EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/399
af 9. marts 2016
om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)
(kodifikation)
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og principper
Denne forordning indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstaterne.
Den fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»indre grænser« :
a)
medlemsstaternes fælles landgrænser, herunder flod- og søgrænser
b)
medlemsstaternes lufthavne for interne flyvninger
c)
medlemsstaternes søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), for så vidt angår interne færgeruter |
|
2) |
»ydre grænser« : medlemsstaternes landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), for så vidt de ikke er indre grænser |
|
3) |
»intern flyvning« : en flyvning, der udelukkende går til eller fra medlemsstaternes område uden mellemlanding på et tredjelands område |
|
4) |
»interne færgeruter« : færgeforbindelse mellem de samme to eller flere havne på medlemsstaternes område, der ikke anløber havne beliggende uden for medlemsstaternes område, og som indebærer transport af passagerer og køretøjer i henhold til en offentliggjort fartplan |
|
5) |
»personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten« :
a)
unionsborgere efter artikel 20, stk. 1, i TEUF samt tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, der udøver sin ret til fri bevægelighed, og på hvem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF ( 1 ) finder anvendelse
b)
tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, som i henhold til aftaler indgået mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de pågældende tredjelande på den anden side har ret til fri bevægelighed svarende til unionsborgeres ret til fri bevægelighed |
|
6) |
»tredjelandsstatsborger« : en person, der ikke er unionsborger i henhold til artikel 20, stk. 1, i TEUF, og som ikke er omfattet af nærværende artikels nr. 5) |
|
7) |
»personer, der er indberettet som uønskede« : tredjelandsstatsborgere, der er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS) i overensstemmelse med og med henblik på artikel 24 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 ( 2 ) |
|
8) |
»grænseovergangssted« : et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser |
|
9) |
»fælles grænseovergangssted« : grænseovergangssted placeret på enten en medlemsstats område eller et tredjelands område, hvor grænsevagter fra medlemsstaten og grænsevagter fra tredjelandet efter tur udfører ud- og indrejsekontrol i overensstemmelse med deres nationale ret og i henhold til en bilateral aftale |
|
10) |
»grænsekontrol« : den aktivitet, som i overensstemmelse med og med henblik på denne forordning foretages ved en grænse udelukkende på grund af den planlagte eller faktiske grænsepassage uagtet andre hensyn, og som omfatter ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning |
|
11) |
»ind- og udrejsekontrol« : kontrol ved grænseovergangsstederne for at sikre, at personer, herunder deres transportmidler og genstande i deres besiddelse, kan få lov til at rejse ind i eller ud af medlemsstaternes område |
|
12) |
»grænseovervågning« : overvågning af grænserne på strækningerne mellem grænseovergangssteder og overvågning af grænseovergangssteder uden for den normale åbningstid, herunder forebyggende foranstaltninger, for at forhindre eller afsløre ulovlig grænsepassage eller omgåelse af ind- og udrejsekontrol, bidrage til at øge situationsbevidstheden, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt |
|
13) |
»efterfølgende kontrol« (second line check) : en yderligere kontrol, der kan foretages på et særligt sted, som ligger i en vis afstand fra det sted, hvor den almindelige ind- og udrejsekontrol finder sted (first line) |
|
14) |
»grænsevagt« : en embedsmand, der i overensstemmelse med national ret er stationeret enten ved et grænseovergangssted eller ved en grænse eller i umiddelbar nærhed heraf, og som i overensstemmelse med denne forordning og national ret udfører grænsekontrolopgaver |
|
15) |
»transportvirksomhed« : en fysisk eller juridisk person, hvis erhverv er at udføre personbefordring |
|
16) |
»opholdstilladelse« :
a)
alle opholdstilladelser, der udstedes af medlemsstaterne i henhold til den ensartede udformning, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 ( 3 ), og opholdskort, der udstedes i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF
b)
alle andre dokumenter, der udstedes af en medlemsstat til tredjelandsstatsborgere, som giver opholdsret på den pågældende medlemsstats område, og som er meddelt og offentliggjort i henhold til artikel 39, med undtagelse af:
i)
midlertidige tilladelser, der udstedes, mens en første ansøgning om opholdstilladelse, jf. litra a), eller en ansøgning om asyl behandles, og
ii)
visa, der udstedes af medlemsstaterne i den ensartede udformning, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 ( 4 ). |
|
17) |
»krydstogtskib« : et skib, der følger en given rute efter et forudbestemt program, der omfatter et program med turistaktiviteter i de forskellige havne, og som sædvanligvis hverken optager eller afsætter passagerer i løbet af rejsen |
|
18) |
»lystsejlads« : anvendelse af lystfartøjer til sports- eller turistsejlads |
|
19) |
»kystfiskeri« : fiskeri ved hjælp af skibe, der hver dag eller inden for 36 timer vender tilbage til en havn på en medlemsstats område uden at anløbe en havn i et tredjeland |
|
20) |
»offshorearbejder« : en person, som arbejder på et offshoreanlæg, der er beliggende i territorialfarvandene eller inden for en af medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner som defineret i international havret, og som regelmæssigt vender tilbage til medlemsstaternes område ad sø- eller luftvejen |
|
21) |
»trussel mod den offentlige sundhed« : en sygdom, der er potentielt epidemisk ifølge Verdenssundhedsorganisationens internationale sundhedsregulativ, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, hvis de er omfattet af beskyttelsesbestemmelser, der finder anvendelse på medlemsstaternes statsborgere. |
|
22) |
»ind- og udrejsesystem« : det system, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 ( 5 ) |
|
23) |
»selvbetjeningssystem« : et automatisk system, der gennemfører alle eller nogle af de ind- og udrejsekontroller, som finder anvendelse på en person, og som kan anvendes til forudregistrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet |
|
24) |
»elektronisk paskontrol« : en elektronisk styret infrastruktur dér, hvor en ydre grænse eller en indre grænse, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet, faktisk passeres |
|
25) |
»automatisk grænsekontrolsystem« : et system, der muliggør automatisk kontrolleret grænsepassage, og som består af et selvbetjeningssystem og en elektronisk paskontrol |
|
26) |
»bekræftelse af chipdataenes ægthed og integritet« : den proces, hvorved det ved brug af certifikater verificeres, at dataene i den elektroniske lagringsenhed (chippen) stammer fra den udstedende myndighed, og at de ikke er blevet ændret. |
|
27) |
»større krise for den offentlige sundhed« : en krise for den offentlige sundhed, der på EU-plan er anerkendt af Kommissionen under hensyntagen til oplysninger fra de kompetente nationale myndigheder, når en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel kan have omfattende konsekvenser for udøvelsen af retten til fri bevægelighed |
|
28) |
»væsentlige rejser« : rejser foretaget af en person, som undtaget fra indrejserestriktioner i henhold til artikel 21a, stk. 4 eller 5, i forbindelse med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, under hensyntagen til alle Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser |
|
29) |
»ikkevæsentlige rejser« : rejser med andre formål end væsentlige rejser |
|
30) |
»transportknudepunkter« : luft-, sø- eller flodhavne og tog- eller busstationer samt godsterminaler. |
Artikel 3
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på alle personer, der passerer medlemsstaternes indre eller ydre grænser, uden at dette berører:
rettigheder, der tilkommer personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten
rettigheder, der tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår princippet om non-refoulement.
Artikel 4
Grundlæggende rettigheder
Ved anvendelsen af denne forordning handler medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med den relevante EU-ret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), de relevante dele af folkeretten, herunder konventionen om flygtninges retsstilling udfærdiget i Genève den 28. juli 1951 (»Genèvekonventionen«), forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement, og de grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten skal afgørelser, der træffes i henhold til denne forordning, vedtages på et individuelt grundlag.
AFSNIT II
DE YDRE GRÆNSER
KAPITEL I
Passage af de ydre grænser og indrejsebetingelser
Artikel 5
Passage af de ydre grænser
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen listen over deres grænseovergangssteder, jf. artikel 39.
Uanset stk. 1 kan der indføres undtagelser fra forpligtelsen til kun at passere de ydre grænser ved grænseovergangsstederne og inden for normal åbningstid:
for personer eller grupper af personer, hvis det af særlige grunde er nødvendigt med henblik på lejlighedsvis passage af de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne eller uden for normal åbningstid, forudsat at de er i besiddelse af de tilladelser, der er nødvendige i henhold til national ret, og det ikke forstyrrer medlemsstaternes offentlige orden og indre sikkerhed. Medlemsstaterne kan fastsætte særlige ordninger i bilaterale aftaler. Generelle undtagelser i henhold til national ret og bilaterale aftaler skal meddeles Kommissionen, jf. artikel 39
for personer eller grupper af personer, der befinder sig i en uforudset nødsituation
i overensstemmelse med de særlige regler i artikel 19 og 20 sammenholdt med bilag VI og VII.
Medlemsstaterne kan, hvis et stort antal migranter forsøger at passere deres ydre grænser ulovligt, en masse og ved brug af vold, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde sikkerheden og den offentlige orden.
Enhver foranstaltning i medfør af nærværende stykkes første afsnit og nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, skal gennemføres på en måde, der er forholdsmæssig og tager fuldt hensyn til rettighederne for:
personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten
tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF ( 7 ), personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre instrumenter i EU-retten eller national ret, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer, og
tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse.
Artikel 6
Indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere
For påtænkte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning, skal tredjelandsstatsborgere opfylde følgende indrejsebetingelser:
de skal være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, der giver indehaveren ret til grænsepassage, og dokumentet skal opfylde følgende betingelser:
det skal være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænkte dato for afrejse fra medlemsstaternes område. I begrundede hastetilfælde kan dette krav dog frafaldes
det skal være udstedt inden for de seneste 10 år
de skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 ( 8 ), undtagen hvis de har en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold
de skal dokumentere formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold og have de fornødne subsistensmidler, såvel i den påtænkte opholdsperiode som til hjemrejsen til hjemlandet eller gennemrejse til et tredjeland, hvor de er sikret indrejse, eller være i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis
de må ikke være personer, der er indberettet i SIS som uønskede
de må ikke være betragtet som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller internationale forbindelser, og må navnlig ikke på dette grundlag være indberettet som uønskede i medlemsstaternes nationale databaser.
de skal stille biometriske oplysninger til rådighed, hvis det er nødvendigt for:
oprettelsen af den individuelle sagsmappe i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med artikel 16 og 17 i forordning (EU) 2017/2226
foretagelsen af ind- og udrejsekontrol i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 8, stk. 3, litra a), nr. i), og litra g), nr. i), artikel 23, stk. 2 og 4, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant, artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 ( 9 ).
De vejledende beløb, som medlemsstaterne fastsætter, meddeles Kommissionen, jf. artikel 39.
Kontrollen af, om der er tale om tilstrækkelige subsistensmidler, kan baseres f.eks. på kontanter, rejsechecks og kreditkort i tredjelandsstatsborgerens besiddelse. Hvis national ret giver mulighed for erklæringer vedrørende sponsorering, kan sådanne erklæringer også udgøre bevis for tilstrækkelige subsistensmidler; det samme gælder garantierklæringer fra en vært som defineret i national ret, hvis tredjelandsstatsborgeren bor hos en sådan.
Uanset stk. 1:
skal en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder samtlige betingelser i stk. 1, men som er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, have tilladelse til indrejse på de øvrige medlemsstaters område med henblik på gennemrejse, således at vedkommende kan nå frem til den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen eller visummet til længerevarende ophold, medmindre den pågældende er opført på den nationale liste over indberetninger i den medlemsstat, hvis ydre grænser den pågældende ønsker at passere, og indberetningen er ledsaget af en instruks om at nægte indrejse eller gennemrejse
kan en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne i stk. 1, undtagen litra b), og som møder op ved grænsen, få tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område, hvis der udstedes et visum ved grænsen i overensstemmelse med artikel 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 ( 10 ).
Medlemsstaterne udarbejder statistikker over visa, der udstedes ved grænsen, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 810/2009 og bilag XII dertil.
Hvis det ikke er muligt at anbringe et visum i dokumentet, skal det undtagelsesvis påføres et separat ark, der indsættes i dokumentet. I så fald anvendes det ensartet udformede ark til påføring af visum, jf. Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 ( 11 )
kan tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, få tilladelse af en medlemsstat til indrejse på dens område af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger er indberettet i SIS, jf. stk. 1, litra d), underretter den medlemsstat, der tillader vedkommende at indrejse på sit område, de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 6a
Tredjelandsstatsborgere, hvorom oplysninger skal registreres i ind- og udrejsesystemet
Ved ind- og udrejse skal oplysninger om følgende personkategorier registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 16, 17, 19 og 20 i forordning (EU) 2017/2226:
tredjelandsstatsborgere, der er givet tilladelse til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, jf. nærværende forordnings artikel 6, stk. 1
tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, og som ikke er i besiddelse af et opholdskort i henhold til nævnte direktiv
tredjelandsstatsborgere, som:
er familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i medfør af en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
ikke er i besiddelse af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 1030/2002.
Oplysninger om følgende personkategorier skal ikke registreres i ind- og udrejsesystemet:
tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, og som er i besiddelse af et opholdskort i henhold til nævnte direktiv, uanset om de ledsager eller slutter sig til denne unionsborger
tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, uanset om de ledsager eller slutter sig til denne tredjelandsstatsborger, såfremt
denne tredjelandsstatsborger har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og
disse tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EF eller en opholdstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 1030/2002
andre indehavere af opholdstilladelser, jf. artikel 2, nr. 16), end dem, der er omhandlet af dette stykkes litra a) og b)
indehavere af visa til længerevarende ophold
statsborgere i Andorra, Monaco og San Marino og ►C3 indehavere af et pas udstedt af Vatikanstaten eller Den Hellige Stol ◄
personer eller personkategorier, der er fritaget for ind- og udrejsekontrol, eller som er omfattet af særlige regler hvad angår ind- og udrejsekontrol, nemlig:
statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller, samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, jf. bilag VII, punkt 1
flypiloter og andre besætningsmedlemmer, jf. bilag VII, punkt 2
søfolk, jf. bilag VII, punkt 3, og søfolk, der kun opholder sig på en medlemsstats område under deres skibs ophold i anløbshavnen og kun på anløbshavnens område
grænsearbejdere, jf. bilag VII, punkt 5
redningstjenester, politifolk, brandfolk i en nødsituation og grænsevagter, jf. bilag VII, punkt 7
offshorearbejdere, jf. bilag VII, punkt 8
besætningsmedlemmer og passagerer på krydstogtskibe, jf. bilag VI, punkt 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3
personer om bord på lystfartøjer, der ikke underkastes ind- og udrejsekontrol, jf. bilag VI, punkt 3.2.4, 3.2.5 og 3.2.6
personer, som er omfattet af en undtagelse til forpligtelsen til kun at passere de ydre grænser ved grænseovergangssteder og inden for den normale åbningstid, jf. artikel 5, stk. 2
personer, der fremviser en gyldig tilladelse til lokal grænsetrafik, som giver dem ret til grænsepassage, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 ( *3 )
besætningsmedlemmer på internationale passager- og godstog
personer, der med henblik på grænsepassage fremviser:
et gyldigt forenklet jernbanetransitdokument udstedt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 ( *4 ), eller
et gyldigt forenklet transitdokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003, forudsat de foretager transit med tog og ikke stiger af på en medlemsstats område.
