Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om fastsættelse af vilkårene for personalet ved Det europæiske institut til forbedring af Livs- og Arbejdsvilkårene

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene ( 1 ), særlig artikel 17,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

Det tilkommer Rådet på forslag af Kommissionen at vedtage bestemmelserne vedrørende dette Instituts personale —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

2. Ved ansat ved Instituttet forstås i disse ansættelsesvilkår den, der ansættes i en af stillingerne i den liste over stillinger, der findes som bilag til Instituttets budg et.

3. Ved lokalt ansat ved Instituttet forstås i disse ansættelsesvilkår den, der ansættes i overensstemmelse med lokal praksis med henblik på at udføre manuelt arbejde eller tjenesteydelser i en stilling, som ikke er angivet i den liste over stillinger, der findes som bilag til Instituttets budget, og som aflønnes over den bevilling, der med henblik herpå er oprettet i budgettet

4. Direktøren, som udnævnes af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ansættes i en stilling i den liste over stillinger, der findes som bilag til Instituttets budget, med henblik på at udføre de hverv, som er fastsat i artikel 9 i forordning (EØF) nr. 1365/75.

Vicedirektøren, som udnævnes af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ansættes i en stilling i den liste over stillinger, der findes som bilag til Instituttets budget, med henblik på at bistå direktøren og erstatte denne i tilfælde af fravær eller forfald.

5. Direktøren er bemyndiget til at indgå kontrakterne om ansættelse af de i stk. 2 og 3 ovenfor nævnte ansatte.

Formanden for bestyrelsen er bemyndiget til at underskrive kontrakterne om ansættelse af direktøren og vicedirektøren.

Kontrakter indgået på bestemt tid kan ikke løbe mere end fem år; antagelse på bestemt tid kan kun forlænges en gang på bestemt tid. Enhver senere forlængelse sker på ubestemt tid.

Enhver antagelse af en ansat kan kun ske med det formål i henhold til de i dette afsnit fastsatte betingelser at besætte en ledig stilling i den liste over stillinger, der findes som bilag til Instituttets budget. Enhver ledig stilling, som det besluttes at besætte, bekendtgøres på egnet måde. De nærmere bestemmelser vedrørende bekendtgørelsen fastsættes af bestyrelsen.

De ansatte inddeles i fire kategorier, der er underopdelt i lønklasser, svarende til det arbejde, de ansatte skal udføre.

Indplaceringen af de ansatte sker under hensyntagen til deres kvalifikationer og til deres faglige erfaring.

Sammenhængen mellem stillingsbetegnelserne og lønklasserne fremgår af følgende oversigt:

Bestyrelsen opstiller på grundlag af denne oversigt i forståelse med Kommissionen for De europæiske Fællesskaber en beskrivelse af hver stillingsbetegnelses arbejdsfunktioner og kompetenceområder.

Kontrakten for en ansat skal angive lønklassen og løntrinet, den pågældende er ansat i.

Den ansatte indplaceres på første løntrin i sin lønklasse. Direktøren kan dog under hensyn til den pågældendes uddannelse og særlige faglige erfaringer give den ansatte en anciennitetsforbedring inden for denne lønklasse. Denne forbedring kan ikke overstige 48 måneder.

En ansat, der gør tjeneste i en stilling i en højere lønklasse end den, han er blevet ansat i, skal i sin nye lønklasse have den anciennitet, der svarer til det nominelle trin, som er lig med eller ligger umiddelbart over det nominelle trin, han havde opnået i sin hidtidige lønklasse, forhøjet med den stigning, der finder sted hvert andet år i hans nye lønklasse.

For at kunne anvende denne bestemmelse skal hver lønklasse inddeles i nominelle trin, der svarer til et antal anciennitetsmåneder og nominelle lønninger, der stiger fra det første til det sidste faktiske løntrin med en fireogtyvendedel af den stigning, der finder sted hver andet år i denne lønklasse. I intet tilfælde oppebærer den ansatte i sin nye lønklasse en grundløn, der er lavere end den, han ville have fået i sin tidligere lønklasse.

En ansat, der gør tjeneste i en stilling i en højere lønklasse end den, han er blevet ansat i, indplaceres mindst på det første trin i denne lønklasse.

Regelmæssigt og mindst hvert andet år udfærdiges der for hver ansat en udtalelse vedrørende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i henhold til de betingelser, direktøren fastsætter i forståelse med Kommissionen efter høring af instituttets personaleudvalg.

1. Der oprettes et personaleudvalg, som varetager de opgaver, der er tillagt det i disse ansættelsesvilkår.

2. Sammensætningen af dette organ og de nærmere bestemmelser om dets virke fastlægges af bestyrelsen i overensstemmelse med bilag I.

3. Personaleudvalget varetager personalets interesser over for Instituttet og sikrer en stadig kontakt mellem dette og personalet. Det skal bidrage til tjenestegrenenes tilfredstillende funktion ved at give personalet mulighed for at fremsætte sine synspunkter.

Det underretter direktøren om enhver vanskelighed af almen betydning vedrørende fortolkning og anvendelse af disse ansættelsesvilkår. Det kan høres i alle spørgsmål af denne art.

Udvalget forelægger direktøren ethvert forslag vedrørende tjenestegrenenes organisation og funktion samt ethvert forslag om forbedring af personalets arbejdsvilkår eller almindelige levevilkår.

4. Den, der ansættes ved en kontrakt af en varighed på over et år eller på ubestemt tid har stemmeret og er valgbar til personaleudvalget.

Desuden har den, der ansættes ved en kontrakt af en varighed på under et år, stemmeret, hvis han har været beskæftiget i mindst seks måneder.

Den ansatte skal i udøvelsen af sin tjeneste og i sin adfærd udelukkende lade sig lede af Instituttets interesser; han må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for Instituttet.

Den ansatte kan ikke uden direktørens samtykke fra en regering eller fra anden side uden for Instituttet modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, bortset fra sådanne, der tildeles for tjenester før ansættelsen eller for tjenester under en orlov til aftjening af værnepligt eller anden national tjeneste.

Den ansatte skal afholde sig fra enhver handling, især enhver offentlig meningstilkendegivelse, der vil kunne nedsætte den værdighed, hans stilling kræver.

Hvis en ansats ægtefælle udøver en erhvervsmæssig indtægtsgivende virksomhed, skal den ansatte underrette direktøren herom.

Hvis denne virksomhed viser sig at være uforenelig med den ansattes, og han ikke kan garantere, at den vil blive afsluttet inden for en bestemt frist, træffer direktøren afgørelse om, hvorvidt den ansatte kan forblive i sin stilling.

Såfremt en ansat under udøvelsen af sit hverv skal tage stilling til et anliggende, i hvis behandling eller afgørelse han har en sådan personlig interesse, at det vil kunne få indflydelse på hans uafhængighed, skal han underrette direktøren herom.

En ansat, der er kandidat til et offentligt hverv, hvortil valg finder sted, skal ansøge om tjenestefrihed af personlige årsager. Varigheden af denne kan ikke overstige tre måneder.

Direktøren træffer afgørelse om tjenesteforholdet for en ansat, der er blevet valgt til et sådant hverv. Direktøren afgør under hensyntagen til dette hvervs betydning og omfanget af de pligter, det medfører, om den ansatte kan forblive i aktiv tjeneste eller skal ansøge om tjenestefrihed af personlige årsager. I givet fald bevilges tjenestefriheden for mandatets varighed. For en ansat, der er ansat i henhold til en kontrakt på bestemt tid, begrænses varigheden af tjenestefriheden af personlige årsager dog til den resterende del af ansættelseskontraktens løbetid.

Den ansatte skal efter tjenesteperiodens ophør overholde pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Den ansatte skal iagttage fuldstændig tavshed om alle forhold og anliggender, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med. Han må ikke på nogen måde videregive dokumenter eller oplysninger, der ikke er offentliggjort, til personer, som ikke er berettiget til at få kendskab hertil. Denne pligt ophører ikke med hans fratræden fra tjenesten.

Den ansatte må hverken alene eller i samarbejde med tredjemand uden samtykke fra direktøren offentliggøre eller lade offentliggøre tekster, der vedrører Instituttets virksomhed. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt den påtænkte offentliggørelse vil kunne skade Instituttets interesser.

Alle rettigheder i forbindelse med arbejde, udført af den ansatte under hans udøvelse af tjenesten, tilkommer Instituttet.

Den ansatte kan ikke med nogen begrundelse uden samtykke fra direktøren fremlægge sådanne kendsgerninger for retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt Instituttets interesser kræver det, og såfremt afslaget ikke kan få strafferetlige følger for den ansatte. Denne pligt ophører ikke med den ansattes fratræden fra tjenesten.

Bestemmelserne i foregående stykke finder ikke anvendelse på ansatte eller forhenværende ansatte, der afgiver vidneforklaring for De europæiske Fællesskabers Domstol i en sag vedrørende en ansat eller tidligere ansat ved Instituttet.

Den ansatte skal tage bopæl på tjenestestedet eller i en sådan afstand fra dette, at han ikke hindres i udførelsen af sit arbejde.

Den ansatte skal uanset tjenstlig rang bistå og rådgive sine foresatte. Han er ansvarlig for gennemførelsen af de opgaver, der bliver pålagt ham.

En ansat, der har til opgave at lede en tjenestegren, er ansvarlig over for sine foresatte for udøvelsen af de beføjelser, han har fået overdraget, samt for udførelsen af de af ham givne ordrer. Hans underordnedes ansvar fritager ham ikke på nogen måde for hans eget ansvar.

Hvis en ansat anser en modtagen ordre for uretmæssig, eller er han af den mening, at udførelsen heraf kan medføre alvorlige ulemper, skal han meddele sine foresatte dette, om nødvendigt skriftligt. Bekræfter denne ordren skriftligt, skal den ansatte udføre den, for så vidt den ikke strider mod straffelovgivningen ►M1 eller gældende sikkerhedsnormer ◄ .

Det kan pålægges den ansatte helt eller delvis at erstatte tab, som påføres Instituttet som følge af grove personlige fejl ved udførelsen af eller i forbindelse med udførelsen af hans hverv.

Afgørelse herom ledsaget af grunde skal træffes af direktøren under iagttagelse af de for disciplinærsager gældende formaliteter.

De europæiske Fællesskabers Domstol har fuld prøvelsesret for så vidt angår tvister, der beror på denne afgørelse.

De privilegier og immuniteter, som de ansatte nyder, er udelukkende givet i Instituttets interesse. Med mindre andet er bestemt i protokollen vedrørende De europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, er de ansatte hverken fritaget for opfyldelse for deres personlige pligter eller for iagttagelse af gældende lovgivning og politiets forskrifter.

Instituttet yder deres ansatte bistand især ved retsforfølgning mod personer, der har fremsat trusler, krænkelser, injurier, ærerørige beskyldninger eller foretaget angreb på person eller formue rettet mod den ansatte eller dennes familie i anledning af hans stilling eller hverv.

Det erstatter det påførte tab i det omfang, den ansatte ikke har fremkaldt det forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og i det omfang, han ikke har kunnet opnå erstatning fra den skadevoldende person.

Det giver den ansatte mulighed for at videreuddanne sig fagligt i det omfang, det kan forenes med kravene om tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion, og såfremt det er i Instituttets egen interesse.

Til den ansatte, der af direktøren for instituttet får til opgave at give undervisning som led i den i stykke 3 omhandlede faglige videreuddannelse, kan der på de i artikel 9a i bilag IV fastsatte betingelser ydes en godtgørelse.

De ansatte har foreningsfrihed; de kan bl.a. være medlemmer af fagforeninger eller faglige sammenslutninger.

Enhver afgørelse, der træffes i henhold til disse ansættelsesvilkår om en bestemt person, skal straks meddeles den pågældende skriftligt. Enhver afgørelse, der indebærer et klagepunkt, skal begrundes.

Afgørelser om den administrative stilling for en bestemt ansat bekendtgøres straks ved opslag i Instituttets bygninger.

1. Det skal ved ansættelsen tilstræbes, at Instituttet sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og hæderlighed; de skal udvælges på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Fællesskabernes medlemsstater.

Inden ansættelsen underkastes den ansatte en lægeundersøgelse af en læge udpeget af Instituttet, for at dette kan få sikkerhed for, at ansøgeren opfylder betingelserne i henhold til artikel 23, stk. 2, litra d).

Når den i stk. 1 omhandlede lægeundersøgelse fører til en negativ udtalelse, kan ansøgeren inden 20 dage efter, at han har modtaget meddelelse herom fra instituttet, anmode om, at hans tilfælde forelægges til udtalelse i et lægeudvalg sammensat af tre læger, der udpeges af direktøren blandt Fællesskabernes rådgivende læger. Den læge, der har afgivet den første negative udtalelse, skal høres af lægeudvalget. Ansøgeren kan forelægge udvalget en udtalelse fra en læge efter eget valg. Når lægeudvalgets udtalelse bekræfter resultatet af den i stk. 1 omhandlede lægeundersøgelse, afholdes halvdelen af honorarer og ekstraomkostninger af ansøgeren.

Det kan forlanges, at den ansatte ansættes på prøve, dog ikke ud over seks måneder.

Hvis den ansatte i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i et tidsrum af mindst en måned, kan direktøren forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum.

Senest en måned før prøvetidens udløb skal der gives en udtalelse om den ansattes egnethed til varetagelse af de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den pågældende, hvorpå denne skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger. Hvis den ansatte ikke har udvist tilfredsstillende faglige kvalifikationer til at fortsætte i sin stilling, afskediges han.

I tilfælde af, at den pågældende viser sig klart uegnet, kan der gives en udtalelse på et hvilket som helst tidspunkt under prøvetiden. Denne udtalelse meddeles den pågældende, som skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger. På grundlag af udtalelsen kan direktøren med en måneds varsel træffe beslutning om at afskedige den ansatte før prøvetidens udløb. Tjenestetiden kan dog ikke overstige prøvetidens normale varighed.

En ansat, der afskediges under prøvetiden, får en godtgørelse svarende til en tredjedel af sin grundløn for hver måned i prøvetiden, hvor han har gjort tjeneste.

En ansat i aktiv tjeneste skal til enhver tid stå til rådighed for Instituttet.

Den normale arbejdstid kan dog ikke overstige 42 ugentlige timer, der fordeles i henhold til en af direktøren fastlagt tidsplan.

