|
10.7.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 174/5 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/968
af 30. april 2018
om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (1), særlig artikel 5, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1143/2014 vedtaget en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (»EU-listen«), som regelmæssigt skal ajourføres. Det er en forudsætning for at opføre nye arter på EU-listen, at den i artikel 5 i samme forordning omhandlede risikovurdering (»risikovurderingen«) er blevet gennemført. I artikel 5, stk. 1, litra a)-h), i forordning (EU) nr. 1143/2014 er de fælles elementer fastsat, som skal tages i betragtning i risikovurderingen (»de fælles elementer«). |
|
(2) |
I henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1143/2014 kan medlemsstaterne anmode om, at invasive ikkehjemmehørende arter opføres på EU-listen. Sådanne anmodninger skal ledsages af en risikovurdering. Der findes og anvendes allerede en række metoder og protokoller til at foretage risikovurderingen, som overholdes inden for det videnskabelige samfund på området biologiske invasioner. Værdien og den videnskabelige soliditet af sådanne metoder og protokoller bør anerkendes. Af hensyn til en effektiv anvendelse af eksisterende viden bør enhver metode eller protokol, som omfatter de fælles elementer, accepteres ved udarbejdelsen af risikovurderingen. For at sikre, at alle beslutninger om listeføring af arter bygger på risikovurderinger af tilsvarende høj kvalitet og soliditet og for at vejlede risikoanalytikerne om, hvordan de sikrer, at de fælles elementer er taget korrekt i betragtning, er det imidlertid nødvendigt at fastsætte en detaljeret beskrivelse af de fælles elementer samt en metodologi, der skal anvendes i risikovurderingen, og som de eksisterende metoder og protokoller bør overholde. |
|
(3) |
Hvis risikovurderingen skal kunne underbygge beslutningstagningen på EU-niveau, bør den være relevant for Unionen som helhed, bortset fra regionerne i den yderste periferi (»risikovurderingsområdet«). |
|
(4) |
Med sigte på, at risikovurderingen skal tilvejebringe et robust videnskabeligt grundlag og solide beviser for at underbygge beslutningstagningen, bør alle oplysninger i den, herunder i forbindelse med en arts evne til at etablere sig og spredes i miljøet, jf. artikel 4, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1143/2014, understøttes af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation. Dette aspekt bør behandles i den metodologi, der anvendes i risikovurderingen. |
|
(5) |
Invasive fremmede arter udgør en alvorlig miljøtrussel, men det er ikke alle arter, der er undersøgt lige grundigt. I tilfælde, hvor en art ikke forekommer i risikovurderingsområdet eller kun er til stede i ringe antal, er der måske ingen eller kun ufuldstændig viden om den pågældende art. På det tidspunkt, hvor der foreligger fuldstændige oplysninger, er arten måske allerede introduceret eller spredt i risikovurderingsområdet. Risikovurderingen bør således være i stand til at tage højde for sådanne manglende oplysninger og informationer og til at håndtere den høje grad af usikkerhed med hensyn til konsekvenserne af en introduktion eller spredning af de relevante arter. |
|
(6) |
For at risikovurderingen kan tilvejebringe et solidt grundlag for at understøtte beslutningstagningen, bør den gennemgå en grundig kvalitetskontrol — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelse af de fælles elementer
En detaljeret beskrivelse af anvendelsen af de fælles elementer, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a)-h), i forordning (EU) nr. 1143/2014 (»de fælles elementer«), findes i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Metodologi, der skal anvendes i risikovurderingen
1. Risikovurderingen skal indeholde de fælles elementer, der er fastsat i bilaget til denne forordning, og skal overholde den metodologi, der er fastsat i denne artikel. Risikovurderingen kan baseres på enhver protokol eller metode, forudsat at alle krav i denne forordning og i forordning (EU) nr. 1143/2014 er opfyldt.
2. Risikovurderingen skal dække Unionens område, bortset fra regionerne i den yderste periferi (»risikovurderingsområdet«).