KAPITEL II
Kontrol ved de ydre grænser og nægtelse af indrejse
Artikel 7
Ind- og udrejsekontrol
De foranstaltninger, der træffes under udførelsen af deres opgaver, skal stå i rimeligt forhold til foranstaltningernes mål.
Artikel 8
Ind- og udrejsekontrol af personer
Kontrollen kan også omfatte transportmidler og genstande, som de personer, der passerer grænsen, er i besiddelse af. Den pågældende medlemsstats nationale ret finder anvendelse ved kropsvisitering og anden gennemsøgning.
Ved ind- og udrejse undergives personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, følgende kontrol:
kontrol af den pågældende persons identitet og nationalitet og af rejsedokumentets ægthed og gyldighed til grænsepassage, herunder ved søgning i de relevante databaser, navnlig:
SIS
Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (»SLTD«)
nationale databaser med oplysninger om stjålne, uretmæssigt tilegnede, bortkomne og ugyldiggjorte rejsedokumenter.
Hvis et rejsedokument indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), skal chipdataenes ægthed og integritet bekræftes ved hjælp af en ubrudt kæde af gyldige certifikater, medmindre dette er teknisk umuligt eller, hvis der er tale om et rejsedokument udstedt af et tredjeland, umuligt på grund af manglende gyldige certifikater.
kontrol af, at en person, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, ikke betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser, herunder ved at søge i SIS og andre relevante EU-databaser. Dette berører ikke søgning i nationale databaser og Interpols databaser.
Hvis der er tvivl om rejsedokumentets ægthed eller indehaverens identitet, skal mindst en af de biometriske identifikatorer i de pas og rejsedokumenter, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2252/2004, kontrolleres. Denne kontrol skal, når det er muligt, også foretages af rejsedokumenter, der ikke er omfattet af nævnte forordning.
For personer, hvis indrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne forordnings artikel 6a, foretages verifikation af deres identitet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant, identifikation, jf. nævnte forordnings artikel 23, stk. 4.
Hvor kontrollen i databaser omhandlet i stk. 2, litra a) og b), vil have uforholdsmæssigt stor indvirkning på trafikstrømmen, kan en medlemsstat beslutte at foretage målrettet kontrol ved bestemte grænseovergangssteder efter en vurdering af risiciene for medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser.
Omfanget og varigheden af den midlertidige indskrænkning til målrettet kontrol i databaserne må ikke overstige det strengt nødvendige og defineres i overensstemmelse med en risikovurdering foretaget af den pågældende medlemsstat. Risikovurderingen skal redegøre for årsagerne til den midlertidige indskrænkning til målrettet kontrol i databaserne og tage hensyn til bl.a. den uforholdsmæssigt store indvirkning på trafikstrømmen og indeholde statistikker over passagerer og hændelser med relation til grænseoverskridende kriminalitet. Risikovurderingen skal ajourføres regelmæssigt.
Personer, som i princippet ikke er undergivet målrettet kontrol i databaserne, skal som minimum undergives kontrol med henblik på at fastslå deres identitet på grundlag af forelæggelse eller forevisning af rejsedokumenter. En sådan kontrol skal bestå af en hurtig og enkel kontrol af rejsedokumentets gyldighed til grænsepassage og af, om der foreligger tegn på falsk eller forfalskning, om nødvendigt ved hjælp af tekniske hjælpemidler, og i tilfælde, hvor der er tvivl om rejsedokumentet, eller hvis der er tegn på, at en sådan person kan udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser, søger grænsevagten i de databaser, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b).
Den pågældende medlemsstat sender straks sin risikovurdering og ajourføringer heraf til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (»agenturet«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 ( 12 ) og afgiver hver sjette måned rapport til Kommissionen og til agenturet om, hvordan der er foretaget målrettet kontrol i databaserne. Den pågældende medlemsstat kan beslutte at klassificere risikovurderingen eller dele heraf.
Hvis en medlemsstat har til hensigt at foretage målrettet kontrol i databaserne i medfør af stk. 2a, underretter den straks de øvrige medlemsstater, agenturet og Kommissionen herom. Den pågældende medlemsstat kan beslutte at klassificere underretningen eller dele heraf.
Hvis medlemsstaterne, agenturet eller Kommissionen har betænkeligheder ved hensigten om at foretage målrettet kontrol i databaserne, underretter de straks den pågældende medlemsstat om disse betænkeligheder. Den pågældende medlemsstat skal tage hensyn til disse betænkeligheder.
For så vidt angår luftgrænser finder stk. 2a og 2b anvendelse i en overgangsperiode på højst seks måneder fra den 7. april 2017.
I ekstraordinære tilfælde, hvor der i en bestemt lufthavn er særlige infrastrukturproblemer, der kræver en længere frist for tilpasninger for at muliggøre gennemførelse af systematisk kontrol i databaser uden uforholdsmæssigt store indvirkninger på trafikstrømmen, kan den seks-måneders overgangsperiode, der er omhandlet i første afsnit, forlænges for den bestemte lufthavn med højst 18 måneder i overensstemmelse med proceduren i tredje afsnit.
Med henblik herpå skal medlemsstaten senest tre måneder før udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i første afsnit, underrette Kommissionen, agenturet og de øvrige medlemsstater om de særlige infrastrukturproblemer i den pågældende lufthavn, de påtænkte foranstaltninger for at afhjælpe dem og den påkrævede frist til deres gennemførelse.
Hvis der er specifikke infrastrukturproblemer, der kræver en længere tilpasningsperiode, skal Kommissionen senest en måned efter modtagelsen af den i tredje afsnit omhandlede underretning og efter høring af agenturet tillade den pågældende medlemsstat at forlænge overgangsperioden for den pågældende lufthavn og, hvor det er relevant, fastsætte varigheden af en sådan forlængelse.
Den kontrol i databaser, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), kan udføres på forhånd på grundlag af passageroplysninger modtaget i overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/82/EF ( 13 ) eller i henhold til anden EU-lovgivning eller national ret.
Hvor denne kontrol foretages på forhånd på grundlag af sådanne passageroplysninger, foretages der kontrol ved grænseovergangsstedet af de på forhånd modtagne oplysninger sammenholdt med oplysningerne i rejsedokumentet. Der foretages endvidere kontrol af den pågældende persons identitet og nationalitet samt rejsedokumentets ægthed og gyldighed til grænsepassage.
Tredjelandsstatsborgere skal underkastes følgende indgående ind- og udrejsekontrol:
den indgående indrejsekontrol skal omfatte kontrol af indrejsebetingelser, jf. artikel 6, stk. 1, samt eventuelt af opholds- og arbejdstilladelser Heri skal indgå en grundig undersøgelse af følgende:
kontrol af den pågældende tredjelandsstatsborgers identitet og nationalitet og af rejsedokumentets ægthed og gyldighed til grænsepassage, herunder ved søgning i de relevante databaser, navnlig:
SIS
Interpols SLTD-database
nationale databaser med oplysninger om stjålne, uretmæssigt tilegnede, bortkomne og ugyldiggjorte rejsedokumenter.
For pas og rejsedokumenter, der indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), skal chipdataenes ægthed og integritet kontrolleres, forudsat at der findes gyldige certifikater.
Undtagen for tredjelandsstatsborgere, som allerede har en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet, skal kontrolproceduren, hvis rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chip), og dette ansigtsbillede kan tilgås teknisk, omfatte verifikation af dette ansigtsbillede ved elektronisk sammenligning af ansigtsbilledet med det ansigtsbillede, der tages på stedet af den berørte tredjelandsstatsborger. Hvis det er teknisk muligt og lovligt, kan denne verifikation foretages ved at kontrollere, om vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fingeraftryk, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen)
kontrol af, at rejsedokumentet i givet fald er ledsaget af det påkrævede visum eller den påkrævede opholdstilladelse
for personer, hvis indrejse eller nægtelse af indrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne forordnings artikel 6a, verifikation af deres identitet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant, identifikation, jf. artikel 23, stk. 4, i nævnte forordning
for personer, hvis indrejse eller nægtelse af indrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne forordnings artikel 6a, kontrol af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har nået eller overskredet den maksimale varighed af det tilladte ophold på medlemsstaternes område, og for tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af visum til én eller to indrejser, kontrol af, om vedkommende har overholdt det maksimale antal tilladte indrejser, ved søgning i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 23 i forordning (EU) 2017/2226
kontrol af, hvor den pågældende tredjelandsstatsborger er udrejst fra, og hvor han rejser hen, samt af det påtænkte opholds formål og, om nødvendigt, dokumentationen herfor
kontrol af, om den pågældende tredjelandsstatsborger har tilstrækkelige subsistensmidler til det påtænkte opholds varighed og formål, til dennes hjemrejse eller gennemrejse til et tredjeland, hvor vedkommende er sikret indrejse, eller om vedkommende er i stand til at skaffe disse midler på lovlig vis
kontrol af, om den pågældende tredjelandsstatsborger, dennes transportmiddel og de genstande, som vedkommende medbringer, kan udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser. Sådan kontrol skal omfatte direkte søgning i de indberettede oplysninger om personer og om nødvendigt genstande i SIS og i andre relevante EU-databaser og de foranstaltninger, der eventuelt skal træffes som følge af en indberetning. Dette berører ikke søgningen i nationale databaser og Interpols databaser
hvis tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse af et visum, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), skal den indgående indrejsekontrol også omfatte verifikation af visumindehaverens identitet og visummets ægthed ved hjælp af en søgning i visuminformationssystemet (VIS), jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 767/2008
hvis tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, skal den indgående indrejsekontrol omfatte verifikation af identiteten af indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og af ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen ved hjælp af en søgning i VIS i overensstemmelse med artikel 22g i forordning (EF) nr. 767/2008.
Såfremt kontrol af identiteten af indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller af ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen mislykkes, eller der er tvivl om indehaverens identitet eller ægtheden af visummet til længerevarende ophold, opholdstilladelsen eller rejsedokumentet, foretager de pågældende kompetente myndigheders behørigt bemyndigede personale en verifikation af dokumentchippen
▼M5 —————
den indgående udrejsekontrol skal omfatte:
verifikation af den pågældende tredjelandsstatsborgers identitet og nationalitet og af ægtheden og gyldigheden af rejsedokumentet til grænsepassage, herunder ved søgning i de relevante databaser, navnlig:
SIS
INTERPOL's SLTD-database
nationale databaser med oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne og ugyldiggjorte rejsedokumenter.
For pas og rejsedokumenter, der indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), skal chipdataenes ægthed og integritet kontrolleres, forudsat at der findes gyldige certifikater.
Undtagen for tredjelandsstatsborgere, som allerede har en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet, skal kontrolproceduren, hvis rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen), og dette ansigtsbillede kan tilgås teknisk, omfatte verifikation af dette ansigtsbillede ved elektronisk sammenligning af ansigtsbilledet med det ansigtsbillede, der tages på stedet af den pågældende tredjelandsstatsborger. Hvis det er teknisk muligt og lovligt, kan denne verifikation foretages ved at kontrollere, om vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fingeraftryk, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen)
kontrol af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser, herunder ved at søge i SIS og andre relevante EU-databaser. Dette berører ikke søgningen i nationale databaser og Interpols databaser
for personer, hvis udrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 6a i denne forordning, verifikation af deres identitet, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant, identifikation, jf. artikel 23, stk. 4, i nævnte forordning
for personer, hvis udrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne artikels artikel 6a, kontrol af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har overskredet den maksimale varighed af det tilladte ophold på medlemsstaternes område, ved at søge i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 23, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226
ud over den i litra g) omhandlede kontrol kan den indgående udrejsekontrol endvidere omfatte:
kontrol af, at personen er i besiddelse af et gyldigt visum, hvis dette kræves i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001, undtagen hvis vedkommende har en gyldig opholdstilladelse; sådan kontrol kan omfatte søgning i VIS, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 767/2008
▼M3 —————
▼M2 —————
med henblik på identifikation af enhver person, som ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse til, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, kan der foretages en søgning i VIS, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 767/2008, og der kan søges i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2017/2226
den kontrol i databaser, der er omhandlet i litra a), nr. i) og vi), samt litra g), kan udføres på forhånd på grundlag af passageroplysninger modtaget i overensstemmelse med direktiv 2004/82/EF eller i henhold til anden EU-lovgivning eller national ret
Hvor denne kontrol foretages på forhånd på grundlag af sådanne passageroplysninger, foretages der kontrol ved overgangsstedet af de på forhånd modtagne oplysninger sammenholdt med oplysningerne i rejsedokumentet. Der foretages endvidere kontrol af den pågældende persons identitet og nationalitet samt rejsedokumentets ægthed og gyldighed til grænsepassage
hvis der er tvivl om rejsedokumentets ægthed eller den pågældende tredjelandsstatsborgers identitet, skal kontrollen om muligt omfatte mindst en af de biometriske identifikatorer i rejsedokumenterne.
I overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817 gælder nærværende stykke kun fra idriftsættelsen af multiidentitetsdetektoren i henhold til nævnte forordnings artikel 72, stk. 4.
Disse oplysninger skal foreligge på alle de officielle EU-sprog og på det eller de sprog, der tales i det eller de lande, der grænser op til den pågældende medlemsstat, og det skal fremgå heraf, at tredjelandsstatsborgeren kan anmode om navn og tjenesteidentifikationsnummer på de grænsevagter, der foretager den indgående efterfølgende kontrol, samt om navnet på grænseovergangsstedet og den dato, hvor grænsepassagen fandt sted.
Artikel 8a
Brug af selvbetjeningssystemer til forudregistrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet
Personer, hvis grænsepassage i henhold til artikel 6a skal registreres i ind- og udrejsesystemet, kan bruge et selvbetjeningssystem til forudregistrering i ind- og udrejsesystemet af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), under forudsætning af at alle følgende betingelser er opfyldt:
Rejsedokumentet indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), og ægtheden og integriteten af dataene heri er bekræftet ved hjælp af en ubrudt kæde af gyldige certifikater.
Rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen), og som teknisk kan tilgås af selvbetjeningssystemet for at verificere indehaverens identitet ved at sammenholde det ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske datalagringsenhed (chippen), med det ansigtsbillede, der tages af indehaveren på stedet; hvis det er teknisk muligt og lovligt, kan denne verifikation foretages ved at verificere, om vedkommendes fingeraftryk stemmer overens med de fingeraftryk, der er lagret i rejsedokumentets elektroniske datalagringsenhed (chip).
I overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226 skal der i tilfælde, hvor der foretages identifikation i ind- og udrejsesystemet, endvidere:
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er forpligtet til at være i besiddelse af visum for at kunne passere de ydre grænser, foretages verifikation af, om deres fingeraftryk stemmer overens med VIS-oplysningerne, jf. artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 767/2008, hvis en søgning i VIS med anvendelse af de data, der er omhandlet i samme forordnings artikel 18, stk. 1, viser, at personen er registreret i systemet. I tilfælde, hvor verifikation af en person i henhold til nærværende artikels stk. 2 ikke er lykkedes, skal VIS-oplysninger tilgås med henblik på identifikation, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 767/2008
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der ikke skal være i besiddelse af visum for at kunne passere de ydre grænser, og som ikke kan findes ved søgning i ind- og udrejsesystemet i forbindelse med et identifikationstjek i henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2017/2226, foretages en søgning i VIS, jf. artikel 19a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Hvis der ikke er registreret oplysninger om en i denne artikels stk. 1 omhandlet person i ind- og udrejsesystemet, jf. stk. 2 og 3, skal:
tredjelandsstatsborgere, der er forpligtet til at være i besiddelse af visum for at kunne passere de ydre grænser, ved hjælp af selvbetjeningssystemet forudregistrere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1 og stk. 2, litra c)-f), i forordning (EU) 2017/2226 og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 16, stk. 6, i ind- og udrejsesystemet, og tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for forpligtelsen til at være i besiddelse af visum for at kunne passere de ydre grænser, skal ved hjælp af selvbetjeningssystemet forudregistrere de oplysninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 16, stk. 2, litra c), og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 17, stk. 1, litra d), i ind- og udrejsesystemet
personen efterfølgende henvises til en grænsevagt, som:
forudregistrerer alle de krævede oplysninger, der ikke har kunnet indsamles ved hjælp af selvbetjeningssystemet
verificerer:
bekræfter de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes litra a), og registrerer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra a) og b), og artikel 18, stk. 6, litra a), b), c) og d), i forordning (EU) 2017/2226, når der er truffet beslutning om at tillade eller nægte indrejse.
Hvis den i stk. 5 omhandlede vurdering konstaterer, at den i stk. 1 omhandlede person har en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet, men at det er nødvendigt at ajourføre oplysningerne om vedkommende, skal personen:
ajourføre oplysningerne i ind- og udrejsesystemet ved at forudregistrere dem ved hjælp af selvbetjeningssystemet
henvises til en grænsevagt, som verificerer korrektheden af den i dette stykkes litra a) omhandlede ajourføring og, når der er truffet beslutning om at tillade eller nægte indrejse, ajourfører den individuelle sagsmappe, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226.
Artikel 8b
Brug af selvbetjeningssystemer og/eller elektroniske paskontroller af personer, hvis grænsepassage skal registreres i ind- og udrejsesystemet
Personer, hvis grænsepassage skal registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 6a, kan få tilladelse til at bruge selvbetjeningssystemer til at foretage ind- og udrejsekontrol, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
rejsedokumentet indeholder en elektronisk lagringsenhed (chip), og ægtheden og integriteten af dataene heri er bekræftet ved hjælp af en ubrudt kæde af gyldige certifikater
rejsedokumentet indeholder et ansigtsbillede, der er lagret i den elektroniske lagringsenhed (chippen), og som teknisk kan tilgås af selvbetjeningssystemet for at verificere indehaverens identitet ved at sammenholde dette ansigtsbillede med det ansigtsbillede, der tages af indehaveren på stedet, og
den pågældende person er allerede registreret eller forudregistreret i ind- og udrejsesystemet.
Hvis en person bevilges adgang til et nationalt lempelsesprogram, som en medlemsstat har oprettet i henhold til artikel 8d, kan den kontrol, der foretages ved hjælp af et selvbetjeningssystem ved indrejse, undlade undersøgelse af de aspekter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra a), nr. iv) og v), når denne person passerer denne medlemsstats ydre grænser eller de ydre grænser i en medlemsstat, som har indgået en aftale med den medlemsstat, der bevilgede adgang, som omhandlet i artikel 8d, stk. 9.
Den pågældende person skal henvises til en grænsevagt, jf. stk. 3, i enhver af følgende situationer:
hvis en eller flere af betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt
hvis kontrollen ved ind- eller udrejse, jf. stk. 2, viser, at en eller flere betingelser for ind- eller udrejse ikke er opfyldt
hvis resultaterne af kontrollen ved ind- eller udrejse, jf. stk. 2, rejser tvivl om personens identitet, eller hvis resultaterne viser, at personen anses for at udgøre en trussel mod en medlemsstats indre sikkerhed, offentlige orden eller internationale forbindelser eller en trussel mod folkesundheden
i tilfælde af tvivl
hvis ingen elektroniske paskontroller er tilgængelige.
Artikel 8c
Standarder for automatiske grænsekontrolsystemer
Automatiske grænsekontrolsystemer udformes, så vidt det er muligt, på en sådan måde, at de kan anvendes af alle personer med undtagelse af børn under 12 år. De udformes også på en måde, der fuldt ud respekterer den menneskelige værdighed, navnlig når der er tale om sårbare personer. Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende automatiske grænsekontrolsystemer, skal de sikre tilstedeværelse af et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at bistå personer med at anvende systemerne.
Artikel 8d
Nationale lempelsesprogrammer
Forudgående sikkerhedstjek af sådanne tredjelandsstatsborgere foretages af grænsevagter, visummyndigheder som defineret i artikel 4, nr. 3), i forordning (EF) nr. 767/2008 eller immigrationsmyndigheder som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 4), i forordning (EU) 2017/2226.
De myndigheder, der er omhandlet i stk. 3, bevilger kun en person adgang til det nationale lempelsesprogram, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne, jf. artikel 6, stk. 1.
Ansøgerens rejsedokument og, hvor det er relevant, visum, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse er gyldig(t) og ikke falsk(t) eller forfalsket.
Ansøgeren beviser sit behov for at rejse hyppigt eller regelmæssigt eller begrunder sin hensigt om at rejse hyppigt eller regelmæssigt.
Ansøgeren beviser sin integritet og pålidelighed, navnlig, hvis det er relevant, den lovlige anvendelse af tidligere visa eller visa med begrænset territorial gyldighed, vedkommendes økonomiske situation i oprindelseslandet og vedkommendes reelle hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udgangen af den tilladte opholdsperiode. I henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2017/2226 skal de myndigheder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, have adgang til ind- og udrejsesystemet for at kontrollere, at ansøgeren ikke tidligere har overskredet den maksimale varighed af et tilladt ophold på medlemsstaternes område.
Ansøgeren begrunder formålet med og vilkårene for de forventede ophold.
Ansøgeren har tilstrækkelige subsistensmidler til at dække varigheden af de planlagte ophold samt tilbagerejsen til oprindelseslandet eller bopælslandet, eller ansøgeren er i stand til at skaffe sådanne midler på lovlig vis.
Der er foretaget en søgning i SIS.
I tilfælde af forlængelse revurderer medlemsstaten hvert år situationen for hver tredjelandsstatsborger, der er bevilget adgang til det nationale lempelsesprogram, for at sikre, at den pågældende tredjelandsstatsborger ud fra de ajourførte oplysninger stadig opfylder betingelserne i stk. 4. Denne revurdering kan foretages i forbindelse med ind- og udrejsekontrol.
Grænsevagter kan foretage verifikation af en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af det nationale lempelsesprogram, ved indrejse, jf. artikel 8, stk. 3, litra a) og b), og ved udrejse, jf. artikel 8, stk. 3, litra g), uden elektronisk sammenligning af biometriske identifikatorer, men ved sammenligning af ansigtsbilledet fra den elektroniske lagringsenhed (chippen) og ansigtsbilledet i tredjelandsstatsborgerens individuelle sagsmappe i ind- og udrejsesystemet med den pågældende persons ansigt. Fuld verifikation foretages ved stikprøvekontrol og på grundlag af en risikoanalyse.
Vurderingen af subsistensmidler til de påtænkte ophold foretages ud fra varigheden af og formålet med det eller de planlagte ophold og under henvisning til de gennemsnitlige priser i den eller de berørte medlemsstater for billig indkvartering og forplejning på grundlag af de vejledende beløb, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 39, stk. 1, litra c). Dokumentation for underhold, privat indlogering, eller begge, kan også udgøre bevis for tilstrækkelige subsistensmidler.
Behandling af en ansøgning baseres navnlig på ægtheden og pålideligheden af de fremlagte dokumenter og på rigtigheden og pålideligheden af de udsagn, som ansøgeren fremsætter. Hvis en medlemsstat, der er ansvarlig for at behandle en ansøgning, er i tvivl, hvad angår ansøgeren, ansøgerens udsagn eller de dokumenter, der er fremlagt, kan medlemsstaten høre andre medlemsstater, før der træffes afgørelse om ansøgningen.
Artikel 9
Lempelse af ind- og udrejsekontrollen
Afgørelser om lempelse af kontrollen træffes af den overordnede grænsevagt på det pågældende grænseovergangssted.
En sådan lempelse af kontrollen skal være midlertidig, være tilpasset omstændighederne og iværksættes gradvis.
Hvis det teknisk ikke kan lade sig gøre at registrere oplysninger i ind- og udrejsesystemets centrale system, eller hvis det centrale system svigter, finder alle følgende bestemmelser anvendelse:
Uanset denne forordnings artikel 6a skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16-20 i forordning (EU) 2017/2226, midlertidig lagres i den nationale ensartede grænseflade som defineret i artikel 7 i nævnte forordning. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysningerne midlertidig lagres lokalt i et elektronisk format. I begge tilfælde registreres oplysningerne i ind- og udrejsesystemets centrale system, så snart den tekniske hindring eller fejl er afhjulpet. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger og anvender den nødvendige infrastruktur, det nødvendige udstyr og de nødvendige ressourcer for at sikre, at en sådan midlertidig lokal lagring kan foretages når som helst og på alle deres grænseovergangssteder.
Uden at det berører forpligtelsen til at foretage ind- og udrejsekontrol i medfør af denne forordning, skal grænsevagten i en ekstraordinær situation, hvor det er teknisk umuligt at registrere oplysninger i ind- og udrejsesystemets centrale system og den nationale ensartede grænseflade, og det er teknisk umuligt midlertidig at lagre oplysninger lokalt i elektronisk form, lagre ind- og udrejseoplysninger manuelt i overensstemmelse med artikel 16-20 i forordning (EU) 2017/2226, med undtagelse af biometriske oplysninger, og anbringe et ind- eller udrejsestempel i tredjelandsstatsborgerens rejsedokument. Disse oplysninger registreres i ind- og udrejsesystemets centrale system, så snart det er teknisk muligt.
Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning 2017/2226 Kommissionen om stempling af rejsedokumenter i de i dette nummers andet afsnit omhandlede ekstraordinære situationer.
Uanset denne forordnings artikel 8, stk. 3, litra a), nr. iii), og litra g), nr. iv), skal verifikationen af en visumindehavers identitet for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af visum, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), når det er teknisk muligt foretages ved at søge direkte i VIS, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 767/2008.
Artikel 10
Separate baner samt skiltning
Medlemsstaterne kan indrette separate baner ved deres sø- og landgrænseovergangssteder og ved grænserne mellem medlemsstater, der ikke anvender artikel 22 ved deres fælles grænser. Der skal anvendes skilte med de oplysninger, der er omhandlet i bilag III, hvis medlemsstaterne indretter separate baner ved disse grænser.
Medlemsstaterne sikrer, at sådanne baner er tydeligt skiltet, herunder når reglerne for benyttelsen af de forskellige baner suspenderes i henhold til stk. 4 for at sikre, at flest mulige personer kan passere grænsen.
Tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, jf. forordning (EF) nr. 539/2001, og tredjelandsstatsborgere, som har en gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, kan benytte de baner, der er angivet med skiltet i nærværende forordnings bilag III, del B1 (»visum ikke påkrævet«). De kan også benytte de baner, der er angivet med skiltet i nærværende forordnings bilag III, del B2 (»alle pas«).
Alle andre personer skal benytte de baner, der er angivet med skiltet i bilag III, del B2 (»alle pas«).
Oplysningerne på de i første, andet og tredje afsnit omhandlede skilte kan anføres på det eller de sprog, som hver medlemsstat finder relevant.
Der er ikke pligt til at stille særskilte baner til rådighed, som er angivet med skiltet i bilag III, del B1 (»visum ikke påkrævet«). Medlemsstaterne beslutter under hensyn til de praktiske behov, om de vil gøre det, og i givet fald ved hvilke grænseovergangssteder.
Medlemsstaterne kan variere oplysningerne på disse skilte, hvor det er hensigtsmæssigt som følge af lokale forhold.
Artikel 11
Stempling af rejsedokumenter
Artikel 12
Formodning for opfyldelse af betingelserne for et kortvarigt opholds varighed
I tilfælde af at formodningen afkræftes, opretter de kompetente myndigheder om nødvendigt en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet eller angiver i ind- og udrejsesystemet, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgeren passerede en af medlemsstaternes ydre grænser eller den indre grænse i en medlemsstat, som endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, men som anvender ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2017/2226.
En tredjelandsstatsborger, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, må kun sendes tilbage i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF.
Artikel 12a
Overgangsperiode og overgangsforanstaltninger
Artikel 13
Grænseovervågning
Artikel 14
Nægtelse af indrejse
Den begrundede afgørelse med angivelse af de præcise grunde til nægtelsen skal foreligge i form af en standardformular, jf. bilag V, del B, udfyldt af den myndighed, der efter national ret er bemyndiget til at nægte indrejse. Den udfyldte standardformular skal udleveres til den pågældende tredjelandsstatsborger, som skal anerkender modtagelsen af afgørelsen om nægtelse af indrejse ved hjælp af nævnte formular.
Oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, registreres i ind- og udrejsesystemet, jf. denne forordnings artikel 6a, stk. 2, og artikel 18 i forordning (EU) 2017/2226.
Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning for afgørelsen om nægtelse af indrejse.
Såfremt det i klageafgørelsen konkluderes, at afgørelsen om nægtelse af indrejse ikke var tilstrækkelig underbygget, har den pågældende tredjelandsstatsborger, uden at det berører spørgsmålet om tilkendelse af erstatning i henhold til national ret, ret til af den medlemsstat, der har nægtet indrejse, at få foretaget rettelse af de oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, eller af det annullerede indrejsestempel, eller begge, samt af enhver anden form for overstregning eller tilføjelse.
KAPITEL III
Personale og ressourcer til grænsekontrol og samarbejde mellem medlemsstaterne
Artikel 15
Personale og ressourcer til grænsekontrol
Medlemsstaterne indsætter kvalificeret personale og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre grænsekontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med artikel 7-14, på en sådan måde, at der sikres en effektiv, grundig og ensartet kontrol ved deres ydre grænser.
Artikel 16
Gennemførelse af kontrolforanstaltninger
Ved varetagelsen af denne grænsekontrol forbliver de beføjelser til at indlede strafferetlig forfølgning, som tilkommer grænsevagterne i henhold til national ret, og som ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, uændrede.
Medlemsstaterne sikrer, at grænsevagterne er specialiserede og passende uddannede under hensyn til det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, der er fastsat og udformet af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (»agenturet«), som er oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004. Uddannelsesprogrammet skal indeholde specialuddannelse i at opdage og håndtere situationer vedrørende udsatte personer som f.eks. uledsagede mindreårige og ofre for menneskehandel. Medlemsstaterne tilskynder med støtte fra agenturet grænsevagterne til at lære de sprog, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver.