Den ansatte kan kun i hastende tilfælde eller ved arbejde af usædvanligt omfang være forpligtet til overarbejde; natarbejde såvel som arbejde på søn- og helligdage samt øvrige fridage kan kun ske i henhold til en af direktøren fastlagt procedure. Det samlede antal overarbejdstimer, der kan kræves af en ansat, må ikke overstige 150 timer over en periode på seks måneder.

Det af ansatte i kategorierne A og B udførte overarbejde giver hverken ret til arbejdsudligning eller vederlag.

Det af ansatte i kategorierne C og D udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag II fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller, hvis det af tjenestlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for den måned, der følger efter den måned, hvor overarbejdet blev udført, til et vederlag.

Den ansatte har i overensstemmelse med en ordning, der skal fastlægges af bestyrelsen i forståelse med Kommissionen for De europæiske Fællesskaber og efter høring af personaleudvalget, ret til en årlig ferie på mindst 24 og højst 30 arbejdsdage inden for hvert kalenderår.

Ud over den årlige ferie kan der i undtagelsestilfælde efter anmodning bevilges speciel orlov. De nærmere regler for denne er fastsat i bilag III.

Ud over den ferie og orlov, der er nævnt i artikel 28, har en gravid kvinde mod fremlæggelse af lægeattest ret til orlov, der begynder seks uger før den i attesten anførte formodede fødselsdato og slutter ►M1 ti uger ◄ efter nedkomsten; denne tjenestefrihed kan dog i intet tilfælde være mindre end ►M1 seksten uger ◄ .

I undtagelsestilfælde og efter begrundet anmodning kan direktøren give den ansatte tilladelse til at gøre tjeneste på halvtidsbasis, hvis han finder, at en sådan foranstaltning ligeledes klart er i instituttets velforståede interesse.

Den ansatte, der har opnået tilladelse til at gøre tjeneste på halvtidsbasis, skal hver måned i overensstemmelse med bestemmelser truffet af direktøren præstere halvdelen af den normale arbejdstid.

1. Såfremt en ansat godtgør, at han som følge af sygdom eller ulykke er forhindret i at gøre tjeneste, har han uden videre ret til sygeorlov med løn.

Den pågældende skal snarest muligt give Instituttet meddelelse om sin uarbejdsdygtighed og samtidig angive sit opholdssted. Han skal efter tjenestefravær ud over tre dage fremlægge en lægeattest. Instituttet kan lade ham underkaste en lægeundersøgelse.

Når fravær på grund af sygdom på tre dage eller derunder i en periode på tolv måneder overstiger tolv dage i alt, træffer direktøren en afgørelse efter udtalelse fra en læge udpeget af Instituttet og efter at have indhentet udtalelse fra en læge, som er udpeget af den pågældende selv.

Sygeorlov med løn er dog begrænset til tre måneder eller den tilbagelagte tjenestetids varighed, såfremt denne er længere. Denne orlov kan ikke strække sig ud over ansættelseskontraktens gyldighedsperiode.

Efter udløbet af de nævnte frister får den ansatte, hvis tjenesteforhold ikke er bragt til ophør, til trods for at han endnu ikke kan genoptage sit arbejde, orlov uden løn.

Hvis den ansatte har pådraget sig en erhvervssygdom eller er kommet til skade under udøvelsen af sit arbejde, modtager han fortsat i hele den periode, han er uarbejdsdygtig, sit fulde vederlag, såfremt han ikke kan få invalidepension i henhold til artikel 41b.

2. Den ansatte skal hvert år lade sig underkaste en forebyggende lægeundersøgelse, enten hos en læge udpeget af Instituttet eller hos en læge, der er valgt efter eget ønske.

I sidstnævnte tilfælde betales lægehonoraret af Instituttet indtil et bestemt maksimumsbeløb, som fastsættes af bestyrelsen.

Bortset fra sygdoms- eller ulykkestilfælde kan den ansatte ikke udeblive fra tjenesten uden forudgående samtykke fra sin foresatte. Med forbehold af eventuelle disciplinærretlige bestemmelser fradrages enhver udeblivelse, der behørigt er blevet konstateret, i den pågældendes årlige ferie. Hvis den ansattes årlige ferie er opbrugt, mister han retten til sit vederlag i en periode af tilsvarende længde.

Såfremt en ansat ønsker at tilbringe sin sygerorlov på et andet sted end sit tjenestested, skal han forinden indhente direktørens samtykke.

Bestyrelsen udarbejder efter aftale med Kommissionen for De europæiske Fællesskaber og efter høring af personaleudvalget en liste over helligdage samt øvrige fridage.

I undtagelsestilfælde, når det er bydende nødvendigt af personlige årsager, kan der efter ansøgning gives en ansat tjenestefrihed uden løn. Direktøren fastsætter varigheden af denne tjenestefrihed, der ikke kan udgøre mere end en fjerdedel af den tilbagelagte tjenestetid og højst:

Under den ansattes tjenestefrihed suspenderes den i artikel 38 og 38a fastsatte dækning af sygdoms- og ulykkesrisici.

Den ansatte, der godtgør, at han ikke kan dækkes mod de i artikel 38 og 38a nævnte risici af nogen anden offentlig ordning, kan dog, efter anmodning indgivet senest en måned efter, at hans tjenestefrihed af personlige årsager er begyndt, fortsat drage fordel af den i disse artikler fastsatte dækning, forudsat at han indbetaler de nødvendige bidrag til dækning af de i artikel 38 og 38a nævnte risici med halvdelen, så længe tjenestefriheden varer; bidragene beregnes på grundlag af den ansattes senest oppebårne grundløn.

Endvidere kan den ansatte, der godtgør, at han ikke kan opnå pensionsret under en anden pensionsordning, efter anmodning fortsat erhverve nye pensionsrettigheder under tjenestefriheden uden løn, forudsat at han indbetaler et bidrag på tre gange den i artikel 41h fastsatte sats; bidragene beregnes på grundlag af den grundløn, der svarer til den ansattes lønklasse og løntrin.

Varigheden af tjenestefriheden uden løn og varigheden af tjenestefriheden af personlige årsager medregnes ikke ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 35, stk. 2.

En ansat, der indkaldes til aftjening af værnepligt, til udførelse af anden form for tvungen tjeneste, til et militært instruktionskursus, eller som genindkaldes, placeres i den særlige tjenesteretlige stilling »orlov til aftjening af værnepligt«; for en ansat, der er ansat i henhold til en kontrakt på bestemt tid, kan denne tjenesteretlige stilling i intet tilfælde vare længere end kontraktens gyldighedsperiode.

Den ansatte, der indkaldes til aftjening af værnepligt eller til udførelse af anden form for tvungen tjeneste, ophører med at oppebære vederlag, men bestemmelserne i denne forordning om avancement til et højere løntrin finder fortsat anvendelse på ham. Bestemmelserne om pension gælder ligeledes fortsat, hvis han efter at have opfyldt sine militære forpligtelser eller efter at have udført anden form for tvungen tjeneste betaler pensionsbidragene for den mellemliggende periode.

En ansat, der skal deltage i et militært instruktionskursus, eller som genindkaldes, oppebærer i den pågældende periode sine vederlag. Disse nedsættes dog med den udbetalte militærløn.

Den ansatte har i henhold til de i bilag IV fastsatte betingelser ret til det vederlag, der svarer til hans lønklasse og -trin.

En ansat med en anciennitet på to år på et løntrin inden for sin lønklasse rykker automatisk op på det følgende løntrin inden for sin lønklasse.

I tilfælde af en ansats død er den efterladte ægtefælle eller uforsørgede børn indtil udgangen af den tredje måned efter den måned, i hvilken ægtefællen døde, berettiget til at oppebære afdødes fulde vederlag.

I tilfælde af en pensionsberettigets død finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, for så vidt angår afdødes pension.

Den ansatte har i henhold til de i bilag IV fastsatte betingelser krav på godtgørelse af de udgifter, han har haft i forbindelse med sin tiltrædelse eller ved ansættelsesforholdets ophør, samt for udgifter, han har afholdt under udøvelsen af tjenesten eller i forbindelse med denne.

1. I sygdomstilfælde garanteres der den ansatte, hans ægtefælle, når denne ikke er berettiget til ydelser af samme art og størrelse i henhold til enhver anden lovmæssig eller administrativ bestemmelse, hans børn og andre personer, over for hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 7 i bilag IV, i den pågældendes tjenesteperiode, sygeorlovsperioder, de i artikel 11 fastsatte perioder med tjenestefrihed af personlige årsager samt de i artikel 33 fastsatte perioder uden løn, godtgørelse af udgifter på indtil 80 % i henhold til den i artikel 1, stk. 2, i bilag V omhandlede ordning. Satsen forhøjes til 85 % for følgende ydelser: konsultationer og besøg, kirurgiske indgreb, hospitalsindlæggelse, farmaceutiske produkter, radiologi, analyser, laboratoriebehandling og proteser i henhold til lægerecept, bortset fra tandproteser. Den forhøjes til 100 % i tilfælde af tuberkulose, polio, kræft, sindssygdom og andre sygdomme, der af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber anses for at være af lige så alvorlig karakter, samt for forebyggende undersøgelser og ved fødsler. Godtgørelserne på 100 % gælder dog ikke i tilfælde af erhvervssygdomme eller ulykker, i forbindelse med hvilke artikel 38a har fundet anvendelse.

En tredjedel af bidraget til dækning af disse udgifter bæres af den ansatte, dog kan dette bidrag ikke overstige 2 % af hans grundløn, idet de resterende to tredjedele bæres af instituttet.

Såfremt det imidlertid ved den lægeundersøgelse, som den ansatte skal underkastes i henhold til artikel 24, konstateres, at den pågældende lider af en sygdom eller helbredsmangel, kan direktøren bestemme, at udgifter i forbindelse med følger og eftervirkninger af denne sygdom eller helbredsmangel ikke godtgøres som fastsat i første afsnit.

2. Beviser den ansatte, at han ikke kan opnå godtgørelse fra en anden administrativt eller ved lov fastsat sygeforsikring, kan han senest i den måned, der følger efter udløbet af hans kontrakt, anmode om fortsat i en periode på højst seks måneder efter kontraktens udløb at være dækket mod sygdom i henhold til bestemmelserne i stk. 1, første afsnit. Det i artikel 1, stk. 2, i bilag V omhandlede bidrag beregnes på grundlag af den ansattes seneste grundløn, idet den ansatte selv betaler halvdelen af bidraget.

Ved afgørelse truffet af direktøren efter udtalelse fra en af instituttet udpeget læge, kan det bestemmes, at fristen på en måned til at indgive ansøgning og den i første afsnit fastsatte begrænsning til seks måneder ikke skal finde anvendelse i det tilfælde, hvor den pågældende er ramt af en alvorlig eller langvarig sygdom, som han har pådraget sig i den tid, han har været ansat, og som han har anmeldt til institutionen før udløbet af den i første afsnit fastsatte periode på seks måneder, såfremt den pågældende underkaster sig den lægelige kontrol, der foranstaltes af instituttet.

3. Den ansatte, der er forblevet i instituttets tjeneste indtil sit 60. år, eller som modtager invalidepension, omfattes efter sin udtræden af tjenesten af bestemmelserne i stk. 1. Bidragets størrelse udregnes på grundlag af pensionen.

De samme bestemmelser gælder for den, der modtager efterladtepension efter en ansat, der var tjenestegørende ved sin død, eller som var forblevet i instituttets tjeneste til sit 60. år, eller som modtog invalidepension. Bidragets størrelse udregnes på grundlag af pensionen.

4. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ligeledes for følgende personer på betingelse af, at de ikke dækkes af en anden offentlig sygeforsikringsordning:

— en ansats fraskilte ægtefælle, et barn, som den ansatte ikke længere har forsørgerpligt over for, samt en person, der ikke længere kan ligestilles med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt i henhold til artikel 7, stk. 4, i bilag IV, og som kan godtgøre ikke at være dækket af nogen anden sygeforsikringsordning, kan i egenskab af personer, der var medforsikrede gennem den ansatte, gennem hvilken de opnåede disse godtgørelser, fortsat være dækket af den i stk. 1 fastsatte sygeforsikringsordning, dog højst i et år; der vil ikke blive opkrævet bidrag for at sikre denne dækning. Nævnte tidsrum regnes fra den dato, hvor skilsmissen blev endelig, eller hvor forsørgerpligten eller ligestillingen med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt, ophørte.

Bidraget beregnes på grundlag af den tidligere ansattes pension og betales af den berettigede med halvdelen.

Bestemmelserne i stk. 1 finder kun efter anmodning anvendelse på personer, der modtager børnepension. Bidraget beregnes på grundlag af børnepensionen.

5. Såfremt de samlede ikke godtgjorte udgifter i en periode på tolv måneder overstiger halvdelen af den ansattes månedsgrundløn eller halvdelen af den udbetalte pension, indrømmer instituttets direktør efter samstemmende udtalelse fra afregningskontoret og under hensyntagen til den pågældendes familieforhold en særlig godtgørelse på grundlag af den i artikel 1 i bilag V nævnte ordning.

6. Den begunstigede skal anføre de beløb, han har modtaget, eller som han kan gøre krav på fra en anden administrativt eller ved lov fastsat sygeforsikring som godtgørelse for udgifter, som han selv eller en af ham medforsikret person har haft.

Såfremt de samlede godtgørelser, som han måtte være berettiget til, overstiger den samlede godtgørelse, der fastsættes i stk. 1, nedsættes det beløb, der tilkommer ham i medfør af stk. 1, med forskelsbeløbet, undtagen når det drejer sig om godtgørelser fra en privat tillægssygeforsikring, der skal dække den del af udgifterne, som ikke godtgøres i henhold til stk. 1.

1. På de betingelser, der er fastsat i den i artikel 2 i bilag V omhandlede ordning, er den ansatte, når han er tjenestgørende eller på sygeorlov, sikret mod risikoen for erhvervssygdomme. Han skal til sikring mod risici uden for tjenesten bidrage med indtil 0,1 % af sin grundløn.

a) Ved dødsfald:

Udbetaling til de i det følgende anførte personer af et engangsbeløb, der er lig med den pågældendes årlige grundløn multipliceret med fem, udregnet på grundlag af hans månedsløn i de sidste tolv måneder forud for ulykken:

— til den afdødes ægtefælle og børn i overensstemmelse med de for ham gældende arveretlige regler; det beløb, der skal udbetales ægtefællen, må dog ikke være mindre end 25 % af det samlede beløb;

— såfremt der ikke findes efterladte af den ovenfor nævnte kategori: til andre slægtninge i nedstigende linje i overensstemmelse med de for den ansatte gældende arveretlige regler;

— såfremt der ikke findes efterladte af de to ovenfor nævnte kategorier: til slægtninge i opstigende linje i overensstemmelse med de for den ansatte gældende arveretlige regler;

— såfremt der ikke findes efterladte af de tre ovenfor nævnte kategorier: til instituttet.

