1982R1964 — DA — 01.01.2007 — 006.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 1964/82

af 20. juli 1982

om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød

(EFT L 212, 21.7.1982, p.48)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 3169/87 af 23. oktober 1987

  L 301

21

24.10.1987

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2469/97 af 11. december 1997

  L 341

8

12.12.1997

 M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1452/1999 af 1. juli 1999

  L 167

17

2.7.1999

 M4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1470/2000 af 5. juli 2000

  L 165

16

6.7.2000

►M5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2772/2000 af 18. december 2000

  L 321

35

19.12.2000

►M6

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1713/2006 af 20. november 2006

  L 321

11

21.11.2006


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EFT L 009, 12.1.1984, s. 30  (1964/82)

►C2

Berigtigelse, EFT L 046, 16.2.2001, s. 30  (2772/00)




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 1964/82

af 20. juli 1982

om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød ( 1 ), senest ændret ved akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, særlig artikel 18, stk. 6, artikel 25, og

ud fra følgende betragtninger:

De almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for oksekød og kriterierne for fastsættelse af disse restitutionsbeløb er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 885/68 ( 2 ), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 427/77 ( 3 );

på baggrund af markedssituationen, den økonomiske situation inden for oksekødsektoren og afsætningsmulighederne for visse oksekødprodukter bør der fastsættes betingelser for ydelse af særlige eksportrestitutioner for disse produkter; der bør især fastsættes sådanne betingelser for visse kødkvaliteter, der hidrører fra udbening af bagfjerdinger af handyr;

med henblik på disse målsætninger bør der indføres en særlig kontrolordning; produktets oprindelse kan attesteres ved fremlæggelse af en attest, hvortil modellen findes i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 32/82 af 7. januar 1982 om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for oksekød ( 4 ), ændret ved forordning (EØF) nr. 752/82 ( 5 );

det bør fastsættes, at ydelsen af den særlige restitution betinges af, at samtlige stykker, der fremkommer ved udbening af de bagfjerdinger, der er anbragt under kontrol, med undtagelse af visse biprodukter, der kan afsættes på Fællesskabets marked, udføres;

med hensyn til frister og beviser for eksport bør der henvises til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2730/79 af 29. november 1979 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestituioner for landbrugsprodukter ( 6 ), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 202/82 ( 7 );

for at ordningen, der indføres ved denne forordning, kan fungere efter hensigten, bør det overlades til eksporten efter eget valg at anvende artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter ( 8 );

ordningen vedrørende proviantoplag, som fastsat ved artikel 26 i forordning (EØF) nr. 2730/79, er uforenelig med nærværende forordnings formål; der bør derfor ikke være mulighed for at henføre de pågældende produkter under den i nævnte forordnings artikel 26 fastsatte ordning;

i betragtning af denne restitutions særlige karakter bør det påny understreges, at substitution ikke er tilladt, og der bør fastsættes regler for identifikation af produkterne;

der bør indføres regler for medlemsstaternes indberetning til Kommissionen af de mængder, hvortil der er udbetalt særlige eksportrestitutioner;

Forvaltningskomiteen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



▼M2

Artikel 1

Der kan på de i denne forordning fastsatte betingelser udbetales særlige eksportrestitutioner til udskåret, udbenet kød af ferske eller kølede for- og bagfjerdinger af voksne handyr, emballeret særskilt og med et gennemsnitligt indhold af magert oksekød på 55 % og derover.

Følgende gælder i den forbindelse:

 som forfjerdinger anses i denne forordning sammenhængende eller adskilte forfjerdinger som defineret i supplerende bestemmelse 1.A litra d) og e) i kapitel 2 i den kombinerede nomenklatur, lige afskåret eller pistoludskæring

 som bagfjerdinger anses i denne forordning sammenhængende eller adskilte bagfjerdinger som defineret i supplerende bestemmelse 1.A litra f) og g) i kapitel 2 i den kombinerede nomenklatur, med højst otte ribben eller otte ribbenspar, lige afskåret eller pistoludskæring.

