►B

▼M2  RÅDETS DIREKTIV 72/245/EØF

af 20. juni 1972

om køretøjers radiointerferens (elektromagnetiske kompatibilitet)

(EFT L 152, 6.7.1972, p.15)

Tidende

  No

page

date

 M1

KOMMISSIONENS DIREKTIV 89/491/EØF af 17. juli 1989

  L 238

43

15.8.1989

►M2

KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/54/EF af 31. oktober 1995

  L 266

1

8.11.1995

►M3

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/104/EF EØS-relevant tekst af 14. oktober 2004

  L 337

13

13.11.2004

►M4

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/49/EF EØS-relevant tekst af 25. juli 2005

  L 194

12

26.7.2005

►M5

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/83/EF EØS-relevant tekst af 23. november 2005

  L 305

32

24.11.2005

►M6

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2006/28/EF EØS-relevant tekst af 6. marts 2006

  L 65

27

7.3.2006

 A1

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

  L 236

33

23.9.2003

 C1

Berigtigelser til retsakter offentliggjort i Specialudgaverne1952-1972, s. 50 (72/245)

►C2

Berigtigelse, EFT L 056, 2.3.2005, s. 35  (04/104)

BILAG I

Krav til køretøjerne og til elektriske/elektroniske enheder monteret deri

Tillæg 1:

Liste over standarder, der henvises til i dette direktiv

Tillæg 2:

Referencegrænser for bredbåndsstråling fra køretøj

Antenne-køretøjsafstand: 10 m

Tillæg 3:

Referencegrænser for bredbåndsstråling fra køretøj

Antenne-køretøjsafstand: 3 m

Tillæg 4:

Referencegrænser for smalbåndsstråling fra køretøj

Antenne-køretøjsafstand: 10 m

Tillæg 5:

Referencegrænser for smalbåndsstråling fra køretøj

Antenne-køretøjsafstand: 3 m

Tillæg 6:

Referencegrænser for bredbåndsstråling fra elektronisk/elektrisk enhed

Tillæg 7:

Referencegrænser for smalbåndsstråling fra elektronisk/elektrisk enhed

Tillæg 8:

Model for EF-typegodkendelsesmærke

BILAG II A

Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af et køretøj

BILAG II B

Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af en elektrisk/elektronisk enhed

BILAG III A

Model for EF-typegodkendelsesattest

BILAG III B

Model for EF-typegodkendelsesattest

BILAG III C

Model for erklæring vedrørende bilag I, punkt 3.2.9

BILAG IV

Metode til måling af elektromagnetisk bredbåndsstråling fra køretøjer

BILAG V

Metode til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling fra køretøjer

BILAG VI

Metode til kontrol af køretøjers elektromagnetiske immunitet

BILAG VII

Metode til måling af elektromagnetisk bredbåndsstråling fra elektriske/elektroniske enheder

Tillæg 1 — Figur 1:

Afgrænsning af måleplads for elektrisk/elektronisk enhed

Åbent, plant område, frit for elektromagnetisk reflekterende flader

BILAG VIII

Metode til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling fra elektriske/elektroniske enheder

BILAG IX

Metoder til kontrol af elektriske/elektroniske enheders elektromagnetiske immunitet

Tillæg 1 — Figur 1:

800 mm stripline-prøvning

Tillæg 1 — Figur 2:

800 mm stripline-dimensioner

Tillæg 2:

Typiske TEM-celledimensioner

BILAG X

Metoder til måling af elektriske/elektroniske enheders immunitet over for og emission af transiente forstyrrelser

2.1.

I dette direktiv forstås ved:

▼M4

▼M6 —————

▼M3

3.1.1.

Ansøgning om typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, indgives af fabrikanten.

3.1.2.

Oplysningsskemaet skal udformes som vist i bilag II A.

3.1.3.

Køretøjsfabrikanten skal opstille et program med alle forventede kombinationer af relevante elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder, karrosseriformer ( 6 ), varianter med hensyn til karrosserimateriale (6) , det samlede ledningsnet, motorvarianter, højre-/venstrestyring og versioner med forskellig akselafstand. Elektriske/elektroniske systemer og elektriske/elektroniske enheder betragtes som relevante, hvis de kan afgive nævneværdig bred- eller smalbåndsstråling, og/eller hvis de indgår i immunitetsrelaterede funktioner (se punkt 2.1.12 i dette bilag).

3.1.4.

Fra dette program udvælger fabrikanten og den ansvarlige myndighed efter fælles overenskomst et køretøj til prøvning. Køretøjet skal være repræsentativt for køretøjstypen (se bilag II A, tillæg 1). Valget af køretøj skal baseres på de elektriske/elektroniske systemer, fabrikanten tilbyder. Fabrikanten og den ansvarlige myndighed kan indbyrdes aftale at udvælge et eller flere yderligere køretøjer fra programmet til prøvning, hvis det menes, at dette eller disse indeholder andre elektriske/elektroniske systemer, således at køretøjets elektromagnetiske kompatibilitet kan være væsentligt anderledes end det først udvalgte køretøjs.

3.1.5.

Der kan efter proceduren i punkt 3.1.4 kun udvælges køretøjer blandt de kombinationer af køretøj og elektriske/elektroniske enheder, som faktisk agtes produceret.