På de i nævnte ordning fastlagte betingelser kan de ovenfor anførte ydelser erstattes med en livrente.

De ovenfor nævnte ydelser kan udbetales sammen med de i pensionsordningen fastsatte ydelser.

3. Desuden dækkes i henhold til betingelserne i den i artikel 2, i bilag V omhandlede ordning: udgifterne til lægebehandling, medicin, hospitalsophold, operative indgreb, proteser, røntgenoptagelser, massage, ortopædisk og klinisk behandling samt sygetransport og alle lignende udgifter, der er forårsaget af ulykken eller erhvervssygdommen.

Sådanne udgifter godtgøres dog kun i det omfang, de overskrider de ydelser, den ansatte modtager i henhold til artikel 38.

1. Ved et barns fødsel modtager den ansatte en ydelse på bfr. 8 000, der udbetales til den person, som rent faktisk drager omsorg for barnet.

Samme ydelse udbetales til den ansatte, der adopterer et barn på højst fem år, over for hvilket den ansatte har forsørgerpligt i henhold til artikel 7, stk. 2, i bilag IV.

Dette beløb svarer til det beløb, der er anført i artikel 74, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber, og justeres automatisk i tilfælde af, at sidstnævnte beløb ændres.

2. Den i stk. 1 omhandlede ydelse kommer også til udbetaling, når svangerskabet afbrydes efter den syvende måned.

3. Den, der modtager en ydelse ved fødsel, skal give oplysning om ydelser af samme art, der modtages fra anden side for samme barn; den ovenfor omhandlede ydelse nedsættes med disse ydelser. Såfremt både barnets far og mor er ansatte i instituttet, udbetales ydelsen kun en gang.

Såfremt en ansat, hans ægtefælle, børn, over for hvem han har forsørgerpligt, eller andre personer, over for hvem han i henhold til artikel 7 i bilag IV har forsørgerpligt, og som er medlemmer af husstanden, afgår ved døden, godtgør instituttet udgifterne i forbindelse med transporten af afdøde fra tjenestestedet til den pågældendes hjemsted.

Såfremt en ansat afgår ved døden under en tjenesterejse, godtgør instituttet dog udgifterne i forbindelse med transporten af afdøde fra det sted, hvor dødsfaldet indtraf, til den pågældendes hjemsted.

1. Instituttet indtræder, inden for grænserne af dets forpligtelser i henhold til artikel 40, uden videre i den regresret, som den ansattes ydelsesberettigede pårørende har over for den tredjemand, der er ansvarlig for den ulykke, som har medført den ansattes død.

b) Det område, der er dækket af den ovennævnte indtræden i rettigheder, omfatter navnlig:

— fortsat lønudbetaling til den ansatte i henhold til artikel 30 i den periode, i hvilken han er midlertidigt uarbejdsdygtig,

— udbetalinger i henhold til artikel 36 i tilfælde af, at en ansat eller en tidligere ansat, der er pensionsberettigt, afgår ved døden,

— de ydelser, der præsteres i henhold til artikel 38 og 38a og til bilag V vedrørende sikring mod risiko for sygdom og ulykker,

— betaling af udgifterne i forbindelse med transport af afdøde i henhold til artikel 40,

— udbetaling af supplerende familietillæg i henhold til artikel 7, stk. 3 og 5, og artikel 9, stk. 2, i bilag IV, som følge af alvorlig sygdom, helbredsmangel eller handicap, der vedrører et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt,

— udbetaling af invalidepension som følge af en ulykke eller en sydgom, som bevirker, at den ansatte bliver endeligt uarbejdsdygtig,

— udbetaling af efterladtepension som følge at, at en ansat eller tidligere ansat afgår ved døden, eller i tilfælde af, at ægtefællen til en ansat eller til en tidligere ansat, der er pensionsberettiget, afgår ved døden, og nævnte ægtefælle ikke selv var ansat,

— udbetaling af børnepension uden aldersbegrænsning til et barn af en ansat eller en tidligere ansat, når dette barn er ramt af en alvorlig sygdom, en helbredsmangel eller et handicap, der forhindrer det i at sørge for sit underhold, efter at dets forsøger er afgået ved døden.

Gaver, lån eller forskud kan gives til ansatte, der befinder sig i en særlig vanskelig situation, især som følge af alvorlig eller langvarig sygdom eller deres familiemæssige stilling.

Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for den forhenværende ansatte efter udløbet af dennes kontrakt, hvis han er uarbejdsdygtig som følge af en alvorlig eller langvarig sygdom eller af en ulykke, der er indtruffet i ansættelsesperioden, og hvis han beviser, at han ikke er dækket af en anden social sikringsordning.

Den ansatte, der har gjort tjeneste i mindst ti år, er berettiget til alderspension. Han har dog uden hensyn til tjenestetidens længde ret til denne pension, hvis han er fyldt 60 år.

Den maksimale alderspension udgør 70 % af den sidste grundløn i den sidste lønklasse, i hvilken den ansatte har været indplaceret i mindst et år. Den tilkommer ham efter 35 pensionsgivende tjenesteår, udregnet på grundlag af bestemmelserne i artikel 3 i bilag VI. Hvis antallet af pensionsgivende tjenesteår er mindre end 35, nedsættes den ovennævnte maksimale pension i forhold hertil.

Når den ansatte har ret til alderspension, nedsættes hans krav på pension i forhold til det beløb, der udbetales i henhold til artikel 37 i bilag VI.

Alderspensionen kan ikke være mindre end 4 % af det i artikel 5 i bilag VI fastsatte eksistensminimum pr. pensionsgivende tjenesteår, erhvervet i henhold til artikel 3 i nævnte bilag.

Ved de i stk. 1 omhandlede tjenesteår forstås de år, i hvilke den pågældende har været ansat i den i artikel 1, stk. 2, anførte betydning, herunder årene før den ►C1 9. marts 1982 ◄ , såfremt han stadig på nævnte dato gør tjeneste som ansat ved instituttet.

I henhold til de i kapitel III i bilag VI fastsatte betingelser er den ansatte, der er blevet varigt eller totalt invalid og af den grund må opgive at gøre tjeneste ved instituttet, berettiget til invalidepension.

Når invaliditeten skyldes en ulykke under udøvelsen eller i forbindelse med udøvelsen af tjenesten erhvervssygdom eller en opofrende handling i offentlig interesse, eller, at den ansatte har sat sit liv på spil for at redde menneskeliv, udgør invalidepensionen 70 % af hans seneste grundløn.

Når invaliditeten har andre årsager, svarer satsen for invalidepension, der beregnes på grundlag af den ansattes seneste grundløn, til 2 % for hvert år fra det tidspunkt, den ansatte tiltrådte tjenesten, til han fylder 65; denne sats forhøjes med 2 % for hvert pensionsgivende tjenesteår, der godskrives i henhold til artikel 10, stk. 2 og 3, i bilag VI i ordningen, og med 25 % af de pensionsrettigheder, han ville have opnået ved sit 60 år; det samlede beløb kan dog ikke overstige 70 % af den seneste grundløn.

Invalidepensionen kan ikke være mindre end 120 % af det i artikel 5 i bilag VI fastsatte eksistensminimum.

Såfremt invaliditeten er fremkaldt med forsæt af den ansatte kan direktøren bestemme, at den pågældende kun får de i artikel 11 i bilag VI fastsatte udtrædelsespenge.

En ansats eller forhenværende ansats enke er i henhold til de i kapitel IV i bilag VI fastsatte betingelser berettiget til efterladtepension.

Det månedlige efterladtepensionsbeløb, som tilkommer enken efter en ansat, der er afgået ved døden, medens han var tjenstgørende eller havde orlov til aftjening af værnepligt, svarer til 35 % af den ansattes senest oppebårne månedlige grundløn og kan hverken være lavere end det i artikel 5, i bilag VI fastsatte eksistensminimum eller 60 % af den alderspension, som den ansatte ville have oppebåret, hvis han uden hensyn til tjenestetidens varighed eller til sin alder havde haft krav herpå på tidspunktet for sin død.

Dette beløb kan heller ikke være mindre end 42 % af den ansattes seneste grundløn, såfremt dennes død er en følge af en af de i artikel 41b, stk. 2, anførte omstændigheder.

Bestemmelserne i nærværende artikel finder tilsvarende anvendelse på enkemanden efter en ansat.

1. Når en ansat eller en til alderspension eller invalidepension berettiget ansat afgår ved døden uden at efterlade en ægtefælle, der er berettiget til efterladtepension, har de børn, over for hvem han havde forsørgerpligt i henhold til artikel 7 i bilag IV, ret til børnepension på de i artikel 20 i bilag VI fastsatte betingelser.

2. Børn, der opfylder samme betingelser, har samme rettigheder, når en ægtefælle, der er berettiget til efterladtepension, afgår ved døden eller indgår nyt ægteskab, som fastsat i artikel 41c.

3. Når en ansat eller en person, der er berettiget til alders- eller invalidepension, afgår ved døden, uden at de i stk. 1 fastatte betingelser er opfyldt, har de børn, over for hvem han havde forsørgerpligt i henhold til artikel 7 i bilag IV, ret til børnepension i henhold til de i artikel 20 i bilag VI fastsatte betingelser; pensionen udgør dog halvdelen af det beløb, der fremgår af bestemmelserne i sidstnævnte artikel.

3a. Såfremt en tidligere ansat, der er udtrådt af tjenesten inden det fyldte 60. år, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans alderspension udsættes indtil den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han fylder 60 år, afgår ved døden, har de børn, som den pågældende havde forsørgerpligt over for i henhold til artikel 7 i bilag IV, ret til børnepension på samme betingelser som fastsat i stk. 1, 2 og 3.

4. Såfremt ægtefællen til en ansat afgår ved døden, og nævnte ægtefælle selv hverken var tjenestemand i Fællesskaberne eller midlertidig ansat i henhold til aritkel 2, litra a), c) eller d), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne eller ansat i henhold til nærværende ordning eller til ordningen for ansatte ved Det europæiske Institut for forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, har de børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgerpligt i henhold til artikel 7 i bilag IV, ret til børnepension, der for hvert barn fastsættes til det dobbelte af børnetilskuddet.

Personer, der er berettiget til invalidepension, enkepension eller fra det 60. år til alderspension, har ret til de i artikel 6, 7 og 8 i bilag IV omhandlede familietillæg. Husstandstillægget udregnes på grundlag af den berettigedes pension.

Personer, der er berettiget til enkepension, har for hvert forsørgelsesberettiget barn, ret til et børnetilskud, der er dobbelt så stort som det i artikel 7 i bilag IV fastsatte tilskud.

Personer, der er berettiget til børnepension, har ret til uddannelsestillæg på de i artikel 8 i bilag IV fastsatte betingelser.

1. Uanset alle andre bestemmelser og navnlig dem, der vedrører mindstebeløbene til personer, der er berettigede til efterladtepension, må den samlede efterladtepension, som enken og andre ydelsesberettigede pårørende kan gøre krav på, forhøjet med familietillæg, men med fradrag af skat og andre obligatoriske indeholdelser, ikke overstige:

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, ses der bort fra justeringskoefficienter, som kan påvirke de pågældende beløb.

3. Det maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 1, litra a) til d), fordeles mellem de pårørende, der er berettiget til efterladtepension, i samme forhold som de rettigheder, de respektivt ville have haft krav på, når der ses bort fra stk. 1.

Artikel 41g finder anvendelse på de beløb, der fremkommer ved denne fordeling.

Pensionerne udregnes på grundlag af den lønskala, der er gældende den første dag i den måned, hvori retten til pension indtræder.

De korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for det land inden for eller uden for Fællesskaberne, hvor den pensionsberettigede godtgør at være bosiddende.

Hvis den pensionsberettigede tager bopæl i et land, for hvilket der ikke er fastsat nogen justeringskoefficient, skal der anvendes en justeringskoefficient på 100.

Pensionerne udbetales i en af de i artikel 38 i bilag VI nævnte valutaer på grundlag af de i artikel 63 i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber omhandlede valutakurser.

De ansatte bidrager med en tredjedel til finansieringen af pensionsordningen. Den enkeltes bidrag fastsættes til 6,75 % af hans grundløn, uden hensyntagen til de i artikel 3 i bilag IV nævnte justeringskoefficienter. Bidraget indeholdes hver måned i den ansattes løn og opføres som en indtægt i den sektion af Fællesskabernes almindelige budget, der vedrører Kommissionen.

For så vidt angår fastsættelsen af ydelser i henhold til denne pensionsordning, overdrager instituttets direktører beføjelserne til den administrative instans, der er bemyndiget til at fastsætte og udbetale pensioner til forhenværende tjenestemænd ved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber. Udbetalingen sker over De europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Ethvert beløb, der fejlagtigt er udbetalt, kræves tilbagebetalt, hvis modtageren har haft kendskab til fejlen, eller denne var så åbenbar, at han burde have kendt den.

1. Enhver person, der er omfattet af disse ansættelsesvilkår, kan forelægge en ansøgning for direktøren om at træffe afgørelse i et den pågældende person vedkommende spørgsmål. Direktøren meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse inden fire måneder efter dagen for ansøgningens forelæggelse. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, anses dette som en stiltiende afvisning, som kan gøres til genstand for en klage i henhold til stk. 2.

2. Enhver person, der er omfattet af disse ansættelsesvilkår, kan for bestyrelsen indbringe en indsigelse mod en akt, der indeholder et klagepunkt imod ham, hvadenten direktøren har truffet en afgørelse, eller denne har undladt at træffe en i ansættelsesvilkårene foreskreven foranstaltning. Klagen skal indbringes inden for en frist på tre måneder. Fristen løber fra:

Bestyrelsen meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse inden fire måneder fra den dag, hvor klagen er fremsat. Er der ikke afgivet svar på klagen inden for denne frist, anses dette som er stiltiende afvisning, der kan gøres til genstand for en klage i henhold til artikel 44.

3. De ansatte skal ved forelæggelse af ansøgninger og klager følge tjenestevejen, medmindre ansøgningen eller klagen vedrører tjenestemandens umiddelbart overordnede. I dette tilfælde kan den forelægges direkte for den nærmeste højere overordnede.