▼B

Artikel 2

▼M2

1.  Eksportøren forelægger de af medlemsstaterne udpegede myndigheder en meddelelse, hvori han tilkendegiver at ville udbene de i artikel 1 omhandlede for- eller bagfjerdinger på de i denne forordning fastsatte betingelser og eksportere, jf. dog artikel 6, samtlige udbenede stykker, idet hvert stykke emballeres særskilt. ►M5  ————— ◄

▼B

2.  Meddelelsen indeholder en varebeskrivelse og angivelse af mængden af de produkter, der skal udbenes.

Meddelelsen ledsages af en attest, hvortil modellen findes i bilaget til forordning (EØF) nr. 32/82, og som udstedes på de i artikel 2, stk. 2, første punktum, i nævnte forordning fastsatte betingelser. Anmærkning B og C samt rubrik 11 i attesten er dog ikke relevante. Artikel 3 i nævnte forordning anvendes, indtil anbringelse under den i stk. 3, omhandlede kontrol finder sted.

3.  Når myndighederne godkender meddelelsen ved at påtegne den med datoen for godkendelsen anbringes de ►M2  fjerdinger ◄ , der skal udbenes, under myndighedernes kontrol, og disse fastslår produkternes nettovægt og indfører denne i rubrik 7 på den i stk. 2 nævnte attest.

Artikel 3

Fristen for udbeningen af ►M2  fjerdingerne ◄ er undtagen i tilfælde af force majeure på 10 arbejdsdage regnet fra datoen for godkendelsen af den i artikel 2 nævnte meddelelse.

Artikel 4

▼M2

1.  Efter udbeningen forelægger eksportøren en eller flere »attester for udbenet kød«, hvortil modellen findes i bilag I og II, og hvorpå nummeret på den i artikel 2, stk. 2, omhandlede attest er angivet i rubrik 7, for den pågældende myndighed til påtegning.

▼B

2.  Numrene på »attester for udbenet kød« anføres i rubrik 9 på den i artikel 2, stk. 2, omhandlede attest. Sidstnævnte således udfyldte attest sendes ad administrativ vej til den myndighed, der er pålagt udbetaling af eksportrestitutioner, når »attesterne for udbenet kød« svarende til den samlede mængde udbenet kød fra ►M2  fjerdinger ◄ under kontrol er blevet påtegnet i overensstemmelse med stk. 1.

3.  »Attesterne for udbenet kød« skal fremlægges, når den i artikel 5 omhandlede toldbehandling er afsluttet.

▼M1

4.  Udbeningen og toldbehandlingen ved udførsel foretages i den medlemsstat, hvor dyrene er slagtet.

▼M5

Artikel 5

1.  Toldbehandlingen ved udførsel fra Fællesskabet, ved en af de i artikel 36 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 ( 9 ) omhandlede leveringer eller ved henførsel under den i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 565/80 fastsatte ordning, foretages i den medlemsstat, hvor den i artikel 2 omhandlede meddelelse godkendes.

2.  Toldmyndigheden anfører i rubrik 11 på »attesten for udbenet kød« nummeret og datoen for de i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 800/1999 omhandlede udførselsangivelser.

▼M6 —————

▼M5

3.  Når toldbehandlingen er afsluttet for alle stykker, der skal udføres, sendes »attesten for udbenet kød« ad administrativ vej til den myndighed, som skal udbetale eksportrestitutionerne.

Artikel 6

1.  Den særlige eksportrestitution ydes bortset fra tilfælde af force majeure på betingelse af, at alle de stykker, der hidrører fra udbening foretaget under den i artikel 2, stk. 3, omhandlede kontrol, og som er anført i den eller de i artikel 4, stk. 1, omhandlede attester, udføres.

2.  I tilfælde af udbening af bagfjerdinger kan den erhvervsdrivende dog bemyndiges til ikke at udføre alle de stykker, der hidrører fra udbeningen.

Svarer den mængde, der skal udføres, til mindst 95 % af den samlede vægt af de stykker, der hidrører fra en udbening, der er foretaget under den i artikel 2, stk. 3, omhandlede kontrol, ydes den særlige restitution.

Er den mængde, der skal udføres, mindre end 95 % af den samlede vægt af de stykker, der hidrører fra udbeningen, uden dog at være mindre end 85 % af den, nedsættes den særlige restitution.

Omfanget af denne justering fastlægges i forbindelse med fastsættelsen eller ændringen af den pågældende restitutionssats. Restitutionssatsen fastsættes bl.a. under hensyntagen til værdierne af de forskellige udskæringer, der kan afsættes på EF-markedet.

3.  Knogler, store sener, brusk, fedtstykker og anden afpudsning hidrørende fra udbeningen kan afsættes i Fællesskabet.

4.  Den erhvervsdrivende, der ønsker at gøre brug af en af valgmulighederne i stk. 2, anfører dette i den i artikel 2, stk. 1, omhandlede meddelelse.