3.1.6.

Fabrikanten kan supplere ansøgningen med en rapport over prøvninger, der allerede er udført. Den godkendende myndighed kan benytte data herfra til udarbejdelse af typegodkendelsesattesten.

3.1.7.

Hvis prøvningsinstansen, der står for typegodkendelsesprøvningen, selv udfører prøvningen, skal der stilles et køretøj til rådighed, som er repræsentativt for den type, der søges godkendt, jf. punkt 3.1.4.

3.1.8.

Køretøjsfabrikanten skal fremsætte en erklæring vedrørende frekvensbånd, sendeniveauer, antennepositioner og installationsnormer for RF-sendere, også selv om køretøjet ikke på godkendelsestidspunktet er udstyret med en RF-sender. Dette skal omfatte alle mobile radiosystemer, der normalt anvendes i køretøjer. Denne information skal gøres offentligt tilgængelig efter typegodkendelsen.

Køretøjsfabrikanterne skal fremlægge bevis for, at køretøjets ydeevne ikke påvirkes negativt af sådanne senderinstallationer.

3.2.1.

Anvendelsesområde for dette direktiv i forbindelse med elektriske/elektroniske enheder:

3.2.2.

Ansøgning om typegodkendelse af en elektrisk/elektronisk enhed for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, indgives af fabrikanten af køretøjet eller den elektriske/elektroniske enhed eller af fabrikantens befuldmægtigede.

3.2.3.

Oplysningsskemaet skal udformes som vist i bilag II B.

3.2.4.

Fabrikanten kan supplere ansøgningen med en rapport over prøvninger, der allerede er udført. Den godkendende myndighed kan benytte data herfra til udarbejdelse af typegodkendelsesattesten. For udstyr, der er beregnet til installation i et køretøj, kan fabrikanten supplere ansøgningen med overensstemmelseserklæringen i henhold til bestemmelserne i direktiv 1999/5/EF eller direktiv 89/336/EØF, prøvningsrapporten vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet og brugsvejledningen inklusive vejledning i montering af sådant udstyr i køretøjer.

3.2.5.

Hvis prøvningsinstansen, der står for typegodkendelsesprøvningen, selv udfører prøvningen, skal der stilles en elektrisk/elektronisk enhed til rådighed, som er repræsentativ for den type, der søges godkendt, om nødvendigt efter drøftelse med fabrikanten af f.eks. mulige variationer i udformning, antal komponenter eller antal sensorer. Prøvningsinstansen kan udvælge endnu et eksemplar, hvis den finder det påkrævet.

3.2.6.

Prøveemnerne skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med fabrikantens handelsnavn eller -mærke og typebetegnelse.

3.2.7.

Eventuelle begrænsninger for anvendelsen skal anføres. De skal fremgå af bilag II B og/eller III B.

3.2.8.

Elektriske/elektroniske enheder, der markedsføres som reservedele, behøver ingen typegodkendelse, hvis de tydeligt med identifikationsnummer er markeret som reservedele, og hvis de er identiske og kommer fra den samme fabrikant som den originale udstyrsdel til et allerede typegodkendt køretøj.

3.2.9.

Komponenter, der sælges som efterfølgende monteret udstyr, og som er beregnet til montering i motorkøretøjer, behøver ingen typegodkendelse, hvis de ikke har forbindelse til immunitetsrelaterede funktioner (bilag I, 2.1.12). I disse tilfælde skal der udstedes en overensstemmelseserklæring i henhold til bestemmelserne i direktiv 89/336/EØF eller direktiv 1999/5/EF. I erklæringen skal indgå, at den elektriske/elektroniske enhed opfylder grænseværdierne fastlagt i punkt 6.5, 6.6, 6.8 og 6.9 i bilag I i dette direktiv.

I en overgangsperiode på fire år efter direktivets ikrafttrædelse skal den ansvarlige for markedsføringen af et sådant produkt fremsende alle relevante oplysninger og/eller en prøve til den tekniske tjeneste, som afgør, om udstyret er immunitetsrelateret. Resultatet af denne inspektion skal foreligge inden for en periode på tre uger og ikke kræve yderligere prøvning. Et dokument i overensstemmelse med eksemplet i bilag III C udstedes inden for samme periode af den tekniske tjeneste. Medlemsstaterne skal senest tre år efter direktivets ikrafttrædelse rapportere alle tilfælde af afvisninger af sikkerhedsgrunde. På grundlag af de praktiske erfaringer med dette krav og på grundlag af medlemsstaternes rapporteringer afgøres det i henhold til den i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF omhandlede procedure inden overgangsperiodens udløb, om dette dokument ud over overensstemmelseserklæringen stadig er påkrævet.

4.1.1.3.

En fabrikant kan, hvis han ønsker det, opnå godkendelse efter dette direktiv, hvis køretøjet ikke har noget udstyr af den type, der skal underkastes immunitets- eller udstrålingsprøvning. Sådanne godkendelser kræver ingen prøvning.

4.1.3.

Elektriske/elektroniske enheder, der er intentionelle RF-sendere, som ikke er tildelt typegodkendelse i forbindelse med en køretøjsfabrikant, skal leveres med passende monteringsvejledning.

4.2.1.1.

