Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på støtte til virksomheder, der udfører en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i alle sektorer med undtagelse af:

støtte til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter

støtte til virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, hvis støttebeløbet fastsættes på basis af prisen for eller mængden af produkter, som indkøbes eller afsættes på markedet

støtte til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter

støtte til virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i et af følgende tilfælde:

støttebeløbet fastsættes på grundlag af prisen på eller mængden af sådanne produkter, der købes fra primærproducenter eller udbydes på markedet af de pågældende virksomheder

ii)

støtten er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

støtte, der er betinget af, at der anvendes indenlandske varer eller tjenester frem for importerede varer eller tjenester.

Hvis en virksomhed er aktiv inden for en af de sektorer, som er nævnt i stk. 1, litra a), b), c) eller d), og også er aktiv inden for en eller flere af de andre sektorer, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, eller har andre aktiviteter, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, finder denne forordning anvendelse på støtte, som ydes til de sidstnævnte sektorer og aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, f.eks. adskillelse af aktiviteter eller af regnskaber, sikrer, at de minimis-støtte ydet i henhold til denne forordning ikke kommer aktiviteter i de sektorer, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, til gode.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»landbrugsprodukter«: produkter opført i traktatens bilag I med undtagelse af fiskevarer og akvakulturprodukter, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ( 1 )

»primær landbrugsproduktion«: produktion af produkter fra jordbrug og husdyrbrug, som er opført i bilag I til traktaten, uden at der udføres nogen anden handling, der ændrer disse produkters karakter

»forarbejdning af landbrugsprodukter«: en operation, hvorved et landbrugsprodukt omdannes til et andet landbrugsprodukt, undtagen aktiviteter på bedriften, der er nødvendige for at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg

»afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling af et landbrugsprodukt med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring, med undtagelse af en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet til forberedelse af et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til endelige forbrugere betragtes som afsætning af landbrugsprodukter, hvis det finder sted i særskilte lokaler, der er indrettet til dette formål

»fiskevarer og akvakulturprodukter«: varer og produkter som defineret i artikel 5, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1379/2013

»primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter«: alle aktiviteter i forbindelse med fiskeri, opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer, samt aktiviteter på bedriften eller om bord, der er nødvendige for at forberede et dyr eller en plante til det første salg, herunder udskæring, filetering eller nedfrysning, og det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder

»forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter«: alle aktiviteter, herunder håndtering, behandling og omdannelse, som gennemføres efter landingstidspunktet — eller høsttidspunktet for så vidt angår akvakultur — og resulterer i et forarbejdet produkt, samt distribution heraf

»nonprofitorganisation«: en enhed, uanset dens retlige status (dvs. offentligretlig eller privat status) eller finansieringsmåde, hvis primære formål er at varetage sociale opgaver, og som reinvesterer eventuelle overskud og primært beskæftiger sig med aktiviteter af ikkekommerciel art. Hvis en sådan organisation også udøver kommercielle aktiviteter, skal den sikre regnskabsmæssig adskillelse af finansiering, udgifter og indtægter i forbindelse med disse kommercielle aktiviteter fra de ikkekommercielle aktiviteter.

En »enkelt virksomhed« omfatter i denne forordning alle virksomheder, mellem hvilke der består mindst én af følgende former for forbindelse:

en af virksomhederne besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed

en af virksomhederne har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed

en enhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden enhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

en af virksomhederne, der er aktionær eller deltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre aktionærer eller deltagere i denne anden virksomhed over flertallet af aktionærernes eller deltagernes stemmerettigheder.

Virksomheder mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder, består en af de i første afsnit, litra a)-d), nævnte forbindelser, betragtes også som en enkelt virksomhed. Virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som ikke har nogen forbindelse til hinanden, ud over at de hver især har en direkte forbindelse til det eller de samme offentlige organer eller den eller de samme nonprofitorganisationer, betragtes imidlertid ikke som én enkelt virksomhed i denne forordning.

Artikel 3

De minimis-støtte

Støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder, der udfører en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de opfylder betingelserne i denne forordning.

Den samlede de minimis-støtte ydet pr. medlemsstat til en enkelt virksomhed, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, må ikke overstige 750 000 EUR over en periode på tre år.

