Konsolideret TEKST: 31970L0156 — DA

Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette direktiv gælder for typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, som er opbygget i en eller flere etaper, samt tpyegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er bestemt til sådanne køretøjer og påhængskøretøjer.

Det omfatter ikke:

— typegodkendelse af enkeltkøretøjer; dog skal medlemsstaterne, når de udsteder sådanne godkendelser, lade de relevante nationale krav vige for gyldige typegodkendelser af systemer, komponenter, separate tekniske enheder eller delvis opbyggede køretøjer, som er udstedt i henhold til dette direktiv

— quadricykler som defineret i artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer ( 3 ).

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

— »typegodkendelse« en fremgangsmåde, hvorved en medlemsstat attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante tekniske krav enten i dette direktiv eller i et af særdirektiverne på den udtømmende liste i bilag IV og XI

— »etapevis typegodkendelse« en fremgangsmåde, hvorved en eller flere medlemsstater attesterer, at en type delvis opbygget eller etapevis færdigopbygget køretøj opfylder de relevante tekniske krav i dette direktiv

— »køretøj« et færdigopbygget eller delvis opbygget køretøj, som er bestemt til kørsel på vej, har mindst fire hjul og har en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/h, samt påhængskøretøjer dertil, undtagen skinnekøretøjer, landbrugs- og skovbrugstraktorer og selvkørende arbejdsredskaber

— »basiskøretøj« et delvis opbygget køretøj, hvis identifikationsnummer bibeholdes under hele den efterfølgende etapevise typegodkendelsesproces

— »delvis opbygget køretøj« et køretøj, som stadig mangler mindst én etape i opbygningen, inden alle de relevante krav i dette direktiv er opfyldt

— »etapevis færdigopbygget køretøj« et køretøj, som har gennemløbet hele processen for etapevis typegodkendelse, og dermed opfylder alle relevante krav i dette direktiv

— »køretøjstype« køretøjer af en bestemt klasse, som ikke udviser forskelle på de i bilag II, del B, anførte væsentlige punkter; en køretøjstype kan omfatte flere varianter og versioner (jf. bilag II, del B)

— »system« et køretøjssystem som for eksempel bremser, udstyr til luftforureningsbekæmpelse eller indvendigt udstyr, som et særdirektiv indeholder krav til

— »komponent« en anordning som for eksempel en lygte, som et særdirektiv indeholder krav til, og som er bestemt til at være en del af et køretøj; den kan typegodkendes uafhængigt af køretøjet, hvis der i særdirektivet udtrykkelig gives mulighed herfor

— »separat teknisk enhed« en anordning som for eksempel en bagkofanger, som et særdirektiv indeholder krav til, og som er bestemt til at være en del af et køretøj; den kan typegodkendes uafhængigt af køretøjet, hvis der i særdirektivet udtrykkelig gives mulighed herfor, men kun til en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper

— »fabrikant« en person eller organisation, som over for den godkendende myndighed er ansvarlig for typegodkendelsesprocessen i enhver henseende og for produktionens overensstemmelse; det kræves ikke, at fabrikanten er direkte involveret i alle trin af konstruktionen af det køretøj, det system, den komponent eller den separate tekniske enhed, der skal godkendes

— »godkendende myndighed« den myndighed i en medlemsstat, som i enhver henseende er ansvarlig for typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, og som udsteder og i givet fald inddrager typegodkendelsesattester og fungerer som forbindelsesled til de øvrige medlemsstaters godkendende myndigheder; den er endvidere ansvarlig for kontrol med fabrikantens forholdsregler til sikring af produktionens overensstemmelse

— »teknisk tjeneste« en organisation, der er udpeget til som prøvningslaboratorium at udføre prøvning og inspektion på vegne af medlemsstatens godkendende myndighed; den godkendende myndighed kan også selv udøve denne funktion

— »oplysningsskema« det dokument, der findes i bilag I eller III til nærværende direktiv eller i et tilsvarende bilag til et særdirektiv, og hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger ansøgeren skal indgive

— »informationsmappe« alle de data, tegninger, fotografier m.v., som ansøgeren i henhold til oplysningsskemaet skal indgive til den tekniske tjeneste eller den godkendende myndighed

— »informationspakke« informationsmappen plus de prøvningsrapporter og andre dokumenter, som den tekniske tjeneste eller den godkendende myndighed har vedlagt under udførelsen af sine opgaver

— »indeks til informationspakken« en liste over informationspakkens indhold, idet hver enkelt side er nummereret eller mærket, således at den let kan identificeres.

Artikel 3

Ansøgning om typegodkendelse

1. Ansøgning om typegodkendelse af et køretøj indgives af fabrikanten til den godkendende myndighed i en medlemsstat. Den ledsages af en informations mappe med de oplysninger, der kræves i bilag III, og af typegodkendelsesattester i henhold til de relevante særdirektiver, jf. bilag IV og XI. For hvert særdirektiv skal desuden informationspakken vedrørende typegodkendelser af systemer og separate tekniske enheder være til rådighed for den godkendende myndighed, indtil der udstedes eller nægtes typegodkendelse.

2. Foreligger der ingen typegodkendelsesattester i henhold til nogen af de relevante særdirektiver, skal ansøgningen, uanset stk. 1, ledsages af en informationsmappe indeholdende de oplysninger i bilag I, som kræves i henhold til de særdirektiver, der er nævnt i bilag IV eller XI, og, efter omstændighederne, oplysningerne i bilag III, del II.

3. Ved etapevis typegodkendelse skal der indgives følgende oplysninger:

— i første etape: de dele af informationsmappen og de typegodkendelsesattester, som kræves til et færdigopbygget køretøj, som svarer til basiskøretøjets opbygningsstade

— i anden og alle følgende etaper: de dele af informationsmappen og de typegodkendelsesattester, som svarer til det aktuelle opbygningsstade, samt en kopi af den typegodkendelsesattest, der er udstedt for det delvis opbyggede køretøj i den foregående opbygningsetape; desuden skal fabrikanten indlevere en liste over alle de ændringer og tilføjelser, han har foretaget på det delvis opbyggede køretøj.

4. Ansøgning om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed indgives af fabrikanten til den godkendende myndighed i en medlemsstat. Ansøgningen ledsages af en informationsmappe, hvis indhold er specificeret i oplysningsskemaet i det relevante særdirektiv.

5. For hver type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed kan der kun indgives ansøgning i en enkelt medlemsstat. Der skal indgives særskilt ansøgning for hver type, der ønskes godkendt.

Artikel 4

Typegodkendelse

1. Medlemsstaterne udsteder:

a) typegodkendelse af køretøj for:

— køretøjstyper, som svarer til specifikationerne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav i de relevante særdirektiver, der er nævnt i bilag IV

— de i bilag XI nævnte typer køretøjer til særlig anvendelse, som svarer til specifikationerne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav i de relevante særdirektiver, der er anført i den tilsvarende kolonne i bilag XI.

Godkendelsen sker efter fremgangsmåden i bilag V.

b) etapevis typegodkendelse for de typer basiskøretøjer, delvis opbyggede køretøjer og etapevis færdigopbyggede køretøjer, som svarer til specifikationerne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav i de relevante særdirektiver, der er nævnt i bilag IV eller XI, afhængigt af køretøjernes opbygningsstade.

Godkendelsen sker efter fremgangsmåden i bilag XIV.

c) typegodkendelse af systemer for køretøjstyper, som svarer til specifikationerne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav i ►M12 det relevante særdirektiv, der er nævnt i bilag IV eller XI ◄

d) typegodkendelse af komponenter og separate tekniske enheder for alle typer komponenter og separate tekniske enheder, som svarer til specifikationerne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav i ►M12 det relevante særdirektiv, der er nævnt i bilag IV eller XI ◄ , hvis der i særdirektivet udtrykkelig gives mulighed herfor.

e) Hvis der er tale om typegodkendelse af et køretøj i henhold til bilag XI eller artikel 8, stk. 2, litra c), eller hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til bilag XI eller artikel 8, stk. 2, litra c), som indebærer begrænsninger i eller undtagelser fra bestemmelserne i det relevante særdirektiv, skal de indrømmede begrænsninger og undtagelser fremgå af typegodkendelsesattesten ►M17 ————— ◄ .

f) Hvis oplysninger i de informationsmapper, der henvises til under litra a), b), c) og d), angiver bestemmelser for køretøjer til særlig anvendelse, som anført i de relevante kolonner i bilag XI og tillæggene hertil, skal sådanne bestemmelser og undtagelser også fremgå af typegodkendelsesattesten.

2. En medlemsstat, der finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig fare for færdselssikkerheden, selv om bestemmelserne i stk. 1 er opfyldt, kan dog nægte at udstede typegodkendelse. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den begrunder sin beslutning.

3. Hver medlemsstat skal for hver type køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed, den godkender, udfylde alle relevante rubrikker i typegodkendelsesattesten (se modeller i bilag VI til dette direktiv og i bilagene til særdirektiverne). Hver medlemsstat skal desuden udfylde alle relevante rubrikker i prøvningsresultatskemaet i bilaget til typegodkendelsesattesten (jf. modellen i bilag VIII) og udarbejde eller kontrollere indekset til informationspakken. Typegodkendelsesattesterne nummereres som vist i bilag VII. Den udfyldte attest og bilagene dertil sendes til ansøgeren.

4. Hvis den komponent eller separate tekniske enhed, der skal godkendes, kun kan fungere efter hensigten eller udvise sine særlige egenskaber i forbindelse med andre af køretøjets dele, og hvis kontrol af opfyldelse af et eller flere krav derfor kun kan foretages, når den komponent eller separate tekniske enhed, der skal godkendes, er koblet sammen med andre af køretøjets dele, det være sig virkelige eller simulerede, skal typegodkendelsen af komponenten eller den separate tekniske enhed begrænses tilsvarende. På typegodkendelsesattesten for en sådan komponent eller separat teknisk enhed skal der i så faldt anføres eventuelle begrænsninger i dens anvendelse og eventuelle monteringsforskrifter. Det kontrolleres ved typegodkendelsen af køretøjet, at der er taget hensyn til disse begrænsninger og forskrifter.

5. Den godkendende myndighed i hver medlemsstat sender inden for en frist på en måned de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater en kopi af typegodkendelsesattesten (og dens bilag) for hver køretøjstype, for hvilken den har udstedt, nægtet eller inddraget typegodkendelse.

6. Den godkendende myndighed i hver medlemsstat sender hver måned de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater en liste (med de i bilag XIII anførte oplysninger) over de typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som den har udstedt, nægtet eller inddraget i den forløbne måned. Endvidere sender myndigheden på en anden godkendende myndigheds anmodning straks en kopi af typegodkendelsesattesterne for de pågældende systemer, komponenter og tekniske enheder og/eller en informationspakke for hver type systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilken den har udstedt, nægtet eller inddraget en typegodkendelsesattest.

Artikel 5

Ændring af typegodkendelser

1. Den medlemsstat, der har udstedt en typegodkendelse, sørger for at blive underrettet om alle ændringer af de oplysninger, der findes i informationspakken.

2. Ansøgning om ændring eller udvidelse af en typegodkendelse indgives til den medlemsstat, der har udstedt den oprindelige typegodkendelse.

3. Er der sket ændringer i nogle af oplysningerne i en informationspakke vedrørende typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, skal den godkendende myndighed i den pågældende medlemsstat udstede de nødvendige rettelsesblade til informationspakken, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og udstedelsesdato; en samlet, ajourført version af informationspakken ledsaget af en nøjagtig beskrivelse af ændringens art anses også for at opfylde dette krav.

Hver gang der udstedes rettelsesblade, eller der udsendes en samlet, ajourført version, rettes også indekset til informationspakken (der er knyttet som bilag til typegodkendelsesattesten), således at datoen for de seneste ændringer på rettelsesbladene eller i den samlede, ajourførte version fremgår.

Den skal udstede en revideret typegodkendelsesattest, som er mærket med »udvidelse« og forsynet med et udvidelsesnummer, hvis nogle af oplysningerne i den (bortset fra bilagene) er ændret, eller hvis direktivets krav er ændret siden den dato, der er anført på attesten; af den reviderede attest skal det tydeligt fremgå, hvorfor og på hvilken dato revisionen er foretaget.