Artikel 17
Samarbejde mellem medlemsstater
Medlemsstaterne undlader enhver aktivitet, der kan skade agenturets virke eller opfyldelsen af dets mål.
Medlemsstaterne underretter agenturet om det i første afsnit omhandlede operative samarbejde.
Artikel 18
Fælles kontrol
Medlemsstaterne kan med henblik herpå indgå bilaterale ordninger med hinanden.
KAPITEL IV
Særlige regler for ind- og udrejsekontrol
Artikel 19
Særlige regler for de forskellige typer grænser og de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere de ydre grænser
De særlige regler, der er fastsat i bilag VI, finder anvendelse på kontrol ved de forskellige typer grænser og af de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere grænseovergangene.
Disse særlige regler kan indeholde undtagelser fra artikel 5, 6 og 8-14.
Artikel 20
Særlige regler for ind- og udrejsekontrol af visse personkategorier
De særlige regler, der er fastsat i bilag VII, finder anvendelse på kontrol af følgende kategorier af personer:
statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller, samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie
luftfartøjspiloter og andre besætningsmedlemmer
søfolk
indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt medlemmer af internationale organisationer
grænsearbejdere
mindreårige
redningstjenester, politi og brandvæsen samt grænsevagter
offshorearbejdere.
Disse særlige regler kan indeholde undtagelser fra artikel 5, 6 og 8-14.
KAPITEL V
Særlige foranstaltninger vedrørende de ydre grænser
Artikel 21
Foranstaltninger ved de ydre grænser og støtte fra agenturet
Når der i en evalueringsrapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1053/2013, konstateres alvorlige mangler ved gennemførelsen af kontrol ved de ydre grænser, kan Kommissionen, for at sikre overholdelse af henstillingerne som omhandlet i nævnte forordnings artikel 15, ved gennemførelsesretsakter henstille, at den evaluerede medlemsstat træffer særlige foranstaltninger, som kan omfatte en eller begge af følgende:
indsættelse af europæiske grænsevagthold i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2007/2004
forelæggelse af medlemsstatens strategiske planer udarbejdet på grundlag af en risikovurdering, herunder oplysninger om anvendelse af personale og udstyr, for agenturet til udtalelse.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.
Den underretter også Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 21a
Midlertidige restriktioner for rejser til Unionen
Midlertidige rejserestriktioner kan omfatte midlertidige restriktioner for indrejse i medlemsstaterne og midlertidige sundhedsrelaterede restriktioner, der er nødvendige for at beskytte den offentlige sundhed i området uden grænsekontrol ved de indre grænser. Disse midlertidige sundhedsrelaterede restriktioner kan omfatte testning, karantæne og selvisolation.
Midlertidige restriktioner for rejser til Unionen skal være forholdsmæssige og ikkeforskelsbehandlende. Hvis en medlemsstat vedtager strengere restriktioner end dem, der er fastsat i gennemførelsesretsakten, må disse restriktioner ikke have en negativ indvirkning på funktionen af området uden grænsekontrol ved de indre grænser. Midlertidige sundhedsrelaterede restriktioner for personer, der har ret til fri bevægelighed i medfør af EU-retten, skal til enhver tid overholde direktiv 2004/38/EF.
Følgende kategorier af personer er fritaget for indrejserestriktioner uafhængigt af formålet med deres rejse:
personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten
tredjelandsstatsborgere, som er fastboende udlændinge i medfør af direktiv 2003/109/EF, personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre instrumenter i EU-retten eller national ret, herunder personer med international beskyttelse eller personer, som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer.
Den i stk. 2 omhandlede gennemførelsesforordning skal, hvor det er relevant:
fastlægge, når det er påkrævet i lyset af arten af den større krise for den offentlige sundhed, de kategorier af personer, der foretager væsentlige rejser, jf. bilag XI, del B, som skal være fritaget for indrejserestriktioner
fastsætte de geografiske områder eller tredjelande, hvorfra rejser kan gøres til genstand for restriktioner eller fritagelser for restriktioner, og fastlægge en procedure for regelmæssig gennemgang af situationen i sådanne områder eller lande og af de indførte rejserestriktioner på grundlag af objektive metoder og objektive kriterier, navnlig den epidemiologiske situation
fastsætte betingelserne for, at ikkevæsentlige rejser kan begrænses eller fritages for restriktioner, herunder dokumentation, der skal fremlægges til støtte for fritagelsen, og betingelserne vedrørende varigheden og arten af opholdet i de områder eller lande, der er omhandlet i litra b)
henvise til midlertidige sundhedsrelaterede minimumsrestriktioner, som personer, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b), kan være underlagt
uanset stk. 4 og 5, fastsætte betingelserne for, at der kan indføres rejserestriktioner for personer, der foretager en væsentlig rejse.
AFSNIT III
DE INDRE GRÆNSER
KAPITEL I
Ingen kontrol ved de indre grænser
Artikel 22
Passage af de indre grænser
De indre grænser kan passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset personernes nationalitet.
Artikel 23
Kontrol inden for medlemsstaternes område
Den omstændighed, at der ikke foretages grænsekontrol ved de indre grænser, berører ikke:
medlemsstaternes kompetente myndigheders udøvelse af politimæssige eller andre offentlige beføjelser på deres område, herunder deres områder ved de indre grænser, som er tillagt dem i medfør af national ret, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har en virkning, der svarer til ind- og udrejsekontrol. Udøvelsen af sådanne beføjelser kan, hvor det er relevant, omfatte anvendelse af overvågnings- og kontrolteknologier, der normalt anvendes i området, med henblik på at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden. De kompetente myndigheders udøvelse af deres beføjelser anses navnlig ikke for at svare til udøvelsen af ind- og udrejsekontrol, når foranstaltningerne opfylder samtlige følgende betingelser:
ikke har grænsekontrol som formål
er baseret på generelle politioplysninger, eller, hvor formålet er at dæmme op for spredningen af en infektionssygdom, oplysninger om den offentlige sundhed og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden navnlig med henblik på at:
er udformet og udføres på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, herunder når de gennemføres ved transportknudepunkter eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og forudsat at de er baseret på en risikovurdering.
en medlemsstats kompetente myndigheders eller transportvirksomheders mulighed for i overensstemmelse med national ret at foretage sikkerhedskontrol af personer ved transportknudepunkter, forudsat at en sådan kontrol også foretages af personer, der rejser inden for en medlemsstats område
en medlemsstats mulighed for ved lov at fastsætte en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter
en medlemsstats mulighed for ved lov at fastsætte en forpligtelse for tredjelandsstatsborgere til at anmelde deres tilstedeværelse på dets område og en forpligtelse for hotelværter til at sikre, at tredjelandsstatsborgere udfylder og underskriver anmeldelser, med undtagelse af ledsagende ægtefæller eller ledsagende mindreårige eller deltagere i grupperejser, i henhold til bestemmelserne i henholdsvis artikel 22 og 45 i konventionen af 14. juni 1985 om gennemførelse af Schengenaftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengenkonventionen«).
Artikel 23a
Procedure for overførsel af personer, der pågribes i indre grænseområder
Uden at det berører artikel 22 fastsætter nærværende artikel proceduren for overførsel af en tredjelandsstatsborger, der pågribes i grænseområder, jf. artikel 23, under omstændigheder, hvor følgende betingelser er opfyldt:
tredjelandsstatsborgeren pågribes i forbindelse med kontrol, som involverer begge medlemsstaters kompetente myndigheder inden for rammerne af bilateralt samarbejde, som navnlig kan omfatte fælles politipatruljeringer, forudsat at medlemsstaterne er enige om at anvende en sådan procedure inden for rammerne af dette bilaterale samarbejde, og
på grundlag af de oplysninger, som umiddelbart er tilgængelige for de pågribende myndigheder, herunder erklæringer fra den pågældende person, identitets- eller rejsedokumenter eller andre dokumenter, der findes på personen, eller resultaterne af søgninger foretaget i relevante nationale databaser og EU-databaser, er der tydelige tegn på, at tredjelandsstatsborgeren er ankommet direkte fra den anden medlemsstat, og det fastslås, at tredjelandsstatsborgeren ikke har ret til at opholde sig på den medlemsstats område, hvor den pågældende er ankommet.
Proceduren i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på ansøgere som defineret i artikel 3, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 ( 17 ) eller på personer med international beskyttelse som defineret i artikel 3, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1347 ( 18 ).
Ved overførsel af en tredjelandsstatsborger, som den overførende medlemsstat formoder er mindreårig, underretter den overførende medlemsstat den modtagende medlemsstat om denne formodning, og begge medlemsstater sikrer, at alle foranstaltninger træffes under hensyntagen til barnets tarv og i overensstemmelse med deres respektive nationale ret.
Artikel 24
Fjernelse af hindringer for vejtrafikken ved overgangssteder ved de indre grænser
Medlemsstaterne fjerner alle hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne ved de indre grænser, navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden eller påkrævet med henblik på anvendelsen af de teknologier, der er omhandlet i artikel 23, litra a).
Medlemsstaterne skal samtidig være forberedt på at skulle sørge for kontrolfaciliteter, hvis grænsekontrollen ved de indre grænser genindføres.
KAPITEL II
Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
Artikel 25
Generel ramme for midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser
En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed kan navnlig anses for at skyldes:
terrorhandlinger eller -trusler og trusler fra alvorlig organiseret kriminalitet
større kriser for den offentlige sundhed
en ekstraordinær situation, der er kendetegnet ved pludselige større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, som lægger betydeligt pres på velforberedte kompetente myndigheders samlede ressourcer og kapacitet, og som sandsynligvis vil bringe den overordnede funktion af området uden grænsekontrol ved de indre grænser i fare, som dokumenteret ved informationsanalyser og alle tilgængelige data, herunder fra relevante EU-agenturer
større eller højt profilerede internationale begivenheder.
Grænsekontrol må kun genindføres eller forlænges i henhold til artikel 25a og 28, hvis en medlemsstat har fastslået, at en sådan foranstaltning er nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og, hvis en sådan grænsekontrol forlænges, også under hensyntagen til den i artikel 26, stk. 2, omhandlede risikovurdering. Grænsekontrol kan desuden genindføres i overensstemmelse med artikel 29 under hensyntagen til kriterierne i artikel 30.
Den samme alvorlige trussel skal anses for at vare ved, hvis den af medlemsstaten fremsatte begrundelse for forlængelse af grænsekontrol er baseret på de samme grunde som dem, der berettigede den oprindelige genindførelse af grænsekontrol.
Artikel 25a
Procedure i tilfælde, der kræver handling som følge af uforudseelige eller forudseelige begivenheder
Finder en medlemsstat, at der foreligger en afgørende ekstraordinær situation med hensyn til en vedvarende alvorlig trussel, der berettiger den fortsatte grænsekontrol ved de indre grænser ud over den maksimale periode, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at den agter at forlænge grænsekontrol ved de indre grænser med en yderligere periode på op til 6 måneder. Denne underretning skal foretages senest 4 uger før den planlagte forlængelse og skal under hensyntagen til Kommissionens udtalelse afgivet i henhold til artikel 27a, stk. 3, indeholde en risikovurdering i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, der:
dokumenterer, at der fortsat består en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
dokumenterer, at alternative foranstaltninger til afhjælpning af truslen anses for at være eller har vist sig at være ineffektive på tidspunktet for underretningen
fremlægger de afbødende foranstaltninger, der overvejes i tilknytning til grænsekontrollen ved de indre grænser
hvis det er relevant, omfatter en fremstilling af de midler, tiltag og betingelser samt den tidsplan, der overvejes med henblik på ophævelse af grænsekontrollen ved de indre grænser.
Senest 3 måneder efter den underretning, der er omhandlet i første afsnit, afgiver Kommissionen en ny udtalelse om nødvendigheden og forholdsmæssigheden af forlængelsen af grænsekontrol ved de indre grænser. Efter modtagelsen af denne underretning kan Kommissionen på eget initiativ, eller skal Kommissionen efter anmodning fra den medlemsstat, der bliver direkte berørt, indlede en høringsproces i overensstemmelse med artikel 27a, stk. 1.
Hvis det i en afgørende ekstraordinær situation bekræftes, at der fortsat er behov for grænsekontrol ved de indre grænser på baggrund af den procedure, der er omhandlet i nærværende stykke, men den i første afsnit omhandlede yderligere periode på 6 måneder ikke er tilstrækkelig til at sikre, at der findes effektive alternative foranstaltninger til at imødegå den vedvarende trussel, kan en medlemsstat beslutte at forlænge grænsekontrol ved de indre grænser med en supplerende og endelig yderligere periode på op til 6 måneder i overensstemmelse med den i andet afsnit omhandlede risikovurdering. Hvis en medlemsstat beslutter at gøre dette, underretter den straks Kommissionen om sin hensigt om at forlænge sin grænsekontrol ved de indre grænser. Kommissionen vedtager straks en henstilling om, hvorvidt en sådan endelig forlængelse er forenelig med traktaterne, navnlig principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed. Denne henstilling fastlægger også, sammen med andre medlemsstater hvis det er relevant, de effektive kompensationsforanstaltninger, der skal gennemføres.
Artikel 26
Kriterier for midlertidig genindførelse og forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser
For at fastslå om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og forholdsmæssig, jf. artikel 25, stk. 2, vurderer en medlemsstat navnlig følgende:
hvor hensigtsmæssig genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er i lyset af arten af den konstaterede alvorlige trussel, og navnlig om det er sandsynligt, at genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser på hensigtsmæssig vis vil imødegå truslen mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, og hvorvidt målene for denne genindførelse kan nås ved:
brugen af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol foretaget i forbindelse med kontrol inden for området som omhandlet i artikel 23, litra a)
anvendelsen af proceduren i artikel 23a
andre former for politisamarbejde, der er fastsat i EU-retten
fælles foranstaltninger vedrørende midlertidige restriktioner for rejser til medlemsstaterne som omhandlet i artikel 21a, stk. 2
den sandsynlige konsekvens af en sådan foranstaltning for:
personers bevægelser inden for området uden grænsekontrol ved de indre grænser, og
grænseregionernes funktion under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem.
Artikel 27
Underretning om midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser og risikovurdering
Medlemsstaternes underretning om genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser skal indeholde følgende oplysninger:
begrundelsen for genindførelsen eller forlængelsen, herunder alle relevante oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel mod dens offentlige orden eller indre sikkerhed
omfanget af den foreslåede genindførelse eller forlængelse, idet det præciseres, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser grænsekontrol skal genindføres eller forlænges
en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder
datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse eller forlængelse
vurderingen af nødvendigheden og forholdsmæssigheden, jf. artikel 26, stk. 1, og i tilfælde af en forlængelse, jf. artikel 26, stk. 2
i givet fald, de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.
To eller flere medlemsstater kan i fællesskab indgive en underretning.
Medlemsstaterne indgiver underretningen ved hjælp af den standardformular, der skal fastlægges af Kommissionen i henhold til stk. 6.