1. De europæiske Fællesskabers Domstol kan afgøre enhver tvist mellem Instituttet og en af disse ansættelsesvilkår omfattet person om lovligheden af en akt, der indeholder et klagepunkt imod denne person efter artikel 43, stk. 2. I tvister, der angår pengebeløb, har Domstolen fuld prøvelsesret.

2. En klage kan kun antages til påkendelse ved De europæiske Fællesskabers Domstol, når:

3. Den i stk. 2 omhandlede klage skal fremsættes inden for en frist på tre måneder. Fristen løber fra:

4. Uanset stk. 2 kan den pågældende efter at have forelagt en indsigelse for bestyrelsen i henhold til artikel 43, stk. 2, i omgående indbringe en klage for Domstolen, hvis denne klage vedlægges en anmodning om udsættelse af gennemførelsen af den påklagede afgørelse eller af de foreløbige foranstaltninger. I dette tilfælde udsættes behandlingen af hovedsagen for Domstolen, indtil der foreligger en udtrykkelig eller stiltiende afvisning af klagen.

5. De klager, der omhandles i denne artikel, undersøges og pådømmes i henhold til de betingelser, der er fastsat i det procesreglement, der er udarbejdet af De europæiske Fællesskabers Domstol.

1. For kontrakter på bestemt tid:

a) på det tidspunkt, der er fastsat i kontrakten;

▼M3

b) ved udløbet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten, hvis denne indeholder en bestemmelse om, at den ansatte eller centret kan opsige kontrakten, inden den udløber. Denne opsigelsesfrist kan hverken være længere end tre måneder eller kortere end en måned. For en ansat, hvis ansættelse er blevet forlænget, kan opsigelsesfristen ikke være kortere end en måned for hvert år, den ansatte har gjort tjeneste, dog mindst en måned og højst seks måneder;

▼

c) ved udgangen af den måned, hvor den ansatte fylder 65 år.

Hvis Instituttet opsiger kontrakten, er den ansatte berettiget til en godtgørelse svarende til en tredjedel af hans grundløn for tiden mellem dagen for hans fratræden fra tjenesten og den dag, hvor hans kontrakt ville være udløbet.

2. For kontrakter på ubestemt tid:

a) ved udløbet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten. Denne kan ikke være kortere end to dage for hver måned, den ansatte har gjort tjeneste, men skal mindst udgøre femten dage og højst tre måneder. Under barsels- eller sygeorlov kan opsigelsesfristen ikke begynde at løbe, med mindre denne orlov overstiger tre måneder. I øvrigt suspenderes fristen inden for de oven for anførte grænser under sådanne orlovsperioder;

▼M3

— enten uden ansøgning ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år,

— eller efter ansøgning ved udgangen af den måned, for hvilken ansøgningen er indgivet, såfremt den pågældende er fyldt 60 år, eller såfremt den pågældende er mellem 50 og 60 år og opfylder betingelserne for at få bevilget en pension til øjeblikkelig udbetaling i medfør af artikel 8 i bilag VI.

Ansættelsesforholdet, hvad enten det er på bestemt eller ubestemt tid, kan uden varsel bringes til ophør af instituttet:

1. Den tidligere ansatte, som efter at være udtrådt af tjenesten ved instituttet er uden beskæftigelse, kan:

1. få udbetalt en månedlig arbejdsløshedsunderstøttelse på nedenstående betingelser.

Såfremt den pågældende har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til en national ordning, har han pligt til at meddele dette til instituttet, hvorefter dette straks underretter Kommissionen herom. I dette tilfælde skal den pågældende understøtelse fratrækkes den, der udbetales i henhold til stk. 3.

I tilfælde af sygdom, ulykke, fødsel, invaliditet eller forhold, der er anerkendt som ligestillet hermed, eller i tilfælde, hvor den nationale kompetente myndighed har dispenseret fra opfyldelsen af disse forpligtelser, kan Fællesskabet påbegynde eller fortsætte udbetaling af understøttelse, selv om de i litra b) nævnte nationale forpligtelser ikke er opfyldt.

Kommissionen fastsætter efter udtalelse fra et udvalg af eksperter de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af dette stykke.

3. Arbejdsløshedsunderstøttelsen fastsættes i forhold til den grundløn, som den ansatte oppebar ved tjenestens ophør. Arbejdsløshedsunderstøttelsen fastsættes til:

Det således fastsatte beløb kan ikke være mindre end 30 000 bfr. eller større end 60 000 bfr.

Rådet kan på forslag fra Kommissionen foretage en årlig undersøgelse af ovennævnte minimum- og maksimumbeløb.

4. Arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales til den tidligere ansatte i en periode på højst 24 måneder fra datoen for tjenestens ophør at regne. Såfremt den tidligere ansatte inden for denne periode ophører med at opfylde de i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser, afbrydes udbetalingen af understøttelsen. Understøttelsen udbetales på ny, såfremt den tidligere ansatte inden udløbet af perioden igen opfylder de nævnte betingelser uden at have erhvervet ret til en national arbejdsløshedsunderstøttelse.

5. Den tidligere ansatte, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, har ret til familietillæg i henhold til artikel 6, 7 og 8 i bilag IV. Husstandstillægget beregnes på grundlag af arbejdsløshedsunderstøttelsen på de i artikel 6 i bilag IV fastsatte betingelser.

Der skal af den pågældende afgives erklæring om ydelser af samme art, der modtages andetsteds fra til den pågældende selv eller dennes ægtefælle; disse ydelser fradrages dem, der udbetales i henhold til denne artikel.

Den tidligere ansatte, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, har på de i artikel 38 fastsatte betingelser ret til sygesikring uden erlæggelse af bidrag.

6. Arbejdsløshedsunderstøttelsen og familietillæggene korrigeres med den justeringskoefficient, der gælder for den medlemsstat, i hvilken den pågældende kan dokumentere at have sin bopæl. Justeringskoefficienten for arbejdsløshedsunderstøttelsen er altid den, der er fastsat i henhold til den senest årlige revision. Kommissionen udbetaler beløbene i opholdslandets valuta. De beregnes på grundlag af de i artikel 63, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber omhandlede vekselkurser.

7. En tredjedel af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen betales af den ansatte. Bidraget fastsættes til 0,4 % af den pågældendes grundløn, uden hensyntagen til de i artikel 64 i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber fastsatte justeringskoefficienter. Bidraget fradrages hver måned den pågældendes løn, og det indbetales tillige med de øvrige to tredjedele, der erlægges af instituttet til en særlig arbejdsløshedskasse- Denne arbejdsløshedskasse er fælles for instituttet og Fællesskabets institutioner. Instituttet og institutionerne indbetaler hver måned, senest otte dage efter udbetalingen af vederlagene, deres bidrag til Kommissionen. Anvisning og udbetaling af alle de udgifter, som gennemførelsen af nærværende artikel giver anledning til, foretages af Kommissionen i henhold til bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De europæiske Fællesskabers almindelige budget.

8. Den arbejdsløshedsunderstøttelse, som udbetales til den tidligere ansatte, der fortsat er uden beskæftigelse, er omfattet af forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 om fastsættelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De europæiske Fællesskaber.

9. De kompetente nationale myndigheder på beskæftigelses- og arbejdsløshedsområdet sikrer inden for rammerne af deres nationale lovgivning sammen med Kommissionen et effektivt samarbejde med henblik på en korrekt anvendelse af denne artikel.

10. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel gøres til genstand for en ordning, der fastsættes ved fælles overenskomst mellem Fællesskabernes institutioner efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget, jf. dog de bestemmelser, der vedtages i henhold til stk. 2, tredje afsnit.

11. Et år efter indførelsen af denne arbejdsløshedsforsikring og derefter hvert andet år forelægger Kommissionen Rådet en rapport om den finansielle stilling for denne ordning. Kommissionen kan uafhængigt af denne rapport forelægge Rådet forslag om tilpasning af de i stk. 7 omhandlede bidrag, såfremt ordningens gennemførelse kræver det. Rådet træffer afgørelse om disse forslag under de i stk. 3, tredje afsnit, fastsatte betingelser.

1. Ansættelsesforholdet kan af disciplinære grunde opsiges uden varsel, hvis den ansatte forsætligt eller af uagtsomhed groft tilsidesætter sine pligter. Den begrundede afgørelse træffes af direktøren, efter at den pågældende har haft lejlighed til at fremsætte sit forsvar.

2. I så fald kan direktøren bestemme, at den pågældende helt eller delvis fratages retten til bosættelsespenge efter fratræden i henhold til bilag IV ►M2 samt at de i artikel 11 i bilag VI fastsatte udtrædelsespenge begrænses til godtgørelsen af det i artikel 41h fastsatte bidrag med tillæg af renter 3,5 % pro anno ◄ .

1. En ansat skal opsiges uden varsel af Instituttet, såfremt direktøren konstaterer:

2. I så fald meddeles opsigelsen, efter at den pågældende er blevet hørt, af direktøren. Den pågældende skal straks fratræde. Artikel 47, stk. 2, finder anvendelse.

Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit fastsættes arbejdsvilkårene for lokalt ansatte, herunder især:

af bestyrelsen i forståelse med Kommissionen for De europæiske Fællesskaber på grundlag af de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor den lokalt ansatte gør tjeneste.

Instituttet bærer de udgifter til social sikring, der påhviler arbejdsgiveren i henhold til gældende ordninger på tjenestestedet.

Tvister mellem Instituttet og en lokalt ansat indbringes for den domstol, der i henhold til gældende lovgivning på tjenestestedet er kompetent.

En lokalt ansat med en kontrakt af en varighed på over et år eller på ubestemt tid har stemmeret og er valgbar til personaleudvalget. Desuden har en lokalt ansat med kontrakt af en varighed på under et år stemmeret, såfremt han har gjort tjeneste mindst seks måneder.

1. Med forbehold af artikel 54 fastsættes de bestemmelser, der finder anvendelse på direktøren og vicedirektøren, af bestyrelsen.

2. Vicedirektøren assisterer direktøren og træder i dennes sted i tilfælde af fravær eller forfald.

Artikel 3, 7, 8, 10, 12, 13, 15, 16, 18, 19, 20, 21, 38, 38a, 39, 40 og 40a til 41h vedrørende rettigheder og pligter og artikel 43 og 44 vedrørende klageadgang finder tilsvarende anvendelse på direktøren og vicedirektøren.

Artikel 12-16 i protokollen vedrørende De europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på de ansatte ved Instituttet samt på direktøren og vicedirektøren.

Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De europæiske Fællesskaber ( 2 ), finder tilsvarende anvendelse på de ansatte ved Instituttet samt på direktøren og vicedirektøren.

Skatten opkræves af Instituttet som kildeskat. Skatteprovenuet opføres som indtægt på budgettet for De europæiske Fællesskaber.

Udbetalinger, ydelser og godtgørelser af enhver art, der er fastsat i henhold til nærværende ordning, kan ikke sammenlægges med andre betalinger, ydelser og godtgørelser af samme art, der afholdes over De europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Den ansatte skal omgående underrette direktøren om ethvert tilfælde af sammenlægning for hans vedkommende.

De almindelige gennemførelsesbestemmelser til disse ansættelsesvilkår vedtages af bestyrelsen i forståelse med Kommissionen for De europæiske Fællesskaber på forslag af direktøren og efter høring af personaleudvalget.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

SAMMENSÆTNINGEN AF PERSONALEUDVALGET OG INVALIDITETSUDVALGET SAMT NÆRMERE REGLER FOR DERES FUNKTION

Personaleudvalget består af ordinære medlemmer og eventuelt af suppleanter, hvis mandat er på to år.

Instituttet kan dog bestemme, at mandatet skal være af kortere varighed; denne kan dog ikke være mindre end et år.

Fremgangsmåden ved valg til personaleudvalget fastsættes af generalforsamlingen af de ansatte, der gør tjeneste på det pågældende tjenestested. Afstemningerne er hemmelige.

Sammensætningen af personaleudvalget skal være således, at alle kategorier af ansatte er sikret repræsentation.

Valg til personaleudvalget er gyldige, når mindst to tredjedele af de stemmeberettigede har deltaget heri. Såfremt denne valgdeltagelse ikke opnås, er valget ved anden afstemning gyldigt, såfremt flertallet af de stemmeberettigede har deltaget heri.

Det arbejde, som personaleudvalgets medlemmer samt ansatte, der sidder i et organ, som er nedsat af instituttet, påtager sig, betragtes som en del af det dem pålagte arbejde. Udøvelsen af dette arbejde må ikke påføre den pågældende nogen ulemper.

Invaliditetsudvalget består af tre læger, hvoraf den første udpeges af instituttet, den anden af den pågældende ansatte og den tredje af disse to læger efter fælles aftale.

Hvis den pågældende ansatte ikke har udpeget nogen læge, udpeger præsidenten for De europæiske Fællesskabers Domstol på embeds vegne en læge.

Såfremt der ikke er enighed om udpegelsen af den tredje læge, beskikker præsidenten for De europæiske Fællesskabers Domstol inden for en frist på to måneder fra udpegelsen af den anden læge, på embeds vegne den tredje læge på initiativ af en af parterne.

De udgifter, der opstår i forbindelse med invaliditetsudvalgets arbejde, bæres af instituttet.

Såfremt den læge, der er udpeget af den ansatte, ikke bor på dennes tjenestested, afholder den ansatte det af denne grund foranledigede ekstrahonorar, med undtagelse af udgifter til transport på 1. klasse, der godtgøres af instituttet.

Den ansatte kan forelægge invaliditetsudvalget erklæringer eller attester fra den læge, der behandler ham, samt fra de læger, han eventuelt har fundet det nødvendigt at konsultere.

Inden for de grænser, der er fastsat i artikel 27 i ansættelsesvilkårene, har ansatte i kategorierne C og D ret til arbejdstidsudligning eller vederlag for det af dem udførte overarbejde i henhold til følgende betingelser:

Rejser i forbindelse med tjenesterejser anses ikke som overarbejde i henhold til dette bilag. Arbejdstimer, der på tjenesterejsestedet udføres ud over den normale arbejdstid, kan efter afgørelse fra direktøren kompenseres ved arbejdstidsudligning eller eventuelt med vederlag.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 og 2 kan overarbejde, udført af visse grupper ansatte i kategorierne C og D, der arbejder under særlige betingelser, godtgøres med et fast beløb, hvis størrelse og de nærmere regler for tildelingen fastsættes af bestyrelsen efter udtalelse fra personaleudvalget.

I det år, hvor tjenesten tiltrædes eller fratrædes, giver hver fulde måneds tjeneste ret til ferie på to arbejdsdage; ved tjeneste i en del af en måned, sættes ferieretten til to dage for over femten dage og til én dag, for femten dage eller derunder.