Finder den godkendende myndighed i den pågældende medlemsstat, at en ændring i informationspakken berettiger til ny prøvning eller kontrol, underretter den fabrikanten herom og udsteder først de i første, andet og tredje afsnit omhandlede dokumenter, når den nye prøvning eller kontrol er gennemført med tilfredsstillende resultat.

4. Er der sket ændringer i nogle af oplysningerne i en informationspakke vedrørende typegodkendelse af et køretøj, skal den godkendende myndighed i den pågældende medlemsstat udstede de nødvendige rettelsesblade til informationspakken, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og udstedelsesdato; en samlet, ajourført version af informationspakken ledsaget af en nøjagtig beskrivelse af ændringens art anses også for at opfylde dette krav.

Den skal udstede en revideret typegodkendelsesattest, som er mærket med »udvidelse« og forsynet med et udvidelsesnummer, hvis der kræves yderligere kontrol, hvis nogle af oplysningerne i godkendelsesattesten (bortset fra bilagene) er ændret, eller hvis kravene i et af de særdirektiver, der gælder på den dato, fra hvilken første ibrugtagning forbydes, er ændret siden den dato, der er anført på attesten; af den reviderede attest skal det tydeligt fremgå, hvorfor og på hvilken dato revisionen er foretaget.

Finder den godkendende myndighed i den pågældende medlemsstat, at en ændring i informationspakken berettiger til ny inspektion, underretter den fabrikanten herom og udsteder først de i afsnit 1, 2 og 3 omhandlede dokumenter, når den nye inspektion er gennemført med tilfredsstillende resultat. Reviderede dokumenter skal sendes til de øvrige godkendende myndigheder inden en måned.

5. Er en typegodkendelse af et køretøj ved at blive ugyldig, fordi en eller flere af de typegodkendelser, der er udstedt i henhold til særdirektiver, og som der henvises til i den tilhørende informationspakke, er ved at blive ugyldige, eller fordi der indføres et nyt særdirektiv i bilag IV, del I, giver myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen, mindst en måned før typegodkendelsen bliver ugyldig, de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater meddelelse herom med angivelse af den pågældende dato, eller de meddeler dem identifikationsnummeret på det sidste køretøj, der er produceret i overensstemmelse med den gamle attest.

6. For køretøjsklasser, der ikke berøres af, at kravene i særdirektiver eller i dette direktiv ændres, skal godkendelsen ikke nødvendigvis ændres.

Artikel 6

Typeattest

1. Som indehaver af en typegodkendelsesattest for et køretøj udsteder fabrikanten en typeattest. Denne attest, der udformes som modellen i bilag IX, skal ledsage hvert færdigopbygget eller delvis opbygget køretøj, som produceres i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype. For delvis opbyggende og etapevis færdigopbyggede køretøjer udfylder fabrikanten kun de punkter på typeattestens side 2, som vedrører dele, der er tilføjet eller ændret i forhold til den foregående godkendelsesetape, og vedføjer i givet fald typeattester fra alle tidligere etaper til denne typeattest.

Typeattesten skal udføres på en sådan måde, at falskneri forhindres. Den skal trykkes på papir, som enten er beskyttet med kulørt grafik eller er forsynet med et vandmærke med fabrikantens identifikationsmærke.

2. Af hensyn til beskatning eller registrering af køretøjer kan medlemsstaterne dog, efter at have underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom mindst tre måneder forinden, kræve, at oplysninger, der ikke er nævnt i bilag IX, anføres på typeattesten, såfremt oplysningerne fremgår direkte af informationspakken eller kan udledes heraf ved simpel beregning.

Medlemsstaterne kan ligeledes kræve, at typeattesten i bilag IX suppleres, således at de oplysninger, der er nødvendige og tilstrækkelig til de nationale myndigheders beskatning eller registrering, tydeliggøres.

3. Som indehaver af en typegodkendelse af en komponent eller en separat teknisk enhed anbringer fabrikanten på alle komponenter og separate tekniske enheder, der produceres i overensstemmelse med den godkendte type, sit fabriks- eller handelsmærke, typeidentifikationsmærke og/eller, hvis dette er bestemt i særdirektivet, typegodkendelsesmærke eller -nummer. I sidstnævnte tilfælde kan fabrikanten vælge at undlade at anbringe fabriks- eller handelsmærket eller typeidentifikationsmærket.

4. En fabrikant, der er indehaver af en typegodkendelsesattest, som indeholder begrænsninger i henhold til artikel 4, stk. 4, skal med hver produceret komponent eller enhed levere detaljerede oplysninger om sådanne begrænsninger og anføre eventuelle monteringsforskrifter.

Artikel 7

Registrering og ibrugtagning

1. Medlemsstaterne må, for så vidt angår konstruktion og funktion, kun tillade registrering, salg og ibrugtagning af fabriksnye køretøjer, hvis de ledsages af en gyldig typeattest. Medlemsstaterne skal tillade salg af delvis opbyggede køretøjer, men kan nægte endelig registrering og ibrugtagning, indtil de er færdigopbygget.

2. Medlemsstaterne må kun tillade salg og ibrugtagning af komponenter og separate tekniske enheder, hvis de opfylder kravene i de relevante særdirektiver og de krav, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, idet dette dog ikke gælder for komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til køretøjer, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for dette direktiv, eller som helt eller delvis er undtaget fra det.

3. En medlemsstat der godtgør, at et køretøj, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig fare for færdselssikkerheden, selv om det/den er ledsaget af en gyldig typeattest eller er behørigt mærket, kan i et tidsrum på højst seks måneder nægte registrering af sådanne køretøjer og forbyde salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder på sit område. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den begrunder sin beslutning. Bestrider den medlemsstat, der har udstedt den anfægtede typegodkendelse, den påberåbte fare for færdselssikkerheden, bestræber de involverede medlemsstater sig på at bilægge tvisten. Kommissionen holdes underrettet og foretager i givet fald konsultationer for at finde en løsning.

Artikel 8

Undtagelser og alternative fremgangsmåder

1. Kravene i artikel 7, stk. 1, gælder ikke for:

— køretøjer, der er bestemt til at anvendes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller

— køretøjer, der er godkendt i henhold til stk. 2.

2. Medlemsstaterne kan efter anmodning fra en fabrikant indrømme undtagelse fra en eller flere bestemmelser i et eller flere særdirektiver i følgende tilfælde:

a) Køretøjer, der produceres i små serier:

For disse køretøjer må det antal køretøjer af en typegruppe, der årligt registreres, sælges eller ibrugtages, i den pågældende medlemsstat ikke overstige det antal enheder, der er angivet i bilag XII. Medlemsstaterne sender hvert år Kommissionen en liste over disse godkendelser. Medlemsstater, der udsteder sådanne godkendelser, sender en kopi af godkendelsesattesten med bilag til de godkendende myndigheder i de medlemsstater, som fabrikanten udpeger, idet undtagelsernes art anføres. Inden for en frist på tre måneder beslutter sidstnævnte medlemsstater, om og for hvor mange køretøjer de anerkender typegodkendelsen af køretøjer, der skal registreres på deres område. For typegodkendelse udstedt i henhold til nærværende litra gælder kravene i artikel 3, 4, 5, 6, 10 og 11 kun, for så vidt den godkendende myndighed finder dem relevante. Når en medlemsstat indrømmer undtagelse i medfør af nærværende litra, kan den stille relevante alternative krav.

b) Restkøretøjer:

1) Medlemsstaterne kan i det i bilag XII, del B, fastsatte ►M12 ————— ◄ omfang og i et begrænset tidsrum registrere og tillade salg eller ibrugtagning af fabriksnye køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, hvis typegodkendelse ikke længere er gyldig i henhold til artikel 5, stk. 5.

Denne bestemmelse finder kun anvendelse på køretøjer, der

— befandt sig på Fællesskabets område, og

— var ledsaget af en gyldig typeattest, der var udstedt på et tidspunkt, hvor typegodkendelsen for den pågældende køretøjstype endnu var gyldig, men som ikke blev registreret eller taget i brug inden nævnte typegodkendelse blev ugyldig.

Denne mulighed er begrænset til en periode på tolv måneder for færdigopbyggede køretøjer og til atten måneder for etapevis færdigopbyggede køretøjer, at regne fra den dato, hvor typegodkendelsen blev ugyldig.

2) Ved anvendelse af stk. 1 på en eller flere køretøjstyper af en bestemt klasse skal fabrikanten indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i hver medlemsstat, der berøres af ibrugtagningen af disse køretøjstyper. Ansøgningen skal ledsages af en teknisk og/eller økonomisk begrundelse.

Inden tre måneder skal de pågældende medlemsstater afgøre, hvorvidt og for hvilket antal enheder de accepterer, at den pågældende køretøjstype registreres på deres område.

Enhver medlemsstat, der berøres af ibrugtagningen af disse køretøjstyper, er ansvarlig for, at fabrikanten overholder bestemmelserne i bilag XII, del B.

Medlemsstaterne sender hvert år Kommissionen en liste over de indrømmede undtagelser.

c) Køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er fremstillet på grundlag af teknologi eller principper, som i kraft af deres art strider mod et eller flere krav i et eller flere særdirektiver:

I så fald kan medlemsstaten meddele en typegodkendelse, som er gyldig inden for dens eget område, men skal senest en måned efter sende en kopi af typegodkendelsesattesten ledsaget af bilag til de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen. Samtidig skal medlemsstaten fremsende en ansøgning til Kommissionen om tilladelse til at meddele typegodkendelse i henhold til nærværende direktiv. Ansøgningen skal ledsages af en rapport, som indeholder følgende:

— en begrundelse for, hvorfor den pågældende teknologi eller de pågældende principper bevirker, at køretøjet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene i et eller flere af de relevante særdirektiver

— en beskrivelse af, hvilke sikkerheds- og miljøbeskyttelsesaspekter, der berøres, og hvilke forholdsregler der er truffet

— en beskrivelse af de prøvninger og prøveresultater, der godtgør, at sikkerheden og miljøbeskyttelsen er på et mindst lige så højt niveau som det, kravene i et eller flere af de relevante særdirektiver indebærer

— forslag til ændring af de relevante særdirektiver eller i givet fald forslag til nye særdirektiver.

Kommissionen skal inden for en frist på tre måneder efter modtagelse af den fuldstændige rapport sende udkast til beslutning til det udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 13. Kommissionen beslutter efter proceduren i artikel 13, om det tillades medlemsstaten at meddele typegodkendelse i henhold til nærværende direktiv.

Kun anmodningen om tilladelse til at meddele typegodkendelse og udkastet til beslutning fremsendes til medlemsstaterne på deres officielle sprog, men medlemsstaterne kan bede om at få tilsendt dele af eller hele rapportens indhold på originalsproget som en forudsætning for at træffe beslutning efter proceduren i artikel 13.

Hvis det besluttes at godkende anmodningen, kan medlemsstaten meddele typegodkendelse i henhold til nærværende direktiv. Det skal også fremgå af den pågældende beslutning, om der gælder nogen restriktioner, f.eks. en tidsfrist, for dens gyldighed. Gyldighedsperioden for enhver typegodkendelse bør være mindst 36 måneder.

Når det/de pågældende særdirektiv(er) er blevet tilpasset den tekniske udvikling, således at de køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, for hvilke der er meddelt godkendelse i henhold til bestemmelserne i nærværende litra, overholder kravene i det/de ændrede direktiv(er), skal medlemsstaterne konvertere sådanne godkendelser til normale godkendelser, idet der gives en rimelig frist, så f.eks. fabrikanter får tid til at ændre godkendelsesmærker på komponenter. Dette omfatter sletning af enhver begrænsning og undtagelse ►M17 ————— ◄ .

Hvis de nødvendige foranstaltninger til tilpasning af særdirektivet(erne) ikke er gennemført, kan gyldigheden af godkendelser, som er meddelt i henhold til bestemmelserne i dette litra, forlænges efter anmodning fra den medlemsstat, som har meddelt godkendelsen, ved yderligere beslutning efter proceduren i artikel 13.