Artikel 27a
Høring af medlemsstaterne og udtalelse fra Kommissionen
Formålet med denne høring er navnlig at undersøge truslen mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, nødvendigheden og forholdsmæssigheden af den påtænkte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser under hensyntagen til, hvor egnede alternative foranstaltninger er, og, hvis grænsekontrol allerede er blevet genindført, virkningerne heraf, samt måder, hvorpå det gensidige samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser sikres.
Den medlemsstat, der planlægger at genindføre eller forlænge grænsekontrol ved de indre grænser, tager størst muligt hensyn til resultaterne af en sådan høring, når den beslutter, hvorvidt grænsekontrol ved de indre grænser skal genindføres eller forlænges, og når den foretager grænsekontrol ved den indre grænse.
Kommissionens udtalelse skal mindst omfatte:
en vurdering af, hvorvidt genindførelsen eller forlængelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed
en vurdering af, hvorvidt der i tilstrækkelig grad er blevet undersøgt alternative foranstaltninger som reaktion på den alvorlige trussel.
Hvis genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser vurderes og anses for at overholde principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, skal udtalelsen, hvor det er relevant, indeholde henstillinger om forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at begrænse virkningen af grænsekontrol ved de indre grænser og bidrage til at mindske den vedvarende trussel.
Artikel 28
Særlig mekanisme, når en større krise for den offentlige sundhed bringer den overordnede funktion af området uden grænsekontrol ved de indre grænser i fare
Artikel 29
Særlig procedure, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser
Rådet angiver i sin henstilling som et minimum de oplysninger, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a)-e).
Rådet kan henstille, at der foretages en forlængelse i overensstemmelse med de i nærværende artikel omhandlede vilkår og procedurer.
Inden en medlemsstat genindfører grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller ved bestemte dele heraf, jf. nærværende stykke, underretter den de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.
I sådanne tilfælde forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som indeholder en vurdering af den begrundelse, som den pågældende medlemsstat har angivet, og konsekvenserne for beskyttelsen af de fælles interesser inden for området uden kontrol ved de indre grænser.
Artikel 30
Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser
Hvis Rådet som en sidste udvej vedtager en henstilling om midlertidig genindførelse af grænsekontrollen ved en eller flere af de indre grænser eller ved dele heraf, jf. artikel 29, stk. 2, vurderer det, i hvilket omfang en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for området uden kontrol ved de indre grænser, og om foranstaltningen står i rimeligt forhold til truslen. Denne vurdering foretages på grundlag af detaljerede oplysninger fremlagt af den eller de berørte medlemsstater og Kommissionen samt alle andre relevante oplysninger, herunder oplysninger indhentet i henhold til nærværende artikels stk. 2. Ved en sådan vurdering tages der navnlig hensyn til følgende:
hvorvidt der findes tekniske eller finansielle støtteforanstaltninger, der kan anvendes eller er blevet anvendt på nationalt plan eller EU-plan, eller begge, herunder bistand fra Unionens organer, kontorer eller agenturer, såsom agenturet, Det Europæiske Asylstøttekontor oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 ( 20 ) eller Den Europæiske Politienhed (»Europol«) oprettet ved afgørelse 2009/371/RIA, og i hvilket omfang sådanne foranstaltninger udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for området uden kontrol ved de indre grænser
de nuværende eller sandsynlige fremtidige virkninger af alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser, der er konstateret i forbindelse med de evalueringer, der er gennemført i henhold til forordning (EU) nr. 1053/2013, og i hvilket omfang sådanne alvorlige mangler udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for området uden kontrol ved de indre grænser
de sandsynlige virkninger af genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser for den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser.
Kommissionen kan, inden den vedtager et forslag til Rådets henstilling, jf. artikel 29, stk. 2:
anmode medlemsstaterne, agenturet, Europol eller andre af Unionens organer, kontorer eller agenturer om yderligere oplysninger
med støtte fra eksperter fra medlemsstaterne, agenturet, Europol eller et andet af Unionens relevante organer, kontorer eller agenturer gennemføre besøg på stedet for at indhente eller kontrollere oplysninger af relevans for den pågældende henstilling.
Artikel 31
Underretning af Europa-Parlamentet og Rådet
Kommissionen og den eller de berørte medlemsstater underretter snarest muligt Europa-Parlamentet og Rådet om omstændigheder, der kan medføre anvendelse af artikel 21 og 25-30.
Artikel 32
Bestemmelser, der skal anvendes i tilfælde af genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
Hvis der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i afsnit II tilsvarende anvendelse.
Artikel 33
Rapport om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser
Artikel 34
Oplysninger til offentligheden
Kommissionen og den berørte medlemsstat underretter på en koordineret måde offentligheden om en afgørelse om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser og anfører navnlig foranstaltningens start- og slutdato, medmindre tungerevejende sikkerhedsmæssige grunde taler imod dette.
Artikel 35
Fortrolighed
På anmodning af den berørte medlemsstat respekterer de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen fortroligheden af de oplysninger, der gives i forbindelse med genindførelsen og forlængelsen af grænsekontrol, og den rapport, der udarbejdes i medfør af artikel 33.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 36
Ændring af bilagene
Artikel 37
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 37a
Hasteprocedure
Artikel 38
Udvalgsprocedure
Artikel 39
Meddelelser
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen:
listen over opholdstilladelser med angivelse af, hvilke der er omfattet af henholdsvis artikel 2, nr. 16), litra a), og artikel 2, nr. 16), litra b), og medsender en model for de opholdstilladelser, der er omfattet af artikel 2, nr. 16), litra b). Når opholdskort er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF, skal dette specifikt angives, og der skal udsendes en model af opholdskort, der ikke er udstedt i overensstemmelse med den ensartede udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002
listen over deres grænseovergangssteder
de vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal råde over ved passage af de ydre grænser
listen over de nationale tjenester, som er ansvarlige for grænsekontrollen
eksempler på modeller til kort, der udstedes af udenrigsministerierne
undtagelser fra reglerne vedrørende passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 2, litra a)
de i artikel 11, stk. 3, omhandlede statistikker;
de områder, der betragtes som grænseregioner og alle relevante ændringer heraf.
Artikel 40
Lokal grænsetrafik
Denne forordning berører ikke EU-reglerne om lokal grænsetrafik og gældende bilaterale aftaler om lokal grænsetrafik.
Artikel 41
Ceuta og Melilla
Bestemmelserne i denne forordning berører ikke de særlige regler for byerne Ceuta og Melilla, som fastsat i erklæringen fra Kongeriget Spanien om byerne Ceuta og Melilla i slutakten til aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 ( 21 ).
Artikel 42
Meddelelse af oplysninger fra medlemsstaterne
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale bestemmelser vedrørende artikel 23, litra c) og d), de sanktioner, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3, og bilaterale aftaler, som er tilladt i medfør af denne forordning. Efterfølgende ændringer i disse bestemmelser meddeles inden for en frist på fem arbejdsdage.
De af medlemsstaterne meddelte oplysninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.
Artikel 42a
Overgangsforanstaltninger for medlemsstater, som endnu ikke anvender ind- og udrejsesystemet
Rejsedokumenter tilhørende de i nærværende forordnings artikel 6a, stk. 1, litra b) og c), omhandlede tredjelandsstatsborgere, der passerer grænserne for de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2226, stemples ved ind- og udrejse.
Disse stemplingsforpligtelser finder også anvendelse, når ind- og udrejsekontrollen lempes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9.
Artikel 42b
Underretning om grænseregioner
Senest den 11. januar 2025 fastsætter alle medlemsstater med fælles indre grænser i tæt samarbejde de dele af deres område, der betragtes som grænseregioner, idet der tages hensyn til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem, og underretter Kommissionen herom.
Medlemsstaterne underretter også Kommissionen om alle relevante ændringer heraf.
Artikel 43
Evalueringsmekanisme
Evalueringerne kan bestå af anmeldt eller uanmeldt besøg på stedet ved de ydre eller de indre grænser.
I overensstemmelse med denne mekanisme er Kommissionen ansvarlig for vedtagelsen af de flerårige og årlige evalueringsprogrammer og evalueringsrapporterne.
Når der i en evalueringsrapport vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 1053/2013 konstateres alvorlige mangler ved gennemførelsen af kontrol ved de ydre grænser, finder artikel 21 og 29 i nærværende forordning anvendelse.
Artikel 44
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 562/2006 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.
Artikel 45
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
BILAG I
Dokumentation til kontrol af, at indrejsebetingelserne er opfyldt
Den dokumentation, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, kan omfatte følgende:
for forretningsrejser:
en indbydelse fra en virksomhed eller en myndighed til at deltage i møder, konferencer eller arrangementer af kommerciel, industriel eller arbejdsrelateret art
andre dokumenter, der viser, at der er tale om forretningsforbindelser eller arbejdsrelaterede kontakter
i givet fald adgangsbilletter til messer og kongresser
for rejser i forbindelse med studier eller anden form for uddannelse:
et optagelsesbevis fra en læreanstalt med henblik på at deltage i teoretiske eller praktiske uddannelses- og videreuddannelseskurser
studiekort eller beviser for fulgte kurser
for turistrejser eller private rejser:
dokumentation for indkvartering:
dokumentation for rejseruten:
dokumentation for hjemrejse:
for rejser af politisk, videnskabelig, kulturel, sportslig eller religiøs art eller med anden begrundelse:
indbydelser, adgangsbilletter, tilmeldinger eller programmer så vidt muligt med angivelse af navnet på værtsorganisationen og opholdets varighed eller en anden form for egnet dokumentation for formålet med besøget.
BILAG II
Registrering af oplysninger
Alle grænseovergangssteder registrerer manuelt eller elektronisk alle tjenesteoplysninger samt alle andre særlig vigtige oplysninger. Navnlig følgende oplysninger skal registreres:
navnet på den grænsevagt, der er lokalt ansvarlig for grænsekontrollen, og på de øvrige personer på hvert hold
lempelser i personkontrollen i overensstemmelse med artikel 9
udstedelse ved grænsen af dokumenter, som træder i stedet for pas og visa
pågribelser af personer og klager (strafferetlige og administrative overtrædelser)
nægtelse af indrejse i overensstemmelse med artikel 14 (begrundelse for nægtelse af indrejse samt nationaliteter)
sikkerhedskoderne på indrejse- og udrejsestempler, identiteten på grænsevagter, der er tildelt et bestemt stempel på et givet tidspunkt eller en bestemt vagt, og oplysninger om stempler, der er bortkommet eller stjålet
klager fra personer, der underkastes ind- og udrejsekontrol
andre politimæssige eller retlige foranstaltninger af særlig betydning
særlige hændelser.
BILAG III
Modeller til skiltning af baner ved grænseovergangsstederne
DEL A
( 22 )
DEL B1: »visum ikke påkrævet«
DEL B2: »alle pas«.
DEL C
DEL D
Del D1: Baner med automatiseret grænsekontrol for borgere fra EU, EØS og Schweiz (CH)
Der kræves ingen stjerner for Schweiz, Liechtenstein, Norge og Island
Del D2: Baner med automatiseret grænsekontrol for tredjelandsstatsborgere
Del D3: Baner med automatiseret grænsekontrol for alle pas
Del E: Baner til registrerede rejsende
BILAG IV
Stempling
1. Rejsedokumentet tilhørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et forenklet jernbanetransitdokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003, skal stemples ved ind- og udrejse. Rejsedokumentet tilhørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et gyldigt forenklet transitdokument udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003, og som foretager transit med tog og ikke stiger af på en medlemsstats område, skal også stemples ved ind- og udrejse. Såfremt der er udtrykkelig hjemmel hertil i national ret, kan en medlemsstat ved ind- og udrejse endvidere stemple en tredjelandsstatsborgers rejsedokument, hvis denne er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, der er udstedt af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 11.
Rejsedokumenterne tilhørende en tredjelandsstatsborger, der på grundlag af et nationalt visum til kortvarigt ophold udstedt til en eller to indrejser rejser ind i eller ud af området for en medlemsstat, som endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, men anvender ind- og udrejsesystemet, stemples ved ind- og udrejse.
1a. Kravene til disse stempler er fastlagt i Schengeneksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (94) 16 rev. og SCH/Gem-Handb (93) 15 (CONFIDENTIAL).
2. Stemplernes sikkerhedskoder skal ændres regelmæssigt og mindst én gang om måneden.
2a. Ved ind- og udrejse af tredjelandsstatsborgere, der er visum- og stemplingspligtige, anbringes stemplet på den modstående side til den, hvorpå visummet er anbragt. Hvis denne side ikke kan bruges, sættes stemplet dog på den følgende side. Den maskinlæsbare del stemples ikke.
▼M3 —————
4. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter, der er ansvarlige for udvekslingen af oplysninger om sikkerhedskoderne på de indrejse- og udrejsestempler, der anvendes ved grænseovergangssteder, og underretter de øvrige medlemsstater, Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen herom. Disse kontaktpunkter skal hurtigst muligt have adgang til oplysninger om de fælles indrejse- og udrejsestempler, der anvendes ved den pågældende medlemsstats ydre grænse, og navnlig oplysninger om følgende:
hvilket stempel der anvendes ved et givet grænseovergangssted
identiteten på den grænsevagt, til hvem et givet stempel er tildelt på et givet tidspunkt
den sikkerhedskode, som et givet stempel har på et givent tidspunkt.
Anmodninger om oplysninger om de fælles ind- og udrejsestempler forelægges ovennævnte nationale kontaktpunkter.
De nationale kontaktpunkter videresender desuden straks oplysninger om ændringer i kontaktpunkterne og om bortkomne eller stjålne stempler til de øvrige kontaktpunkter, Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen.
BILAG V
DEL A
Procedurer for nægtelse af indrejse ved grænsen
1. Ved nægtelse af indrejse skal den kompetente grænsevagt:
udfylde den standardformular for nægtelse af indrejse, der er vist i del B. Den pågældende tredjelandsstatsborger skal underskrive formularen og modtager en kopi af den underskrevne formular. Hvis tredjelandsstatsborgeren nægter at underskrive, anfører grænsevagten dette på formularen i rubrikken »Bemærkninger«
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, i ind- og udrejsesystemet, registrere oplysningen om nægtelse af indrejse, jf. denne forordnings artikel 6a, stk. 2, og artikel 18 i forordning (EU) 2017/2226
annullere eller inddrage visummet, afhængigt af det enkelte tilfælde, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 34 i forordning (EF) nr. 810/2009
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, for hvem nægtelse af indrejse ikke skal registreres i ind- og udrejsesystemet, stemple passet med et indrejsestempel, der med uudsletteligt sort blæk overstreges med et kryds, og over for det på højre side ligeledes med uudsletteligt sort blæk skrive det eller de bogstaver, der svarer til begrundelsen for nægtelse af indrejse, jf. listen herover på standardformularen for nægtelse af indrejse i dette bilags del B. For disse personkategorier skal grænsevagten desuden indføre enhver nægtelse af indrejse i et register eller notere det på en liste med angivelse af den pågældende tredjelandsstatsborgers identitet og nationalitet, referencer på tredjelandsstatsborgerens grænsepassagedokument samt begrundelse og dato for nægtelse af indrejse.