Den ansatte kan efter ønske og under hensyn til de tjensttige krav tage den årlige ferie i sammenhæng eller delt. Ferien skal dog mindst omfatte én periode på to sammenhængende uger. Der kan først gives de ansatte, der tiltræder tjenesten, ferie tre måneder efter deres tiltræden; under særlige velbegrundede omstændigheder kan ferie dog gives inden denne frists udløb.

Hvis den ansatte under sin årlige ferie pådrager sig en sygdom, der ville have hindret ham i at gøre tjeneste, såfremt han ikke havde haft ferie, forlænges den årlige ferie på grundlag af en lægeattest med et tilsvarende antal dage.

Hvis en ansat ved det løbende kalenderårs udgang kun har taget en del af sin årlige ferie af grunde, der ikke kan betegnes som tjenstlige, kan overførslen af ferie til det følgende år ikke overstige tolv feriedage.

Har en ansat ved fratræden fra tjenesten kun taget en del af sin årlige ferie, får han som kompensation for hver af de feriedage, han ikke har brugt, et beløb svarende til en tredivtedel af hans månedsløn på fratrædelsestidspunktet.

Har en ansat ved sin fratræden fra tjenesten taget mere ferie end der på dette tidspunkt tilkom ham, tilbageholdes et beløb, der udregnes på tilsvarende måde som det i ovennævnte stykke anførte.

Såfremt en ansat af tjenstlige grunde hjemkaldes fra sin årlige ferie eller får en allerede tildelt ferie inddraget, skal dokumenterede udgifter, han har pådraget sig i forbindelse hermed, godtgøres, og der skal påny gives ham rejsedage.

Der kan gives den ansatte tjenestefrihed efter egen anmodning uden for den årlige ferie. Især i de følgende tilfælde gives en sådan inden for følgende grænser, ved

Varigheden af den i afdeling 1 ovenfor fastsatte ferie forlænges med rejsedage, der beregnes efter afstanden pr. jernbane mellem feriestedet og tjenestestedet, således:

I særlige tilfælde kan der på den ansattes anmodning og på grundlag af fornødent bevis gøres undtagelse herfra, hvis rejse frem og tilbage ikke er mulig inden for de bevilgede rejsedage.

I denne artikel forstås ved »feriestedet« for så vidt angår den årlige ferie den ansattes hjemsted.

Ovenstående bestemmelser gælder for ansatte hvis tjenestested og hjemsted ligger i Europa. Hvis tjenestestedet og/eller hjemstedet ligger uden for Europa, fastlægges antallet af rejsedage ved særlig bestemmelse under hensyn til behovet.

I tilfælde af den i afdeling 2 ovenfor fastsatte tjenestefrihed fastsættes der eventuelt rejsedage ved særlig bestemmelse efter behov.

Når den ansatte omfattes af de bestemmelser, der er fastsat i bilag IV, artikel 15, stk. 2, tredje afsnit, beregnes rejsedagene efter afstanden pr. jernbane mellem feriestedet og tjenestestedet således:

De ansattes vederlag angives i belgiske francs. Det udbetales i det lands valuta, hvor den ansatte gør tjeneste.

Vederlag udbetalt i en anden valuta end belgiske francs beregnes på grundlag af de vekselkurser, der gælder i henhold til artikel 63 i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

Den ansattes vederlag, udtrykt i belgiske francs, skal efter fradrag af de beløb, der tilbageholdes i henhold til disse, ansættelsesvilkår eller gennemførelsesforordninger til disse korrigeres med en koefficient, der er over, under eller lig med 100 %, afhængig af de forskellige tjenestesteders levevilkår.

Koefficienterne er de samme som dem, der fastsættes af Rådet for De europæiske Fællesskaber på grundlag af artikel 64 og artikel 65, stk. 2, i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

Den månedlige grundløn for hver lønklasse og hvert løntrin fastsættes efter nedenstående tabel:

Bestemmelserne i artikel 6a i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber om indførelse af et ekstraordinært fradrag, der gælder for nettolønninger, -pensioner samt -godtgørelser for udtræden af tjenesten, finder tilsvarende anvendelse på ansatte ved instituttet samt på direktøren og vicedirektøren.

Vederlagene er genstand for de samme tilpasninger, som besluttes af Rådet for De europæiske Fællesskaber for så vidt angår vederlagene til disse Fællesskabers tjenestemænd. ►M1 ————— ◄

1. Husstandstillægget er fastsat til 5 % af den ansattes grundløn, men kan dog ikke være mindre end det minimumbeløb, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

3. Såfremt ægtefællen udøver en erhvervsmæssig indtægtsgivende beskæftigelse med en årlig erhvervsmæssig indkomst ►M1 der inden fradrag af skat er højere end den årlige grundløn for en ansat i lønklasse C 3, tredje løntrin, reguleret med den justeringskoefficient, som er fastsat for det land, hvor ægtefællen udøver erhvervsvirksomhed ◄ , får den ansatte, der har ret til husstandstillæg, ikke dette tillæg, medmindre direktøren ved særlig afgørelse har bestemt andet. Tillægget ydes dog i alle tilfælde, når ægtefællerne har forsørgerpligt over et eller flere børn.

4. Når to ægtefæller, der er ansat i Instituttets tjeneste, i henhold til stk. 1 og 2 begge har ret til husstandstillæg, udbetales dette kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn.

5. Når den ansatte udelukkende i henhold til stk. 2, litra b), har ret til husstandstillæg, og når alle hans børn, som han i henhold til artikel 7, stk. 2 og 3, har forsørgerpligt over for, i medfør af lovbestemmelser, efter en retsafgørelse eller efter en afgørelse, truffet af den kompetente administrative myndighed er overladt i en anden persons varetægt, udbetales husstandstillægget til sidstnævnte for den ansattes regning og i dennes navn. For børn, der er myndige, og som den ansatte har forsørgerligt over for, anses denne betingelse som opfyldt, såfremt de normalt bor hos den anden af forældrene.

Såfremt den ansattes børn imidlertid overlades i flere personers varetægt, fordeles husstandstillægget mellem disse i forhold til det antal børn, de har i deres varetægt.

Hvis den person, som skal have udbetalt det husstandstillæg, der oprindeligt tilkom en ansat, der er omfattet af nærværende ordning, i henhold til foranstående bestemmelser selv har ret til dette husstandstillæg som ansat ved instituttet eller ved Det europæiske center for udvikling af Erhvervsuddannelse eller som tjenestemand eller ansat på andre vilkår i De europæiske Fællesskaber, får han udelukkende udbetalt det husstandstillæg, der udgør det største beløb.

1. Den ansatte skal på de betingelser, der er opregnet i stk. 2 og 3, have et børnetilskud på et beløb svarende til det beløb, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

2. Ved børn, over for hvem der består forsørgerpligt, forstås børn, der er født i ægteskab, uden for ægteskab eller er adopteret af den ansatte eller af dennes ægtefælle, når de faktisk forsørges af den ansatte.

Det samme gælder børn, for hvilke der er indgivet en ansøgning om adoption, og for hvilke der er indledt adoptionssag.

4. Undtagelsesvis kan enhver person, over for hvem den ansatte efter lovgivningen har forsørgerpligt, såfremt denne forsørgerpligt medfører betydelige udgifter for ham, ved en særlig begrundet afgørelse truffet af direktøren på grundlag af egnet bevismateriale, ligestilles med et barn, over for hvem der er forsørgerpligt.

5. Tilskuddet udbetales fortsat uden hensyn til barnets alder, hvis barnet er vedvarende svageligt eller lider af en alvorlig sygdom, der hindrer det i selv at sørge for sit underhold; dette gælder under hele sygdommens eller lidelsens varighed.

6. Et barn, over for hvem der i medfør af denne artikel består forsørgerpligt, berettiger kun til ét børnetilskud, selv om den ansattes ægtefælle gør tjeneste i en af De europæiske Fællesskabers institutioner.

7. Såfremt det barn, over for hvem der i henhold til stk. 2 og 3 består forsørgerpligt, i medfør af lovbestemmelser, efter en retsafgørelse eller efter en afgørelse, truffet af den kompetente administrative myndighed, er overladt i en anden persons varetægt, udbetales børnetilskuddet til sidstnævnte for den ansattes regning og i dennes navn.

Den ansatte oppebærer for hvert barn, over for hvem der efter artikel 7, stk. 2, består forsørgerpligt, og som regelmæssigt modtager heltidsundervisning i en uddannelsesinstitution, et uddannelsestillæg svarende til de faktisk af ham afholdte udgifter, dog ►M3 højst det beløb, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber ◄ .

Retten til tillægget opstår den første dag i den måned, hvor barnet begynder i en grundskole, og ophører ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 26 år.

Når det barn, hvis påbegyndte skolegang giver ret til udbetaling af uddannelsestillæg, i medfør af lovbestemmelser, efter en retsafgørelse, eller efter en afgørelse, truffet af den kompetente administrative myndighed er overladt i en anden persons varetægt, udbetales uddannelsestillægget til sidstnævnte for den ansattes regning og i dennes navn. I så fald beregnes den i stk. 3 fastsatte afstand på mindst 50 km fra bopælen for den person, der har barnet i sin varetægt.

1. Ansatte, der oppebærer de i denne afdeling omhandlede familietillæg, skal meddele, hvilke tillæg af samme art, de får fra anden side, disse fratrækkes de tillæg, der betales i henhold til artikel 6, 7 og 8.

2. Direktøren kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn påfører den ansatte betydelige udgifter som følge af et mentalt eller fysisk handicap.

Såfremt ovennævnte familietillæg i medfør af artikel 6, 7 og 8 udbetales til en anden person end den ansatte, udbetales tillæggene i det lands valuta, hvor den pågældende har bopæl, og beregnes i så fald på grundlag af de i artikel 63 i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber nævnte vekselkurser. Der korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for det pågældende land, eller, såfremt der ikke er fastsat nogen justeringskoefficient, med en justeringskoefficient på 100.

Bestemmelserne i artikel 9 finder anvendelse på den ovenfor nævnte person, der modtager familietillæg.

Til den ansatte, der af direktøren for instituttet får til opgave at give undervisning som led i den i artikel 20, stk. 3, i vilkårene omhandlede faglige videreuddannelse, kan der ydes en godtgørelse svarende til 0,45 % af den månedlige grundløn, for hver undervisningstime, der gives uden for den normale arbejdstid.

Godtgørelsen udbetales sammen ved vederlaget for en af de måneder, der følger efter den måned, i hvilken undervisningen har fundet sted.

Ansatte i kategori C med stilling som maskinskriver, stenograf, telexoperatør, stenotypist, direktionssekretær eller chefsekretær kan få en fast godtgørelse.

Størrelsen af denne godtgørelse svarer til størrelsen af den i artikel 4a i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber fastsatte godtgørelse.

►M1 1. ◄ Der gives et udlandstillæg på 16 % af grundlønnen og af de husstandstillæg og børnetilskud, der tilkommer de ansatte, til:

a) den ansatte, der

— ikke har eller har haft statsborgerskab i den stat, på hvis ►M1 ————— ◄ område han gør tjeneste, og

— i den femårsperiode, der udløber 6 måneder før hans tiltrædelse af tjenesten, hverken har udøvet sit hovederhverv eller haft bopæl på en varig måde på statens europæiske område. Ved anvendelse af denne bestemmelse ses der bort fra de tilfælde, hvor vedkommende har gjort tjeneste for en anden stat eller en international organisation;

2. Den ansatte, der ikke har eller har haft statsborgerskab i den stat, på hvis område hans tjenestested er beliggende, og som ikke opfylder de i stk. 1 anførte betingelser, har ret til et særligt udlandstillæg svarende til en fjerdedel af udlandstillægget.

3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 sidestilles en ansat, som ved ægteskab automatisk har opnået statsborgerskab uden mulighed for at give afkald herpå i den stat, på hvis område han gør tjeneste, med den i stk. l, litra a), første led, nævnte ansatte.

1. Den ansatte, som er antaget for et bestemt tidsrum på mindst et år, eller som af direktøren påregnes at ville gøre tjeneste i lige så lang tid, hvis der er indgået kontrakt på ubestemt tid, har ret til bosættelsespenge på de i stk. 2 fastsatte betingelser. Disse udgør for en forventet tjenestetid af

a) En ansat, der opfylder de betingelser, der stilles for at få udbetalt udlandstillæget, eller som kan bevise, at han for at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 16 i ansættelsesvilkårene har måttet skifte bopæl, har krav på bosættelsespenge, som udgør to måneders grundløn for ansatte, som har ret til husstandstillæg, og én måneds grundløn for ansatte, som ikke har ret til husstandstillæg.

Når to ægtefæller, der er ansat ved Instituttet, begge har ret til bosættelsespenge, udbetales disse kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn.

Bosættelsespengene korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for den ansattes tjenestested.

1. Ved ansættelsesforholdets ophør har en ansat, der opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 1, ret til bosættelsespenge efter fratræden, såfremt, han har gjort tjeneste i mindst fire år og ikke modtager et tilsvarende beløb i sin nye stilling; det udgør for en ansat, der har ret til husstandstillæg, to måneders grundløn og for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg, én måneds grundløn.

Såfremt to ægtefæller, der er ansat ved Instituttet, begge har ret til bosættelsespenge efter fratræden, udbetales dette beløb kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn.

En ansat, der har gjort tjeneste i mere end et år og i mindre end fire år, har ret til bosættelsespenge efter fratræden, hvis størrelse står i forhold til tjenestens varighed, idet der ikke tages hensyn til dele af år.

Ved beregning af dette tidsrum tages der ikke hensyn til perioder med tjenestefrihed uden løn.

Bosættelsespengene efter fratræden korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for den ansattes sidste tjenestested.

2. Hvis en ansat afgår ved døden, udbetales ovennævnte beløb til den overlevende ægtefælle eller i givet fald til de personer, der er forsørgelsesberettigede i henhold til artikel 7, selvom den i stk. 1 nævnte betingelse vedrørende tjenestens varighed ikke er opfyldt.

3. Bosættelsespengene efter fratræden beregnes efter den ansattes familiemæssige status og løn ved ansættelsesforholdets ophør.

4. Bosættelsespengene efter fratræden udbetales, når det er bevist, at den ansatte og hans familie har taget bopæl på et sted, der ligger mindst 70 kilometer fra hans tjenestested. Hvis den ansatte er afgået ved døden, gælder de samme bopælsbetingelser for hans familie.