Der meddeles EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF og i de relevante tilfælde artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, hvis det repræsentative køretøj opfylder kravene i nærværende direktiv.

4.2.1.2.

EF-typegodkendelsesattesten udformes som vist i bilag III A.

4.2.2.1.

Der meddeles EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF og i de relevante tilfælde artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, hvis den eller de repræsentative elektriske/elektroniske enheder opfylder kravene i nærværende direktiv.

4.2.2.2.

EF-typegodkendelsesattesten udformes som vist i bilag III B.

4.2.3.

Ved udfærdigelsen af den i punkt 4.2.1.2 og 4.2.2.2 omhandlede typegodkendelsesattest kan medlemsstatens godkendende myndighed benytte en rapport, som er udarbejdet af et laboratorium akkrediteret i henhold til ISO 17025 og anerkendt af den godkendende myndighed.

4.3.1.

Ved ændring af typegodkendelse, der er meddelt i henhold til dette direktiv, finder bestemmelserne i artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse.

4.3.2.

4.3.3.

Tilføjelse af brugte elektriske/elektroniske dele, der ikke er godkendt efter dette direktiv, da der på tidspunktet for første montering ikke var krav om typegodkendelse, medfører ikke ugyldiggørelse af typegodkendelsen, hvis montering af sådanne brugte elektriske/elektroniske dele sker i henhold til retningslinjer fra fabrikanten af de elektriske/elektroniske dele og køretøjet.

5.1.

Hver komponent, som svarer til en type, der er godkendt i henhold til dette direktiv, forsynes med et EF-typegodkendelsesmærke.

5.2.

EF-typegodkendelsesnummeret består af:

et rektangel omkring et lille »e«, efterfulgt af den tal- eller bogstavkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har udstedt EF-komponenttypegodkendelsen:

i nærheden af rektanglet »basisgodkendelsens nummer« — som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret omhandlet i direktiv 70/156/EØF, bilag VII — med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af det relevante bilag til direktiv 76/758/EØF på dagen for meddelelse af EF-typegodkendelse. Nummeret på ændringen og komponenttypegodkendelsesnummeret adskilles af et enkelt mellemrum. I dette direktiv er løbenummeret 03.

5.3.

EF-typegodkendelsesmærket skal fastgøres til den elektriske/elektroniske enheds vigtigste del (f.eks. den elektroniske styreenhed), så det er let læseligt og uudsletteligt.

5.4.

I tillæg 8 er der vist et eksempel på et EF-typegodkendelsesmærke.

5.5.

Der kræves ikke mærkning af elektriske/elektroniske enheder, der indgår i køretøjstyper godkendt i henhold til dette direktiv, eller reservedele som defineret i punkt 3.2.8.

5.6.

Mærkning, der er anbragt i overensstemmelse med punkt 5.3, behøver ikke at være synlig, når enheden er monteret i køretøjet.

6.1.1.1.

Et køretøj skal afprøves vedrørende strålingsemissioner og for immunitet over for strålingsforstyrrelser. Der kræves ikke afprøvning vedrørende ledningsbårne emissioner eller immunitet over for ledningsbårne forstyrrelser for typegodkendelse af køretøjet.

6.1.1.2.

Elektriske/elektroniske enheder skal afprøves vedrørende strålingsemissioner og ledningsbårne emissioner samt immunitet over for strålingsforstyrrelser og ledningsbårne forstyrrelser.

6.1.2.

Inden afprøvningen skal prøvningsinstansen forberede en prøvningsplan sammen med fabrikanten, som mindst skal indeholde driftsmetode, stimulerede funktion(er), kontrollerede funktion(er), godkendelses/afvisningskriterie(r) og ønskede emissioner.

6.2.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag IV og med en afstand mellem køretøj og antenne på 10,0 ± 0,2 m er strålingsreferencegrænsen 32 dBμV/m i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 32-43 dBμV/m i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 2 til dette bilag stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 43 dB (μV/m).

6.2.2.2.

Ved måling efter metoden i bilag IV og med en afstand mellem køretøj og antenne på 3,0 ± 0,05 m er strålingsreferencegrænsen 42 dBμV/m i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 42-53 dBμV/m i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 3 til dette bilag stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 53 dB (μV/m).

6.2.2.3.

På det for typen repræsentative køretøj skal de målte værdier, udtrykt i dBμV/m, være under typegodkendelsesgrænserne.

6.3.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag V og med en afstand mellem køretøj og antenne på 10,0 ± 0,2 m er strålingsreferencegrænsen 22 dBμV/m i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 22-33 dBμV/m i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 4 til dette bilag stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 33 dB (μV/m).

6.3.2.2.

Ved måling efter metoden i bilag V og med en afstand mellem køretøj og antenne på 3,0 ± 0,05 m er strålingsreferencegrænsen 32 dBμV/m i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 32-43 dBμV/m i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 5 til dette bilag stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 43 dB (μV/m).

6.3.2.3.

På det for typen repræsentative køretøj skal de målte værdier, udtrykt i dBμV/m, være under typegodkendelsesgrænserne.

6.3.2.4.

