvor andelene noteres eller omsættes.
1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele.		1.12 Fremgangsmåden ved og vilkårene for udstedelse og/eller salg af andele.
1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes.		1.13 Fremgangsmåden ved og vilkårene for tilbagekøb eller indløsning af andele og tilfælde, i hvilke de kan udsættes. ►M4 Hvis investeringsselskaber har forskellige investeringsafdelinger, oplyses det, hvordan en deltager kan flytte fra en afdeling til en anden, og hvilke omkostninger der vil være forbundet hermed. ◄
1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne.		1.14 Redegørelse for bestemmelserne om fastsættelse og anvendelse af indtægterne.
1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapital- eller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af fonden.		1.15 Beskrivelse af investeringsmål, herunder de finansielle mål (f.eks. kapital- eller indtægtsgevinst), investeringspolitikken (f.eks. specialisering inden for bestemte geografiske eller industrielle sektorer), begrænsninger i denne investeringspolitik og angivelse af finansiel teknik og finansielle midler eller låneevne, som kan tænkes anvendt ved forvaltningen af selskabet.
1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne.		1.16 Regler for værdiansættelsen af aktiverne.
1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig — hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; — oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; — oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres.		1.17 Fastsættelse af priser ved salg eller emission samt ved indløsning eller tilbagekøb af andele navnlig — hvordan og hvor ofte disse priser beregnes; — oplysning om udgifterne i forbindelse med salg, emission, tilbagekøb og indløsning af andele; — oplysning om hvordan, hvor og hvor ofte disse priser offentliggøres. (1)
1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag fra fonden til administrationsselskabet, depositaren eller andre og fondens godtgørelse af alle omkostninger til administrationsselskabet, depositaren eller andre.		1.18 Oplysninger om størrelsen af og metoden for beregning af vederlag, som selskabet betaler til sin ledelse og medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, depositaren eller andre og selskabets godtgørelse af alle omkostninger til sin ledelse, til depositaren eller til andre.
(1) De i direktivets artikel 14, stk. 5, omhandlede investeringsselskaber oplyser endvidere — hvordan og hvor ofte andelenes nettobeholdningsværdi beregnes; — hvordan, hvor og hvor ofte denne værdi offentliggøres; — den børs i markedsføringslandet, hvis notering afgør prisen på de transaktioner, der foretages uden for børserne i dette land.