Den ansatte eller dennes familie, hvis den ansatte er afgået ved døden, skal være flyttet senest tre år efter den ansattes fratræden.

De ydelsesberettigede pårørende fortaber ikke denne ret, hvis de kan bevise, at de ikke havde kendskab til bestemmelserne ovenfor.

De i artikel 11 ovenfor nævnte bosættelsespenge og i artikel 12 nævnte bosættelsespenge efter fratræden kan dog ikke være mindre end:

1. Den ansatte har ret til godtgørelse af sine rejseudgifter for sig selv, sin ægtefælle og de personer, han har forsørgerpligt over for, og som faktisk lever i hans husstand:

Ved en ansats død har enken og de personer, han havde forsørgerpligten over for, ret til godtgørelse af rejseudgifterne på samme betingelser.

Rejseudgifterne omfatter såvel prisen for eventuelle pladsbilletter som forsendelse af bagage og i givet fald nødvendige hoteludgifter.

Hvis et andet transportmiddel end ovennævnte benyttes beregnes godtgørelsen på grundlag af billetprisen med jernbane på den rejseklasse, der tilkommer den ansatte, uden sovevognstillægget. Kan beregningen ikke ske på dette grundlag, skal direktøren fastsætte godtgørelsen ved en særlig afgørelse.

3. Den ansattes hjemsted fastlægges ved hans tiltræden, idet der tages hensyn til det sted, hvorfra han er blevet indkaldt, eller til hvilket han har et naturligt tilhørsforhold. Denne fastlæggelse kan ændres i løbet af den pågældende tjenestetid og ved hans fratræden ved en særlig afgørelse truffet af direktøren. Denne ændring kan i tjenestetiden kun ske i undtagelselstilfælde og efter en behørig dokumenteret ansøgning fra den ansatte.

Ved denne ændring kan et sted uden for De europæiske Fællesskabers medlemsstaters område og de lande og territorier, der er nævnt i bilag IV i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, ikke anerkendes som et sted, til hvilket han har et naturligt tilhørsforhold.

1. Den ansatte er på nedenstående vilkår berettiget til et fast beløb til dækning af rejseudgifter fra tjenestested til hjemsted som defineret i artikel 14 ovenfor, for sig selv og, såfremt han har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de efter artikel 7 ovenfor forsørgelsesberettigede personer:

Afstandene beregnes efter de nærmere regler, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, ovenfor.

Når to ægtefæller begge er ansat ved Instituttet, har hver af dem for sig selv og for de personer, overfor hvilke de har forsørgerpligt, ret til det faste beløb til dækning af rejseudgifterne ifølge bestemmelserne ovenfor; hver af de personer, for hvilke der består forsørgerpligt, giver kun ret til én enkelt ydelse. For børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, fastsættes beløbet ifølge anmodning fra ægtefællerne på grundlag af en af ægtefællernes hjemsted.

Såfremt den ansatte i løbet af et år ved indgåelse af ægteskab får ret til at oppebære husstandstillæg, beregnes beløbettil dækning af ægtefællens rejseudgifter i forhold til tidsrummet mellem ægteskabets indgåelse og årets udgang.

Eventuelle ændringer i beregningsgrundlaget, der er indtrådt efter betalingstidspunktet for de pågældende beløb, som følge af ændringer i den familiemæssige status, medfører ikke tilbagebetalingspligt.

Rejseudgifterne for børn mellem fire og ti år udregnes på grundlag af den halve billetpris, idet det ved denne beregning skal antages, at børnene er fyldt fire eller ti år den 1. januar i det løbende år.

2. Det faste beløb beregnes for ansatte i kategorierne A og B på grundlag af billetprisen på 1. klasse, tur-retur, med jernbane. for de øvrige ansatte på grundlag af billetprisen på 2. klasse, tur-retur.

Såfremt hen- og tilbagerejsen udgør en afstand på 800 km eller derover, beregnes beløbet for ansatte i kategori C og D på grundlag af prisen på første klasse.

Når afstanden pr. jernbane mellem tjenestested og hjemsted udgør mere end 500 km, eller den normale rute omfatter rejse over hav, har vedkommende mod forelæggelse af billetterne ret til godtgørelse af rejseudgifterne med fly på klassen umiddelbart under »luksusklasse« eller »første klasse«.

Kan beregningen ikke ske på dette grundlag, skal direktøren ved en særlig afgørelse fastsætte de nærmere regler.

3. Fratræder en ansat i et kalenderår af andre grunde end dødsfald, eller har han fået bevilget tjenestefrihed af personlige årsager, er han, for så vidt han i årets løb har været beskæftiget mindre end ni måneder ved Instituttet, kun berettiget til en del af den i stk. 1 nævnte udbetaling, beregnet i forhold til den tid, han har været i aktiv tjeneste.

4. Ovenstående bestemmelser gælder for ansatte, hvis tjenestested og hjemsted ligger i Europa. Ansatte, hvis hjemsted og/eller tjeneststed ligger uden for Europa, har én gang pr. kalenderår mod forevisning af behørig dokumentation ►M3 for sit eget vedkommende og — såfremt han har ret til husstandstillæg — for sin ægtefælle og de personer, over for hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 7 ◄ ret til refusion af udgifterne til rejse til hjemstedet, eller inden for et beløb svarende til disse udgifter til refusion af rejseudgifterne til et andet sted.

Såfremt ægtefællen og de i artikel 7, stk. 2, omhandlede personer ikke bor sammen med den ansatte på tjenestestedet, har de imidlertid en gang pr. kalenderår mod forevisning af behørig dokumentation ret til refusion af udgifterne til rejse fra hjemstedet til tjenestestedet eller, inden for et beløb svarende til disse udgifter, til refusion af rejseudgifterne til et andet sted.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse på en ansat med mindst ni måneders tjeneste.

1. Den ansatte, som er antaget for et bestemt tidsrum på mindst et år, eller som af direktøren påregnes at ville gøre tjeneste i lige så lang tid, hvis der er indgået kontrakt på ubestemt tid, har ret til godtgørelse af sine flytteudgifter på nedenfor fastsatte betingelser.

2. Omkostningerne i forbindelse med flytning af personligt bohave inklusive forsikringsudgifter til dækning af simple risici (brækage, tyveri, brand) godtgøres den ansatte, der i henhold til artikel 16 i ansættelsesvilkårene må ændre bopæl, for så vidt han ikke modtager godtgørelse af de samme udgifter fra anden side. Godtgørelsen sker inden for rammerne af et på forhånd godkendt overslag. Der skal forelægges mindst to overslag for Instituttets kompetente myndigheder. Hvis de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at de fremlagte overslag overstiger et rimeligt beløb, kan de vælge et andet flyttefirma. Godtgørelsen af de flytteudgifter, den ansatte har krav på, kan således begrænses til dette flyttefirmas tilbud.

3. Ved ansættelsesforholdets ophør eller ved den ansattes død godtgøres udgifterne til flytning fra tjenestestedet til hjemstedet.

Hvis den afdøde ansatte var ugift, godtgøres disse udgifter de ydelsesberettigede pårørende.

4. Flytter en ansat, skal dette ske inden for et år efter udløbet af hans prøvetid.

Ved ansættelsesforholdets ophør skal flytningen ske inden for den i artikel 12, stk. 4, andet afsnit, nævnte frist på tre år.

Flytteudgifter, der er afholdt efter udløbet af ovennævnte frister, kan kun godtgøres i undtagelsestilfælde ved en særlig afgørelse truffet af direktøren.

1. Den ansatte, der godtgør, at han er nødt til at skifte bopæl for at opfylde betingelserne i artikel 16 i ansættelsesvilkårene, er for et i stk. 2 fastsat tidsrum berettiget til dagpenge, der fastsættes således:

Dagpengene følger de samme tilpasninger, som besluttes af Rådet, for så vidt angår tjenestemænd i Fællesskaberne.

Når to ægtefæller, der begge er ansat ved Instituttet, begge har ret til dagpenge, gælder de satser, der er angivet i de to første kolonner, kun på den ægtefælle, der har den højeste grundløn. De satser, der er angivet i de to sidste kolonner, gælder for den anden ægtefælle.

Ovenstående tabel er den samme som den, der fastsættes af Rådet for De europæiske Fællesskaber ved hver undersøgelse af lønningsniveauet i henhold til artikel 65 i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

Når to ægtefæller, der er ansat ved Instituttet, begge har ret til dagpenge, gælder den under litra b) nævnte varighed for ydelsen for den ægtefælle, der har den højeste grundløn. Den varighed for ydelsen, der er nævnt under litra a), gælder for den anden ægtefælle.

I intet tilfælde ydes der dagpenge ud over den dato, hvor den ansatte har foretaget flytning med henblik på at opfylde betingelserne i artikel 16 i ansættelsesvilkårene.

3. De i stk. 1 fastsatte dagpenge nedsættes med halvdelen i de perioder, i hvilke den ansatte modtager de i henhold til artikel 18 fastsatte rejsedagpenge.

1. En ansat, der efter ordre foretager en tjenesterejse, har i henhold til nedennævnte betingelser krav på dagpenge samt på godtgørelse af befordringsudgifter.

2. En ordre om tjenesterejse skal bl.a. indeholde angivelse af tjenesterejsens sandsynlige varighed, på grundlag af hvilken der foretages en beregning af det forskud på dagpenge, som den ansatte kan få udbetalt. Med mindre der træffes særlig afgørelse, udbetales forskudet ikke, såfremt rejsen ikke forventes at vare mere end 24 timer og finder sted i et land, hvor der anvendes samme valuta som på den ansattes tjenestested.

1. Befordringsudgifter for en ansat, der rejser efter ordre, omfatter prisen for jernbanebillet for den korteste strækning; for ansatte i kategorierne A og B prisen på 1. klasse, for øvrige ansatte prisen på 2. klasse.

Udgør afstanden for rejse frem og tilbage 800 km eller mere, får ansatte i kategorierne C og D godtgjort befordringsudgifterne på grundlag af jernbanebilletprisen på 1. klasse.

Ansatte i kategorierne C og D kan for en tjenesterejse, hvor afstanden for rejse frem og tilbage udgør mindre end 800 km, efter en afgørelse, der træffes af direktøren, få godtgjort jernbanebilletprisen på 1. klasse, hvis de ledsager et medlem af bestyrelsen, direktøren eller en ansat, der rejser på 1. klasse.

— sovevognstillæg (godtgørelse mod forelæggelse af sovevognsbillet), hvis rejsen foregår om natten og er af en varighed på mindst 6 timer mellem kl. 22 og 7:

—

— på sovevognsklassen »double«;

— har toget ikke denne sovevognsklasse godtgøres udgiften til den nærmeste højere klasse eller »single«, såfremt toget kun fører denne klasse, efter samtykke fra direktøren.

2. Det kan tillades en ansat at benytte fly. Mod forelæggelse af flyvebillet godtgøres flyveudgifterne til den umiddelbart under ►M1 luksusklasse eller ◄ 1. klasse liggende klasse.

Ved en afgørelse truffet af direktøren kan ansatte, som ledsager et medlem af bestyrelsen eller direktøren på en bestemt flyverejse, for denne tjenesterejse mod forelæggelse af flyvebillet få godtgjort billetprisen for den klasse, der benyttes af medlemmet eller af direktøren.

Under de omstændigheder, som er fastsat ved bestemmelserne i artikel 12, stk. 2, andet afsnit, i bilag VII i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber, kan ansatte, som rejser under særlige anstrengende forhold mod forelæggelse af billet få godtgjort billetprisen for den benyttede klasse efter afgørelse fra direktøren.

Ved særlig afgørelse truffet af direktøren kan det tillades en anset at medføre bagage ud over den vægt, der i transportbestemmelserne er tilladt til fri befordring.

3. Ved skibsrejser bestemmer direktøren i det enkelte tilfælde, hvilken klasse der skal benyttes. I stedet for de i henhold til artikel 20 nedenfor nævnte rejsedagpenge modtager den ansatte ved en skibsrejse for rejseperioden en godtgørelse på bfr. 225 pr. døgn.

4. Ved bestemte tjenesterejser kan det tillades en ansat at benytte egen bil, såfremt den nødvendige tid til opfyldelse af det tjenstlige hverv ikke herved forlænges.

I dette tilfælde godtgøres befordringsudgifterne med et fast beløb i henhold til betingelserne i stk. 1.

Direktøren kan dog indrømme en ansat, der regelmæssigt udfører tjenesterejser under særlige omstændigheder, en godtgørelse efter tilbagelagte kilometre i stedet for rejseudgiften med jernbane, når benyttelse af offentlige transportmidler og godtgørelse af befordringsudgifter på sædvanlig måde er åbenbart ufordelagtigt.

En ansat, der får tilladelse til at benytte egen bil, forbliver i fuldt omfang ansvarlig for eventuelle skader på køretøjet eller skader, dette forvolder tredjemand. Han skal have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring, hvorved hans ansvar er dækket inden for de grænser, som af direktøren anerkendes som tilstrækkelige.

a) Rejsedagpengene opgøres efter følgende tabel:

▼M3

	I Kategori A og B	II Kategori C og D
Belgien	2 335	2 160
Danmark	2 865	2 650
Tyskland	3 205	2 965
Grækenland	1 650	1 525
Frankrig	2 990	2 765
Irland	3 060	2 830
Italien	2 570	2 380
Luxembourg	2 500	2 315
Nederlandene	3 060	2 830
Det forenede Kongerige	4 120	3 810

Rejsedagpengene følger de tilpasninger, der besluttes af Rådet, for så vidt angår tjenestemænd i Fællesskaberne.

▼

2. De i spalte I og II nævnte satser nedsættes med ►M3 25 % ◄ for hver tjenesterejsedag, der skal afregnes i henhold til bestemmelserne i stk. 4 nedenfor, og for hvilken den ansatte har afholdt udgifter til sovevogn, som godtgøres af Instituttet.

3. De samme fradrag skal foretages, når den ansatte ikke har været nødt til at overnatte uden for sit tjenestested.

a) Tjenesterejser til og med 24 timer:

— for 6 timer eller derunder godtgørelse af de faktiske udgifter indtil en fjerdedel af dagpengebeløbet;

— for 12 timer eller derunder, dog mere end 6 timer: et halvt dagpengebeløb;

— for 24 timer eller derunder, dog mere end 12 timer: et fuldt dagpengebeløb;

b) Tjenesterejser over 24 timer:

— for hver fulde døgn: et fuldt dagpengebeløb;

— for en overskydende periode på 6 timer eller derunder: intet;

— for en overskydende periode på 12 timer eller derunder: dog mere end 6 timer: et halvt dagpengebeløb;

— for en overskydende periode på mere end 12 timer: et fuldt dagpengebeløb;

5. Rejsedagpengene er bestemt til dækning af samtlige udgifter for den ansatte, der er på tjenesterejse, herunder befordringsudgifter på det sted, hvor tjenesterejsen går til, dog med undtagelse af følgende udgifter, der godtgøres mod forelæggelse af bilag:

6. Hvis den ansatte som følge af tjenesterejse antages at skulle opholde sig mindst fire uger på ét sted, kan dagpengesatsen nedsættes med en fjerdedel, såfremt den ansatte har fået dette oplyst inden tjenesterejsens begyndelse.