De minimis-støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden har opnået ret til at modtage støtten i henhold til gældende national ret, uanset datoen for udbetalingen af de minimis-støtten til virksomheden.

Det i stk. 2 fastsatte loft gælder uanset de minimis-støttens form eller formål, og uanset om medlemsstatens støtte finansieres helt eller delvis med EU-midler.

Med henblik på det i stk. 2 fastsatte loft angives støtte som et kontant tilskud. Alle anvendte tal skal være brutto, dvs. før eventuelt fradrag af skat eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens bruttosubventionsækvivalent.

Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til dens værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende tilbagediskonteringssats på tidspunktet for støttens ydelse.

Hvis det i stk. 2 fastsatte loft overstiges ved ydelse af ny de minimis-støtte til udførelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er den nye støtte ikke omfattet af denne forordning.

I tilfælde af fusioner og virksomhedsovertagelser skal der tages hensyn til al de minimis-støtte, der hidtil er ydet til de fusionerende virksomheder, når det afgøres, om ny de minimis-støtte til den nye eller den overtagende virksomhed overstiger loftet i stk. 2. De minimis-støtte, som lovligt er ydet inden fusionen eller virksomhedsovertagelsen, forbliver lovlig.

Hvis en virksomhed spaltes i to eller flere selvstændige virksomheder, skal den de minimis-støtte, der blev ydet inden spaltningen, henregnes til den virksomhed, som havde gavn af den, hvilket i princippet er den virksomhed, som overtager de aktiviteter, som de minimis-støtten blev anvendt til. Såfremt en sådan henregning ikke er mulig, fordeles de minimis-støtten forholdsmæssigt på grundlag af den bogførte værdi af de nye virksomheders egenkapital på den reelle dato for spaltningen.

Artikel 4

Beregning af bruttosubventionsækvivalenten

Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig de minimis-støtte«).

Støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte.

Støtte indeholdt i lån betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal denne være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og enten

lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 3 750 000 EUR over fem år eller 1 875 000 EUR over ti år; hvis lånet er mindre end disse beløb eller ydes for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af loftet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, eller

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler betragtes kun som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis det samlede beløb for den offentlige kapitaltilførsel holdes under det loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2.

Støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer betragtes alene som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den kapital, der tildeles den enkelte virksomhed, ikke overstiger det loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2.

Støtte indeholdt i garantier betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis:

garantien på intet tidspunkt overstiger 80 % af det underliggende lån, tabene bæres proportionalt og på samme betingelser af långiveren og garantistilleren, de nettobeløb, der genereres i forbindelse med inddrivelsen af lånet på den sikkerhed, der stilles af låntageren, mindsker proportionalt långiverens og garantistillerens tab, og det garanterede beløb udgør enten 5 625 000 EUR med en løbetid for garantien på fem år eller 2 813 036 EUR og en løbetid for garantien på ti år; hvis det beløb, der er stillet garanti for, er lavere end disse beløb, eller garantien er stillet for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes garantiens bruttosubventionsækvivalent som en tilsvarende andel af det relevante loft i artikel 3, stk. 2, eller

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på basis af de minimumspræmier, der er fastsat i en kommissionsmeddelelse, eller

inden gennemførelsen

metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent er blevet meddelt Kommissionen i henhold til en anden forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og som Kommissionen har accepteret er i overensstemmelse med garantimeddelelsen eller en efterfølgende meddelelse, og

ii)

den pågældende metode udtrykkeligt tager sigte på relevante type garantier og underliggende transaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Støtte indeholdt i andre instrumenter betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis instrumentet indeholder en øvre grænse, der sikrer, at loftet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, ikke overstiges.

Artikel 5

Kumulering

De minimis-støtte, der ydes efter nærværende forordning, må kumuleres med de minimis-støtte, der ydes efter andre de minimis-forordninger ( 2 ).

De minimis-støtte ydet i henhold til denne forordning må ikke kumuleres med nogen kompensation ydet for udførelse af den samme tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, uanset om den udgør statsstøtte eller ej.

De minimis-støtte ydet i henhold til denne forordning må ikke kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger eller med statsstøtte til den samme risikofinansieringsforanstaltning, hvis en sådan kumulering vil overstige den højeste relevante støtteintensitet eller det højeste relevante støttebeløb, der er fastsat i en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Kommissionen for de særlige omstændigheder i den konkrete sag. De minimis-støtte, som ikke ydes til eller ikke kan henføres til specifikke støtteberettigede omkostninger, kan kumuleres med anden statsstøtte, der er ydet i henhold til en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Kommissionen.