De praktiske ordninger for stempling findes i bilag IV.
2. Hvis en tredjelandsstatsborger, som er blevet nægtet indrejse, er blevet befordret til grænsen af en transportvirksomhed, skal den lokalt ansvarlige myndighed:
pålægge transportvirksomheden at tage ansvaret for den pågældende tredjelandsstatsborger og straks befordre denne enten til det tredjeland, vedkommende er ankommet fra, eller til det tredjeland, som har udstedt vedkommendes grænsepassagedokument, eller til et andet tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller foranstalte viderebefordring i overensstemmelse med artikel 26 i Schengenkonventionen og Rådets direktiv 2001/51/EF ( 23 )
indtil tilbagesendelse kan finde sted, træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med national ret og under hensyn til de lokale forhold for at forhindre, at tredjelandsstatsborgere, der er blevet nægtet indrejse, indrejser ulovligt.
3. Hvis der foreligger grunde både til at nægte en tredjelandsstatsborger indrejse og til at anholde den pågældende, tager grænsevagten kontakt til de kompetente myndigheder for at beslutte, hvilken foranstaltning der skal iværksættes i overensstemmelse med national ret.
DEL B
Standardformular for nægtelse af indrejse ved grænsen
BILAG VI
Særlige regler for de forskellige typer grænser og de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere medlemsstaternes ydre grænser
1. Landgrænser
1.1. Ind- og udrejsekontrol i forbindelse med vejtrafik
|
1.1.1. |
For at sikre en effektiv personkontrol samtidig med en sikker og smidig afvikling af vejtrafikken skal trafikken reguleres ved grænseovergangsstederne på hensigtsmæssig vis. Om nødvendigt kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler om at foretage omlægning og afspærring af trafikken. De underretter Kommissionen herom i henhold til artikel 42. |
|
1.1.2. |
Ved landgrænserne kan medlemsstaterne, hvis de finder det hensigtsmæssigt, og hvis forholdene tillader det, i overensstemmelse med artikel 10 indrette separate baner ved bestemte grænseovergangssteder. Under særlige forhold, eller når trafiksituationen og infrastrukturens tilstand nødvendiggør det, kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på et hvilket som helst tidspunkt suspendere anvendelsen af separate baner. Medlemsstaterne kan samarbejde med nabolandene om indretningen af separate baner ved overgangsstederne ved de ydre grænser. |
|
1.1.3. |
Personer, der ankommer i køretøjer, kan som hovedregel blive i dem, mens kontrollen foretages. Hvis omstændighederne kræver det, kan personerne imidlertid anmodes om at stige ud af deres køretøjer. Den indgående kontrol finder sted på dertil indrettede steder, hvis de lokale forhold tillader det. Af hensyn til personalets sikkerhed vil kontrollen om muligt blive foretaget af mindst to grænsevagter. |
|
1.1.4. |
Fælles grænseovergangssteder 1.1.4.1. Medlemsstaterne kan indgå eller opretholde bilaterale aftaler med tilgrænsende tredjelande vedrørende etableringen af fælles grænseovergangssteder, hvor grænsevagter fra medlemsstaten og grænsevagter fra tredjelandet efter tur udfører ind- og/eller udrejsekontrol efter deres nationale ret på den anden parts område. Fælles grænseovergangssteder kan være placeret på enten en medlemsstats område eller tredjelandets område. 1.1.4.2. Fælles grænseovergangssteder placeret på en medlemsstats område: bilaterale aftaler om etablering af fælles grænseovergangssteder på en medlemsstats område skal indeholde en tilladelse til, at grænsevagter fra et tredjeland kan udføre deres opgaver i den pågældende medlemsstat under overholdelse af følgende principper:
a)
International beskyttelse: en tredjelandsstatsborger, der anmoder om international beskyttelse på en medlemsstats område, har adgang til de relevante procedurer i medlemsstaten i overensstemmelse med gældende EU-ret på asylområdet.
b)
Arrestation af en person eller beslaglæggelse af ejendom: hvis tredjelandets grænsevagter bliver opmærksomme på forhold, der begrunder arrestation eller anbringelse i varetægt af en person eller beslaglæggelse af ejendom, underretter de medlemsstatens myndigheder om disse forhold, og medlemsstatens myndigheder sikrer en passende opfølgning herpå i overensstemmelse med national ret, EU-retten og folkeretten uanset den pågældende persons nationalitet.
c)
Personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, og som indrejser på Unionens område: tredjelandets grænsevagter må ikke forhindre personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, i at indrejse på Unionens område. Hvis der er forhold, der begrunder, at en person nægtes udrejse fra det pågældende tredjeland, underretter tredjelandets grænsevagter medlemsstatens myndigheder om disse forhold, og medlemsstatens myndigheder sikrer en passende opfølgning herpå i overensstemmelse med national ret, EU-retten og folkeretten. 1.1.4.3. Fælles grænseovergangssteder placeret på et tredjelands område: bilaterale aftaler om etablering af fælles grænseovergangssteder på et tredjelands område skal indeholde en tilladelse til, at grænsevagter fra en medlemsstat kan udføre deres opgaver i det pågældende tredjeland. Ved anvendelsen af denne forordning anses al kontrol, der udføres af medlemsstaternes grænsevagter ved et fælles grænseovergangssted på et tredjelands område, for at være udført på den pågældende medlemsstats område. Medlemsstaternes grænsevagter udfører deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning og under overholdelse af følgende principper:
a)
International beskyttelse: en tredjelandsstatsborger, der er kommet igennem tredjelandets grænsevagters udrejsekontrol og derefter anmoder medlemsstatens grænsevagter i tredjelandet om international beskyttelse, har adgang til den relevante medlemsstats procedurer i overensstemmelse med gældende EU-ret på asylområdet. Tredjelandets myndigheder skal acceptere den pågældende persons overførsel til medlemsstatens område.
b)
Arrestation af en person eller beslaglæggelse af ejendom: hvis medlemsstatens grænsevagter bliver opmærksomme på forhold, der begrunder arrestation eller anbringelse i varetægt af en person eller beslaglæggelse af ejendom, handler de i overensstemmelse med national ret, EU-retten og folkeretten. Tredjelandets myndigheder skal acceptere den pågældende persons eller genstands overførsel til medlemsstatens område.
c)
Adgang til it-systemer: medlemsstaternes grænsevagter skal kunne anvende informationssystemer, der behandler personoplysninger, jf. artikel 8. Medlemsstaterne skal have mulighed for at iværksætte de i henhold til EU-retten fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab, forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikkeautoriseret adgang, herunder adgang for tredjelandes myndigheder. 1.1.4.4. Før en medlemsstat indgår eller ændrer en bilateral aftale med et tilgrænsende tredjeland om fælles grænseovergangssteder, rådfører den sig med Kommissionen om foreneligheden af aftalen med EU-retten. Allerede eksisterende bilaterale aftaler meddeles Kommissionen senest den 20. januar 2014. Hvis Kommissionen finder aftalen uforenelig med EU-retten, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer alle passende foranstaltninger til, at aftalen inden for en rimelig frist ændres på en sådan måde, at de dele, som er konstateret uforenelige, fjernes. |
1.2. Ind- og udrejsekontrol i forbindelse med jernbanetrafik
|
1.2.1. |
Både togpassagerer og togpersonale i tog, der passerer de ydre grænser, herunder godstog og tomme tog, skal kontrolleres. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om, hvordan denne kontrol skal foretages, under overholdelse af principperne i punkt 1.1.4. Denne kontrol skal udføres på en af følgende måder:
—
på den første ankomstbanegård eller den sidste afgangsbanegård på medlemsstatens område
—
på toget på strækningen mellem den sidste afgangsbanegård i tredjelandet og den første ankomstbanegård i medlemsstaten eller omvendt
—
på den sidste afgangsbanegård eller den første ankomstbanegård på tredjelandets område.
|
|
1.2.2. |
For at lette trafikken med højhastighedspassagertog kan de medlemsstater, som toget kører igennem fra tredjelande, efter fælles overenskomst med de pågældende tredjelande under overholdelse af principperne i punkt 1.1.4, også beslutte, at indrejsekontrollen af personer i tog fra tredjelande udføres på en af følgende måder:
—
på de banegårde i et tredjeland, hvor passagererne stiger på toget
—
på de banegårde på medlemsstaternes område, hvor passagererne stiger af toget
—
i toget på strækningen mellem banegårdene på et tredjelands område og banegårdene på medlemsstatens område, såfremt passagererne bliver i toget.
|
|
1.2.3. |
Hvis jernbaneselskabet, for så vidt angår højhastighedstog fra tredjelande, som stopper flere gange på medlemsstaternes område, kan optage passagerer udelukkende for den resterende strækning på medlemsstaternes område, underkastes disse passagerer indrejsekontrol enten i toget eller på bestemmelsesbanegården, medmindre der er udført kontrol i henhold til punkt 1.2.1 eller 1.2.2, første led. Personer, der udelukkende ønsker at rejse med toget på den resterende strækning på medlemsstaternes område, skal inden afrejsen klart oplyses om, at de bliver underkastet indrejsekontrol under rejsen eller på bestemmelsesbanegården. |
|
1.2.4. |
I modsat retning underkastes passagererne udrejsekontrol på lignende vilkår. |
|
1.2.5. |
Grænsevagten kan kræve, at togvognenes hulrum inspiceres, om nødvendigt med bistand fra togføreren, for at kontrollere, at der ikke er skjult personer eller genstande, som er underkastet grænsekontrol. |
|
1.2.6. |
Hvis der er grund til at formode, at der i toget skjuler sig efterlyste personer, personer, som mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, eller tredjelandsstatsborgere, som har til hensigt at indrejse ulovligt, underretter grænsevagten, hvis han ikke kan gribe ind efter de nationale bestemmelser, de medlemsstater, i retning af eller gennem hvis område toget kører. |
2. Luftgrænser
2.1. Særlige regler for ind- og udrejsekontrol i internationale lufthavne
2.1.1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer, at lufthavnsvirksomheden træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre en fysisk adskillelse af passagerstrømmen i forbindelse med interne flyvninger og passagerstrømmen i forbindelse med andre flyvninger. Med henblik herpå skal der i alle internationale lufthavne etableres hensigtsmæssige infrastrukturer.
2.1.2. Det sted, hvor ind- og udrejsekontrollen finder sted, bestemmes efter følgende procedure:
passagerer, der ankommer med en flyvning fra et tredjeland, underkastes indrejsekontrol i den lufthavn, hvortil flyvningen ankommer fra det pågældende tredjeland, inden de påbegynder en intern flyvning. Passagerer fra interne flyvninger, der flyver videre til et tredjeland (transferpassagerer), underkastes udrejsekontrol i den lufthavn, hvorfra flyvningen afgår til det pågældende tredjeland
for flyvninger til eller fra tredjelande uden transferpassagerer og flyvninger med flere mellemlandinger i medlemsstaternes lufthavne uden skift af luftfartøj, gælder følgende:
passagerer på flyvninger til eller fra tredjelande uden forudgående eller efterfølgende transfer på medlemsstaternes område skal underkastes indrejsekontrol i ankomstlufthavnen og udrejsekontrol i afgangslufthavnen
passagerer på flyvninger til eller fra tredjelande med mere end én mellemlanding på medlemsstaternes område uden skift af luftfartøj (transitpassagerer) og uden, at passagererne kan stige om bord på den strækning, der ligger på medlemsstaternes område, underkastes indrejsekontrol i ankomstlufthavnen og udrejsekontrol i afgangslufthavnen
hvis luftfartsselskabet, for så vidt angår flyvninger fra tredjelande med mere end én mellemlanding på medlemsstaternes område, kan optage passagerer, der udelukkende rejser på den resterende strækning på dette område, underkastes disse passagerer udrejsekontrol i afgangslufthavnen og indrejsekontrol i ankomstlufthavnen.
Kontrol af passagerer, der under disse mellemlandinger allerede befinder sig om bord på luftfartøjet og ikke er gået om bord på medlemsstaternes område, gennemføres i overensstemmelse med nr. ii). Den omvendte procedure finder anvendelse på flyvninger af denne kategori, når bestemmelseslandet er et tredjeland.
2.1.3. Ind- og udrejsekontrol gennemføres normalt ikke i luftfartøjet eller ved gaten, medmindre det er berettiget på grundlag af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring. For at sikre, at personer kontrolleres efter reglerne i artikel 7-14 i de lufthavne, der er udpeget som grænseovergangssteder, sikrer medlemsstaterne, at lufthavnsmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger for at føre passagererne til områder, der er indrettet til kontrol.
Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsvirksomheden træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre personer, der ikke har adgang til de forbeholdte områder, f.eks. transitområdet, i at komme ind på eller forlade disse. Der foretages normalt ikke kontrol i transitområdet, medmindre det er berettiget på grundlag af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring; der kan navnlig foretages kontrol af personer, for hvem der kræves lufthavnstransitvisum, for at fastslå, om de er i besiddelse af et sådant visum.
2.1.4. Hvis et luftfartøj under flyvning fra et tredjeland på grund af force majeure eller overhængende fare eller efter instrukser fra myndighederne skal lande på et område, der ikke er grænseovergangssted, må luftfartøjet kun fortsætte flyvningen efter tilladelse fra grænsevagterne og toldvæsenet. Det samme gælder, når et luftfartøj under flyvning fra et tredjeland lander uden tilladelse. Under alle omstændigheder finder artikel 7-14 anvendelse på ud- og indrejsekontrollen af personer om bord på disse luftfartøjer.
2.2. Procedurer for ind- og udrejsekontrol på flyvepladser
2.2.1. Det sikres, at passagerer også kontrolleres i overensstemmelse med artikel 7-14 på flyvepladser, der ikke har status af international lufthavn i henhold til den relevante nationale ret (flyvepladser), men hvor flyvninger fra eller til tredjelande er tilladt.
2.2.2. Uanset punkt 2.1.1 kan man på flyvepladser undlade at installere anlæg til fysisk adskillelse af passagerstrømmen fra henholdsvis interne flyvninger og andre flyvninger, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 ( 24 ). Når trafikmængden er beskeden, er det desuden ikke nødvendigt, at der permanent er grænsevagter til stede, hvis der er garanti for, at det nødvendige personale kan være til rådighed på stedet rettidigt.
2.2.3. Når det ikke er sikret, at der permanent er grænsevagter til stede på en flyveplads, underretter lederen af flyvepladsen i tilstrækkelig god tid grænsevagterne, når luftfartøjer under flyvning fra eller til tredjelande lander eller letter.
2.3. Ind- og udrejsekontrol af personer ved private flyvninger
2.3.1. Ved private flyvninger fra eller til et tredjeland sender fartøjschefen før afgang grænsevagterne i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelt i den medlemsstat, hvor luftfartøjet først lander, en generel erklæring indeholdende bl.a. flyveplanen i overensstemmelse med bilag 2 til konventionen angående international civil luftfart og oplysninger om passagerernes identitet.
2.3.2. Hvis private flyvninger fra et tredjeland på vej til en medlemsstat foretager mellemlandinger på andre medlemsstaters område, foretager de kompetente myndigheder i indrejsemedlemsstaten indrejsekontrol og påfører et indrejsestempel på den generelle erklæring, der er omhandlet i punkt 2.3.1.