Uanset grænseværdierne i punkt 6.3.2.1, 6.3.2.2 og 6.3.2.3 i dette bilag anses køretøjet for at opfylde kravene til smalbåndsemission, hvis man under første prøvning efter den i bilag V, punkt 1.3, beskrevne metode konstaterer, at signalstyrken målt med en middelværdidetektor ved køretøjets radioantenne er mindre end 20 dBμV i frekvensbåndet 76-108 MHz, og køretøjet behøver således ikke gennemgå en fuldstændig prøvning.

6.4.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag VI er referencegrænsen for feltstyrken 30 V/m effektiv i mindst 90 % af frekvensbåndet 20-2 000 MHz og 25 V/m effektiv i hele frekvensbåndet 20-2 000 MHz.

6.4.2.2.

Det for typen repræsentative køretøj anses at opfylde kravene til immunitet, hvis der under prøvningerne i henhold til metoden i bilag VI ikke konstateres nogen forringelse af de »immunitetsrelaterede funktioners« ydeevne.

6.5.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag VII er strålingsreferencegrænsen 62-52 dBμV/m i frekvensbåndet 30-75 MHz, idet grænsen falder logaritmisk ved frekvenser over 30 MHz, og 52-63 dBμV/m i frekvensbåndet 75-400 MHz, idet grænsen stiger logaritmisk ved frekvenser over 75 MHz, som anført i tillæg 6 til dette bilag. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 63 dB (μV/m).

6.5.2.2.

På den for typen repræsentative elektriske/elektroniske enhed skal de målte værdier, udtrykt i dBμV/m, være under typegodkendelsesgrænserne.

6.6.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag VIII er strålingsreferencegrænsen 52-42 dBμV/m i frekvensbåndet 30-75 MHz, idet grænsen falder logaritmisk ved frekvenser over 30 MHz, og 42-53 dBμV/m (160-560 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz, idet grænsen stiger logaritmisk ved frekvenser over 75 MHz, som anført i tillæg 7 til dette bilag. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 53 dB (μV/m).

6.6.2.2.

På den for typen repræsentative elektriske/elektroniske enhed skal de målte værdier, udtrykt i dBμV/m, være under typegodkendelsesgrænserne.

6.7.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag IX skal immunitetsprøvningsniveauet være 60 V/m for 150 mm stripline-prøvningsmetoden, 15 V/m for 800 mm stripline-prøvningsmetoden, 75 V/m for TEM-celle-prøvningsmetoden, 60 mA for BCI-prøvningsmetoden og 30 V/m for frifelt-prøvningsmetoden i over 90 % af frekvensbåndet 20-2 000 MHz, samt et minimum på 50 V/m for 150 mm stripline-prøvningsmetoden, 12,5 V/m for 800 mm stripline-prøvningsmetoden, 62,5 V/m for TEM-celle-prøvningsmetoden, 50 mA for BCI-prøvningsmetoden og 25 V/m for frifelt-prøvningsmetoden i hele frekvensbåndet 20-2 000 MHz.

6.7.2.2.

Den for typen repræsentative elektroniske/elektriske enhed anses at opfylde kravene til immunitet, hvis der under prøvningerne i henhold til metoden i bilag IX ikke konstateres nogen forringelse af de »immunitetsrelaterede funktioners« ydeevne.

7.1.

Der skal træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse efter forskrifterne i artikel 10 i direktiv 70/156/EØF.

7.2.

Produktionens overensstemmelse i henseende til et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds elektromagnetiske kompatibilitet afgøres på grundlag af oplysningerne i typegodkendelsesattesten, jf. bilag III A og/eller III B.

7.3.

8.1.

Et køretøj, et elektrisk/elektronisk system eller en elektrisk/elektronisk enhed, der ikke omfatter en elektronisk oscillator med arbejdsfrekvens over 9 kHz, skal anses for at være i overensstemmelse med kravene i bilag I, punkt 6.3.2 eller 6.6.2 og bilag V og VIII.

8.2.

Køretøjer, hvor der ikke indgår elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder med »immunitetsrelaterede funktioner«, kræves ikke prøvet for immunitet over for strålingsforstyrrelser og anses for at opfylde kravene i bilag I, punkt 6.4, og bilag VI i dette direktiv.

8.3.

Elektriske/elektroniske enheder uden »immunitetsrelaterede funktioner« kræves ikke prøvet for immunitet over for strålingsforstyrrelser og anses for at opfylde kravene i bilag I, punkt 6.7, og bilag IX i dette direktiv.

8.4.

For køretøjer med dæk kan karrosseri/chassis betragtes som en elektrisk isoleret struktur. Betydende elektrostatiske kræfter i forhold til dets eksterne miljø optræder kun, når fører og/eller passagerer stiger ind og ud af køretøjet. Eftersom køretøjet holder stille på dette tidspunkt, anses typegodkendelsesprøvning med hensyn til elektrostatisk udladning ikke for nødvendig.

8.5.

Elektriske/elektroniske enheder, der ikke er tilsluttet omskifter, indeholder omskiftere eller omfatter induktiv belastning, kræves ikke prøvet for ledningsbåren emission og anses for at opfylde kravene i punkt 6.9 i dette bilag.

8.6.

Hvis modtagere har svigtende funktion under immunitetsprøvningen, og prøvesignalet er inden for den modtagerbåndbredde (RF-udelukkelsesbånd), der er specificeret for den pågældende radiotjeneste/produkt i den harmoniserede elektromagnetiske kompatibilitetsstandard og hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, er dette ikke nødvendigvis et afvisningskriterium.