3. Typegodkendelsesattester, der er udstedt i henhold til stk. 2, og som er udformet som modellen i bilag VI, må ikke bære overskriften »EØF-typegodkendelsesattest«, undtagen i det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, litra c), hvor Kommissionen har godkendt rapporten.

Artikel 9

Anerkendelse af ækvivalente godkendelser

1. På forslag af Kommissionen kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for rammerne af multilaterale og bilaterale aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande anerkende, at fremgangsmåder, som er fastsat ved internationale regulativer eller ved bestemmelser i tredjelande, er ækvivalente med nærværende direktivs bestemmelser om typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

2. Det erkendes, at de internationale regulativer, der er opregnet i bilag IV, del II, er ækvivalente med de tilsvarende særdirektiver. Medlemsstaternes godkendende myndigheder anerkender godkendelser, der er udstedt i henhold til disse regulativer, og i givet fald de tilsvarende godkendelsesmærker, på lige fod med de godkendelser og/eller godkendelsesmærker, der er udstedt i henhold til de dermed ækvivalente særdirektiver. De opregnede internationale regulativer offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 10

Forholdsregler vedrørende produktionens overensstemmelse

1. Når en medlemsstat udsteder typegodkendelse, skal den for denne godkendelse træffe de fornødne foranstaltninger, jf. bilag X, for, om nødvendigt i samarbejde med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, at kontrollere, om der er truffet passende forholdsregler til sikring af, at de producerede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder er i overensstemmelse med den godkendte type.

2. En medlemsstat, der har udstedt typegodkendelse, skal for denne godkendelse træffe de fornødne foranstaltninger, jf. bilag X, for, om nødvendigt i samarbejde med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, at kontrollere, at de forholdsregler, der er omhandlet i stk. 1, stadig er passende, og at de producerede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder stadig er i overensstemmelse med den godkendte type. ►M12 Kontrol med, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type, begrænses til de procedurer, der er anført i bilag X, punkt 2 og 3, og i de særdirektiver, der indeholder specielle krav herom. ◄

Artikel 11

Manglende overensstemmelse med den godkendte type

1. Ved manglende overensstemmelse med den godkendte type forstås, at der konstateres sådanne afvigelser fra specifikationerne i typegodkendelsesattesten og/eller informationspakken, som den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen, ikke har givet tilladelse til i henhold til artikel 5, stk. 3 eller 4. Et køretøj anses ikke for at afvige fra den godkendte type, hvis de tolerancer, der er tilladt i særdirektiver, er overholdt.

2. Konstaterer en medlemsstat, at køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, som den har typegodkendt, og som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den type, den har godkendt, træffer den de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de producerede køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type. De godkendende myndigheder i den pågældende medlemsstat underretter de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger, der om nødvendigt kan omfatte inddragelse af typegodkendelsen.

3. Fastslår en medlemsstat, at køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, kan den anmode den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen, om at kontrollere, om de producerede køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder er i overensstemmelse med den godkendte type. Denne kontrol skal finde sted snarest muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat.

4. Såfremt

— et køretøjs manglende overensstemmelse i forbindelse med typegodkendelse af en køretøjstype udelukkende skyldes et systems, en komponents eller en separat teknisk enheds manglende overensstemmelse, eller såfremt

— et etapevis færdigopbygget køretøjs manglende overensstemmelse i forbindelse med etapevis typegodkendelse udelukkende skyldes manglende overensstemmelse for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er en del af det delvis opbyggede køretøj, eller for selve det delvis opbyggede køretøj

skal den myndighed, der har godkendt køretøjet, anmode den medlemsstat, der har typegodkendt den/det relevante system, komponent, separate tekniske enhed eller delvis opbyggede køretøj, om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de producerede køretøjer atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type. Disse foranstaltninger skal træffes snarest muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat, om nødvendigt i samarbejde med den medlemsstat, der har fremsat anmodningen. Konstateres der manglende overensstemmelse, skal den godkendende myndighed i den medlemsstat, der har typegodkendt systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, eller som godkendte det delvis opbyggede køretøj, træffe de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger.

5. Medlemsstaternes godkendende myndigheder underretter inden for en frist på en måned hinanden om inddragelse af typegodkendelser og grundene hertil.

6. Bestrider den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen, den manglende overensstemmelse, bestræber de involverede medlemsstater sig på at forlige tvisten. Kommissionen holdes underrettet og foretager i givet fald konsultationer for at nå til en løsning.

Artikel 12

Underretning om beslutninger og retsmidler

Der skal gives en udførlig begrundelse for alle beslutninger om at nægte eller inddrage typegodkendelse, nægte registrering eller forbyde salg, som træffes i medfør af bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktivet. Den berørte part underrettes om beslutningen med angivelse af, hvilke retsmidler han har til rådighed i medfør af gældende ret i medlemsstaterne, og hvilke tidsfrister der gælder for anvendelse af disse retsmidler.

Artikel 13

Tilpasning af bilagene

▼M19

1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling«.

2. Alle de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse

— bilagene til dette direktiv, eller

— bestemmelserne i særdirektiverne, medmindre andet er bestemt deri

vedtages efter fremgangsmåden i stk. 3. Denne fremgangsmåde finder ligeledes anvendelse ved tilføjelse i særdirektiverne af bestemmelser om typegodkendelse af separate tekniske enheder.

▼M19

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 4 ).

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

4. Hvis Rådet på forslag af Kommissionen vedtager et nyt særdirektiv, vedtager det på grundlag af samme forslag de nødvendige ændringer af de relevante bilag til dette direktiv.

5. Hvis Kommissionen vedtager ændringer til et særdirektiv, vedtager den på basis af samme ændringer de nødvendige ændringer i de relevante bilag til nærværende direktiv.

▼M19

6. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14

Underretning om godkendende myndigheder og tekniske tjenester

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om navne og adresser på:

— de godkendende myndigheder og i givet fald, hvilke fagområder de enkelte myndigheder er ansvarlige for

— de tekniske tjenester, som de har udpeget, med angivelse af, hvilke prøvninger hver enkelt tjeneste er udpeget til at udføre; de udpegede tjenester skal opfylde de harmoniserede standarder om drift af prøvningslaboratorier (EN 45001), idet følgende bestemmelser samtidig skal overholdes:

—

i) en fabrikant kan ikke godkendes som teknisk tjeneste, bortset fra tilfælde, hvor dette er udtrykkelig hjemlet i særdirektiverne

ii) ved anvendelsen af dette direktiv betragtes det ikke som usædvanligt, at en teknisk tjeneste benytter andet udstyr end sit eget, forudsat at den godkendende myndighed har givet sit samtykke hertil.

2. Det antages, at en udpeget tjeneste opfylder den harmoniserede standard, men Kommissionen kan efter omstændighederne anmode medlemsstaterne om at godtgøre dette.

Tekniske tjenester i tredjelande kan kun udpeges inden for rammerne af bilaterale og multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag I	Fuldstændig liste over oplysninger til brug for EF-typegodkendelse af køretøjer
Bilag II	Definition af køretøjsklasser og køretøjstyper
Bilag III	Oplysningsskema til brug ved EF-typegodkendelse af en køretøjstype
Bilag IV	Liste over krav i forbindelse med EF-typegodkendelse af køretøjer
Bilag V	Fremgangsmåde for EF-typegodkendelse af køretøj
Bilag VI	EF-typegodkendelsesattest
Bilag VII	Nummereringssystem for EF-typegodkendelsesattester
Bilag VIII	Prøvningsresultater
Bilag IX	EF-overensstemmelseserklæring
Bilag X	Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse
Bilag XI	Beskaffenhed af køretøjer til særlig anvendelse og bestemmelser herfor
Bilag XII	Grænser for små serier og for restkøretøjer
Bilag XIII	Liste over EF-typegodkendelser udstedt i henhold til særdirektiver
Bilag XIV	Procedurer, som skal anvendes ved etapevis EF-typegodkendelse
Bilag XV	Køretøjets oprindelsescertifikat/Fabrikantens erklæring om basiskøretøj/delvis opbygget køretøj af anden klasse end M1

BILAG I (a)

►(1) M24

►(2) M18

►(1) M21

►(2) M23

►(2) M20

►(2) M27

BILAG II

DEFINITION AF KØRETØJSKLASSER OG KØRETØJSTYPER

A. DEFINITION AF KØRETØJSKLASSER

Køretøjsklasserne fremgår af følgende klasseinddeling:

(Hvor der henvises til »totalmasse« i de følgende definitioner, er det i betydningen »teknisk tilladt totalmasse«, som angivet under punkt 2.8 i bilag I).

Klasse M

Motorkøretøjer til personbefordring med mindst fire hjul.

Klasse M 1

Køretøjer til personbefordring med højst otte siddepladser foruden førerens plads.

Klasse M 2

Køretøjer til personbefordring med over otte siddepladser foruden førerens plads og en totalmasse på indtil 5 000 kg.

Klasse M 3

Køretøjer til personbefordring med over otte siddepladser foruden førerens plads og en totalmasse på over 5 000 kg.

De forskellige typer karosseri og kodebetegnelser for køretøjer i klasse M er defineret afsnit C i dette bilags punkt 1 (køretøjer M1) og punkt 2 (køretøjer M2 og M3) og anvendes som anført deri.

Klasse N

Motorkøretøjer til godsbefordring med mindst fire hjul.

Klasse N 1

Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på indtil 3 500 kg.

Klasse N 2

Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på over 3 500 kg og indtil 12 000 kg.

Klasse N 3

Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på over 12 000 kg.

For et trækkende køretøj, der er konstrueret til tilkobling af sættevogn eller kærre, beregnes den masse, der lægges til grund for klassificeringen, som summen af det trækkende køretøjs masse i køreklar stand, den masse, der svarer til den maksimale statiske lodrette belastning, sættevognen eller kærren overfører til det trækkende køretøj, og i givet fald den største masse af det trækkende køretøjs egen last.

De forskellige typer karosseri og kodebetegnelser for køretøjer i klasse N er defineret i afsnit C, punkt 3, i dette bilag og anvendes som anført deri.

Klasse O

Påhængskøretøjer (herunder sættevogne).

Klasse O 1

Påhængskøretøjer med en totalmasse på indtil 750 kg.

Klasse O 2

Påhængskøretøjer med en totalmasse på over 750 kg og indtil 3 500 kg.

Klasse O 3

Påhængskøretøjer med en totalmasse på over 3 500 kg og indtil 10 000 kg.

Klasse O 4

Påhængskøretøjer med en totalmasse på over 10 000 kg.

For køretøjer, som er bestemt til at trække sættevogn eller kærre, skal som den totalmasse, der lægges til grund for klassificeringen, regnes massen af det trækkende køretøj i køreklar stand, tillagt en masse svarende til den maksimale statiske lodrette belastning, der overføres til det trækkende køretøj af sættevognen eller kærren samt, hvor det er relevant, den maksimale masse af det trækkende køretøjs egen last.

De forskellige typer karosseri og kodebetegnelser for køretøjer i klasse O er defineret i dette bilags afsnit C, punkt 4, og anvendes som anført deri.

TERRÆNGÅENDE (OFF-ROAD) KØRETØJER (symbolet G).

4.1.

Køretøjer af klasse N1 med en totalmasse på indtil 2 000 kg og køretøjer af klasse M1 betragtes som terrængående køretøjer, hvis de:

— er forsynet med mindst én foraksel og mindst én bagaksel, der er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles

— er forsynet med mindst én differentialespærre eller mindst én mekanisme med tilsvarende virkning og kan forcere en 30 % stigning beregnet for det enkelte køretøj.

Endvidere skal de opfylde mindst fem af følgende seks krav:

— en mindste frigangsvinkel fortil på 25o

— en mindste frigangsvinkel bagtil på 20o

— en mindste rampevinkel på 20o

— en mindste frihøjde under forakslen på 180 mm

— en mindste frihøjde under bagakslen på 180 mm

— en mindste frihøjde mellem akslerne på 200 mm.

4.2.