2.3.3. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, om en flyvning kommer fra eller udelukkende er på vej til medlemsstaternes område uden mellemlanding på et tredjelands område, foretager de kompetente myndigheder i lufthavne og på flyvepladser personkontrol i overensstemmelse med punkt 2.1 og 2.2.
2.3.4. Ind- og udrejseordningerne for svævefly, ultralette luftfartøjer, helikoptere, luftfartøjer til korte afstande og luftballoner fastsættes i national ret og eventuelt i bilaterale aftaler.
3. Søgrænser
3.1. Generelle procedurer for ind- og udrejsekontrol i forbindelse med skibstrafik
3.1.1. Kontrol med skibe gennemføres i anløbs- eller afsejlingshavnen eller på et dertil indrettet område i umiddelbar nærhed af fartøjet eller om bord på skibet i territorialfarvandene som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention. Medlemsstaterne kan indgå aftaler, i henhold til hvilke kontrollen også kan udføres under rejsen eller ved skibets ankomst eller afrejse på tredjelandets område under overholdelse af principperne i punkt 1.1.4.
3.1.2. Skibsføreren, skibsagenten eller en anden person, der har fået behørig fuldmagt hertil af skibsføreren eller er godkendt på en måde, der er acceptabel for den berørte offentlige myndighed (i begge tilfælde herefter benævnt »skibsføreren«), opstiller en liste over besætningen og eventuelle passagerer, som skal indeholde de oplysninger, der kræves i formular 5 (besætningsliste) og 6 (passagerliste) i konvention om lettelse af international samfærdsel ad søvejen (FAL-konventionen) samt om nødvendigt visumnummeret eller opholdstilladelsens nummer:
Skibsføreren sender listen/listerne til grænsevagterne eller, hvis det er fastsat i national ret, til andre relevante myndigheder, som straks fremsender listen/listerne til grænsevagterne.
3.1.3. Grænsevagterne eller de i punkt 3.1.2 omhandlede myndigheder sender en kvittering (en undertegnet kopi af listen/listerne eller en elektronisk kvittering for modtagelsen) til skibsføreren, som på anmodning skal fremlægge den, når skibet er i havn.
3.1.4. Skibsføreren giver straks de kompetente myndigheder meddelelse om eventuelle ændringer i besætningens sammensætning eller antallet af passagerer.
Endvidere giver skibsføreren straks og inden for fristen i punkt 3.1.2 de kompetente myndigheder meddelelse om blinde passagerer om bord. Disse forbliver dog under skibsførerens ansvar.
Uanset artikel 5 og 8 foretages der ikke systematisk grænsekontrol af de personer, der forbliver om bord. Grænsevagterne foretager dog kun en gennemsøgning af skibet og kontrol af personer, der forbliver om bord, når dette er berettiget på grundlag af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring.
3.1.5. Skibsføreren underretter rettidigt og i overensstemmelse med gældende regler i den pågældende havn de kompetente myndigheder om skibets afrejse.
3.2. Særlige procedurer for kontrol ved visse typer skibsfart
3.2.1. Krydstogtsskibets skibsfører meddeler de kompetente myndigheder krydstogtets rute og program, så snart disse er fastlagt og senest inden udløbet af fristen i punkt 3.1.2.
3.2.2. Hvis et krydstogtskibs rute udelukkende omfatter havne på medlemsstaternes område, foretages der uanset artikel 5 og 8 ikke nogen ind- og udrejsekontrol, og krydstogtskibet må anløbe havne, der ikke er grænseovergangssteder.
Der skal dog kun foretages kontrol af besætning og passagerer på disse skibe, når dette er berettiget på grundlag af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring.
3.2.3. Hvis et krydstogtskibs rute omfatter både havne på medlemsstaternes område og havne i tredjelande, foretages der uanset artikel 8 følgende ind- og udrejsekontrol:
Hvis krydstogtskibet kommer fra en havn i et tredjeland og første gang anløber en havn på en medlemsstats område, underkastes besætningen og passagererne indrejsekontrol på grundlag af den i punkt 3.1.2 nævnte navneliste over besætning og passagerer.
Passagerer, der går i land, underkastes indrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 8, medmindre en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring, viser, at det ikke er nødvendigt at foretage en sådan kontrol.
Hvis krydstogtskibet kommer fra en havn i et tredjeland og på ny anløber en havn på en medlemsstats område, underkastes besætningen og passagererne indrejsekontrol på grundlag af den i punkt 3.1.2 nævnte navneliste over besætning og passagerer, såfremt listen er ændret, siden krydstogtskibet sidste gang anløb en havn på en medlemsstats område.
Passagerer, der går i land, underkastes indrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 8, medmindre en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring, viser, at det ikke er nødvendigt at foretage en sådan kontrol.
Hvis krydstogtskibet kommer fra en havn i en medlemsstat og anløber en sådan havn, underkastes passagerer, der går i land, indrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 8, hvis en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring, gør dette påkrævet.
Hvis krydstogtskibet afsejler fra en havn i en medlemsstat til en havn i et tredjeland, underkastes besætning og passagerer udrejsekontrol på grundlag af navnelisten over besætning og passagerer.
Hvis en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring, gør det påkrævet, underkastes passagerer, der går om bord, udrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 8.
Hvis krydstogtsskibet afsejler fra en havn i en medlemsstat til en sådan havn, foretages der ingen udrejsekontrol.
Der skal dog kun foretages kontrol af besætning og passagerer på disse skibe, når dette er berettiget på grundlag af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring.
3.2.4. Uanset artikel 5 og 8 underkastes personer om bord på lystfartøjer, der kommer fra eller afsejler til en havn i en medlemsstat, ikke ind- og udrejsekontrol og kan indrejse via en havn, der ikke er grænseovergangssted.
Hvis vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring berettiger hertil, navnlig hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed af den pågældende medlemsstats område, foretages der dog kontrol af disse personer og/eller ransagning af lystfartøjerne.
3.2.5. Uanset artikel 5 må et lystfartøj, der kommer fra et tredjeland, undtagelsesvis anløbe en havn, som ikke er grænseovergangssted. I så fald underretter de ombordværende personer havnemyndighederne med anmodning om tilladelse til at anløbe denne havn. Havnemyndighederne tager kontakt med myndighederne i den nærmeste havn, der er udpeget som grænseovergangssted, for at give meddelelse om skibets ankomst. Oplysning om passagererne gives ved at aflevere en liste over alle personer om bord til havnemyndighederne. Denne liste skal senest ved skibets ankomst stilles til rådighed for grænsevagterne.
Tilsvarende tager havnemyndighederne, hvis det lystfartøj, der kommer fra et tredjeland, på grund af force majeure er nødt til at anløbe en havn, som ikke er grænseovergangssted, kontakt med havnemyndighederne i den nærmeste havn, der er udpeget som grænseovergangssted, for at give meddelelse om skibets ankomst.
3.2.6. I forbindelse med kontrollen skal der afleveres et dokument med alle skibets tekniske data og navnene på de personer, der befinder sig om bord. En kopi af dette dokument sendes til myndighederne i ankomst- og afgangshavnene. Så længe skibet opholder sig i en medlemsstats territorialfarvand, opbevares et eksemplar af denne liste sammen med skibsdokumenterne.
3.2.7. Uanset artikel 5 og 8 underkastes besætningen på kystfiskerfartøjer, som dagligt eller inden for 36 timer lægger til i registreringshavnen eller enhver anden havn på medlemsstaternes område uden at anløbe en havn på et tredjelands område, ikke systematisk kontrol. Der tages dog hensyn til en vurdering af risikoen for ulovlig indvandring, navnlig hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed af den pågældende medlemsstats område, for at afgøre, hvor hyppigt der skal foretages kontrol. Afhængig af disse risici foretages der personkontrol og/eller ransagning af fartøjet.
3.2.8. Besætningen om bord på kystfiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn på en medlemsstats område, skal kontrolleres efter bestemmelserne vedrørende søfolk.
3.2.9. Personer om bord på færgeforbindelser med havne i tredjelande skal underkastes ind- og udrejsekontrol. Følgende regler finder anvendelse:
hvis det er muligt, indretter medlemsstaterne separate baner i overensstemmelse med artikel 10
gående passagerer kontrolleres individuelt
passagerer i køretøjer kontrolleres, mens de sidder i køretøjet
buspassagerer behandles på samme måde som gående passagerer. De skal forlade bussen for at blive kontrolleret
lastbilchauffører og eventuelle ledsagere kontrolleres, mens de sidder i køretøjet. Denne kontrol skal i princippet foregå separat fra kontrollen af de øvrige passagerer
der skal installeres tilstrækkelig mange kontrolposter til, at kontrollen kan foregå hurtigt
for at afsløre navnlig ulovlige indvandrere skal passagerernes transportmidler, eventuelt lasten samt andre transporterede genstande, underkastes stikprøveundersøgelser
besætningsmedlemmer på færger behandles på samme måde som besætningsmedlemmer på handelsskibe
punkt 3.1.2 (pligt til at indsende en passager- og besætningsliste) finder ikke anvendelse. Hvis der skal udarbejdes en liste over de ombordværende i henhold til Rådets direktiv 98/41/EF ( 25 ), skal skibsføreren sende de kompetente myndigheder i ankomsthavnen på medlemsstaternes område en kopi af denne liste senest 30 minutter efter skibets afgang fra en havn i et tredjeland.
3.2.10. Hvis en færge, der kommer fra et tredjeland, som anløber mere end én havn på medlemsstaternes område, tager passagerer om bord kun for den resterende strækning på dette område, underkastes disse passagerer udrejsekontrol i afgangshavnen og indrejsekontrol i anløbshavnen.
Kontrollen af personer, der under disse anløb allerede befinder sig om bord på færgen og ikke er gået om bord på medlemsstaternes område, gennemføres i ankomsthavnen. Den omvendte procedure finder anvendelse, når bestemmelseslandet er et tredjeland.
3.2.11. Uanset artikel 8 gennemføres der ingen grænsekontrol af cargoforbindelser mellem de samme to eller flere havne på medlemsstaternes område, der ikke anløber havne beliggende uden for medlemsstaternes område, og som indebærer transport af varer.
Der skal dog kun foretages kontrol af besætning og passagerer på disse skibe, når det er berettiget på grundlag af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring.
4. Indlandsskibsfart
4.1. Ved »indlandsskibsfart med passage af en ydre grænse« forstås anvendelse til erhvervs- eller lystsejlads af alle typer både og flydende materiel på floder, kanaler og søer.
4.2. For så vidt angår både, der anvendes til erhvervssejlads, skal følgende betragtes som besætningsmedlemmer eller lign.: skibsføreren og de ansatte om bord, der er opført på besætningslisten, samt disse personers familiemedlemmer, hvis de bor på båden.
4.3. De relevante bestemmelser i punkt 3.1 og 3.2 anvendes tilsvarende på kontrollen med indlandsskibsfart.
BILAG VII
Særlige regler for visse personkategorier
1. Statsoverhoveder
Regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller, samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie.
Uanset artikel 6 og 8-14 må statsoverhoveder, regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller, samt medlemmer af deres officielle delegation, og regenter og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, som er indbudt af medlemsstaters regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, og hvis ankomst og afrejse er blevet meddelt officielt ad diplomatisk vej, ikke underkastes ind- og udrejsekontrol.
2. piloter på luftfartøjer og andre besætningsmedlemmer
2.1. Uanset artikel 6 kan indehavere af et pilotcertifikat eller et flybesætningsbevis, som omhandlet i bilag 9 til konventionen af 7. december 1944 angående international civil luftfart, under udøvelsen af deres arbejde og på grundlag af disse dokumenter:
gå om bord eller fra borde i en lufthavn, hvor der mellemlandes, eller i en ankomstlufthavn på en medlemsstats område
rejse ind i den kommunes område, hvor den lufthavn, hvor der mellemlandes, eller ankomstlufthavnen er beliggende på en medlemsstats område
ved brug af et hvilket som helst transportmiddel tage til en lufthavn på en medlemsstats område for der at gå om bord i et luftfartøj med afgang fra denne lufthavn.
I alle andre tilfælde skal betingelserne i artikel 6, stk. 1, være opfyldt.
2.2. Artikel 7-14 finder anvendelse på kontrol af besætninger på luftfartøjer. Besætningen på luftfartøjer kontrolleres så vidt muligt først. Kontrollen finder navnlig sted enten før passagerkontrollen eller på steder, der er særligt beregnet hertil. Uanset artikel 8 kan besætningsmedlemmer, som grænsekontrolpersonalet kender som led i sit arbejde, eventuelt blot underkastes stikprøvekontrol.
3. Søfolk
Uanset artikel 5 og 8 kan medlemsstaterne tillade, at søfolk, der er i besiddelse af et identitetsdokument for søfolk udstedt i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om søfolks nationale identitetspapirer nr. 108 (1958) eller nr. 185 (2003), konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen (FAL-konventionen) og relevant national ret, uden at henvende sig til et grænseovergangssted indrejser på medlemsstaternes område i forbindelse med, at de går i land for at opholde sig i den havn, som deres skib anløber, eller i tilgrænsende kommuner, eller udrejser fra medlemsstaternes område ved, at de vender tilbage til deres skibe, når de er opført på deres skibs besætningsliste, og denne i forvejen er blevet kontrolleret af de kompetente myndigheder.
På baggrund af en risikovurdering, for så vidt angår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring, underkaster grænsevagterne dog søfolk kontrol i overensstemmelse med artikel 8, inden de går i land.
4. Indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt medlemmer af internationale organisationer
4.1. Indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas udstedt af tredjelande eller deres regeringer, der er anerkendt af medlemsstaterne, samt personer, der er i besiddelse af dokumenter udstedt af de i punkt 4.4 nævnte internationale organisationer, og som rejser i embeds medfør, kan i kraft af de særlige privilegier eller immuniteter, de nyder, få forrang for andre rejsende ved ind- og udrejsekontrollen, selv om de i givet fald stadig er visumpligtige.
Uanset artikel 6, stk. 1, litra c), skal indehavere af disse dokumenter ikke godtgøre, at de er i besiddelse af tilstrækkelige subsistensmidler.
4.2. Hvis en person, der ankommer til den ydre grænse, påberåber sig privilegier, immuniteter eller fritagelser, kan grænsevagten forlange, at vedkommende beviser sin status ved at fremlægge relevant dokumentation herfor, navnlig attester fra den akkrediterende stat, diplomatpas eller andet. I tvivlstilfælde kan grænsevagten om nødvendigt søge oplysninger ved direkte henvendelse til udenrigsministeriet.
4.3. Akkrediterede medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres familie kan rejse ind på medlemsstaternes område ved fremvisning af det kort, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, og deres grænsepassagedokument. Endvidere må grænsevagterne uanset artikel 14 ikke nægte indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas indrejse på medlemsstaternes område uden først at have konsulteret de kompetente nationale myndigheder. Dette gælder ligeledes, når den pågældende er indberettet i SIS.