3. Risikovurderingen skal baseres på de mest pålidelige tilgængelige videnskabelige oplysninger, herunder resultaterne af den nyeste internationale forskning, støttet af henvisninger til fagfællebedømte videnskabelige publikationer. I tilfælde, hvor der ikke findes nogen fagfællebedømte videnskabelige publikationer, eller hvor oplysningerne fra sådanne publikationer er utilstrækkelige, eller med henblik på at supplere de indsamlede oplysninger, kan den videnskabelige dokumentation også omfatte andre publikationer, ekspertudtalelser, oplysninger indsamlet af medlemsstaternes myndigheder, officielle meddelelser og oplysninger fra databaser, herunder oplysninger indsamlet gennem borgervidenskab. Alle kilder skal angives med henvisninger.
4. Den anvendte metode eller protokol skal gøre det muligt at færdiggøre risikovurderingen, også hvis der ikke er nogen oplysninger om en bestemt art, eller hvis oplysningerne om en art er utilstrækkelige. I tilfælde af en sådan mangel på oplysninger skal dette forhold udtrykkeligt fremgå af risikovurderingen, således at ingen spørgsmål i risikovurderingen er ubesvarede.
5. Hvert svar, der gives i risikovurderingen, skal omfatte en vurdering af den grad af usikkerhed eller tillid, der er knyttet til det pågældende svar, så det afspejler muligheden for, at de oplysninger, der er nødvendige til det pågældende svar, ikke foreligger, er utilstrækkelige eller det forhold, at tilgængelig dokumentation er indbyrdes modstridende. Vurderingen af den grad af usikkerhed eller tillid, der er knyttet til et svar, skal være baseret på en veldokumenteret metode eller protokol. Risikovurderingen skal indeholde en henvisning til den veldokumenterede metode eller protokol.
6. Risikovurderingen skal indeholde en sammenfatning af dens forskellige komponenter samt en klart og konsekvent formuleret overordnet konklusion.
7. En kvalitetskontrolproces skal være en integrerende del af risikovurderingen og skal mindst omfatte en gennemgang af risikovurderingen af to fagfællebedømmere. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af kvalitetskontrolprocessen.
8. Forfatteren(-erne) af risikovurderingen og fagfællebedømmerne skal være uafhængige og have relevant videnskabelig ekspertise.
9. Forfatteren(-erne) af risikovurderingen og fagfællebedømmerne må ikke være tilknyttet den samme institution.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
BILAG
Detaljeret beskrivelse af de fælles elementer
|
De fælles elementer |
Detaljeret beskrivelse |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra a) — en beskrivelse af arten med dens taksonomiske identitet, dens historie og dens naturlige og potentielle udbredelsesområde |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra b) — en beskrivelse af artens reproduktions- og spredningsmønster og -dynamik, herunder en vurdering af, hvorvidt de miljøforhold, som kræves for dens reproduktion og spredning, er til stede |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra c) — en beskrivelse af artens mulige introduktions- og spredningsveje, både tilsigtet og utilsigtet, herunder, hvis det er relevant, de handelsvarer, hvormed arten generelt forbindes |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra d) — en indgående vurdering af risikoen for introduktion, etablering og spredning i de relevante biogeografiske områder under de nuværende forhold og under de forventelige forhold som følge af klimaændringer |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra e) — en beskrivelse af artens nuværende udbredelse, herunder om arten allerede forekommer i Unionen eller i nabolande, og en prognose over dens sandsynlige fremtidige udbredelse |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra f) — en beskrivelse af den skadelige indvirkning på biodiversiteten og relaterede økosystemtjenester, herunder på hjemmehørende arter, beskyttede områder og truede levesteder samt på menneskers sundhed, sikkerhed og økonomien, herunder en vurdering af potentielle fremtidige virkninger med hensyn til tilgængelig videnskabelig viden |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra g) — en vurdering af de mulige skadesomkostninger |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5, stk. 1, litra h) — en beskrivelse af de kendte anvendelser af arter og sociale og økonomiske fordele ved disse anvendelser. |
|
(1) UNEP/CBD/SBSTTA/18/9/Add.1. — Henvisninger til klassificeringen af veje, der er udarbejdet af konventionen om biologisk mangfoldighed, læses som henvisninger til den senest ændrede version af klassificeringen.
(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, 22.7.1992, s. 7).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).