Køretøjer af klasse N1 med en totalmasse på over 2 000 kg, klasse N2 og M2 samt klasse M3 med en totalmasse på indtil 12 000 kg betragtes som terrængående køretøjer, hvis deres hjul er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles, eller hvis følgende tre krav er opfyldt:

— mindst én foraksel og mindst én bagaksel er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles

— der er mindst én differentialespærre eller mindst én mekanisme med tilsvarende virkning

— de kan forcere en 25 % stigning beregnet for det enkelte køretøj.

4.3.

Køretøjer af klasse M3 med en totalmasse på over 12 000 kg og af klasse N3 betragtes som terrængående køretøjer, hvis deres hjul er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles, eller hvis følgende krav er opfyldt:

— mindst halvdelen af hjulene er drivende hjul

— der er mindst én differentialespærre eller mindst én mekanisme med tilsvarende virkning

— de kan forcere en 25 % stigning beregnet for det enkelte køretøj

de opfylder mindst fire af følgende seks krav:

— en mindste frigangsvinkel fortil på 25o

— en mindste frigangsvinkel bagtil på 25o

— en mindste rampevinkel på 25o

— en mindste frihøjde under forakslen på 250 mm

— en mindste frihøjde mellem akslerne på 300 mm

— en mindste frihøjde under bagakslen på 250 mm.

4.4.

Belastnings- og kontrolbetingelser

4.4.1.

Køretøjer i klasse N1 med en maksimal masse på højst to tons samt køretøjer i klasse M1 skal være i køreklar stand, dvs. med kølevæske, smøremidler, brændstof, værktøj, reservehjul og fører (se fodnote o i bilag I).

4.4.2.

Andre motorkøretøjer end de i punkt 4.4.1 nævnte skal være lastet til den af fabrikanten opgivne teknisk tilladte totalmasse.

4.4.3.

Kontrollen af evnen til at forcere de krævede stigninger (25 % og 30 %) sker ved simpel beregning. Den tekniske tjeneste kan dog i grænsetilfælde anmode om, at et køretøj af den pågældende type fremstilles til en praktisk afprøvning.

4.4.4.

Ved måling af frigangsvinklen fortil og bagtil samt af rampevinklen tages beskyttelsesanordninger mod underkøring ikke i betragtning.

4.5.

Definitioner og tegninger af frihøjde. (Vedrørende definitioner af frigangsvinkel fortil og bagtil samt rampevinkel henvises til bilag I, fodnote na, nb og nc).

4.5.1.

Ved »frihøjde mellem akslerne« forstås den mindste afstand mellem jordplanet og det laveste faste punkt på køretøjet. Flerakslede bogiekonstruktioner betragtes som værende en enkelt aksel.

4.5.2.

Ved »frihøjde under en aksel« forstås afstanden under det højeste punkt på en cirkelbue, der går gennem midten af dækkenes trædeflade på en aksels hjul (de indvendige hjul i tilfælde af tvillingdæk), og som rører det laveste faste punkt på køretøjet mellem hjulene.

Ingen fast del af køretøjet må rage ind i det skraverede område på tegningen. Frihøjden for flere aksler angives i givet fald i henhold til disses placering, f.eks. 280/250/250.

4.6.	Kombinerede klassebetegnelser Symbolet »G« kombineres enten med symbolet »M« eller »N«. F.eks. skal der for et køretøj i klasse N1, som er egnet til terrængående kørsel, benyttes klassebetegnelsen N1G.

Ved »køretøj til særlig anvendelse« forstås et køretøj i klasse M, N eller O, som er bestemt til befordring af passagerer eller gods og til særlig anvendelse, som kræver særlig karrosseriform eller særligt udstyr.

5.1.

Ved »campingbil« forstås et køretøj af klasse M til specialanvendelse, bygget således, at det kan anvendes til beboelse, og forsynet med mindst følgende udstyr:

— sæder og bord

— sovepladser, som kan fremkomme ved omdannelse af sæderne

— indretning til madlavning

— indretning til opbevaring.

Dette tilbehør skal være stift fastgjort i opholdsrummet; dog kan bordet være udformet således, at det let kan nedtages.

5.2.	Ved »pansrede køretøjer« forstås køretøjer, som er bestemt til beskyttelse af de befordrede passagerer og/eller det medførte gods, og som opfylder de krav til beskyttelse mod beskydning.

5.3.	Ved »ambulancer« forstås motorkøretøjer af klasse M, som er bestemt til befordring af syge eller tilskadekomne personer og er forsynet med særligt udstyr dertil.

5.4.	Ved »rustvogne« forstås motorkøretøjer af klasse M, som er bestemt til befordring af afdøde personer og er forsynet med særligt udstyr dertil.

5.5.	»Campingvogne«, se ISO-standard 3833:1977, term nr. 3.2.1.3.

5.6.	Ved »mobilkran« forstås et køretøj i klasse N3 til særlig anvendelse, som ikke er udstyret til godsbefordring, men som er forsynet med en kran med et løftemoment på mindst 400 kNm.

5.7.	Ved »andre køretøjer til særlig anvendelse« forstås køretøjer som defineret i punkt 5. ovenfor, bortset fra dem, som er nævnt i punkt 5.1. til 5.6. Kodebetegnelser for »køretøjer til særlig anvendelse« er defineret i dette bilags afsnit C, punkt 5, og anvendes som anført deri.

B. DEFINITION AF KØRETØJSTYPE

Inden for klasse M1:

består en »køretøjstype« af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— fabrikant

— fabrikantens typebetegnelse

— væsentlige konstruktionsaspekter:

—

— chassis/vognbund (åbenbare grundlæggende forskelle)

— motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor).

Ved »varianter« af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— karrosseriform (f.eks. sedan, hatchback, coupe, cabriolet, stationcar eller multifunktionelt køretøj).

— motor:

—

— funktionsprincip (som i punkt 3.2.1.1 i bilag III)

— cylinderantal og -arrangement

— forskel i effekt på over 30 % (dvs. at den højeste er større end 1,3 gange den laveste)

— forskel i slagvolumen på over 20 % (dvs. at det højeste er større end 1,2 gange det laveste),

— drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

— styrende aksler (antal og placering).

Ved »versioner« af en variant forstås køretøjer, som består af tilladte kombinationer af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, i overensstemmelse med bilag VIII.

Forskellige værdier af nedenstående parametre kan ikke kombineres inden for samme version:

— teknisk tilladt totalmasse

— slagvolumen

— største nettoeffekt

— gearkassetype og antal gear

— maksimalt antal siddepladser som defineret i bilag II.C.

For køretøjer i klasse M2 og M3:

består en »køretøjstype« af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— fabrikant

— fabrikantens typebetegnelse

— klasse

— væsentlige konstruktionsaspekter:

—

— chassis/selvbærende karrosseri, enkelt/dobbeltdækker, stiv/leddelt (tydelige og fundamentale forskelle)

— antal aksler

— motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor).

Ved »varianter« af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— kategori, således denne er defineret i direktiv 2001/…/EF »Busser og rutebiler« (kun færdigopbyggede køretøjer)

— opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget)

— motor:

—

— funktionsprincip (som i punkt 3.2.1.1 i bilag III)

— cylinderantal og -arrangement

— forskel i effekt på over 50 % (dvs. at den højeste er større end 1,5 gange den laveste)

— forskel i slagvolumen på over 50 % (dvs. at det højeste er større end 1,5 gange det laveste)

— placering (fortil, centralt, bagtil)

— forskel i teknisk tilladt totalmasse på over 20 % (dvs. at den højeste er større end 1,2 gange den laveste).

— drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse),

— styrende aksler (antal og placering).

Ved »versioner« af en variant forstås køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, idet kravene i bilag VIII skal være opfyldt.

For køretøjer N1, N2 og N3:

består en »køretøjstype« af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— fabrikant

— fabrikantens typebetegnelse

— klasse

— væsentlige konstruktionsaspekter:

—

— chassis/vognbund (åbenbare grundlæggende forskelle)

— antal aksler

— motor (forbrændingsmotor/elektromotor/hybridmotor).

Ved »varianter« af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— karrosseriets konstruktionsprincip (f.eks. ladvogn, bil med tippelad, tankbil, trækkende køretøj til sættevogn) (kun for færdigopbyggede køretøjer)

— opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget)

— motor:

—

— funktionsprincip (som i punkt 3.2.1.1 i bilag III)

— cylinderantal og -arrangement

— forskel i effekt på over 50 % (dvs. at den højeste er større end 1,5 gange den laveste)

— forskel i slagvolumen på over 50 % (dvs. at det højeste er større end 1,5 gange det laveste),

— forskel i teknisk tilladt totalmasse på over 20 % (dvs. at den højeste er større end 1,2 gange den laveste)

— drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

— styrende aksler (antal og placering).

Ved »versioner« af en variant forstås køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, idet kravene i bilag VIII skal være opfyldt.

For køretøjer O1, O2 ,O3 und O4:

består en »køretøjstype« af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— fabrikant

— abrikantens typebetegnelse

— klasse

— væsentlige konstruktionsaspekter:

—

— chassis/selvbærende karrosseri (åbenbare grundlæggende forskelle)

— antal aksler

— påhængskøretøj med trækstang/sættevogn/kærre

— bremsesystemets type (f.eks. ubremset/påløbsbremse/servobremse).

Ved »varianter« af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

— opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget)

— karrosseriform (f.eks. campingbil/ladvogn/tankvogn) (kun for færdigopbygget/etapevis opbygget køretøj)

— forskel i teknisk tilladt totalmasse på over 20 % (dvs. at den højeste er større end 1,2 gange den laveste)

— styrende aksler (antal og placering).

Ved »versioner« af en variant forstås køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken.

5.	For alle klasser: Den fuldstændige identifikation af et køretøj blot på grundlag af dets type, variant og version skal stemme overens med en enkelt nøjagtig definition af alle de tekniske karakteristika, der er nødvendige for, at køretøjet kan tages i brug.

C. DEFINITION AF KARROSSERIART

(kun for færdigopbyggede/etapevis opbyggede køretøjer)

Karrosseriarterne i bilag I, bilag III, del 1, punkt 9.1, og i bilag IX, punkt 37, angives med følgende kodificering:

Personbiler (M1)

AA Sedan

ISO-standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.1, herunder dog også køretøjer med flere end fire sidevinduer

AB Hatchback

Sedan (AA) med vippedør i bagenden af køretøjet

AC Stationcar

ISO-standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.4 (estate car)

AD Coupe

ISO Standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.5

AE Kabriolet

ISO Standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.6

AF Multifunktionelt køretøj

Motorkøretøjer bortset fra de i punkt AA til AE omhandlede, som er konstrueret til befordring af passagerer og disses bagage eller gods i én enkelt kabine. Hvis et sådant køretøj imidlertid opfylder begge følgende betingelser:

a) antal siddepladser foruden førerens er højst seks.

En »siddeplads« anses for at foreligge, såfremt køretøjet er forsynet med »tilgængelige« seleforankringer.

Ved »tilgængelige« forankringer forstås forankringer, som kan anvendes. For at forhindre, at forankringerne er »tilgængelige«, skal fabrikanten gøre deres brug fysisk umulig, f.eks. ved at påsvejse dækplader eller montere tilsvarende fast tilbehør, som ikke kan afmonteres ved hjælp af værktøj, som normalt er til rådighed.

b) P — (M + N x 68) &gt N × 68

hvor:

teknisk tilladt totalmasse, kg

masse i køreklar stand, kg

antal siddepladser foruden førerens

anses køretøjet ikke for at tilhøre klasse M1.