8.7.

RF-sendere skal afprøves i sendemodus. Der ses i forbindelse med dette direktiv bort fra ønskede emissioner (f.eks. fra RF-sendesystemer), der ligger inden for den nødvendige båndbredde, og emissioner uden for båndet. Spurious-udstråling er omfattet af dette direktiv, men det er ikke nødvendigt at foretage en prøvning, hvis senderen har en overensstemmelseserklæring i henhold til direktiv 1999/5/EF med anvendelse af en harmoniseret standard.

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type:

0.4.

Køretøjets klasse (c):

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

Navn og adresse på den befuldmægtigede (evt.):

0.8.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):

1.1.

Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj:

1.6.

Motorens placering og montering:

3.1.

Fabrikant:

3.2.

Forbrændingsmotor

3.3.

Elektrisk motor

3.9.

GASDREVNE MOTORER (for systemer med anden indretning gives tilsvarende oplysninger)

4.2.

Type (mekanisk, hydraulisk, elektrisk osv.):

6.2.2.

Kort beskrivelse af eventuelle elektriske/elektroniske komponenter:

7.2.2.1.

Kort beskrivelse af eventuelle elektriske/elektroniske komponenter:

8.5.

Blokeringsfri bremser: ja/nej/ekstraudstyr (8) 

9.1.

Karrosseritype:

9.2.

Materialer og konstruktion:

9.5.

Forrude og andre ruder

9.9.

Førerspejle (angiv for hvert spejl)

9.12.

Sikkerhedsseler og/eller andre fastholdelsesanordninger

9.18.

Radiostøjdæmpning

10.5.

Kort beskrivelse af eventuelle andre elektriske/elektroniske komponenter end lamper:

12.2.

Tyverisikringsanordninger

12.7.

Tabel over montering og brug af RF-sendere i køretøj(er), hvis dette er relevant (jf. bilag I, punkt 3.1.8):

Ansøgeren om typegodkendelse skal også, om nødvendigt, fremlægge:

▼M6

▼M6 —————

▼M3

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type:

0.3.

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed ( 9 ):

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

Navn og adresse på den befuldmægtigede (evt.):

0.7.

Anbringelsessted og -måde for EF-typegodkendelsesmærket for komponenter og separate tekniske enheder:

0.8.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):

1.

Denne elektriske/elektroniske enhed søges godkendt som komponent/separat teknisk enhed ( 10 )

2.

Begrænsninger for anvendelsen og monteringsforskrifter:

3.

Nominel spænding for el system: … V, plus/minus (10)  til stel

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type:

0.4.

Køretøjets klasse (c):

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

Navn og adresse på den befuldmægtigede (evt.):

0.8.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):

1.

Eventuelle supplerende oplysninger (se tillæg):

2.

Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen:

3.

Prøvningsrapportens dato:

4.

Prøvningsrapportens nummer:

5.

Eventuelle bemærkninger (se tillæg):

6.

Sted:

7.

Dato:

8.

Underskrift:

9.

Informationspakken, der i forbindelse med typegodkendelsen er indgivet til den godkendende myndighed, kan fås ved henvendelse dertil.

1.

Supplerende oplysninger

5.

Yderligere bemærkninger:

(f.eks. gyldig for både højre- og venstrestyrede køretøjer).

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type:

0.3.

Typeidentifikationsmærker, hvis anført på komponenten/den separate tekniske enhed (12)  ( 13 ):

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

Navn og adresse på den befuldmægtigede (evt.):

0.7.

Anbringelsessted og fastgørelsesmåde for EF-typegodkendelsesmærket for komponenter og separate tekniske enheder:

0.8.

Adresse(r) på samlefabrik(ker):

1.

Eventuelle supplerende oplysninger (se tillæg):

2.

Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen:

3.

Prøvningsrapportens dato:

4.

Prøvningsrapportens nummer:

5.

Eventuelle bemærkninger (se tillæg):

6.

Sted:

7.

Dato:

8.

Underskrift:

9.

Informationspakken, der i forbindelse med typegodkendelsen er indgivet til den godkendende myndighed, kan fås ved henvendelse dertil.

1.

Supplerende oplysninger:

5.

Yderligere bemærkninger:

1.1.

Prøvningsmetoden i dette bilag gælder kun for køretøjer.

1.2.

Prøven er beregnet til måling af bredbåndsemission fra elektriske eller elektroniske systemer monteret i køretøjer (f.eks. tændingssystem eller elmotorer).

Hvis ikke anført anderledes i dette bilag skal prøvningen udføres i henhold til CISPR 12 (5. udgave 2001).

3.1.

Grænseværdierne er gældende i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz for målinger udført i et delvist afskærmet rum eller på en udendørs måleplads.

3.2.

Målingen kan foretages med enten en kvasispidsdetektor eller en spidsværdidetektor. Grænseværdierne i bilag I, punkt 6.2 og 6.5, gælder for kvasispidsmåling. Hvis der anvendes spidsværdidetektorer, skal der anvendes en korrektionsfaktor på 20 dB som defineret i CISPR 12 (5. udgave 2001).

3.3.

Prøvningsinstansen skal udføre denne prøvning med de i CISPR 12-standarden (5. udgave 2001) specificerede intervaller i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz.

