(1)

Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (3) (i det følgende benævnt »ordningen«) for at gøre Den Europæiske Unions beredskab mere sammenhængende og effektivt. Af klarhedshensyn bør der foretages en omarbejdning af beslutningen.

(2)

Der er i de seneste år konstateret en betydelig stigning i naturkatastrofers og menneskeskabte katastrofers antal og omfang, og dette har medført tab af menneskeliv og ejendom, herunder kulturarven, ødelæggelse af økonomiske og sociale infrastrukturer og miljøskader.

(3)

Fællesskabets indsats for at gennemføre Rådets resolution af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og teknologiske katastrofer (4), der er vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har hjulpet med til at beskytte personer, miljøet og ejendom. De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention af 17. marts 1992 om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der er indgået af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 98/685/EF (5), har bidraget til yderligere at forbedre forebyggelse og styring af industrikatastrofer.

(4)

Hovedformålet med ordningen er at yde assistance efter anmodning ved katastrofer og at forbedre koordineringen af den indsats, der ydes af medlemsstaterne og Fællesskabet, under hensyntagen til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet. I de senere år er der sket en betydelig vækst i antallet af lande, som gør brug af ordningen for civilbeskyttelsesbistand. Ordningen bør styrkes for at sikre en tydeligere demonstration af europæisk solidaritet og gøre det muligt at udvikle en europæisk kapacitet til hurtig indsats, baseret på medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler jf. opfordringen hertil på Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2005 om flodbølgekatastrofen.

(5)

Ordningen ville tage hensyn til relevant fællesskabslovgivning og internationale forpligtelser. Denne beslutning bør derfor ikke påvirke medlemsstaternes gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til bilaterale eller multilaterale traktater vedrørende spørgsmål, der er omfattet af beslutningen.

(6)

Ordningen bør lette civilbeskyttelsesindsatsen over for alle typer af katastrofer, der forekommer inden for eller uden for Fællesskabet, herunder naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger og teknologiske ulykker, strålingsfarer eller miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening. Der kan være behov for civilbeskyttelsesbistand i alle disse katastrofesituationer til at supplere det berørte lands eget beredskab.

(7)

Forebyggelse er af stor betydning i forbindelse med beskyttelse mod naturkatastrofer, teknologiske katastrofer og miljøkatastrofer og kræver, at der overvejes en yderligere indsats. Ved at bidrage til yderligere at udvikle detektions- og varslingssystemer bør Fællesskabet hjælpe medlemsstaterne med at minimere tidsrummet mellem katastrofens indtræden og iværksættelse af hjælpeaktionen og med at informere EU’s borgere. Disse systemer bør gøre brug af og bygge på de eksisterende informationskilder.

(8)

Der skal træffes forberedende foranstaltninger på nationalt og fællesskabsplan for at gøre det muligt hurtigt at mobilisere og koordinere indsatshold med den nødvendige fleksibilitet, og det skal ved et uddannelsesprogram sikres, at vurderings- og/eller koordineringshold, beredskabshold og andre ressourcer i givet fald kan agere effektivt, og at de supplerer hinanden indbyrdes.

(9)

Andre forberedende foranstaltninger omfatter fælles anvendelse af oplysninger vedrørende nødvendige medicinske ressourcer og fremme af anvendelsen af nye teknologier. Disse oplysninger vedrører medicinske ressourcer, som medlemsstaterne eventuelt vil stille til rådighed på frivilligt grundlag af hensyn til beskyttelsen af folkesundheden som følge af en anmodning om en indsats under ordningen. I overensstemmelse med artikel 296 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er ingen medlemsstat forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.

(10)

Det bør overvejes at udvikle supplerende moduler til indsatser på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater, som sigter mod at være fuldt samarbejdsdygtige, som led i udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på civilbeskyttelsesområdet. Modulerne organiseres på medlemsstaternes niveau og er underlagt deres ledelse og kommando.

(11)

I tilfælde af en katastrofe eller større ulykke i Fællesskabet, eller en overhængende fare herfor, der har eller kan få grænseoverskridende virkninger, eller som kan føre til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, er der behov for en passende varsling eventuelt gennem et fastlagt pålideligt fælles varslings- og informationssystem.