Køretøjer M2 og M3

Køretøjer i gruppe I (jf. direktiv …/…/EF »Busser og rutebiler«)

CA	Enkeltdækker

CB	Dobbeltdækker

CC	Enkeltdækker ledbus

CD	Dobbeltdækker ledbus

CE	Enkeltdækker lavtgulvsbus

CF	Dobbeltdækker lavtgulvsbus

CG	Enkeltdækker leddelt lavtgulvsbus

CH	Dobbeltdækker leddelt lavtgulvsbus

Køretøjer i gruppe II (jf. direktiv …/…/EF »Busser og rutebiler«)

CI	Enkeltdækker

CJ	Dobbeltdækker

CK	Leddelt enkeltdækker

CL	Leddelt dobbeltdækker

CM	Enkeltdækker lavtgulvsbus

CN	Dobbeltdækker lavtgulvsbus

CO	Enkeltdækker leddelt lavtgulvsbus

CP	Dobbeltdækker leddelt lavtgulvsbus

Køretøjer i gruppe III (jf. direktiv …/…/EF »Busser og rutebiler«)

CQ	Enkeltdækker

CR	Dobbeltdækker

CS	Enkeltdækker ledbus

CT	Dobbeltdækker ledbus

Køretøjer i kategori A (jf. direktiv …/…/EF »Busser og rutebiler«)

CU	Enkeltdækker

CV	Enkeltdækker lavtgulvsbus

Køretøjer af kategori B (jf. direktiv …/…/EF »Busser og rutebiler«)

CW	Enkeltdækker

Køretøjer N

BA	Lastbil	Der henvises til direktiv 97/27/EF om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil, bilag I, punkt 2.1.1
BB	Varevogn	Lastbil med førerhus indbygget i karrosseriet
BC	Bil til sættevogn	Der henvises til direktiv 97/27/EF om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil, bilag I, punkt 2.1.1
BD	Bil til påhængsvogn	Der henvises til direktiv 97/27/EF om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil, bilag I, punkt 2.1.1

— Hvis imidlertid et køretøj, som er defineret som BB og har en teknisk tilladelig maksimal masse på højst 3 500 kg:

—

— har flere end seks siddepladser foruden førerens eller

— opfylder begge følgende betingelser:

—

a) der er højst seks siddepladser foruden førerens, og

b) P − (M + N × 68) ≤ N × 68

— anses dette køretøj ikke for at tilhøre klasse N.

— Hvis imidlertid et køretøj, som er defineret som BA, som BB med en teknisk tilladelig maksimal masse på over 3 500 kg, eller som BC eller BD, opfylder mindst én af følgende betingelser:

—

a) antal siddepladser, foruden førerens, er over otte, eller

b) P − (M + N × 68) ≤ N × 68

— anses køretøjet ikke for at tilhøre klasse N.

»Siddeplads« P, M og N er defineret i del C, punkt 1, af dette bilag.

Køretøjer O

DA	Sættevogn	Der henvises til direktiv 97/27/EF om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil, bilag I, punkt 2.2.2
DB	Almindelig påhængsvogn	Der henvises til direktiv 97/27/EF om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil, bilag I, punkt 2.2.3
DC	Kærre	Der henvises til direktiv 97/27/EF om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil, bilag I, punkt 2.2.4

Køretøjer til særlig anvendelse

SA	Campingbiler	(Se bilag II A, punkt 5.1)
SB	Pansrede køretøjer	(Se bilag II A, punkt 5.2)
SC	Ambulancer	(Se bilag II A, punkt 5.3)
SD	Rustvogne	(Se bilag II A, punkt 5.4)
SE	Campingvogne	(Se bilag II A, punkt 5.5)
SF	Mobilkraner	(Se bilag II A, punkt 5.6)
SG	Andre køretøjer til særlig anvendelse	(Se bilag II A, punkt 5.7)

BILAG III

►(1) M24

BILAG IV

LISTE OVER KRAV I FORBINDELSE MED EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER

DEL I

Emne

Direktiv nr.

Henvisning til EF-Tidende

Gyldighedsområde (køretøjsklasser)

1. Støjniveau

70/157/EØF

L 42 af 23.2.1970, s. 16

2. Luftforurening

70/220/EØF

L 76 af 6.4.1970, s. 1

3. Brændstofbeholdere/afskærmning bagtil

70/221/EØF

L 76 af 6.4.1970, s. 23

X (5)

4. Anbringelse af nummerplade bagtil

70/222/EØF

L 76 af 6.4.1970, s. 25

5. Styreapparat

70/311/EØF

L 133 af 8.6.1970, s. 10

6. Dørlåse og -hængsler

70/387/EØF

L 176 af 10.8.1970, s. 5

7. Lydsignalapparat

70/388/EØF

L 176 af 10.8.1970, s. 12

8. Anordninger til indirekte udsyn

2003/97/EF

L 25 af 29.1.2004

9. Bremser

71/320/EØF

L 202 af 6.9.1971, s. 37

10. Radiostøjdæmpning

72/245/EØF

L 152 af 6.7.1972, s. 15

11. Røgudvikling fra biler med dieselmotor

72/306/EØF

L 190 af 20.8.1972, s. 1

12. Indvendigt udstyr

74/60/EØF

L 38 af 11.2.1974, s. 2

13. Tyverisikring og startspærre

74/61/EØF

L 38 af 11.2.1974, s. 22

14. Kollisionssikret styreapparat

74/297/EØF

L 165 af 20.6.1974, s. 16

15. Sæder og sædeforankringer

74/408/EØF

L 221 af 12.8.1974, s. 1

16. Udragende dele

74/483/EØF

L 256 af 2.10.1974, s. 4

17. Hastighedsmåler (speedometer) og bakgear

75/443/EØF

L 196 af 26.7.1975, s. 1

18. Foreskrevne skilte

76/114/EØF

L 24 af 30.1.1976, s. 1

19. Sikkerhedsselers forankringer

76/115/EØF

L 24 af 30.1.1976, s. 6

20. Placering af lygter og lyssignaler

76/756/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 1

21. Refleksanordninger

76/757/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 32

22. Markeringslygter, positionslygter, baglygter, stoplygter, sidemarkeringslygter, kørelyslygter

76/758/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 54

23. Retningsviserblinklygter

76/759/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 71

24. Bagnummerpladelygter

76/760/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 85

25. Forlygter (herunder pærer)

76/761/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 96

26. Tågeforlygte

76/762/EØF

L 262 af 27.9.1976, s. 122

27. Slæbeanordninger

77/389/EØF

L 145 af 13.6.1977, s. 41

28. Tågebaglygte

77/538/EØF

L 220 af 29.8.1977, s. 60

29. Baklygter

77/539/EØF

L 220 af 29.8.1977, s. 72

30. Parkeringslys

77/540/EØF

L 220 af 29.8.1977, s. 83

31. Sikkerhedsseler

77/541/EØF

L 220 af 29.8.1977, s. 95

32. Udsyn fremad

77/649/EØF

L 267 af 19.10.1977, s. 1

33. Identifikation af kontrollamper

78/316/EØF

L 81 af 28.3.1978, s. 3

34. Afdugning/afrimning

78/317/EØF

L 81 af 28.3.1978, s. 27

(1)

35. Forrudevisker/-vasker

78/318/EØF

L 81 af 28.3.1978, s. 49

(2)

36. Varmeanlæg

2001/56/EF

L 292 af 9.11.2001, s. 21

37. Hjulafskærmning

78/549/EØF

L 168 af 26.6.1978, s. 45

38. Nakkestøtter

78/932/EØF

L 325 af 20.11.1978, s. 1

39. CO2-emissioner/brændstofforbrug

80/1268/EØF

L 375 af 31.12.1980, s. 36

40. Motoreffekt

80/1269/EØF

L 375 af 1.12.1980, s. 46

41. Luftforurening fra dieselmotorer

88/77/EØF

L 36 af 9.2.1988, s. 33

42. Sideafskærmning

89/297/EØF

L 124 af 5.5.1989, s. 1

43. Afskærmningssystemer

91/226/EØF

L 103 af 23.4.1991, s. 5

44. Masse og dimensioner (personbil)

92/21/EØF

L 129 af 14.5.1992, s. 1

45. Sikkerhedsglas

92/22/EØF

L 129 af 14.5.1992, s. 11

46. Dæk

92/23/EØF

L 129 af 14.5.1992, s. 95

47. Hastighedsbegrænsere

92/24/EØF

L 129 af 14.5.1992, s. 154

48. Masse og dimensioner (for andre køretøjer end de i punkt 44 omhandlede)

97/27/EF

L 233 af 28.8.1997, s. 1

49. Udragende dele på førerhuse

92/114/EØF

L 409 af 31.12.1992, s. 17

50. Tilkoblingsanordninger

94/20/EF

L 195 af 29.7.1994, s. 1

X (3)

51. Antændelighed

95/28/EØF

L 281 af 23.11.1995, s. 1

52. Busser

…/…/EF

L …

53. Frontalkollision

96/79/EF

L 18 af 21.1.1997, s. 7

54. Sidekollision

96/27/EF

L 169 af 8.7.1996, s. 1

55.

56. Køretøjer til transport af farligt gods

98/91/EF

L 11 af 16.1.1999, s. 25

X (4)

57. Beskyttelse fortil mod underkøring

2000/40/EF

L 203 af 10.8.2000, s. 9

58. Fodgængerbeskyttelse

2003/102/EF

L 321 af 6.12.2003, s. 15

X (6)

X (6) (7)

▼M26

59. Genvindelighed

2005/64/EF

EUT L 310 af 25. november 2005, s. 10.

—

▼M27

60. System til frontal beskyttelse

2005/66/EF

EUT L 309 af 25.11.2005, s. 37.

X (8)

—

▼M29

61. Luftkonditioneringsanlæg

2006/40/EF

L 161, af 14.6.2006, s. 12

X ()

(1) Køretøjer af denne klasse skal være monteret med passende afrimnings- og afdugningsanordning.

(2) Køretøjer af denne klasse skal være monteret med passende forrudevisker og -vasker.

(3) Kravene i direktiv 94/20/EF finder kun anvendelse på køretøjer, som er udstyret med tilkoblingsanordning.

(4) Kravene i direktiv 98/91/EF finder kun anvendelse, hvis fabrikanten ansøger om EF-typegodkendelse af et køretøj, der er bestemt til brug for transport af farligt gods.

(5) I forbindelse med LPG- eller CNG-drevne køretøjer kræves der en godkendelse i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 67-01 eller 110.

(6) Med en totalmasse på højst 2,5 tons.

(7) Afledt af køretøjsklasse M1.

(8) Med tilladt totalmasse på højst 3,5 tons.

(9) Kun for køretøjer i klasse N1, gruppe I, som anført i første tabel i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF, som indsat ved direktiv 98/69/EF.

X Direktivet finder anvendelse.

DEL II

Emne	Basisregulativ nr.	Ændringsserie
1. Støjniveau	51	02
1. Lyddæmpningssystemer som reservedele	59	00
2. Luftforurening	83	03
2. Udskiftningskatalysatorer	103	00
3. Beskyttelse bagtil	58	01
3. Brændstoftank	34	01
3. Brændstoftank	67	01
3. Brændstoftank	110	00
5. Styreapparat	79	01
6. Dørlåse og -hængsler	11	02
7. Lydsignalapparat	28	00
8. ►M21 Anordninger til indirekte udsyn ◄	46	01
9. Bremser	13	09
9. Bremser	13 H	00
9. Bremser (belægning)	90	01
10. Radiostøjdæmpning	10	02
11. Røgudvikling fra biler med dieselmotor	24	03
12. Indvendigt udstyr	21	01
13. Tyverisikring	18	02
13. Startspærreanordning	97	00
13. Alarmsystemer	97	00
14. Kollisionssikret styreapparat	12	03
15. Sæder og sædeforankringer	17	06
15. Sæder og sædeforankringer (busser)	80	01
16. Udragende dele	26	02
17. Speedometer	39	00
19. Sikkerhedsselers forankringer	14	04
20. Placering af lygter og lyssignaler	48	01
21. Refleksanordninger	3	02
22. Markeringslygter/positionslygter/baglygter/stoplygter	7	02
22. Kørelyslygter	87	00
22. Sidemarkeringslygter	91	00
23. Retningsviserblink	6	01
24. Bagnummerpladelygte	4	00
25. Forlygter (R2 og HS1)	1	01
25. Forlygter (sealed beam)	5	02
25. Forlygter (H1, H2, H3, HB3, HB4, H7, og/eller H8)	8	04
25. Forlygter (H4)	20	02
25. Forlygter (sealed beam halogen)	31	02
25. Glødelamper til anvendelse i godkendte lygteenheder	37	03
25. Forlygter udstyret med gasudladningslyskilde	98	00
25. Gasudladningslyskilder til anvendelse i godkendte gasudladningsforlygter	99	00
26. Tågeforlygte	19	02
28. Tågebaglygte	38	00
29. Baklygter	23	00
30. Parkeringslys	77	00
31. Sikkerhedsseler	16	04
31. Barnefastholdelsesanordninger	44	03
38. Nakkestøtter (kombineret med sæder)	17	06
38. Nakkestøtter	25	04
39. Brændstofforbrug	101	00
40. Motoreffekt	85	00
41. Luftforurening fra dieselmotorer	49	02
42. Sideafskærmning	73	00
45. Sikkerhedsglas	43	00
46. Dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil	30	02
46. Dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil	54	00
46. Reservehjul/dæk til midlertidig brug	64	00
47. Fartbegrænsere	89	00
52. Overbygningens styrke (busser)	66	00
57. Beskyttelse fortil mod underkøring	93	00
(1) Hvis særdirektiverne indeholder monteringsforskrifter, gælder disse også for komponenter og separate tekniske enheder, der er godkendt efter FN/ECE-regulativer. (2) Med hensyn til yderligere ændringer henvises til seneste revision af UN/ECE TRANS/WP.29/343.