Denne nedsættelse kan bestemmes under selve tjenesterejsen; i så fald sker nedsættelsen tidligst otte dage efter meddelelsen til den ansatte, såfremt tjenesterejsen fra tidspunktet for meddelelsen varer yderligere mindst fire uger.

7. Hvis en ansat på tjenesterejse deltager i en bespisning eller nyder godt af en indkvartering, hvortil udgifterne afholdes af en af De europæiske Fællesskabers institutioner eller af en national eller international forvaltning eller organisation, eller hvis udgifter senere godtgøres af disse, skal han meddele dette.

Dagpengene nedsættes pr. bespisning med 16 % af beløbene i kolonne I og II; de i kolonne I og II fastsatte godtgørelser nedsættes med 34 % pr. indkvarteringsdag. Hvis alle udgifterne til den ansattes bespisning og indkvartering under tjenesterejser afholdes eller godtgøres af en af Fællesskabernes institutioner, af et til Fællesskaberne knyttet organ eller af en national eller international forvaltning eller organisation, modtager han i stedet for den ovenfor fastsatte tjenesterejsegodtgørelse en godtgørelse, svarende til 17 % af de i kolonne I og II fastsatte beløb.

For ansatte, der på grundlag af særlige instrukser lejlighedsvis har repræsentationsudgifter i tjenestens medfør, fastsættes refusionsbeløbet for disse tjenesteudlæg mod forelæggelse af bilagene og under de betingelser, der fastsættes af direktøren i hvert enkelt tilfælde.

Til ansatte, på hvis tjenestested boligforholdene anses for særlig vanskelige, kan der ydes et boligtilskud.

Den fortegnelse over de steder, hvor et sådant tilskud kan ydes, samt den maksimale størrelse af dette tilskud og de nævnte bestemmelser for tildelingen deraf er de samme, som fastsættes af Rådet for De europæiske Fællesskaber i henhold til den fremgangsmåde, som er nævnt i artikel 65, stk. 3, i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

Til ansatte, på hvis tjenestested transportforholdene på grund af afstanden mellem bolig og arbejdssted anses for særlig vanskelige og bekostelige, kan der ydes et befordringstilskud.

Den fortegnelse over de steder, hvor et sådant tilskud kan ydes, samt den maksimale størrelse af dette tilskud og de nærmere bestemmelser for tildelingen deraf er de samme som dem, der fastsættes af Rådet for De europæiske Fællesskaber i henhold til den fremgangsmåde, som er nævnt i artikel 65, stk. 3, i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

►M1 De satser, der er anført i afdeling 4 ◄ , tilpasses automatisk hver gang, der sker en tilpasning af de tilsvarende satser i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber.

1. Vederlaget udbetales den ansatte den 15. i hver måned for den løbende måned. Vederlagsbeløbet afrundes til hele belgiske francs.

2. Foreligger der ikke krav på en hel måneds vederlag, opdeles dette i tredivtedele, og det antal tredivtedele, der skal betales, svarer til:

3. Når den ansatte opnår ret til familietillæggene og udlandstillægget efter sin indtræden i tjenesten, modtager han tillæggene fra den første dag i den måned, hvor retten opstår. Når retten til disse tillæg bortfalder, udbetales de til den ansatte indtil sidste dag i den måned, hvor retten bortfalder.

De ydelser, den ansatte er berettiget til, udbetales på det sted og i det lands valuta, hvor han gør tjeneste.

De i artikel 17, stk. 2, 3 og 4, i bilag VII i Vedtægten for Tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber fastsatte bestemmelser finder anvendelse i lighed hermed.

1. Tilsluttet den fælles sygeforsikringsordning for De europæiske Fællesskabers institutioner er:

2. Ordningen vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber finder anvendelse på ovennævnte tilsluttede og deres ydelsesberettigede pårørende.

Ordningen om dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemænd ved De europæiske Fællesskaber finder anvendelse på de ansatte ved instituttet.

For så vidt angår fastsættelsen af de krav, der på grundlag af nævnte ordning kan rejses af en ansat, som rammes af en ulykke eller en erhvervssygdom, eller af dennes ydelsesberettigede pårørende, overdrager instituttets direktør beføjelserne til den administrative instans, der er bemyndiget til at fastsætte sådanne krav som følge af en ulykke eller en erhvervssygdom, der har ramt en tjenestemand ved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber.

De europæiske Fællesskaber sikrer udbetalingen af de i denne ordning fastsatte ydelser til de ansatte ved instituttet og deres ydelsesberettigede pårørende.

Såfremt det ved lægeundersøgelsen forud for tiltrædelsen konstateres, at en ansat lider af en sygdom eller helbredsmangel, kan instituttets direktør, for så vidt angår følger eller eftervirkninger af denne sygdom eller helbredsmangel, bestemme, at de garantier, der er fastsat i tilfælde af invaliditet eller død, først får virkning for ham fem år efter hans indtræden i instituttets tjeneste.

Alderspensionen beregnes efter den ansattes samlede antal pensionsgivende tjenesteår. Hvert tjenesteår, der tages i betragtning i henhold til de i artikel 3 fastsatte betingelser, skal godskrives som et pensionsgivende tjenesteår, og hver fulde måned som en tolvtedel af et pensionsgivende tjenesteår.

Ved opgørelse af pensionsretten kan der højst tages hensyn til 35 pensionsgivende tjenesteår.

Ved beregningen af de pensionsgivende tjenesteår i henhold til artikel 2, stk. 1, tages følgende i betragtning:

Den ansatte, der har været udtrådt af tjenesten ved instituttet, ved Det europæiske center for udvikling af Erhvervsuddannelse eller ved en af De europæiske Fællesskabers institutioner, og som genindtræder i instituttet eller i en institution i Fællesskaberne, erhverver på ny pensionsrettigheder.

Han kan ansøge om, at hans samlede tjenestetid ved instituttet, ved Det europæiske center for udvikling af Erhvervsuddannelse eller ved en af De europæiske Fællesskabers institutioner medtages ved beregning af alderspensionskravene, på betingelse af at han igen indbetaler de beløb, der eventuelt er udbetalt ham som udtrædelsespenge, eller som han har modtaget som pension, med tillæg af 3,5 % pro anno.

Hvis en pensionsberettiget ansat ikke genindbetaler de i stk. 2 nævnte beløb, får han godskrevet det kapitalbeløb, der er den aktuarmæssige modværdi af hans pension på det tidspunkt, hvor denne pension ikke længere udbetales til ham, med tillæg af renter 3,5 % pro anno, i form af en pension, hvis udbetaling udsættes til det tidspunkt, hvor han fratræder tjenesten.

Det eksistensminimum, der tages i betragtning ved beregningen af ydelserne, svarer til grundlønnen for en ansat på første løntrin i lønklasse D 4.

Den aktuarmæssige modværdi af alderspensionen kan ikke ligge under det beløb, den ansatte ville have modtaget, hvis bestemmelserne i artikel 11 havde fundet anvendelse på ham.

Ligger den i henhold til de foregående betemmelser fastsatte aktuarmæssige modværdi af pensionen under dette beløb, modtager den ansatte en alderspension, hvis aktuarmæssige modværdi er lig med det i stk. 1 nævnte beløb.

Den aktuarmæssige modværdi af alderspensionen defineres som kapitalværdien af den ydelse, der tilkommer den ansatte, udregnet i henhold til de seneste dødelighedstabeller fastsat af De europæiske Fællesskabers budgetmyndigheder som omhandlet i artikel 32, og på grundlag af en rentesats på 3,5 % pro anno.

Den ansatte, der udtræder af tjenesten inden det 60. år, kan anmode om, at pensionsudbetalingen:

— eller straks begynder under forudsætning af, at han er fyldt 50 år. I dette tilfælde nedsættes pensionen i forhold til hans alder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingen begynder, efter følgende tabel:

—

Forholdet mellem førtidspensionering og pensionering ved 60-års-alderen

Alder ved førtidspensionering	Koefficient
50	0,50678
51	0,53834
52	0,57266
53	0,61009
54	0,65099
55	0,69582
56	0,74508
57	0,79936
58	0,85937
59	0,92593

Retten til alderspension får virkning fra den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken den ansatte uden eller efter ansøgning pensioneres.

1. Den ansatte, der udtræder af tjenesten for at indtræde i en administration eller en national eller international organisation, der har indgået en aftale med instituttet, er berettiget til at få overført den aktuarmæssige modværdi af sine alderspensionsrettigheder til denne administrations eller organisations pensionskasse.

2. Den ansatte, der efter sin udtræden af tjenesten hos en administration, en national eller international organisation eller en virksomhed, indtræder i instituttets tjeneste, kan efter udløbet af den i artikel 25 i vilkårene fastsatte prøvetid foranledige følgende beløb betalt til instituttet:

I sådanne tilfælde opgør den myndighed, der har kompetence til at fastsætte og udbetale pensioner, under hensyntagen til den pågældendes lønklasse og -trin ved den oprindelige indplacering, antallet af de pensionsgivende tjenesteår, som efter den nugældende pensionsordning kan godskrives ham på grundlag af den aktuarmæssige modværdi eller den fastsatte tilbagekøbsværdi.

Den i første afsnit omhandlede mulighed står ligeledes åben for en ansat, der er indtrådt i tjenesten før den ►C1 9. marts 1982 ◄ , for så vidt angår de pensionsrettigheder, han har erhvervet under sin tjenestetid ved instituttet forud for nævnte tidspunkt. De pensionsgivende tjenesteår, der kan komme i betragtning i forbindelse med disse rettigheder, fastlægges imidlertid på grundlag af hans lønklasse og -trin pr. ►C1 9. marts 1982 ◄

3. Stk. 2 anvendes ligeledes på den ansatte, der genindtræder i tjenesten efter at have haft tjenestefrihed af personlige årsager, jf. artikel 11 i ordningen, eller efter at have haft tjenestefrihed uden løn, jf, artikel 33 i ordningen.

1. Den ansatte, der før det 60. år udtræder af tjenesten af andre grunde end død eller invaliditet, har ved sin udtræden, såfremt han ikke er pensionsberettiget, eller bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, ikke finder anvendelse på ham, ret til udbetaling af følgende beløb:

2. De i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede udtrædelsespenge nedsættes med de i henhold til artikel 37 indbetalte beløb.

Såfremt det i bilag I omhandlede invaliditetsudvalg anerkender, at en ansat, der endnu ikke er fyldt 65 år, og som i det tidsrum, i hvilket han erhverver pensionsrettigheder, er blevet varigt og totalt invalid og af den grund må opgive at gøre tjeneste ved instituttet, har han, med forbehold af artikel 1, i den tid, hvor han er utjenstdygtig, ret til den invalidepension, der er omhandlet i artikel 41b i vilkårene.

En ansat, der af invaliditetsudvalget anerkendes at opfylde betingelserne i artikel 41b i ordningen, pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, i hvilken direktøren træffer beslutning om, at det må konstateres, at den ansatte ikke længere kan gøre tjeneste. Retten til invalidepension opstår den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken det konstateres, at den ansatte ikke længere kan gøre tjeneste.

Instituttets direktør kan til enhver tid kræve bevis for, at en invalidepensionsmodtager stadig opfylder betingelserne for at oppebære denne pension. Hvis invaliditetsudvalget konstaterer, at betingelserne ikke længere er opfyldt, bortfalder retten til pension.

►M3 Såfremt en tidligere ansat ◄ , der modtager invalidepension, genindtræder i instituttets tjeneste, skal den tid, i hvilken han har modtaget pensionen, tages i betragtning ved beregningen af hans alderspension uden pligt til efterbetaling af bidrag.

Enken efter en ansat, der er afgået ved døden, medens han var tjenstgørende eller havde orlov til aftjening af værnepligt, får, såfremt de har været gift i mindst et år og med forbehold af artikel 1 og 21, en enkepension, der er lig med 35 % af den ansattes månedlige grundløn, og som ikke kan være mindre end det i artikel 5 fastsatte eksistensminimum ►M3 eller 60 % af den alderspension, som den ansatte ville have fået udbetalt, hvis han, uden hensyn til tjenestetidens varighed eller til alderen, havde haft krav herpå på sin dødsdag ◄ .

Der tages ikke hensyn til den i stk. 1 nævnte varighed af ægteskabet, hvis der er et eller flere børn i dette eller i et eventuelt tidligere ægteskab for den ansattes vedkommende, og enken forsørger eller har forsørget disse børn, eller hvis den ansattes død skyldes en helbredsmangel eller sygdom, som han har pådraget sig i forbindelse med sit arbejde, eller en ulykke.

Enken efter en tidligere ansat, der har oppebåret alderspension, har, med forbehold af artikel 21, og såfremt ægteskabet med den ansatte på det tidspunkt, hvor han er udtrådt af instituttets tjeneste, mindst har bestået i et år, ret til en efterladtepension svarende til 60 % af den alderspension, som hendes ægtefælle oppebar på sin dødsdag. Efterladtepensionens minimumsbeløb er 35 % af den ansattes sidste månedlige grundløn og kan ikke være mindre end det i artikel 5 fastsatte eksistensminimum; pensionen må dog i intet tilfælde være større end den alderspension, som ægtefællen oppebar på sin dødsdag.

Der ses bort fra den i stk. 1 anførte betingelse om ægteskabets varighed, hvis der i et ægteskab, som den ansatte har indgået, inden han udtrådte af tjenesten,er et eller flere børn, og enken forsørger eller har forsørget disse.

Enken efter en tidligere ansat, der har modtaget invalidepension, har, såfremt hun var gift med den ansatte på det tidspunkt, hvor han blev berettiget til denne, med forbehold af artikel 21, ret til en pension, der er lig med 60 % af den invalidepension, som hendes ægtefælles modtog på sin dødsdag.

Pensionen udgør mindst 35 % af den seneste grundløn; pensionen kan dog i intet tilfælde overstige den invalidepension, som ægtefællen modtog på sin dødsdag.

