1985L0572 — DA — 31.12.2012 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS DIREKTIV af 19. december 1985 om fastsættelse af listen over simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EFT L 372, 31.12.1985, p.14) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2007/19/EF EØS-relevant tekst af 30. marts 2007 |
L 91 |
17 |
31.3.2007 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 10/2011 af 14. januar 2011 |
L 12 |
1 |
15.1.2011 |
|
Berigtiget ved:
RÅDETS DIREKTIV
af 19. december 1985
om fastsættelse af listen over simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler
(85/572/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 82/711/EØF af 18. oktober 1982 om de nødvendige grundregler for kontrol med overføring af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler ( 1 ), særlig artikel 2, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 2 ),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 3 ),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg ( 4 ), og
ud fra følgende betragtninger:I henhold til artikel 2, stk. 3, og bilaget, kapitel I, punkt 2, første led, i direktiv 82/711/EØF bør de simulatorer angives, der er egnede til migrationsundersøgelser for så vidt angår plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i kontakt med et enkelt levnedsmiddel eller med en afgrænset gruppe levnedsmidler;
muligheden for om fornødent at anvende andre metoder til kontrol med migration end de i dette direktiv fastsatte bør ikke udelukkes;
ved valget af egnede simulatorer bør der tages hensyn til levnedsmidlets kemiske sammensætning og dets tilstandsform;
for visse fedtholdige levnedsmidler er det opnåede resultat ved migrationsundersøgelserne med simulatoren højere, end det resultat, der er opnået ved migrationsundersøgelserne med selve levnedsmidlet, og det er derfor hensigtsmæssigt at korrigere resultatet med en passende »reduktionsfaktor«; i visse specifikke tilfælde og særlig i forbindelse med materialer og genstande, der er i kontakt med levnedsmidler med fedtholdige stoffer på overfladen, er det med henblik på gennemførelsen af dette direktiv af væsentlig betydning, at der foreligger passende analysemetoder;
tilpasning af dette direktiv til den tekniske udvikling er en gennemførelsesforanstaltning, som principielt bør vedtages af Kommissionen med henblik på at forenkle og fremskynde proceduren;
med henblik på gennemførelse af forskrifter vedrørende plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, bør der fastsættes en fremgangsmåde for et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for rammerne af Den stående Levnedsmiddelkomité, som blev oprettet ved afgørelse 69/414/EØF ( 5 ) —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
De simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med et bestemt levnedsmiddel eller med en afgrænset gruppe af levnedsmidler og disse simulatorers koncentration, er anført i bilaget, jf. artikel 2, stk. 3, i direktiv 82/711/EØF.
Artikel 2
Med forbehold af artikel 1 kan der i listerne over de stoffer og materialer, der som de eneste tillades anvendt, efter behov fastlægges andre fremgangsmåder for kontrol med migration af visse bestanddele fra plastmaterialer og -genstande end dem, der omhandles i bilaget til dette direktiv.
Artikel 3
Tilpasning af bilaget som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling foretages efter fremgangsmåden i artikel 10 i direktiv 76/893/EØF ( 6 ).
Artikel 4
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest på tidspunktet for gennemførelsen af forholdsreglerne i direktiv 82/711/ EØF.
Artikel 5
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG
De fødevaresimulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med et bestemt levnedsmiddel eller med bestemte grupper af levnedsmidler, er fastsat i punkt 3 i bilag III til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011.
( 1 ) EFT nr. L 297 af 23. 10. 1982, s. 26.
( 2 ) EFT nr. C 102 af 14. 4. 1984, s. 4.
( 3 ) EFT nr. C 175 af 15. 7. 1985, s. 299.
( 4 ) EFT nr. C 25 af 28. 1. 1985, s. 6.
( 5 ) EFT nr. L 291 af 19. 11. 1969, s. 9.
( 6 ) EFT nr. L 340 af 9. 12. 1976, s. 19.