4.4. De i punkt 4.1 omhandlede dokumenter, udstedt af internationale organisationer, er navnlig følgende:
5. Grænsearbejdere
5.1. Retningslinjerne for ind- og udrejsekontrol med grænsearbejdere er fastsat i de generelle regler om grænsekontrol, navnlig artikel 8 og 14.
5.2. Uanset artikel 8 underkastes grænsearbejdere, som grænsevagterne kender godt, fordi de hyppigt passerer grænsen ved samme grænseovergang, og som på grundlag af en første kontrol har vist sig ikke at være indberettet hverken i SIS eller i en national database, kun stikprøvekontrol for at fastslå, om de er i besiddelse af et gyldigt grænsepassagedokument og opfylder de nødvendige betingelser for indrejse. Disse personer underkastes med uregelmæssige mellemrum, uden varsel, en indgående ind- og udrejsekontrol.
5.3. Bestemmelserne i punkt 5.2 kan udvides til også at omfatte andre kategorier af regelmæssige grænsependlere.
6. Mindreårige
6.1. Grænsevagterne skal være særlig opmærksomme på mindreårige, uanset om de rejser ledsaget eller uledsaget. Mindreårige, der passerer en ydre grænse, underkastes samme ind- og udrejsekontrol som voksne, som fastsat i denne forordning.
6.2. I tilfælde af ledsagede mindreårige kontrollerer grænsevagten, om de personer, der ledsager mindreårige, har forældremyndigheden over eller er værge for dem, bl.a. når den mindreårige kun ledsages af én voksen, og der er en alvorlig grund til at tro, at mindreårige ulovligt er blevet fjernet fra den eller de personer, der har forældremyndigheden over eller er værge for dem. I sidstnævnte tilfælde foretager grænsevagten yderligere efterforskning med henblik på at konstatere, om der er uoverensstemmelse eller modstrid mellem de givne oplysninger.
6.3. Når der er tale om mindreårige, som rejser uledsaget, skal grænsevagterne gennem en indgående kontrol af rejsedokumenter og dokumentation sikre sig, at de mindreårige ikke forlader området imod den eller de personers vilje, som er indehaver af forældremyndigheden over eller værge for dem.
6.4. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter med henblik på konsultation i forbindelse med mindreårige og giver Kommissionen meddelelse herom. Kommissionen stiller en liste over disse nationale kontaktpunkter til rådighed for medlemsstaterne.
6.5. Er der tvivl vedrørende nogen af de forhold, der er anført i punkt 6.1, 6.2 og 6.3, anvender grænsevagterne listen over nationale kontaktpunkter med henblik på konsultation vedrørende mindreårige.
6.6. Medlemsstaterne sikrer, at grænsevagter, der kontrollerer børns biometriske identifikatorer, er særligt uddannet til at udføre dette på en børnevenlig og børnetilpasset måde og under fuld respekt for barnets tarv og de garantier, der er fastsat i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder. Når barnet ledsages af en forælder eller en værge, skal denne person ledsage barnet, når de biometriske identifikatorer kontrolleres eller anvendes til identifikation. Der må ikke anvendes tvang. Medlemsstaterne sikrer, hvor det er nødvendigt, at infrastrukturen ved grænseovergangsstederne tilpasses til anvendelsen af børns biometriske identifikatorer.
7. Redningstjenester, politi, brandvæsen og grænsevagter
Ordningerne for redningstjenesters, politiets og brandvæsenets ind- og udrejse, når de handler i nødstilfælde, samt for grænsevagter, der passerer grænsen under udførelsen af deres erhvervsmæssige opgaver, fastsættes i national ret. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler med tredjelande vedrørende disse personkategoriers ind- og udrejse. Disse ordninger og bilaterale aftaler kan omfatte undtagelser fra artikel 5, 6 og 8.
8. Offshorearbejdere
Uanset artikel 5 og 8 skal offshorearbejdere, som regelmæssigt ad sø- eller luftvejen vender tilbage til medlemsstaternes område uden at have opholdt sig på et tredjelands område, ikke systematisk kontrolleres.
Der tages dog hensyn til en risikovurdering, for så vidt angår ulovlig indvandring, navnlig hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende offshoreanlæg, for at afgøre, hvor hyppigt der skal foretages kontrol.
BILAG VIII
BILAG IX
Ophævet forordning med oversigt over ændringer
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 296/2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 60) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 81/2009 (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 56) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1) |
Kun artikel 55 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010 (EUT L 85 af 31.3.2010, s. 1) |
Kun artikel 2 |
|
Punkt 9 i bilag V til tiltrædelsesakten af 2011 |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1) |
Kun artikel 1 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1051/2013 (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 1) |
|
BILAG X
Sammenligningstabel
|
Forordning (EF) nr. 562/2006 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2, indledende tekst |
Artikel 2, indledende tekst |
|
Artikel 2, nr. 1)-8) |
Artikel 2, nr. 1)-8) |
|
Artikel 2, nr. 8a) |
Artikel 2, nr. 9) |
|
Artikel 2, nr. 9) |
Artikel 2, nr. 10) |
|
Artikel 2, nr. 10) |
Artikel 2, nr. 11) |
|
Artikel 2, nr. 11) |
Artikel 2, nr. 12) |
|
Artikel 2, nr. 12) |
Artikel 2, nr. 13) |
|
Artikel 2, nr. 13) |
Artikel 2, nr. 14) |
|
Artikel 2, nr. 14) |
Artikel 2, nr. 15) |
|
Artikel 2, nr. 15) |
Artikel 2, nr. 16) |
|
Artikel 2, nr. 16) |
Artikel 2, nr. 17) |
|
Artikel 2, nr. 17) |
Artikel 2, nr. 18) |
|
Artikel 2, nr. 18) |
Artikel 2, nr. 19) |
|
Artikel 2, nr. 18a) |
Artikel 2, nr. 20) |
|
Artikel 2, nr. 19) |
Artikel 2, nr. 21) |
|
Artikel 3 |
Artikel 3 |
|
Artikel 3a |
Artikel 4 |
|
Artikel 4 |
Artikel 5 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 1a |
Artikel 6, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
Artikel 6, stk. 3 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 6, stk. 4 |
|
Artikel 5, stk. 4 |
Artikel 6, stk. 5 |
|
Artikel 6 |
Artikel 7 |
|
Artikel 7, stk. 1 og 2 |
Artikel 8, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 7, stk. 3, litra a) |
Artikel 8, stk. 3, litra a) |
|
Artikel 7, stk. 3, litra aa) |
Artikel 8, stk. 3, litra b) |
|
Artikel 7, stk. 3, litra ab) |
Artikel 8, stk. 3), litra c) |
|
Artikel 7, stk. 3), litra ac) |
Artikel 8, stk. 3, litra d) |
|
Artikel 7, stk. 3), litra ad) |
Artikel 8, stk. 3), litra e) |
|
Artikel 7, stk. 3), litra ae) |
Artikel 8, stk. 3), litra f) |
|
Artikel 7, stk. 3), litra b) |
Artikel 8, stk. 3), litra g) |
|
Artikel 7, stk. 3), litra c) |
Artikel 8, stk. 3), litra h) |
|
Artikel 7, stk. 3), litra d) |
Artikel 8, stk. 3), litra i) |
|
Artikel 8 |
Artikel 9 |
|
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 1 |
|
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra a) |
Artikel 10, stk. 2, første og andet afsnit |
|
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra b) |
Artikel 10, stk. 2, tredje afsnit |
|
Artikel 9, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 10, stk. 2, fjerde afsnit |
|
Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit |
Artikel 10, stk. 2, femte afsnit |
|
Artikel 9, stk. 3 og 4 |
Artikel 10, stk. 3 og 4 |
|
Artikel 10, stk. 1-5 |
Artikel 11, stk. 1-5 |
|
Artikel 10, stk. 6 |
— |
|
Artikel 11 |
Artikel 12 |
|
Artikel 12 |
Artikel 13 |
|
Artikel 13 |
Artikel 14 |
|
Artikel 14 |
Artikel 15 |
|
Artikel 15 |
Artikel 16 |
|
Artikel 16 |
Artikel 17 |
|
Artikel 17 |
Artikel 18 |
|
Artikel 18 |
Artikel 19 |
|
Artikel 19 |
Artikel 20 |
|
Artikel 19a (kapitel IV) |
— |
|
Artikel 19a (kapitel IVa) |
Artikel 21 |
|
Artikel 20 |
Artikel 22 |
|
Artikel 21 |
Artikel 23 |
|
Artikel 22 |
Artikel 24 |
|
Artikel 23 |
Artikel 25 |
|
Artikel 23a |
Artikel 26 |
|
Artikel 24 |
Artikel 27 |
|
Artikel 25 |
Artikel 28 |
|
Artikel 26 |
Artikel 29 |
|
Artikel 26a |
Artikel 30 |
|
Artikel 27 |
Artikel 31 |
|
Artikel 28 |
Artikel 32 |
|
Artikel 29 |
Artikel 33 |
|
Artikel 30 |
Artikel 34 |
|
Artikel 31 |
Artikel 35 |
|
Artikel 32 |
Artikel 36 |
|
Artikel 33 |
Artikel 37 |
|
Artikel 33a |
Artikel 38 |
|
Artikel 34 |
Artikel 39 |
|
Artikel 35 |
Artikel 40 |
|
Artikel 36 |
Artikel 41 |
|
Artikel 37 |
Artikel 42 |
|
Artikel 37a |
Artikel 43 |
|
Artikel 38 |
— |
|
Artikel 39 |
Artikel 44 |
|
Artikel 40 |
Artikel 45 |
|
Bilag I-VIII |
Bilag I-VIII |
|
— |
Bilag IX |
|
— |
Bilag X |
BILAG XI
VÆSENTLIGE REJSER
Del A
Kategorier af personer omhandlet i artikel 21a, stk. 4:
fagfolk inden for sundhedssektoren, sundhedsforskere og fagfolk inden for ældreplejen
grænsearbejdere
transportpersonale
diplomater, personale ved internationale organisationer og personer indbudt af internationale organisationer, hvis fysiske tilstedeværelse er nødvendig for, at disse organisationer fungerer korrekt, militærpersoner og humanitære hjælpearbejdere og civilbeskyttelsespersonale under udøvelsen af deres hverv
passagerer i transit
passagerer, der rejser af bydende familiemæssige årsager
søfarende
personer med behov for international beskyttelse eller med behov for indrejse af andre humanitære grunde.
Del B
Kategorier af personer omhandlet i artikel 21a, stk. 5:
børn i førskoleundervisning og børnepasning og elever under uddannelse i et naboland og deres værger, der ledsager dem, som passerer grænsen med det formål at modtage en sådan uddannelse, samt studerende eller personer, der rejser i uddannelsesøjemed
sæsonarbejdere, herunder arbejdstagere inden for fødevareproduktion
personer, der i individuelle tilfælde rejser af tvingende hensyn til dyrepleje eller som følge af foranstaltninger, der er nødvendige for landbruget og skovbruget
højt kvalificerede arbejdstagere, hvis beskæftigelse er nødvendig ud fra et økonomisk, samfunds- og sikkerhedsmæssigt synspunkt, og hvis arbejde ikke kan udsættes eller udføres i udlandet
personale ved offentlige myndigheder med ansvar for forsvar, offentlig orden, offentlig sundhed og national sikkerhed — dvs. politipersonale, grænsepolitiet, udlændingemyndighederne, offentlige sundhedsmyndigheder, civilbeskyttelsesmyndigheder osv. eller repræsentanter for retshåndhævende myndigheder, hvis rejsen har tilknytning til udøvelsen af deres officielle opgaver, herunder personale med ansvar for drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur
fiskere og personer, der udfører arbejde eller leverer tjenesteydelser på fartøjer eller udvindings- og boreplatforme offshore på grundlag af et andet ansættelsesforhold end en aftale om ansættelse til søs
personer, der rejser ind i en medlemsstat med henblik på at modtage vigtige sundhedsydelser, herunder personer i udrykningskøretøjer
partnere (ægtefælle, registreret partner, samlever) og børn af en person, der af tvingende grunde er nødt til at rejse, herunder tredjelandsstatsborgere, der rejser med henblik på familiesammenføring
tredjelandsstatsborgere, der rejser for at efterkomme en indkaldelse fra en judiciel myndighed
personer, der er indehavere af et internationalt pressekort udstedt af Det Internationale Journalistforbund
plejeafhængige personer, der rejser hen til deres plejere.
BILAG XII
Del A
Procedure for overførsel af personer, der pågribes i indre grænseområder
1. Der træffes afgørelser om overførsel i henhold til artikel 23a, stk. 2, ved brug af en standardformular som fastsat i dette bilags del B, der udfyldes af den kompetente nationale myndighed. De har omgående virkning.
2. Den udfyldte standardformular udleveres til den pågældende tredjelandsstatsborger, som skal kvittere for modtagelsen af afgørelsen om overførsel ved at underskrive formularen og modtage en kopi af den underskrevne formular.
Hvis tredjelandsstatsborgeren nægter at underskrive standardformularen, anfører den kompetente myndighed denne nægtelse på formularen i rubrikken »Bemærkninger«.
3. De nationale myndigheder, som træffer en afgørelse om overførsel, registrerer oplysningerne i den standardformular, der er omhandlet i dette bilags del B.
4. De nationale myndigheder, som træffer en afgørelse om overførsel, underretter hvert år Kommissionen om antallet af personer, der overføres til andre medlemsstater, og anfører, hvilken eller hvilke medlemsstater personerne blev overført til, begrundelsen for, at disse personer ikke havde ret til at opholde sig i medlemsstaten, og, hvis oplysningerne foreligger, de pågrebne tredjelandsstatsborgeres nationalitet.
5. Tredjelandsstatsborgere, der pågribes i grænseområder og overføres i medfør af denne procedure, har ret til at påklage afgørelsen. Klager over afgørelsen om overførsel foretages i overensstemmelse med national ret. Tredjelandsstatsborgerne skal have adgang til effektive retsmidler i overensstemmelse med chartrets artikel 47. Tredjelandsstatsborgeren skal ligeledes have en skriftlig oversigt over de kontaktpunkter, der kan give oplysninger om repræsentanter med kompetence til at handle på tredjelandsstatsborgerens vegne i overensstemmelse med national ret, på et sprog, som de forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå. Indgivelse af en sådan klage har ikke opsættende virkning.
6. De kompetente nationale myndigheder sikrer, at en tredjelandsstatsborger, der er genstand for en afgørelse om overførsel, overføres inden for rammerne af det bilaterale samarbejde, jf. artikel 23a, stk. 1, litra a), til de kompetente myndigheder i den modtagende medlemsstat. Overførslen skal finde sted straks og senest inden for 24 timer. Herefter kan overførselsproceduren ikke finde sted, og de relevante bestemmelser i direktiv 2008/115/EF finder anvendelse, hvor det er relevant. Den modtagende medlemsstats kompetente nationale myndigheder samarbejder med henblik herpå med den overførende medlemsstats kompetente nationale myndigheder.
Del B
Standardformular til overførsel af personer, der pågribes i områder ved de indre grænser