BILAG V

FREMGANGSMÅDE FOR EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJ

Ved ansøgning om typegodkendelse af et køretøj skal den EF-typegodkendende myndighed:

a) kontrollere, at EF-typegodkendelserne i henhold til særdirektiverne svarer til de relevante krav i det pågældende særdirektiv

b) ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der kræves i del I i oplysningsskemaet vedrørende køretøjerne, også indgår i informationspakken eller typegodkendelsesattesterne i forbindelse med de typegodkendelser, der er udstedt i henhold til de relevante særdirektiver, og i de tilfælde, hvor et punkt i del I i oplysningsskemaet ikke findes i informationspakken vedrørende en typegodkendelse, der er udstedt i henhold til et af særdirektiverne, kontrollere, at den pågældende del eller egenskab svarer til oplysningerne i informationsmappen

c) på stikprøver af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og systemer for at kontrollere, at køretøjet/køretøjerne er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i den informationspakke, der er godkendt for så vidt angår alle de EF-typegodkendelser, der er udstedt i henhold til særdirektiverne

d) om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder

e) når det er relevant, udføre eller lade udføre de nødvendige kontroller hvad angår tilstedeværelse af de anordninger, som er fastlagt i fodnote 1 og 2 i del I af bilag IV.

Der skal til inspektionen under punkt 1, litra c), udtages tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der kan ske passende kontrol af de forskellige kombinationer, der skal godkendes, efter følgende kriterier:

Køretøjets klasse	M1	M2	M3	N1	N2	N3	O1	O2	O3	O4
Kriterier
Motor	X	X	X	X	X	X	-	-	-	-
Gearkasse	X	X	X	X	X	X	-	-	-	-
Antal aksler	-	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)	X	X	X	X	X	X	-	-	-	-
Styrende aksler (antal og placering)	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Karrosseriform	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Antal døre	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Højre- eller venstrestyring	X	X	X	X	X	X	-	-	-	-
Antal sæder	X	X	X	X	X	X	-	-	-	-
Udstyrsniveau	X	X	X	X	X	X	-	-	-	-

Hvis der ikke foreligger godkendelsesattester med hensyn til de relevante særdirektiver, skal den EF-typegodkendende myndighed:

a) sørge for den prøvning og kontrol, som hvert enkelt af de relevante særdirektiver kræver

b) kontrollere, at køretøjet svarer til oplysningerne i informationsmappen og opfylder de tekniske krav i alle de relevante særdirektiver

c) om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder

d) om nødvendigt foretage eller lade foretage den nødvendige kontrol af, at der forefindes de anordninger, som foreskrives i fodnote 1 og 2 til del I af bilag IV.

BILAG VI

BILAG VII

NUMMERERINGSSYSTEM FOR EF-TYPEGODKENDELSESATTESTER ( 5 )

EF-typegodkendelsesnumre består af fire dele for køretøjstypegodkendelser og fem dele for typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder som beskrevet nedenfor. I alle tilfælde adskilles delene af en asterisk »*«.

Del 1

Et lille »e« efterfulgt af den talkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har meddelt EF-typegodkendelsen:

▼A5

1 for Tyskland

2 for Frankrig

3 for Italien

4 for Nederlandene

5 for Sverige

6 for Belgien

7 for Ungarn

8 for Den Tjekkiske Republik

9 for Spanien

11 for Det Forenede Kongerige

12 for Østrig

13 for Luxembourg

17 for Finland

18 for Danmark

20 for Polen

21 for Portugal

23 for Grækenland

24 for Irland

26 for Slovenien

27 for Slovakiet

29 for Estland

32 for Letland

36 for Litauen

CY for Cypern

MT for Malta.

Del 2

Nummeret på basisdirektivet.

Del 3

Nummeret på det seneste ændringsdirektiv, der er relevant forEF-typegodkendelsen.

— For EF-typegodkendelse af køretøjer er dette det seneste direktiv, som ændrer en artikel/artikler i direktiv 70/156/EØF.

— Er dette det seneste direktiv, som indeholder de faktiske bestemmelser, som gælder for systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.

— Hvis et direktiv indeholder forskellige ikrafttrædelsesdatoer for forskellige tekniske krav, skal der tilføjes et bogstav, som henviser til de krav, på grundlag af hvilke godkendelsen er udstedt.

Del 4

Et firecifret løbenummer (om nødvendigt udfyldt med foranstillede nuller) for EF-køretøjstypegodkendelser eller fire eller fem cifre for EF-typegodkendelse i henhold til et særdirektiv til angivelse af basistypegodkendelsens nummer. Nummerserien begynder med 0001 for hvert basisdirektiv.

Del 5

Et tocifret løbenummer (om nødvendigt med et foranstillet nul) til angivelse af udvidelsens nummer. Nummerserien begynder med nr. 00 for hver basisgodkendelse.

2.	Hvis der er tale om EF-typegodkendelse af et køretøj, udelades del 2.

3.	Alene på køretøjets foreskrevne skilte skal del 5 udelades.

4.	Eksempel på tredje systemgodkendelse (endnu ikke udvidet) meddelt af Frankrig i henhold til bremsedirektivet: e271/32098/12000300 eller e288/7791/542A000300 for et direktiv, der gennemføres i to etaper A og B.

5.	Eksempel på anden udvidelse af fjerde køretøjstypegodkendelse meddelt af Det Forenede Kongerige: e1198/140004*02 Direktiv 98/14/EF er det hidtil seneste, der ændrer artiklerne i direktiv 70/156/EØF.

6.	Eksempel på EF-typegodkendelsesnummer på køretøjets foreskrevne skilt(e): e1198/140004

BILAG VIII

BILAG IX

DEL II

BILAG X

PROCEDURER I FORBINDELSE MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

0. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Ved produktionens overensstemmelse forstås sikring af overensstemmelse med den godkendte type, herunder vurdering af kvalitetsstyringssystemer, som beskrevet nedenfor under »Indledende vurdering« ( 6 ), samt verificering af genstanden for typegodkendelsen og den produktrelaterede kontrol, som er beskrevet nedenfor under »Sikring af produkternes overensstemmelse«.

1. INDLEDENDE VURDERING

1.1.

Inden den EF-typegodkendende myndighed i en medlemsstat udsteder EF-typegodkendelse, skal den forvisse sig om, at der forefindes sådanne forholdsregler og procedurer, at det effektivt kan kontrolleres, at producerede komponenter, systemer, separate tekniske enheder og køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte type.

1.2.

Kontrol af, om kravet i punkt 1.1 er opfyldt, foretages af den myndighed, der udsteder EF-typegodkendelsen. Denne myndighed skal godkende den indledende vurdering og sikringen af produkternes overensstemmelse, jf. punkt 2 nedenfor, i overensstemmelse med en af de i punkt 1.2.1 til 1.2.3 nedenfor beskrevne ordninger eller en kombination af disse ordninger eller dele deraf.

1.2.1.

Den faktiske indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse kan udføres af den EF-typegodkendende myndighed, der meddeler EF-typegodkendelse, eller en teknisk tjeneste på den EF-typegodkendende myndigheds vegne.

1.2.1.1.

Ved fastlæggelse af omfanget af den indledende vurdering kan den EF-typegodkendende myndighed tage hensyn til tilgængelige oplysninger vedrørende:

— fabrikantens certificering, jf. punkt 1.2.3 nedenfor, hvis han ikke er akkrediteret eller anerkendt i henhold til dette punkt

— hvis der er tale om EF-typegodkendelse af en komponent eller en separat teknisk enhed, oplysninger om vurdering af kvalitetssikringssystemer, som køretøjsfabrikant(er) har udført hos fabrikanten af komponenten/den separate tekniske enhed i henhold til en eller flere af denne industrisektors specifikationer, som opfylder kravene i den harmoniserede standard EN ISO 9002:1994 eller EN ISO 9001:2000 med mulighed for dispensation fra krav vedrørende punkt 7.3 i ISO-standarden, udvikling og konstruktion, »kundetilfredshed og løbende forbedring«.

1.2.2.

Den faktiske indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse kan også udføres af en anden medlemsstats EF-typegodkendende myndighed eller en teknisk tjeneste, som den EF-typegodkendende myndighed har udpeget dertil. I sidstnævnte tilfælde skal den anden medlemsstats EF-typegodkendende myndighed afgive en erklæring med angivelse af, hvilke områder og produktionsfaciliteter med relevans for de(t) pågældende produkt(er) den har fundet tilfredsstillende, og ifølge hvilket direktiv disse produkter skal godkendes ( 7 ). Når den EF-typegodkendende myndighed i en medlemsstat modtager en anmodning fra den myndighed i en anden medlemsstat, som meddeler EF-typegodkendelse, om førnævnte overensstemmelseserklæring, skal den straks fremsende en sådan erklæring eller meddele, at den ikke kan afgive en erklæring. Overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende:

Koncern eller virksomhed:	(f.eks. XYZ Automotive)
Nærmere angivelse af organisationen:	(f.eks. European Division)
Fabrikker/anlæg:	(f.eks. Motorfabrik 1 (Det Forenede Kongerige) Køretøjsfabrik 2 (Tyskland))
Køretøjs-/komponentsortiment:	(f.eks. alle modeller i klasse M1)
Områder, som er vurderet:	(f.eks. motor, presning og samling af karrosseri, samling af køretøj)
Gennemgåede dokumenter:	(f.eks. virksomhedens og produktionsanlæggets kvalitetshåndbog og arbejdsprocedurer)
Vurdering:	(f.eks. Udført: 18.-30.9.2001) (f.eks. Kontrolbesøg planlagt til: marts 2002)

1.2.3.

Den EF-typegodkendende myndighed skal tillige anse kravene i punkt 1.2 til den indledende vurdering for opfyldt, hvis fabrikanten har en passende certificering (omfattende de pågældende produktionssteder og produkter) i henhold til den harmoniserede standard EN ISO 9002:1994 eller EN ISO 9001:2000, med mulighed for dispensation fra krav vedrørende punkt 7.3 i ISO-standarden, udvikling og konstruktion, »kundetilfredshed og løbende forbedring«, eller en tilsvarende harmoniseret standard. Fabrikanten skal oplyse alle enkeltheder om certificeringen og forpligte sig til at underrette den EF-typegodkendende myndighed om eventuelle ændringer i certificeringens gyldighed eller omfang.

Ved »passende« forstås udstedt af et certificeringsorgan, der opfylder den harmoniserede standard EN 45012 og enten er anset som sådant af en medlemsstats EF-typegodkendende myndighed eller bemyndiget som sådant af en medlemsstats akkrediteringsorganisation og anerkendt af samme medlemsstats EF-typegodkendende myndighed.

Medlemsstaternes EF-typegodkendende myndigheder skal underrette hinanden om, hvilke certificeringsorganer de har bemyndiget eller har anerkendt som passende, og om eventuelle ændringer i gyldighed og omfang af disse organers certificering.