Desuden skal den eller de i artikel 4, stk. 1, omhandlede attester:

 i rubrik 4 indeholde oplysning om den samlede nettovægt af det kød der er opnået ved udbeningen, samt eventuelt oplysningen:

 

»— anvendelse af artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1964/82 — betingelse 95 %,«

 eller

 

»— anvendelse af artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1964/82 — betingelse 85 %«

 i rubrik 6 indeholde oplysning om den nettovægt, der skal udføres.

Ved udbening kan medlemsstaterne begrænse antallet af udskæringer, som den erhvervsdrivende beslutter ikke at udføre, til to.

5.  Hvis den udførte mængde er mindre end den vægt, der er anført i rubrik 6 i den eller de i artikel 4, stk. 1, omhandlede attester, foretages der et nedslag i den særlige restitution. Procentsatsen for dette nedslag er:

 i det tilfælde, hvor den konstaterede vægtforskel mellem den udførte vægt og den vægt, der er anført i rubrik 6 i den eller de i artikel 4, stk. 1, omhandlede attester, ikke overstiger 10 %, lig med fem gange procentsatsen for den konstaterede vægtforskel

 i de øvrige tilfælde lig med 80 % af restitutionssatsen for produkter henhørende alt efter tilfældet under KN-kode 0201 30 00 9100 eller KN-kode 0201 30 00 9120 på datoen i rubrik 21 i den ►C2  eksportlicens ◄ , på grundlag af hvilken den i artikel 5, stk. 1, eller i artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 nævnte toldbehandling fandt sted.

Den i artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 800/1999 fastsatte sanktion anvendes ikke i de tilfælde, der er anført i nærværende stykke.

▼B

Artikel 7

▼M2 —————

▼B

►M2  1. ◄   Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte følgende:

▼M2 —————

▼B

 der udstedes en enkelt »attest for udbenet kød« omfattende den samlede mængde hidrørende fra udbeningen, og denne ledsages af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede attest,

 disse to attester forelægges samtidig ved afslutningen af toldformaliteterne ved udførsel,

 disse to attester indsendes samtidig på de i artikel 5, stk. 3, fastsatte betingelser.

Artikel 8

Medlemsstaterne fastsætter kontrolbestemmelser og underretter Kommissionen herom. De træffer de fornødne foranstaltninger for at udelukke enhver mulighed for substitution af de pågældende produkter, specielt ved at kræve identificering af de enkelte stykker.

Der må i udbeningshallerne ikke findes andet kød end det i denne forordning omhandlede, bortset fra svinekød, under udbening, afpudsning og emballering af det pågældende kød.

▼M2

Samtidig udbening af forfjerdinger og bagfjerdinger i samme udbeningslokale er ikke tilladt.

▼B

Poser, æsker eller anden emballage indeholdende de udbenede stykker, forsegles eller plomberes af de ansvarlige myndigheder og påføres oplysninger, hvorved det er muligt at identificere det udbenede kød, bl. a. nettovægt, stykkernes art og antal samt et løbenummer.

▼M5

Artikel 9

For de i artikel 4, stk. 1, omhandlede attester, som myndighederne påtegner i hvert kvartal, og som vedrører udbenede stykker af bagjferdinger, giver medlemsstaterne i den anden måned efter hvert kvartal meddelelse om:

 den samlede nettovægt i de attester, der vedrører det i artikel 6, stk. 1, omhandlede tilfælde

 den samlede nettovægt i de attester, der vedrører det i artikel 6, stk. 2, omhandlede tilfælde, betingelse 95 %

 den samlede nettovægt i de attester, der vedrører det i artikel 6, stk. 2, omhandlede tilfælde, betingelse 85 %.

▼M2 —————

▼B

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft den 2. august 1982.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M2




BILAG I

image

image

▼M2




BILAG II

image

image



( 1 ) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

( 2 ) EFT nr. L 156 af 4. 7. 1968, s. 2.

( 3 ) EFT nr. L 61 af 5. 3. 1977, s. 16.

( 4 ) EFT nr. L 4 af 8. 1. 1982, s. 11.

( 5 ) EFT nr. L 86 af 1. 4. 1982, s. 50.

( 6 ) EFT nr. L 317 af 12. 12. 1979, s. 1.

( 7 ) EFT nr. L 21 af 29. 1. 1982, s. 23.

( 8 ) EFT nr. L 62 af 7. 3. 1980, s. 5.

( 9 ) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.