Hvis køretøjsfabrikanten alternativt fremlægger måledata for hele frekvensbåndet fra et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025 (1. udgave 1999) og anerkendt af den godkendende myndighed, kan prøvningsinstansen opdele frekvensomfanget i 14 frekvensbånd, nemlig 30-34, 34-45, 45-60, 60-80, 80-100, 100-130, 130-170, 170-225, 225-300, 300-400, 400-525, 525-700, 700-850, 850-1 000 MHz, og gennem prøvninger ved de 14 frekvenser, der giver de højeste emissioner inden for hvert enkelt frekvensbånd, bekræfte, at køretøjet opfylder kravene i dette bilag.

Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes køretøjet og ikke stråling fra omgivelserne.

3.4.

Den højeste af værdierne i forhold til grænseværdien (horisontal/vertikal polarisering og antenneplacering på køretøjets venstre og højre side) i hvert af de 14 frekvensbånd skal antages som den karakteristiske værdi for den frekvens, for hvilken målingerne fandt sted.

1.1.

Prøvningsmetoden i dette bilag gælder kun for køretøjer.

1.2.

Prøven er beregnet til måling af smalbåndsemission som den, der kan udsendes af mikroprocessorbaserede systemer eller andre smalbåndskilder.

Hvis ikke anført anderledes i dette bilag skal prøvningen udføres i henhold til CISPR 12 (5. udgave 2001) eller i henhold til CISPR 25 (2. udgave 2002).

1.3.

2.1.

Tændingen skal være tilsluttet. Motoren må ikke være i gang.

2.2.

Køretøjets elektroniske systemer skal være i normal driftstilstand, og køretøjet skal holde stille.

2.3.

Alt udstyr, der af fører eller passager kan idriftsættes permanent, med interne oscillatorer > 9 kHz eller repetitive signaler, skal være i normal drift.

3.1.

Grænseværdierne er gældende i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz for målinger udført i et delvist afskærmet rum eller på en udendørs måleplads.

3.2.

Målingerne skal udføres med en middelværdidetektor.

3.3.

Prøvningsinstansen skal udføre denne prøvning med de i CISPR 12-standarden (5. udgave 2001) specificerede intervaller i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz.

Hvis køretøjsfabrikanten alternativt fremlægger måledata for hele frekvensbåndet fra et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret i henhold til de relevante dele af ISO 17025 (1. udgave 1999) og anerkendt af den godkendende myndighed, kan prøvningsinstansen opdele frekvensomfanget i 14 frekvensbånd, nemlig 30-34, 34-45, 45-60, 60-80, 80-100, 100-130, 130-170, 170-225, 225-300, 300-400, 400-525, 525-700, 700-850, 850-1 000 MHz, og gennem prøvninger ved de 14 frekvenser, der giver de højeste emissioner inden for hvert enkelt frekvensbånd, bekræfte, at køretøjet opfylder kravene i dette bilag.

Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes køretøjet og ikke stråling fra omgivelserne, herunder bredbåndsstråling fra enhver elektrisk/elektronisk enhed.

3.4.

Den højeste af værdierne i forhold til grænseværdien (horisontal/vertikal polarisering og antenneplacering på køretøjets venstre og højre side) i hvert af de 14 frekvensbånd skal antages som den karakteristiske værdi for den frekvens, for hvilken målingerne fandt sted.

1.1.

Prøvningsmetoden i dette bilag gælder kun for køretøjer.

1.2.

Prøven er beregnet til måling af køretøjers elektroniske systemers immunitet. Køretøjet udsættes for elektromagnetiske felter som beskrevet i dette bilag og iagttages under prøvningen.

Hvis ikke anført anderledes i dette bilag skal prøvningen udføres i henhold til ►M5  ISO 11451-2: 3. udgave 2005 ◄ .

1.3.

Prøvningen kan alternativt finde sted på et udendørs prøveanlæg for alle køretøjers vedkommende. Prøveanlægget skal opfylde (nationale) retlige krav for så vidt angår emission af elektromagnetiske felter.

Hvis et køretøj er længere end 12 m og/eller bredere end 2,60 m og/eller højere ned 4,00 m, vil BCI-metoden i henhold til ISO 11451-4 (1. udgave 1995) kunne anvendes i frekvensområdet 20-2 000 MHz med de i bilag I, punkt 6.7.2.1, fastsatte niveauer.

2.1.1.

Motoren skal drive de trækkende hjul med en konstant hastighed på 50 km/h, hvis der ikke findes en teknisk begrundelse for at foretrække en anden hastighed. Køretøjet skal være anbragt i en passende belastet dynamometerprøvestand, eller, hvis en sådan ikke er til rådighed, hvile på isolerede akselstøtter lavest muligt over jorden. Om nødvendigt kan transmissionsaksler kobles fra (f.eks. lastbiler).

2.1.2.

I dette punkt defineres minimumsprøvningsbetingelser og afvisningskriterier for immunitetsprøvning af køretøjer. Andre køretøjssystemer, der kan have indflydelse på immunitetsrelaterede funktioner, skal prøves efter en metode, der aftales mellem køretøjsfabrikanten og prøvningsinstansen.

2.1.3.

Alt udstyr, der af fører eller passager kan idriftsættes permanent, skal være i normal drift.