1.3.

Når der er tale om EF-typegodkendelse af køretøjer, er det ikke nødvendigt at gentage de indledende vurderinger, der er foretaget som led i typegodkendelsen af køretøjets systemer, komponenter og tekniske enheder; der foretages kun en vurdering af de lokaliteter og aktiviteter, som relaterer til samlingen af køretøjet, og som førnævnte vurderinger ikke har omfattet.

2. FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

2.1.

Alle køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er godkendt i henhold til dette direktiv eller et særdirektiv, skal produceres på en sådan måde, at de stemmer overens med den type, der er godkendt som værende i overensstemmelse med kravene i dette direktiv eller et af særdirektiverne i den udtømmende liste i bilag IV eller XI.

2.2.

Når den EF-typegodkendende myndighed i en medlemsstat meddeler EF-typegodkendelse, skal den kontrollere, at der findes passende foranstaltninger og dokumenterede kontrolplaner, som fastlægges i samråd med fabrikanten for hver enkelt godkendelse, og som består i, at der med bestemte tidsintervaller gennemføres sådanne prøver og tilhørende kontroller, at overensstemmelse med den godkendte type til stadighed kontrolleres; prøverne kan omfatte prøver, som er specificeret i særdirektiverne.

2.3.

EF-typegodkendelsens indehaver skal navnlig:

2.3.1.

sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol med, at produkterne (køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder) er i overensstemmelse med den godkendte type, og at procedurerne anvendes

2.3.2.

have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver godkendt type

2.3.3.

sikre, at prøvningsresultater registreres og at ledsagedokumenter er tilgængelige i en periode, der aftales med de typegodkendende myndigheder. Denne periode behøver ikke udgøre mere end ti år

2.3.4.

analysere resultaterne af alle prøvningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation

2.3.5.

sørge for, at der for hver enkelt produkttype udføres mindst de kontroller, der er foreskrevet i dette direktiv og i de relevante særdirektiver i den udtømmende liste i bilag IV og XI

2.3.6.

sikre, at alle stikprøveserier eller prøvestykker, som tyder på manglende overensstemmelse med den pågældende type, medfører yderligere prøveudtagning og yderligere afprøvninger. Der skal tages de nødvendige skridt til, at produktionen atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type

2.3.7.

For EF-typegodkendelser af køretøjer udføres af de kontroller, der er omhandlet i punkt 2.3.5, kun sådanne, som godtgør en korrekt byggespecifikation i henhold til EF-typegodkendelsen, specielt oplysningsskemaet som vist i bilag III og de til overensstemmelseserklæringen krævede oplysninger, som er vist i bilag IX.

3. LØBENDE KONTROL

3.1.

Den myndighed, der har meddelt EF-typegodkendelse, kan når som helst inspicere de metoder, der anvendes til overensstemmelseskontrol på de enkelte produktionsanlæg.

3.1.1.

Normalt vil arrangementet bestå i overvågning af, at de procedurer, der er fastlagt i punkt 1.2 (indledende vurdering og sikring af produkternes overensstemmelse), faktisk følges til stadighed.

3.1.1.1.

Tilsynsaktiviteter, der udføres af et bemyndiget certificeringsorgan (eller anerkendt som anført i punkt 1.2.3) skal anses for at tilfredsstille kravet i punkt 3.1.1 for så vidt angår de procedurer, der er fastlagt ved den indledende vurdering (punkt 1.2.3).

3.1.1.2.

Hyppigheden af den EF-typegodkendende myndigheds efterprøvning (fraset tilsyn som omhandlet i punkt 3.1.1.1) fastsættes således, at de relevante kontroller, jf. punkt 1 og 2, efterprøves gennem et tidsrum, der er tilpasset den tillid, indehaveren af typegodkendelsen nyder hos den godkendende myndighed.

3.2.	Ved hver efterprøvning skal registre over prøvninger og kontroller samt produktionsjournaler fremlægges for inspektøren, især optegnelser vedrørende de prøvninger og kontroller, der kræves i henhold til punkt 2.2.

3.3.

Inspektøren kan, hvis prøvningens art taler herfor, udtage tilfældige stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium (eller hos den tekniske tjeneste, hvis særdirektivet foreskriver dette). Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

3.4.	Hvis kvalitetsniveauet forekommer utilfredsstillende eller der er tvivl om gyldigheden af de prøvninger, der er udført efter punkt 3.2, udvælger inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har udført EF-typegodkendelsesprøvningerne.

3.5.	Den EF-typegodkendende myndighed kan udføre enhver kontrol og prøvning, der er foreskrevet i dette direktiv eller i de relevante særdirektiver på den udtømmende liste i bilag IV og XI.

3.6.	Giver en af disse inspektioner utilfredsstillende resultater, sikrer de EF-typegodkendende myndigheder, at der tages alle nødvendige forholdsregler for hurtigst muligt at genoprette produktionens overensstemmelse med den godkendte type.

BILAG XI

BESKAFFENHED AF KØRETØJER TIL SÆRLIG ANVENDELSE OG BESTEMMELSER HERFOR

Tillæg 1

Campingbiler, ambulancer og rustvogne

Punkt	Emne	Direktiv nr.	M1 ≤ 2 500 (1) kg	M1>2 500 (1) kg	M2	M3
1	Støjniveau	70/157/EØF	H	G+H	G+H	G+H
2	Luftforurening	70/220/EØF	Q	G+Q	G+Q	G+Q
3	Brændstofbeholdere/afskærmning bagtil	70/221/EØF	F	F	F	F
4	Anbringelse af nummerplade bagtil	70/222/EØF	X	X	X	X
5	Styreapparat	70/311/EØF	X	G	G	G
6	Dørlåse og -hængsler	70/387/EØF	B	G+B
7	Lydsignalapparat	70/388/EØF	X	X	X	X
8	►M21 Anordninger til indirekte udsyn ◄	71/127/EØF	X	G	G	G
9	Bremser	71/320/EØF	X	G	G	G
10	Radiostøjdæmpning	72/245/EØF	X	X	X	X
11	Røgudvikling fra biler med dieselmotor	72/306/EØF	H	H	H	H
12	Indvendigt udstyr	74/60/EØF	C	G+C
13	Tyverisikring og startspærre	74/61/EØF	X	G	G	G
14	Kollisionssikret styreapparat	74/297/EØF	X	G
15	Sæder og sædeforankringer	74/408/EØF	D	G+D	G+D	G+D
16	Udragende dele	74/483/EØF	X for førerhus; A for den øvrige del	G for førerhus; A for den øvrige del
17	Hastighedsmåler (speedometer) og bakgear	75/443/EØF	X	X	X	X
18	Foreskrevne skilte	76/114/EØF	X	X	X	X
19	Sikkerhedsselers forankringer	76/115/EØF	D	G+L	G+L	G+L
20	Placering af lygter og lyssignaler	76/756/EØF	A+N	A+G+N for førerhus; A+N for den øvrige del	A+G+N for førerhus; A+N for den øvrige del	A+G+N for førerhus; A+N for den øvrige del
21	Refleksanordninger	76/757/EØF	X	X	X	X
22	Markeringslygter, positionslyslygter, baglygter, stoplygter, kørelyslygter og sidemarkeringslygter	76/758/EØF	X	X	X	X
23	Retningsviser-blink	76/759/EØF	X	X	X	X
24	Bagnummerpladelygte	76/760/EØF	X	X	X	X
25	Forlygter (herunder pærer)	76/761/EØF	X	X	X	X
26	Tågeforlygte	76/762/EØF	X	X	X	X
27	Slæbeanordninger	77/389/EØF	E	E	E	E
28	Tågebaglygte	77/538/EØF	X	X	X	X
29	Baklygter	77/539/EØF	X	X	X	X
30	Parkeringslys	77/540/EØF	X	X	X	X
31	Sikkerhedsseler	77/541/EØF	D	G+M	G+M	G+M
32	Udsyn fremad	77/649/EØF	X	G
33	Identifikation af kontrollamper	78/316/EØF	X	X	X	X
34	Afdugning/afrimning	78/317/EØF	X	G+O	O	O
35	Forrudevisker/vasker	78/318/EØF	X	G+O	O	O
▼M23
36	Opvarmningsanlæg	2001/56/EF	X	X	X	X
▼M17
37	Hjulafskærmning	78/549/EØF	X	G
38	Nakkestøtter	78/932/EØF	D	G+D
39	CO2-emission/brændstofforbrug	80/1268/EØF	N/A	N/A
40	Motoreffekt	80/1269/EØF	X	X	X	X
41	Luftforurening fra dieselmotorer	88/77/EØF	H	G+H	G+H	G+H
44	Masse og dimensioner (personbiler)	92/21/EØF	X	X
45	Sikkerhedsglas	92/22/EØF	J	G+J	G+J	G+J
46	Dæk	92/23/EØF	X	G	G	G
47	Hastighedsbegrænsende anordninger	92/24/EØF				X
48	Masse og dimensioner (for andre køretøjer end de i punkt 44 omhandlede)	97/27/EF			X	X
50	Tilkoblingsanordninger	94/20/EF	X	G	G	G
51	Antændelighed	95/28/EF				G for førerhuset, X for den øvrige del
52	Busser	…/…/EF			A	A
53	Frontalkollision	96/79/EF	N/A	N/A
54	Sidekollision	96/27/EF	N/A	N/A
58	Fodgængerbeskyttelse	2003/102/EF	X
▼M26
59	Genvindelighed	2005/64/EF	N/A	N/A	—	—
▼M27
60	System til frontal beskyttelse	2005/66/EF	X	X (2)	—	—
▼M29
61	Luftkonditioneringsanlæg	2006/40/EF	X	X
▼M17
(1) Teknisk tilladt totalmasse. (2) Med tilladt totalmasse på højst 3,5 tons.

Tillæg 2

Pansrede køretøjer

Punkt

Emne

Direktiv nr.

Støjniveau

70/157/EØF

Luftforurening

70/220/EØF

Brændstofbeholdere/afskærmning bagtil

70/221/EØF

Anbringelse af nummerplade bagtil

70/222/EØF

Styreapparat

70/311/EØF

Dørlåse og -hængsler

70/387/EØF

Lydsignalapparat

70/388/EØF

A+K

►M21 Anordninger til indirekte udsyn ◄

71/127/EØF

Bremser

71/320/EØF

Radiostøjdæmpning

72/245/EØF

Røgudvikling fra biler med dieselmotor

72/306/EØF

Indvendigt udstyr

74/60/EØF

Tyverisikring og startspærre

74/61/EØF

Kollisionssikret styreapparat

74/297/EØF

N/A

Sæder og sædeforankringer

74/408/EØF

Udragende dele

74/483/EØF

Hastighedsmåler (speedometer) og bakgear

75/443/EØF

Foreskrevne skilte

76/114/EØF

Sikkerhedsseler

76/115/EØF

Placering af lygter og lyssignaler

76/756/EØF

A+N

Refleksanordninger

76/757/EØF

Markeringslygter, positionslyslygter, baglygter, stoplygter, kørelyslygter og sidemarkeringslygter

76/758/EØF

Retningsviser-blink

76/759/EØF

Bagnummerpladelygte

76/760/EØF

Forlygter (herunder pærer)

76/761/EØF

Tågeforlygte

76/762/EØF

Slæbeanordninger

77/389/EØF

Tågebaglygte

77/538/EØF

Baklygter

77/539/EØF

Parkeringslys

77/540/EØF

Sikkerhedsseler

77/541/EØF

Udsyn fremad

77/649/EØF

Identifikation af kontrollamper

78/316/EØF

Afdugning/afrimning

78/317/EØF

Forrudevisker/-vasker

78/318/EØF

▼M23

Opvarmningsanlæg

2001/56/EF

Hjulafskærmning

78/549/EØF

Nakkestøtter

78/932/EØF

CO2-emission/brændstofforbrug

80/1268/EØF

N/A

Motoreffekt

80/1269/EØF

Luftforurening fra dieselmotorer

88/77/EØF

Beskyttelse mod sidepåkørsel

89/297/EØF

Afskærmning

91/226/EØF

Masse og dimensioner (personbiler)

92/21/EØF

Sikkerhedsglas

92/22/EØF

N/A

Dæk

92/23/EØF

Hastighedsbegrænsende anordninger

92/24/EØF

Masse og dimensioner (for andre køretøjer end de i punkt 44 omhandlede)

97/27/EF

Udragende dele på førerhuse

92/114/EØF

Tilkoblingsanordninger

94/20/EF

Antændelighed

95/28/EF

Busser

…/…/EF

Frontalkollision

96/79/EF

N/A

Sidekollision

96/27/EF

N/A

Køretøjer til transport af farligt gods

98/91/EF

X (1)

Beskyttelse fortil mod underkøring

2000/40/EF

Fodgængerbeskyttelse

2003/102/EF

▼M26

Genvindelighed

2005/64/EF

N/A

—

N/A

—

▼M27

System til frontal beskyttelse

2005/66/EF

—

▼M29

Luftkonditioneringsanlæg

2006/40/EF

(1) Forskrifterne i direktiv 98/91/EF finder kun anvendelse, når fabrikanten ansøger om typegodkendelse af et køretøj, som er bestemt til transport af farligt gods.

