Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika i fødevarer som følge af uundgåeligt overslæb af disse stoffer til foder, som de ikke er beregnet til

1. De fødevarer, der er anført i bilaget til denne forordning, bringes ikke i omsætning, hvis de indeholder et af de i dette bilag opførte forurenende stoffer i en mængde, som overskrider de i bilaget fastsatte maksimalgrænseværdier.

Såfremt der konstateres en betydelig restkoncentration, der ligger under den i bilaget fastsatte maksimalgrænseværdi, bør den kompetente myndighed foretage undersøgelser med henblik på at bekræfte, at restkoncentrationen er til stede som følge af uundgåeligt overslæb til foderet og ikke som følge af ulovlig anvendelse af coccidiostatikummet eller histomonostatikummet.

Fødevarer, der overholder de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i bilaget, blandes ikke med fødevarer, der overskrider de pågældende maksimalgrænseværdier.

2. Anvendes de i bilaget til denne forordning fastsatte maksimalgrænseværdier på fødevarer, der er tørret, fortyndet, forarbejdet eller sammensat af mere end én ingrediens, tages der hensyn til, at koncentrationen af det forurenende stof ændres som følge af tørring, fortynding eller forarbejdning, og at ingrediensernes andel af produktet ændres forholdsmæssigt.

3. De maksimalgrænseværdier, der er fastsat i bilaget til denne forordning, berører ikke bestemmelserne og maksimalgrænseværdierne i forordning (EØF) nr. 2377/90 og maksimalgrænseværdierne i forordning (EF) nr. 1831/2003.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Maksimalgrænseværdier i fødevarer

Stof	Fødevarer	Maksimumsindhold i μg/kg (ppb) vådvægt
▼M1
1. Lasalocidnatrium	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end fjerkræ og kvæg:
	— mælk	1
	— lever	50
	— nyre	20
	— andre fødevarer	5
▼B
2. Narasin	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger:
	— æg	2
	— mælk	1
	— lever	50
	— andre fødevarer	5
3. Salinomycinnatrium	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger og slagtekaniner:
	— æg	3
	— lever	5
	— andre fødevarer	2
4. Monensinnatrium	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger, kalkuner og kvæg (herunder malkekvæg):
	— lever	8
	— andre fødevarer	2
5. Semduramicin	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger	2
▼M1
6. Maduramicin	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger og kalkuner:
	— æg	12
	— andre fødevarer	2
▼B
7. Robenidin	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger, kalkuner og slagte- og avlskaniner:
	— æg	25
	— lever, nyre, hud og fedt	50
	— andre fødevarer	5
8. Decoquinat	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger, kvæg og får, undtagen dyr, der anvendes til mælkeproduktion	20
9. Halofuginon	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger, kalkuner, kvæg, undtagen dyr, der anvendes til mælkeproduktion:
	— æg	6
	— lever og nyre	30
	— mælk	1
	— andre fødevarer	3
▼M1
10. Nicarbazin (reststof: 4,4'-dinitrocarbanilid (DNC))	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger:
	— æg	300
	— mælk	5
	— lever	300
	— nyre	100
	— andre fødevarer	50
11. Diclazuril	Fødevarer af animalsk oprindelse fra andre dyrearter end slagtekyllinger, slagtekalkuner, perlehøns, slagte- og avlskaniner, drøvtyggere og svin:
	— æg	2
	— lever og nyre	40
	— andre fødevarer	5

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 610/2012 af 9. juli 2012	L 178	1	10.7.2012
M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/499 af 3. april 2020	L 109	1	7.4.2020