(12)

Ordningen skal gøre det muligt at mobilisere og lettere at koordinere indsatser for at bidrage til at sikre en bedre beskyttelse først og fremmest af personer, men også af miljø og ejendom, og derved reducere tab af menneskeliv, skader på personer og materiel, herunder kulturarven, såvel som økonomiske og miljømæssige skader samt bidrage til at give målsætningerne om social samhørighed og solidaritet et mere konkret indhold. Det styrkede samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet bør bygge på en fællesskabscivilbeskyttelsesstruktur, der består af et monitorerings- og informationscenter samt et fælles varslings- og informationssystem, som forvaltes af Kommissionen og kontaktpunkter i medlemsstaterne. Den bør ligeledes danne en ramme for at indsamle validerede oplysninger om katastrofer, for at formidle disse oplysninger til medlemsstaterne og for at udveksle erfaringer i forbindelse med indsatserne.

(13)

Kontaktpunkterne i medlemsstaterne bør være i stand til at oplyse om disponibiliteten af den civilbeskyttelsesbistand, det berørte land anmoder om, herunder om der står militære ressourcer og kapaciteter til rådighed.

(14)

Adgangen til egnede transportmidler må forbedres for at støtte udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på fællesskabsniveau. Fællesskabet bør støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at lette den fælles anvendelse af medlemsstaternes transportressourcer og om nødvendigt bidrage til finansieringen af yderligere transportmidler.

(15)

Hvad angår indsatser på civilbeskyttelsesområdet uden for Fællesskabet, bør ordningen fremme og støtte aktioner, der iværksættes af Fællesskabet og medlemsstaterne. Assistanceindsats uden for Fællesskabet kan gennemføres enten selvstændigt eller som et bidrag til en operation, der ledes af en international organisation, og i så fald bør Fællesskabet udbygge sine forbindelser med relevante internationale organisationer.

(16)

Når De Forenede Nationer er til stede, varetager de den overordnede koordinerende rolle i forbindelse med hjælpeaktioner i tredjelande. Den civilbeskyttelsesbistand, der tilvejebringes i medfør af ordningen, bør koordineres med FN og andre relevante internationale aktører for at maksimere udnyttelsen af disponible ressourcer og undgå unødvendigt dobbeltarbejde. En forbedret koordinering af civilbeskyttelsesindsatser i medfør af ordningen er en forudsætning for at støtte den overordnede koordineringsindsats og sikre et fyldestgørende europæisk bidrag til den samlede hjælpeindsats. Ved katastrofer, hvor der ydes assistance under såvel ordningen som Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (6), bør Kommissionen sikre, at Fællesskabets samlede indsats er effektiv, sammenhængende og komplementær.

(17)

Fællesskabsordningen vil også kunne fremme og støtte krisestyring i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 29. september 2003 om anvendelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning i krisestyring som omhandlet i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union. Denne beslutning berører ikke formandskabets beføjelser og rolle i forbindelse med krisestyring i henhold til nævnte afsnit.

(18)

Ordningen kan også anvendes til at støtte konsulær assistance til EU-borgere i forbindelse med katastrofer i tredjelande med hensyn til civilbeskyttelsesaktiviteter, hvis medlemsstaternes konsulære myndigheder anmoder herom.

(19)

Hvis det anses for hensigtsmæssigt at anvende militære aktiver og kapaciteter, vil samarbejdet med militæret følge de retningslinjer, procedurer og kriterier, der er fastlagt af Rådet eller dets kompetente organer vedrørende adgangen for fællesskabsordningen for civilbeskyttelse til militære aktiver og kapaciteter, der har betydning for beskyttelsen af civilbefolkningen.

(20)

Anvendelsen af militære aktiver og kapaciteter bør også være i overensstemmelse med principperne i de relevante FN-retningslinjer.

(21)

Det bør være muligt at lade kandidatlandene deltage i en sådan ordning og at samarbejde med andre tredjelande og med internationale og regionale organisationer.

(22)

De foranstaltninger, der er nødvendige til at gennemføre denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(23)

Målet for denne afgørelse, nemlig at fremme et styrket samarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne om indsatsen på civilbeskyttelsesområdet i tilfælde af katastrofer eller overhængende fare herfor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af den foreslåede handling og under hensyntagen til de fordele, som anvendelsen af ordningen vil medføre med hensyn til at begrænse tab af menneskeliv og skader, bedre gennemføres på fællesskabsplan.

Hvis en katastrofe overstiger den berørte medlemsstats beredskabskapacitet, bør denne stat kunne anmode ordningen om at supplere dens egne civilbeskyttelsesressourcer. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder ikke de nødvendige beføjelser til at vedtage denne beslutning ud over henholdsvis artikel 308 og 203 —