Enken efter en tidligere ansat, der er udtrådt af tjenesten inden sit 60. år, og som har anmodet om at få udsat udbetalingen af sin alderspension indtil den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han fylder 60, har, med forbehold af artikel 21, og såfremt ægteskabet har bestået i mindst et år på det tidspunkt, hvor den pågældende er udtrådt af instituttets tjeneste, ret til en enkepension svarende til 60 % af den alderspension, som hendes ægtefælle ville have modtaget ved det fyldte 60. år.

Der ses bort fra den i stk. 1 anførte betingelse om ægteskabets varighed, hvis der i et ægteskab, som den ansatte har indgået, inden han udtrådte af tjenesten, er et eller flere børn, og enken forsørger eller har forsørget disse.

Der ses bort fra den i ►M3 artikel 17, 17a og 18 ◄ anførte betingelse om ægteskabets varighed, hvis ægteskabet med den ansatte, også hvis det er indgået efter, at han er udtrådt af tjenesten, har varet mindst fem år.

1. Den børnepension, der er fastsat i artikel 41d, stk. 1, i vilkårene udgør for det første barn 8/10 af den efterladtepension, som den ansattes enke ville have været berettiget til, idet der ses bort fra de i artikel 25 i dette bilag nævnte nedsættelser.

Den kan med forbehold af artikel 21 ikke være mindre end det i artikel 5 fastsatte eksistensminimum.

2. Den således fastsatte pension forhøjes fra og med det andet forsørgelsesberettigede barn med et beløb, der er lig med det dobbelte børnetilskud.

3. Summen af denne pension og de i stk. 2 nævnte tilskud fordeles ligeligt mellem de berettigede børn.

Såfremt en ansat efterlader sig en enke og samtidig børn fra et tidligere ægteskab eller andre ydelsesberettigede pårørende, beregnes den samlede pension som enkepension til en enke, der skal forsørge personer, over for hvem der består forsørgerpligt, og den fordeles forholdsmæssigt mellem de persongrupper, der kommer i betragtning, i forhold til de pensionsydelser, som ville være blevet tillagt de forskellige grupper hver for sig.

Såfremt en ansat efterlader børn, der er født i forskellige ægteskaber, beregnes den samlede pension, som om børnene var fra samme ægteskab, og den fordeles forholdsmæssigt mellem de persongrupper, der kommer i betragtning, i forhold til de pensionsydelser, som ville være blevet tilladt de forskellige grupper hver for sig.

Ved beregningen af ovennævnte fordeling henregnes børn, der er født i ægtefællernes eventuelle tidligere ægteskaber, og som de i henhold til artikel 7 i bilag IV havde forsørgerpligt over for, til samme gruppe, som børn født i ægteskabet med den ansatte.

I det i stk. 2 omhandlede tilfælde ligestilles de slægtninge i opstigende linje, der i henhold til artikel 7, stk. 4, i bilag IV er forsørgelsesberettigede, med de forsørgelsesberettigede børn, og bliver ved beregningen af fordelingen henregnet til samme gruppe som slægtninge i nedstigende linje.

Såfremt en ansat, en tidligere ansat, der oppebærer en invalide- eller alderspension, eller en tidligere ansat, der er udtrådt af tjenesten inden det fyldte 60. år, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans alderspension udsættes indtil den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han fylder 60 år, har været forsvundet i mere end et år, kan der til ægtefællen eller de personer, den ansatte har forsørgerpligt over for, foreløbig udbetales den efterladtepension, der ville tilkomme dem i henhold til denne ordning.

Hvis en person, der modtager efterladtepension eller er berettiget hertil, i mere end et år har haft ubekendt opholdssted, finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse på de personer, den pågældende betragtes som havende forsørgerpligt over for.

De foreløbige pensionsydelser i henhold til stk. 1 og 2 ændres til endelige pensionsydelser, når den ansatte, eller den, der oppebærer ydelserne, officielt er konstateret død, eller han ved retskraftig dom er erklæret for bortebleven.

Retten til efterladtepension får virkning på den første dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken den ansatte er afgået ved døden. Hvis den ansattes eller pensionsmodtagerens død medfører, at den i artikel 36 i vilkårene omhandlede udbetaling skal finde sted, opstår denne ret dog først på den første dag i den fjerde måned, der følger efter den måned, i hvilken dødsfaldet indtraf.

Retten til efterladtepension ophører ved udgangen af den kalendermåned, i hvilken den berettigede afgår ved døden eller ikke længere opfylder betingelserne for at modtage en sådan pension.

Udgør aldersforskellen mellem den afdøde ansatte og dennes ægtefælle med fradrag af årene for ægteskabets varighed mere end ti år, nedsættes den efter ovennævnte bestemmelser fastsatte efterladtepension med hvert hele års aldersforskel som følger:

Enkens ret til efterladtepension bortfalder, når hun indgår nyt ægteskab. Hun modtager, såfremt artikel 41 d, stk. 2, i vilkårene ikke finder anvendelse, straks en affindelsessum svarende til det dobbelte af hendes årlige efterladtepension.

En ansats eller tidligere ansats fraskilte hustru har ret til efterladtepension i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, såfremt hun ved sin tidligere ægtefælles død godtgør, at hun for sit eget vedkommende er beretiget til et underholdsbidrag fra ham, således som fastsat enten ved retsafgørelse eller ved aftale mellem de tidligere ægtefæller.

Efterladtepensionen må dog ikke overstige det underholdsbidrag, der blev udbetalt på tidspunktet for den tidligere ægtefælles død; pensionen tilpasses efter bestemmelserne i artikel 41g i ordningen.

Den fraskilte hustru fortaber sin ret, hvis hun indgår nyt ægteskab inden sin tidligere ægtefælles død. Hvis hun efter hans død indgår nyt ægteskab, finder bestemmelserne i artikel 26 anvendelse på hende.

Efterlader den ansatte sig flere fraskilte hustruer, der har ret til en efterladtepension, eller en eller flere fraskilte hustruer og en enke, der er berettiget til efterladtepension, deles pensionen i forhold til hvert ægteskabs varighed. Betingelserne i artikel 27, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

Dør en af de berettigede, eller afstår en af disse sin andel, overgår denne andel til de andre, medmindre retten i henhold til de betingelser, der er fastsat i artikel 41d, stk. 2, i vilkårene overgår til børnene.

Nedsættelserne på grund af aldersforskel i henhold til artikel 25 foretages særskilt for pensioner, der er fastsat i overensstemmelse med fordelingen i denne artikel.

Hvis den fraskilte hustru har mistet sine pensionsrettigheder i henhold til artikel 35, tillægges hele pensionsydelsen enken under forudsætning af, at artikel 41d, stk. 2, i vilkårene ikke kommer til anvendelse.

I enhver lønudbetaling indeholdes bidragene til den pensionsordning, der er fastsat i artikel 41a til 41h i vilkårene og i dette bilag.

Bidrag, der er opkrævet i overensstemmelse med reglerne, kan ikke kræves tilbagebetalt. Bidrag, der fejlagtigt er opkrævet, giver ikke ret til pension; de tilbagebetales uden renter på den ansattes eller hans ydelsesberettigede pårørendes anmodning.

De dødeligheds- og invaliditetstabeller samt den norm for de forventede lønbevægelser, der er fastsat af De europæiske Fællesskabers budgetmyndigheder i henhold til artikel 39 i bilag VIII til Vedtægten for Tjenestemænd i Fællesskaberne, anvendes ved beregningen af de i dette bilag fastsatte aktuarmæssige værdier.

Fastsættelsen af rettighederne til udtrædelsespenge og til alders-, invalide- og efterladtepension påhviler den i artikel 41h i vilkårene omhandlede administrative instans, der med henblik herpå har fået overdraget beføjelserne af instituttets direktør. En detaljeret opgørelse over fastsættelsen af rettighederne fremsendes af nævnte instans til den ansatte eller de ydelsesberettigede pårørende og til instituttet samtidig med den afgørelse, hvorved disse rettigheder tilkendes.

Alderspension og invalidepension kan ikke ydes sammen med løn, der udbetales af instituttet eller en af De europæiske Fællesskabers institutioner.

Ydelse af alders-, invalide- eller efterladtepension medfører ikke ret til udlandstillæg.

Pensionsydelser kan, hvis der foreligger en fejlagtig eller mangelfuld beregning heraf uanset arten, til enhver tid reguleres.

De kan ændres eller bortfalde, hvis de er ydet i strid med forskrifterne i vilkårene og i dette bilag.

En afdød ansats ydelsesberettigede pårørende, der ikke anmoder om en opgørelse af deres pensionsrettigheder i det år, der følger umiddelbart efter den pågældendes død, mister deres rettigheder, medmindre de godtgør, at der foreligger force majeure.

Den ansatte eller de af hans pårørende, der er berettiget til ydelser i henhold til denne pensionsordning, skal tilvejebringe de skriftlige beviser, der kan forlanges, og give den i artikel 41h i vilkårene omhandlede administrative instans meddelelse om ethvert forhold, der kan medføre en ændring af deres ret til at modtage sådanne ydelser.

På betingelser, der skal fastsættes af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, kan den ansatte anmode om, at instituttet foretager de indbetalinger, han eventuelt skal præstere for at opnå eller bevare sine pensionsrettigheder i sit hjemland.

Disse indbetalinger kan ikke overstige 13,5 % af hans grundløn, og de afholdes over instituttets budget.

Ydelserne udbetales af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber over Fællesskabernes budget.

Ydelserne kan efter modtagernes valg enten udbetales i hjemlandets valuta, i opholdslandets valuta eller det lands valuta, hvor instituttet har sit sæde; valget gælder for mindst to år.

Ethvert beløb, som en ansat skylder instituttet på det tidspunkt, hvor den pågældende er berettiget til en af de ydelser, der er nævnt i denne pensionsordning, indeholdes i ydelserne til den ansatte eller til de ydelsesberettigede pårørende. Betalingen kan afvikles over flere måneder.

Såfremt tredjemand er ansvarlig for en ansats invaliditet eller død, overgår den ansattes eller de ydelsesberettigede pårørendes rettigheder i en retssag mod den ansvarlige tredjemand uden videre til Fællesskaberne inden for grænserne af de forpligtelser, Fællesskaberne har i henhold til pensionsordningen.

Den i artikel 29a i ordningen omhandlede tilladelse gives efter anmodning fra den ansatte for en periode på højst et år.

Tilladelsen kan dog fornys under de samme betingelser. Den pågældende ansatte skal indgive ansøgning om fornyelse mindst en måned før den periode udløber, for hvilken tilladelsen er givet.

Når de grunde, som har været afgørende for, at tilladelsen i henhold til artikel 29a i ordningen kunne gives, bortfalder, kan direktøren med en måneds varsel tilbagekalde tilladelsen før udløbet af den periode, for hvilken tilladelsen er givet.

Direktøren kan ligeledes efter anmodning fra den pågældende ansatte tilbagekalde tilladelsen før udløbet af den periode, for hvilken tilladelsen er givet.

Den ansatte har i den periode, i hvilken han har tilladelse til at arbejde på halv tid, krav på 50 % af sit vederlag. Børnetilskuddet og uddannelsestillægget udbetales dog stadig med det fulde beløb.

Bidragene til sygeforsikringsordningen og pensionsordningen beregnes på grundlag af den fulde grundløn.

		Tidende
		No	page	date
►M1	Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 1238/80 af 13. maj 1980	L 127	4	22.5.1980
►M2	Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 510/82 af 22. februar 1982	L 64	15	8.3.1982
►M3	Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 680/87 af 23. februar 1987	L 72	15	14.3.1987

►C1	Berigtigelse, EFT L 077, 23.3.1982, s. 12 (510/82)
►C2	Berigtigelse, EFT L 103, 15.4.1987, s. 46 (680/87)

— den ansattes indgåelse af ægteskab:	fire dage,
— den ansattes flytning:	indtil to dage,
— ægtefælles alvorlige sygdom:	indtil tre dage,
— ægtefælles død:	fire dage,
— alvorlig sygdom hos en slægtning i opstigende linje:	indtil to dage,
— en i opstigende linje slægtnings død:	to dage,
— fødsel, eller et barns indgåelse af ægteskab:	to dage,
— et barns alvorlige sygdom:	indtil to dage,
— et barns død:	fire dage.

Lønklasse	Løntrin
Lønklasse	1	2	3	4	5	6	7	8
A 4	195 848	206 827	217 806	228 785	239 764	250 743	261 722	272 701
A 5	161 470	171 036	180 602	190 168	199 734	209 300	218 866	228 432
A 6	139 537	147 151	154 765	162 379	169 993	177 607	185 221	192 835
A 7	120 115	126 092	132 069	138 046	144 023	150 000	155 977	161 954
A 8	106 232	110 514	114 796	119 078	123 360	127 642	131 924	136 206
B 1	139 537	147 151	154 765	162 379	169 993	177 607	185 221	192 835
B 2	120 903	126 570	132 237	137 904	143 571	149 238	154 905	160 572
B 3	101 408	106 122	110 836	115 550	120 264	124 978	129 692	134 406
B 4	87 711	91 798	95 885	99 972	104 059	108 146	112 233	116 320
B 5	78 399	81 709	85 019	88 329	91 639	94 949	98 259	101 569
C 1	89 462	93 069	96 676	100 283	103 890	107 497	111 104	114 711
C 2	77 810	81 117	84 424	87 731	91 038	94 345	97 652	100 959
C 3	72 586	75 418	78 250	81 082	83 914	86 746	89 578	92 410
C 4	65 579	68 238	70 897	73 556	76 215	78 874	81 533	84 192
C 5	60 479	62 956	65 433	67 910	70 387	72 864	75 341	77 818
D 1	68 345	71 333	74 321	77 309	80 297	83 285	86 273	89 261
D 2	62 319	64 972	67 625	70 278	72 931	75 584	78 237	80 890
D 3	58 003	60 484	62 965	65 446	67 927	70 408	72 889	75 370
D 4	54 688	56 930	59 172	61 414	63 656	65 898	68 140	70 382

	Ansatte, der har ret til husstandstillæg		Ansatte, der ikke har ret til husstandstillæg
	fra 1. til 15. dag	fra 16. dag	fra 1. til 15. dag	fra 16. dag
	bfr. pr. kalenderdag	bfr. pr. kalenderdag	bfr. pr. kalenderdag	bfr. pr. kalenderdag
A4—A8 og kategori B	1 817	824	1 232	644
Øvrige lønklasser	1 648	768	1 061	531