2.1.4.

Alle øvrige systemer, som påvirker førerens direkte styring af køretøjet, skal være i køretøjets normale driftstilstand.

2.2.

Forefindes der elektriske/elektroniske systemer, som indgår i den direkte styring af køretøjet, men som ikke er i funktion under de i punkt 4.1 beskrevne omstændigheder, kan fabrikanten forelægge prøvningsinstansen en supplerende rapport eller anden dokumentation for, at det pågældende elektriske/elektroniske system opfylder direktivets krav. Sådan dokumentation skal indgå i typegodkendelsesdokumentationen.

2.3.

Medens prøvningen af køretøjet står på, må kun benyttes udstyr, som ikke medfører forstyrrelser. Køretøjets ydre og passagerkabinen skal overvåges for at kontrollere, om kravene i dette bilag er opfyldt (f.eks. ved hjælp af videokamera(er), en mikrofon osv.).

3.1.1.

Prøvningsinstansen skal udføre denne prøvning med de intervaller, der er specificeret i ►M5  ISO 11451-1: 3. udgave 2005 ◄ i hele frekvensbåndet 20 til 2 000 MHz.

Hvis køretøjsfabrikanten alternativt fremlægger måledata for hele frekvensbåndet fra et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret i henhold til de relevante dele af ISO 17025 (1. udgave 1999) og anerkendt af den godkendende myndighed, kan prøvningsinstansen vælge et reduceret antal spotfrekvenser inden for det samlede frekvensomfang, f.eks. 27, 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750, 900, 1 300 og 1 800 MHz for at bekræfte, at køretøjet opfylder kravene i dette bilag.

Tilfredsstiller et køretøj ikke de i dette bilag beskrevne prøvninger, skal det kontrolleres, at de pågældende tilfælde af svigt er optrådt under normale betingelser og ikke skyldes ukontrollerede felter.

4.1.1.

Substitutionsmetoden i henhold til ►M5  ISO 11451-1: 3. udgave 2005 ◄ skal anvendes til frembringelse af det foreskrevne felt.

4.1.2.

For transmissionslinjesystemer skal anvendes én prøvning på anlæggets referencepunkt.

For antenner skal anvendes fire prøvninger på anlæggets referencelinje.

4.1.3.

Køretøjet skal placeres, så dets centerlinje er på anlæggets referencepunkt eller referencelinje. Normalt skal køretøjet vende med fronten mod en fast antenne. Hvis de elektroniske styreenheder og tilhørende ledninger overvejende befinder sig bag i køretøjet, bør prøven dog normalt udføres med fronten væk fra antennen. For lange køretøjer (dvs. ikke personbiler og varebiler), hvis elektroniske styreenheder og tilhørende ledninger overvejende befinder sig midt i køretøjet, kan der fastlægges et referencepunkt på køretøjets højre eller venstre side. Referencepunktet skal være enten midt for køretøjet i længderetningen eller et andet sted på køretøjssiden, som vælges af fabrikanten og den ansvarlige myndighed i fællesskab på grundlag af de elektroniske systemers placering og ledningsføringen.

Sådanne prøvninger må kun gennemføres, hvis den fysiske udformning af kammeret tillader det. Antennens placering skal anføres i prøvningsrapporten.

1.1.

Prøvningsmetoden i dette bilag gælder for elektriske/elektroniske enheder, der efterfølgende kan monteres i køretøjer, der opfylder kravene i bilag IV.

1.2.

Prøven er beregnet til måling af elektromagnetisk bredbåndsemission fra elektriske eller elektroniske enheder (f.eks. tændingssystem eller elmotorer).

Hvis ikke anført anderledes i dette bilag skal prøvningen udføres i henhold til CISPR 25 (2. udgave, 2002).

2.1.

Den elektriske/elektroniske enhed skal under prøvningen være i normal driftstilstand, helst under maksimal belastning.

3.1.

Prøvningen skal udføres i henhold til CISPR 25 (2. udgave 2002) punkt 6.4 — ALSE-metoden.

3.2.

Som alternativ til et lukket og afskærmet rum (ALSE) kan et åbent prøveareal (OATS), der opfylder kravene i CISPR 16-1 (2. udgave 2002) anvendes (se tillæg 1 til dette bilag).

3.3.

For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 6 dB under de i bilag I, punkt 6.5.2.1, anførte grænser, bortset fra tilladte smalbåndsudsendelser.

4.1.

Grænseværdierne er gældende i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz for målinger udført i et delvist afskærmet rum eller på en udendørs måleplads.

4.2.

Målingen kan foretages med enten en kvasispidsdetektor eller en spidsværdidetektor. Grænseværdierne i bilag I, punkt 6.2 og 6.5, gælder for kvasispidsmåling. Hvis der anvendes spidsværdidetektorer, skal der anvendes en korrektionsfaktor på 20 dB som defineret i CISPR 12 (5. udgave, 2001).

4.3.

Prøvningsinstansen skal udføre denne prøvning med de intervaller, der er specificeret i CISPR 25-standarden (2. udgave 2002) i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz.