Tillæg 3

Andre køretøjer til særlig anvendelse (herunder campingvogne)

Punkt	Emne	Direktiv nr.	M2	M3	N1	N2	N3	O1	O2	O3	O4
1	Støjniveau	70/157/EØF	H	H	H	H	H
2	Luftforurening	70/220/EØF	Q	Q	Q	Q	Q
3	Brændstofbeholdere/afskærmning bagtil	70/221/EØF	F	F	F	F	F	X	X	X	X
4	Anbringelse af nummerplade bagtil	70/222/EØF	A+R	A+R	A+R	A+R	A+R	A+R	A+R	A+R	A+R
5	Styreapparat	70/311/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
6	Dørlåse og -hængsler	70/387/EØF			B	B	B
7	Lydsignalapparat	70/388/EØF	X	X	X	X	X
8	Førerspejle	71/127/EØF	X	X	X	X	X
9	Bremser	71/320/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
10	Radiostøjdæmpning	72/245/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
11	Røgudvikling fra biler med dieselmotor	72/306/EØF	H	H	H	H	H
13	Tyverisikring og startspærre	74/61/EØF	X	X	X	X	X
14	Kollisionssikret styreapparat	74/297/EØF			X
15	Sæder og sædeforankringer	74/408/EØF	D	D	D	D	D
17	Hastighedsmåler (speedometer) og bakgear	75/443/EØF	X	X	X	X	X
18	Foreskrevne skilte	76/114/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
19	Sikkerhedsselers forankringer	76/115/EØF	D	D	D	D	D
20	Placering af lygter og lyssignaler	76/756/EØF	A+N	A+N	A+N	A+N	A+N	A+N	A+N	A+N	A+N
21	Refleksanordninger	76/757/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
22	Markeringslygter, positionslyslygter, baglygter, stoplygter, kørelyslygter og sidemarkeringslygter	76/758/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
23	Retningsviser-blink	76/759/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
24	Bagnummerpladelygte	76/760/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
25	Forlygter (herunder pærer)	76/761/EØF	X	X	X	X	X
26	Tågeforlygte	76/762/EØF	X	X	X	X	X
27	Slæbeanordninger	77/389/EØF	A	A	A	A	A
28	Tågebaglygte	77/538/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
29	Baklygter	77/539/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
30	Parkeringslys	77/540/EØF	X	X	X	X	X
31	Sikkerhedsseler	77/541/EØF	D	D	D	D	D
33	Identifikation af kontrollamper	78/316/EØF	X	X	X	X	X
34	Afdugning/afrimning	78/317/EØF	O	O	O	O	O
35	Forrudevisker/vasker	78/318/EØF	O	O	O	O	O
▼M23
36	Opvarmningsanlæg	2001/56/EF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
▼M17
40	Motoreffekt	80/1269/EØF	X	X	X	X	X
41	Luftforurening fra dieselmotorer	88/77/EØF	H	H	H	H	H
42	Beskyttelse mod sidepåkørsel	89/297/EØF				X	X			X	X
43	Afskærmning	91/226/EØF				X	X			X	X
45	Sikkerhedsglas	92/22/EØF	J	J	J	J	J	J	J	J	J
46	Dæk	92/23/EØF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
47	Hastighedsbegrænsende anordninger	92/24/EØF		X		X	X
48	Masse og dimensioner	97/27/EF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
49	Udragende dele på førerhuse	92/114/EØF			X	X	X
50	Tilkoblingsanordninger	94/20/EF	X	X	X	X	X	X	X	X	X
51	Antændelighed	95/28/EF		X
52	Busser	…/…/EF	X	X
54	Sidekollision	96/27/EF			A
56	Køretøjer til transport af farligt gods	98/91/EF				X	X	X	X	X	X
57	Beskyttelse fortil mod underkøring	2000/40/EF				X	X
58	Fodgængerbeskyttelse	2003/102/EF
▼M26
59	Genvindelighed	2005/64/EF	—	—	N/A	—	—	—	—	—	—
▼M27
60	System til frontal beskyttelse	2005/66/EF	—	—	—	—	—	—	—	—	—
▼M29
61	Luftkonditioneringsanlæg	2006/40/EF			W
▼M17

Tillæg 4

Mobilkraner

Punkt	Emne	Direktiv nr.	Mobilkran klasse N3
1	Støjniveau	70/157/EØF	T
2	Luftforurening	70/220/EØF	X
3	Brændstofbeholdere/afskærmning bagtil	70/221/EØF	X
4	Anbringelse af nummerplade bagtil	70/222/EØF	X
5	Styreapparat	70/311/EØF	X krabbestyring tilladt
6	Dørlåse og -hængsler	70/387/EØF	A
7	Lydsignalapparat	70/388/EØF	X
8	Førerspejle	71/127/EØF	X
9	Bremser	71/320/EØF	U
10	Radiostøjdæmpning	72/245/EØF	X
11	Røgudvikling fra biler med dieselmotor	72/306/EØF	X
12	Indvendigt udstyr	74/60/EØF	X
13	Tyverisikring og startspærre	74/61/EØF	X
15	Sæder og sædeforankringer	74/408/EØF	D
17	Hastighedsmåler (speedometer) og bakgear	75/443/EØF	X
18	Foreskrevne skilte	76/114/EØF	X
19	Sikkerhedsselers forankringer	76/115/EØF	D
20	Placering af lygter og lyssignaler	76/756/EØF	A+Y
21	Refleksanordninger	76/757/EØF	X
22	Markeringslygter, positionslygter, baglygter, stoplygter, sidemarkeringslygter, kørelyslygter	76/758/EØF	X
23	Blinklys	76/759/EØF	X
24	Bagnummerpladelygter	76/760/EØF	X
25	Forlygter (herunder pærer)	76/761/EØF	X
26	Tågelygter fortil	76/762/EØF	X
27	Slæbeanordninger	77/389/EØF	A
28	Tågebaglygter	77/538/EØF	X
29	Baklygter	77/539/EØF	X
30	Parkeringslyslygter	77/540/EØF	X
31	Sikkerhedsseler	77/541/EØF	D
33	Identifikation af kontrollamper	78/316/EØF	X
34	Afdugning/afrimning	78/317/EØF	O
35	Forrudevisker/-vasker	78/318/EØF	O
▼M23
36	Opvarmningsanlæg	2001/56/EF	X
▼M17
40	Motoreffekt	80/1269/EØF	X
41	Luftforurening fra dieselmotorer	88/77/EØF	V
42	Beskyttelse mod sidepåkørsel	89/297/EØF	X
43	Afskærmning	91/226/EØF	X
45	Sikkerhedsglas	92/22/EØF	J
46	Dæk	92/23/EØF	A, forudsat at forskrifterne i ISO 10571:1995 (E) eller ETRTO Standards Manual 1998 er opfyldt
47	Hastighedsbegrænsende anordninger	92/24/EØF	X
48	Masse og dimensioner	97/27/EØF	X
49	Udragende dele på førerhuse	92/114/EØF	X
50	Tilkoblingsanordninger	94/20/EF	X
57	Beskyttelse fortil mod underkøring	2000/40/EF	X

Forklaring på bogstavsymboler

X	Ingen undtagelser bortset for dem, der er angivet i særdirektivet.

N/A	Dette direktiv finder ikke anvendelse på dette køretøj (ingen forskrifter)

A	Undtagelse kan indrømmes, når særlige anvendelser umuliggør fuld overensstemmelse. Fabrikanten skal til den typegodkendende myndigheds tilfredshed godtgøre, at køretøjet ikke kan opfylde forskrifterne som følge af sin særlige anvendelse.

B	Anvendelsen begrænset til døre, som giver adgang til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej, og for hvilke afstanden mellem sædets R-punkt og gennemsnitsplanet for døroverfladen, målt vinkelret på køretøjets langsgående midterplan, ikke er over 500 mm.

C	Anvendelse begrænset til den del af køretøjet foran det bageste sæde, som er bestemt til normal anvendelse ved kørsel på vej og endvidere begrænset til zonen for anslag mod hovedet som defineret i direktiv 74/60/EØF.

D	Anvendelse begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej.

E	Kun foran.

F	Ændring af brændstofpåfyldningsrørets føring og længde og omplacering af tanken inden for køretøjet er tilladt.

Kravene afhænger af klassen af det basiskøretøj/delvis opbyggede køretøj, hvis chassis er anvendt til køretøjet til særlig anvendelse). For delvis opbyggede/etapevis færdigopbyggede køretøjer er det acceptabelt, at forskrifterne for køretøjer af den tilsvarende klasse N (baseret på den tilladte masse) er opfyldt.

H	En ændring på ikke over 2 m af udstødningssystemets længde efter den sidste lydpotte kan godtages uden yderligere prøvning.

▼M23 —————

J	Som materiale til alt vinduesglas bortset fra glasset i førerhuset (frontrude og sideruder) kan enten anvendes sikkerhedsglas eller stiv plast.

K	Supplerende nødalarmanordninger er tilladt.

L	Anvendelsen begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej. På de bageste siddepladser kræves som minimum forankringer til hofteseler.

M	Anvendelsen begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej. På alle bageste siddepladser kræves som minimum hoftesele.

N	Forudsat at alle påbudte lygter er monteret, og at synlighedsvinklerne ikke ændres derved.

O	Køretøjet skal være forsynet med et passende system fortil.

▼M23 —————

Q	En ændring på ikke over 2 m af udstødningssystemets længde efter den sidste lydpotte kan godtages uden yderligere prøvning. En EF-typegodkendelse meddelt for det mest repræsentative basiskøretøj forbliver gyldig, uanset at referencevægten ændres.

R	Forudsat at nummerplade for enhver af medlemsstaterne kan monteres og stadig være synlig.

S	Lystransmissionsfaktoren er mindst 60 %, og »A«-stolpen højst dækker 10o.

Prøven udføres kun på færdigopbygget køretøj. Prøvningen kan finde sted efter direktiv 70/157/EØF. I forbindelse med punkt 5.2.2.1 i bilag I til direktiv 70/157/EØF gælder følgende grænseværdier:

81 dB(A) for køretøjer med en motoreffekt på under 75 kW

83 dB(A) for køretøjer med en motoreffekt på ikke under 75 kW, men under 150 kW

84 dB(A) for køretøjer med en motoreffekt på ikke under 150 kW.

Prøven udføres kun på færdigopbygget køretøj. Køretøjer med op til 4 aksler skal opfylde alle krav i direktiv 71/320/EØF. Der kan gøres undtagelser for køretøjer med flere end 4 aksler, forudsat at:

deres særlige konstruktion berettiger hertil

alle krav i direktiv 71/320/EØF med hensyn til parkeringsbremse, driftsbremse og nødbremse er opfyldt.

V	Opfyldelse af direktiv 97/68/EF er tilstrækkelig.

▼M29

W	Kun for køretøjer i klasse N1, gruppe I, som anført i første tabel i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF, som indsat ved direktiv 98/69/EF.