Artikel 6

Overvågning og rapportering

Medlemsstaterne sørger fra den 1. januar 2026 for at indlæse oplysninger om al de minimis-støtte, der ydes til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, i et centralt register på nationalt plan eller på EU-plan. Oplysningerne i det centrale register skal omfatte identificering af støttemodtageren, støttebeløbet, datoen for ydelse af støtten, den støtteydende myndighed, støtteinstrumentet og den berørte sektor på grundlag af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union (NACE). Det centrale register indrettes på en sådan måde, at oplysningerne nemt kan tilgås af offentligheden, samtidig med at EU-reglerne om databeskyttelse overholdes, herunder ved pseudonymisering af bestemte dele, hvor det er nødvendigt.

Medlemsstaterne registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i det centrale register om de minimis-støtte, der er ydet af en myndighed i den pågældende medlemsstat, senest 20 arbejdsdage efter ydelse af støtten. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre nøjagtigheden af de data, der registreres i det centrale register.

Medlemsstaterne fører fortegnelser over registrerede oplysninger om ydet de minimis-støtte i 10 år fra den dato, hvor støtten blev ydet.

En medlemsstat yder kun ny de minimis-støtte efter denne forordning efter at have kontrolleret, at den nye de minimis-støtte ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som er ydet til den pågældende virksomhed, kommer til at overstige loftet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, og at alle betingelserne i denne forordning er overholdt.

Medlemsstater, der benytter et centralt nationalt register, indsender senest den 30. juni hvert år aggregerede data til Kommissionen om al ydet de minimis-støtte i det foregående år. De aggregerede data skal omfatte antal støttemodtagere, samlet ydet de minimis-støtte og samlet ydet de minimis-støtte pr. sektor (NACE). Den første indberetning af data skal ske for de minimis-støtte ydet mellem den 1. januar og den 31. december 2026. Medlemsstaterne kan foretage indberetning til Kommissionen om tidligere perioder, hvis der foreligger aggregerede data herom.

På Kommissionens skriftlige anmodning giver de pågældende medlemsstater inden for 20 arbejdsdage eller inden for en længere frist, der er fastsat i anmodningen, Kommissionen alle de oplysninger, denne finder nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne forordning er opfyldt, især hvad angår den samlede de minimis-støtte, som en virksomhed har modtaget i henhold til denne forordning og andre de minimis-forordninger.

Artikel 7

Overgangsbestemmelser

Denne forordning finder anvendelse på støtte, der er ydet inden dens ikrafttræden, hvis støtten opfylder alle betingelserne i denne forordning.

Individuel de minimis-støtte, der er ydet mellem den 29. april 2012 og den 31. december 2023, og som opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 360/2012, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er følgelig fritaget fra anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

Ved denne forordnings udløb kan de minimis-støtte, der opfylder forordningens betingelser, fortsat ydes i en periode på seks måneder.

Indtil det centrale register er oprettet og dækker en periode på tre år, skal medlemsstater, der agter at yde de minimis-støtte til en virksomhed efter denne forordning, give den pågældende virksomhed skriftlig eller elektronisk meddelelse om støttebeløbet udtrykt i bruttosubventionsækvivalent og om støttens karakter af de minimis-støtte under direkte henvisning til denne forordning. Hvis der i overensstemmelse med denne forordning ydes de minimis-støtte til forskellige virksomheder på grundlag af en ordning, og det individuelle støttebeløb er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, kan den pågældende medlemsstat vælge at opfylde denne forpligtelse ved at meddele virksomhederne et beløb svarende til det maksimumsbeløb, der kan ydes i henhold til ordningen. I så fald skal det faste beløb lægges til grund ved afgørelsen af, om loftet i artikel 3, stk. 2, er overholdt. Inden medlemsstaten yder støtten, indhenter den desuden en skriftlig erklæring eller en erklæring i elektronisk form fra virksomheden om al anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som denne har modtaget i en given periode på tre år.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelsesperiode

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2024.

Den finder anvendelse indtil den 31. december 2030.