Hvis køretøjsfabrikanten alternativt fremlægger måledata for hele frekvensbåndet fra et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret i henhold til de relevante dele af ISO 17025 (1. udgave 1999) og anerkendt af den godkendende myndighed, kan prøvningsinstansen opdele frekvensomfanget i 13 frekvensbånd, nemlig 30-50, 50-75, 75-100, 100-130, 130-165, 165-200, 200-250, 250-320, 320-400, 400-520, 520-660, 660-820, 820-1 000 MHz, og gennem prøvninger ved de 13 frekvenser, der giver de højeste emissioner inden for hvert enkelt frekvensbånd, bekræfte, at køretøjet opfylder kravene i dette bilag.

Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes den elektriske/elektroniske enhed og ikke stråling fra omgivelserne.

4.4.

Den højeste af værdierne i forhold til grænseværdien (horisontal/vertikal polarisering) i hvert af de 13 frekvensbånd skal antages som den karakteristiske værdi for den frekvens, for hvilken målingerne fandt sted.

1.1.

Prøvningsmetoden i dette bilag gælder for elektriske/elektroniske enheder, der efterfølgende kan monteres i køretøjer, der opfylder kravene i bilag IV.

1.2.

Prøven er beregnet til måling af smalbåndsemission som den, der kan udsendes af mikroprocessorbaserede systemer.

Hvis ikke anført anderledes i dette bilag skal prøvningen udføres i henhold til CISPR 25 (2. udgave, 2002).

3.1.

Prøvningen skal udføres i henhold til CISPR 25 (2. udgave 2002) punkt 6.4 — ALSE-metoden.

3.2.

Som alternativ til et lukket og afskærmet rum (ALSE) kan et åbent prøveareal (OATS), der opfylder kravene i CISPR 16-1 (2. udgave 2002), anvendes (se tillæg 1 til bilag VII).

3.3.

For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 6 dB under de i bilag I, punkt 6.5.2.1, anførte grænser, bortset fra tilladte smalbåndsudsendelser.

4.1.

Grænseværdierne er gældende i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz for målinger udført i et delvist afskærmet rum eller på en udendørs måleplads.

4.2.

Målingerne skal udføres med en middelværdidetektor.

4.3.

Prøvningsinstansen skal udføre denne prøvning med de i CISPR 12-standarden (5. udgave 2001) specificerede intervaller i hele frekvensbåndet 30 til 1 000 MHz.

Hvis køretøjsfabrikanten alternativt fremlægger måledata for hele frekvensbåndet fra et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret i henhold til de relevante dele af ISO 17025 (1. udgave 1999) og anerkendt af den godkendende myndighed, kan prøvningsinstansen opdele frekvensomfanget i 13 frekvensbånd, nemlig 30-50, 50-75, 75-100, 100-130, 130-165, 165-200, 200-250, 250-320, 320-400, 400-520, 520-660, 660-820, 820-1 000 MHz, og gennem prøvninger ved de 13 frekvenser, der giver de højeste emissioner inden for hvert enkelt frekvensbånd, bekræfte, at køretøjet opfylder kravene i dette bilag. Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes køretøjet og ikke stråling fra omgivelserne, herunder bredbåndsstråling fra enhver elektrisk/elektronisk enhed.

4.4.

Den højeste af værdierne i forhold til grænseværdien (horisontal/vertikal polarisering) i hvert af de 13 frekvensbånd skal antages som den karakteristiske værdi for den frekvens, for hvilken målingerne fandt sted.

1.1.

Den eller de i dette bilag anførte prøvningsmetoder gælder for elektriske/elektroniske enheder.

1.2.

▼M5

▼M3

2.1.

Prøvningen skal udføres i henhold til ISO 11452-1 3. udgave 2005.

2.2.

Den elektriske/elektroniske enhed, der afprøves, skal være tændt og skal stimuleres for at være i normal driftstilstand. Den skal være anbragt som anført i dette bilag, undtagen hvis der under den enkelte prøvningsmetode kræves andet.

2.3.

Under kalibreringen må alt andet udstyr, som kræves til drift af den undersøgte elektriske/elektroniske enhed, ikke være installeret. Det skal under kalibreringen befinde sig mindst 1 m fra referencepunktet.

2.4.

For at sikre reproducerbare resultater ved gentagelse af prøvning og måling skal signalgeneratorudstyret være indstillet og placeret som ved hver af de tilsvarende kalibreringer.

2.5.

Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes de bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og det kunstige net være som defineret i standarden. Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer.

3.2.

Prøvningsinstansen skal udføre denne prøvning med de intervaller, der er specificeret i ISO 11452-1 3. udgave 2005 i hele frekvensbåndet 20 til 2 000 MHz.

Hvis fabrikanten alternativt fremlægger måledata for hele frekvensbåndet fra et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret i henhold til de relevante dele af ISO 17025: 1. udgave 1999 og anerkendt af den godkendende myndighed, kan prøvningsinstansen vælge et reduceret antal spotfrekvenser inden for det samlede frekvensomfang, f.eks. 27, 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750, 900, 1 300 og 1 800 MHz for at bekræfte, at den elektriske/elektroniske enhed opfylder kravene i dette bilag.

3.3.

Tilfredsstiller den elektriske/elektroniske enhed ikke de i dette bilag beskrevne prøvninger, skal det kontrolleres, at de pågældende tilfælde af svigt er optrådt under normale betingelser og ikke skyldes ukontrollerede felter.